2. Elever på erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Elever på erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning Tilgang til erhvervsuddannelserne Høj alder ved start For mange falder fra Hvad med dem, der falder fra? Forudsætningerne er for dårlige Økonomi og frafald 96 Appendiks 2.1 Datagrundlag Voksenlærlingeordningen Beregninger på frafald 16

2 2.1 Indledning og sammenfatning Halvdelen falder fra Hvert år begynder mellem personer på en erhvervsuddannelse. Men halvdelen falder fra uddannelsen. Samtidig vælger mange at skifte uddannelse undervejs. Det betyder, at kun 35 pct. af alle elever gennemfører deres erhvervsuddannelse i første forsøg. Det største frafald og omvalg sker på grundforløbet. Mere end hver tredje afbryder det grundforløb, de er startet på. På hovedforløbet afbryder godt 2 pct. Frafald på grundforløbet koster 75 mio. kr. Højt frafald samtidig med dårlige kvalifikationer Det høje frafald og de mange omvalg på erhvervsuddannelserne betyder, at der hvert år bliver brugt mange ressourcer på elever, der ikke gennemfører den uddannelse, de er begyndt på. Samlet set koster frafald på grundforløbet 75 mio. kr. pr. årgang. Det høje frafald skal ses i lyset af, at op mod en fjerdedel af eleverne har utilstrækkelige forudsætninger i basale fag fra grundskolen. En forklaring på dette kan være, at elever efter afsluttet grundskole har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvorimod elever, som ikke er vurderet egnet til at begynde på en gymnasial uddannelse, bliver indstillet til optagelsesprøve. Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, er i gennemsnit 22 år. Voksenerhvervsuddannelsen for personer over 25 år er dog i høj grad med til at øge gennemsnitsalderen. Personer under 25 år er i gennemsnit 18 år, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Elever på erhvervsuddannelserne er 3½ år forsinket Elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er forsinket 3 ½ år i forhold til, hvis de var begyndt lige efter 9. klasse og gik direkte igennem uddannelsen uden omvalg. Mange omvalg tager tid, men mange begynder også først på erhvervsuddannelsen efter det 25. år. 67

3 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne Flere opnår en videregående uddannelse Danskernes uddannelsesniveau er steget de seneste årtier. Det er sket, fordi flere har opnået en videregående uddannelse, mens andelen af årige med en erhvervsuddannelse har været stort set konstant siden starten af 199erne, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Uændret andel med erhvervsuddannelse Højest fuldførte uddannelse, årige, pct Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse Grundskole Gymnasiale uddannelser Ekskl. uoplyste. Danmarks Statistik (Statistikbanken) og egne beregninger. Flest begynder på en erhvervsuddannelse Hvert år begynder personer på en erhvervsuddannelse. Den årlige tilgang til de gymnasiale uddannelser er ca. 15. lavere, jf. figur

4 Figur 2.2 Flest påbegynder en erhvervsuddannelse Årlig tilgang, 1. elever Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser EUD indeholder tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Set i forhold til udviklingen i ungdomsårgange er der relativt færre, der begynder på en gymnasial uddannelse, hvorimod andelen, der begynder på erhvervsuddannelse, stort set er uændret, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Tilgang i forhold til rekrutteringsgrundlaget Langt de fleste, der begynder på en gymnasial uddannelse, er mellem 15 og 18 år, hvorimod det ikke er ualmindeligt at være ældre ved tilgang til erhvervsuddannelserne, jf. afsnit 2.3. I forhold til niveauet i 21 er antallet af årige i befolkningen steget med 18 pct. frem til 27, hvormed tilgangen til de gymnasiale uddannelser sat i forhold til rekrutteringsgrundlaget reelt er faldet. Antallet af årige er derimod steget med blot 2 pct., så den reelle tilgang til erhvervsuddannelserne er stort set uændret. 69

5 Skift i tilgangen fordelt på brancher Flest elever vælger social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) eller en merkantil uddannelse. Byggefagene har i forbindelse med de seneste års byggeboom oplevet en mærkbar øget beskæftigelse. Det afspejler sig også i tilgangen til erhvervsuddannelserne, hvor der var en større andel, der begyndte på en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg i 27 end fire år tidligere, jf. figur 2.3. Figur 2.3 En større andel vælger bygge og anlæg Fordeling af tilgang på indgang, pct SOSU Merkantile Bygge og anlæg Tekn. og komm. Fra jord til bord Service Mek., transp. og logistik Håndværk og teknik Landbrug Øvrige Tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. SOSU er inkl. pædagogisk grunduddannelse. Øvrige er bl.a. erhvervsgrunduddannelsen samt diverse skipperuddannelser (denne gruppe udelades i resten af kapitlet). UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Fald i tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne I samme periode har der været et fald i tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne. Det er samtidig en af de uddannelser, der står til at få markant færre elever de kommende år, jf. kapitel 5 Fremtidens udbud af erhvervsuddannede. 7

6 Erhvervsuddannelserne er kønsopdelte Kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne er meget lige, med en lille overvægt af mænd. Tilgangen til de enkelte indgange er derimod meget kønsopdelt. På indgangen mekanik, transport og logistik er mere end ni ud af ti mænd. Modsat er blot 6 pct. af elever, der begynder på en social- og sundhedsuddannelse, mænd, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Kønsforskelle på indgangene Andel af tilgang, pct., 27 Mænd Kvinder Mekanik m.m. Bygge og anlæg Håndværk m.m. Tekn. og komm. Landbrug Fra jord til bord Merkantile Service SOSU Tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Også populær hos unge med ikkevestlig herkomst Erhvervsuddannelserne er også populære hos personer med ikke-vestlig herkomst, hvor 1 pct. af de årige begynder på en erhvervsuddannelse. Det samme gælder for 7 pct. af årige med dansk herkomst, jf. tabel

7 Tabel 2.1 Lidt større andel blandt ikke-vestlige år, 27 Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Tilgang til EUD Befolkning Andel, pct. 7 1 Tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret), Statistikbanken samt egne beregninger. Personer med ikke-vestlig herkomst vælger hyppigere en merkantil erhvervsuddannelse eller en uddannelse inden for service, f.eks. skomager eller frisør, end elever med dansk herkomst, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Indvandrere vælger service og merkantile Tilgang fordelt på herkomst, pct. af årige, 27 Ikke-vestlig herkomst Dansk herkomst Merkantile Service Bygge og anlæg SOSU Tekn. og komm. Mek., transp. og logistik Fra jord til bord Håndværk og teknik Landbrug Kun tilgang blandt de årige er medtaget. Elever med vestlig herkomst er udeladt i figuren. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Kvalifikationer fra folkeskolen Fagligt svagere elever Elever på erhvervsuddannelserne er fagligt svagere end elever på de gymnasiale uddannelser. Unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 27, har et 72

8 karaktergennemsnit fra folkeskolen på 8,6 (baseret på 13-skalaen). Elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse, har et gennemsnit på 7,2, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Elever på EUD har lavere karakterer 1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. kl., Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Tilgangen til en erhvervsuddannelse hhv. en gymnasial uddannelse i 27. Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag i matematik og dansk. Baseret på 13-skalaen, jf. boks 2.2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Elever på teknologi og kommunikation er fagligt stærkest Elever med ikkevestlig herkomst starter med svag faglig baggrund Elever, der begynder på en erhvervsuddannelse inden for teknologi og kommunikation, har med et karaktergennemsnit på 7,5 de bedste faglige forudsætninger. Omvendt har elever, der begynder på en erhvervsuddannelse inden for mekanik, transport og logistik eller håndværk og teknik, det laveste gennemsnit på 7,. Unge med dansk herkomst, der begynder på en erhvervsuddannelse, har et karaktergennemsnit fra folkeskolen på 7,3. For unge med ikke-vestlig herkomst ligger gennemsnittet derimod på blot 6,4. Næsten 3 pct. af alle elever med ikke-vestlig herkomst har et karaktergennemsnit fra folkeskolen på under 6. Det gælder kun for godt 6 pct. af alle elever med dansk herkomst, jf. figur

9 Figur 2.7 Forskel i faglige forudsætninger Tilgang fordelt på karaktergennemsnit fra folkeskolen, pct., 27 Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Under 6 6-6,5 6, ,5 7,5-8 Over 8 Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag i matematik og dansk. Baseret på 13-skalaen, jf. boks 2.2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Elever med ikkevestlig herkomst scorer lavt i PISA Billedet af de svagere kvalifikationer hos elever med ikke-vestlig herkomst bliver bekræftet af resultaterne i de såkaldte PISA-undersøgelser. I Danmark scorer elever med ikke-vestlig herkomst langt lavere end elever med dansk herkomst i både læsning, matematik og naturfagene, jf. OECD (27). 74

10 Boks 2.2 Karakteroplysninger Elevernes gennemsnit fra folkeskolens 9. klasse er beregnet som et simpelt gennemsnit af de skriftlige og mundtlige karakterer i dansk og matematik (ekskl. ordenskarakterer) både års- og eksamenskarakter. Alle karaktergennemsnit er baseret på den gamle 13-skala. Da der kun eksisterer oplysninger om karakterer fra folkeskolen fra 22 og frem, og mange elever først begynder på erhvervsuddannelserne flere år efter færdiggørelsen af grundskolen, er det ikke muligt at foretage analyserne på baggrund af hele populationen. 6 pct. af de elever, der begyndte på et grundforløb i 27, havde registreret karakteroplysninger fra folkeskolen. Forældres uddannelsesniveau Forældres uddannelse er lavere blandt erhvervsuddannede Den faglige ballast i opvæksten har betydning for valg af uddannelse. Knap hver femte, der begynder på en erhvervsuddannelse, har forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gælder for kun 7 pct. af de elever, der begynder på en gymnasial uddannelse, jf. figur

11 Figur 2.8 Lavere uddannelsestradition i hjemmet Elever med forældre uden erhvervskompetencegivende udd., 27, pct Gennemsnit EUD SOSU Mekanik, transp. og logistik Service Fra jord til bord Håndværk og teknik Merkantil Bygge og anlæg Landbrug Teknologi og komm. Gymnasial uddannelse Tilgangen til erhvervsuddannelse, henholdsvis gymnasial uddannelse i 27. Ekskl. observationer, hvor forældres uddannelsesbaggrund er uoplyst (medmindre den ene forælder har en erhvervskompetencegivende uddannelse). SOSU er social- og sundhedsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Det er på social- og sundhedsuddannelserne, der er størst sandsynlighed for at møde en elev med forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. 76

12 2.3 Høj alder ved start Erhvervsuddannelserne er for personer i alle aldre Erhvervsuddannelserne er på linje med de gymnasiale uddannelser en ungdomsuddannelse. Elever kan dog fra det 25. år starte som voksenelev. I dag er hver femte elev over 25 år ved uddannelsens start. Elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 27, var i gennemsnit knap 22 år. Blandt elever, der starter, før de fylder 25 år, er gennemsnitsalderen 18 år, mens voksenelever i gennemsnit er godt 34 år, når de går i gang med deres uddannelse. Mange starter i en høj alder Erhvervselever er ældre end elever i gymnasiet Elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, er typisk ældre end dem, der begynder på en gymnasial uddannelse. På de gymnasiale uddannelser er godt 95 pct. under 2 år ved start. Det samme gælder for knap 6 pct. af de elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, jf. figur 2.9. Figur 2.9 SOSU hiver alder ved tilgang i vejret Aldersfordeling ved tilgang, pct., år 2-24 år 25 år eller ældre Gymnasiale Merkantile Tekniske Alle EUD Landbrug SOSU SOSU er social- og sundhedsuddannelserne. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. 77

13 På de merkantile og tekniske indgange er ca. to ud af tre under 2 år, mens ca. 15 pct. er over 25 år. På social- og sundhedsuddannelserne er godt 55 pct. over 25 år, og gennemsnitsalderen ved tilgang er godt 29 år. Fem års tidligere start giver 1.1 ekstra faglærte SOSU er Den høje startalder på særligt social- og sundhedsuddannelserne betyder, at der er færre med en faglært uddannelse i arbejdsstyrken. Eksempelvis vil en studiestart fem år tidligere, så personer, der begynder på en social- og sundhedsuddannelse, i stedet er 24 år, resultere i 1.1 ekstra faglærte personer til denne sektor, jf. tabel 2.2. Tabel års tidligere start giver 1.1 faglærte Social- og sundhedsuddannelserne Personer Tilgang i 27, elever 9.3 Forventet gennemførelse, elever -(Beregnet som tilgangen * gennemførelsespct. (76 pct.)) Ekstra år ved fremrykning af startalder med gennemsnitlig fem år pr. elev -(Beregnet som antal personer, der gennemfører * fem år/person) 35.4 Antal ekstra faglærte i arbejdsstyrken - (Beregnet som antal ekstra år/32) ) Det er antaget, at gennemførelsesprocenten for SOSU på 76 pct. i 27 er uafhængig af alder. 2) Hver faglært er forventet at være på arbejdsmarkedet i 32 år. Det er under antagelsen om, at alderen ved afslutning ligesom startalderen fremrykkes fem år, så de dermed er 28 år ved afslutning (jf. figur 2.13), og at de i gennemsnit alle trækker sig tilbage som 6- årige. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. 78

14 Flere bliver voksenelev En af årsagerne til, at mange begynder på en erhvervsuddannelse i en sen alder, er indførelsen af tilskudsordningen for voksenelever. Mulighed for løntilskud til voksenelever 45 pct. flere voksenelever på ti år To ud af tre voksenelever er med tilskud Voksenelever er personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, når de er over 25 år. Siden 1997 har det været muligt for virksomheder, der ansætter voksenelever inden for områder med særlig mangel på arbejdskraft, at opnå et statsligt tilskud. Dette statstilskud udgør i dag 3 kr. pr. time, jf. appendiks 2.2. Siden indførelsen af tilskudsordningen er den årlige tilgang af voksenelever vokset og var ca. 7.4 personer i 26 det svarer til en stigning på ca. 45 pct. i forhold til I samme periode er den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne kun steget med godt 1 pct. Voksenelever med statsligt løntilskud udgjorde i 26 2/3 af tilgangen blandt alle voksenelever, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Stigning i antal voksenelever med tilskud 8 Elever på voksenerhvervsuddannelserne, 1. Voksenelever med tilskud Voksenelever uden tilskud Vedrører kun tilgang til hovedforløb samt social- og sundhedsog landbrugsuddannelserne. Beskæftigelsesministeriet m.fl. (28). 79

15 Tilskudsordningen til voksenelever er løbende blevet ændret i sin form, og senest i 28, hvor omfanget af ordningen blev øget, jf. appendiks 2.2. Det ekstra tidsforbrug inden start Unge er forsinket 3½ år i forhold til at gå den direkte vej Elever i erhvervsuddannelserne er i dag 4 måneder mere forsinket end i 21. Således anvendte de i 27 i gennemsnit godt 3½ år ekstra i forhold til at gå den direkte vej igennem erhvervsuddannelsessystemet. Tiden anvendt uden for uddannelsessystemet på f.eks. ufaglært arbejde og rejseaktivitet udgør langt den største andel, jf. figur Figur 2.11 Ekstra tidsforbrug udgør i alt 3½ år 2,5 2, 1,5 1,,5 Antal år Studieskift Dobbelt ungd.udd. Uddannelsespause 1. klasse Forsinkelse 2,5 2, 1,5 1,,5, -, , -,5 Uddannelsespause er f.eks. ufaglært arbejde og rejseaktivitet. Dobbelt ungdomsuddannelse er tid anvendt på nye ungdomsuddannelsesforløb efter gennemførelse af én ungdomsuddannelse. Afbrud er tid anvendt på et afbrudt uddannelsesforløb. Forsinkelse er merforbrug ift. uddannelsens normerede studietid (kan være negativ, hvis eleven opnår merit). Inkl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Regeringen (29). En del af tidsforbruget bruges på anden uddannelse Studieskift og dobbelt ungdomsuddannelse er også tidskrævende i gennemsnit bruger elever henholdsvis fire og fem måneder på disse omveje i uddannelsessystemet. Hertil kommer i gennemsnit et halvt år anvendt på 1. klasse. 8

16 15 pct. venter mere end fem år med at uddanne sig Der er en vis spredning i, hvor længe unge venter med at begynde på en erhvervsuddannelse. 15 pct. holder mere end fem års pause fra studierne efter 9. klasse. I forhold til 21 gik en mindre andel i 27 i gang umiddelbart efter folkeskolen, jf. figur Figur pct. venter mere end 5 år med at starte Længde af uddannelsespause efter 9. klasse, pct år 1-2 år 2-3 år 3-5 år 5-1 år Over 1 år Personer med en erhvervsuddannelse opgjort på forventet længde af uddannelsespause. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Den store andel, der venter over 1 år, dækker primært over opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke, f.eks. den massive opkvalificering af SOSU-personale m.m., jf. UNI C Statistik & Analyse (29). Merit har som formål at mindske det ekstra tidsforbrug 15 pct. starter direkte Personer over 25 år med mindst tre års relevant erhvervserfaring kan få merit og starte direkte på hovedforløb, hvis de har gennemgået en række Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Derudover kan f.eks. også en studentereksamen i visse tilfælde give adgang til at starte direkte på et hovedforløb. 15 pct. af alle elever, der begynder på et hovedforløb, har ikke forinden gennemført et grundforløb. Heraf er næsten tre ud af fire studenter, der begynder på en merkantil erhvervsuddannelse. 81

17 1 pct. gennemfører både gymnasium og grundforløb før hovedforløb Omvendt har hver tiende elev, der begynder på et hovedforløb i 27, afsluttet både en studentereksamen og et grundforløb, før de gik i gang med hovedforløbet. Og den gymnasiale uddannelse blev i alle tilfælde gennemført før grundforløbet. Erhvervsuddannede afslutter i en sen alder At mange er over 25 år ved start på en erhvervsuddannelse og ekstra tidsforbrug pga. omvalg m.v. gør, at elever også har en høj alder ved afslutningen af erhvervsuddannelserne. Alderen ved afslutning er høj.. men dog faldet lidt de seneste par år Den gennemsnitlige alder ved afslutning af en erhvervsuddannelse er otte år højere end alderen ved gennemførelsen af en gymnasial uddannelse, selvom uddannelserne har nogenlunde samme varighed. Gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne er dog faldet godt syv måneder fra 25 til 27. På de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser har gennemførelsesalderen ligget forholdsvis konstant på henholdsvis godt 25 og 26 år. Gennemførelsesalderen på social- og sundhedsuddannelserne er faldet næsten 2 ½ år fra 23 til 27, jf. figur

18 Figur 2.13 Stor spredning i alder ved afslutning Gennemsnitlig alder ved afslutning af uddannelse, år Social- og sundhedsuddannelserne Tekniske erhvervsuddannelser Alle Merkantile erhvervsuddannelser Landbrugsuddannelser Gymnasiale uddannelser Alle inkluderer erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelser. UNI C Statistik & Analyse. Kvinder er 4 år ældre end mænd ved afslutning Social- og sundhedsuddannede er næsten 33 år ved afslutning Generelt er kvinder ældre ved gennemførelsen af en erhvervsuddannelse end mænd, og forskellen er temmelig markant. I 27 var kvinder gennemsnitlig godt 29 år ved gennemførelse af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Mænd var næsten fire år yngre. På social- og sundhedsuddannelserne er eleverne i gennemsnit næsten 33 år ved afslutning af uddannelsen. Eftersom kvinder her udgør langt den største andel af tilgangen, er det i høj grad disse uddannelser, der danner grundlag for den store aldersforskel mellem mænd og kvinder. 83

19 2.4 For mange falder fra Hver anden elev falder fra Hver anden elev, der begynder på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke uddannelsen. Denne andel er steget fra ca. 42 pct. i 21, jf. figur Figur 2.14 Halvdelen falder fra Frafald, pct EUD Grundforløb Hovedforløb Frafald er beregnet på baggrund af UNI C s modelberegnede gennemførelsesprocenter, der er andel elever, der har påbegyndt en uddannelse et givent år, og som forventes at gennemføre. Afbrud med efterfølgende start inden for 15 mdr. på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud. De seneste år er gennemførelsesprocenterne estimerede og derfor usikre. SOSU og landbrugsuddannelserne indgår i hovedforløb. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Det største frafald ligger på grundforløbet Det største frafald ligger på grundforløbet, og det er på bare seks år steget med 1 pct.point. Næsten hver tredje elev, som begynder på et erhvervsfagligt grundforløb, falder fra. Det største frafald er på det tekniske grundforløb det er næsten 1 pct.point højere end på det merkantile grundforløb, jf. figur

20 Figur 2.15 Frafaldet er størst på grundforløbene Frafald, pct., Teknisk grundforløb Merkantilt grundforløb KVU MVU Erhvervsgym. uddannelse LVU Teknisk hovedforløb Almengym. uddannelse Merkantilt hovedforløb KVU, MVU og LVU er henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Se desuden anmærkning til figur UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. På hovedforløbet ligger frafaldet på erhvervsuddannelserne derimod på niveau med eller endog lavere end på andre uddannelsesområder. Færre gennemfører uden omvalg Mange elever vælger om i løbet af deres erhvervsuddannelse. Den andel, der gennemfører uden omvalg, er således endnu mindre end de oven for nævnte 5 pct. 35 pct. gennemfører grund- og hovedforløb uden omvalg Af de godt 39. elever, der for første gang begyndte på en erhvervsuddannelse i 23, havde kun 35 pct. gennemført denne uddannelse fem år efter. Fem pct. var stadig i gang, så den totale gennemførelse kan maksimalt blive 4 pct., jf. figur

21 Figur 2.16 Få gennemfører i første forsøg Nytilgang i (1 pct.) Afbrudt grundforløb 35 pct.point Fuldført grundforløb 65 pct.point Ej påbegyndt hovedforløb 16 pct.point Påbegyndt hovedforløb 49 pct.point Afbrudt hovedforløb 9 pct.point Fuldført hovedforløb 35 pct.point I gang hovedforløb 5 pct.point Frafald i alt 6 pct.point Nytilgangen i 23 er elever, der tilgik et grundforløb for første gang i perioden 1. oktober 22 til 31. september 23. Ekskl. omvalg. Status ultimo 28. Ekskl. SOSU og landrbrugsuddannelserne. Skift inden for indgange tæller ikke som frafald. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Højt frafald på grundforløb Den lave gennemførelse kommer dels af, at mere end hver tredje ikke gennemfører førstevalget af grundforløb. Derudover er det kun 3 ud af 4, som har gennemført grundforløbet, der begynder på hovedforløbet. Det er særligt elever, som har afsluttet et merkantilt grundforløb, der vælger ikke at forsætte på et hovedforløb. Elever er længe på grundforløbet før frafald Mange elever går på grundforløbet i lang tid, før de falder fra Det er på grundforløbet og dermed i starten af erhvervsuddannelsen, at det største frafald sker. Men mange er på grundforløbet i lang tid, før de ender med at falde fra. Efter ½ år har 2 pct. afbrudt deres første grundforløb, men der er også elever, der falder fra efter at have været på uddannelsen i mere end et år, jf. figur

22 Figur pct. er faldet fra efter et halvt år Andel af nytilgang til grundforløb i 23, pct. 1 8 Gennemført I gang 4 2 Afbrudt 2 ½ år 1 år 1½ år 2 år Over 2 år Nytilgangen i 23 er elever, der tilgik et grundforløb for første gang i perioden 1. oktober 22 til 31. september 23. Ekskl. omvalg. Ekskl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Skift inden for indgange tæller ikke som frafald. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. 87

23 2.5 Hvad med dem, der falder fra? Mange, der falder fra deres første grundforløb, begynder på en ny uddannelse. Hver tredje vælger en anden erhvervsuddannelse, mens 16 pct. helt skifter uddannelsesspor og begynder på gymnasiet eller på en videregående uddannelse, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Dem der falder fra en EUD Frafaldne blandt nystartede i personer Pct. Frafald i alt 23,4 1 Heraf: - Begyndt på ny EUD 7, Begyndt på anden uddannelse 3, Heraf gymnasial,8 4 - Heraf videregående udd. 1,8 8 - Anden uddannelse 1,2 5 - I beskæftigelse 6, Andet 5, 22 Ved bestemmelse af efterfølgende status er der i første omgang set på, om personen er påbegyndt en ny erhvervsuddannelse inden 1. oktober 27. Dernæst om personen er påbegyndt en anden uddannelse i samme tidsrum. Ellers er der set på personens arbejdsmarkedsstatus den førstkommende november efter frafaldet. Andet omfatter ledige, aktiverede m.v., jf. figur På grund af afrundinger summer tallene ikke inden for grupperne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Mere end hver femte er imidlertid hverken i beskæftigelse eller i uddannelse året efter frafald. Mange er blevet ledige eller er i aktivering, og 4 pct. er helt uden for arbejdsstyrken, jf. figur

24 Figur 2.18 Stort frafald til ledighed eller aktivering Status for elever, der er faldet fra og ikke er under udd. eller i job, pct. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Andre offentlige ydelser Aktivering Ledige Øvrige uden for arbejdsstyrken Andre offentlige ydelser omfatter sygedagpenge, barseldagpenge, revalidering og førtidspension. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret og RAS) og egne beregninger. 89

25 2.6 Forudsætningerne er for dårlige Højere frafald blandt elever med ikke-vestlig herkomst Mænd med ikke-vestlig herkomst har det højeste frafald. Her falder næsten halvdelen fra, hvilket er mere end 15 pct.point højere end blandt mænd med dansk herkomst, jf. figur Figur 2.19 Forskelle på tværs af køn og herkomst 5 Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Alle Mænd Kvinder Alle Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Ekskl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. For kvinder er der derimod ikke de store forskelle på frafaldet blandt elever med dansk eller ikkevestlig herkomst. Frafaldet er størst på service Det grundforløb, der har det største frafald, er på indgangen service, der blandt andet indeholder uddannelser som frisør, sikkerhedsvagt og tandtekniker. Her falder seks ud af ti fra, jf. figur

26 Figur 2.2 Højest frafald på service Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct Service Tekn. og komm. EUD gns. Fra jord til bord Mekanik, trans. og logistik Håndværk og teknik Bygge og anlæg Merkantile Ekskl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Udfordringen starter i folkeskolen Elever med laveste karakterer har det højeste frafald Der er et markant større frafald blandt elever med en karakter på under seks fra folkeskolen. Jo højere karakterer fra folkeskolen, des færre falder fra. Der er dog en tendens til, at frafaldet igen er større for elever med et gennemsnit på over 8,5, jf. figur

27 Figur 2.21 Karakterer har betydning for frafald Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct Under 6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8,5-9 Over 9 Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag inden for matematik og dansk. Baseret på 13-skalaen, jf. boks 2.2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. En årsag til at frafaldet stiger blandt elever med højere karakterer, kan være, at de ikke føler sig fagligt udfordrede. Blandt elever, der overvejer at springe fra en erhvervsuddannelse, svarer mere end hver femte, at det lave faglige niveau er årsagen, jf. Capacent Epinion (27). Til sammenligning er det kun én ud af syv, der overvejer at springe fra, fordi det faglige niveau er for højt, jf. figur

28 Figur 2.22 Lavt fagligt niveau giver frafald Væsentligste årsag(er) til overvejelse om at springe fra, pct., 27 Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse På baggrund af en Capacent-Epinion undersøgelse blandt 16-3-årige, der er i gang med eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, september 27. De har svaret på spørgsmålet: Hvad er den/de væsentligste årsag(er) til, at du har overvejet af springe fra? Capacent Epinion (27) for DI. Blandt elever, der allerede var faldet fra, var forskellen endnu større. Her angav knap 15 pct., at det lave faglige niveau var årsagen, mens kun 4 pct. angav, at det faglige niveau var for højt. Undersøgelser peger i forlængelse heraf på, at erhvervsuddannelserne er placeret lavt i uddannelseshierarkiet, jf. Capacent Epinion (27a). Indvandrere falder oftere fra Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande falder i højere grad fra end elever med dansk herkomst. Det gælder både blandt elever med karakterer over 7 fra folkeskolen og blandt elever med karakterer under 7, jf. figur

29 Figur 2.23 Karakterer forklarer ikke hele forskellen Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Alle Karakter under 7 Karakter over 7 Inkluderer både indvandrere og efterkommere. Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag inden for matematik og dansk. Baseret på 13-trins-skalaen. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Mange elever har svage forudsætninger fra folkeskolen Hver sjette elev, der forlader folkeskolen, vurderes at være uden faglige færdigheder til at gennemføre yderligere uddannelse, jf. OECD (27). Det betyder i praksis, at godt 15 pct. af de elever, som begynder på en erhvervsuddannelse, har utilstrækkelige faglige forudsætninger i læsning og matematik, og hele 25 pct. har utilstrækkelige forudsætninger i naturfagene, jf. figur

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 2. kvartal 1 Kvartalsrapport 2. kvartal. Denne kvartalsrapport er den 9.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

3. Praktik på erhvervsuddannelserne

3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3. Praktik på erhvervsuddannelserne 3.1 Sammenfatning 113 3.2 Praktikpladser på virksomheder 114 3.3 Praktikpladser følger af vækst 12 3.4 Elever, der søger praktikplads 126 3.5 Elever i skolepraktik 137

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere