Forundersøgelsen til Young Skills

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelsen til Young Skills"

Transkript

1 Forundersøgelsen til Young Skills Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, 2013 Troels Barkholt-Spangsbo og Niels Egelund UDDANNELSESCENTER KØBENHAVN WEST

2 Indhold Indledning og baggrund 3 Hvad vil de unge? 5 Elevernes vidensniveau om EUD 7 Inddragelse af forældres jobs og uddannelsesvalg 8 Elevernes dannelse af en holdning 10 Vurdering af uddannelsers status 12 UU og skole-aktiviteter 15 Brobygning 18 UU-vejledning kollektiv og individuel til forældre og elever 19 Young Skills 20 Projektskolers repræsentativitet 21 Opsummering 21 Undersøgelsens målgruppe og metode 22 Litteraturliste 23 2 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

3 Indledning og baggrund I projektbeskrivelsen for Young Skills ridses baggrunden for projektet op. Denne rapport skal ikke gentage alle pointerne, men blot opsummere de vigtigste grunde til at gennemføre et projekt som Young Skills for at kunne placere forundersøgelsen i forhold til projektet. Kombinationen af ambitionen, om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse og behovet for kvalificeret erhvervsfaglig arbejdskraft i fremtiden, peger på landsplan på en række udfordringer indenfor udviklingen af søgningen til EUD. Søgningen har, som illustreret i figur 1, igennem en årrække været faldende, hvilket er problematisk, når det især er EUD, der kan forventes at løse opgaven med restgruppen af unge uden ungdomsuddannelse, samt den mangel på erhvervsuddannet arbejdskraft Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påpeget. Figur 1 - Udvikling i søgningen af ungdomsuddannelser (Noter kan ses på uvm.dk) Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddanelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddanelser (se note 1) Øvrigt (se note 2) Udover den faldende søgning står EUD overfor yderligere udfordringer med hensyn til fastholdelse af de unge. Fuldførelsesprocenten på de erhvervsfaglige uddannelser er faldet med 4 % point i perioden (fra 58 % til 54 %). 1) Første gang formuleret af den tidligere SR regering ( ) 2) I Arbejdsmarkedets Erhvervsråds publikation fra 2011 Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke viser en fremskrivning, at der i 2020 vil mangle faglærte. 3) 4) Kilde: Uni-C, databank vedr. elevtal fordelt ift. fulførelsesprocentandel og uddannelse maj 2012 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 3

4 I projektbeskrivelsen står: Det er en udvikling, som Young Skills vil forsøge at vende igennem et bredt tværgående samarbejde omkring en række målrettede indsatser og deres afledte effekter. Projektet håber derved undervejs og afslutningsvis at kunne kaste brugbar erfaring og viden af sig, der kan give inspiration til indsatser i bredere regi, eftersom de problemstillinger, projektet forsøger at håndtere, langt hen ad vejen er landsdækkende. Omkring projektets formål opsummeres i projektbeskrivelsen: Projektet skal øge de unge og deres forældres viden om erhvervsskolernes mange muligheder Projektet skal øge de professionelles viden om erhvervsskolernes muligheder Projektet skal også udvikles i samarbejde med de unge og deres forældre Projektet skal forbedre brobygningen fra folkeskolen til erhvervsskolerne Projektet skal styrke det tværfaglige samarbejde mellem skoler, uddannelsesvejledningscentre, erhvervsskoler og muligheder i det omkringliggende lokalmiljø Projektet skal udvikle nye undervisningsforløb, der gør undervisningen anvendelsesorienteret i samarbejde med erhvervsskoler og eksempelvis virksomheder Projektet skal i samarbejde med kommunernes jobcentre fastholde unge, der er i fare for frafald, i uddannelse Som bl.a. det regionale projekt Dream Team har vist 5, tillægger unge på ungdomsuddannelser ikke deres uddannelsesvejledning stor betydning iht. deres valg af ungdomsuddannelse. Denne rapport samler en baselinebeskrivelse for projektet på baggrund af en forundersøgelse af 8. klasses elever og deres forældres viden om erhvervsskolernes muligheder, deres vurdering af uddannelsesvejledning samt ungdomsuddannelserne, elevernes uddannelsesplaner samt relevant registerdata. Derved skal denne rapport fungere som afsæt for afsluttende evalueringer af projektets effekter senere hen. Forundersøgelsen har sigtet mod at afdække en lang række forhold og holdninger hos de deltagende elever og forældre i de deltagende kommuner. Blandt andet: Elevernes fremtidsplaner Forældre og elevers vidensniveau om EUD Deres oplevelse af deres uddannelsesvejledning Elevernes dannelse af holdninger til uddannelsesplaner Deres vurdering af forskellige ungdomsuddannelsers status I næste afsnit vil elevernes fremtidsplaner blive beskrevet. 4 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

5 Hvad vil de unge? 8. klasses eleverne blev i undersøgelsen spurgt, om de vidste, hvad de vil efter 9. klasse. Hele 74,7 % af de adspurgte (eller 535 af de adspurgte 716) vidste, hvad de vil efter afsluttet 9. klasse. Det er et højt tal, der umiddelbart kunne tyde på, at 8. klasse måske er sent at sætte ind, hvis man ønsker at påvirke de unges uddannelsesplaner. Der er en svag sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau, og hvorvidt de unge er afklarede omkring deres uddannelsesplaner. Børn af forældre, hvor den højest gennemførte uddannelse er en erhvervsuddannelse, er mere tilbøjelige til at vide, hvad de vil, hvorimod børn af forældre med en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse er mindre tilbøjelige til at vide, hvad de vil i forhold til andre grupper i undersøgelsen. Når man kigger nærmere på, hvad de, der svarede ja, så rent faktisk vil, viser der sig et billede, der er ret lig de aktuelle søgemønstre i unges uddannelsesvalg efter grundskolen. Som det kan ses i figur 1, planlægger langt størstedelen af de unge, der forlader grundskolen, at vælge en gymnasial uddannelse. Børn af forældre med en lang videregående uddannelse er en smule mere tilbøjelige til at ville starte på gymnasiet end andre grupper i undersøgelsen (81 unge, hvis ene eller begge forældre har gennemført en lang videregående uddannelse, har angivet gymnasiet, mod forventede 70). Figur 2 viser uddannelsesplanerne efter 9. klasse for de deltagende unge i forundersøgelsen. Figur 2 8. klasses elevernes uddannelsesplaner efter 9. klasse Andet (Noter) Andet end uddannelse (rejser, arbejde eller andet) Erhvervsuddannelse Teknisk gymnasium Handelsgymnasium Gymnasiet 10. klasse (også efterskole) Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 5

6 Undervisningsministeriet har for nylig offentliggjort et notat 6, der viser de aktuelle søgemønstre for elever, der forlader grundskolen (dvs. fra enten 9. eller 10. klasse). I 2013 har 48,3 % af eleverne i 9. klasse valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i 10. klasse (Henriksen 2013). Det er altså en væsentlig større del af 9. klasses eleverne end de 8. klasses elever, der i denne undersøgelse har svaret, at de vil tage 10. klasse. Hvis vi inddrager de 8. klasses elever, der ikke ved, hvad de vil efter 9. klasse og antager, at de stadig vil være i tvivl om et år, og derfor vælger 10. klasse for at udskyde valget, opnår vi en procentsats på 44,1 %. Dette vil muligvis kunne forklare forskellen på denne undersøgelses resultater og de reelle søgemønstre. Det er dog et tentativt gæt, som det vil være interessant at revidere i en senere opsamling på projektet. Hvis vi retter blikket mod de elever, der fortæller, at de vil forlade grundskolen efter 9. klasse, kan vi i figur 3 se, hvorledes de fordeler sig i denne undersøgelse. 80 % 70 % 60 % 50 % 40% 30 % 20 % 10 % STX HHX HTX EUD Figur 3 - Fordeling af 8. klasseelever, der planlægger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Langt størstedelen af de 8. klasses elever, der vil tage en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, planlægger at tage en gymnasial uddannelse. Kun lige omkring 9 % vil tage en erhvervsuddannelse. I figur 4 viser Henriksen (2013), hvorledes søgemønstrene ser ud for alle elever, der forlader grundskolen i år. Disse to figurer er ikke direkte sammenlignelige, men de giver tilsammen mulighed for at tolke, at elever, der vælger en gymnasial uddannelse, er sikre på deres beslutning tidligere, end elever, der ender med at vælge en erhvervsuddannelse. Hvilket kan ses som et tegn på, at de elever, der vælger 10. klasse, er særlig interessante som målgruppe for et projekt, der som Young Skills søger at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det samme mønster tegnede sig i fokusgruppeinterviewene, der blev foretaget som en del af denne undersøgelse. Her angav langt størstedelen af elever, at de planlagde at starte på STX, når de forlod grundskolen. Størstedelen af forældrene angav også, at deres børn planlagde at starte på STX. 6: 6 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

7 , ,8 10 1,4 6,3 Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser (se note 1) Figur 3 - Fordeling af 8. klasseelever, der planlægger at påbegynde en ungdomsuddannelse efter *9. klasse Elevernes vidensniveau om EUD Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrigt (se note 2) De adspurgte elever og deres forældres vidensniveau om EUD er ret lavt. Da de blev spurgt: Ved du, hvad indgangen til erhvervsuddannelserne eller de linjer man starter på er? svarede kun 113 eller 15,8 % af eleverne ja. For forældrene var antallet 251 (35,1 % af de adspurgte). Det er altså kun en mindre del af de adspurgte, der mener, at de ved, hvad indgangene til erhvervsuddannelserne er. Det er dog ikke nødvendigvis det samme, som at de ikke har modtaget vejledning omkring erhvervsuddannelserne. 392 (54,7 %) af de adspurgte elever var enige eller meget enige i udsagnet: Min lærer har vejledt mig og min klasse om erhvervsuddannelserne 275 (38,4 %) er enige eller meget enige i at personer fra erhvervsuddannelserne har været inddraget i undervisningen eller vejledt dem og deres klasse. 366 (51,1 %) er enige eller meget enige i, at en UU-vejleder har vejledt dem og deres klasse om erhvervsuddannelserne. Omend disse tal tyder på, at der er mulighed for forbedring af uddannelsesvejledningen, når det gælder vejledning om erhvervsuddannelserne, kan tallene også dække over, at en stor del af eleverne og forældrene meget tidligt har vurderet, at en EUD-uddannelse ikke er relevant for dem eller deres barn, og derfor ikke interesserer sig for hvilke linjer, man kan gå på. Eller sagt på en anden måde, hvis elever eller forældre ikke er interesserede i en EUD-uddannelse, kan de forventes at være mindre tilbøjelige til at interessere sig for eller have nogen interesse i at huske, hvad de enkelte linjer på EUD hedder. I fokusgruppeinterviewene gav de fleste udtryk for, at de havde størst viden om STX og var usikre på forkortelserne for de forskellige andre ungdomsuddannelser. Måske meget symptomatisk omtaltes EUD oftest som håndværkeruddannelser. Forældrene finder også, at uddannelsessystemet er uoverskueligt. En forælder fortæller om den information, hun har modtaget, efter at hun har deltaget i et forældremøde i sit barns klasse: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 7

8 Jeg ved ikke, om jeg synes, det var overskueligt. Jeg tænkte, at det måtte være forvirrende at være teenager, der er jo et hav af muligheder, og hvis man måske ikke lige har en idé. Undersøgelsen tyder dog på, at UU-vejledningen kan gøre en forskel i forhold til de unges vidensniveau om EUD. Jo mere enige eleverne er i udsagnene UU-vejlederen har vejledt mig og min klasse om erhvervsuddannelserne, UU-vejlederen har vejledt mig og min klasse om de gymnasiale uddannelser, Personer fra erhvervsuddannelserne har været inddraget i undervisningen eller vejledt mig og min klasse samt mine lærere og UU-vejlederen har arbejdet sammen om erhvervsvejledningen for mig og min klasse, desto større er sandsynligheden for, at eleverne svarer, at de ved, hvad indgangene på EUD er. Inddragelse af forældres jobs og uddannelsesvalg Som man kan se af tabel 1 herunder, er der en svag tendens til, at har forældrenes job været et emne i undervisningen, vil eleverne også i højere grad end gennemsnittet, af de der har deltaget i undersøgelsen, noget andet end at gå i gymnasiet efter afsluttet 9. klasse. Det er ikke nødvendigvis det samme, som at der er en årsagssammenhæng, og sammenfaldet i besvarelser kan i denne sammenhæng dække over tre mulige tolkninger. Den første er, at inddragelse af forældres jobs kan være med til at åbne elevernes øjne for alternativer til en STX-uddannelse, og at der altså er en årsagssammenhæng (om end svag) mellem inddragelse af forældres jobs og valg af andre uddannelser end STX. Den anden er, at inddragelsen af forældres jobs finder sted i klasser, hvor eleverne i forvejen er disponerede for at vælge andre uddannelser end STX, hvilket en lærer eller UU-vejleder kan være vidende om, og derfor have inddraget forældres jobs for at understøtte elevernes tilløb til andre valg. Derved bliver der en (svag) årsagssammenhæng mellem elevernes uddannelsesplaner og inddragelsen af forældrenes jobs. Endelig kan korrelationen dække over en selektiv hukommelse hos respondenterne altså at elever, der planlægger en anden uddannelse end STX, måske har taget mere aktive tilvalg (frem for ikke-valget af STX, som jeg vil vende tilbage til), og derfor er mere bevidste og husker bedre, hvad der har foregået af uddannelsesvejledning i deres undervisning, herunder også om deres forældres jobs har været emner i undervisningen. Sammenfaldet mellem besvarelserne måles i Cramer s V, der er et tal mellem 0 og 1, hvor 1 er den stærkeste sammenhæng. Approx. Sig. er et udtryk for præcisionen af analysen (jo tættere på 0 desto mere præcist). I dette tilfælde er tallet 0,019, hvilket svarer til, at 19 ud af 1000 andre stikprøver kan forventes at give et andet resultat. I denne analyse er Cramer s V 0,139. Det betyder, at sammenhængen mellem hvorvidt elevernes forældres job har været emner i undervisningen, og hvorvidt eleverne vil noget andet end at gå i gymnasiet efter 9. Klasse, ikke er meget stærk. 8 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

9 Tabel 1 7 Mine og resten af min klasses forældres job har været emner i undervisningen Hvad vil du gerne efter 9. klasse? Meget uenig Hverken eller Enig eller eller uenig meget enig 10. klasse (også efterskole) Antal Forventet antal 85,8 16,5 28,7 Gymnasiet (STX) Antal Forventet antal 171,5 33,1 57,4 Handelsgymnasiet (HHX) Antal 18 <5 6 Forventet antal 15,7 3,0 5,3 Teknisk gymnasium (HTX) Antal Forventet antal 16,4 3,2 5,5 Erhvervsuddannelse Antal 20 <5 9 Forventet antal 21,6 4,2 7,2 7: I cellerne kan man se antallet af unge, der har angivet en given aktivitet fordelt på deres svar på spørgsmålet om deres/deres klasseskammeraters forældres job, hvad været emner i undervisningen. Der angives også det forventede antal. <5 angiver at antallet er mindre end 5 og derfor ikke tælles med i analyserne. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 9

10 Elevernes dannelse af en holdning Eleverne mener I høj grad, at de selv er den væsentligste aktør i deres uddannelsesvalg. Dernæst kommer deres familie. Da eleverne i telefoninterviewet blev spurgt, hvem eller hvad der påvirkede deres uddannelsesvalg, var de hyppigst nævnte årsager deres egne interesser efterfulgt af deres forældre og øvrige familie og dernæst deres kammerater. Kun få elever tillagde lærere eller andre fagprofessionelle nogen betydning for deres uddannelsesvalg Andre (notér) Aktiveringsaktivitetet Jobkonsulenten i jobcentret Medier (tv, film, hjemmesider, radio, etc.) Min UU vejleder Mine kammerater Mine lærere Mine forældre og øvrige familie Ved ikke Mine egne interesser Figur 5 - Hvem påvirker ifølge eleverne deres uddannelsesvalg? Forældrene nævner lidt flere faktorer end deres børn, når de bliver spurgt til, hvad der påvirker deres børns uddannelsesvalg. Forældrene fremhæver i højest grad familiens påvirkning, dernæst nævner de barnets fritidsinteresser og til slut en række andre faktorer såsom lærere, kammerater, uddannelsesvejledere og mediernes påvirkning. 10 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

11 Ved ikke/ingen af disse Andre (notér) Medier (tv, film, hjemmesider, radio, etc.) Mit barns uddannelsesvejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mit barns kammerater Mit barns lærere Øvrigt familie Mit barns (fritids)interesser Figur 6 Hvem påvirker ifølge forældrene deres børns uddannelsesvalg? Både elever og forældre nævner familiens indflydelse på den unges uddannelsesvalg. Dette forhold blev uddybet igennem fokusgruppeinterviews med både elever og forældre. To forældre fortalte om eksempler på, hvorledes deres barn var blevet inspireret af et familiemedlem. Jeg tror [han er blevet inspireret af] min svoger, Allans onkel, han er også universitetsuddannet på historie. Allan sætter stor pris på sin onkel og har fået en enorm stor historisk viden, ikke kun af onklen, men er faktisk generelt interesseret i det, og så har han snakket lidt om det. Men det først nu han er begyndt at nærme sig den slags [at læse på universitetet] For Frederiks vedkommende så har han en onkel som er elektriker, og som har snakket om det, og som han ser meget op til også. [ ] Jeg tror, det sådan fænger ham lidt, uden at han sådan helt sikkert siger, det er det han vil. Men han synes det lyder spændende. Det andet eksempel kan også belyse, hvorledes det kan være, at forældrene i højere grad end eleverne selv mener, eleverne er blevet påvirket af deres familier. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 11

12 Vurdering af uddannelsers status De gymnasiale uddannelsers popularitet, der kunne at både de (52 % af de adspurgte 8 ) og samfundet Vurdering af uddannelsers status ses i elevernes uddannelsesplaner, afspejles også (48 %) vurderer, at en gymnasial uddannelses har De gymnasiale uddannelsers popularitet, der kunne ses i elevernes uddannelsesplaner, afspejles også i i elevernes og forældrenes svar på spørgsmålene større status end en erhvervsuddannelse. Adspurgt elevernes og forældrenes svar på spørgsmålene om, hvordan de vurderer gymnasiale og om, hvordan de vurderer gymnasiale og om det modsatte svarer 51 %, at de ikke vurderer erhvervsuddannelsers status i forhold til hinanden. erhvervsuddannelsers status i forhold til hinanden. en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial Næsten halvdelen af både elever og forældre vurderer, uddannelse at en gymnasial mod uddannelse kun 21 %, der har svarer højere det status end en Næsten erhvervsuddannelse. halvdelen af både Der elever tegner og forældre sig dog nogle forskellige modsatte. mønstre 39 % i deres mener besvarelser. ikke, at samfundet Hvis vi kigger vurderer på elevernes vurderer, at besvarelser en gymnasial først, uddannelse kan det i har figur højere 7 ses, at størstedelen en erhvervsuddannelse af eleverne svarer, højere at end både en de gymnasial (52 % af de adspurgte status end 8 ) en og erhvervsuddannelse. samfundet (48 %) vurderer, Der tegner at sig en gymnasial uddannelse. uddannelses Eleverne har større er altså status mere tilbøjelige end en til at erhvervsuddannelse. dog nogle forskellige Adspurgt mønstre i deres om det besvarelser. modsatte svarer vurdere 51 %, at en de gymnasial ikke vurderer uddannelses en erhvervsuddannelse status højere end højere Hvis vi end kigger en på gymnasial elevernes uddannelse besvarelser mod først, kun kan 21 %, der at svarer mene, det at modsatte. samfundet 39 vurderer % mener den ikke, gymnasiale at samfundet i figur 7 vurderer ses, at størstedelen en erhvervsuddannelse af eleverne svarer, højere end uddannelse en gymnasial højest. uddannelse. Eleverne er altså mere tilbøjelige til at vurdere en gymnasial uddannelses status højere end at mene, at samfundet vurderer den gymnasiale uddannelse højest. Jeg vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhversuddannelse Samfundet vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhversuddannelse Meget uenig eller uenig Hverken eller Jeg vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Enig eller meget enig Samfundet vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Figur 7-7 Elevers - Elevers vurdering vurdering af ungdomsuddannelsers af ungdomsuddannelsers status status En række af de elever, der deltog i fokusgruppeinterview gav meget klart udtryk for deres vurdering af de forskellige ungdomsuddannelser. Marie, der selv var skoletræt, fortalte: Mine veninder siger det hele tiden til mig [at gymnasiet er for de kloge]. De skal også alle 8: Procentsatserne i dette og følgende afsnit af rapporten refererer til andelen af adspurgte, der har svaret et af de angive svar sammen på gymnasiet. Og mine forældre siger det hele tiden, og mine forældre har en og inkluderer derfor f.eks. ikke dem, der har svaret ved ikke 8 Procentsatserne i dette og følgende afsnit af rapporten refererer til andelen af adspurgte, der har svaret et af de angive svar og inkluderer derfor f.eks. ikke dem, der har svaret ved ikke 12 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

13 En række af de elever, der deltog i fokusgruppeinterview gav meget klart udtryk for deres vurdering af de forskellige ungdomsuddannelser. Marie, der selv var skoletræt, fortalte: Mine veninder siger det hele tiden til mig [at gymnasiet er for de kloge]. De skal også alle sammen på gymnasiet. Og mine forældre siger det hele tiden, og mine forældre har en holdning med at hjemme hos dem, der tager man på gymnasiet. [ ] Jeg synes, det er lidt forskellige, hvor man hører det, men det er ret tit. De fleste, som man får det af vide fra, det er dem, som ikke selv har været på gymnasiet. Men dem der så har fortrudt det, de siger det også. For lige som at sige, nu skal du ikke begå den samme fejl som mig. Tag på gymnasiet. William fortalte til samme interview, da jeg spurgte, hvorfor han ville i gymnasiet: Fordi det er en måde at komme videre på. Fordi hvis man gerne vil frem i samfundet og gerne have noget, man kan lære noget af i stedet for at ende som kassedame nede i Netto, så handler det om at komme lidt frem. Og hvis man har noget god viden, så er det den eneste måde at komme frem på. Underforstået i udsagnet er både en forståelse, der er meget gennemgående i alle de kvalitative interviews, af, at man skal have en uddannelse, men også at det er nemmere at komme frem med en gymnasial uddannelse end med en erhvervsuddannelse. Rashida fortæller meget råt for usødet, da jeg spurgte, om hun kendte nogen, der ville på EUD: Ja, en ven, der gerne vil være tømrer. Han er lidt træt af at gå i skole, og hans familie har gennem mange år været tømrere. Han er heller ikke så klog. EUD anses, både af de skoletrætte og de, der planlægger at fortsætte direkte på STX, for at være en mindre god uddannelse. EUD er for dem, der har sværere ved at klare sig i skolen og ikke har ambitioner om at komme frem i samfundet. Hvis vi bevæger os videre til figur 8, kan vi se, at forældrenes svar fordeler sig anderledes end elevernes. Om end det samme billede tegner sig endda stærkere, så er forældrene mindre tilbøjelige til at angive, at de selv vurderer end gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse (hvilket 46 % gør) end til at angive, at samfundet vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse (hvilket 74 % gør). Når det kommer til de modsatrettede spørgsmål, er billedet endnu mere klart. 62 % af de adspurgte vurderer ikke, at en erhvervsuddannelse har en højere status end en gymnasial uddannelse. 73 % mener ikke, at samfundet vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse. Forældrene er altså i modsætning til eleverne mere tilbøjelige til at angive, at de har et mere positivt syn på erhvervsuddannelser, end samfundet har. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 13

14 Jeg vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse Samfundet vurderer en gymnasial uddannelse højere end en erhvervsuddannelse Meget uenig eller uenig Hverken eller Jeg vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Enig eller meget enig Samfundet vurderer en erhvervsuddannelse højere end en gymnasial uddannelse Figur Figur 8 - Forældres 8 - Forældres vurdering vurdering af ungdomsuddannelsers af ungdomsuddannelsers status status Årsagerne til, at vurderingen af erhvervsuddannelsernes status er lavere end de gymnasiale uddannelsers, kan være mange facetteret. Først og fremmest kan det lave vidensniveau om EUD, der både er angivet Årsagerne til, at vurderingen af erhvervsuddannel-sernes status er lavere end de gymnasiale uddannelsers, kan tidligere, og som der vil blive vendt tilbage til senere, være en årsag. Vidensniveauet kan dog omvendt også være mange facetteret. Først og fremmest kan det lave vidensniveau om EUD, der både er angivet tidligere, tolkes som en følge af statussætningen af uddannelsen, da deltagerne i undersøgelsen muligvis ikke er og som der vil blive vendt tilbage til senere, være en årsag. Vidensniveauet kan dog omvendt også tolkes som interesserede i erhvervsuddannelserne, og derfor ikke gør nogen indsats for at huske den information, de en følge af statussætningen af uddannelsen, da deltagerne i undersøgelsen muligvis ikke er interesserede i får om EUD. erhvervsuddannelserne, og derfor ikke gør nogen indsats for at huske den information, de får om EUD. Forældrene der deltog i fokusgruppeinterviewene angav en række andre årsager end eleverne til, hvorfor gymnasiet Forældrene er der mere deltog attraktivt i fokusgruppeinterviewene end EUD, og hvorfor angav deres en børn række planlægger andre årsager at gå end på gymnasiet. eleverne til, hvorfor gymnasiet er mere attraktivt end EUD, og hvorfor deres børn planlægger at gå på gymnasiet. Louise: Jeg har altid hørt at gymnasiet er højere. Troels: Hvor kommer det fra? Louise: Jeg Louise: har altid Det hørt ved jeg at gymnasiet ikke, men når er højere. man har gymnasiet, så åbner det mange døre og mange Troels: Hvor muligheder. kommer det fra? Louise: Det Karen: ved jeg [ ] ikke, Det er men lige når i den man bane, har hvor gymnasiet, det bliver så alvorligt, åbner det hvis mange døre skal have og mange en muligheder. universitetsuddannelse. Karen: [ ] Louise: Det er Det lige er i på den mit bane, arbejde, hvor for det at bliver man kan alvorligt, være vikar, hvis man så skal skal man have have en universitetsuddannelse. en gymnasial uddannelse. Louise: Det er på mit arbejde, for at man kan være vikar, så skal man have en gymnasial uddannelse. Troels: Hvad med jer andre? Mathilde: For mit eget vedkommende, kan man se, når man skal have job, så skal man have Troels: Hvad med jer andre? Mathilde: en For videregående mit eget vedkommende, uddannelse for kan overhovedet man se, når at man kunne skal komme have job, i betragtning så skal man til at have få et job. I en videregående forhold til uddannelse for ti år siden, for overhovedet så man måske at mere kunne på komme erfaring i betragtning til at få et job. I forhold til for ti år siden, så man måske mere på erfaring Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

15 Forældrene i dette interview fokuserede på, at gymnasiet åbner døre og giver bedre adgang til jobs. Forældrene i dette citat (og næsten alle i fokusgruppeinterviewene) har selv videregående uddannelser og deres oplevelse af, hvad der skal til for at få et job, er sandsynligvis præget af, at de arbejder i brancher, der stiller krav til ens uddannelsesbaggrund. Men opfattelsen ses klart i følgende citat, hvor Diana beskriver sin forventning til sin søns uddannelsesambitioner: Diana: Jeg har snakket med Mikkel om, at jeg synes, det er en god ide, at han får en uddannelse. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad. Om han tager en håndværksuddannelse eller en højere uddannelse, det er ikke sådan af betydning. Jeg tror bare, sådan som samfundet ser ud i dag, så er det rigtigt godt at have en uddannelse. Han har også en storebror, som ikke har en uddannelse, og der kan han se, at det kan være rigtigt svært at få et job. Opfattelsen af, at gymnasiet åbner døre modsat andre uddannelser, der lukker døre, er gennemgående og dukkede op mange gang i interviewene. Joanna fortalte om sin søns planer og hendes involvering i dem: Joanna: [ ] Vi snakker meget med vores dreng om det, men faktisk ved vi ikke rigtigt, hvad vi skal sige andet end gymnasiet, fordi jeg ved ikke så meget med andre uddannelser. Hvis jeg skal være helt ærlig. Så det er sådan med gymnasiet, at det er da det sikre. [ ] Jeg tror ikke rigtigt, han ved, hvad det er, han gerne vil. Så derfor er det også sådan, at hvis man ikke rigtig ved, hvad man gerne vil, hvad gør man så? Jamen, så er gymnasiet en meget god vej at gå. Så har man lidt længere tid til at tænke over det. Her introducerer Joanna endnu et tema til forklaringerne på gymnasiets popularitet: At gymnasiet udsætter den unges valg. Det samme bliver fremhævet i forbindelse med at gå i 10. klasse på en efterskole, hvorimod 10. klasse på en regulær skole af eleverne beskrives som værende for dem, der skal nå at blive dygtigere, før de kan fortsætte på en ungdomsuddannelse. Opfattelsen af EUD som en ikke-boglig uddannelse er dog også til stede blandt forældrene. Trine nævner eksempelvis, nærmest som en sidebemærkning til en snak om, hvad en anden respondent skulle gøre, hvis hendes børn ikke ville læse. Underforstået at det ville være problematisk, hvis de ikke ville det. Trine: Der er jo masser af uddannelser uden at skulle læse. Der er jo erhvervsuddannelser. UU og skole-aktiviteter Forældrene blev adspurgt, om de var enige i udsagnet: Mit barn er blevet vejledt både om gymnasiale og erhvervsuddannelser af en lærer eller UU-vejleder, hvilket 67 % svarede enig eller meget enig til som angivet i figur % svarede, at de var meget uenige eller uenige. Der var dog en del forældre, der deltog i fokusgruppeinterviewene, der nævnte, at de ikke havde hørt noget om uddannelsesvejledningen fra deres børn, men at det ikke nødvendigvis betød, at der ikke havde fundet uddannelsesvejledning sted. Den manglende viden kan også dreje sig om forældrenes hukommelse, og som tidligere nævnt, kan hukommelsen nemmere svigte, når der er tale om et emne som EUD, som man ikke er interesseret i. Det kan dog på trods af disse forbehold, ses som problematisk at hver 5. forælder, der har svaret på spørgsmålet, ikke mener, at deres barn er blevet vejledt om alle typer uddannelse. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 15

16 Mit barn Mit er barn blevet er blevet vejledt vejledt både både om gymnasiale om gymnasiale og og erhvervsuddannelser af en af en lærer lærer eller UU- vejleder eller UU- vejleder Meget Meget uenig uenig eller uenig eller uenig Hverken Hverken eller eller Enig eller Enig meget eller meget enig enig Figur 9 - Forældres vurdering af deres børns uddannelsesvejledning Figur 9 Figur - Forældres 9 - Forældres vurdering vurdering af deres af deres børns børns uddannelsesvejledning Eleverne Eleverne blev i blev i telefoninterviewene bedt bedt om at om svare at svare på en på række en række spørgsmål spørgsmål om deres om deres oplevelse oplevelse af den af den Eleverne blev i telefoninterviewene bedt om at svare på en række spørgsmål om deres oplevelse af den uddannelsesvejledning, de har de modtaget. har modtaget. Generelt Generelt mener mener eleverne eleverne i højere i højere grad grad at have at have modtaget modtaget uddannelsesvejledning, de har modtaget. Generelt mener eleverne i højere grad at have modtaget vejledning vejledning vejledning fra deres fra deres lærer lærer end fra end en fra UU- vejleder. en UU- vejleder. Derudover Derudover mener mener flere flere at have at have modtaget modtaget vejledning vejledning om om fra deres lærer end fra en UU-vejleder. Derudover mener flere at have modtaget vejledning om de gymnasiale de gymnasiale de gymnasiale uddannelser uddannelser end om end om erhvervsuddannelserne. En del En af del af adspurgte de adspurgte er uenige er uenige eller meget eller meget uddannelser end om erhvervsuddannelserne. En del af de adspurgte er uenige eller meget uenige i, at de har uenige uenige modtaget i, at de i, at har vejledning. de modtaget har modtaget vejledning. vejledning. Lærer Lærer og UU- vejleder og UU- vejleder har arbejdet har arbejdet sammen sammen om om erhvervsvejledningen Modtaget Modtaget vejledning vejledning om gymnasiale om gymnasiale uddannelser uddannelser fra UU- vejleder fra UU- vejleder Modtaget Modtaget vejledning vejledning om gymnasiale om gymnasiale uddannelser uddannelser fra lærer fra lærer Meget Meget uenig uenig eller uenig eller uenig Hverken Hverken eller eller Enig eller Enig meget eller meget enig enig Modtaget Modtaget vejledning vejledning om om erhvervsuddannelser fra UU- vejleder fra UU- vejleder Modtaget Modtaget vejledning vejledning om om erhvervsuddannelser fra lærer fra lærer Figur 10 - Elevernes beskrivelse og holdninger til uddannelsesvejledning Figur 10 Figur - Elevernes 10 - Elevernes beskrivelse beskrivelse og holdninger og holdninger til til uddannelsesvejledning Figur Figur 11 viser 11 viser en række en række andre andre forhold forhold omkring omkring uddannelsesvejledningen, som eleverne som eleverne er blevet er blevet spurgt spurgt om. om. Kun få Kun (21 få %) (21 har %) oplevet, har oplevet, at deres at deres eller deres eller deres klassekammeraters forældres forældres job har job været har været emner emner i i undervisningen. En lidt En større lidt større del (34 del %) (34 angiver, %) angiver, at personer at personer fra virksomheder fra virksomheder har været har været involveret involveret i enten i enten undervisning undervisning eller vejledning. eller vejledning. Svarene Svarene indikerer indikerer at lidt at flere lidt flere (41 %) (41 har %) oplevet, har oplevet, at personer at personer fra fra erhvervsuddannelser (det være (det være sig elever, sig elever, UU- vejledere UU- vejledere eller undervisere) eller undervisere) har været har været inddraget inddraget i i 16 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 15 15

17 Figur 11 viser en række andre forhold omkring uddannelsesvejledningen, som eleverne er blevet spurgt om. Kun få (21 %) har oplevet, at deres eller deres klassekammeraters forældres job har været emner i undervisningen. En lidt større del (34 %) angiver, at personer fra virksomheder har været involveret i enten undervisning eller vejledning. Svarene indikerer at lidt flere (41 %) har oplevet, at personer fra undervisning erhvervsuddannelser eller vejledning (det være sig og elever, endelig UU-vejledere angiver 55 eller %, undervisere) at blevet har været vejledt inddraget om mulighederne i undervisning efter en eller vejledning og endelig angiver 55 %, at de er blevet vejledt om mulighederne efter en gennemført gennemført erhvervsuddannelse. erhvervsuddannelse. Mine og klassekammeraters forældres job har været emner i undervisningen Personer fra erhvervsvirksomheder har været inddraget i undervisning eller vejledning Personer fra erhvervsuddannelser har været inddraget i undervisning eller vejledning Meget uenig eller uenig Hverken eller Enig eller meget enig Modtaget vejledning om job og videreuddannelse eker erhvervsuddannelse Figur 11 - Yderligere holdninger til uddannelsesvejledning Figur 11 - Yderligere holdninger til uddannelsesvejledning De De nævnte nævnte eksempler eksempler er er selvfølgelig selvfølgelig ikke ikke de eneste de eneste måder, måder, uddannelsesvejledningen uddannelsesvejledningen kan gøres mere kan gøres mere erhvervsrettet eller fokuseret fokuseret på erhvervsuddannelser. på erhvervsuddannelser. Det en Det interessant er en interessant diskussion, hvilke diskussion, indsatser hvilke der indsatser der kan kan gøre gøre eleverne eleverne mere mere interesserede interesserede i erhvervsuddannelserne. i erhvervsuddannelserne. Der ikke i de Der kvantitative er ikke i data de kvantitative fundet data fundet nogen nogen signifikante signifikante sammenhænge sammenhænge mellem elevernes mellem svar elevernes på spørgsmålene svar på om spørgsmålene uddannelsesvejledningen om og uddannelsesvejledningen hvilke planer, de har efter 9. og klasse. hvilke Det planer, vil sige, de at der har ikke efter på 9. baggrund klasse. af Det det vil forhåndenværende sige, at der ikke materiale på baggrund af det forhåndenværende kan konkluderes noget materiale entydigt om, kan hvorledes konkluderes man noget bør tilrettelægge entydigt uddannelsesvejledningen, om, hvorledes man bør hvis tilrettelægge man vil påvirke flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. uddannelsesvejledningen, hvis man vil påvirke flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det Det kan kan undre, at størstedelen af de af de adspurgte angiver, angiver, at de har at modtaget de har modtaget bredspektret bredspektret uddannelsesvejledning af af lærere lærere eller eller uddannelsesvejledere, når så få når svarer, så at få lærerne svarer, eller at lærerne eller påvirker deres eller deres børns uddannelsesvalg, som vist i figur 5, hvilket i øvrigt uddannelsesvejledere påvirker deres eller deres børns uddannelsesvalg, som vist i figur 5, hvilket i øvrigt stemmer overens med andre undersøgelsers resultater, såsom Dream Teams kortlægning af unge på stemmer overens med andre undersøgelsers resultater, såsom Dream Teams kortlægning af unge på ungdomsuddannelsers opfattelse af, hvorvidt deres UU-vejleder har anbefalet dem den uddannelse, de har ungdomsuddannelsers opfattelse af, hvorvidt deres UU- vejleder har anbefalet dem den uddannelse, de har valgt. Se figur valgt. Se figur : I cellerne kan man se antallet af unge, der har angivet en given aktivitet fordelt på deres svar på spørgsmålet om deres/deres klasseskammeraters forældres job, hvad været emner i undervisningen. Der angives også det forventede antal. <5 angiver at antallet er mindre end 5 og derfor ikke tælles med i analyserne. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 17

18 Meget uenig/uenig Hverken/ eller Enig/meget enig STX/HF/studenterkursus 52 pct. 16 pct. 32 pct. HHX/HTX 76 pct. 9 pct. 13 pct. EUD 71 pct. 13 pct. 16 pct. Figur 12 - Min vejleder anbefalede mig denne uddannelse Både denne undersøgelse og Dream Teams kortlægning tyder på, at eleverne ikke vurderer, at uddannelsesvejledningen har den store betydning for deres uddannelsesvalg. Det gør det interessant at kigge nærmere på, hvorledes eleverne og forældrene opfatter uddannelsesvejledningens betydning for elevernes dannelse af uddannelsesplaner, da det vil være for overilet at vurdere, at uddannelsesvejledningen ikke har nogen betydning, fordi eleverne ikke direkte giver udtryk for det. Dette vil der blive vendt tilbage til under behandlingen af de forskellige typer vejledning. Uddannelsesvejledningen indebærer en række aktiviteter. De indeholder oplæg, individuelle samtaler, brobygning (besøg på ungdomsuddannelser) samt for nogle af eleverne Young Skills-relaterede aktiviteter (undervisning på byggepladser, besøg på erhvervsuddannelser og inddragelse af personer fra erhvervsvirksomheder). Det er ikke umuligt, at der er flere aktiviteter, der af de fagprofessionelle defineres som uddannelsesvejledning, men ikke af elever eller forældre opleves eller kategoriseres som sådan. Brobygning Brobygning bliver af respondenterne i fokusgruppeinterviewene beskrevet som besøg på ungdomsuddannelser. De har selv ønsket og prioriteret en række uddannelsessteder og skal så besøge 2 uddannelser 2 dage hver. Flere af respondenterne i fokusgruppeinterviewene havde besøgt både en STXuddannelse og en anden type ungdomsuddannelse. En af forældrene fortalte om brobygning: Joanna: Jeg tror, at vores søn har fået de planer [at gå på gymnasiet], fordi det er den vej, vi har gået. Og det er ligesom det. Det har man bare gjort. Så han har også været i det der brobygning ude på Københavns tekniske skole og været ude at lave noget film-noget og nede på Htx, og han syntes, det var enormt spændende at prøve noget andet. Han har i hvert fald fortalt om noget andet end det, som vi kan fortælle om. Det har været meget skægt at høre om. Men om han vil bruge det til noget, det ved jeg ikke. Det var en holdning, der gik igen, at eleverne brugte brobygningen til at besøge noget andet end deres primære uddannelsesplan, men at det ikke i særlig høj grad påvirkede deres valg. 18 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

19 UU-vejledning kollektiv og individuel til forældre og elever Både elever og forældre fortæller, at de er blevet inviteret til oplæg, hvor en uddannelsesvejleder har fortalt om uddannelsessystemet. Ikke alle forældre havde deltaget i det specifikke forældremøde, hvor oplægget var blevet holdt. Nogen forældre havde deltaget i forbindelse med ældre børn. Eleverne fortalte, at de også havde mulighed for at besøge uddannelsesvejledere på deres kontor og snakke nærmere om deres individuelle planer. Eleverne har meget forskellige holdninger til deres tilknyttede uddannelsesvejleder. William og Frederik går i klasse sammen og har et ret positivt billede af deres UU-vejleder Henrik og fortæller om deres kontakt med ham: William: Vi har en [UU-vejleder] der hedder Henrik. Han er rigtig god, synes jeg. Han havde nogle gode foredrag, og han forklarede det på en god måde, på en pædagogisk måde, så man forstod det. Frederik: Både de gode og dårlige ting om det Troels: Det han fortalte påvirkede det, hvad I har valgt? Frederik: Det, hvad kan man sige, åbnede lidt op for, hvad der var inden for de ting, så det.. Troels: Hvordan for eksempel? William: Ide om, hvordan man tager en erhvervsuddannelse i dag, og det anede jeg ikke noget om. Det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre. Altså mange ting som man ikke anede noget om. Man kan altid komme op og spørge han, hvis han er på skolen. Det er der flere i vore klasse, der har gjort På trods af, at Henrik er en god UU-vejleder, der også har forklaret dem om, hvordan man eksempelvis tager en erhvervsuddannelse, så de føler de har lært noget nyt, er det dog heller ikke noget, der afspejler sig i elevernes opfattelse af, hvordan de selv har truffet valg om deres uddannelsesplaner. Marie fortæller om en uddannelsesvejleder, som hun bestemt ikke er begejstret for: Marie: Jeg synes personligt ikke, han er særlig god. Han har ikke gjort noget for mig, og jeg ved, der også er mange andre, der er enige. Så jo vi får vejledning, men ikke noget jeg synes guider os. Det jeg går efter, det er det, mine forældre fortæller mig. Troels: Hvordan? Står han så og underviser ved tavlen, eller hvordan foregår det? Marie: Han laver tavleundervisning, men han rakker rigtig meget ned på eleverne. Og taler grimt til os og i stedet for at motivere os til vores drømme, så ender han lidt med at fortælle os, hvad der er for svært, og hvad vi bare skal droppe nu og her. [ ] Han fortæller os bare, at det ikke kan lade sig gøre, og vi skal bare alle sammen være håndværkere. Marie er skoletræt og har ingen planer om at gå på gymnasiet lige nu. Men hun reagerer negativt på UUvejlederens forsøg på at vejlede eleverne mod en erhvervsuddannelse. Hun forklarer, at hun heller ikke vægter UU-vejledningens effekt på hendes uddannelsesplaner særlig højt, men i stedet går efter det, hendes forældre fortæller hende. De to citater i dette afsnit er bestemt nogle af de mest markante holdninger til uddannelsesvejlederens rolle, men holdningerne ekkoer i resten af respondenternes udsagn. De vægter ikke uddannelsesvejledningens rolle særlig tungt. De mener, at de får information om uddannelsessystemet, men det egentlige valg påvirkes ikke. Der er altså en skelnen mellem at have kendskab til mulighederne i uddannelsessystemet og så valgprocessen. Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune 19

20 Young Skills Projektet Young Skills, som denne undersøgelse er en del af, fortjener et særskilt afsnit, da en del af de deltagende i fokusgruppeinterviewene er deltagere i projektet. Dette afsnit kan ikke erstatte den samlede evaluering, men det er relevant at samle elevernes holdning til aktiviteter under Young Skills. Derudover vil jeg kort opsummere, om der er nogle systematiske problemer i det kvantitative materiale på grund af forskelligt udgangspunkt for de skoler, der deltager i Young Skills og de skoler, der ikke gør. De unge synes, at aktiviteterne i forbindelse med Young Skills (eks. forlægning af undervisning til byggepladser og besøg på erhvervsuddannelser) er spændende, men ikke noget, der i udpræget grad bevidst præger deres tanker om deres uddannelsesvalg. Det kan enten være, fordi det er for sent i deres overvejelser, fordi det vejer mindre tungt end den sociale arv, eller fordi de ikke er bevidste om en evt. påvirkning. Yildiz, Rashida og Nikolaj fortæller her om deres oplevelser i Young Skills regi: Yildiz: Altså, jeg ved ikke. Jeg har været nede og set på de forskellige [erhvervs]uddannelser, på skolen bruger de noget der hedder Skills, hvor vi får lov og komme derned og se, og det interesserer mig ikke at være sådan noget som frisør, smed og elektriker og sådan. Jeg synes ikke, det er spændende. Troels: Har I andre overvejet det? [Ingen svar] Troels: Hvad går Skills ud på? Yildiz: Vi har det en gang om ugen, hvor vi om torsdagen, hvor vi skal se, hvordan det er på erhvervsuddannelser. Frisør og smed. Så ser man, hvordan undervisningen foregår. Troels: Har I andre prøvet at se på erhvervsuddannelser? Nikolaj: Ja, vi har været ude på smed. Troels: Hvad synes I om det? Rashida: Det er heller ikke noget for mig. Troels: Jeg er lidt nysgerrig efter, hvorfor det ikke er noget for jer? Er det fordi det ikke er fedt at være håndværker, eller er det fordi, det er federe at læse videre? Rashida: Jeg har læst, at det er meget hårdt at arbejde, og jeg tænkte, at der skal meget til Yildiz: Det er selvfølgelig fedt og sådan, men man skal bruge hænderne meget på sådan nogle uddannelser. De tre elever refererer her til den del af Young Skills, der indebærer besøg på erhvervsskoler. De har dog taget stilling deres uddannelsesønsker, og de lader sig ikke umiddelbart påvirke af et større kendskab til erhvervsuddannelserne. Nina fortalte om et andet delprojekt under Young Skills, hvor nogle klasser får undervisning, hvor et lokalt byggefirma er inddraget: Nina: Der var på et tidspunkt, der var nogen et eller andet, der er det der Jønssons byggeri lige ved siden af skolen, så var der nogen ude og fortælle om noget ingeniørarbejde på et tidspunkt. Og så havde vores lærer skaffet en eller anden mand, som fortalte om en helt masse uddannelser, fordi han havde taget mange uddannelser eller sådan noget. Noget med Søværnet eller sådan noget. Og Shipping. Nina uddyber ikke, hvad hun mener at have fået ud af inddragelsen af virksomheden, men fortæller dog senere, at hun regner med at gå på STX. 20 Region Hovedstaden Albertslund Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Ishøj Kommune

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Region Hovedstaden UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv Region Hovedstaden, november 2012

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv

Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE. 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv Region Hovedstaden // september 2012 UNGDOMSUDDANNELSE I KRISENS SKYGGE 500 unges forestillinger om deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUMÉ OG UDVALGTE KONKLUSIONER 5 2.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006

Unges uddannelsesvalg. Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 9. august 2006 Unges uddannelsesvalg Udarbejdet for DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Udarbejdet af Synovate Vilstrup Jobnummer 14255 august 2006 Indhold Metode Hovedkonklusioner Tabeller Spørgeskema Metode Hovedkonklusioner

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere