2. Elever på erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Elever på erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 2. Elever på erhvervsuddannelserne 2.1 Indledning og sammenfatning Tilgang til erhvervsuddannelserne Høj alder ved start For mange falder fra Hvad med dem, der falder fra? Forudsætningerne er for dårlige Økonomi og frafald 96 Appendiks 2.1 Datagrundlag Voksenlærlingeordningen Beregninger på frafald 16

2 2.1 Indledning og sammenfatning Halvdelen falder fra Hvert år begynder mellem personer på en erhvervsuddannelse. Men halvdelen falder fra uddannelsen. Samtidig vælger mange at skifte uddannelse undervejs. Det betyder, at kun 35 pct. af alle elever gennemfører deres erhvervsuddannelse i første forsøg. Det største frafald og omvalg sker på grundforløbet. Mere end hver tredje afbryder det grundforløb, de er startet på. På hovedforløbet afbryder godt 2 pct. Frafald på grundforløbet koster 75 mio. kr. Højt frafald samtidig med dårlige kvalifikationer Det høje frafald og de mange omvalg på erhvervsuddannelserne betyder, at der hvert år bliver brugt mange ressourcer på elever, der ikke gennemfører den uddannelse, de er begyndt på. Samlet set koster frafald på grundforløbet 75 mio. kr. pr. årgang. Det høje frafald skal ses i lyset af, at op mod en fjerdedel af eleverne har utilstrækkelige forudsætninger i basale fag fra grundskolen. En forklaring på dette kan være, at elever efter afsluttet grundskole har krav på at blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvorimod elever, som ikke er vurderet egnet til at begynde på en gymnasial uddannelse, bliver indstillet til optagelsesprøve. Personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, er i gennemsnit 22 år. Voksenerhvervsuddannelsen for personer over 25 år er dog i høj grad med til at øge gennemsnitsalderen. Personer under 25 år er i gennemsnit 18 år, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Elever på erhvervsuddannelserne er 3½ år forsinket Elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er forsinket 3 ½ år i forhold til, hvis de var begyndt lige efter 9. klasse og gik direkte igennem uddannelsen uden omvalg. Mange omvalg tager tid, men mange begynder også først på erhvervsuddannelsen efter det 25. år. 67

3 2.2 Tilgang til erhvervsuddannelserne Flere opnår en videregående uddannelse Danskernes uddannelsesniveau er steget de seneste årtier. Det er sket, fordi flere har opnået en videregående uddannelse, mens andelen af årige med en erhvervsuddannelse har været stort set konstant siden starten af 199erne, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Uændret andel med erhvervsuddannelse Højest fuldførte uddannelse, årige, pct Erhvervsuddannelser Videregående uddannelse Grundskole Gymnasiale uddannelser Ekskl. uoplyste. Danmarks Statistik (Statistikbanken) og egne beregninger. Flest begynder på en erhvervsuddannelse Hvert år begynder personer på en erhvervsuddannelse. Den årlige tilgang til de gymnasiale uddannelser er ca. 15. lavere, jf. figur

4 Figur 2.2 Flest påbegynder en erhvervsuddannelse Årlig tilgang, 1. elever Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser EUD indeholder tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Set i forhold til udviklingen i ungdomsårgange er der relativt færre, der begynder på en gymnasial uddannelse, hvorimod andelen, der begynder på erhvervsuddannelse, stort set er uændret, jf. boks 2.1. Boks 2.1 Tilgang i forhold til rekrutteringsgrundlaget Langt de fleste, der begynder på en gymnasial uddannelse, er mellem 15 og 18 år, hvorimod det ikke er ualmindeligt at være ældre ved tilgang til erhvervsuddannelserne, jf. afsnit 2.3. I forhold til niveauet i 21 er antallet af årige i befolkningen steget med 18 pct. frem til 27, hvormed tilgangen til de gymnasiale uddannelser sat i forhold til rekrutteringsgrundlaget reelt er faldet. Antallet af årige er derimod steget med blot 2 pct., så den reelle tilgang til erhvervsuddannelserne er stort set uændret. 69

5 Skift i tilgangen fordelt på brancher Flest elever vælger social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) eller en merkantil uddannelse. Byggefagene har i forbindelse med de seneste års byggeboom oplevet en mærkbar øget beskæftigelse. Det afspejler sig også i tilgangen til erhvervsuddannelserne, hvor der var en større andel, der begyndte på en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg i 27 end fire år tidligere, jf. figur 2.3. Figur 2.3 En større andel vælger bygge og anlæg Fordeling af tilgang på indgang, pct SOSU Merkantile Bygge og anlæg Tekn. og komm. Fra jord til bord Service Mek., transp. og logistik Håndværk og teknik Landbrug Øvrige Tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. SOSU er inkl. pædagogisk grunduddannelse. Øvrige er bl.a. erhvervsgrunduddannelsen samt diverse skipperuddannelser (denne gruppe udelades i resten af kapitlet). UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Fald i tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne I samme periode har der været et fald i tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne. Det er samtidig en af de uddannelser, der står til at få markant færre elever de kommende år, jf. kapitel 5 Fremtidens udbud af erhvervsuddannede. 7

6 Erhvervsuddannelserne er kønsopdelte Kønsfordelingen på erhvervsuddannelserne er meget lige, med en lille overvægt af mænd. Tilgangen til de enkelte indgange er derimod meget kønsopdelt. På indgangen mekanik, transport og logistik er mere end ni ud af ti mænd. Modsat er blot 6 pct. af elever, der begynder på en social- og sundhedsuddannelse, mænd, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Kønsforskelle på indgangene Andel af tilgang, pct., 27 Mænd Kvinder Mekanik m.m. Bygge og anlæg Håndværk m.m. Tekn. og komm. Landbrug Fra jord til bord Merkantile Service SOSU Tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Også populær hos unge med ikkevestlig herkomst Erhvervsuddannelserne er også populære hos personer med ikke-vestlig herkomst, hvor 1 pct. af de årige begynder på en erhvervsuddannelse. Det samme gælder for 7 pct. af årige med dansk herkomst, jf. tabel

7 Tabel 2.1 Lidt større andel blandt ikke-vestlige år, 27 Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Tilgang til EUD Befolkning Andel, pct. 7 1 Tilgang til grundforløb, social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) samt landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret), Statistikbanken samt egne beregninger. Personer med ikke-vestlig herkomst vælger hyppigere en merkantil erhvervsuddannelse eller en uddannelse inden for service, f.eks. skomager eller frisør, end elever med dansk herkomst, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Indvandrere vælger service og merkantile Tilgang fordelt på herkomst, pct. af årige, 27 Ikke-vestlig herkomst Dansk herkomst Merkantile Service Bygge og anlæg SOSU Tekn. og komm. Mek., transp. og logistik Fra jord til bord Håndværk og teknik Landbrug Kun tilgang blandt de årige er medtaget. Elever med vestlig herkomst er udeladt i figuren. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Kvalifikationer fra folkeskolen Fagligt svagere elever Elever på erhvervsuddannelserne er fagligt svagere end elever på de gymnasiale uddannelser. Unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse i 27, har et 72

8 karaktergennemsnit fra folkeskolen på 8,6 (baseret på 13-skalaen). Elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse, har et gennemsnit på 7,2, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Elever på EUD har lavere karakterer 1 Karaktergennemsnit i dansk og matematik fra folkeskolens 9. kl., Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Tilgangen til en erhvervsuddannelse hhv. en gymnasial uddannelse i 27. Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag i matematik og dansk. Baseret på 13-skalaen, jf. boks 2.2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Elever på teknologi og kommunikation er fagligt stærkest Elever med ikkevestlig herkomst starter med svag faglig baggrund Elever, der begynder på en erhvervsuddannelse inden for teknologi og kommunikation, har med et karaktergennemsnit på 7,5 de bedste faglige forudsætninger. Omvendt har elever, der begynder på en erhvervsuddannelse inden for mekanik, transport og logistik eller håndværk og teknik, det laveste gennemsnit på 7,. Unge med dansk herkomst, der begynder på en erhvervsuddannelse, har et karaktergennemsnit fra folkeskolen på 7,3. For unge med ikke-vestlig herkomst ligger gennemsnittet derimod på blot 6,4. Næsten 3 pct. af alle elever med ikke-vestlig herkomst har et karaktergennemsnit fra folkeskolen på under 6. Det gælder kun for godt 6 pct. af alle elever med dansk herkomst, jf. figur

9 Figur 2.7 Forskel i faglige forudsætninger Tilgang fordelt på karaktergennemsnit fra folkeskolen, pct., 27 Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Under 6 6-6,5 6, ,5 7,5-8 Over 8 Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag i matematik og dansk. Baseret på 13-skalaen, jf. boks 2.2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Elever med ikkevestlig herkomst scorer lavt i PISA Billedet af de svagere kvalifikationer hos elever med ikke-vestlig herkomst bliver bekræftet af resultaterne i de såkaldte PISA-undersøgelser. I Danmark scorer elever med ikke-vestlig herkomst langt lavere end elever med dansk herkomst i både læsning, matematik og naturfagene, jf. OECD (27). 74

10 Boks 2.2 Karakteroplysninger Elevernes gennemsnit fra folkeskolens 9. klasse er beregnet som et simpelt gennemsnit af de skriftlige og mundtlige karakterer i dansk og matematik (ekskl. ordenskarakterer) både års- og eksamenskarakter. Alle karaktergennemsnit er baseret på den gamle 13-skala. Da der kun eksisterer oplysninger om karakterer fra folkeskolen fra 22 og frem, og mange elever først begynder på erhvervsuddannelserne flere år efter færdiggørelsen af grundskolen, er det ikke muligt at foretage analyserne på baggrund af hele populationen. 6 pct. af de elever, der begyndte på et grundforløb i 27, havde registreret karakteroplysninger fra folkeskolen. Forældres uddannelsesniveau Forældres uddannelse er lavere blandt erhvervsuddannede Den faglige ballast i opvæksten har betydning for valg af uddannelse. Knap hver femte, der begynder på en erhvervsuddannelse, har forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gælder for kun 7 pct. af de elever, der begynder på en gymnasial uddannelse, jf. figur

11 Figur 2.8 Lavere uddannelsestradition i hjemmet Elever med forældre uden erhvervskompetencegivende udd., 27, pct Gennemsnit EUD SOSU Mekanik, transp. og logistik Service Fra jord til bord Håndværk og teknik Merkantil Bygge og anlæg Landbrug Teknologi og komm. Gymnasial uddannelse Tilgangen til erhvervsuddannelse, henholdsvis gymnasial uddannelse i 27. Ekskl. observationer, hvor forældres uddannelsesbaggrund er uoplyst (medmindre den ene forælder har en erhvervskompetencegivende uddannelse). SOSU er social- og sundhedsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Det er på social- og sundhedsuddannelserne, der er størst sandsynlighed for at møde en elev med forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. 76

12 2.3 Høj alder ved start Erhvervsuddannelserne er for personer i alle aldre Erhvervsuddannelserne er på linje med de gymnasiale uddannelser en ungdomsuddannelse. Elever kan dog fra det 25. år starte som voksenelev. I dag er hver femte elev over 25 år ved uddannelsens start. Elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 27, var i gennemsnit knap 22 år. Blandt elever, der starter, før de fylder 25 år, er gennemsnitsalderen 18 år, mens voksenelever i gennemsnit er godt 34 år, når de går i gang med deres uddannelse. Mange starter i en høj alder Erhvervselever er ældre end elever i gymnasiet Elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, er typisk ældre end dem, der begynder på en gymnasial uddannelse. På de gymnasiale uddannelser er godt 95 pct. under 2 år ved start. Det samme gælder for knap 6 pct. af de elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, jf. figur 2.9. Figur 2.9 SOSU hiver alder ved tilgang i vejret Aldersfordeling ved tilgang, pct., år 2-24 år 25 år eller ældre Gymnasiale Merkantile Tekniske Alle EUD Landbrug SOSU SOSU er social- og sundhedsuddannelserne. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. 77

13 På de merkantile og tekniske indgange er ca. to ud af tre under 2 år, mens ca. 15 pct. er over 25 år. På social- og sundhedsuddannelserne er godt 55 pct. over 25 år, og gennemsnitsalderen ved tilgang er godt 29 år. Fem års tidligere start giver 1.1 ekstra faglærte SOSU er Den høje startalder på særligt social- og sundhedsuddannelserne betyder, at der er færre med en faglært uddannelse i arbejdsstyrken. Eksempelvis vil en studiestart fem år tidligere, så personer, der begynder på en social- og sundhedsuddannelse, i stedet er 24 år, resultere i 1.1 ekstra faglærte personer til denne sektor, jf. tabel 2.2. Tabel års tidligere start giver 1.1 faglærte Social- og sundhedsuddannelserne Personer Tilgang i 27, elever 9.3 Forventet gennemførelse, elever -(Beregnet som tilgangen * gennemførelsespct. (76 pct.)) Ekstra år ved fremrykning af startalder med gennemsnitlig fem år pr. elev -(Beregnet som antal personer, der gennemfører * fem år/person) 35.4 Antal ekstra faglærte i arbejdsstyrken - (Beregnet som antal ekstra år/32) ) Det er antaget, at gennemførelsesprocenten for SOSU på 76 pct. i 27 er uafhængig af alder. 2) Hver faglært er forventet at være på arbejdsmarkedet i 32 år. Det er under antagelsen om, at alderen ved afslutning ligesom startalderen fremrykkes fem år, så de dermed er 28 år ved afslutning (jf. figur 2.13), og at de i gennemsnit alle trækker sig tilbage som 6- årige. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. 78

14 Flere bliver voksenelev En af årsagerne til, at mange begynder på en erhvervsuddannelse i en sen alder, er indførelsen af tilskudsordningen for voksenelever. Mulighed for løntilskud til voksenelever 45 pct. flere voksenelever på ti år To ud af tre voksenelever er med tilskud Voksenelever er personer, der begynder på en erhvervsuddannelse, når de er over 25 år. Siden 1997 har det været muligt for virksomheder, der ansætter voksenelever inden for områder med særlig mangel på arbejdskraft, at opnå et statsligt tilskud. Dette statstilskud udgør i dag 3 kr. pr. time, jf. appendiks 2.2. Siden indførelsen af tilskudsordningen er den årlige tilgang af voksenelever vokset og var ca. 7.4 personer i 26 det svarer til en stigning på ca. 45 pct. i forhold til I samme periode er den samlede tilgang til erhvervsuddannelserne kun steget med godt 1 pct. Voksenelever med statsligt løntilskud udgjorde i 26 2/3 af tilgangen blandt alle voksenelever, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Stigning i antal voksenelever med tilskud 8 Elever på voksenerhvervsuddannelserne, 1. Voksenelever med tilskud Voksenelever uden tilskud Vedrører kun tilgang til hovedforløb samt social- og sundhedsog landbrugsuddannelserne. Beskæftigelsesministeriet m.fl. (28). 79

15 Tilskudsordningen til voksenelever er løbende blevet ændret i sin form, og senest i 28, hvor omfanget af ordningen blev øget, jf. appendiks 2.2. Det ekstra tidsforbrug inden start Unge er forsinket 3½ år i forhold til at gå den direkte vej Elever i erhvervsuddannelserne er i dag 4 måneder mere forsinket end i 21. Således anvendte de i 27 i gennemsnit godt 3½ år ekstra i forhold til at gå den direkte vej igennem erhvervsuddannelsessystemet. Tiden anvendt uden for uddannelsessystemet på f.eks. ufaglært arbejde og rejseaktivitet udgør langt den største andel, jf. figur Figur 2.11 Ekstra tidsforbrug udgør i alt 3½ år 2,5 2, 1,5 1,,5 Antal år Studieskift Dobbelt ungd.udd. Uddannelsespause 1. klasse Forsinkelse 2,5 2, 1,5 1,,5, -, , -,5 Uddannelsespause er f.eks. ufaglært arbejde og rejseaktivitet. Dobbelt ungdomsuddannelse er tid anvendt på nye ungdomsuddannelsesforløb efter gennemførelse af én ungdomsuddannelse. Afbrud er tid anvendt på et afbrudt uddannelsesforløb. Forsinkelse er merforbrug ift. uddannelsens normerede studietid (kan være negativ, hvis eleven opnår merit). Inkl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Regeringen (29). En del af tidsforbruget bruges på anden uddannelse Studieskift og dobbelt ungdomsuddannelse er også tidskrævende i gennemsnit bruger elever henholdsvis fire og fem måneder på disse omveje i uddannelsessystemet. Hertil kommer i gennemsnit et halvt år anvendt på 1. klasse. 8

16 15 pct. venter mere end fem år med at uddanne sig Der er en vis spredning i, hvor længe unge venter med at begynde på en erhvervsuddannelse. 15 pct. holder mere end fem års pause fra studierne efter 9. klasse. I forhold til 21 gik en mindre andel i 27 i gang umiddelbart efter folkeskolen, jf. figur Figur pct. venter mere end 5 år med at starte Længde af uddannelsespause efter 9. klasse, pct år 1-2 år 2-3 år 3-5 år 5-1 år Over 1 år Personer med en erhvervsuddannelse opgjort på forventet længde af uddannelsespause. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Den store andel, der venter over 1 år, dækker primært over opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke, f.eks. den massive opkvalificering af SOSU-personale m.m., jf. UNI C Statistik & Analyse (29). Merit har som formål at mindske det ekstra tidsforbrug 15 pct. starter direkte Personer over 25 år med mindst tre års relevant erhvervserfaring kan få merit og starte direkte på hovedforløb, hvis de har gennemgået en række Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Derudover kan f.eks. også en studentereksamen i visse tilfælde give adgang til at starte direkte på et hovedforløb. 15 pct. af alle elever, der begynder på et hovedforløb, har ikke forinden gennemført et grundforløb. Heraf er næsten tre ud af fire studenter, der begynder på en merkantil erhvervsuddannelse. 81

17 1 pct. gennemfører både gymnasium og grundforløb før hovedforløb Omvendt har hver tiende elev, der begynder på et hovedforløb i 27, afsluttet både en studentereksamen og et grundforløb, før de gik i gang med hovedforløbet. Og den gymnasiale uddannelse blev i alle tilfælde gennemført før grundforløbet. Erhvervsuddannede afslutter i en sen alder At mange er over 25 år ved start på en erhvervsuddannelse og ekstra tidsforbrug pga. omvalg m.v. gør, at elever også har en høj alder ved afslutningen af erhvervsuddannelserne. Alderen ved afslutning er høj.. men dog faldet lidt de seneste par år Den gennemsnitlige alder ved afslutning af en erhvervsuddannelse er otte år højere end alderen ved gennemførelsen af en gymnasial uddannelse, selvom uddannelserne har nogenlunde samme varighed. Gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne er dog faldet godt syv måneder fra 25 til 27. På de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser har gennemførelsesalderen ligget forholdsvis konstant på henholdsvis godt 25 og 26 år. Gennemførelsesalderen på social- og sundhedsuddannelserne er faldet næsten 2 ½ år fra 23 til 27, jf. figur

18 Figur 2.13 Stor spredning i alder ved afslutning Gennemsnitlig alder ved afslutning af uddannelse, år Social- og sundhedsuddannelserne Tekniske erhvervsuddannelser Alle Merkantile erhvervsuddannelser Landbrugsuddannelser Gymnasiale uddannelser Alle inkluderer erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser samt landbrugsuddannelser. UNI C Statistik & Analyse. Kvinder er 4 år ældre end mænd ved afslutning Social- og sundhedsuddannede er næsten 33 år ved afslutning Generelt er kvinder ældre ved gennemførelsen af en erhvervsuddannelse end mænd, og forskellen er temmelig markant. I 27 var kvinder gennemsnitlig godt 29 år ved gennemførelse af en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Mænd var næsten fire år yngre. På social- og sundhedsuddannelserne er eleverne i gennemsnit næsten 33 år ved afslutning af uddannelsen. Eftersom kvinder her udgør langt den største andel af tilgangen, er det i høj grad disse uddannelser, der danner grundlag for den store aldersforskel mellem mænd og kvinder. 83

19 2.4 For mange falder fra Hver anden elev falder fra Hver anden elev, der begynder på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke uddannelsen. Denne andel er steget fra ca. 42 pct. i 21, jf. figur Figur 2.14 Halvdelen falder fra Frafald, pct EUD Grundforløb Hovedforløb Frafald er beregnet på baggrund af UNI C s modelberegnede gennemførelsesprocenter, der er andel elever, der har påbegyndt en uddannelse et givent år, og som forventes at gennemføre. Afbrud med efterfølgende start inden for 15 mdr. på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud. De seneste år er gennemførelsesprocenterne estimerede og derfor usikre. SOSU og landbrugsuddannelserne indgår i hovedforløb. UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. Det største frafald ligger på grundforløbet Det største frafald ligger på grundforløbet, og det er på bare seks år steget med 1 pct.point. Næsten hver tredje elev, som begynder på et erhvervsfagligt grundforløb, falder fra. Det største frafald er på det tekniske grundforløb det er næsten 1 pct.point højere end på det merkantile grundforløb, jf. figur

20 Figur 2.15 Frafaldet er størst på grundforløbene Frafald, pct., Teknisk grundforløb Merkantilt grundforløb KVU MVU Erhvervsgym. uddannelse LVU Teknisk hovedforløb Almengym. uddannelse Merkantilt hovedforløb KVU, MVU og LVU er henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Se desuden anmærkning til figur UNI C Statistik & Analyse og egne beregninger. På hovedforløbet ligger frafaldet på erhvervsuddannelserne derimod på niveau med eller endog lavere end på andre uddannelsesområder. Færre gennemfører uden omvalg Mange elever vælger om i løbet af deres erhvervsuddannelse. Den andel, der gennemfører uden omvalg, er således endnu mindre end de oven for nævnte 5 pct. 35 pct. gennemfører grund- og hovedforløb uden omvalg Af de godt 39. elever, der for første gang begyndte på en erhvervsuddannelse i 23, havde kun 35 pct. gennemført denne uddannelse fem år efter. Fem pct. var stadig i gang, så den totale gennemførelse kan maksimalt blive 4 pct., jf. figur

21 Figur 2.16 Få gennemfører i første forsøg Nytilgang i (1 pct.) Afbrudt grundforløb 35 pct.point Fuldført grundforløb 65 pct.point Ej påbegyndt hovedforløb 16 pct.point Påbegyndt hovedforløb 49 pct.point Afbrudt hovedforløb 9 pct.point Fuldført hovedforløb 35 pct.point I gang hovedforløb 5 pct.point Frafald i alt 6 pct.point Nytilgangen i 23 er elever, der tilgik et grundforløb for første gang i perioden 1. oktober 22 til 31. september 23. Ekskl. omvalg. Status ultimo 28. Ekskl. SOSU og landrbrugsuddannelserne. Skift inden for indgange tæller ikke som frafald. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Højt frafald på grundforløb Den lave gennemførelse kommer dels af, at mere end hver tredje ikke gennemfører førstevalget af grundforløb. Derudover er det kun 3 ud af 4, som har gennemført grundforløbet, der begynder på hovedforløbet. Det er særligt elever, som har afsluttet et merkantilt grundforløb, der vælger ikke at forsætte på et hovedforløb. Elever er længe på grundforløbet før frafald Mange elever går på grundforløbet i lang tid, før de falder fra Det er på grundforløbet og dermed i starten af erhvervsuddannelsen, at det største frafald sker. Men mange er på grundforløbet i lang tid, før de ender med at falde fra. Efter ½ år har 2 pct. afbrudt deres første grundforløb, men der er også elever, der falder fra efter at have været på uddannelsen i mere end et år, jf. figur

22 Figur pct. er faldet fra efter et halvt år Andel af nytilgang til grundforløb i 23, pct. 1 8 Gennemført I gang 4 2 Afbrudt 2 ½ år 1 år 1½ år 2 år Over 2 år Nytilgangen i 23 er elever, der tilgik et grundforløb for første gang i perioden 1. oktober 22 til 31. september 23. Ekskl. omvalg. Ekskl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Skift inden for indgange tæller ikke som frafald. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. 87

23 2.5 Hvad med dem, der falder fra? Mange, der falder fra deres første grundforløb, begynder på en ny uddannelse. Hver tredje vælger en anden erhvervsuddannelse, mens 16 pct. helt skifter uddannelsesspor og begynder på gymnasiet eller på en videregående uddannelse, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Dem der falder fra en EUD Frafaldne blandt nystartede i personer Pct. Frafald i alt 23,4 1 Heraf: - Begyndt på ny EUD 7, Begyndt på anden uddannelse 3, Heraf gymnasial,8 4 - Heraf videregående udd. 1,8 8 - Anden uddannelse 1,2 5 - I beskæftigelse 6, Andet 5, 22 Ved bestemmelse af efterfølgende status er der i første omgang set på, om personen er påbegyndt en ny erhvervsuddannelse inden 1. oktober 27. Dernæst om personen er påbegyndt en anden uddannelse i samme tidsrum. Ellers er der set på personens arbejdsmarkedsstatus den førstkommende november efter frafaldet. Andet omfatter ledige, aktiverede m.v., jf. figur På grund af afrundinger summer tallene ikke inden for grupperne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Mere end hver femte er imidlertid hverken i beskæftigelse eller i uddannelse året efter frafald. Mange er blevet ledige eller er i aktivering, og 4 pct. er helt uden for arbejdsstyrken, jf. figur

24 Figur 2.18 Stort frafald til ledighed eller aktivering Status for elever, der er faldet fra og ikke er under udd. eller i job, pct. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Andre offentlige ydelser Aktivering Ledige Øvrige uden for arbejdsstyrken Andre offentlige ydelser omfatter sygedagpenge, barseldagpenge, revalidering og førtidspension. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret og RAS) og egne beregninger. 89

25 2.6 Forudsætningerne er for dårlige Højere frafald blandt elever med ikke-vestlig herkomst Mænd med ikke-vestlig herkomst har det højeste frafald. Her falder næsten halvdelen fra, hvilket er mere end 15 pct.point højere end blandt mænd med dansk herkomst, jf. figur Figur 2.19 Forskelle på tværs af køn og herkomst 5 Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Alle Mænd Kvinder Alle Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Ekskl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. For kvinder er der derimod ikke de store forskelle på frafaldet blandt elever med dansk eller ikkevestlig herkomst. Frafaldet er størst på service Det grundforløb, der har det største frafald, er på indgangen service, der blandt andet indeholder uddannelser som frisør, sikkerhedsvagt og tandtekniker. Her falder seks ud af ti fra, jf. figur

26 Figur 2.2 Højest frafald på service Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct Service Tekn. og komm. EUD gns. Fra jord til bord Mekanik, trans. og logistik Håndværk og teknik Bygge og anlæg Merkantile Ekskl. SOSU og landbrugsuddannelserne. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Udfordringen starter i folkeskolen Elever med laveste karakterer har det højeste frafald Der er et markant større frafald blandt elever med en karakter på under seks fra folkeskolen. Jo højere karakterer fra folkeskolen, des færre falder fra. Der er dog en tendens til, at frafaldet igen er større for elever med et gennemsnit på over 8,5, jf. figur

27 Figur 2.21 Karakterer har betydning for frafald Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct Under 6 6-6,5 6, ,5 7, ,5 8,5-9 Over 9 Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag inden for matematik og dansk. Baseret på 13-skalaen, jf. boks 2.2. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. En årsag til at frafaldet stiger blandt elever med højere karakterer, kan være, at de ikke føler sig fagligt udfordrede. Blandt elever, der overvejer at springe fra en erhvervsuddannelse, svarer mere end hver femte, at det lave faglige niveau er årsagen, jf. Capacent Epinion (27). Til sammenligning er det kun én ud af syv, der overvejer at springe fra, fordi det faglige niveau er for højt, jf. figur

28 Figur 2.22 Lavt fagligt niveau giver frafald Væsentligste årsag(er) til overvejelse om at springe fra, pct., 27 Det faglige niveau er for lavt Uddannelsen er meget anderledes end jeg havde regnet med Det faglige niveau er for højt Mangler/manglede en praktikplads på den ønskede uddannelse På baggrund af en Capacent-Epinion undersøgelse blandt 16-3-årige, der er i gang med eller har afbrudt en erhvervsuddannelse, september 27. De har svaret på spørgsmålet: Hvad er den/de væsentligste årsag(er) til, at du har overvejet af springe fra? Capacent Epinion (27) for DI. Blandt elever, der allerede var faldet fra, var forskellen endnu større. Her angav knap 15 pct., at det lave faglige niveau var årsagen, mens kun 4 pct. angav, at det faglige niveau var for højt. Undersøgelser peger i forlængelse heraf på, at erhvervsuddannelserne er placeret lavt i uddannelseshierarkiet, jf. Capacent Epinion (27a). Indvandrere falder oftere fra Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande falder i højere grad fra end elever med dansk herkomst. Det gælder både blandt elever med karakterer over 7 fra folkeskolen og blandt elever med karakterer under 7, jf. figur

29 Figur 2.23 Karakterer forklarer ikke hele forskellen Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Alle Karakter under 7 Karakter over 7 Inkluderer både indvandrere og efterkommere. Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag inden for matematik og dansk. Baseret på 13-trins-skalaen. Specialkørsel fra Danmarks Statistik (Elevregistret) og egne beregninger. Mange elever har svage forudsætninger fra folkeskolen Hver sjette elev, der forlader folkeskolen, vurderes at være uden faglige færdigheder til at gennemføre yderligere uddannelse, jf. OECD (27). Det betyder i praksis, at godt 15 pct. af de elever, som begynder på en erhvervsuddannelse, har utilstrækkelige faglige forudsætninger i læsning og matematik, og hele 25 pct. har utilstrækkelige forudsætninger i naturfagene, jf. figur

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data

Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data 11. februar 2015 Uddannelse Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data Danmarks Statistiks fejlsøgningsprocedurer har ved opdatering af Elevregistret for tællingsåret 2014 givet anledning til fokus

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed sjette leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Ringsted Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17 årige:

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Om udviklingen i tilskudsordningen og voksenelevernes karakteristika kan det sammenfattes:

Om udviklingen i tilskudsordningen og voksenelevernes karakteristika kan det sammenfattes: Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Finansministeriet Notat 15. september 28 Tilskudsordningen til voksenlærlinge Resume Voksenlærlingeordningen blev indført som midlertidig forsøgsordning

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik December 2013 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: Vi er blevet opmærksomme på, at der har været en vis usikkerhed i forhold til, hvordan uddannelsesstatistikkerne

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Ringsted Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik: UU s ledelsesinformation. 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,9 % i forhold til 93,7 %

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere