Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gør tanke til handling VIA University College. Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen"

Transkript

1 Gør tanke til handling Gør VIA tanke University til handling College VIA University College Lokal undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelsen

2 Gør tanke til handling VIA University College VIA Erhvervsuddannelse Den lokale undervisningsplan for Pædagogisk Assistentuddannelse (VIA Erhvervsuddannelser) Redigeret august 2014

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Formål med uddannelsen... 2 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 3 Undervisningsmetoder... 3 Pædagogisk didaktisk grundlag... 4 Underviserne... 5 Uddannelsesforløb:... 6 Læringsværksted... 6 Forløb - Det legende menneske... 8 Introduktion til praksis 1. praktikperiode Kompetencemål Skoleperiode Praktikopsamling Kompetencemål Forløb Det gode liv Valgfri specialefag Forløb - Fantasi og Rammer Introduktion til praksis 2. praktikperiode Skoleperiode 21 uger Praktikopsamling Afslutning af grundfag Forløb - Sprog, kommunikation og Relationer Afslutning af områdefag og den afsluttende prøve Fagene på uddannelsen til pædagogisk assistent De enkelte fag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Praktikuddannelsen Personlige kompetencer Faglige kompetencer Elevens uddannelsesbog og uddannelsesplan Prøver og bedømmelser Støtte og vejledningsberedskab Fravær og orlov Fritagelse / godskrivning Love og bekendtgørelser Ikrafttrædelse og godkendelse BILAG 1: Generelle prøvebestemmelser for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Viborg og Thisted BILAG 2: Om samarbejde og arbejdsmiljø på Den Pædagogiske assistentuddannelse i Viborg og Thisted Side 1 af 57

4 Introduktion VIA University College, De Pædagogiske Uddannelser Viborg og Thisted udbyder i samarbejde med Viborg, Thisted, Morsø og Vesthimmerlands kommuner den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU). Den Pædagogiske Assistent er en praktisk orienteret uddannelse, som VIA Erhvervsuddannelser udbyder. Vi uddanner til en række funktioner på det pædagogiske arbejdsmarked og netop relationen mellem elever og studerende på forskellige uddannelser samt undervisernes erfaringer fra pædagoguddannelsen, AMU kurser og efter- videreuddannelsesområdet gør, at vi kan tilbyde et varieret uddannelsestilbud til eleverne på Pædagogisk Assistentuddannelse. I denne lokale undervisningsplan kan du læse om, hvordan uddannelsen er tilrettelagt. Uddannelsen baserer sig på et solidt erfaringsgrundlag og udgør en væsentlig del af de pædagogiske uddannelser i Viborg og Thisted. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en af uddannelserne i indgangen SOP i EUD regi med ny bekendtgørelse (Bek. nr. 816 af 20. juli 2012) og uddannelsesordning (af 15. juli 2013). Formål med uddannelsen Ifølge Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 er formålet med uddannelsen/(den Pædagogiske Assistentuddannelse), at den Pædagogiske Assistent selvstændigt kan varetage praktiske, kreative og fysiske aktiviteter i dagplejen, daginstitutioner, skoler, bo- og dagtilbud for unge og voksne og i borgerens eget hjem. Ligeledes kan den Pædagogiske Assistent bistå pædagogen i arbejdet med fx lære- og handleplaner, sproglig udvikling og stimulering og andre specialpædagogiske opgaver. Uddannelsen hører under Lov om Erhvervsuddannelser og er således harmoniseret i et fælles styrings- og beskrivelseskoncept sammen med en hel række af de øvrige ca. 120 erhvervsuddannelser. Den Pædagogiske Assistentuddannelse er en vekseluddannelse, hvilket indebærer, at den veksler mellem skoleundervisning og praktik. Side 2 af 57

5 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Den Pædagogiske Assistentuddannelse gennemføres som en erhvervsuddannelse (EUD) med en varighed på 2 år og 3½ måned. Uddannelsen består af 54 ugers skoleforløb og 2 praktikforløb på hver ca. 26 uger i en dag- eller døgninstitution, specialinstitution, dagpleje eller indenfor skoleområdet. Der er udarbejdet mål for alle fag i uddannelsen samt praktikforløbene. Herudover skal man som elev formulere egne personlige og faglige læringsmål for skoleperioderne og praktikperioder. Uddannelsen er på fuld tid og undervisningen på skolen ligger som hovedregel mellem kl og Der er mulighed for forskellige former for studiestøtte og hjælp i skoleperioderne. Uddannelsesvejledning af erfaren uddannelsesvejleder Mentorordning Mulighed for ekstra hjælp til dansk og skrivning af diverse opgaver. Psykologisk rådgivning Undervisningsmetoder Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde og derfor er det vigtigt, at den uddannede Pædagogiske Assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence. Det er begrundelsen for, at der skal udvikles såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer og ikke mindst, at eleven gives mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer i såvel skoleperioderne som praktikperioderne. De personlige kompetencer bidrager til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetencer. For at give eleverne mulighed for at udvikle ovennævnte personlige kompetencer arbejdes der med en uddannelsestænkning, der gør brug af flere pædagogiske metoder. Der vil være lærerstyret undervisning, gruppe- og individuelle læreprocesser og individuelle opgaver. Der lægges i høj grad vægt på gruppearbejdet for at styrke de sociale kompetencer, herunder samarbejdsevner og ansvarsfølelse. En stor del af undervisningen er tilrettelagt i sammenhængende forløb eller temaer, som ofte afsluttes med fremlæggelse. Undervisningen tilrettelægges i stor udstrækning med udgangspunkt i Side 3 af 57

6 problemstillinger og situationer fra praksis og informationsteknologi er integreret i den daglige undervisning. Pædagogisk didaktisk grundlag Det pædagogisk didaktiske grundlag for den pædagogiske assistentuddannelse i VIA skriver sig ind i bekendtgørelsens samt uddannelsesordningens kompetencetilgang. I uddannelsens pædagogisk didaktiske grundlag anvendes kompetencebegrebet på følgende måde: Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt- og at ville håndtere disse udfordringer (det vil sige at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik) (Bundsgaard 2013, s.13) Uddannelsens sigte er at eleverne opnår viden, færdigheder og holdninger, således at de er i stand til at bidrage til den erhvervsfaglige praksis, som de står overfor. Kompetencetilgangen indebærer, at undervisningen altid må finde sin begrundelse udenfor skolen, at skolens formål er at uddanne hele mennesker, der kan bidrage til samfundets udvikling og har grundlaget for at leve et godt liv (Bundsgaard 2009 side 7). Kompetencetilgangen åbner fagene mod den verden og fremtid, som den pædagogiske assistent skal agere i. På den pædagogiske assistentuddannelse er den erhvervsfaglige og den studieforberedende kompetence i centrum hvilket fordrer, at der er fokus på såvel faglige som personlige kompetencer i uddannelsen. De personlige kompetencer udspecificeres som sociale-, kommunikative- og som handlekompetencer. Kommunikativ Kompetence Social Kompetence Faglig Kompetence Handle Kompetence Side 4 af 57

7 Faglige kompetencer Social kompetence Kommunikativ kompetence Handlekompetence Viden, grundlæggende færdigheder, praktisk kunnen indenfor faget. Evnen til at håndtere sociale situationer i forskellige sammenhænge. Evnen til at involvere sig i andre mennesker. Evne til refleksion over egen og andres indsats. Samarbejdsevne. Fokus på elevernes mulighed for at udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige sammenhænge skriftligt, mundtligt og nonverbalt og dermed skabe mulighed for deltagelse. Gå i følgeskab. Fokus på elevernes muligheder for at igangsætte innovative og kreative processer. Den pædagogiske didaktiske tilgang hviler på et fundament af anerkendelse og respekt for elevernes forskelligheder og potentialer. Således tilrettelægges undervisningen, så der gennem differentierede undervisningsformer er mulighed for deltagelse på alle niveauer og med forskellige tilgange til læring. Det didaktiske grundlag skal afspejles i skolens læringsmiljø, som netop understøtter muligheden for differentierede læringsformer. Konkret bygger vores pædagogiske didaktiske tænkning på 4 grundkvaliteter, som forudsætninger for et godt læringsmiljø som ramme for arbejdet med såvel de personlige og faglige kompetencer (Fibiger Laursen). Således er der på den pædagogiske assistentuddannelse fokus på: Tydelig ledelse Struktur Dialog Relation Tydelig rammesætning tager ansvar for retning og forventningsafstemning i relation til roller og indsats. Praksisnære forløb med en tæt kobling til praksis. Personligt engagement Løbende dialog mellem underviser og elever om indhold og form Muligheden for relationsdannelse i større og mindre fællesskaber samt etablering af ligeværdige relationer mellem elev og underviser. Underviserne Underviserne på Pædagogisk Assistentuddannelsen har solidt fagligt grundlag og kendskab til praksis. Alle lærere underviser på flere niveauer i VIA University College. Side 5 af 57

8 Uddannelsesforløb: 1. Skoleperiode 1. Praktik 2. Skoleperiode 2. Praktik 3. Skoleperiode 1. Skoleperiode Læringsværksted Forløb Det legende menneske Introduktion til praksis 1 Dansk, Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Pædagogik Pædagogik KA-fag Bevægelse og Idræt Sundhedsfag SKP Pædagogik Sundhedsfag (førstehjælp og brandbekæmpelse) Læringsværksted Formål med forløbet Introduktion til holdet, uddannelsesstedet og Den Pædagogiske Om forløbet Centrale personlige kompetencer Assistentuddannelse Sætte fokus på den enkelte elevs personlige kompetencer, egen rolle i læreprocessen og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber Etablering af et fælleskab og en fælles kultur Skabe rum til etablering af elevernes egen kultur (etablering af holdfester, kageordning, andet.) Eleverne skal opleve sig som medansvarlige og som deltagere i egen uddannelse I Læringsværkstedet er der fokus på at den enkelte elev får påbegyndt uddannelsen på en positiv måde. Det er vigtigt at den enkelte elev føler sig som en del af fællesskabet på holdet, og at eleven ser sig selv som medansvarlig for etablering af en fælles holdkultur. Eleven skal have en introduktion til uddannelsen og i gang med et fagligt indhold Jf. personlige kompetencemål i Den lokale undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis Side 6 af 57

9 Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Udarbejdelse af en skriftlig eller visuel Blå Bog, hvor målet er, at eleverne får mulighed for at lære hinanden at kende. Målet er også, at eleverne udvikler en skriftlighed, og at der gennem en præsentation kommer et visuelt aspekt i spil (eksempelvis gennem inddragelse af billeder i en power point præsentation) Små skriveøvelser, hvor målet er at forberede eleverne til det videre skriftlige arbejde i uddannelsen og at give positive skriveoplevelser Min historie. Målet er her, at sætte sig selv i fokus på en kreativ måde og at udvikle evnen til at fortælle Evt. etablering af en dagstur/hyttetur for holdet. Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med et fælles praktisk projekt A: Bryllupsfest B: Fernisering (som afslutning på et kreativt projekt) C: Dukketeater forestilling for et andet PAU hold/evt. venskabsklassen D: Andre gode idéer som afslutning er velkomne Spor i det fysiske rum på uddannelsen Forløbsafslutningen dokumenteres i det fysiske rum. Det kunne være billeder fra bryllupsfesten eller produktet fra ferniseringen. Der kunne hænges foto/fotos op af det nye hold. Samarbejde med praksis Inddragelse af en gæstelærer som eksempelvis kan understøtte det kreative projekt. Fx gæstelærere/ NB: Fravalg af institutionsbesøg Institutionsbesøg NB: Forløbet er ikke kun tænkt som en personlig og social introduktion til uddannelsen. Der skal også tænkes en fagfaglighed ind. Faglige mål Dansk Eleven kan anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i forhold til erhvervsfaglige uddannelsesmæssige og almene sammenhænge Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) Eleven har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner. Eleven har viden om samarbejdsrelationer og gruppeprocesser samt indsigt i egen rolle i disse, for her ud fra at indgå i det daglige pædagogiske arbejde herunder samarbejde med kollegaer og øvrige faggrupper har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk Side 7 af 57

10 arbejde, kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Fagindhold Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde. Dansk Introduktion til skriveprocesser Læsestrategi Fortællestruktur (berettermodel, aktantmodel) Læsning og forståelse af tekster af erhvervsfaglig og almen karakter Introduktion til studienet og biblioteksfunktionen Sprog, kommunikation og psykologi (SKP) samarbejdsrelationer og gruppeprocesser personlig kommunikation Introduktion til læringsstile Pædagogik Introduktion til faget Anerkendende pædagogik Forløb - Det legende menneske Formål med forløbet At eleven skal opdage/genopdage legens magi og sammenhængen mellem leg, håndværk og skabende aktiviteter At eleven får kendskab til legens og bevægelsens betydning for menneskets udvikling af handlekompetence. At eleven får praktisk erfaring med den håndværksmæssige del af forskellige værkstedsaktiviteter, og de teknikker og materialer der knytter sig hertil At eleven oplever sig selv i forskellige roller (igangsætter, deltager, observatør etc.), og kan agere i overensstemmelse med rollen. At eleven kan reflektere over sin egen rolle i forskellige lege og aktiviteter Side 8 af 57

11 At eleven fortsat oplever sig som en del af klassens fælles kultur og ser sig selv som bidragsyder til et positivt fagligt og socialt læringsmiljø. At eleven kan indgå i større forpligtende fællesskaber på tværs af uddannelsen (fællesskab fra PAU til PAU) Om forløbet Forløbet handler om at lære at lege, dvs. finde ind til det skabende menneske i sig selv. Desuden skal eleven kunne sætte sig over dette niveau og med udgangspunkt i egen legepraksis være i stand til at reflektere over legens betydning i en dannelsesmæssig og skabende kontekst. Gennem fælles aktiviteter videreudvikles den enkelte elevs forståelse for egen og andres læring. Centrale personlige kompetencer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan Målet er, at eleven udvikler: Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt evne at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Selvstændigt arbejde/ individuelle opgaver/ opgaver knyttet til produkt eller træning Eleverne udarbejder undervejs i forløbet en øvelsesbog/katalog med fx 5 forskellige lege/aktiviteter. Øvelsesbogen suppleres med billeder eller anden dokumentation til senere praktisk brug i eks. den kommende praktik Logbog. Eleverne skal i logbogsskrivningen eksempelvis reflektere over egen rolle i forbindelse med det at lege eller det at være deltager i en gruppeproces. Disse refleksioner kan evt. anvendes ind i opgavearbejdet Det selvstændige arbejde kobler sig primært til legedagen og opgaveskrivningen. Opgaverne kunne være planlægning af aktivitet/leg, invitation ud til andre PAU hold etc. Andre opgaver kunne være en iagttagelses/ interviewopgave i en institution. Selvstændige opgaver i forlængelse af fagundervisningen (NB. Gode opgaver i PAU-bogen fra Munksgaard) Forløbsafslutning Legedagen (Gruppevis igangsætning af skæve lege/aktiviteter for resten af holdet). På legedagen er der fokus på den enkeltes legefærdigheder og skabende virksomhed, men også på rollen som igangsætter. Side 9 af 57

12 Samarbejde med praksis Fx gæstelærere/ Institutionsbesøg Faglige mål: Opgaveskrivning: Legedagen suppleres med, at grupperne udarbejder en opgave, som lægger op til en kobling mellem legens praktik og teori. Derudover vægtes i opgaven, at eleverne reflekterer over og diskuterer legebegrebet Evt. feltarbejde i institutioner med fx observationer og interviews med fokus på legeaktiviteter (kan både være rettet mod børn, pædagogisk personale og evt. forældre). Evt. gæstelærer, som har legeerfaringer fra praksis. Pædagogik Eleven har viden om den professionelles særlige ansvar for udvikling af den pædagogiske praksis dels for at kunne bidrage til dialogen inden for fagområdet, dels udvikle sin rolle som fagperson. har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, Kultur - og aktivitetsfag har indsigt i og færdigheder i at tilrettelægge æstetiske, musiske og praktiske forløb, har viden om og forudsætninger for ud fra de pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger at tilrettelægge aktiviteter og andre pædagogiske tiltag, der med vægt på den enkeltes potentialer, kulturelle baggrund og udtryksformer fremmer den enkeltes udvikling, har kendskab til naturfaglige og biologiske problemstillinger for at kunne tilrettelægge aktiviteter for børn, unge og voksne på en måde, der skaber interesse for og lyst til at arbejde med naturfaglige emner Bevægelse og idræt har viden om de sociale og fysiske udviklingstrin hos børn, unge og voksne for at kunne planlægge og igangsætte aktiviteter, der tager højde for de udviklingstrin den enkelte eller gruppen befinder sig på i forhold til konkurrence, motivation, samarbejde og leg, kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt Side 10 af 57

13 andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse Fagindhold Sundhedsfag har viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom i forhold til hygiejne, rengøring og håndvask samt ved tilberedning og håndtering af fødevarer for at kunne forebygge infektioner herunder institutionsinfektioner. Pædagogik Introduktion til pædagogik som et fag Nutidens institutioner Læreplaner Leg og barnets udvikling Legeformer. Børns legekultur. Leg og læring Pædagogikkens historie Kultur og aktivitetsfag Praktiske erfaringer med forskellige rammer for leg af kropslig og sanselig karakter: Håndværk, teknikker og materialekendskab ud fra specifikke natur- og værkstedsaktiviteter Musikaktiviteter Fortælling Leg og drama/teater Bevægelse og idræt Praktiske erfaringer med at lege forskellige typer af lege Konkurrence-, chance-, lade som om, imitation, fantasi-, svimmelhed og kaos lege Legeformen set i en idrætssammenhæng Legeiscenesættelser i forhold til forskellige målgrupper Sundhedsfag Hygiejne Side 11 af 57

14 Introduktion til praksis 1. praktikperiode Formål Målet er at forberede eleven til praktikken, herunder at udvikle deres skriftlige og mundtlige færdigheder, udvikle deres evner til at reflektere over stofområde, uddannelse, og deres arbejde. Målet er endvidere at introducere eleven til statens/det offentliges rolle i samfundet og til de pædagogiske institutioners formelle rolle, som ramme for børns, unges og voksnes udvikling og læring samt det pædagogisk personales formelle pligter. Prakikopgaven for 1. praktikperiode introduceres. Eleven skal i praktikforberedelsen have mulighed for et forbesøg på praktikstedet. Uddannelsesbogen introduceres. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sundhedsfag har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med grundfaget Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse for herved at kunne yde førstehjælp ved ulykker og pludseligt opståede sygdomme Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Side 12 af 57

15 Fagindhold Pædagogik Observation og iagttagelse som pædagogisk redskab Tavshedspligt og underretningspligt Sprog, kommunikation og psykologi nonverbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og udvikling af færdigheder til konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd Sundhedsfag Førstehjælp Brandbekæmpelse Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. 2. Skoleperiode Praktikopsamling. Dansk Forløb: Det gode liv Valgfri Specialefag Forløb: Fantasi og rammer Valgfri specialefag 1 uge 5 uger 9 uger 1 uge 8 uger 1 uge 1 uge SKP Dansk Pædagogik Sundhedsfag Bevægelse og Idræt Pædagogik 1. Børn og natur 2. Æstetiske Udtryksformer KA-fag Pædagogik Samfundsfag 1. Specialpæd 2. Socialpæd.. Introduktion til praksis SKP Pædagogik Valgfag (Pæd. dokumentation) Side 13 af 57

16 Praktikopsamling 1 Formål Praktikopsamlingen tager udgangspunkt i elevernes praktikerfaringer. Med udgangspunkt i elevernes indsamlede observationer og refleksioner. Der arbejdes med problemstillinger i forhold til observation som pædagogisk refleksions redskab. Kompetencemål Pædagogik har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger har viden om områdets gældende lovgivning og retningslinjer for tavshedspligt, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse. Sprog, kommunikation og psykologi har kendskab til non-verbal kommunikations betydning for pædagogisk arbejde, har viden om faktorer, der har betydning for samarbejdet og kommunikationen med forældre og pårørende samt viden om og øvelse i samtalen om vanskelige emner, har viden om og færdigheder i at anvende konflikthåndteringsstrategier for at kunne yde støtte, vejledning og rådgivning på en værdig og respektfuld måde samt fastholde udviklingspotentialet i anerkendende relationer kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold, har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab og har færdigheder i konfliktdæmpende og voldsforebyggende adfærd, Arbejdsformer Der arbejdes i grupper med forskellige problemstillinger fra praksis. Eleverne arbejder med deres praktikopgave, der fremlægges for holdet. Projektet evalueres mundtligt på holdet. Dansk Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse. Undervisningens mål og fagindhold se beskrivelse side Side 14 af 57

17 Forløb Det gode liv Formål med forløbet At eleven udvikler forståelse for sundhedsfremme i pædagogisk arbejde Om forløbet At eleven tilegner sig viden om sammenhængen mellem sundhed, krop og bevægelse og brugerens generelle trivsel og livskvalitet At eleven tilegner sig kompetencer til at påvirke egen sundhed og livskvalitet som kommende rollemodel Generelt for Det gode liv gælder, at eleverne tilegner sig faglig viden om: sund kost og hvilken indflydelse sund kost har på barnets/menneskets generelle sundhed og trivsel. Fysisk aktivitet og hvilken betydning fysisk aktivitet har for barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Didaktik, herunder eksempler på didaktiske modeller. Trivsel og livskvalitet Centrale personlige kompetencer Selvstændigt arbejde/individuelle opgaver/opgaver knyttet til produkt eller træning Det gode liv er i forårssemesteret knyttet sammen med madskoleprojektet, hvor eleverne, i grupper, har ansvaret for børn i uge 27. Her er fokus: tilberedning af sund kost samt planlægning og tilrettelæggelse af 1 times fysisk aktivitet dagligt. Madskoleprojektet gennemføres i samarbejde med 4H samt Landbrug og Fødevarer Jf. personlige kompetencemål i Den lokale Undervisningsplan. Målet er, at eleven udvikler: Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde Evnen til ud fra egne fysiske, psykisk, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk og at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering i sin egen udviklings- og læringsproces Tre individuelle småopgaver gennem forløbet (en opgave for hvert fag). Eksempler på opgavespørgsmål kunne være: Hvordan kan vi bruge Sterns teori i forhold til pædagogisk praksis? Hvad er sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse?, Hvad er livskvalitet? Hvad karakteriserer en god bevægelseskultur? Gruppeopgaver med afsæt i udvalgte institutioners sundhedspolitik og hvordan denne kommer til udtryk i dagligdagen evt. gennem Side 15 af 57

18 Samarbejde med praksis (fx gæstelærere/institutio nsbesøg) interviewgenren. Evt. Povertywalk i Århus (livskvalitet/ livsvilkår) på tur med en hjemløs/ eller besøg på institutionen Solbo, hvor der arbejdes med sansestimulation og livskvalitet. Evt. fremstilling af sund mad aktivitetsdag Eleverne danner desuden interessegrupper i forhold til at arbejde med egen sundhed og livsstil med fokus på mulig vaneændring. Samarbejde med praksis har i dette projekt flere dimensioner. Hver gruppe har kontakt med 1 institution, det er typisk en af de institutioner eleverne kender på forhånd fra deres 1. praktik. Der arbejdes med flg.: Interview af 1-2 personaler omkring institutionens sundhedspolitik Samtale med børnene omkring deres opfattelse af sundhed/ det gode liv. Afprøvning af fysiske aktiviteter sammen med børnene med fokus på at udvikle elevernes didaktiske kompetencer. I praksis arbejder eleverne med en praksisdel og en skriftlig del (se nedenfor) Praksisdelen:-- Eleverne skal ud i en institution og undersøge børns oplevelser af hvad sundhed er for en størrelse. Desuden skal eleverne gennemføre 2-3 særligt udvalgte lege med afsæt i en didaktisk model og med særlig fokus på bevægelsesglæde som afsæt for aktiviteterne Den skriftlige del Hvor eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Eleverne skal ud fra forskellige teoretiske perspektiver belyse, hvad der karakteriserer det gode liv, herunder uddybe livskvalitetsbegrebet Forløbsafslutning Forløbet afsluttes med en fremlæggelse bestående af en skriftlig, en mundtlig og en praksisdel, hvor udvalgte aktiviteter gennemføres med resten af holdet. Der er knyttet vejledning til alle 3 dele i projektet. Den skriftlige del: (en videreførelse af den skriftlige del fra projektet i praksis) Side 16 af 57

19 Desuden uddyber eleverne det gode liv/ livskvalitet ud fra forskelige teoretiske perspektiver Eleverne skal uddybe ud fra relevante faglige begrundelser, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv. Den mundtlige del: Her uddyber eleverne deres didaktiske overvejelser i relation til de aktiviteter, de har afprøvet i praksis med en gruppe børn. Eleverne dokumenterer deres praksisdel ved hjælp af udvalgt billedmateriale eller små videooptagelser. Spor i det fysiske rum på uddannelsen Faglige mål Den praktiske del: Her gennemfører eleverne sammen med resten af holdet udvalgte aktiviteter fra det gennemførte praksisforløb. Udvalgte aktiviteter kunne være: a) en aktivitet der forløb rigtig godt b) en aktivitet der forløb mindre godt Klassen reflekterer i fælleskab over de enkelte aktiviteter med særlig fokus på gruppens formidling samt hvor egnet aktiviteten er i forhold til den valgte målgruppe. Eleverne gennemfører forskellige aktiviteter i forhold til særlige venskabsklasse arrangementer: Madlavning hvor venskabsklassen inviteres Forskellige aktivitetstilbud små turneringer Udstilling om sund kost i kantineområdet Pædagogik har viden om den professionelles særlige ansvar for at etablere anerkendende relationer i det pædagogiske arbejde, har viden om pædagogikkens historie og dens betydning for bo- og dagtilbuddene i Danmark, har viden om baggrunden for og brugen af pædagogiske lære-, handleplaner og børnemiljøvurderinger og kan i samarbejde med skole, bo- og dagtilbuddets øvrige personale medvirke til at udforme planer, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde, har kendskab til observationsmetoder for at kunne beskrive, forstå og kommunikere om barnets, den unges eller voksnes udvikling og trivsel i Side 17 af 57

20 form af fx pædagogiske lære- og handleplaner samt børnemiljøvurderinger, opnår viden om de pædagogiske muligheder og tilbud, som findes for børn, unge og voksne med behov for adfærdsregulerende støtte, har viden om væsentlige medvirkende faktorer til den normale socialiseringsproces og for integrationsprocessen af såvel mennesker med handicap som udsatte grupper gennem inkluderende tiltag, har viden om, hvordan sårbarhed og udsathed blandt børn, unge og voksne identificeres samt får indsigt i, hvilke metoder, der findes, for at møde dem på anerkendende måde uden stigmatisering og for at udvikle disse målgruppers potentialer, Bevægelse og idræt har viden om betydningen af kropslig udfoldelse for at kunne igangsætte og skabe interesse for fysiske aktiviteter hos børn, unge og voksne, kan planlægge, gennemføre og evaluere fysiske inkluderende aktiviteter, der giver alle børn, unge og voksne mulighed for at deltage og engagere sig, uanset fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, kan arbejde med kropsbevidsthed som udviklingsredskab for børn, unge og voksne på grundlag af viden om samspillet mellem kroppens udvikling og den psykiske og sociale udvikling kan motivere til bevægelse og idræt hos børn, unge og voksne blandt andet gennem leg og dialog, har kendskab til særlige barrierer for fysisk aktivitet hos brugere med fysiske og psykiske handicap samt metoder til at motivere disse grupper til motion og kropslig udfoldelse har viden om forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, som sætter eleven i stand til at reflektere over og igangsætte fysiske aktiviteter, der fremmer børn, unge og voksnes forståelse for og glæde ved sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsfag opnår viden om børns fysiske og motoriske udvikling og anvende denne viden i det pædagogiske arbejde, har kendskab til seksualitet og kropslighed hos børn, unge og voksne har kendskab til faktorer, som er væsentlige for at fremme sundhed og Side 18 af 57

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Gældende fra uge 4 2012 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk

Læs mere

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Undervisningsplan for Den Pædagogiske Assistentuddannelse Gældende fra uge 4 2013 Indsat bedømmelseskriterium juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for Grundfag Mål for Bundne uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for Grundfag Mål for Bundne uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for Grundfag Mål for Bundne uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2016 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK

Læs mere

UDDANNELSESBOG. Pædagogisk Assistentuddannelse

UDDANNELSESBOG. Pædagogisk Assistentuddannelse UDDANNELSESBOG Pædagogisk Assistentuddannelse Brøndby Møllevej 4 2605 Brøndby Tlf.: 43 22 60 60 E-mail: fælles@socuc.dk Ved sygemelding: Sygemeldingen skal meldes inden kl. 10.00 på telefon: 43 22 60 60

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 30. juni 2009 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10) Side 1 af 14 Fag fælles for hovedforløb 270 Praktikmål social og sundhedshjælper, trin 1 Uden niveau 0,0 uger Praktikmål Praktikerklæring, -, -. 1 Eleven kan i samarbejde med borgeren arbejde støttende,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Uddannelsesordning for Den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for Den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsesordning for Den pædagogiske assistentuddannelse 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august. 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Den pædagogiske assistentuddannelse og Social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse

PAU Pædagogisk Assistentuddannelse PAU 2010 PAU Pædagogisk Assistentuddannelse Vejle Kommune Skolegade 1 7100 Vejle Kommune Indledning Velkommen som elev på uddannelsen som pædagogisk assistent i Vejle Kommune, hvor vi ønsker at sikre den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR GÆLDENDE FRA AUGUST 10 03-12-2010Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 GENERELT FOR SKOLEN 4 1.1 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER 6 1.2

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR PÆDAGOGISKE ASSISTENTER LOKAL UNDERVISNINGSPLAN FOR August 2012 Revideret nov. 2013 1 Den lokale undervisningsplan refererer og henviser til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 bekendtgørelse om uddannelsen i den erhvervsfaglige

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Læringsaktiviteter Sprog & kultur Læringsaktiviteter Sprog & kultur målrettet social- og sundhedsuddannelsen 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET SPROG & KULTUR - 40 UGER... 3 1.2 TEMAER FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 4 1.3 TEMAER

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole

Undervisningsplan for. den pædagogiske assistentuddannelse. ved. Randers Social- og Sundhedsskole Undervisningsplan for den pædagogiske assistentuddannelse ved Randers Social- og Sundhedsskole Gældende fra november 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Randers Social- og Sundhedsskole... 4 1.1 Praktiske oplysninger

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PRAKTIKUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE 3 PRAKTIKPERIODE 1 3 PRAKTIKPERIODE 2 9 STANDPUNKTSBEDØMMELSE 16 KLAGEMULIGHED 16

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lokal Undervisningsplan (LUP) Del 2: Beskrivelse af mål, fag og undervisning. Grundlæggende Voksenuddannelse til Pædagogisk assistent (GVU-PA)

Lokal Undervisningsplan (LUP) Del 2: Beskrivelse af mål, fag og undervisning. Grundlæggende Voksenuddannelse til Pædagogisk assistent (GVU-PA) Lokal Undervisningsplan (LUP) Del 2: Beskrivelse af mål, fag og undervisning Grundlæggende Voksenuddannelse til Pædagogisk assistent (GVU-PA) Gældende for GVU-PA startet efter 1. august 2014 1. LOKAL

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

UDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent

UDDANNELSESBOG. Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent UDDANNELSESBOG Social og sundhedsuddannelsen Trin 2 Social og sundhedsassistent Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 1. Velkommen 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløbet SOSU 20 uger. April 2014 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløbet SOSU 20 uger April 2014 1 Den lokale undervisningsplan refererer til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse 816 af 20/07/2012 Bekendtgørelse om uddannelsen i den

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Den Pædagogiske Assistentuddannelse Ikrafttrædelse august 2012 Udgave: s Undervisningsplan for pædagogisk assistentuddannelse Indholdsfortegnelse 1. Generelt for SOSU C... 3 1.1

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbets anden del PA Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2015 Indhold Generelt om skolen... 2 2.0 grundforløbets anden del...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Side: Side 1 af 20 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og Læring (ca. 1 uge/7 dage) Der gives introduktion til: Arbejdsområdet / faget som Social- og Sundhedsassistent

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 1. Velkommen... 2 1.1 Social- og sundhedsuddannelsens formål... 3 1.2 Kompetencemål... 6 1.3 Fordeling af skole- og praktikperioder... 7 1.4 Fag og niveauer... 8 2. Personlig uddannelsesplan 2.1 Den personlige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere