Iværksætterundervisning. erhvervsuddannelser. Ekspertgruppens endelige rapport. Europa-Kommissionen Erhvervspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iværksætterundervisning. erhvervsuddannelser. Ekspertgruppens endelige rapport. Europa-Kommissionen Erhvervspolitik"

Transkript

1 Iværksætterundervisning i erhvervsuddannelser Ekspertgruppens endelige rapport Europa-Kommissionen Erhvervspolitik

2 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERVSPOLITIK Fremme af SMV'ers konkurrenceevne Iværksætteraktiviteter BEST-PROCEDURE-PROJEKTET: "IVÆRKSÆTTERUNDERVISNING I ERHVERVSUDDANNELSER" EKSPERTGRUPPENS ENDELIGE RAPPORT Endelig version November

3 Ansvarsfraskrivelse Dette projekt er gennemført af Europa-Kommissionen og eksperter inden for iværksætteruddannelse udpeget af de nationale myndigheder under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation - CIP ( ), der koordineres af Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik. Arbejdet er udført efter Kommissionens anvisninger, men synspunkterne i dette dokument afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning. Gengivelse er tilladt med kildeangivelse. Coverbilleder Fotolia (venstre: Monkey Business, øverst til højre: Lisa F. Young, nederst til højre: Andres Rodrigruez) Yderligere oplysninger: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Kontor E.1: Iværksætteraktiviteter Telefax: Oplysninger om andre projekter: Oplysninger om andre projekter, der gennemføres af Europa-Kommissionen i fællesskab med de nationale myndigheder for at fremme iværksættertankegangen og fremme iværksætteruddannelse kan findes på internettet på følgende adresse: 2

4 Indholdsfortegnelse MEDLEMMER AF EKSPERTGRUPPEN... 5 OVERSIGT INDLEDNING Baggrund Hvad er uddannelse i iværksætterånd, og hvorfor undervise i iværksætterånd? Målsætninger og metoder Definition af erhvervsuddannelse (EUD) i dette projekt OVERBLIK OVER DEN AKTUELLE SITUATION I EUROPA Generel oversigt Kort oversigt over udviklingen i nogle europæiske lande PROGRAMMER OG AKTIVITETER Hvad skal der undervises i, og hvordan? Indhold og metoder Lærere og uddannere Skole-virksomhedssamarbejde Evaluering af kvalitet, resultater og virkninger FAKTORER FOR SUCCES, RISICI OG HINDRINGER Faktorer for succes, og god praksis i at levere iværksætteruddannelse Risici og forhindringer NOGLE KSEMPLER PÅ GOD PRAKSIS HVORDAN MAN KOMMER VIDERE: EN STRATEGI FOR IVÆRKSÆTTERUDDANNELSE En sammenhængende ramme for iværksætteruddannelse Støtte til skoler og lærere

5 6.3. Samarbejde med virksomheder og interessenter Konklusioner ENDELIGE ANBEFALINGER TIL AKTION

6 MEDLEMMER AF EKSPERTGRUPPEN Land Navn Organisation Kontakt Belgien Ilse Boeykens Det Flamske Institut for Økonomi, Videnskab og Innovation Didier Clarinval Agenturet for Økonomisk Stimulation Bulgarien Milena Stoycheva Junior Achievement Bulgaria. Tjekkiet Lukas Hula Det Nationale Institut for teknisk og faglig uddannelse Danmark Steen Albertsen Undervisningsministeriet Tyskland Andreas Kepper Forbundsministeriet for Økonomi og Teknologi Estland Tiia Randma Estlands handels- og industrikammer Spanien Manuela Moreno Montoro Undervisningsministeriet Frankrig Brigitte Le Boniec Sammenslutningen af franske handels- og industrikamre (ACFCI) Patrick Feret Cité Scolaire de l Authie Italien Miriam Cresta Junior Achievement Italia Cypern Andreas Eleftheriou Undervisnings- og kulturministeriet Letland Sarmīte Valaine Administration for Erhvervsuddannelse Litauen Daiva Bukantaité Vytautas Magnus Universitetet Luxembourg Gérard Zens Undervisningsministeriet Ungarn Ildiko Leskone- Kecskes Ministeriet for National Udvikling og Økonomi hu Malta Yvonne Pulis Malta College of Arts, Science & Technology Norge Jarle Tømmerbakke Ungt entreprenørskap 5

7 Østrig Gabriele Schmid Økonomi-, familie- og ungdomsministeriet Polen Jacek Falkowski Undervisningsministeriet Rumænien Gabriela Ciobanu Undervisnings-, forsknings- og ungdomsministeriet Slovakiet Nadežda Redlich Michalská Undervisningsministeriet Slovenien Dominika Sambolič JAPTI det offentlige slovenske agentur for iværksættervirksomhed og udenlandske investeringer Finland Tarja Riihimäki Undervisningsministeriet Sverige Ylva Malm Skolverket (Undervisningsministeriet) Storbritannien Ron Downing Institut for erhvervsinnovation og kendskaber Europa- Kommissionen Simone Baldassarri Generaldirektoratet for Erhvervspolitik Organisationer, der deltager som observatører: Europen-Pen International Suzana Temkov JA-YE Europe Caroline Jenner 6

8 RESUMÉ Iværksætterånd refererer til et individs evne til at omsætte idéer til handling. Iværksætterprogrammer og -moduler tilbyder de studerende redskaber til at tænke kreativt og til at være en effektiv problemløser. Uddannelse i iværksætterånd kan være særdeles effektiv i erhvervsfaglig grunduddannelse, hvor de studerende er tæt på at påbegynde deres arbejdsliv og selvstændig virksomhed kan være en værdifuld mulighed for dem. Erhvervsuddannelse (eud) antager forskellige former i forskellige lande, men også inden for det enkelte land. Denne rapport fokuserer på grundlæggende erhvervsuddannelse (især på ungdomsuddannelserne og korte videregående uddannelser). Iværksætterånd er inkluderet i de nationale læseplaner for faglig uddannelse i de fleste europæiske lande, i det mindste til en vis grad. Desuden rapporterer nogle lande, at mellem 90 % og 100 % af de studerende på erhvervsuddannelserne deltager i iværksætterprogrammer på et tidspunkt i løbet af deres erhvervsuddannelsesforløb. Men programmer og aktiviteter inkluderet i disse tal kan variere meget i intensitet og effektivitet. Under alle omstændigheder er der generelt en opfattelse af, at der stadig er et hul, der skal lukkes. Nogle vigtige årsager til de konstaterede mangler er følgende: iværksætterånd er ikke inkluderet i alle dele af eud -systemet studerendes deltagelse er begrænset pædagogiske metoder er ineffektive den praktiske del af iværksætterånden mangler lærere er ikke fuldt kompetente iværksætterånd er ikke knyttet til bestemte faguddannelser eller erhverv erhvervsfolk er ikke tilstrækkeligt inddraget. Derfor fremgår det, trods nogle opmuntrende data, at omfanget og effektiviteten af iværksætteruddannelse i Europas erhvervsskoler stadig er langt fra at være fuldt tilfredsstillende. En delvis manglende kompetence fra lærernes side opfattes i mange tilfælde som et problem, i hvert fald hvad angår deres praktiske erfaring med iværksætterånd. Der er i høj grad behov for forbedring på dette område. De fleste lande rapporterer, at nogle kurser om iværksætterånd udbydes til lærerne, men kun få tilbyder en systematisk tilgang. På den anden side synes der ikke at være nogen større administrative hindringer for samarbejde mellem skoler og virksomheder, og denne form for samarbejde er generelt godt etableret, særligt i lande, hvor der findes vekseluddannelse. Det kan dog være vanskeligt at sikre deltagelse af små virksomheder og mikrovirksomheder. Uafhængigt af erhvervsuddannelsesområdet er den mest effektive måde at undervise i iværksætterånd at få de studerende til at deltage i konkrete projekter og aktiviteter med fokus på "learning by doing" og opnåelse af reel erfaring med iværksætterånd. Problemdrevet og erfaringsorienteret uddannelse er afgørende for at fremme iværksættertankegang og -evner. De mest almindeligt anvendte undervisningsmetoder er forelæsninger, computersimuleringer, erhvervsrollespil, elevvirksomheder, projektarbejde og gruppearbejde, virksomhedsbesøg og praktikophold. Selv om en bred vifte af pædagogiske værktøjer er på 7

9 plads, synes der dog generelt at være en forskel mellem de pædagogiske metoder, der anses for at være mest effektive, og dem, der i øjeblikket anvendes. En forklaring kan være, at ikke alle lærere vælger eller er i stand til at bruge aktive undervisningsmetoder. Et andet problem er knyttet til manglen på en tværfaglig måde at arbejde på konkrete projekter. Den nuværende situation er, at de fleste lærere ikke er blevet undervist i iværksætterånd. Derfor kan de være uvidende om den rette tilgang til undervisning i iværksætterånd. Grundlæggende og videregående uddannelse af lærere er af største betydning, men iværksætteruddannelse indgår endnu ikke systematisk i uddannelsesprogrammer for undervisere. I mange tilfælde varetages efteruddannelsen af eksterne organisationer. Den mest effektive måde at sikre, at lærerens kompetence på dette område er tilstrækkelig og up to date ville være at gøre iværksætterånd til en obligatorisk del af læreruddannelsen. Det er også vigtigt at tilbyde efteruddannelse til de lærere, som allerede har afsluttet deres grunduddannelse. For offentlige myndigheder ville det første skridt til en sammenhængende strategi være at nedsætte et styrelses- eller koordinationsudvalg for uddannelse i iværksætterånd, på nationalt eller regionalt plan, med repræsentanter fra både undervisnings- og økonomiministeriet og med deltagelse af andre relevante afdelinger og organisationer (herunder erhvervsorganisationer og ngo'er). Som et efterfølgende trin vil indførelse af iværksætterånd som et eksplicit mål i undervisningsplanen være et klart signal om, at dette er vigtigt for alle studerende. Desuden vil det gøre det lettere for lærere at bruge undervisningstimer på emnet. Der kan nu ses en generel tendens til et skift af de nationale læseplaner fra indhold til kompetencer. Denne proces bør fortsætte: At styrke kompetencebaseret undervisning og læring gør det lettere for iværksætterånd at indgå i skolernes programmer. Blandt andre anbefalede tiltag for offentlige myndigheder kan nævnes følgende: gøre karriereudforskning obligatorisk, og inkludere iværksætterånd i erhvervsvejledning yde rådgivning til skoler og lærere i udformningen af eud -læreplaner og udbrede gode erfaringer og praksis mellem erhvervsskoler støtte de nonprofit-organisationer og ngo'er, hvis mission er at fremme og levere iværksætteruddannelse, og som fungerer som mellemled mellem erhvervsskoler og virksomheder. På deres ansvarsniveau bør erhvervsskoler: udvide iværksætterånd til alle studieretninger inden for erhvervsuddannelser: etablere en forbindelse mellem praktisk uddannelse inden for specifikke studier med henblik på iværksætterånd og yde støtte til studerende med interesse for opstart af en virksomhed gøre brug af metoder baseret på reelle erfaringer (projektarbejde med virkelige virksomheder eller med lokalsamfundet, mini-virksomheder etableret af studerende osv.) 8

10 sikre adgang til eksperter (fra virksomheder, erhvervsorganisationer og ngo'er), som kan tilbyde uddannelse og løbende støtte. Endelig har også andre aktører en vigtig rolle at spille: erhvervsorganisationer skal fremme partnerskaber mellem erhvervsskoler og virksomheder og motivere flere erhvervsfolk til at blive involveret i iværksætteruddannelse Europa-Kommissionen har sin rolle i at bidrage til udveksling af god praksis, erfaringer og metoder, for at skabe forståelse og sørge for overvågning og benchmarking af processen i EU's medlemsstater. 9

11 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Hvis man ønsker en vellykket gennemførelse af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse har Europa brug for at stimulere iværksættertankegang blandt unge, fremme innovative nystartede virksomheder og fremme en kultur, der er mere imødekommende for iværksætterånd og vækst i små og mellemstore virksomheder. Den vigtige rolle, som uddannelse spiller i at fremme iværksætterkulturens holdninger og adfærd, og som starter allerede i grundskolen, er nu almindeligt anerkendt. Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2006 understregede behovet for et positivt iværksætterklima generelt og for rammer, der letter og fremmer iværksætterkulturen, og opfordrede medlemsstaterne til at indføre større foranstaltninger, herunder iværksætteruddannelse. Efter den europæiske konference i Oslo i oktober 2006, som præsenterede et væld af eksempler på god praksis, offentliggjorde Kommissionen "Oslodagsordenen for iværksætteruddannelse i Europa" 1. Idéen var at skabe en menu, hvorfra alle berørte parter kunne vælge egnede emner Hvad er uddannelse i iværksætterånd, og hvorfor undervise i iværksætterånd? Iværksætterånd er evnen til at føre idéer ud i livet. Det kræver kreativitet, innovation og risikovillighed samt evne til at planlægge og forvalte projekter for at nå bestemte mål. Iværksætterånd er et aktiv for individet i dagligdagen i hjemmet og samfundet, hjælper arbejdstagerne med at være bevidst om deres arbejdes funktion og ruster dem til at udnytte muligheder og er det grundlag, som iværksættere har brug for for at starte en samfundsmæssig eller erhvervsmæssig aktivitet 2. Iværksætteruddannelser bør ikke forveksles med generelle erhvervsmæssige eller økonomiske uddannelser, da målet med iværksætteruddannelser er at fremme kreativitet, innovation og selvstændig virksomhed. I dette projekt blev det derfor vedtaget, at eksisterende aktiviteter og programmer betegnes som iværksætteruddannelse, hvis de omfatter mindst to af følgende elementer: a) Udvikle de personlige egenskaber og generelt gældende (horisontale) færdigheder, som danner grundlag for iværksættertankegang og adfærd. b) Øge elevernes bevidsthed om selvstændig virksomhed og iværksætterånd som mulige karrieremuligheder. c) Arbejde med konkrete virksomhedsprojekter og -aktiviteter, for eksempel, at studerende driver mini-virksomheder. 1 Se: 2 Kommissionens meddelelse "Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring". KOM(2006) 33 endelig. 10

12 d) Levere specifikke erhvervsfærdigheder og viden om, hvordan man starter og driver en virksomhed. Iværksætterprogrammer og -moduler tilbyder de studerende værktøjer til at tænke kreativt, til at være en effektiv problemløser, til at analysere en forretningsidé objektivt og til at kommunikere, netværke, lede og evaluere et givet projekt. Studerende føler sig mere trygge ved at etablere deres egen virksomhed, hvis de kan afprøve deres idéer i et uddannelsesmæssigt, støttende miljø. Imidlertid er fordelene ved iværksætteruddannelsen ikke begrænset til at styrke nystartede virksomheder, innovative projekter og nye arbejdspladser. Iværksætterånd er en kompetence for alle, og den hjælper unge til at være mere kreative og med selvtillid i, hvad de forpligter sig til. I henstillingen fra Europa-Parlamentet og Rådet af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring 3 omtales "følelse af initiativ og iværksætterånd" som en af otte nøglekompetencer, der skal indlæres i alle faser af undervisning og uddannelse. Fælles analyse foretaget af Kommissionen 4 og de nationale myndigheder viser, at selv om en lang række initiativer om uddannelse i iværksætterånd er i gang på alle niveauer i hele EU, er de fleste af dem hverken integreret i læseplanen eller udgør en del af en sammenhængende ramme, og at de fleste studerende som et resultat heraf endnu ikke kan deltage i iværksætterkurser og -programmer. Iværksætteruddannelse kan være særdeles effektiv i erhvervsmæssig grunduddannelse, hvor de studerende er tæt på at påbegynde deres arbejdsliv og selvstændig virksomhed kan være en værdifuld mulighed for dem. Imidlertid mangler en egentlig fokusering på iværksætterkultur i de fleste tilfælde, da hovedopgaven anses som værende at producere kvalificeret arbejdskraft Mål og metoder Dette europæiske projekt blev udviklet under programmet for konkurrenceevne og innovation - CIP ( ) 6, ved hjælp af "Best procedure". "Best procedure" blev (i henhold til et mandat fra Rådet i Lissabon i 2000) oprettet for at fremme udvekslingen af bedste praksis og at skabe synergi mellem de eksisterende processer. Best-procedure-projekterne analyserer emner af interesse for Kommissionen og de nationale myndigheder til at skabe en bedre forståelse af deres karakter og af det arbejde, der udføres omkring dem, og for at identificere bedste praksis /962/EF, EUT L 394/10. 4 "Best procedure"-projekter. Endelige rapporter er tilgængelige på: 5 Endelig rapport fra ekspertgruppen, Best-projekt: om iværksætteruddannelse, "Uddannelse for iværksætterånd", november Kommissionens beslutning K (2009) 32 af 14. januar 2009 om oprettelse af et iværksætter- og innovationssamfund. Arbejdsprogram for 2009 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF. 11

13 Målet er at fremme politiske ændringer i medlemsstaterne og i de øvrige deltagende lande, og et af de væsentligste elementer i denne metode er, at projekterne gennemføres i fællesskab af Kommissionen og de relevante nationale myndigheder. Dette projekt bygger på Kommissionens meddelelse Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring, der blev vedtaget i februar 2006, og på Oslodagsordenen for iværksætteruddannelse i Europa. En ekspertgruppe blev nedsat for at indsamle og udveksle oplysninger om undervisning i iværksætterånd i erhvervsuddannelserne, og til at foreslå passende foranstaltninger. Nationale regeringer blev af Kommissionen opfordret til at udpege en ekspert. Repræsentanter for en række europæiske organisationer og netværk, der er aktive på området, blev også opfordret til at deltage som observatører (den fuldstændige liste over eksperter findes i begyndelsen af denne rapport). Som en del af sit arbejde har ekspertgruppen gennemgået de eksisterende programmer og eksempler på god praksis. Mere specifikt var de vigtigste mål for dette arbejde følgende: - at kortlægge de eksisterende programmer og de mest almindeligt anvendte undervisningsmetoder - at indsamle oplysninger om eksisterende god praksis og give eksempler herpå - at identificere faktorer for succes og de vigtigste hindringer - at identificere og udveksle bedste praksis til at fremme undervisning i iværksætterånd - at fremme udvekslingen af erfaringer - at fremhæve betydningen af offentlige politikker og identificere relevante støtteforanstaltninger - at drage konklusioner og anbefalinger med henblik på politiske tiltag. Gruppens opgaver var at samle den nødvendige ekspertise til at tilvejebringe information og data om de eksisterende programmer, for at sikre samarbejde med og aktiv inddragelse af de nationale myndigheder i de deltagende lande. Ud over de 23 EU-medlemsstater har også Norge besluttet at deltage i denne aktivitet Definition af erhvervsuddannelse (EUD) i dette projekt Erhvervsrettet uddannelse adskiller sig fra akademisk uddannelse i pensum og i forsøget på generelt at forberede de studerende til bestemte typer af erhverv og i nogle tilfælde en direkte adgang til arbejdsmarkedet. EUD antager forskellige former i de forskellige lande, men også i det enkelte land. Indledende erhvervsuddannelse fører normalt til et certifikat på gymnasialt niveau. Under hensyntagen til forskellene mellem de europæiske lande er den definition af erhvervsuddannelserne, der anvendes i dette projekt, bred, og omfatter alle faglige, tekniske og merkantile skoler og gymnasier, og alle mulige områder af specialkurser. Projektet betragter derfor som "faglig" al uddannelse, der adskiller sig fra almen eller akademisk uddannelse. 12

14 Dette projekt fokuserer på erhvervsfaglig grunduddannelse i formelle uddannelsessystemer. Dette uddannelsesniveau anses for svarende til en gymnasial erhvervsfaglig uddannelse (ISCED-niveau 3), og kort videregående uddannelse (ISCED-niveau 4). Men uddannelse for bestemte erhverv kan også gives på videregående niveau i nogle lande, og grænserne mellem post-sekundære og tertiære uddannelser er ikke altid klart defineret. Derfor er, afhængigt af den specifikke situation i de enkelte lande, ISCED-niveau 5B også taget i betragtning. Alderen for studerende, der deltager i den erhvervsfaglige grunduddannelse varierer afhængigt af det nationale system, der spænder fra omkring 14 år (i Belgien) til 29 år (i Sverige). Endvidere er grænser mellem grundlæggende og videregående faglig uddannelse ikke altid klart defineret. Ovennævnte aldersspredning giver et eksempel på den brede målgruppe, der behandles i dette arbejde. Erhvervsfaglige uddannelser og kurser, der omfatter voksne og virksomhedens personale er ikke medtaget. Bidrag fra nationale eksperter fremhævede de store forskelle i eud-systemerne i de europæiske lande, og det store udvalg af erhvervsskoler og forløb, selv inden for samme land. Grundlæggende erhvervsuddannelse kan være skolebaseret, eller den kan gives dels i skolen og dels i en virksomhed (som i vekseluddannelse). Den tiltænkte aldersgruppe kan variere meget, afhængigt af forskellige forløb og ind- og udgangspunkter. I mange tilfælde får eksterne organisationer (såsom ngo'er) ansvaret for at køre iværksætterprogrammer baseret på praktiske erfaringer, for eksempel gennem brug af simulationer eller mini-virksomheder. Følgende centrale spørgsmål er generelt blevet identificeret og fortjener særlig opmærksomhed: skole-virksomhedssamarbejde og åbning af uddannelsesinstitutioner til omverdenen, læreruddannelse, brug af projektarbejde, simuleringer og elevvirksomheder, de mest effektive metoder, forskning i og evaluering af effekten af iværksætterkulturprogrammer. 13

15 2. OVERBLIK OVER DEN AKTUELLE SITUATION I EUROPA 2.1. Generel oversigt Iværksætterånd er inkluderet i de nationale læseplaner for faglig uddannelse i de fleste europæiske lande, i det mindste til en vis grad. I nogle af disse lande (som i Estland, Spanien og Polen) er deltagelse obligatorisk, men i de fleste tilfælde er iværksætterånd et valgfrit emne, eller det er kun obligatorisk i visse dele af det faglige uddannelsessystem og ikke i andre. Det er dog interessant at bemærke, at selv i de lande, hvor iværksætterundervsining indgår i de nationale læseplaner, er der i de fleste tilfælde en opfattelse af, at situationen endnu ikke er tilfredsstillende, og at der stadig er et hul, der skal lukkes. Dette kan være relateret til omfanget af deltagelse af skoler og studerende eller til effektiviteten af de anvendte metoder. Nogle vigtige årsager til de konstaterede mangler er følgende: de pædagogiske metoder er ineffektive iværksætterundervisning er ikke inkluderet i alle dele af eud -systemet de studerendes deltagelse er begrænset lærerne er ikke fuldt ud kompetente erhvervsfolk er ikke tilstrækkeligt inddraget den praktiske del af iværksætterundervisningen mangler iværksætterundervisning er ikke knyttet til bestemte faguddannelser eller erhverv. Mindst ni lande (Østrig, Cypern, Estland, Ungarn, Luxembourg, Polen, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige) rapporterer også, at mellem 90 % og 100 % af de studerende på erhvervsuddannelserne deltager i iværksætterprogrammer på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb. Imidlertid er disse tal er kun vejledende, mens programmer og aktiviteter, der indgår i ovennævnte data, kan variere meget i intensitet og effektivitet. Under alle omstændigheder er der selv i nogle af de nævnte lande mangler i den iværksætteruddannelse, der tilbydes. Derfor fremgår det, trods nogle opmuntrende data, at optagelsen og effektiviteten af iværksætteruddannelse i Europas erhvervsskoler stadig er langt fra at være fuldt tilfredsstillende. Ca. halvdelen af de lande, der deltager, rapporterer, at specialkurser for selvstændig virksomhed er fuldt integreret i alle iværksætterkurser. I andre tilfælde er formålet med uddannelse i iværksætterånd bredere, sigter snarere mod at udvikle elementære iværksætterfærdigheder, og uddannelse af selvstændig virksomhed indgår kun i nogle særlige studieområder. En delvis manglende kompetence fra lærernes side opfattes i mange tilfælde som et problem, i hvert fald hvad angår deres praktiske erfaring med iværksætterundervisning, i nogle tilfælde mangler lærererne også teoretiske viden. Der er i høj grad behov for forbedring på dette område. De fleste lande rapporterer, at nogle kurser om iværksætterånd udbydes til lærerne, men kun få tilbyder en systematisk tilgang. Der synes ikke at være nogen større administrative hindringer for samarbejde mellem skoler og virksomheder, og denne form for samarbejde er generelt godt etableret. Det store flertal af 14

16 lande rapporterer også, at det ikke er for vanskeligt for skolerne at finde iværksættere og erhvervsfolk, som vil komme til klasseværelset. Et positivt resultat vil normalt afhænge af skolens eller lærerens proaktive initiativ. Så dette opfattes ikke som et stort problem i de fleste tilfælde.det kan dog være vanskeligt at sikre deltagelse af små virksomheder og mikrovirksomheder. Non-profit organisationer (ngo'er) spiller en vigtig rolle i organiseringen af iværksætteruddannelser i EUD-skoler, især ved at tilbyde programmer baseret på praktiske erfaringer og arbejde på projekter. De har normalt tætte forbindelser til erhvervslivet, og får ofte en form for støtte fra offentlige myndigheder. I særdeleshed fremmer europæiske netværk såsom Junior Achievement-Young Enterprise (JA-YE) 7 og Europen-Pen 8 i stort omfang minivirksomheds- eller firmapraksisprogrammer, hvor de studerende skal arbejde på deres reelle eller virtuelle virksomhed. Disse programmer er udbredte og de er til stede i alle europæiske lande (f.eks. rapporterer JA-YE, at 80% af eud -skolerne i Danmark og 66 % af eud -skolerne i Norge tilbyder de studerende muligheden for at skabe deres minivirksomhed)

17 2.2. Kort oversigt over udviklingen i nogle europæiske lande Østrig Uddannelse i iværksætterånd er en del af pensum i skoler og gymnasier, der underviser i tekniske fag og driftsøkonomi, på deltidsfagskoler for lærlinge, på skoler og gymnasier for turisme, og kollegier for landbrug og skovbrug. Så alle eud -skoler og gymnasier omfatter nogle iværksætterkulturkomponenter i læseplanen. I nogle læseplaner er iværksætterånd og ledelse et specialistfagområde. Belgien Den nuværende situation er forholdsvis ens i Flandern og Vallonien, med en ganske bred vifte af aktiviteter til rådighed. Både offentlige og private aktører tilbyder forskellige iværksætteråndsaktiviteter eller -projekter som supplement til det traditionelle uddannelsessystem. Iværksætterånd er ikke integreret i læseplanen, så de studerendes deltagelse er kun obligatorisk i visse studieområder. For hovedparten af de studerende er deltagelsen frivillig. I praksis er det ofte læreren eller skolens direktør, der beslutter, om de studerende deltager eller ej. De fleste aktiviteter eller projekter er åbne for alle typer af skoler. Kun få fokuserer på erhvervsskoler. For at forbedre udnyttelsen af "frivillige aktiviteter" i skolerne har den vallonske regering fremmet et koordineret program for omkring 15 certificerede aktioner (fra grundskolen til universitetet), der anbefales til lærerne. Programmet, kaldet "Vi har alle et es i os" 9, bliver ledet af "agenturet for økonomisk stimulering". Bulgarien For erhverv, der kræver faglige kvalifikationer på tredje niveau, er iværksætterånd et obligatorisk fag for alle studerende. For erhverv, der kræver faglige kvalifikationer på første eller andet niveau, med undtagelse af det faglige felt "virksomhedsledelse og -administration", er iværksætterånd valgfri. Elev-minivirksomheder indgår i undervisningen i iværksætterånd som et valgfrit emne i erhvervsrettede og ikke-økonomiske gymnasier i 10. og 11. klasse. Sessioner er enten to gange om ugen (72 timer) eller fire gange om ugen (144 timer). Cypern Iværksætterånd er inkluderet i de nationale læseplaner for alle skoler i tekniske og faglige uddannelser. Der tilbydes ingen specialiserede iværksætteråndsprogrammer eller -aktiviteter, men alle fag omfatter iværksætteråndskomponenter efter behov. Den nationale strategi for iværksætterånd i almen undervisning til 2010 har til formål at give iværksætteruddannelse for alle lærere på tekniske og faglige uddannelser. Tjekkiet Tjekkiet har to vigtige programmer, begge baseret på praktisk erfaring: Praktikvirksomheder og Junior Achievement Student Company Programme (elev-minivirksomheder). Praktikvirksomheder figurerer i forbindelse med pensum ikke som et obligatorisk fag, men 9 16

18 som et værktøj, der kan bruges til at lette erhvervserfaring. Dog afhænger iværksætteruddannelse i høj grad af skolernes vilje til at deltage i disse programmer. Danmark I Danmark kombinerer erhvervsuddannelserne typisk undervisning (1/3) med virksomhedspraktik (2/3). Undervisning i innovation og iværskætteri er indarbejdet i formålet for erhvervsuddannelserne og er obligatorisk for en del af erhvervsuddannelserne. Undervisning i iværskætteri bør derfor altid tilbydes de studerende som valgfag. Situationen er lidt anderledes i de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvor deltagelse i iværksætterundervsining ligeledes er frivillige for eleverne, men et af de obligatoriske fag, "kommunikation og it", giver undervisning i kommunikation og innovativ tænkning i forhold til iværksætterånd og opstart af en virksomhed eller genererer idéer til en virksomhed. En nøgle til det danske eud-systems evne til "løbende fornyelse" af undervisningen er det danske forsøgs- og udviklingsprogram (fou), der skal fremme innovation og udvikling af den daglige praksis på erhvervsskolerne. Estland Iværksætterprogrammer og -aktiviteter findes i alle erhvervsuddannelserne i Estland. Siden 2006 er der blevet inkluderet iværksætterprogrammer i alle nationale læseplaner for erhvervsuddannelserne. Mindst 40 lektioner (1 studieuge) i alle programmer. Gennemsnittet er dobbelt så langt - 80 lektioner (2 studieuger). En række læseplaner tilbyder iværksætterprogrammer på 120 lektioner (3 studieuger) eller mere. Disse omfatter landbrug og gartneri, turisme, catering og andre serviceydelser, handel, brugskunst og kunsthåndværk. Udfordringerne for iværksætterprogrammer i erhvervsuddannelserne er for det meste forbundet med undervisningsmetoder. Der bør være en bredere vifte af teknikker som supplement til forelæsninger som det mest grundlæggende pædagogiske redskab. Frankrig Iværksætteruddannelse i Frankrig er knyttet til fagene "indtryk af erhvervslivet" og "karrierevejledning". Men denne type af uddannelse er ikke specificeret i de nationale læseplaner. Den udføres normalt på initiativ af lokale myndigheder, de enkelte skoler eller specialiserede organisationer gennem frivillige aktiviteter. Som et resultat heraf er, på trods af visse fremskridt på det seneste, initiativ og iværksætterånd ikke endnu bredt anerkendt i det franske uddannelsessystem. Tyskland Alle læseplaner for erhvervsuddannelserne, som bliver fastsat af Kultusministerkonferenz (den stående konference af undervisningsministre) præciserer, at erhvervsskolerne skal give et indblik i forskellige former for beskæftigelse, herunder iværksætterånd, for at støtte en karriere- og livsplan, der også omfatter selvstændig virksomhed. Alle erhvervsskoler er nødt til at operere i denne sammenhæng, så iværksætterrelaterede måder at tænke og handle på indgår som en del af det fastlagte pensum. Men iværksætterkultur er endnu ikke inkluderet i alle anerkendte eud -kurser; skoleprogrammer indeholder stadig for lidt om start af nye virksomheder og iværksætterånd. Selv om de indledende skridt er taget, bør fremtidig modernisering af EUD systematisk inddrage iværksætterånd. 17

19 Ungarn Iværksætterånd er en grundlæggende kompetence i de ungarske nationale læseplaner, men læseplanernes indhold har forskellig vægt i de 21 faglige grupper af Ungarns nationale kvalifikationsregister. På nuværende tidspunkt tilbyder det ungarske kompetencebaserede og modulopbyggede erhvervsuddannelsessystem 422 kvalifikationer. Flere moduler indeholder iværksætterprogrammer, så iværksætterånd indgår i de fleste af kvalifikationerne. Hvor faglige kvalifikationer ikke dækker iværksætterånd, kan skolerne undervise i det uden for det obligatoriske pensum, og et flertal af dem gør det. Italien Iværksætterånd er ikke inkluderet i den etablerede nationale læseplan for erhvervsuddannelserne. Men lovgivningen opfordrer skoler til at fremme en tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagelse af de studerende er valgfri. Der er mange iværksætterprogrammer med "lokal/regional" fokus, der støttes af den private sektor og offentlige institutioner, der når frem til et mindre antal studerende. Der tilbydes dog tre vigtige iværksætterprogrammer på nationalt plan, herunder mulighed for studerende til at arbejde på praktikvirksomheder og mini-virksomheder. Luxembourg Uddannelse i iværksætterånd er i nogle tilfælde indlejret i skoleforløbet (f.eks. inden for landbrug og hoteller/restauranter, hvor elev-minivirksomheder også bruges), og den kan tilbydes i valgfrie kurser, der afholdes selvstændigt af skoler, eller den kan tilbydes som en aktivitet uden for læseplanen (dvs. uden for den normale skoletid). Mini-virksomheder og uddannelsesvirksomheder bruges som et pædagogisk redskab, og regeringen har sammen med den private sektor nedsat en nonprofitorganisation til fremme af iværksætterkulturen blandt skoler. Men denne type uddannelse er endnu ikke tilgængelig for alle studerende, og en tværfaglig tilgang mangler: Undervisning i iværksætterånd er stadig alt for ofte begrænset til økonomisk relaterede kurser. Litauen Nationale rammedokumenter om erhvervsuddannelserne bestemmer, at iværksætterånd skal integreres i alle programmer, men der er ingen praktiske retningslinjer for at gennemføre dem. Som følge heraf er iværksætterånd ikke nævnt i uddannelsesprogrammer, der tilbydes af erhvervsskolerne. Så selv om nogle skoler fremmer de mest generiske iværksætterevner, råder studerende, der udgår fra en erhvervsskole normalt ikke over særlige iværksætterkompetencer. Malta I Malta findes ingen national læseplan for erhvervsuddannelserne og iværksætterånd indgår ikke formelt i skolernes programmer som et emne i sig selv, med undtagelse af et obligatorisk modul om iværksætterånd, som køres på et særligt it-kursus på Malta College of Arts, Science & Technology. På den anden side er der i de fleste af kurserne andre aktiviteter og initiativer, der tager sigte på at fremme iværksætterkulturen. Disse omfatter deltagelse i minivirksomheder, praktikophold og fritidsaktiviteter såsom fundraising til velgørenhed. 18

20 Norge Iværksætterånd er nævnt i generelle vendinger i de nationale læseplaner, og der er en åbning for iværksætterprogrammer i erhvervsuddannelse i mindst 7 ud af 9 emner. Men iværksætteruddannelse er ikke obligatorisk. Det er op til den lokale skole at afgøre, hvilke metoder, man ønsker at bruge, og om, hvorvidt og hvordan man kan indføre iværksætterånd. Studerendes deltagelse i iværksætterprogrammer er valgfri, hvis skolens ledelse prioriterer den slags programmer i den lokale plan. Hvis det er en prioritet for skolen, så er det kun obligatorisk for de studerende, hvis lærerne giver programmet prioritet. Den vigtigste leverandør er JA-YE Norge (Ungt Entreprenørskap). Regeringens strategiske plan om iværksætteruddannelse opstiller mål og visioner, og JA-YE er en del af strategien. Aktiviteter når ud til 300 ud af omkring 450 erhvervsskoler. Den vigtigste aktivitet er Company Programme (elev-minivirksomheder), med et gennemsnit på 4-5 timer hver uge i 30 uger. Ca af disse selskaber kører i erhvervsuddannelserne hvert år, med deltagelse af ca studerende. I 2009 lancerede regeringen en handlingsplan for at følge op på den strategiske plan. Polen I Polen indeholder læseplaner for alle typer af gymnasiale og korte videregående uddannelser emnet "Basic Entrepreneurship". Studerendes deltagelse er obligatorisk. Derudover omfatter alle eksamensstandarder for erhvervsfaglige kvalifikationer aspekter af iværksætterånd. Men den fremgangsmåde, der anvendes til at lære det, er ret teoretisk. Som et resultat erhverver fagskoleelever faglige kvalifikationer - når de er uddannet på arbejdspladsen som lærlinge - men ikke iværksætterkompetencer. Undervisningsministeriet er ved at forberede en reform af erhvervsuddannelserne, som kan gøre orienteret undervisning i iværksætterånd mere praksisorienteret. Rumænien I Rumænien indgår iværksætterånd i gymnasial teknisk og faglig uddannelse som følger: - inden for handels-, erhvervs- og turismeskoler er undersøgelse af iværksætterkultur gennem uddannelsesvirksomheder obligatorisk i en gymnasial uddannelse, - økonomi og anvendt økonomi er obligatoriske fag i alle områder af uddannelse, - kompetencerne teamwork, problemløsning og ikt er, sammen med en introduktion til erhvervslivet, obligatoriske for alle uddannelsesprogrammer i erhvervsuddannelserne. Programmer, der tilbydes af handels-, erhvervs- og turismeskoler, omfatter obligatoriske uddannelsesmoduler med fokus på opstart af virksomheder og selvstændig erhvervsvirksomhed, ved hjælp af uddannelsesfirmametoden. I 2007/2008 blev 890 træningsvirksomheder registreret hos det rumænske koorrdinationscenter for uddannelsesvirksomheder, der involverer anslået elever fra 146 erhvervsskoler. På andre uddannelsesområder som landbrug, ingeniører, fødevareindustrien, og transport, er der organiseret særlige iværksætteråndsaktiviteter som en del af de 20 % af læseplanen, der udvikles på lokalt niveau, i et partnerskab mellem skoler og lokale virksomheder. I postgymnasial uddannelse indgår uddannelsesprogrammer og specifikke iværksætteraktiviteter kun som en del af det obligatoriske pensum for handels-, erhvervs- og turismeuddannelse. 19

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET

KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET KLAR TIL LIVET FAG DU KAN BRUGE TIL NOGET SIDE 2 / handelsskolen.com KLAR TIL ET LIV MED UDFORDRINGER Har du lyst til et liv med handel og eksport? Eller med marketing og ledelse? Vil du rustes til en

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere