Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013

2 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Arbejdspapir 61 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed i kommission hos Syddansk Universitetsforlag Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Telefon Fax forskningsenheden@rff.dk Hjemmeside ISBN ISSN December 2013 Pris: 60 kr. inklusive 25% moms

3 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Af Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Indledning og motivation I de seneste år har der været meget fokus på frafaldet på erhvervsuddannelserne (EUD). Alle statistikker viser da også, at det er stort. F.eks. viser tal fra Danmarks Statistik, at % af dem, der starter på EUD, ikke har gennemført 7½ år efter, mens det samme kun gælder 7-8 % af dem, der starter på en gymnasial ungdomsuddannelse (Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 352, 2011). Fra politisk side er der stor vilje til at finde løsninger på frafaldsproblematikken. I 2001 blev der således gennemført en større reform af erhvervsuddannelserne, som dog ikke løste problemet med frafald (Koudahl 2005). Derfor foreligger der nu et nyt forslag til reform af erhvervsuddannelserne. Forslaget rummer bl.a. en idé om at indføre adgangsbegrænsning i form af minimumskrav til afgangskaraktererne fra folkeskolen. Mange rapporter og undersøgelser peger dog på, at det primært er problemer med at skaffe praktikpladser, sociale og psykiske problemer, forkert pædagogik og manglende motivation hos eleverne, der gør udslaget for de unge, der springer fra EUD (Humlum og Jensen, 2010; Koudahl, 2005, Reder og Andersen, 2012;Ugebrevet A4, 2012). Kun i et fåtal af rapporterne undersøges det, hvad karaktererne i folkeskolen betyder for chancerne for at gennemføre EUD (Kolodziejczyk & Hummelgaard, 2011; Schindler, 2012). Notatet her føjer sig til disse relativt få rapporter ved at fokusere på, i hvilken grad dansk og matematikkundskaber kan forklare de store frafaldsprocenter. Mere konkret stilles der i notatet skarpt på sammenhængen mellem på den ene side de gennemsnitlige afgangskarakterer i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve og på den anden side sandsynligheden for at have gennemført et hovedforløb på en EUD eller stadig være i gang på enten grund- eller hovedforløb på EUD hhv. 4½ og 9½ år senere. I relation til forslaget om adgangsbegrænsning via karakterer fokuseres der også på dem, der klarer sig dårligst til eksamen i 9. klasse. Notatet udgives samtidig med bogen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne af Vibeke Hetmar, der belyser dele af den samme problematik fra et kvalitativt perspektiv. Notatet falder i to dele: Først gives et kort overblik over de overordnede tendenser i andel indskrevne og gennemførte på erhvervsuddannelserne; dernæst følger en mere grundig analyse af gennemførelsessandsynligheden på EUD givet 9.klasses eksamenskarakterer i dansk og matematik. 1

4 Data Analysen er baseret på registerdata fra årene I første del af analysen indgår alle 15-årige fra denne periode. I anden del af analysen indgår alle årige, der går i 9. klasse og har mindst én 9.klasses eksamenskarakter i enten dansk eller matematik fra skoleåret 2001/2002 eller skoleåret 2006/2007 herefter benævnt 2002 og Både i 2002 og i 2007 blev den gamle karakterskala stadig anvendt. For at gøre analyserne mere brugbare ift. de unge, der bliver færdige i dag, er det valgt at konvertere elevernes karakterer til den nye karakterskala. Dette er sket ud fra den officielle konvertering, som kan ses af tabel 1. Efter konvertering til den nye karakterskala er der for hver person i data beregnet en gennemsnitlig dansk og en gennemsnitlig matematik eksamenskarakter. I 2002 er disse gennemsnit baseret på maksimalt fem forskellige karakterer, nemlig eksamenskaraktererne i retskrivning, skriftlig dansk, mundtlig dansk, skriftlig matematik og mundtlig matematik; i 2007 er gennemsnittene baseret på karakteren i seks forskellige fagdiscipliner: Retskrivning, læsning, mundtlig og skriftlig dansk, matematisk problemløsning og matematiske færdigheder. For de personer, der ikke er gået til eksamen i alle fagene, er gennemsnittet baseret på færre karakterer. Både i 2002 og i 2007 havde 6 % af de unge, der blev indskrevet på EUD, et reduceret antal karakterer. For langt størstedelen af de unge i denne analyse er gennemsnitskaraktererne altså baseret på alle de mulige fagdiscipliner i hhv. dansk og matematik med undtagelse af ordenskaraktererne. Tabel 1. Konvertering værdier på den gamle 13-skala til værdier på den nye 7-skala. Gammel Ny værdi værdi Kilde: Gennemsnitskaraktererne er sidenhen kategoriseret i 4 grupper: Gennemsnit fra -3-1,99 svarende til at dumpe, fra 2-3,99, fra 4 til 6,99 og fra 7 til 12. De generelle tendenser i gennemførelsesprocenterne Indledningsvis undersøges udviklingen i gennemførelsesprocenterne på EUD og de gymnasiale uddannelser. Da der ikke findes oplysninger om folkeskolekarakterer længere tilbage end til 2002, tages der i stedet udgangspunkt i alle 15-årige, der findes i befolkningsstatistikken i årene For hver årgang følges de 15-årige 9½ år frem i uddannelsesregistrene det betyder eksempelvis, at de seneste uddannelsesoplysninger for dem, der var 15 år i 2002, stammer fra ultimo september

5 Først undersøges, dels hvor store årgangene af 15-årige har været, dels hvor mange ud af de forskellige årgange, der i løbet af alderen 15 til 25 år har været indskrevet på henholdsvis EUD og de gymnasiale uddannelser. Her viser den øverste stiplede kurve i figur 1, at antallet af 15-årige er faldet relativt meget i perioden F.eks. ses, at der i 1982 var over årige i Danmark, mens antallet lå på omkring i Antallet af unge, der bliver indskrevet på EUD, falder også og endda lidt hurtigere end det samlede antal unge. Eksempelvis er antallet af dem, der var 15 år i årgangen som i løbet af de næste 9½ år påbegyndte EUD, omkring , mens antallet blandt 2002-årgangen er lidt under Selv med en uændret gennemførelsesprocent betyder faldet i ungdomsårgangenes størrelse, at væsentligt færre påbegynder en erhvervsuddannelse. Omvendt med antallet, der bliver indskrevet på en gymnasial uddannelse, som har ligget nogenlunde stabilt på omkring for årgangene. Figur 1. Antal 15-årige i hver årgang, samt antal 15-årige, der i løbet af alderen 15 til 25 år bliver indskrevet på henholdsvis EUD og/eller en gymnasial uddannelse Ud fra figur 1 alene er det lidt svært at vurdere ændringen i andelene, som i løbet af alderen 15 til 25 bliver indskrevet på en EUD og/eller en gymnasial uddannelse. I figur 2 er der derfor set nærmere på andelene, der bliver indskrevet på de to typer ungdomsuddannelse. Figuren viser, at mens andelen, der bliver indskrevet på EUD, har været svagt faldende, er andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse, steget relativt meget. For erhvervsuddannelserne gælder, at blandt de unge, der var 15 år i årene , har % været indskrevet på EUD; blandt dem, der var 15 år i årene , ligger andelen på omkring 50 %. Hvad angår andel indskrevne på de gymnasiale uddannelser, er der sket en jævn stigning fra 43 til 59 % i perioden , hvorefter andelen har ligget stabilt i perioden Årstal, da de unge var 15 år Antal 15-årige i alt Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser

6 Som bekendt er det dog ikke alle, der bliver indskrevet på en ungdomsuddannelse, som gennemfører. Dette fremgår tydeligt af figur 3, som viser gennemførelsesprocenten for 15-årige, som er startet på de forskellige typer ungdomsuddannelse. De unge er igen fulgt fra de er 15 til de er 25 år. For erhvervsuddannelserne gælder, at selvom der har været en del variation i gennemførelsesprocenterne, så fremgår den meget omtalte faldende gennemførelsesprocent og dermed en stigende frafaldsprocent tydeligt: 74 % af de unge, der var 15 år i 1982, og som i løbet af en 9½-års periode blev indskrevet på EUD, gennemførte uddannelsen inden for samme periode. Blandt 2002-årgangen er det kun omkring 57 % af de indskrevne, der har gennemført erhvervsuddannelsen 9½ år senere i slutningen af september Frafaldet er m.a.o. steget fra 26 % til 43 % i løbet af 20 år. I modsætning hertil har gennemførelsesprocenten blandt dem, der starter på en gymnasial uddannelse, ligget nogenlunde stabilt på omkring 86 % trods et stigende optag. 4

7 Figur 2. Andel af en årgang, der i løbet af alderen 15 til 25 år bliver indskrevet på erhvervs- og gymnasiale uddannelser. 15-årige fra perioden Procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årstal, da de unge var 15 år Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Figur 3. Andel af en årgang, der består erhvervs- og gymnasiale uddannelser i løbet af alderen 15 til 25 år. Beståelsesprocenter for hver type uddannelse for sig. 15-årige fra perioden , som har været indskrevet på de to typer uddannelser. Procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årstal, da de unge var 15 år Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser

8 Mange starter både på EUD og en gymnasial uddannelse Så vidt de overordnede tendenser. Dette notats hovedfokus er dog sammenhængen mellem på den ene side 9. klasses afgangskarakterer i dansk og matematik og på den anden side frafaldet på EUD. Derfor ændres analysegruppen nu. I stedet for at basere sig på alle 15-årige og følge dem 9½ år frem, medtages nu alle årige unge, der går i 9. klasse og har mindst én karakter i dansk eller matematik fra Folkeskolens 9. klasses afgangseksamen (FSA). Da oplysninger om folkeskolekarakterer ikke findes længere tilbage end til 2002, er det valgt kun at undersøge to årgange, nemlig dem, der gik til 9. klasses eksamen i hhv og Indledningsvis undersøges fordelingen af ovenstående gruppe unge på de to typer ungdomsuddannelse. Her viser tabel 2 og 3 andelen, der indtil september 2011 er blevet indskrevet på en gymnasial og/eller en erhvervsuddannelse. Tallene inde i midten af tabellerne viser andelene på de forskellige kombinationer af ungdomsuddannelse, mens tallene i margenerne af tabellerne viser andelene og antallet af unge, der har været indskrevet på enten en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. F.eks. viser tabel 2, at 50 % af de unge, der tog mindst én 9. klasses eksamen i 2002 i enten dansk eller matematik, har været indskrevet på EUD. Disse 50 % er fordelt på 31 %, der udelukkende har været indskrevet på en erhvervsuddannelse, og 19 % der både har været indskrevet på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Ca. hver femte unge forsøger sig altså med flere typer (ungdoms-)uddannelse. Tabel 2. Påbegyndte ungdomsuddannelser blandt årige med mindst én 9.klasses eksamenskarakterer i enten dansk eller matematik fra Procent. Gymnasial uddannelse Ej Indskrevet Indskrevet I alt Antal Erhvervsuddannelse Ej indskrevet Indskrevet I alt Antal Tabel 3. Påbegyndte ungdomsuddannelser blandt årige med mindst én 9.klasses eksamenskarakterer i enten dansk eller matematik fra Procent. Gymnasial uddannelse Ej Indskrevet Indskrevet I alt Antal Erhvervsuddannelse Ej indskrevet Indskrevet I alt Antal I 2007 er det en mindre andel, nemlig 39 %, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse, mens 67 % er påbegyndt en gymnasial uddannelse. Samtidig ses, at kun 1 ud af 10 har været omkring begge typer af ungdomsuddannelse. Forskellen på og 2007-årgangen kan hænge sammen med, at en del unge i dag færdiggør en gymnasial uddannelse, inden de starter på EUD. For 2007-årgangen er der i 6

9 slutningen af september 2011 kun gået knap 4½ år, efter de afsluttede 9. klasse, og i løbet af dette relativt korte tidsrum er det svært at nå både at afslutte en gymnasial uddannelse og starte på en erhvervsuddannelse. Man kan derfor forvente, at andelen af 2007-årgangen, der påbegynder en erhvervsuddannelse, vil stige lidt i årene fremover. Tabel 2 og 3 viser også, at det kun er 4 % af de unge, der som minimum havde én prøvekarakter i enten dansk eller matematik, som slet ikke har været indskrevet på en ungdomsuddannelse. Til trods for, at der er en del unge, som af forskellige årsager aldrig går til 9. klasses eksamen, og som derfor ikke tæller med i de 4 %, viser tallet, at de allerfleste unge faktisk forsøger at få en uddannelse. I tabel 4 undersøges andelen, der gennemfører en eller begge typer ungdomsuddannelse. Ligesom i figur 3 ses, at det er langt fra alle, der starter på en erhvervsuddannelse, som gennemfører. Kun ud af de unge fra 2002-årgangen, der har været indskrevet på en erhvervsuddannelse, har gennemført inden ultimo september Dette svarer til en gennemførelsesrate på 61 %. Blandt dem, der på et eller andet tidspunkt i perioden 2002 til 2012 har været indskrevet på en gymnasial uddannelse, har ud af gennemført svarende til en gennemførelsesrate på 88 %. Frafaldet er med andre ord væsentligt større på erhvervsuddannelserne. Tabel 4 viser også, at 9½ år efter 9. klasse har næsten 20 % af de unge endnu ikke gennemført en ungdomsuddannelse, mens 7 % af 2002-årgangen både har gennemført en gymnasial og en erhvervsuddannelse. Gennemførelsesraten på 61 % for de årige fra 9. klasse, der i 2002 tog mindst én 9. klasses eksamen i dansk eller matematik, er 4 procentpoint højere, end gennemførelsesraten på 57 % der blev fundet for 2002-årgangen af 15-årige i figur 3. Forskellen skyldes, at udvalget af unge er forskelligt. Sammenlignes figur 1 og tabel 2 ses således, at der er væsentligt flere, der er 15 år i 2002, end der er unge fra 9. klasse, som har mindst én 9. klasses eksamenskarakter i enten dansk eller matematik samme år. Antallet af 15-årige i 2002 er , mens antallet med mindst én 9. klasses eksamenskarakter er en forskel på næsten personer. Forskellen tyder på, at der findes en ikke helt lille gruppe af unge, som søger ind på erhvervsuddannelserne uden afgangseksamen. I resten af analysen er det vigtigt at være opmærksom på, at de rapporterede gennemførelsesprocenter derfor ligger lidt over, hvad en analyse, der medtager alle, der starter på EUD, vil finde frem til. 1 Se tabel 2. 7

10 Tabel 4. Gennemførte ungdomsuddannelser blandt årige, der tog 9. klasses afgangseksamen i Procent. Gymnasial uddannelse Ej bestået Bestået I alt Antal Erhvervsuddannelse Ej bestået Bestået I alt Antal Den videre analyse bygger udelukkende på de henholdsvis unge fra 2002-årgangen og de unge fra 2007-årgangen, som har været eller stadig er indskrevet på en erhvervsuddannelse, og for hvem der findes oplysninger om 9. klasses karakterer. Karaktergennemsnit det overordnede billede Uanset afgrænsningen af gruppen af unge, der analyseres på, er der et stort frafald på erhvervsuddannelserne. Men hvordan hænger dette frafald sammen med karaktererne fra 9. klasse? Det ses der nærmere på i dette afsnit. I afsnittet og i resten af notatet betegner det at være i gang med eller have gennemført EUD ultimo september 2011, som succes på EUD. 2 Tilsvarende dækker betegnelsen succes på en gymnasial uddannelse over at være i gang med eller have gennemført en gymnasial uddannelse ultimo september Tabel 5 viser andelen, der har succes på EUD, ud af alle, som har mindst én 9. klasses afgangskarakter fra 2002, og som startede på EUD i alderen 15 til 25 år. Tallene i midten af tabellen viser succesraten for hver enkelt kombination af matematik- og danskkarakter, mens de samlede gennemsnit for de forskellige karakterniveauer i hhv. dansk og matematik kan aflæses i næstsidste række og næstsidste kolonne i tabellen. Antal i de forskellige karakterniveauer står nederst og alleryderst til højre. I rækken for dem, der har fået mellem 2 og 4 i gennemsnit i dansk til eksamen, kan man eksempelvis yderst til højre se den består af personer. I den mindre del af gruppen, som har fået mellem -3 og 2 i gennemsnit i matematik, har 55 % haft succes på EUD, mens det samme gælder 77 % af den del af gruppen, der har fået mellem 7 og 12 i matematik. I gennemsnit er 67 % af dem, der har fået mellem 2 og 4 til eksamen i dansk, og som sidenhen er søgt ind på EUD, enten stadig i gang eller har gennemført 9½ år efter, de gik i 9.klasse. Det fremgår altså af tabellen, at der er en stærk sammenhæng mellem matematikkarakterer på den ene side og succes på EUD på den anden side. I ovennævnte eksempel blandt dem, der fik mellem 2 og 4 i dansk, er der 22 procentpoint forskel på de dårligste og de bedste til matematik (77 minus 55 %). Forskellen gælder også gennemsnitligt, hvilket ses af næstnederste række, hvor den gennemsnitlige succesrate blandt dem, der klarede sig dårligst til 9. klasses eksamen, ligger på 56 %, mens den er 76 % blandt dem, der klarede sig bedst. Styrken af sammenhængen kan måles og testes med en såkaldt gammakoefficient (γ). Gammakoefficienten ligger mellem 0 og 1, og en sammenhæng med en gammakoefficient på over 0,3 betegnes som stærk, mens en sammenhæng med en gammakoefficient på under 0,15 betegnes som svag (Kreiner 1999). Gammakoefficienterne for sammenhængen mellem matematik og succes 2 Betegnelsen succes på EUD svarer til det, der i bogen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne af Vibeke Hetmar kaldes at være blå. 8

11 på EUD står under tabel 5. Det ses, at koefficienten er 0,205 for matematik, dvs. moderat. Samtidig ses af p-værdien på 0,000, at det med meget stor sikkerhed kan afvises, at der ikke er en sammenhæng mellem eksamenskarakterer i matematik i 9. klasse og efterfølgende succes på EUD. Hvad dansk angår, er sammenhængen væsentligt svagere. Dette fremgår dels af gammakoefficienten på kun 0,089, dels af succesraterne i de forskellige grupper af karaktergennemsnit. F.eks. er der kun 10 procentpoint (72 minus 62 %) forskel på dem med de laveste og dem med de højeste karaktergennemsnit i dansk. Trods den mindre forskel er sammenhængen stadig statistisk set signifikant, hvilket fremgår af p-værdien for gammakoefficienten på 0,000 (og af det andet test, χ 2 ). Tabel 5. Andelen, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns succesrate Antal Dansk: χ 2 =87,8; df=4; p=0,000; γ=0,089, p=0,000 Matematik: χ 2 =453,8; df=4, p=0,000; γ=0,205, p=0,000 Note: Alle unge med 9.klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD. Det ses også, at dem, der får meget lave karakterer i både dansk og matematik, klarer sig dårligere end dem, der kun får dårlig karakter i ét fag. F.eks. er succesraten for dem, der har fået mellem -3 og 2 i begge fag svarende til at dumpe 49 %, mens den er 55 % blandt dem, der har fået 2 til 4 i gennemsnit i dansk, men som er dumpet i matematik. Ud fra denne logik ville man forvente at finde den højeste succesrate blandt dem, der har fået 7 til 12 i begge fag. Det er dog ikke tilfældet, idet man finder den højeste succesrate på 80 % blandt dem, der er gode til matematik, men dumper i dansk. Endelig viser tabel 5, at i gennemsnit stopper 30 % (100 minus 70 %) af de unge, som starter på EUD, inden de har færdiggjort uddannelsen. Mange vil betegne og tænke på alle disse stop som frafald. Dette er problematisk, fordi frafald betegner en passiv ændring, man ikke helt er herre over man falder fra, måske fordi man ikke magter det faglige niveau, ikke trives socialt, har psykiske problemer eller af andre årsager. Men for en del af disse unge kan der som det også fremgår af bogen Unges valg og fravalg i ungdomsuddannelserne af Vibeke Hetmar være tale om et aktivt valg, hvor man skifter spor til en anden ungdomsuddannelse. Om der for den enkelte unge er tale om et passivt frafald eller et aktivt valg, kan registerdata ikke afgøre, men de kan give et fingerpeg. Som tabel 2 viste, starter omkring hver femte ung både på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Ved at opdele de unge efter deres 9

12 gennemsnitskarakterer og undersøge, hvor stor en andel af dem, der er sprunget fra EUD, og som også har været indskrevet på en gymnasial uddannelse, som det 9½ år efter 9.klasse rent faktisk er lykkedes at gennemføre en gymnasial uddannelse, kan man få en idé om, hvorvidt der er tale om frafald eller fravalg for denne gruppe. Som det fremgår af tabel 6, gennemfører 7 ud af 10 af de frafaldne unge, der fik mellem 7 og 12 i gennemsnit til eksamen i både dansk og matematik i 2002, senere en gymnasial uddannelse. Andelen, der senere gennemfører en gymnasial uddannelse, falder hurtigt med faldende karakterniveau. Således har kun en tredjedel (33 %) af de unge, som fik mellem 4 og 7 til eksamen i både dansk og matematik (og som først forsøgte sig med EUD), gennemført en gymnasial uddannelse, mens det er så lidt som 3 % af dem, der fik mellem -3 og 2 i begge fag, som 9½ år efter 9. klasse har gennemført en gymnasial uddannelse. Tabel 6. Andel af dem, der falder fra EUD, som senere gennemfører en gymnasial uddannelse, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk: χ 2 =1143,7 p=0,000; γ=0,607 p=0,000 Matematik: χ 2 =1210,5 p=0,000; γ=0,604 p=0,000 Note: Unge med 9.klasses afgangskarakterer fra Sammenhængen mellem karakterer og senere gennemførelse af en gymnasial uddannelse blandt dem, der er faldet eller sprunget fra EUD, er altså meget stærk. Dette fremgår også af gammakoefficienterne, som er 0,604 for matematik og 0,607 for dansk begge dele udtryk for endog meget stærke sammenhænge. I modsætning til, hvad der gælder succes på EUD, hvor matematik betyder mere end dansk, så har dansk og matematik altså lige stor betydning for sandsynligheden for at gennemføre en gymnasial uddannelse blandt dem, der falder fra EUD. Når sammenhængene er så stærke, som de er, kunne det tyde på, at der for mange af de fagligt stærke er tale om et fravalg af EUD, mens der for flere af de fagligt svage er tale om et frafald. De fagligt stærke springer måske fra, fordi det faglige niveau er for lavt, mens de fagligt svage falder fra, fordi det er for højt. 3 3 Det skal understreges, at ingen heller ikke de unge selv kender alle årsagerne til, at nogle unge fravælger EUD. Som Vibeke Hetmars kvalitative analyse viser, kan der sagtens være nogle af de unge, der klarede sig godt til 9. klasses eksamen, for hvem fravalget af EUD ikke handler om for lavt fagligt niveau, men derimod om f.eks. sociale faktorer, såsom manglende venskaber, ligesom der blandt de, der klarede sig dårligt til eksamen, 10

13 Hvis de unge, der skifter til og har succes på en gymnasial uddannelse, bibeholdes i analysen, vil sammenhængene mellem henholdsvis dansk og matematikkundskaber på den ene side og sandsynligheden for at få succes på EUD på den anden side syne svagere, end de reelt er. Disse (fagligt stærke) unge vil nemlig i så fald komme til at tælle som en fiasko for erhvervsuddannelserne til trods for, at de faktisk får en ungdomsuddannelse, blot ikke en erhvervsuddannelse. I en analyse, der især lægger fokus på sammenhængen mellem manglende eller svage faglige kundskaber og sandsynligheden for at få succes på EUD, er det uhensigtsmæssigt at medtage frafald, der måske snarere handler om for lave faglige krav. Der er ingen tvivl om, at det kan være et problem, at de fagligt stærke falder fra EUD, men dette problem er dog et andet, og derfor indgår de unge, der skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, ikke i de videre analyser. Betydningen af karaktergennemsnit uden dem, der skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse Tabel 7 og 8 ligner tabel 5, men nu er ovennævnte gruppe af unge, der skifter til og har succes på en gymnasial uddannelse, ikke medtaget. Det ses, som forventet, at sammenhængene mellem 9. klasses prøvekarakterer og succes på EUD nu fremstår endnu stærkere. F.eks. har kun 58 % af de unge, som fik mellem -3 og 2 til 9.klasses eksamen i matematik i 2002, haft succes på EUD, mens det samme gælder 89 % af dem, der fik mellem 7 og 12 i gennemsnit til eksamen i Der er med andre ord 31 procentpoint forskel på succesraten blandt de matematisk fagligt svageste og stærkeste unge, hvilket må karakteriseres som en markant forskel. Hvis man sammenligner dem, der klarede sig bedst i begge fag, med dem, der klarede sig dårligst i begge fag, bliver forskellen endda endnu mere markant. Hvor halvdelen (50 %) af dem, der fik mellem -3 og 2 i begge fag i 2002 har haft succes med EUD 9½ år senere, gælder det samme 9 ud af 10 (91 %) af dem, der fik mellem 7 og 12 i begge fag. Altså en forskel på over 40 procentpoint. For eleverne, der blev færdige med 9. klasse i 2007, tegner der sig grundlæggende det samme mønster, som for eleverne, der blev færdige med 9.klasse i 2002, om end der er lidt færre i gruppen med de højeste gennemsnit, der har gennemført. 59 % af dem, der gennemsnitligt fik eksamenskarakterer under bestået i matematik, har efterfølgende haft succes på EUD, mens det samme gælder 84 % af dem, der ligger i højeste kategori, svarende til en forskel på 25 procentpoint. Når forskellen er mindre for end for 2002-årgangen, kan det hænge sammen med, at der er en del unge, særligt dem med de højere gennemsnit, der vælger først at tage en gymnasial uddannelse og senere gennemføre en erhvervsuddannelse. Dette er selvsagt svært at nå i løbet af de knap 4½ år, der er fra maj/juni 2007, hvor de tager afgang fra folkeskolen, til slutningen af september godt kan være en større gruppe, der fravælger EUD af andre årsager end for høje faglige krav. Men når mønstret er, at de fagligt stærke senere får en anden ungdomsuddannelse, og de fagligt svage ikke får én, så understøtter det forklaringen om fravalg blandt de fagligt velfunderede og frafald blandt dem, der har svært ved dansk og matematik, 11

14 Tabel 7. Andelen, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk: χ 2 =615,0 p=0,000; γ=0,299 p=0,000 Matematik: χ 2 =1.295,1 p=0,000; γ=0,409 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Tabel 8. Andelen, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Antal Gns. eksamenskarakter i dansk Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk: χ 2 =374,3 p=0,000; γ=0,23 p=0,000 Matematik: χ 2 =865,5 p=0,000; γ=0,33 p=0,000 Note: Unge med 9. klasses karakterer fra 2007, som er påbegyndt EUD, undtagen dem som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Blandt den store midtergruppe, der har klaret sig jævnt til 9. klasses eksamen, ligger andelen, der henholdsvis 4½ og 9½ år efter 9. klasse har haft succes på EUD, på mellem 68 og 79 % afhængig af årgang, fag og kombination af karakterer. Det betyder, at mellem 20 og 30 % i den store midtergruppe, er faldet eller sprunget fra. Det relativt store frafald afspejles også i det gennemsnitlige frafald, som er 22 % (100 minus 78 %) for 2002-årgangen og 26 % (100 minus 74 %) for 2007-årgangen. 12

15 Gennemførte erhvervsuddannelser Så vidt succes på EUD. Men hvordan ser det ud mht. karakterniveauer og gennemførelsesprocenter? Dette belyses kun for 2002-årgangen, da en væsentlig del af årgangen endnu ikke har færdiggjort deres ungdomsuddannelse ultimo september 2011, som er det tidspunkt, den seneste uddannelsesstatistik stammer fra. Her viser tabel 9, at gennemførelsesprocenten på EUD 9½ år efter 9. klasse generelt er en del lavere end andelen, der enten er i gang med eller har gennemført EUD. Dette gælder inden for alle karakterkategorier. F.eks. har 42 % af dem, der gennemsnitligt fik mellem -3 og 2 i begge fag til eksamen i 9. klasse, 9½ år efter gennemført en erhvervsuddannelse. Det er 7 procentpoint lavere end de 50 %, der enten var i gang eller havde gennemført, jf. tabel 7. Blandt de fagligt stærkeste, der fik mellem 7 og 12 i begge fag, er andelen, der har nået at gennemføre, også væsentligt lavere, idet 77 % har gennemført mod 91 %, der enten var i gang eller havde gennemført. Der er en lille tendens til, at der blandt de fagligt stærkeste er større forskel mellem andelen, der har gennemført, og andelen, der enten har gennemført eller stadig er i gang. Dette kan hænge sammen med, at flere blandt de fagligt stærkeste gennemfører en gymnasial uddannelse, inden de påbegynder EUD, hvilket vil resultere i, at flere i denne gruppe endnu ikke har nået at færdiggøre EUD. Men det kan også hænge sammen med, at flere blandt de fagligt stærkeste skifter til en anden uddannelse. Hvilken forklaring, der har størst betydning, kan først afgøres om nogle år, når årgangen er fulgt i længere tid. Tabel 9. Andel, der har gennemført EUD ultimo september 2011, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk og matematik årgangen. Procenter og antal Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik Missing -3 til < 2 2 til < 4 4 til < 7 7 til 12 Gns. succesrate Gns. eksamenskarakter i dansk Antal Missing til < til < til < til Gns. succesrate Antal Dansk, test af ustratificeret sammenhæng: χ 2 =262,1 p=0,000; γ=0,17 p=0,000 Dansk, test af stratificeret sammenhæng: Globalt χ 2 =42,5 p=0,002; partiel γ=0,021 p=0,071 Matematik, test af ustratificeret sammenhæng: χ 2 =1018,9 p=0,000; γ=0,323 p=0,000 Matematik, test af stratificeret sammenhæng: Globalt χ 2 =789,2 0,000; partiel γ=0,301 p=0,000 Note: Unge med 9.klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Ovennævnte forskel betyder, at sammenhængene mellem på den ene side eksamenskarakterer ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve og andelen, der har gennemført EUD 9½ år efter, er lidt svagere, end når man medtager dem, der stadig er i gang med EUD. Dette kan også aflæses af gammakoefficienterne, som nu er 0,17 og 0,323 for hhv. dansk og matematik mod 0,299 og 0,409, 13

16 da dem, der stadig er i gang på EUD, også talte som succes. Men sammenhængene er stadig statistisk set meget signifikante og numerisk set ganske store. Ligesom i de tidligere tabeller ses også, at matematik betyder meget mere end dansk. Faktisk har danskkarakterer stort set ingen betydning for gennemførelsesraten, når blot man ved, hvordan det er gået i matematik. Dette kan ses af de såkaldte partielle gammakoefficienter, der står under tabellen. Partielle gammakoefficienter er et samlet mål for styrken af sammenhængen betinget af eller stratificeret med en eller flere andre variable, her den anden karakter. For danskkarakterens vedkommende ses, at gammakoefficienten falder fra 0,17 uden stratificering til 0,021, når der også tages højde for matematikkarakteren. Det ses også, at p-værdien herfor er 0,071 og dermed insignifikant på et 5 % signifikansniveau. Pointen kan også illustreres grafisk ved at vise forskellen på de forskellige gennemførelsesprocenter for hvert niveau af hhv. dansk og matematik, givet den anden karakter. Dette er gjort i figur 4 og 5. I figur 4 er den gennemsnitlige karakter i dansk plottet ud af x-aksen, mens gennemførelsesprocenten ses ud af y-aksen. For hvert niveau af gennemsnitlig matematikkarakter er der tegnet en kurve. I figur 5 er der byttet rundt på dansk og matematik, så det gennemsnitlige matematikniveau nu aflæses af x-aksen, mens kurverne betegner de forskellige danskniveauer. Af hensyn til det grafiske udtryk i figurerne er gennemsnitskaraktererne ud af x-akserne i modsætning til tidligere inddelt i 10 og ikke kun 4 grupper. I figur 4 ligger de forskellige kurver for hvert niveau af matematik med relativ stor afstand, mens de til gengæld er helt flade. F.eks. ligger andelen, der har gennemført EUD 9½ år efter 9. klasse, næsten konstant på mellem 55 og 60 % for gruppen, der fik mellem 2 og 4 i gennemsnit i matematik til eksamen, uanset danskniveau, mens gennemførelsesprocenten ligger nogenlunde konstant på mellem 75 og 80 % for dem med mellem 7 og 12 i gennemsnit i matematik igen uanset danskniveau. Det eneste tilfælde, hvor danskkarakteren tilføjer noget til billedet af gennemførelsesprocenter, er for dem, der dumpede i matematik. Her stiger andelen, der gennemfører med danskkarakteren. Modsat figur 4 ligger alle kurverne i figur 5 oven i hinanden, men med en relativ stor hældning. Begge figurer illustrerer pointen om, at dansk stort set ingen selvstændig forklaringskraft har, når man kender matematikkaraktererne. 14

17 Figur 4. Gennemførelsesprocenter på EUD for fire kategorier af gennemsnitlige eksamenskarakterer i matematik, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i dansk årgangen Gennemførselsprocent Gennemsnit i matematik: 7 til 12 Gennemsnit i matematik: 4 til < 7 Gennemsnit i matematik: 2 til < 4 Gennemsnit i matematik: -3 til < 2-3-0,99 1-1,99 2-2,99 3-3,99 4-4,99 5-5,99 6-6,99 7-7,99 8-8, Gennemsnit i dansk, grupperet Note: Unge med 9.klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Figur 5. Gennemførelsesprocenter på EUD for fire kategorier af gennemsnitlige eksamenskarakterer i dansk, betinget af gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik årgangen Gennemførselsprocent Gennemsnit i dansk: 7 til 12 Gennemsnit i dansk: 4 til < 7 Gennemsnit i dansk: 2 til < 4 Gennemsnit i dansk: -3 til < 2-3-0,99 1-1,99 2-2,99 3-3,99 4-4,99 5-5,99 6-6,99 7-7,99 8-8, Gennemsnit i matematik, grupperet Note: Unge med 9.klasses karakterer fra 2002, som er påbegyndt EUD, undtagen dem, som skifter til og har succes med en gymnasial uddannelse, og som ikke senere påbegynder EUD igen. Pga. det lille antal forskellige matematikkarakterer, findes der i alt kun 61 unge med mellem 6 og 6,99 i gennemsnit i matematikeksamen. Datapunkterne for denne gruppe er derfor udeladt. 15

18 Inden danskkarakterer og dermed også danskkundskaber helt afskrives som værende væsentlige for at få succes på EUD, skal det understreges, at a) dansk- og matematikkarakterer er stærkt korrelerede, blandt andet fordi et fag som problemløsning kræver gode læse- og forståelseskundskaber, og b) at danskkarakterer, når de betragtes alene uden kendskab til matematikkarakterer, har en statistisk og også numerisk stærk sammenhæng med både succes på EUD og gennemførelsesprocenterne, jf. gammakoefficienter på hhv. 0,299 (tabel 7) og 0,17 (tabel 9). Alt i alt kan det derfor konkluderes, at der er væsentlig forskel på, hvor stor andel af eleverne der har succes på erhvervsuddannelserne i bunden og toppen af karakterskalaen. Dem, der klarer sig dårligst til eksamen Indtil nu har det drejet sig om det samlede billede af sammenhængen mellem karakterer og succes på EUD, men i praksis både ude på erhvervsskolerne og for den enkelte elev drejer det sig ofte om at få lov til at komme ind på en uddannelse, og her kan det måske især i fremtiden have stor betydning, om man gennemsnitligt består folkeskoleeksamen. Derfor stilles der i dette afsnit skarpt på forskellene mellem dem, der fik ikke-bestået i gennemsnit og den næstlaveste gruppe altså dem, der lige bestod. Tabel 10 og 11 viser andelen, der har haft succes på EUD indtil slutningen af september 2011, blandt de unge, der klarede sig dårligst til eksamen i dansk og matematik i henholdsvis 2002 og Det ses af tabellerne, at der i næsten alle tilfælde er forskel på dem, der gennemsnitligt har over 2 i begge fag og dem, der har under 2 i enten det ene eller begge fag. Eksempelvis ses af tabel 11, at 57 % af de unge, hvis gennemsnitlige prøvekarakter i 2007 var under 2 i både dansk og matematik, fortsat var i gang på EUD eller havde gennemført EUD 4½ år efter, men det samme gælder 68 % af dem, der har fået mellem 2 og 4 i gennemsnit i begge fag. For 2002-årgangen er forskellen mellem dem, der dumper i begge fag, og dem, der får mellem 2 og 4, større, idet succesraten blandt førstnævnte gruppe er 50 % mod 69 % i sidstnævnte gruppe. Tabel 10. Andel, der enten er i gang med eller har gennemført EUD i løbet af alderen 15 til 25 år. Procenter og antal. Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik -3 til < 2 2 til < 4 I alt Antal Gennemsnitlig -3 til < eksamenskarakter i dansk 2 til < I alt Antal Dansk: χ 2 =12,5 p=0,000; γ=0,123 p=0,000 Matematik: χ 2 =88,5 p=0,000; γ=0,294 p=0,000 Note: Kun unge, der har fået under 4 i gennemsnit i både dansk og matematik til 9. klasses eksamen i 2002, og som siden er påbegyndt EUD uden at skifte til og få succes med en gymnasial uddannelse. 4 Det skal huskes, at nogle af de formentlig allersvageste unge nemlig dem uden eksamenskarakterer ikke indgår i analysen. Frafaldsprocenterne er formodentlig (endnu) større for denne gruppe. 16

19 Tabel 11. Andel, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september Procenter og antal. Gennemsnitlig eksamenskarakter i matematik -3 til < 2 2 til < 4 I alt Antal Gennemsnitlig -3 til < eksamenskarakter i dansk 2 til < I alt Antal Dansk: χ 2 =9,8 p=0,002; γ=0,103 p=0,002 Matematik: χ 2 =38,2 p=0,000; γ=0,185 p=0,000 Note: Kun unge, der har fået under 4 i gennemsnit i både dansk og matematik til 9. klasses eksamen i 2007, og som siden er påbegyndt EUD uden at skifte til og få succes med en gymnasial uddannelse. Tester man forskellene mellem dem, der får mellem 2 og 4 i begge fag, og de øvrige grupper, er der signifikant forskel i næsten alle tilfælde. 5 Det eneste tilfælde, hvor der ikke er signifikant forskel på succesraten mellem dem, der får mellem -3 og 2 i gennemsnit i enten det ene eller begge fag, og dem, der får mellem 2 og 4, er for 2002-årgangen, hvor det ikke gør en forskel, om man dumper i dansk eller ej, når blot man har fået mellem 2 og 4 i matematik. I begge grupper ligger succesraten på omkring %. Dette viser igen, at matematikkundskaber har større betydning for succesraten på EUD end danskkundskaber. Både for og 2007-årgangen tegner der sig desuden et mønster, hvor dem, der er dumpet i 6 begge fag, gennemsnitligt klarer sig dårligere på EUD end dem, der har bestået mindst ét fag. En anden relevant sammenligning er mellem dem, der får mellem 2 og 4 i gennemsnit i begge fag, og dem, der dumper i mindst ét af fagene dansk eller matematik. Førstnævnte gruppe vil med det nye lovforslag få lov at blive indskrevet på EUD, mens sidstnævnte gruppe ikke kan komme direkte ind. I sidstnævnte gruppe indgår der i modsætning til i tabel 10 og 11 unge, som kan have klaret sig endog rigtigt godt i det ene fag, men som altså er dumpet i det andet fag. Ikke overraskende viser tabel 12, at forskellen mellem disse grupper ikke er stor, numerisk set. Blandt dem, der er dumpet i mindst et af fagene dansk eller matematik, har 62 % af 2002-årgangen og 61 % af 2007-årgangen haft succes med EUD. Dette skal sammenholdes med de % af dem, der bestod begge fag, men ikke meget mere. Tabel 12 viser også, at det er ganske mange af de indskrevne på EUD, som er dumpet i dansk og/eller matematik. Blandt 2002-årgangen drejer det sig om unge svarende til 15 % af de unge (se tabel 7), der starter på EUD uden at skifte spor. Blandt 2007-årgangen er det unge med gennemsnitlig dumpekarakterer i enten dansk eller matematik, der er startet på EUD i løbet af de 4½ år, der er gået, siden de tog 9. klasses eksamen. Dette svarer til 20 %. 7 5 Testresultater fås ved henvendelse til forfatterne. 6 Testes forskellen på succesraten grupperne imellem, viser det sig dog, at for 2007-årgangen er der ingen statistisk signifikant forskel mellem dem, der gennemsnitligt har fået mellem -3 og 2 i begge fag, og dem, der har fået mellem -3 og 2 i matematik og mellem 2 og 4 i dansk; forskellen mellem de to grupper er da også kun 2 procentpoint (59 minus 57 %). 7 Hertil kommer unge, som af den ene eller anden grund slet ikke har eksamenskarakterer. 17

20 Tabel 12. Andel, der enten stadig er i gang med eller har gennemført EUD ultimo september Procenter og antal. Årgang Succesrate Antal 2002 Gennemsnitlig karakter < 2 i mindst et af fagene dansk eller matematik til <4 i både dansk og matematik Gennemsnitlig karakter < 2 i mindst et af fagene dansk eller matematik til <4 i både dansk og matematik årgangen: χ 2 =24,0 p=0, årgangen: χ 2 =26,6 p=0,000 Note: Kun unge med både dansk og matematikkarakterer fra 9.klasses eksamen i hhv og 2007, og som siden er påbegyndt EUD uden at skifte til og få succes med en gymnasial uddannelse. Endelig ses der i tabel 13 på gennemførelsesprocenterne blandt de unge fra 2002-årgangen, der har klaret sig dårligt til 9. klasses eksamen. Tabellen viser for det første ligesom forskellen mellem tabel 7 og tabel 9, at gennemførelsesprocenterne er lavere end succesraterne, hvor dem, der stadig er i gang, også indgår positivt. For det andet illustrerer tabellen, at forskellen mellem dem, der dumpede i mindst ét af fagene, dansk eller matematik, og dem, der fik mellem 2 og 4 i karakterer, er i samme størrelsesorden, som ved succesraterne: Mens 51 % af dem, der er dumpet i mindst ét af fagene, dansk eller matematik, har gennemført 9½ år efter 9. klasse, gælder det samme 8 procentpoint flere, nemlig 59 % af dem, der fik mellem 2 og 4 i begge fag. Denne forskel er, som det fremgår af testen under tabellen, højsignifikant. Tabel 13. Gennemførelsesprocenter blandt dem, der klarede sig dårligst til 9. klasses eksamen årgangen. Procenter og antal Andel Antal bestået Gennemsnitlig karakter < 2 i mindst et af fagene dansk eller matematik og mellem 2 og 4 i det andet Gennemsnitlig karakter < 2 i mindst et af fagene dansk eller matematik 2 til < 4 i både dansk og matematik χ 2 =30,0 p=0,000 Note: Kun unge med både dansk og matematikkarakterer fra 9.klasses eksamen i 2002, som siden er påbegyndt EUD uden at skifte til og få succes med en gymnasial uddannelse. Selv når man stiller skarpt på bunden af fordelingen og nøjes med at sammenligne dem, der klarede sig allerdårligst til 9.klasses eksamen, med dem, der klarede sig lidt bedre, er der altså stadig en statistisk signifikant forskel både på succes- og gennemførelsesraterne grupperne imellem. Én ting er dog den statistiske forskel, noget andet den numeriske. Betragter man gennemførelsesprocenterne i sig selv, er det faktisk bemærkelsesværdigt, at godt halvdelen af dem, som er dumpet det ene eller begge fag, kan gennemføre. Dette skal sammenholdes med, at kun knap 60 % af dem, der har fået mellem 2 og 4 i begge fag, gennemfører. Den relativt lille numeriske forskel kan yderligere perspektiveres ved at inddrage dem, der dumper i dansk, men klarer sig godt i matematik. Her kan gennemførelsesprocenterne være helt op til 81 % (se tabel 9). Altså væsentligt højere end blandt dem, der akkurat består begge fag. At dumpe i dansk er altså langt fra 18

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse

De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Nyt fra December 2013 De bestod ikke i folkeskolen nu har halvdelen en erhvervsuddannelse Elendige folkeskolekundskaber i dansk og matematik er ikke i sig selv en hindring for, at unge siden får papir

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

HVEM ER EUD ELEVERNE?

HVEM ER EUD ELEVERNE? HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere