Forundersøgelsen til Young Skills

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelsen til Young Skills"

Transkript

1 Forundersøgelsen til Young Skills Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, 2013 Troels Barkholt-Spangsbo og Niels Egelund UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN WEST

2 Indhold Indledning og baggrund 3 Hvad vil de unge? 5 Elevernes vidensniveau om EUD 7 Inddragelse af forældres jobs og uddannelsesvalg 8 Elevernes dannelse af en holdning 10 Vurdering af uddannelsers status 12 UU og skole-aktiviteter 15 Brobygning 18 UU-vejledning kollektiv og individuel til forældre og elever 19 Young Skills 20 Projektskolers repræsentativitet 21 Opsummering 21 Undersøgelsens målgruppe og metode 22 Litteraturliste 23 2 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

3 Indledning og baggrund I projektbeskrivelsen for Young Skills ridses baggrunden for projektet op. Denne rapport skal ikke gentage alle pointerne, men blot opsummere de vigtigste grunde til at gennemføre et projekt som Young Skills for at kunne placere forundersøgelsen i forhold til projektet. Kombinationen af ambitionen, om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse og behovet for kvalificeret erhvervsfaglig arbejdskraft i fremtiden, peger på landsplan på en række udfordringer indenfor udviklingen af søgningen til EUD. Søgningen har, som illustreret i figur 1, igennem en årrække været faldende, hvilket er problematisk, når det især er EUD, der kan forventes at løse opgaven med restgruppen af unge uden ungdomsuddannelse, samt den mangel på erhvervsuddannet arbejdskraft Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påpeget. Figur 1 - Udvikling i søgningen af ungdomsuddannelser (Noter kan ses på uvm.dk) Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddanelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddanelser (se note 1) Øvrigt (se note 2) Udover den faldende søgning står EUD overfor yderligere udfordringer med hensyn til fastholdelse af de unge. Fuldførelsesprocenten på de erhvervsfaglige uddannelser er faldet med 4 % point i perioden (fra 58 % til 54 %). 1) Første gang formuleret af den tidligere SR regering ( ) 2) I Arbejdsmarkedets Erhvervsråds publikation fra 2011 Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke viser en fremskrivning, at der i 2020 vil mangle faglærte. 3) 4) Kilde: Uni-C, databank vedr. elevtal fordelt ift. fulførelsesprocentandel og uddannelse maj 2012 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 3

4 I projektbeskrivelsen står: Det er en udvikling, som Young Skills vil forsøge at vende igennem et bredt tværgående samarbejde omkring en række målrettede indsatser og deres afledte effekter. Projektet håber derved undervejs og afslutningsvis at kunne kaste brugbar erfaring og viden af sig, der kan give inspiration til indsatser i bredere regi, eftersom de problemstillinger, projektet forsøger at håndtere, langt hen ad vejen er landsdækkende. Omkring projektets formål opsummeres i projektbeskrivelsen: Projektet skal øge de unge og deres forældres viden om erhvervsskolernes mange muligheder Projektet skal øge de professionelles viden om erhvervsskolernes muligheder Projektet skal også udvikles i samarbejde med de unge og deres forældre Projektet skal forbedre brobygningen fra folkeskolen til erhvervsskolerne Projektet skal styrke det tværfaglige samarbejde mellem skoler, uddannelsesvejledningscentre, erhvervsskoler og muligheder i det omkringliggende lokalmiljø Projektet skal udvikle nye undervisningsforløb, der gør undervisningen anvendelsesorienteret i samarbejde med erhvervsskoler og eksempelvis virksomheder Projektet skal i samarbejde med kommunernes jobcentre fastholde unge, der er i fare for frafald, i uddannelse Som bl.a. det regionale projekt Dream Team har vist 5, tillægger unge på ungdomsuddannelser ikke deres uddannelsesvejledning stor betydning iht. deres valg af ungdomsuddannelse. Denne rapport samler en baselinebeskrivelse for projektet på baggrund af en forundersøgelse af 8. klasses elever og deres forældres viden om erhvervsskolernes muligheder, deres vurdering af uddannelsesvejledning samt ungdomsuddannelserne, elevernes uddannelsesplaner samt relevant registerdata. Derved skal denne rapport fungere som afsæt for afsluttende evalueringer af projektets effekter senere hen. Forundersøgelsen har sigtet mod at afdække en lang række forhold og holdninger hos de deltagende elever og forældre i de deltagende kommuner. Blandt andet: Elevernes fremtidsplaner Forældre og elevers vidensniveau om EUD Deres oplevelse af deres uddannelsesvejledning Elevernes dannelse af holdninger til uddannelsesplaner Deres vurdering af forskellige ungdomsuddannelsers status I næste afsnit vil elevernes fremtidsplaner blive beskrevet. 4 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

5 Hvad vil de unge? 8. klasses eleverne blev i undersøgelsen spurgt, om de vidste, hvad de vil efter 9. klasse. Hele 74,7 % af de adspurgte (eller 535 af de adspurgte 716) vidste, hvad de vil efter afsluttet 9. klasse. Det er et højt tal, der umiddelbart kunne tyde på, at 8. klasse måske er sent at sætte ind, hvis man ønsker at påvirke de unges uddannelsesplaner. Der er en svag sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau, og hvorvidt de unge er afklarede omkring deres uddannelsesplaner. Børn af forældre, hvor den højest gennemførte uddannelse er en erhvervsuddannelse, er mere tilbøjelige til at vide, hvad de vil, hvorimod børn af forældre med en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse er mindre tilbøjelige til at vide, hvad de vil i forhold til andre grupper i undersøgelsen. Når man kigger nærmere på, hvad de, der svarede ja, så rent faktisk vil, viser der sig et billede, der er ret lig de aktuelle søgemønstre i unges uddannelsesvalg efter grundskolen. Som det kan ses i figur 1, planlægger langt størstedelen af de unge, der forlader grundskolen, at vælge en gymnasial uddannelse. Børn af forældre med en lang videregående uddannelse er en smule mere tilbøjelige til at ville starte på gymnasiet end andre grupper i undersøgelsen (81 unge, hvis ene eller begge forældre har gennemført en lang videregående uddannelse, har angivet gymnasiet, mod forventede 70). Figur 2 viser uddannelsesplanerne efter 9. klasse for de deltagende unge i forundersøgelsen. Figur 2 8. klasses elevernes uddannelsesplaner efter 9. klasse Andet (Noter) Andet end uddannelse (rejser, arbejde eller andet) Erhvervsuddannelse Teknisk gymnasium Handelsgymnasium Gymnasiet 10. klasse (også efterskole) Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 5

6 Undervisningsministeriet har for nylig offentliggjort et notat 6, der viser de aktuelle søgemønstre for elever, der forlader grundskolen (dvs. fra enten 9. eller 10. klasse). I 2013 har 48,3 % af eleverne i 9. klasse valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i 10. klasse (Henriksen 2013). Det er altså en væsentlig større del af 9. klasses eleverne end de 8. klasses elever, der i denne undersøgelse har svaret, at de vil tage 10. klasse. Hvis vi inddrager de 8. klasses elever, der ikke ved, hvad de vil efter 9. klasse og antager, at de stadig vil være i tvivl om et år, og derfor vælger 10. klasse for at udskyde valget, opnår vi en procentsats på 44,1 %. Dette vil muligvis kunne forklare forskellen på denne undersøgelses resultater og de reelle søgemønstre. Det er dog et tentativt gæt, som det vil være interessant at revidere i en senere opsamling på projektet. Hvis vi retter blikket mod de elever, der fortæller, at de vil forlade grundskolen efter 9. klasse, kan vi i figur 3 se, hvorledes de fordeler sig i denne undersøgelse. 80 % 70 % 60 % 50 % 40% 30 % 20 % 10 % STX HHX HTX EUD Figur 3 - Fordeling af 8. klasseelever, der planlægger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Langt størstedelen af de 8. klasses elever, der vil tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, planlægger at tage en gymnasial uddannelse. Kun lige omkring 9 % vil tage en erhvervsuddannelse. I figur 4 viser Henriksen (2013), hvorledes søgemønstrene ser ud for alle elever, der forlader grundskolen i år. Disse to figurer er ikke direkte sammenlignelige, men de giver tilsammen mulighed for at tolke, at elever, der vælger en gymnasial uddannelse, er sikre på deres beslutning tidligere, end elever, der ender med at vælge en erhvervsuddannelse. Hvilket kan ses som et tegn på, at de elever, der vælger 10. klasse, er særlig interessante som målgruppe for et projekt, der som Young Skills søger at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det samme mønster tegnede sig i fokusgruppeinterviewene, der blev foretaget som en del af denne undersøgelse. Her angav langt størstedelen af elever, at de planlagde at starte på STX, når de forlod grundskolen. Størstedelen af forældrene angav også, at deres børn planlagde at starte på STX. 6: 6 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

7 , ,8 10 1,4 6,3 Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser (se note 1) Figur 3 - Fordeling af 8. klasseelever, der planlægger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter *9. klasse Elevernes vidensniveau om EUD Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrigt (se note 2) De adspurgte elever og deres forældres vidensniveau om EUD er ret lavt. Da de blev spurgt: Ved du, hvad indgangen til erhvervsuddannelserne eller de linjer man starter på er? svarede kun 113 eller 15,8 % af eleverne ja. For forældrene var antallet 251 (35,1 % af de adspurgte). Det er altså kun en mindre del af de adspurgte, der mener, at de ved, hvad indgangene til erhvervsuddannelserne er. Det er dog ikke nødvendigvis det samme, som at de ikke har modtaget vejledning omkring erhvervsuddannelserne. 392 (54,7 %) af de adspurgte elever var enige eller meget enige i udsagnet: Min lærer har vejledt mig og min klasse om erhvervsuddannelserne 275 (38,4 %) er enige eller meget enige i at personer fra erhvervsuddannelserne har været inddraget i undervisningen eller vejledt dem og deres klasse. 366 (51,1 %) er enige eller meget enige i, at en UU-vejleder har vejledt dem og deres klasse om erhvervsuddannelserne. Omend disse tal tyder på, at der er mulighed for forbedring af uddannelsesvejledningen, når det gælder vejledning om erhvervsuddannelserne, kan tallene også dække over, at en stor del af eleverne og forældrene meget tidligt har vurderet, at en EUD-uddannelse ikke er relevant for dem eller deres barn, og derfor ikke interesserer sig for hvilke linjer, man kan gå på. Eller sagt på en anden måde, hvis elever eller forældre ikke er interesserede i en EUD-uddannelse, kan de forventes at være mindre tilbøjelige til at interessere sig for eller have nogen interesse i at huske, hvad de enkelte linjer på EUD hedder. I fokusgruppeinterviewene gav de fleste udtryk for, at de havde størst viden om STX og var usikre på forkortelserne for de forskellige andre ungdomsuddannelser. Måske meget symptomatisk omtaltes EUD oftest som håndværkeruddannelser. Forældrene finder også, at uddannelsessystemet er uoverskueligt. En forælder fortæller om den information, hun har modtaget, efter at hun har deltaget i et forældremøde i sit barns klasse: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 7

8 Jeg ved ikke, om jeg synes, det var overskueligt. Jeg tænkte, at det måtte være forvirrende at være teenager, der er jo et hav af muligheder, og hvis man måske ikke lige har en idé. Undersøgelsen tyder dog på, at UU-vejledningen kan gøre en forskel i forhold til de unges vidensniveau om EUD. Jo mere enige eleverne er i udsagnene UU-vejlederen har vejledt mig og min klasse om erhvervsuddannelserne, UU-vejlederen har vejledt mig og min klasse om de gymnasiale uddannelser, Personer fra erhvervsuddannelserne har været inddraget i undervisningen eller vejledt mig og min klasse samt mine lærere og UU-vejlederen har arbejdet sammen om erhvervsvejledningen for mig og min klasse, desto større er sandsynligheden for, at eleverne svarer, at de ved, hvad indgangene på EUD er. Inddragelse af forældres jobs og uddannelsesvalg Som man kan se af tabel 1 herunder, er der en svag tendens til, at har forældrenes job været et emne i undervisningen, vil eleverne også i højere grad end gennemsnittet, af de der har deltaget i undersøgelsen, noget andet end at gå i gymnasiet efter afsluttet 9. klasse. Det er ikke nødvendigvis det samme, som at der er en årsagssammenhæng, og sammenfaldet i besvarelser kan i denne sammenhæng dække over tre mulige tolkninger. Den første er, at inddragelse af forældres jobs kan være med til at åbne elevernes øjne for alternativer til en STX-uddannelse, og at der altså er en årsagssammenhæng (om end svag) mellem inddragelse af forældres jobs og valg af andre uddannelser end STX. Den anden er, at inddragelsen af forældres jobs finder sted i klasser, hvor eleverne i forvejen er disponerede for at vælge andre uddannelser end STX, hvilket en lærer eller UU-vejleder kan være vidende om, og derfor have inddraget forældres jobs for at understøtte elevernes tilløb til andre valg. Derved bliver der en (svag) årsagssammenhæng mellem elevernes uddannelsesplaner og inddragelsen af forældrenes jobs. Endelig kan korrelationen dække over en selektiv hukommelse hos respondenterne altså at elever, der planlægger en anden uddannelse end STX, måske har taget mere aktive tilvalg (frem for ikke-valget af STX, som jeg vil vende tilbage til), og derfor er mere bevidste og husker bedre, hvad der har foregået af uddannelsesvejledning i deres undervisning, herunder også om deres forældres jobs har været emner i undervisningen. Sammenfaldet mellem besvarelserne måles i Cramer s V, der er et tal mellem 0 og 1, hvor 1 er den stærkeste sammenhæng. Approx. Sig. er et udtryk for præcisionen af analysen (jo tættere på 0 desto mere præcist). I dette tilfælde er tallet 0,019, hvilket svarer til, at 19 ud af 1000 andre stikprøver kan forventes at give et andet resultat. I denne analyse er Cramer s V 0,139. Det betyder, at sammenhængen mellem hvorvidt elevernes forældres job har været emner i undervisningen, og hvorvidt eleverne vil noget andet end at gå i gymnasiet efter 9. Klasse, ikke er meget stærk. 8 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

9 Tabel 1 7 Mine og resten af min klasses forældres job har været emner i undervisningen Hvad vil du gerne efter 9. klasse? Meget uenig Hverken eller Enig eller eller uenig meget enig 10. klasse (også efterskole) Antal Forventet antal 85,8 16,5 28,7 Gymnasiet (STX) Antal Forventet antal 171,5 33,1 57,4 Handelsgymnasiet (HHX) Antal 18 <5 6 Forventet antal 15,7 3,0 5,3 Teknisk gymnasium (HTX) Antal Forventet antal 16,4 3,2 5,5 Erhvervsuddannelse Antal 20 <5 9 Forventet antal 21,6 4,2 7,2 7: I cellerne kan man se antallet af unge, der har angivet en given aktivitet fordelt på deres svar på spørgsmålet om deres/deres klasseskammeraters forældres job, hvad været emner i undervisningen. Der angives også det forventede antal. <5 angiver at antallet er mindre end 5 og derfor ikke tælles med i analyserne. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 9

10 Elevernes dannelse af en holdning Eleverne mener I høj grad, at de selv er den væsentligste aktør i deres uddannelsesvalg. Dernæst kommer deres familie. Da eleverne i telefoninterviewet blev spurgt, hvem eller hvad der påvirkede deres uddannelsesvalg, var de hyppigst nævnte årsager deres egne interesser efterfulgt af deres forældre og øvrige familie og dernæst deres kammerater. Kun få elever tillagde lærere eller andre fagprofessionelle nogen betydning for deres uddannelsesvalg Andre (notér) Aktiveringsaktivitetet Jobkonsulenten i jobcentret Medier (tv, film, hjemmesider, radio, etc.) Min UU vejleder Mine kammerater Mine lærere Mine forældre og øvrige familie Ved ikke Mine egne interesser Figur 5 - Hvem påvirker ifølge eleverne deres uddannelsesvalg? Forældrene nævner lidt flere faktorer end deres børn, når de bliver spurgt til, hvad der påvirker deres børns uddannelsesvalg. Forældrene fremhæver i højest grad familiens påvirkning, dernæst nævner de barnets fritidsinteresser og til slut en række andre faktorer såsom lærere, kammerater, uddannelsesvejledere og mediernes påvirkning. 10 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

11 Ved ikke/ingen af disse Andre (notér) Medier (tv, film, hjemmesider, radio, etc.) Mit barns uddannelsesvejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mit barns kammerater Mit barns lærere Øvrigt familie Mit barns (fritids)interesser Figur 6 Hvem påvirker ifølge forældrene deres børns uddannelsesvalg? Både elever og forældre nævner familiens indflydelse på den unges uddannelsesvalg. Dette forhold blev uddybet igennem fokusgruppeinterviews med både elever og forældre. To forældre fortalte om eksempler på, hvorledes deres barn var blevet inspireret af et familiemedlem. Jeg tror [han er blevet inspireret af] min svoger, Allans onkel, han er også universitetsuddannet på historie. Allan sætter stor pris på sin onkel og har fået en enorm stor historisk viden, ikke kun af onklen, men er faktisk generelt interesseret i det, og så har han snakket lidt om det. Men det først nu han er begyndt at nærme sig den slags [at læse på universitetet] For Frederiks vedkommende så har han en onkel som er elektriker, og som har snakket om det, og som han ser meget op til også. [ ] Jeg tror, det sådan fænger ham lidt, uden at han sådan helt sikkert siger, det er det han vil. Men han synes det lyder spændende. Det andet eksempel kan også belyse, hvorledes det kan være, at forældrene i højere grad end eleverne selv mener, eleverne er blevet påvirket af deres familier. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 11

12 Vurdering af uddannelsers status De gymnasiale uddannelsers popularitet, der kunne at både de (52 % af de adspurgte 8 ) og samfundet Vurdering af uddannelsers status ses i elevernes uddannelsesplaner, afspejles også (48 %) vurderer, at en gymnasial uddannelses har De gymnasiale uddannelsers popularitet, der kunne ses i elevernes uddannelsesplaner, afspejles også i i elevernes og forældrenes svar på spørgsmålene større status end en erhvervsuddannelse. Adspurgt elevernes og forældrenes svar på spørgsmålene om, hvordan de vurderer gymnasiale og om, hvordan de vurderer gymnasiale og om det modsatte svarer 51 %, at de ikke vurderer erhvervsuddannelsers status i forhold til hinanden. erhvervsuddannelsers status i forhold til hinanden. en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial Næsten halvdelen af både elever og forældre vurderer, uddannelse at en gymnasial mod uddannelse kun 21 %, der har svarer højere det status end en Næsten erhvervsuddannelse. halvdelen af både Der elever tegner og forældre sig dog nogle forskellige modsatte. mønstre 39 % i deres mener besvarelser. ikke, at samfundet Hvis vi kigger vurderer på elevernes vurderer, at besvarelser en gymnasial først, uddannelse kan det i har figur højere 7 ses, at størstedelen en erhvervsuddannelse af eleverne svarer, højere at end både en de gymnasial (52 % af de adspurgte status end 8 ) en og erhvervsuddannelse. samfundet (48 %) vurderer, Der tegner at sig en gymnasial uddannelse. uddannelses Eleverne har større er altså status mere tilbøjelige end en til at erhvervsuddannelse. dog nogle forskellige Adspurgt mønstre i deres om det besvarelser. modsatte svarer vurdere 51 %, at en de gymnasial ikke vurderer uddannelses en erhvervsuddannelse status højere end højere Hvis vi end kigger en på gymnasial elevernes uddannelse besvarelser mod først, kun kan 21 %, der at svarer mene, det at modsatte. samfundet 39 vurderer % mener den ikke, gymnasiale at samfundet i figur 7 vurderer ses, at størstedelen en erhvervsuddannelse af eleverne svarer, højere end uddannelse en gymnasial højest. uddannelse. Eleverne er altså mere tilbøjelige til at vurdere en gymnasial uddannelses status højere end at mene, at samfundet vurderer den gymnasiale uddannelse højest. Jeg vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhversuddannelse Samfundet vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhversuddannelse Meget uenig eller uenig Hverken eller Jeg vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Enig eller meget enig Samfundet vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Figur 7-7 Elevers - Elevers vurdering vurdering af ungdomsuddannelsers af ungdomsuddannelsers status status En række af de elever, der deltog i fokusgruppeinterview gav meget klart udtryk for deres vurdering af de forskellige ungdomsuddannelser. Marie, der selv var skoletræt, fortalte: Mine veninder siger det hele tiden til mig [at gymnasiet er for de kloge]. De skal også alle 8: Procentsatserne i dette og følgende afsnit af rapporten refererer til andelen af adspurgte, der har svaret et af de angive svar sammen på gymnasiet. Og mine forældre siger det hele tiden, og mine forældre har en og inkluderer derfor f.eks. ikke dem, der har svaret ved ikke 8 Procentsatserne i dette og følgende afsnit af rapporten refererer til andelen af adspurgte, der har svaret et af de angive svar og inkluderer derfor f.eks. ikke dem, der har svaret ved ikke 12 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

13 En række af de elever, der deltog i fokusgruppeinterview gav meget klart udtryk for deres vurdering af de forskellige ungdomsuddannelser. Marie, der selv var skoletræt, fortalte: Mine veninder siger det hele tiden til mig [at gymnasiet er for de kloge]. De skal også alle sammen på gymnasiet. Og mine forældre siger det hele tiden, og mine forældre har en holdning med at hjemme hos dem, der tager man på gymnasiet. [ ] Jeg synes, det er lidt forskellige, hvor man hører det, men det er ret tit. De fleste, som man får det af vide fra, det er dem, som ikke selv har været på gymnasiet. Men dem der så har fortrudt det, de siger det også. For lige som at sige, nu skal du ikke begå den samme fejl som mig. Tag på gymnasiet. William fortalte til samme interview, da jeg spurgte, hvorfor han ville i gymnasiet: Fordi det er en måde at komme videre på. Fordi hvis man gerne vil frem i samfundet og gerne have noget, man kan lære noget af i stedet for at ende som kassedame nede i Netto, så handler det om at komme lidt frem. Og hvis man har noget god viden, så er det den eneste måde at komme frem på. Underforstået i udsagnet er både en forståelse, der er meget gennemgående i alle de kvalitative interviews, af, at man skal have en uddannelse, men også at det er nemmere at komme frem med en gymnasial uddannelse end med en erhvervsuddannelse. Rashida fortæller meget råt for usødet, da jeg spurgte, om hun kendte nogen, der ville på EUD: Ja, en ven, der gerne vil være tømrer. Han er lidt træt af at gå i skole, og hans familie har gennem mange år været tømrere. Han er heller ikke så klog. EUD anses, både af de skoletrætte og de, der planlægger at fortsætte direkte på STX, for at være en mindre god uddannelse. EUD er for dem, der har sværere ved at klare sig i skolen og ikke har ambitioner om at komme frem i samfundet. Hvis vi bevæger os videre til figur 8, kan vi se, at forældrenes svar fordeler sig anderledes end elevernes. Om end det samme billede tegner sig endda stærkere, så er forældrene mindre tilbøjelige til at angive, at de selv vurderer end gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse (hvilket 46 % gør) end til at angive, at samfundet vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse (hvilket 74 % gør). Når det kommer til de modsatrettede spørgsmål, er billedet endnu mere klart. 62 % af de adspurgte vurderer ikke, at en erhvervsuddannelse har en højere status end en gymnasial uddannelse. 73 % mener ikke, at samfundet vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse. Forældrene er altså i modsætning til eleverne mere tilbøjelige til at angive, at de har et mere positivt syn på erhvervsuddannelser, end samfundet har. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 13

14 Jeg vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse Samfundet vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse Meget uenig eller uenig Hverken eller Jeg vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Enig eller meget enig Samfundet vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Figur Figur 8 - Forældres 8 - Forældres vurdering vurdering af ungdomsuddannelsers af ungdomsuddannelsers status status Årsagerne til, at vurderingen af erhvervsuddannelsernes status er lavere end de gymnasiale uddannelsers, kan være mange facetteret. Først og fremmest kan det lave vidensniveau om EUD, der både er angivet Årsagerne til, at vurderingen af erhvervsuddannel-sernes status er lavere end de gymnasiale uddannelsers, kan tidligere, og som der vil blive vendt tilbage til senere, være en årsag. Vidensniveauet kan dog omvendt også være mange facetteret. Først og fremmest kan det lave vidensniveau om EUD, der både er angivet tidligere, tolkes som en følge af statussætningen af uddannelsen, da deltagerne i undersøgelsen muligvis ikke er og som der vil blive vendt tilbage til senere, være en årsag. Vidensniveauet kan dog omvendt også tolkes som interesserede i erhvervsuddannelserne, og derfor ikke gør nogen indsats for at huske den information, de en følge af statussætningen af uddannelsen, da deltagerne i undersøgelsen muligvis ikke er interesserede i får om EUD. erhvervsuddannelserne, og derfor ikke gør nogen indsats for at huske den information, de får om EUD. Forældrene der deltog i fokusgruppeinterviewene angav en række andre årsager end eleverne til, hvorfor gymnasiet Forældrene er der mere deltog attraktivt i fokusgruppeinterviewene end EUD, og hvorfor angav deres en børn række planlægger andre årsager at gå end på gymnasiet. eleverne til, hvorfor gymnasiet er mere attraktivt end EUD, og hvorfor deres børn planlægger at gå på gymnasiet. Louise: Jeg har altid hørt at gymnasiet er højere. Troels: Hvor kommer det fra? Louise: Jeg Louise: har altid Det hørt ved jeg at gymnasiet ikke, men når er højere. man har gymnasiet, så åbner det mange døre og mange Troels: Hvor muligheder. kommer det fra? Louise: Det Karen: ved jeg [ ] ikke, Det er men lige når i den man bane, har hvor gymnasiet, det bliver så alvorligt, åbner det hvis mange døre skal have og mange en muligheder. universitetsuddannelse. Karen: [ ] Louise: Det er Det lige er i på den mit bane, arbejde, hvor for det at bliver man kan alvorligt, være vikar, hvis man så skal skal man have have en universitetsuddannelse. en gymnasial uddannelse. Louise: Det er på mit arbejde, for at man kan være vikar, så skal man have en gymnasial uddannelse. Troels: Hvad med jer andre? Mathilde: For mit eget vedkommende, kan man se, når man skal have job, så skal man have Troels: Hvad med jer andre? Mathilde: en For videregående mit eget vedkommende, uddannelse for kan overhovedet man se, når at man kunne skal komme have job, i betragtning så skal man til at have få et job. I en videregående forhold til uddannelse for ti år siden, for overhovedet så man måske at mere kunne på komme erfaring i betragtning til at få et job. I forhold til for ti år siden, så man måske mere på erfaring Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

15 Forældrene i dette interview fokuserede på, at gymnasiet åbner døre og giver bedre adgang til jobs. Forældrene i dette citat (og næsten alle i fokusgruppeinterviewene) har selv videregående uddannelser og deres oplevelse af, hvad der skal til for at få et job, er sandsynligvis præget af, at de arbejder i brancher, der stiller krav til ens uddannelsesbaggrund. Men opfattelsen ses klart i følgende citat, hvor Diana beskriver sin forventning til sin søns uddannelsesambitioner: Diana: Jeg har snakket med Mikkel om, at jeg synes, det er en god ide, at han får en uddannelse. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad. Om han tager en håndværksuddannelse eller en højere uddannelse, det er ikke sådan af betydning. Jeg tror bare, sådan som samfundet ser ud i dag, så er det rigtigt godt at have en uddannelse. Han har også en storebror, som ikke har en uddannelse, og der kan han se, at det kan være rigtigt svært at få et job. Opfattelsen af, at gymnasiet åbner døre modsat andre uddannelser, der lukker døre, er gennemgående og dukkede op mange gang i interviewene. Joanna fortalte om sin søns planer og hendes involvering i dem: Joanna: [ ] Vi snakker meget med vores dreng om det, men faktisk ved vi ikke rigtigt, hvad vi skal sige andet end gymnasiet, fordi jeg ved ikke så meget med andre uddannelser. Hvis jeg skal være helt ærlig. Så det er sådan med gymnasiet, at det er da det sikre. [ ] Jeg tror ikke rigtigt, han ved, hvad det er, han gerne vil. Så derfor er det også sådan, at hvis man ikke rigtig ved, hvad man gerne vil, hvad gør man så? Jamen, så er gymnasiet en meget god vej at gå. Så har man lidt længere tid til at tænke over det. Her introducerer Joanna endnu et tema til forklaringerne på gymnasiets popularitet: At gymnasiet udsætter den unges valg. Det samme bliver fremhævet i forbindelse med at gå i 10. klasse på en efterskole, hvorimod 10. klasse på en regulær skole af eleverne beskrives som værende for dem, der skal nå at blive dygtigere, før de kan fortsætte på en ungdomsuddannelse. Opfattelsen af EUD som en ikke-boglig uddannelse er dog også til stede blandt forældrene. Trine nævner eksempelvis, nærmest som en sidebemærkning til en snak om, hvad en anden respondent skulle gøre, hvis hendes børn ikke ville læse. Underforstået at det ville være problematisk, hvis de ikke ville det. Trine: Der er jo masser af uddannelser uden at skulle læse. Der er jo erhvervsuddannelser. UU og skole-aktiviteter Forældrene blev adspurgt, om de var enige i udsagnet: Mit barn er blevet vejledt både om gymnasiale og erhvervsuddannelser af en lærer eller UU-vejleder, hvilket 67 % svarede enig eller meget enig til som angivet i figur % svarede, at de var meget uenige eller uenige. Der var dog en del forældre, der deltog i fokusgruppeinterviewene, der nævnte, at de ikke havde hørt noget om uddannelsesvejledningen fra deres børn, men at det ikke nødvendigvis betød, at der ikke havde fundet uddannelsesvejledning sted. Den manglende viden kan også dreje sig om forældrenes hukommelse, og som tidligere nævnt, kan hukommelsen nemmere svigte, når der er tale om et emne som EUD, som man ikke er interesseret i. Det kan dog på trods af disse forbehold, ses som problematisk at hver 5. forælder, der har svaret på spørgsmålet, ikke mener, at deres barn er blevet vejledt om alle typer uddannelse. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 15

16 Mit barn Mit er barn blevet er blevet vejledt vejledt både både om gymnasiale om gymnasiale og og erhvervsuddannelser af en af en lærer lærer eller UU- vejleder eller UU- vejleder Meget Meget uenig uenig eller uenig eller uenig Hverken Hverken eller eller Enig eller Enig meget eller meget enig enig Figur 9 - Forældres vurdering af deres børns uddannelsesvejledning Figur 9 Figur - Forældres 9 - Forældres vurdering vurdering af deres af deres børns børns uddannelsesvejledning Eleverne Eleverne blev i blev i telefoninterviewene bedt bedt om at om svare at svare på en på række en række spørgsmål spørgsmål om deres om deres oplevelse oplevelse af den af den Eleverne blev i telefoninterviewene bedt om at svare på en række spørgsmål om deres oplevelse af den uddannelsesvejledning, de har de modtaget. har modtaget. Generelt Generelt mener mener eleverne eleverne i højere i højere grad grad at have at have modtaget modtaget uddannelsesvejledning, de har modtaget. Generelt mener eleverne i højere grad at have modtaget vejledning vejledning vejledning fra deres fra deres lærer lærer end fra end en fra UU- vejleder. en UU- vejleder. Derudover Derudover mener mener flere flere at have at have modtaget modtaget vejledning vejledning om om fra deres lærer end fra en UU-vejleder. Derudover mener flere at have modtaget vejledning om de gymnasiale de gymnasiale de gymnasiale uddannelser uddannelser end om end om erhvervsuddannelserne. En del En af del af adspurgte de adspurgte er uenige er uenige eller meget eller meget uddannelser end om erhvervsuddannelserne. En del af de adspurgte er uenige eller meget uenige i, at de har uenige uenige modtaget i, at de i, at har vejledning. de modtaget har modtaget vejledning. vejledning. Lærer Lærer og UU- vejleder og UU- vejleder har arbejdet har arbejdet sammen sammen om om erhvervsvejledningen Modtaget Modtaget vejledning vejledning om gymnasiale om gymnasiale uddannelser uddannelser fra UU- vejleder fra UU- vejleder Modtaget Modtaget vejledning vejledning om gymnasiale om gymnasiale uddannelser uddannelser fra lærer fra lærer Meget Meget uenig uenig eller uenig eller uenig Hverken Hverken eller eller Enig eller Enig meget eller meget enig enig Modtaget Modtaget vejledning vejledning om om erhvervsuddannelser fra UU- vejleder fra UU- vejleder Modtaget Modtaget vejledning vejledning om om erhvervsuddannelser fra lærer fra lærer Figur 10 - Elevernes beskrivelse og holdninger til uddannelsesvejledning Figur 10 Figur - Elevernes 10 - Elevernes beskrivelse beskrivelse og holdninger og holdninger til til uddannelsesvejledning Figur Figur 11 viser 11 viser en række en række andre andre forhold forhold omkring omkring uddannelsesvejledningen, som eleverne som eleverne er blevet er blevet spurgt spurgt om. om. Kun få Kun (21 få %) (21 har %) oplevet, har oplevet, at deres at deres eller deres eller deres klassekammeraters forældres forældres job har job været har været emner emner i i undervisningen. En lidt En større lidt større del (34 del %) (34 angiver, %) angiver, at personer at personer fra virksomheder fra virksomheder har været har været involveret involveret i enten i enten undervisning undervisning eller vejledning. eller vejledning. Svarene Svarene indikerer indikerer at lidt at flere lidt flere (41 %) (41 har %) oplevet, har oplevet, at personer at personer fra fra erhvervsuddannelser (det være (det være sig elever, sig elever, UU- vejledere UU- vejledere eller undervisere) eller undervisere) har været har været inddraget inddraget i i 16 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 15 15

17 Figur 11 viser en række andre forhold omkring uddannelsesvejledningen, som eleverne er blevet spurgt om. Kun få (21 %) har oplevet, at deres eller deres klassekammeraters forældres job har været emner i undervisningen. En lidt større del (34 %) angiver, at personer fra virksomheder har været involveret i enten undervisning eller vejledning. Svarene indikerer at lidt flere (41 %) har oplevet, at personer fra undervisning erhvervsuddannelser eller vejledning (det være sig og elever, endelig UU-vejledere angiver 55 eller %, undervisere) at blevet har været vejledt inddraget om mulighederne i undervisning efter en eller vejledning og endelig angiver 55 %, at de er blevet vejledt om mulighederne efter en gennemført gennemført erhvervsuddannelse. erhvervsuddannelse. Mine og klassekammeraters forældres job har været emner i undervisningen Personer fra erhvervsvirksomheder har været inddraget i undervisning eller vejledning Personer fra erhvervsuddannelser har været inddraget i undervisning eller vejledning Meget uenig eller uenig Hverken eller Enig eller meget enig Modtaget vejledning om job og videreuddannelse eker erhvervsuddannelse Figur 11 - Yderligere holdninger til uddannelsesvejledning Figur 11 - Yderligere holdninger til uddannelsesvejledning De De nævnte nævnte eksempler eksempler er er selvfølgelig selvfølgelig ikke ikke de eneste de eneste måder, måder, uddannelsesvejledningen uddannelsesvejledningen kan gøres mere kan gøres mere erhvervsrettet eller fokuseret fokuseret på erhvervsuddannelser. på erhvervsuddannelser. Det en Det interessant er en interessant diskussion, hvilke diskussion, indsatser hvilke der indsatser der kan kan gøre gøre eleverne eleverne mere mere interesserede interesserede i erhvervsuddannelserne. i erhvervsuddannelserne. Der ikke i de Der kvantitative er ikke i data de kvantitative fundet data fundet nogen nogen signifikante signifikante sammenhænge sammenhænge mellem elevernes mellem svar elevernes på spørgsmålene svar på om spørgsmålene uddannelsesvejledningen om og uddannelsesvejledningen hvilke planer, de har efter 9. og klasse. hvilke Det planer, vil sige, de at der har ikke efter på 9. baggrund klasse. af Det det vil forhåndenværende sige, at der ikke materiale på baggrund af det forhåndenværende kan konkluderes noget materiale entydigt om, kan hvorledes konkluderes man noget bør tilrettelægge entydigt uddannelsesvejledningen, om, hvorledes man bør hvis tilrettelægge man vil påvirke flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. uddannelsesvejledningen, hvis man vil påvirke flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det Det kan kan undre, at størstedelen af de af de adspurgte angiver, angiver, at de har at modtaget de har modtaget bredspektret bredspektret uddannelsesvejledning af af lærere lærere eller eller uddannelsesvejledere, når så få når svarer, så at få lærerne svarer, eller at lærerne eller påvirker deres eller deres børns uddannelsesvalg, som vist i figur 5, hvilket i øvrigt uddannelsesvejledere påvirker deres eller deres børns uddannelsesvalg, som vist i figur 5, hvilket i øvrigt stemmer overens med andre undersøgelsers resultater, såsom Dream Teams kortlægning af unge på stemmer overens med andre undersøgelsers resultater, såsom Dream Teams kortlægning af unge på ungdomsuddannelsers opfattelse af, hvorvidt deres UU-vejleder har anbefalet dem den uddannelse, de har ungdomsuddannelsers opfattelse af, hvorvidt deres UU- vejleder har anbefalet dem den uddannelse, de har valgt. Se figur valgt. Se figur : I cellerne kan man se antallet af unge, der har angivet en given aktivitet fordelt på deres svar på spørgsmålet om deres/deres klasseskammeraters forældres job, hvad været emner i undervisningen. Der angives også det forventede antal. <5 angiver at antallet er mindre end 5 og derfor ikke tælles med i analyserne. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 17

18 Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 52 pct. 16 pct. 32 pct. HHX/HTX 76 pct. 9 pct. 13 pct. EUD 71 pct. 13 pct. 16 pct. Figur 12 - Min vejleder anbefalede mig denne uddannelse Både denne undersøgelse og Dream Teams kortlægning tyder på, at eleverne ikke vurderer, at uddannelsesvejledningen har den store betydning for deres uddannelsesvalg. Det gør det interessant at kigge nærmere på, hvorledes eleverne og forældrene opfatter uddannelsesvejledningens betydning for elevernes dannelse af uddannelsesplaner, da det vil være for overilet at vurdere, at uddannelsesvejledningen ikke har nogen betydning, fordi eleverne ikke direkte giver udtryk for det. Dette vil der blive vendt tilbage til under behandlingen af de forskellige typer vejledning. Uddannelsesvejledningen indebærer en række aktiviteter. De indeholder oplæg, individuelle samtaler, brobygning (besøg på ungdomsuddannelser) samt for nogle af eleverne Young Skills-relaterede aktiviteter (undervisning på byggepladser, besøg på erhvervsuddannelser og inddragelse af personer fra erhvervsvirksomheder). Det er ikke umuligt, at der er flere aktiviteter, der af de fagprofessionelle defineres som uddannelsesvejledning, men ikke af elever eller forældre opleves eller kategoriseres som sådan. Brobygning Brobygning bliver af respondenterne i fokusgruppeinterviewene beskrevet som besøg på ungdomsuddannelser. De har selv ønsket og prioriteret en række uddannelsessteder og skal så besøge 2 uddannelser 2 dage hver. Flere af respondenterne i fokusgruppeinterviewene havde besøgt både en STXuddannelse og en anden type ungdomsuddannelse. En af forældrene fortalte om brobygning: Joanna: Jeg tror, at vores søn har fået de planer [at gå på gymnasiet], fordi det er den vej, vi har gået. Og det er ligesom det. Det har man bare gjort. Så han har også været i det der brobygning ude på Københavns tekniske skole og været ude at lave noget film-noget og nede på Htx, og han syntes, det var enormt spændende at prøve noget andet. Han har i hvert fald fortalt om noget andet end det, som vi kan fortælle om. Det har været meget skægt at høre om. Men om han vil bruge det til noget, det ved jeg ikke. Det var en holdning, der gik igen, at eleverne brugte brobygningen til at besøge noget andet end deres primære uddannelsesplan, men at det ikke i særlig høj grad påvirkede deres valg. 18 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

19 UU-vejledning kollektiv og individuel til forældre og elever Både elever og forældre fortæller, at de er blevet inviteret til oplæg, hvor en uddannelsesvejleder har fortalt om uddannelsessystemet. Ikke alle forældre havde deltaget i det specifikke forældremøde, hvor oplægget var blevet holdt. Nogen forældre havde deltaget i forbindelse med ældre børn. Eleverne fortalte, at de også havde mulighed for at besøge uddannelsesvejledere på deres kontor og snakke nærmere om deres individuelle planer. Eleverne har meget forskellige holdninger til deres tilknyttede uddannelsesvejleder. William og Frederik går i klasse sammen og har et ret positivt billede af deres UU-vejleder Henrik og fortæller om deres kontakt med ham: William: Vi har en [UU-vejleder] der hedder Henrik. Han er rigtig god, synes jeg. Han havde nogle gode foredrag, og han forklarede det på en god måde, på en pædagogisk måde, så man forstod det. Frederik: Både de gode og dårlige ting om det Troels: Det han fortalte påvirkede det, hvad I har valgt? Frederik: Det, hvad kan man sige, åbnede lidt op for, hvad der var inden for de ting, så det.. Troels: Hvordan for eksempel? William: Ide om, hvordan man tager en erhvervsuddannelse i dag, og det anede jeg ikke noget om. Det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre. Altså mange ting som man ikke anede noget om. Man kan altid komme op og spørge han, hvis han er på skolen. Det er der flere i vore klasse, der har gjort På trods af, at Henrik er en god UU-vejleder, der også har forklaret dem om, hvordan man eksempelvis tager en erhvervsuddannelse, så de føler de har lært noget nyt, er det dog heller ikke noget, der afspejler sig i elevernes opfattelse af, hvordan de selv har truffet valg om deres uddannelsesplaner. Marie fortæller om en uddannelsesvejleder, som hun bestemt ikke er begejstret for: Marie: Jeg synes personligt ikke, han er særlig god. Han har ikke gjort noget for mig, og jeg ved, der også er mange andre, der er enige. Så jo vi får vejledning, men ikke noget jeg synes guider os. Det jeg går efter, det er det, mine forældre fortæller mig. Troels: Hvordan? Står han så og underviser ved tavlen, eller hvordan foregår det? Marie: Han laver tavleundervisning, men han rakker rigtig meget ned på eleverne. Og taler grimt til os og i stedet for at motivere os til vores drømme, så ender han lidt med at fortælle os, hvad der er for svært, og hvad vi bare skal droppe nu og her. [ ] Han fortæller os bare, at det ikke kan lade sig gøre, og vi skal bare alle sammen være håndværkere. Marie er skoletræt og har ingen planer om at gå på gymnasiet lige nu. Men hun reagerer negativt på UUvejlederens forsøg på at vejlede eleverne mod en erhvervsuddannelse. Hun forklarer, at hun heller ikke vægter UU-vejledningens effekt på hendes uddannelsesplaner særlig højt, men i stedet går efter det, hendes forældre fortæller hende. De to citater i dette afsnit er bestemt nogle af de mest markante holdninger til uddannelsesvejlederens rolle, men holdningerne ekkoer i resten af respondenternes udsagn. De vægter ikke uddannelsesvejledningens rolle særlig tungt. De mener, at de får information om uddannelsessystemet, men det egentlige valg påvirkes ikke. Der er altså en skelnen mellem at have kendskab til mulighederne i uddannelsessystemet og så valgprocessen. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 19

20 Young Skills Projektet Young Skills, som denne undersøgelse er en del af, fortjener et særskilt afsnit, da en del af de deltagende i fokusgruppeinterviewene er deltagere i projektet. Dette afsnit kan ikke erstatte den samlede evaluering, men det er relevant at samle elevernes holdning til aktiviteter under Young Skills. Derudover vil jeg kort opsummere, om der er nogle systematiske problemer i det kvantitative materiale på grund af forskelligt udgangspunkt for de skoler, der deltager i Young Skills og de skoler, der ikke gør. De unge synes, at aktiviteterne i forbindelse med Young Skills (eks. forlægning af undervisning til byggepladser og besøg på erhvervsuddannelser) er spændende, men ikke noget, der i udpræget grad bevidst præger deres tanker om deres uddannelsesvalg. Det kan enten være, fordi det er for sent i deres overvejelser, fordi det vejer mindre tungt end den sociale arv, eller fordi de ikke er bevidste om en evt. påvirkning. Yildiz, Rashida og Nikolaj fortæller her om deres oplevelser i Young Skills regi: Yildiz: Altså, jeg ved ikke. Jeg har været nede og set på de forskellige [erhvervs]uddannelser, på skolen bruger de noget der hedder Skills, hvor vi får lov og komme derned og se, og det interesserer mig ikke at være sådan noget som frisør, smed og elektriker og sådan. Jeg synes ikke, det er spændende. Troels: Har I andre overvejet det? [Ingen svar] Troels: Hvad går Skills ud på? Yildiz: Vi har det en gang om ugen, hvor vi om torsdagen, hvor vi skal se, hvordan det er på erhvervsuddannelser. Frisør og smed. Så ser man, hvordan undervisningen foregår. Troels: Har I andre prøvet at se på erhvervsuddannelser? Nikolaj: Ja, vi har været ude på smed. Troels: Hvad synes I om det? Rashida: Det er heller ikke noget for mig. Troels: Jeg er lidt nysgerrig efter, hvorfor det ikke er noget for jer? Er det fordi det ikke er fedt at være håndværker, eller er det fordi, det er federe at læse videre? Rashida: Jeg har læst, at det er meget hårdt at arbejde, og jeg tænkte, at der skal meget til Yildiz: Det er selvfølgelig fedt og sådan, men man skal bruge hænderne meget på sådan nogle uddannelser. De tre elever refererer her til den del af Young Skills, der indebærer besøg på erhvervsskoler. De har dog taget stilling deres uddannelsesønsker, og de lader sig ikke umiddelbart påvirke af et større kendskab til erhvervsuddannelserne. Nina fortalte om et andet delprojekt under Young Skills, hvor nogle klasser får undervisning, hvor et lokalt byggefirma er inddraget: Nina: Der var på et tidspunkt, der var nogen et eller andet, der er det der Jønssons byggeri lige ved siden af skolen, så var der nogen ude og fortælle om noget ingeniørarbejde på et tidspunkt. Og så havde vores lærer skaffet en eller anden mand, som fortalte om en helt masse uddannelser, fordi han havde taget mange uddannelser eller sådan noget. Noget med Søværnet eller sådan noget. Og Shipping. Nina uddyber ikke, hvad hun mener at have fået ud af inddragelsen af virksomheden, men fortæller dog senere, at hun regner med at gå på STX. 20 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden

Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Sammenfatning November 2013 Indhold 1. INDLEDNING 3 2. SØGEMØNSTRE 5 3. UDDANNELSESVALGET

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Region Hovedstaden UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv Region Hovedstaden, november 2012

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER 5 2.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem

Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen. Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Vejledningssystemet i dag Udfordringen Løsningen Gymnasieelevernes inputs til fremtidens vejledningssystem Indhold 4 6 12 16 20 22 Forord Vejledningssystemet i dag Udfodringen Løsningen Det oplever eleverne

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Bilag 1: Hvad tænker du?

Bilag 1: Hvad tænker du? Bilag 1: Hvad tænker du? #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Web Link 1 (Weblink) Påbegyndt: 16. marts 2016 11:29:12 Sidst ændret: 16. marts 2016 11:29:31 Tidsforbrug: 00:00:18 IP-adresse: 2.109.102.1 SIDE 1:

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2014

Evaluering af Studiepraktik 2014 Evaluering af Studiepraktik 2014 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2014... 1 Institutioner og uddannelser... 1 Ansøgere... 1 Hvor mange prioriteter søgte praktikanterne i 1. ansøgningsrunde?...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER Især industrien vil mangle 20.000 faglærte i 2020. Sådan skriver DI Indsigt i november 2013. Ledighedstal fra Dansk Metal bekræfter denne udvikling. Tallene er

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER

Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER SESSION 1 JOBCAMP 16 Velkommen til session 1 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER SESSION 1 JOBCAMP 16 BEDRE VEJE TIL ERHVERVSUDDANNELSER Formand Mads Andersen (K), Arbejdsmarkedsudvalget, Køge Kommune Formand

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere