Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen"

Transkript

1 Gør tanke til handling Gør VIA tanke University til handling College VIA University College Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

2 Gør tanke til handling VIA University College VIA Erhvervsuddannelse Den lokale undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelse (VIA Erhvervsuddannelser) Redigeret august 2014

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål med uddannelsen... 2 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 3 Undervisningsmetoder... 3 Pædagogisk didaktisk grundlag... 4 Underviserne... 5 Uddannelsesforløb:... 6 Læringsværksted... 6 Forløb - Det legende menneske... 8 Introduktion til praksis 1. praktikperiode Kompetencemål Skoleperiode Praktikopsamling Kompetencemål Forløb Det gode liv Valgfri specialefag Forløb - Fantasi og Rammer Introduktion til praksis 2. praktikperiode Skoleperiode 21 uger Praktikopsamling Afslutning af grundfag Forløb - Sprog, kommunikation og Relationer Afslutning af områdefag og den afsluttende prøve Fagene på uddannelsen til pædagogisk assistent De enkelte fag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Praktikuddannelsen Personlige kompetencer Faglige kompetencer Elevens uddannelsesbog og uddannelsesplan Prøver og bedømmelser Støtte og vejledningsberedskab Fravær og orlov Fritagelse / godskrivning Love og bekendtgørelser Ikrafttrædelse og godkendelse BILAG 1: Generelle prøvebestemmelser for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Viborg og Thisted BILAG 2: Om samarbejde og arbejdsmiljø på Den Pædagogiske assistentuddannelse i Viborg og Thisted Side 1 af 57

4 Introduktion VIA University College, De Pædagogiske Uddannelser Viborg og Thisted udbyder i samarbejde med Viborg, Thisted, Morsø og Vesthimmerlands kommuner den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU). Den Pædagogiske Assistent er en praktisk orienteret uddannelse, som VIA Erhvervsuddannelser udbyder. Vi uddanner til en række funktioner på det pædagogiske arbejdsmarked og netop relationen mellem elever og studerende på forskellige uddannelser samt undervisernes erfaringer fra pædagoguddannelsen, AMU kurser og efter- videreuddannelsesområdet gør, at vi kan tilbyde et varieret uddannelsestilbud til eleverne på Pædagogisk Assistentuddannelse. I denne lokale undervisningsplan kan du læse om, hvordan uddannelsen er tilrettelagt. Uddannelsen baserer sig på et solidt erfaringsgrundlag og udgør en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser i Viborg og Thisted. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD regi med ny bekendtgørelse (Bek. nr. 816 af 20. juli 2012) og uddannelsesordning (af 15. juli 2013). Formål med uddannelsen Ifølge Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 er formålet med uddannelsen/(den Pædagogiske Assistentuddannelse), at den Pædagogiske Assistent selvstændigt kan varetage praktiske, kreative og fysiske aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne og i borgerens eget hjem. Ligeledes kan den Pædagogiske Assistent bistå pædagogen i arbejdet med fx lære- og handleplaner, sproglig udvikling og stimulering og andre specialpædagogiske opgaver. Uddannelsen hører under Lov om Erhvervsuddannelser og er således harmoniseret i et fælles styrings- og beskrivelseskoncept sammen med en hel række af de øvrige ca. 120 erhvervsuddannelser. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en vekseluddannelse, hvilket indebærer, at den veksler mellem skoleundervisning og praktik. Side 2 af 57

5 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Den Pædagogiske Assistentuddannelse gennemføres som en erhvervsuddannelse (EUD) med en varighed på 2 år og 3½ måned. Uddannelsen består af 54 ugers skoleforløb og 2 praktikforløb på hver ca. 26 uger i en dag- eller døgninstitution, specialinstitution, dagpleje eller indenfor skoleområdet. Der er udarbejdet mål for alle fag i uddannelsen samt praktikforløbene. Herudover skal man som elev formulere egne personlige og faglige læringsmål for skoleperioderne og praktikperioder. Uddannelsen er på fuld tid og undervisningen på skolen ligger som hovedregel mellem kl og Der er mulighed for forskellige former for studiestøtte og hjælp i skoleperioderne. Uddannelsesvejledning af erfaren uddannelsesvejleder Mentorordning Mulighed for ekstra hjælp til dansk og skrivning af diverse opgaver. Psykologisk rådgivning Undervisningsmetoder Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde og derfor er det vigtigt, at den uddannede Pædagogiske Assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence. Det er begrundelsen for, at der skal udvikles såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer og ikke mindst, at eleven gives mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer i såvel skoleperioderne som praktikperioderne. De personlige kompetencer bidrager til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetencer. For at give eleverne mulighed for at udvikle ovennævnte personlige kompetencer arbejdes der med en uddannelsestænkning, der gør brug af flere pædagogiske metoder. Der vil være lærerstyret undervisning, gruppe- og individuelle læreprocesser og individuelle opgaver. Der lægges i høj grad vægt på gruppearbejdet for at styrke de sociale kompetencer, herunder samarbejdsevner og ansvarsfølelse. En stor del af undervisningen er tilrettelagt i sammenhængende forløb eller temaer, som ofte afsluttes med fremlæggelse. Undervisningen tilrettelægges i stor udstrækning med udgangspunkt i Side 3 af 57

6 problemstillinger og situationer fra praksis og informationsteknologi er integreret i den daglige undervisning. Pædagogisk didaktisk grundlag Det pædagogisk didaktiske grundlag for den pædagogiske assistentuddannelse i VIA skriver sig ind i bekendtgørelsens samt uddannelsesordningens kompetencetilgang. I uddannelsens pædagogisk didaktiske grundlag anvendes kompetencebegrebet på følgende måde: Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt- og at ville håndtere disse udfordringer (det vil sige at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik) (Bundsgaard 2013, s.13) Uddannelsens sigte er at eleverne opnår viden, færdigheder og holdninger, således at de er i stand til at bidrage til den erhvervsfaglige praksis, som de står overfor. Kompetencetilgangen indebærer, at undervisningen altid må finde sin begrundelse udenfor skolen, at skolens formål er at uddanne hele mennesker, der kan bidrage til samfundets udvikling og har grundlaget for at leve et godt liv (Bundsgaard 2009 side 7). Kompetencetilgangen åbner fagene mod den verden og fremtid, som den pædagogiske assistent skal agere i. På den pædagogiske assistentuddannelse er den erhvervsfaglige og den studieforberedende kompetence i centrum hvilket fordrer, at der er fokus på såvel faglige som personlige kompetencer i uddannelsen. De personlige kompetencer udspecificeres som sociale-, kommunikative- og som handlekompetencer. Kommunikativ Kompetence Social Kompetence Faglig Kompetence Handle Kompetence Side 4 af 57

7 Faglige kompetencer Social kompetence Kommunikativ kompetence Handlekompetence Viden, grundlæggende færdigheder, praktisk kunnen indenfor faget. Evnen til at håndtere sociale situationer i forskellige sammenhænge. Evnen til at involvere sig i andre mennesker. Evne til refleksion over egen og andres indsats. Samarbejdsevne. Fokus på elevernes mulighed for at udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge skriftligt, mundtligt og nonverbalt og dermed skabe mulighed for deltagelse. Gå i følgeskab. Fokus på elevernes muligheder for at igangsætte innovative og kreative processer. Den pædagogiske didaktiske tilgang hviler på et fundament af anerkendelse og respekt for elevernes forskelligheder og potentialer. Således tilrettelægges undervisningen, så der gennem differentierede undervisningsformer er mulighed for deltagelse på alle niveauer og med forskellige tilgange til læring. Det didaktiske grundlag skal afspejles i skolens læringsmiljø, som netop understøtter muligheden for differentierede læringsformer. Konkret bygger vores pædagogiske didaktiske tænkning på 4 grundkvaliteter, som forudsætninger for et godt læringsmiljø som ramme for arbejdet med såvel de personlige og faglige kompetencer (Fibiger Laursen). Således er der på den pædagogiske assistentuddannelse fokus på: Tydelig ledelse Struktur Dialog Relation Tydelig rammesætning tager ansvar for retning og forventningsafstemning i relation til roller og indsats. Praksisnære forløb med en tæt kobling til praksis. Personligt engagement Løbende dialog mellem underviser og elever om indhold og form Muligheden for relationsdannelse i større og mindre fællesskaber samt etablering af ligeværdige relationer mellem elev og underviser. Underviserne Underviserne på Pædagogisk Assistentuddannelsen har solidt fagligt grundlag og kendskab til praksis. Alle lærere underviser på flere niveauer i VIA University College. Side 5 af 57

8 Uddannelsesforløb: 1. Skoleperiode 1. Praktik 2. Skoleperiode 2. Praktik 3. Skoleperiode 1. Skoleperiode Læringsværksted Forløb Det legende menneske Introduktion til praksis 1 Dansk, Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Pædagogik Pædagogik KA-fag Bevægelse og Idræt Sundhedsfag SKP Pædagogik Sundhedsfag (førstehjælp og brandbekæmpelse) Læringsværksted Formål med forløbet Introduktion til holdet, uddannelsesstedet og Den Pædagogiske Om forløbet Centrale personlige kompetencer Assistentuddannelse Sætte fokus på den enkelte elevs personlige kompetencer, egen rolle i læreprocessen og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber Etablering af et fælleskab og en fælles kultur Skabe rum til etablering af elevernes egen kultur (etablering af holdfester, kageordning, andet.) Eleverne skal opleve sig som medansvarlige og som deltagere i egen uddannelse I Læringsværkstedet er der fokus på at den enkelte elev får påbegyndt uddannelsen på en positiv måde. Det er vigtigt at den enkelte elev føler sig som en del af fællesskabet på holdet, og at eleven ser sig selv som medansvarlig for etablering af en fælles holdkultur. Eleven skal have en introduktion til uddannelsen og i gang med et fagligt indhold Jf. personlige kompetencemål i Den lokale undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Side 6 af 57

9 Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Udarbejdelse af en skriftlig eller visuel Blå Bog, hvor målet er, at eleverne får mulighed for at lære hinanden at kende. Målet er også, at eleverne udvikler en skriftlighed, og at der gennem en præsentation kommer et visuelt aspekt i spil (eksempelvis gennem inddragelse af billeder i en power point præsentation) Små skriveøvelser, hvor målet er at forberede eleverne til det videre skriftlige arbejde i uddannelsen og at give positive skriveoplevelser Min historie. Målet er her, at sætte sig selv i fokus på en kreativ måde og at udvikle evnen til at fortælle Evt. etablering af en dagstur/hyttetur for holdet. Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med et fælles praktisk projekt A: Bryllupsfest B: Fernisering (som afslutning på et kreativt projekt) C: Dukketeater forestilling for et andet PAU hold/evt. venskabsklassen D: Andre gode idéer som afslutning er velkomne Spor i det fysiske rum på uddannelsen Forløbsafslutningen dokumenteres i det fysiske rum. Det kunne være billeder fra bryllupsfesten eller produktet fra ferniseringen. Der kunne hænges foto/fotos op af det nye hold. Samarbejde med praksis Inddragelse af en gæstelærer som eksempelvis kan understøtte det kreative projekt. Fx gæstelærere/ NB: Fravalg af institutionsbesøg Institutionsbesøg NB: Forløbet er ikke kun tænkt som en personlig og social introduktion til uddannelsen. Der skal også tænkes en fagfaglighed ind. Faglige mål Dansk Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i forhold til erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner. Eleven har viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse, for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk Side 7 af 57

10 arbejde, kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Fagindhold Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde. Dansk Introduktion til skriveprocesser Læsestrategi Fortællestruktur (berettermodel, aktantmodel) Læsning og forståelse af tekster af erhvervsfaglig og almen karakter Introduktion til studienet og biblioteksfunktionen Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) samarbejdsrelationer og gruppeprocesser personlig kommunikation Introduktion til læringsstile Pædagogik Introduktion til faget Anerkendende pædagogik Forløb - Det legende menneske Formål med forløbet At eleven skal opdage/genopdage legens magi og sammenhængen mellem leg, håndværk og skabende aktiviteter At eleven får kendskab til legens og bevægelsens betydning for menneskets udvikling af handlekompetence. At eleven får praktisk erfaring med den håndværksmæssige del af forskellige værkstedsaktiviteter, og de teknikker og materialer der knytter sig hertil At eleven oplever sig selv i forskellige roller (igangsætter, deltager, observatør etc.), og kan agere i overensstemmelse med rollen. At eleven kan reflektere over sin egen rolle i forskellige lege og aktiviteter Side 8 af 57

11 At eleven fortsat oplever sig som en del af klassens fælles kultur og ser sig selv som bidragsyder til et positivt fagligt og socialt læringsmiljø. At eleven kan indgå i større forpligtende fællesskaber på tværs af uddannelsen (fællesskab fra PAU til PAU) Om forløbet Forløbet handler om at lære at lege, dvs. finde ind til det skabende menneske i sig selv. Desuden skal eleven kunne sætte sig over dette niveau og med udgangspunkt i egen legepraksis være i stand til at reflektere over legens betydning i en dannelsesmæssig og skabende kontekst. Gennem fælles aktiviteter videreudvikles den enkelte elevs forståelse for egen og andres læring. Centrale personlige kompetencer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan Målet er, at eleven udvikler: Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Eleverne udarbejder undervejs i forløbet en øvelsesbog/katalog med fx 5 forskellige lege/aktiviteter. Øvelsesbogen suppleres med billeder eller anden dokumentation til senere praktisk brug i eks. den kommende praktik Logbog. Eleverne skal i logbogsskrivningen eksempelvis reflektere over egen rolle i forbindelse med det at lege eller det at være deltager i en gruppeproces. Disse refleksioner kan evt. anvendes ind i opgavearbejdet Det selvstændige arbejde kobler sig primært til legedagen og opgaveskrivningen. Opgaverne kunne være planlægning af aktivitet/leg, invitation ud til andre PAU hold etc. Andre opgaver kunne være en iagttagelses/ interviewopgave i en institution. Selvstændige opgaver i forlængelse af fagundervisningen (NB. Gode opgaver i PAU-bogen fra Munksgaard) Forløbsafslutning Legedagen (Gruppevis igangsætning af skæve lege/aktiviteter for resten af holdet). På legedagen er der fokus på den enkeltes legefærdigheder og skabende virksomhed, men også på rollen som igangsætter. Side 9 af 57

12 Samarbejde med praksis Fx gæstelærere/ Institutionsbesøg Faglige mål: Opgaveskrivning: Legedagen suppleres med, at grupperne udarbejder en opgave, som lægger op til en kobling mellem legens praktik og teori. Derudover vægtes i opgaven, at eleverne reflekterer over og diskuterer legebegrebet Evt. feltarbejde i institutioner med fx observationer og interviews med fokus på legeaktiviteter (kan både være rettet mod børn, pædagogisk personale og evt. forældre). Evt. gæstelærer, som har legeerfaringer fra praksis. Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson. har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, Kultur - og aktivitetsfag har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling, har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner Bevægelse og idræt har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg, kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt Side 10 af 57

13 andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse Fagindhold Sundhedsfag har viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner. Pædagogik Introduktion til pædagogik som et fag Nutidens institutioner Læreplaner Leg og barnets udvikling Legeformer. Børns legekultur. Leg og læring Pædagogikkens historie Kultur og aktivitetsfag Praktiske erfaringer med forskellige rammer for leg af kropslig og sanselig karakter: Håndværk, teknikker og materialekendskab ud fra specifikke natur- og værkstedsaktiviteter Musikaktiviteter Fortælling Leg og drama/teater Bevægelse og idræt Praktiske erfaringer med at lege forskellige typer af lege Konkurrence-, chance-, lade som om, imitation, fantasi-, svimmelhed og kaos lege Legeformen set i en idrætssammenhæng Legeiscenesættelser i forhold til forskellige målgrupper Sundhedsfag Hygiejne Side 11 af 57

14 Introduktion til praksis 1. praktikperiode Formål Målet er at forberede eleven til praktikken, herunder at udvikle deres skriftlige og mundtlige færdigheder, udvikle deres evner til at reflektere over stofområde, uddannelse, og deres arbejde. Målet er endvidere at introducere eleven til statens/det offentliges rolle i samfundet og til de pædagogiske institutioners formelle rolle, som ramme for børns, unges og voksnes udvikling og læring samt det pædagogisk personales formelle pligter. Prakikopgaven for 1. praktikperiode introduceres. Eleven skal i praktikforberedelsen have mulighed for et forbesøg på praktikstedet. Uddannelsesbogen introduceres. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sundhedsfag har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Side 12 af 57

15 Fagindhold Pædagogik Observation og iagttagelse som pædagogisk redskab Tavshedspligt og underretningspligt Sprog, kommunikation og psykologi nonverbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og udvikling af færdigheder til konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Sundhedsfag Førstehjælp Brandbekæmpelse Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. 2. Skoleperiode Praktikopsamling. Dansk Forløb: Det gode liv Valgfri Specialefag Forløb: Fantasi og rammer Valgfri specialefag 1 uge 5 uger 9 uger 1 uge 8 uger 1 uge 1 uge SKP Dansk Pædagogik Sundhedsfag Bevægelse og Idræt Pædagogik 1. Børn og natur 2. Æstetiske Udtryksformer KA-fag Pædagogik Samfundsfag 1. Specialpæd 2. Socialpæd.. Introduktion til praksis SKP Pædagogik Valgfag (Pæd. dokumentation) Side 13 af 57

16 Praktikopsamling 1 Formål Praktikopsamlingen tager udgangspunkt i elevernes praktikerfaringer. Med udgangspunkt i elevernes indsamlede observationer og refleksioner. Der arbejdes med problemstillinger i forhold til observation som pædagogisk refleksions redskab. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. Eleverne arbejder med deres praktikopgave, der fremlægges for holdet. Projektet evalueres mundtligt på holdet. Dansk Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Undervisningens mål og fagindhold se beskrivelse side Side 14 af 57

17 Forløb Det gode liv Formål med forløbet At eleven udvikler forståelse for sundhedsfremme i pædagogisk arbejde Om forløbet At eleven tilegner sig viden om sammenhængen mellem sundhed, krop og bevægelse og brugerens generelle trivsel og livskvalitet At eleven tilegner sig kompetencer til at påvirke egen sundhed og livskvalitet som kommende rollemodel Generelt for Det gode liv gælder, at eleverne tilegner sig faglig viden om: sund kost og hvilken indflydelse sund kost har på barnets/menneskets generelle sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet og hvilken betydning fysisk aktivitet har for barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Didaktik, herunder eksempler på didaktiske modeller. Trivsel og livskvalitet Centrale personlige kompetencer Selvstændigt arbejde/individuelle opgaver/opgaver knyttet til produkt eller træning Det gode liv er i forårssemesteret knyttet sammen med madskoleprojektet, hvor eleverne, i grupper, har ansvaret for børn i uge 27. Her er fokus: tilberedning af sund kost samt planlægning og tilrettelæggelse af 1 times fysisk aktivitet dagligt. Madskoleprojektet gennemføres i samarbejde med 4H samt Landbrug og Fødevarer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i sin egen udviklings- og læringsproces Tre individuelle småopgaver gennem forløbet (en opgave for hvert fag). Eksempler på opgavespørgsmål kunne være: Hvordan kan vi bruge Sterns teori i forhold til pædagogisk praksis? Hvad er sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse?, Hvad er livskvalitet? Hvad karakteriserer en god bevægelseskultur? Gruppeopgaver med afsæt i udvalgte institutioners sundhedspolitik og hvordan denne kommer til udtryk i dagligdagen evt. gennem Side 15 af 57

18 Samarbejde med praksis (fx gæstelærere/institutio nsbesøg) interviewgenren. Evt. Povertywalk i Århus (livskvalitet/ livsvilkår) på tur med en hjemløs/ eller besøg på institutionen Solbo, hvor der arbejdes med sansestimulation og livskvalitet. Evt. fremstilling af sund mad aktivitetsdag Eleverne danner desuden interessegrupper i forhold til at arbejde med egen sundhed og livsstil med fokus på mulig vaneændring. Samarbejde med praksis har i dette projekt flere dimensioner. Hver gruppe har kontakt med 1 institution, det er typisk en af de institutioner eleverne kender på forhånd fra deres 1. praktik. Der arbejdes med flg.: Interview af 1-2 personaler omkring institutionens sundhedspolitik Samtale med børnene omkring deres opfattelse af sundhed/ det gode liv. Afprøvning af fysiske aktiviteter sammen med børnene med fokus på at udvikle elevernes didaktiske kompetencer. I praksis arbejder eleverne med en praksisdel og en skriftlig del (se nedenfor) Praksisdelen:-- Eleverne skal ud i en institution og undersøge børns oplevelser af hvad sundhed er for en størrelse. Desuden skal eleverne gennemføre 2-3 særligt udvalgte lege med afsæt i en didaktisk model og med særlig fokus på bevægelsesglæde som afsæt for aktiviteterne Den skriftlige del Hvor eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Eleverne skal ud fra forskellige teoretiske perspektiver belyse, hvad der karakteriserer det gode liv, herunder uddybe livskvalitetsbegrebet Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med en fremlæggelse bestående af en skriftlig, en mundtlig og en praksisdel, hvor udvalgte aktiviteter gennemføres med resten af holdet. Der er knyttet vejledning til alle 3 dele i projektet. Den skriftlige del: (en videreførelse af den skriftlige del fra projektet i praksis) Side 16 af 57

19 Desuden uddyber eleverne det gode liv/ livskvalitet ud fra forskelige teoretiske perspektiver Eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Den mundtlige del: Her uddyber eleverne deres didaktiske overvejelser i relation til de aktiviteter, de har afprøvet i praksis med en gruppe børn. Eleverne dokumenterer deres praksisdel ved hjælp af udvalgt billedmateriale eller små videooptagelser. Spor i det fysiske rum på uddannelsen Faglige mål Den praktiske del: Her gennemfører eleverne sammen med resten af holdet udvalgte aktiviteter fra det gennemførte praksisforløb. Udvalgte aktiviteter kunne være: a) en aktivitet der forløb rigtig godt b) en aktivitet der forløb mindre godt Klassen reflekterer i fælleskab over de enkelte aktiviteter med særlig fokus på gruppens formidling samt hvor egnet aktiviteten er i forhold til den valgte målgruppe. Eleverne gennemfører forskellige aktiviteter i forhold til særlige venskabsklasse arrangementer: Madlavning hvor venskabsklassen inviteres Forskellige aktivitetstilbud små turneringer Udstilling om sund kost i kantineområdet Pædagogik har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde, har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i Side 17 af 57

20 form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og voksne med behov for adfærdsregulerende støtte, har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag, har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer, Bevægelse og idræt har viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne, kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, kan arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale udvikling kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfag opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde, har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og Side 18 af 57

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen Gør tanke til handling Gør VIA tanke University til handling College VIA University College Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen Gør tanke til handling VIA University College VIA

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse. Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse. Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse. Juni 2013 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse. Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2013 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Pædagogisk Assistentuddannelse PÆDAGOGIK... 2 KULTUR OG AKTIVITET... 9 BEVÆGELSE OG IDRÆT... 12 SPROG, KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI... 15 SUNDHEDSFAG PA... 21 SAMFUNDSFAG - NIVEAU C...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juli 2008 Pædagogisk assistent Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen til pædagogisk assistent og socialog sundhedsuddannelsen i henhold

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse før august Indhold

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse før august Indhold Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse før august 2015 Gældende for elever optaget på uddannelsesordning udstedt den 15. juli 2013 Indhold Bedømmelseskriterier for pædagogik... 2 Bedømmelseskriterier

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken PIXI-LUP en for den pædagogiske assistentuddannelse er udarbejdet med afsæt i Den Lokale Undervisningsplan. For uddybning af temaerne henvises

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives. Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens første praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Læs mere

Lokal undervisningsplan. Uddannelsen som pædagogisk assistent. Social- & Sundhedsskolen i Silkeborg

Lokal undervisningsplan. Uddannelsen som pædagogisk assistent. Social- & Sundhedsskolen i Silkeborg Lokal undervisningsplan Uddannelsen som pædagogisk assistent Social- & Sundhedsskolen i Silkeborg Lokal undervisningsplan for den pædagogiske assistentuddannelse ved Social- og sundhedsskolen Denne undervisningsplan

Læs mere

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik)

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik) social- og sundhedsuddannelsen Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde

Læs mere

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Pædagogisk assistentuddannelse PAU Daginstitution Højvang 1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn Hoved tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Lokal undervisningsplan Pædagogisk Assistentuddannelse SOPU

Lokal undervisningsplan Pædagogisk Assistentuddannelse SOPU Lokal undervisningsplan Pædagogisk Assistentuddannelse SOPU Udarbejdet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.8 2014 Revision 1. halvår 2014 med henblik på behandling i LUU 19. juni

Læs mere

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for bevægelse og idræt (Avanceret)... 4 Bedømmelseskriterier

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det

Læs mere

PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved

PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved 2015. Horsens Kommune Institutionens navn: (Herunder afdelingens navn) Adresse: Daginstitutionen Gedved Skovvej 13

Læs mere

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Lad dig udfordre Bliv pædagogisk assistent PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22 Hvorfor blive pædagogisk assistent? Den pædagogiske assistentuddannelse er en helt ny pædagogisk uddannelse. Her bliver

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af begge praktikker i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Pædagogisk assistent uddannelse

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Pædagogisk assistent uddannelse Undervisningsplan Læringsaktiviteter Pædagogisk assistent uddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2014 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 TEMAER I PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 TEMAER

Læs mere

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse BEK nr 298 af 24/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.05T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1638 af

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

SKEMA TIL: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN for PAU-elever. Praktikstedsbeskrivelse

SKEMA TIL: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN for PAU-elever. Praktikstedsbeskrivelse SKEMA TIL: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN for PAU-elever Praktikstedsbeskrivelse Jf. Bekendtgørelse nr.1518 af 13/12/07 om erhvervsuddannelser(hovedbekendtgørelsen) Lov om bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens anden praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen 2. Kontaktinformationer 3. Tiltag ved behov for særlig indsats 4. Bogliste 5. Indhold for skoleperiode

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Prøvebestemmelser for den

Prøvebestemmelser for den Prøvebestemmelser for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Socialog Sundhedsskole Gældende fra november 2013 PRØVE I GRUNDFAG Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2. Områdefagsprøve. Formål Formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer med udgangspunkt i fagmålene for det udtrukne områdefag. Bekendtgørelse nr. 863 af 16/08/2012

Læs mere

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Obligatoriske Skole- og praktik opgaver

Obligatoriske Skole- og praktik opgaver Obligatoriske Skole- og praktik opgaver Valgfri praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE... 3 OBLIGATORISKE SKOLE- OG PRAKTIKOPGAVER... 4 SKOLE- OG PRAKTIKOPGAVE

Læs mere

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse Ansøger: Navn: Cpr. nr.: Arbejdsgiver/arbejdssted (stempel): Navn: Adresse: Tlf. nr.: Mailadresse: Ansøger har været ansat fra (dato/år) til (dato/år) i (timer/uge) Med sin underskrift bekræfter nærmeste

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5

VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 INDBERETNING OG HÅNDTERING AF SYGDOM, FERIE MV.:...5 Håndbog for praktikvejledere PAU Indhold: VELKOMMEN SOM PRAKTIKVEJLEDER FOR PAU ELEVER...3 OM DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE...3 PRAKTIKANSVARLIG...3 PRAKTIKRÅD...4 OPLYSNINGER TIL PRAKTIKSTEDET...4

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Gældende fra uge 4 2012 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014/opdateret december

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

LUP FOR. Den Pædagogiske assistentuddannelse

LUP FOR. Den Pædagogiske assistentuddannelse LUP FOR Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold startet efter 1. januar 2019 Indhold 1. LÆRINGSINDHOLD I UDDANNELSEN...4 Skoleperiode 1...4 Tema 1 Børn og leg... 4 Skoleperiode 2...6 Tema

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

LUP FOR. Den Pædagogiske assistentuddannelse

LUP FOR. Den Pædagogiske assistentuddannelse LUP FOR Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold startet efter 1. august 2018 1. LÆRINGSINDHOLD I UDDANNELSEN... 4 SKOLEPERIODE 1... 4 SKOLEPERIODE 2... 6 SKOLEPERIODE 3... 14 SKOLEPERIODE

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk CVR-nr. 29 55 64 82

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

LUP FOR. Den Pædagogiske assistentuddannelse

LUP FOR. Den Pædagogiske assistentuddannelse LUP FOR Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold startet efter 1. august 2018 1. LÆRINGSINDHOLD I UDDANNELSEN... 4 SKOLEPERIODE 1...4 Tema 1 Børn og leg...4 SKOLEPERIODE 2...5 Tema 1- Barnets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016 Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016 Lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere