Fra frafald til fastholdelse på EUDuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra frafald til fastholdelse på EUDuddannelserne"

Transkript

1 Fra frafald til fastholdelse på EUDuddannelserne - med særlig fokus på minoritetsunge Bjarne Togsverd Studienummer: Vejleder: Solveig Brander Eksamen: juni 2007 JCVU Modul: Vejledning og samfund Opgave: anslag fordelt på 12 sider Må udlånes

2 Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Problemstilling Side 1 Den store interesse for frafald Side 1 Hvorfor jeg er optaget af denne problemstilling Side 1 Problemformulering Side 1 Valg af metoder Side 2 Hvorfor er afbrud et interessant emne Side 2 Hvorfor afbryder de unge, og hvorfor får de sidste 20 % ikke en ungdomsuddannelse Side 3 EUD-uddannelsernes opbygning i historisk lys Side 4 Hvilken rolle spiller Reform 2000 i forhold til afbrud og fastholdelse i uddannelse Side 5 Hvad ligger der bag regeringens målsætning om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse Side 6 Hvilke indsatser skal der til, for at flere unge og herunder flere tosprogsunge gennemfører en ungdomsuddannelse Side 7 Bordieus forståelse af uddannelse Side 9 Perspektivering og forsøg på konklusion Side 10 Hvad jeg vil uddybe ved fremlæggelsen Side 12 Litteraturliste Bilag 1. Frafald på ungdomsuddannelserne Bilag 2. Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

3 Problemstilling: Der er et stort frafald på teknisk skole ikke mindst på grundforløbet og ikke mindst blandt unge med en anden etnisk baggrund end dansk. På landsplan afbryder 60 % af de minoritetsunge et forløb på teknisk skole. 1 UU Århus har opgjort, at afbrudstallet for de tosprogede unge 2 er 2½ gange større end de etniske danskere. Frafaldet fra EUD-uddannelserne for alle unge er væsentlig større end fra de gymnasiale uddannelser. Den store interesse for frafald: Er frafaldet i det hele taget et problem? Er der ikke bare tale om et omvalg? Igen med reference til UU Århus ved vi, at de unge ikke umiddelbart går videre i uddannelse. 1 år efter en afbrudt uddannelse er således kun ca. 42% atter i uddannelse. I dag opnår ca. 80 % af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Fra statens/ samfundets side er der en stor interesse i, at restgruppen får en ungdomsuddannelse. Hvad ligger der bag denne interesse? Selve målsætningen er ikke ny. Hvorfor optræder den netop i disse år med så stor vægt? Hvorfor jeg er optaget af denne problemstilling? Jeg er ansat som vejleder og koordinator i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Som vejleder arbejder jeg med overvejende unge tosprogede fra 2 Vestbyskoler og sidder i modtagelsen i Jobcenter Århus, hvor alle, der søger vejledning eller kontanthjælp og er under 25 år, skal tale med en UU-vejleder. Som koordinator arbejder jeg bl.a. med tosprogede og sidder med statistik i UU for de årige. Som medarbejder i UU lever vi midt i en medie og politisk virkelighed. Eksempel: Når JP Århus har en artikel: Hver anden ung indvandrer mangler en uddannelse afføder det straks en byge af spørgsmål fra de politiske partier til UU Århus. Problemformulering: Hvad er årsagen til, at mange unge og herunder unge med en anden etnisk baggrund end dansk ikke gennemfører en EUD-uddannelse? Hvad skal der til for, at flere unge og herunder unge med en anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en EUD-uddannelse? Spørgsmål, jeg ønsker svar på? Hvem er de 20 %, der ikke får en ungdomsuddannelse? Hvorfor er der mange tosprogede, der ikke får en ungdomsuddannelse? Passer de unge ikke til uddannelserne? Passer uddannelserne ikke til de unge? Afgrænsning: Undersøgelsen handler ikke om tidligere kuratorunge altså specialundervisningselever. Jeg har valgt ikke at medtage en undersøgelse af de tosprogedes kultur som årsag til afbrud, fordi min undersøgelse i så fald ville blive for omfattende. Mit fokus vil være EUD- uddannelserne på teknisk skole. 1 Bilag 1. Frafald på ungdomsuddannelserne. Lånt fra oplæg af Ulla Højmark Jensen 2 I dette afsnit er det lykkedes mig sprogligt at benævne målgruppen på 3 forskellige måder: De mere politiske korrekte: som unge med en anden etnisk baggrund end dansk og minoritetsunge til den sidste: tosprogede unge/ tosprogsunge. Jeg vil overvejende benytte mig af den sidste formulering. Der er fra undervisningsministeriets side netop udsendt en ny definition af målgruppen.

4 Selve opgaven Valg af metoder: Jeg har i min opgave hentet baggrundsstof i allerede udgivet faglitteratur om emnet, men også betjent mig af de mange rapporter om uddannelse, som er udkommet de senere år. Nogle af rapporterne er udgivet af Undervisningsministeriet og består typisk af en pixi-udgave med tilhørende baggrundsrapport. Andre rapporter er udgivet af CEFU eller andre institutioner. Der er stor forskel i det datagrundlag, der ligger til grund for rapporterne og den efterfølgende bearbejdning og ligeledes i i formålet med rapporterne. Eksempelvis er Mønsterbryderprojektet et grundigt projekt, der er forløbet over 2 år byggende på gennemarbejdning af eksisterende litteratur om emnet, kvalitative undersøgelser, eksperimenterende aktiviteter,m.m. Flere af rapporterne står i indbyrdes afhængighed af hinanden. Mange af rapporterne fra Undervisningsministeriet skal ses i sammenhæng med 95 % målsætningen og den tilhørende lovgivning. Disse mange sammenhænge kunne i sig selv være et undersøgelsesprojekt værd. Undervejs benytter jeg mig af kvalitative interviews foretaget af mig november Mine egne undersøgelser kan først og fremmest bruges til pejlinger og kan på ingen måde sammenlignes med mere videnskabelige undersøgelser. Hvorfor er afbrud et interessant emne? Der er mange interessenter i problemstillingen: de mange afbrud. Fra EUD-uddannelsernes side er der selvfølgelig megen bevågenhed om emnet. Anette Lauridsen, vicedirektør ÅTS, foretager en sproglig skelnen mellem begreberne frafald og afbrud. Et frafald giver opfattelsen af, at eleverne er fortabte og står ude på gaden 3, hvorimod afbrud signalerer, at eleverne kan have foretaget et uddannelsesskift. 4 Anette Lauridsen skriver i forordet til SATS at fastholdelse er en samfundsopgave. Hun skriver, at ÅTS ikke er gode nok til at fastholde de unge i uddannelse, og at man på den lange bane skal arbejde med at kvalificere førstegangsvalget. Erhvervsuddannelserne som institutioner har også en tydelig interesse i at mindske frafaldet, da de er underlagt taxameterstyring. Fra arbejdsgiverside er man i disse år tydelig nervøs for, om man har kvalificeret og nok arbejdskraft ikke mindst med flaskehalsproblemer og med de kommende års demografiske problemer med den mindre gruppe erhvervsaktive i forhold til gruppen uden for arbejdsmarkedet. Det er i det lys, man skal se den øgede interesse fra erhvervslivets side for at få flere unge og ikke mindst tosprogsunge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I efteråret iværksatte Dansk Byggeri en landskampagne støttet af Integrationsministeriet, og sidst har Dansk Industri været på banen med tal, der fortæller, at kun halvdelen af alle tosprogsunge blandt de årige i Århus Kommune er i uddannelse. 5 3 Anette Lauridsen: Spot på ungdomsuddannelserne 4 Der eksisterer ikke nogen landsdækkende definition af, hvad et afbrud er. På Århus Tekniske Skole registrerer man det som et afbrud, hvis den unge har været tilmeldt uddannelsen, selv om de aldrig dukker op. UU Århus definition af afbrud skal man have været mødt frem til uddannelsesstedet, før det betegnes som værende et afbrud. 5 JP UU Århus egne tal viser målt februar 2007: at 56,8 % tosprogede var i uddannelse. Tager man tilflytterne væk, viser tallet 64,4 % altså 2/3 af de unge, som vi har fulgt, er i uddannelse.

5 Hvorfor afbryder de unge, og hvorfor får de sidste 20 % ikke en ungdomsuddannelse? Egentlig to spørgsmål, men også to sider af samme sag, fordi blandt de 20 % er mange, der på et tidspunkt har forsøgt sig med en ungdomsuddannelse. I Ungdom, identitet og uddannelse ser forfatterne, at ungdomsuddannelserne i dag bidrager i meget høj grad til de unges identitetsudvikling, og det har stor betydning for de unges valg af uddannelse. På selve uddannelsen hopper de fra, hvis den ikke giver dem en identitet, de kan stå inde for. Mange unge gør op med den klassiske lønarbejderidentitet, og det arbejde, de skal have, skal være et spændende, udfordrende og interessant arbejde, der giver mulighed for personlig udfoldelse. I den traditionelle arbejderidentitet er udholdenhed et vigtigt element, men udholdenheden er utrolig lav blandt mange unge i dag 6 og er ved at blive et generelt udviklingstræk i dag. Forfatterne bag bogen har rod i teorier om den kulturelle frisættelse og teorier om risikosamfundet. Ulla Højmark Jensen 7 beskriver i Unge uden uddannelse som begrundelse for fravalg af uddannelse et ungdomsmantra: Man skal være sig selv og at man kun skal gøre det, man har lyst til modsat tidligere fokus på forsørgelsen. Ud fra en interviewundersøgelse af unge uden uddannelse opstiller hun med udgangspunkt i Bourdieus kapitalbegreber: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital fire ungdomsprofiler: de vedholdende, de flakkende, de opgivende, de praktiske. Hun problematiserer, at man som samfund tillader de unge efter ni års skolegang at kunne vælge uddannelse fra. Hun giver ikke en enkelt institution skylden med stiller spørgsmålstegn ved, om grundskole, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet og vejledning sammen og hver for sig lever op til deres opgave. I Rapporten 4 år efter grundskole, der også tager et sociologisk udgangspunkt, påvises, at chancen for at blive placeret i restgruppen er større, hvis testresultatet i læsning og den unge selvvurdering i 9. klasse er lav. Den familiære baggrund gør sig gældende: en lav socioøkonomisk placering for moderen øger risikoen for, at den unge ender i restgruppen. Det er den kulturelt-økonomiske prægning, forældre har givet deres børn, som de efterfølgende vil kunne trække på. Det er de resursesvage unge, der ikke straks går i gang med en ungdomsuddannelse, fordi de er skoletrætte, ønsker at tjene penge eller har gode erfaringer med erhvervspraktik. De unge på teknisk skole har en langt tydeligere orientering mod praktisk arbejde og et lavere fagligt niveau end unge, der søger gymnasiet. Forklaringer som ovennævnte på unges afbrud eller valg af uddannelse i identitetsproblemer eller med forklaringer ud fra et sociologisk perspektiv gælder både etniske danske og tosprogsunge. Er der særlige faktorer, der gør sig gældende for tosprogsunges afbrud? Vi ved, at tosprogsunge i Århus Kommune afbryder 2½ gange så meget som etniske danske unge. 8 Baseret på et skøn er manglende faglige kompetencer 9, dårlige arbejdsvaner og andet uddannelsesønske de hyppigste årsager. 6 Knud Illeris m.fl.: Ungdom, identitet og uddannelse side Ulla Højmark Jensen: Unge uden uddannelse hvem er de og hvordan kan de vejledes? 8 Kilde UU Århus 9 Bilag 2 understøtter dette skøn

6 Dette skøn understøttes også af interviews med to vejledere Ruth Nissen og Anni West fra Århus Tekniske Skole november Dette interview angik tosprogedes afbrud fra ÅTS. Som årsager til afbrud anfører Ruth Nissen, at mange tosprogede har en lavere tærskel for sygdom end andre unge mennesker. De uddannelsesshopper, de er for unge og de mangler social og kulturel kapital. Anni West supplerer: det sproglige fundament er ikke tilstrækkeligt, og skiftet fra folkeskolen er for forvirrende. Går man til de unge selv, gennemførte jeg også i november 2006 interview med to unge tosprogede, der var faldet fra ÅTS. Den ene anførte som hovedårsag, at det skyldes udsigten til manglende praktikplads(frisør). Den anden udtalte: Det var ikke, som jeg havde forestillet mig. Den ene havde en oplevelse af teknisk skole, hvor det gik for hurtigt. Den anden en oplevelse af, at det var et stort sted at gå. Jeg følte mig næsten som et lille barn. I rapporten Udlændinge på ungdomsuddannelserne inddeles de unge udlændinge på erhvervsuddannelserne i 4 grupper efter grad af uddannelseskapital og grad af social kapital i et etnisk perspektiv. De isolerede, de selvbevidste, de fortrængende og de veltilpassede - en pendant til Vibeke Højmarks inddeling af de svage unge. De forskellige grupper af unges kapital fører også til forskellige begrundelser for afbrud. Eksempelvis er dårlige danskkundskaber, 10 utilstrækkelige faglige kundskaber og manglende sociale relationer med danskere især medvirkende til frafald for de isolerede, mens frafald blandt de selvbevidste og de veltilpassede i højere grad skyldes vanskeligheder med at skaffe praktikpladser. 11 En anden årsag er at uddannelsesvalget træffes i de etniske netværk. På uddannelserne mødes de unge med faglige krav, som de vanskeligt kan leve op til, og som er svære at begrunde i efterfølgende jobfunktioner. Der anføres årsager som læreres manglende forståelse af tosprogsunges læringsproblemer og problemer med projektarbejdsformen. Tosprogsunge oplever, at der stilles større krav til deres faglige kvalifikationer end til danske unge for at få en praktikplads. Konkluderende kan siges, at tosprogede som gruppe er meget forskelligartet og møder op med meget forskellige forudsætninger. Ligeledes må erhvervsuddannelserne se på sig selv? Kan man i højere grad end i dag inkludere tosprogsunge på uddannelserne? Men det store problem er fortsat manglen på praktikpladser til de unge tosprogede. Eksempelvis har ÅTS netop deltaget i et projekt, hvor også erhvervslivet i Århus har været inddraget. Teknisk skole har ved brug af mentorer løst deres del af opgaven, men erhvervslivet halter bagefter. På det organisatoriske niveau efterlyser erhvervslivet arbejdskraft, men når det kommer til den enkelte mester fravælger han for ofte de tosprogede. EUD-uddannelsernes opbygning i historisk lys Ungdomsuddannelserne er delt i 2 skarpt adskilte systemer: de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. De erhvervsfaglige uddannelser er udsprunget af lærlingeuddannelserne, der fungerede efter mesterlæreprincippet. Lærlingeuddannelserne blev fra 70 erne erstattet af efg-uddannelserne, der med en bred indføring i hovedområdet startede med et basisår inden valg af fag. Efg-uddannelserne blev i 1991 afløst af EUD- uddannelserne med en vidtrækkende reform i Bilag 2. Prøvegennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9.klasse. Lånt fra oplæg af Ulla Højmark Jensen. 11 Integrationsministeriet: Udlændinge på ungdomsuddannelserne side 21

7 På trods af disse ændringer af uddannelserne er de fortsat ramt af uløste problemer som store svingninger i tilgangen til uddannelserne og et stort frafald. Det store problem er praktikpladssituationen, og i de erhvervsfaglige uddannelserne er man i modsætning til de gymnasiale uddannelser ramt af beskæftigelsesudsigterne på kort sigt. Uddannelsernes indhold bestemmes af de faglige udvalg. Derfor er uddannelsernes indhold den dag i dag det politiske produkt af magtkampe. 12 Hvilken rolle spiller Reform 2000 i forhold til afbrud og fastholdelse i uddannelse? Strukturen i de erhvervsfaglige uddannelser består efter reformen af to dele grundforløbet og hovedforløbet. Grundforløbet er skolebaseret og strækker sig normalt fra uger. Efter grundforløbet starter praktikperioden med perioder, hvor man vender tilbage til skolen. Reformen lægger op til individuelle læringsforløb. Eleven laver sin egen uddannelsesplan og har sin egen uddannelsesbog til at styre forløbet med. Reformen er blevet forskelligt modtaget. Reformen er blevet kritiseret for den meget stærke individualisering, og for at mange ikke mindst udsatte elever vil gå tabt i kompetencemiljøerne. Omvendt bliver reformen i bladet Ungdomsforskning netop rost, fordi den med de individuelle elevplaner sætter eleven i centrum. Vibe Aarkrog(VA) pointerer i sin artikel: Rummelighed og sammenhæng, at ud over at kunne tiltrække en bredt udsnit af de unge er målet med Reform 2000, at eleverne udvikler en positiv holdning til livslang læring 13. Øget fleksibilitet og overskuelighed er ifølge VA årsag til at EUDuddannelserne blev ændret til 7 indgange, og hvor man først senere på grundforløbet vælger det endelige fag. Den øgede differentiering med mulighed for at bruge fra uger på grundforløbet skal styres af uddannelsesplanen, som samtidig stiller store krav til elevens refleksion. Det er ikke blot et udtryk for individualisering af uddannelserne, men også for den moderne pædagogiske diskurs, hvor eleven sættes i centrum inspireret af det svensk-finske begreb årskurslöshet Reformen kræver, at eleven kan se sammenhæng med det, der sker på grundforløbet og det valgte fag. Der er et krav om, at eleven skal tænke konkret og abstrakt og er bevidst om egne læringsprocesser. Det, der går galt for mange elever, er den manglende transfer, fordi mange elever på grundforløbet tænker konkret. VA konkluderer, at de uddannelsessvage elever har vanskeligt ved at overskue de mange komplicerede valg og de mange projektforløb. Jette Larsen skriver i Unges oplevelse af vekseluddannelse, at der er sket en umærkelig glidning af fleksibilitet som et mantra fra erhvervslivet til at være et behov hos de unge 16. Den fleksible længde af grundforløbet vanskeliggør muligheder for pædagogisk projektundervisning, den faglige progression og mulighed for at udvikle sociale relationer. Tværtimod virker det selekterende, at den unge bare tildeles 5 uger ekstra. Hun gør op med den tilbudsorienterede undervisning og efterlyser 12 Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv side Vibe Aarkrog: Rummelighed og sammenhæng side Vibe Aarkrog: Rummelighed og sammenhæng side De samme tiltag gør sig gældende i folkeskolen, hvor eleverne på tværs af klasser og årgange holdsættes 16 Jette Larsen: Unges oplevelse af vekseluddannelse side 8

8 veldefinerede praktiske projektforløb. Hun gør op med tidligere refererede undersøgelser 17 om de unges opgivenhed, og fremhæver at hendes unge i undersøgelsen netop kan være udholdende i andre sammenhænge, og hendes unge godt kan finde identitet i arbejdslivet. Hun fokuserer på, at de svage konstrueres i forhold til, hvad de stilles over for. Intentionen bag reform 2000: at kunne rumme både de svage og de stærke elever, er en stor udfordring. Det individualiserede forløb er et godt tilbud for den stærke ung, der kan overskue forløbet og foretage den fornødne transfer. For den svage ung, der egentlig bare ønsker sig en uddannelse og komme ud at arbejde med sit fag, er udfordringen voldsom og medvirkende til det store frafald. Reformen har ikke løst det grundlæggende problem: at tiltrække flere resursestærke unge. Hvad ligger der bag regeringens målsætning om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse? Regeringen udsendte juni 2005 pjecen: Danmark og globaliseringen. I fremtiden vil der være brug for flere højtuddannede og færre faglærte. Samtidig er gruppen uden uddannelse udsat for en større risiko for arbejdsløshed. Hvis ikke flere får en uddannelse, risikerer vi et opdelt arbejdsmarked. Dette synspunkt falder godt i tråd med Zygmunt Bauman, der omtaler de menneskelige konsekvenser af globaliseringen. Han peger på en øget polarisering i samfundet mellem turister og vagabonder eller med andre ord mellem eliten og folk. 18 Et højt uddannelsesniveau er også med til at sikre en høj produktivitet. Men Danmark er ikke længere blandt de bedst uddannede i verden. De grundlæggende færdigheder er ikke gode nok (Pisaundersøgelserne) og hver 8. har ikke en ungdomsuddannelse, og særligt på de erhvervsfaglige uddannelser er frafaldet stort. Pjecen blev april 2006 fulgt op af Fremgang, fornyelse og tryghed også kaldet Globaliseringsrapporten. Der er mål, som Verdens bedste folkeskole, og alle elever skal have en ungdomsuddannelse. Konkret skal 95% af eleverne have en ungdomsuddannelse i Vejledningen skal være mere professionel gennem øget uddannelse af vejlederne, og der skal sikres en bedre overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det skal ske ved bedre vejledning, mentorordninger og bedre tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne. En krumtap i dette arbejde er UU. Juni 2006 blev Velfærdsforliget indgået, og det er senere blevet fulgt op med lovgivning på området som øget forældreinddragelse også til unge efter folkeskolen, og der er nye love på vej som ny lov om vejledning, lov om produktionsskoler og EGU, B51 osv. 17 Knud Illeris m.fl.: Ungdom, identitet og uddannelse. Jette Larsens fremhæver, at identitetsproblemer også hos tidligere generationer har spillet en rolle og kritiserer uddannelsesinstitutionerne for at lægge under for den kulturelle frisættelse. 18 Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv side 29

9 95% målsætningen er ikke ny. I programmet Undervisning til Alle fra 1993 var målsætningen, at i år 2000 skulle mindst % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. 19 Dengang var det en radikal undervisningsminister, Ole Vig Jensen. Der skulle satses på rummelighed og etablering af nye uddannelser som EGU og Den fri ungdomsuddannelse for at mindske restgruppen. Man havde forventning om, at uddannelsen kunne fremme lighedsbegrebet. Så selve diskursen: at alle skal have en ungdomsuddannelse, er der bred politisk enighed om, men ud fra et forskelligt sigte. Prøver man at træde et skridt tilbage anes et mønster i regeringens tiltag. I modsætning til uddannelsespolitikken i starten af 90 erne, der baserede sig på en lighedsideologi og ud fra en humanistisk dannelsestradition er tiltagene i dag gennemsyret af en liberalistisk og en cost benefit indstilling. Hvilke indsatser skal der til, for at flere unge og herunder flere tosprogsunge gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad har man gjort? I rapporten Hold fast stilles spørgsmålstegn ved uddannelsesstedernes rolle, at der i for høj grad tages udgangspunkt i et mangelsyn: Eleven møder ikke op med de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Man afbøder disse mangler ved gennem screening, realkompetencevurdering og samtaler at kunne iværksætte tiltag. I Hold Fast problematiseres dette mangelsyn for at kunne føre til stigmatisering af de tosprogede, og at det, som eleven opfatter som sin identitet, blive gjort til et problem. Hvilke indsatser skal der til? Hold Fast lægger op til at se på eleverne ud fra et deltagerperspektiv, hvor det må være skolens opgave at etablere læringsmiljøer, der inkluderer alle elever med deres forskellighed eksempelvis ved gradvis at indføre projektarbejdsformen og etablere læringsfællesskaber helt på linje med Jette Larsen. Der nævnes en række gode initiativer som forlængede forløb og lektiecafeer. Som i folkeskolerne kan man også gøre brug af Den interkulturelle pædagogik. Der peges på Dansk som andetsprog med øget sproglig opmærksomhed og før-faglig sprog. Med rapporten De unges veje til en ungdomsuddannelserne afsluttes en 3 årig undersøgelse af de unges uddannelsesvalg. Det største problem i følge rapporten er erhvervsskolernes problemer med at rekruttere fagligt stærke elever og derved ikke kan udgøre et alternativ til gymnasieskolerne. Rapporten peger også på nødvendigheden af professionelle støttepersoner i overgangen med folkeskole og erhvervsuddannelserne. De unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vælger i højere grad uddannelse som en nødvendighed og en form for sikkerhedsnet i forhold til at klare sig på arbejdsmarkedet. Der betones vigtigheden af fornemmelsen af tilhørsforhold, da undervisningen fordrer en selvstændighed og modenhed, som ikke alle unge kan honorere. 19 Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv side 223

10 Fremover ny lovgivning: I lighed med at regeringen nedsatte et udvalg, der barslede med Globaliseringsrapporten, blev der nedsat et udvalg, der skulle komme med forslag til Fremtidssikring af erhvervsuddannelsernes. Det mundede ud i en række konkrete forslag, som danner baggrunden for lovforslag til en reform af erhvervsuddannelserne fremsat marts De erhvervsfaglige uddannelser, landmandsuddannelserne og SOSU skal samles under en lovgivning og med en fælles opbygning. Der opereres med indgange. Alle uddannelse skal trindeles med en klar jobprofil til hvert enkelt trin. Der skal være niveaudeling på grundforløbet, og der skal tilbydes grundforløbspakker for forskellige målgrupper af elever. For at fremme tosprogedes praktikmuligheder indføres praktikforløb i starten af grundforløbet og brug af mentorer. Skolerne skal iværksætte en målrettet indsats for bedre at vejlede og fastholde de unge i et samarbejde med UU. Der skal iværksættes en national kampagne for at skaffe praktikpladser til tosprogsunge, og der indføres uddannelsesgaranti for alle. En række gode forslag med intention om at imødegå det store frafald på erhvervsuddannelserne herunder den meget stærke individualisering, uoverskueligheden og den manglende status i forhold til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad jeg mener, der skal til: Hvor en rapport som Fra frafald til fastholdelse i lighed med en traditionel tænkning på erhvervsuddannelserne anskuer de tosprogede som besiddelse af nogle mangler lægger både Hold Fast og Unges veje i ungdomsuddannelserne op til, at det er institutionerne, der må foretage de nødvendige ændringer. Det må være lettere at ændre en institution end at ændre personerne! Vi er også nødt til at se tosprogethed som en resurse. Brug af mentorer. Mentorbegrebet bliver brugt som tidens løsning på alle problemer vedr. tosprogede unge. Den unge anbefales en professionel mentor ved overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse, der anbefales brug af mentorer på uddannelsesstederne, selv på højskoler er der mulighed for at få en mentor. Men virker det? Personligt har jeg tæt kendskab til et mentorforløb på ÅTS, der forløb med gode resultater. Men er det selve mentorprojektet, der virker? Er det den positive opmærksomhed? Hvad sker der, når mentorbegrebet bliver koblet sammen med unge med lav social status? Sker der en stigmatisering? Mig bekendt eksisterer der ikke en videnskabelig undersøgelse vedr. brug af mentorer.

11 Bordieus forståelse af uddannelse Jeg har flere gange omtalt Bordieu og refereret til undersøgelser, der bygger på hans tanker. Bordieu har udviklet sin reproduktionsteori, som går ud på, hvordan samfundets eliter udnytter uddannelsessystemet til at befæste deres stilling 20, en kritik af de overvejende skjulte mekanismer, der sikrer en reproduktion af den herskende sociale orden. Det reguleres ved, at for at få adgang til uddannelsessystemet skal man være i besiddelse af kulturel kapital, der defineres som værende resurser, som mange og navnlig de herskende klasser finder værdifuldt. Bordieu forestiller sig, at den kulturelle kapital kan veksles om til uddannelseskapital, som senere kan give adgang til andre former for kapital som økonomisk kapital. Bordieu omtaler også social kapital. Det er den kapital, der afgør, om man har mulighed for at forrente sin uddannelseskapital. Et andet nøglebegreb er habitus dvs. systemer af dispositioner, der tillader mennesket at handle i den sociale verden. Habitus er en af kapitalens eksistensformer. Vi har hver for sig en habitus, men det er markedet, 21 der afgør, hvilke dele, der kan fungere som kapital. Habitus forklarer, hvorfor mennesker styrer deres kapital på forskellige måder. Bordieus opfattelse er, at den enkelte indgår hele tiden i sammenhænge, som indebærer, at den enkelte må improvisere for at klare sig. Disse improvisationer bygger på tillærte færdigheder og dispositioner. 22 Felt er et system af relationer mellem positioner. Uddannelsessektoren kan opfattes som et felt i hvilket, der foregår en kamp om adgang til de muligheder uddannelse giver anledning til. I feltet indgår begrebet doxa, der kan oversættes til uddannelsessystemets skjulte koder. Navnlig sidstnævnte giver tosprogede store problemer i mødet med uddannelsessystemet. Hvis man prøver at overføre Bordieus forklaringer til danske forhold er der en tendens til, at en væsentlig del af sorteringen flyttes fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 20 Donald Broady: Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj side i denne sammenhæng teknisk skole 22 Steen Elsborg m.fl.: Mulighed for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne side 31

12 Perspektivering og forsøg på konklusion: Hvad er årsagen til, at mange unge og herunder unge med en anden etnisk baggrund end dansk ikke gennemfører en EUD-uddannelse? Som belyst i ovenstående er der mange svar på det spørgsmål. Passer de unge ikke til uddannelserne? Uden at forfalde til et mangelsyn møder mange unge uddannelsessystemet med en for ringe kulturel og uddannelses kapital. 10.maj offentliggjorde Rockwool Fondens en undersøgelse, der viser, at 64 % af de arabiske drenge forlader folkeskolens 9. klasse uden funktionelle læsekompetencer. For mange unge forlader folkeskolen uden de basale kundskaber, for mange unge forlader folkeskolen uden at have fået et ordentligt skoletilbud i 8. og 9. klasse! En del af disse unge behøver et andet indløb inden start på en EUD-uddannelse. De skal have opbygget en kulturel og uddannelses kapital inden mødet med teknisk skole. Her er det nødvendigt for alle parter ikke at lægge under for pres fra regeringens side, som prøver at anlægge en ny diskurs: det er vigtigt hurtigt at komme i gang med en uddannelse, men gøre de unge klar til uddannelse. Der er for lidt status i at gå på teknisk skole. Et af teknisk skoles grundlæggende problemer er at kunne tiltrække de stærke unge, men de gymnasiale uddannelser med deres adgangsbillet til højere sociale status og deres bedre tilbud om et ungdomsliv trækker. Når man samtidig ikke bliver mødt med andet krav end at have gået 9 år i skole, vil det i sagens natur være de knap så stærke unge, der søger teknisk skole. Men hvordan løser teknisk skole så denne udfordring, som i bund og grund er et uddannelsespolitisk spørgsmål? Passer EUD-uddannelserne til de unge? Reform 2000 har hat sat sig på 2 stole. På den ene side med sin stærke individualisering at skulle tiltrække de stærke unge, på den anden side samtidig at lade de mere bogligt svage unge, som udgør størstedelen af deres elever, i stikken. Der er samtidig sket en akademisering af uddannelserne. Er det nødvendigt? Behøver man at kunne skrive engelske stile for at blive en god frisør? Al ny lovgivning er svær, når den skal implementeres, og det har internt på teknisk skole givet store problemer f.eks., at faglærerne lige pludselig var dømt til at skulle være kontaktlærere. I dag er Århus Tekniske Skole ikke en ungdomsuddannelse længere med kun 18 % af deres elever som værende under 18 år. Skal der etableres egentlige ungdomsklasser? Hvad skal der til for, at flere unge og herunder unge med en anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en EUD-uddannelse? Kigger man på alle de love og lovforslag, der de sidste par år er fremkommet, er de underlagt 95 % målsætningen. I denne forbindelse er det ikke mindst erhvervsuddannelserne, der skal løfte denne opgave. Hvordan løser de den opgave, når det samtidig er forbundet med lavstatus at gå på teknisk skole? En måde at nedbryde skellet mellem de gymnasiale og erhvervsuddannelserne kunne være at lave en enhedsuddannelse i lighed med vore nabolande Norge og Sverige. Disse lande har ikke de samme problemer som os med afbrud fra ungdomsuddannelserne.

13 Allerede i 1973 fremkom Undervisningsministeriet med et forslag om 12 års skolegang til alle, og i april 2007 fremlagde socialdemokratiet på ny et forslag om 12 års skolegang. Vil den nye reform af EUD-dannelsen kunne løse opgaven: at få flere til at gennemføre en EUDuddannelse? Der er mange gode initiativer i den nye lovgivning, der måske kan løse den opgave. Der bringes flere bolde i spil som EGU, produktionsskoler, ny mesterlære og ikke mindst ændringer på grundforløbet med forskellige grundforløbspakker. Det store spørgsmål bliver: vil man kunne tiltrække flere stærke unge? Vil de svage unge opleve 30 ugers grundforløbspakken med praktik og anden støtte som et tilbud eller en selektion? Kan vejledning løse alle problemer? I en stor del af lovgivningen er UU blevet indskrevet. Der er fra mange sider store forventninger på landsplan og lokalt til, hvad UU kan være med til at udvirke i forhold til 95% målsætningen. EVArapporten februar 2007 lægger op til, at UU i langt højere grad skal målrette vejledningen til de udsatte børn og unge. Hvordan løser UU denne opgave uden, at det fører til stigmatisering af de unge? UU har selvfølgelig både ved overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og i forhold til at fastholde den unge i et uddannelsesforløb i et samarbejde med andre aktører en vigtigt rolle at spille, men man kan ikke alene vejlede sig ud af problemstillingen: de mange der ikke får en ungdomsuddannelse. UU Århus er sammen med 16 andre modelkommuner med i et projekt, der skal samordne bestræbelserne mellem uddannelsesinstitutionerne i forhold til 95% målsætningen. Fremover bliver det for UU som institution en balancekunst fortsat at kunne leve op til kravet om en sektoruafhængig vejledning og som værende et frivilligt tilbud til den unge. Hvad skal der til for at få flere tosprogede til at tage en EUD-uddannelse? Dybest set tilhører de tosprogede set fra en vejledersynsvinkel gruppen: unge med særlig behov for vejledning. Men der skal en ekstra indsats til: indlæring af basale færdigheder og kompetencer, brug af rollemodeller, mentorer, forældrekurser kort sagt mere kulturel og uddannelses kapital. Men uddannelsesinstitutionerne har også en stor opgave i at være inkluderende i forhold til denne gruppe. Indføring i projektarbejdsformen, dansk som andetsprog og interkulturel undervisning skal som noget naturligt indgå EUD-uddannelsen. Og flere praktikpladser! Opgør med en diskurs? Diskursen: at uddannelse er godt, går igen i 95% målsætningen. Den skal sikre samfundet og den enkelte, men hvordan vil den enkelte være stillet, den dag konjunkturerne vender? Mange undersøgelser viser, at de relative uddannelseschancer ikke er udlignet i væsentligt omfang. 23 EJH er inde på det samme med gøgeungeeffekten, det forhold, at de bedst uddannede trænger de kortuddannede væk på arbejdsmarkedet. 24 Går man til Bordieu er han knapt så pessimistisk og forudser at i sådanne situationer, vil individet eller grupper udvikle strategier for at modvirke det, og den anskuelse støtter jeg op om. 23 Steen Elsborg m.fl.: Mulighed for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne side Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv side 17

14 Hvad vil jeg uddybe ved fremlæggelsen? Ved fremlæggelsen vil jeg uddybe de unges møde med EUD-uddannelserne. Jeg vil uddybe, hvad der skal til for at få flere unge og ikke mindst minoritetsunge til at gennemføre en EUD-uddannelse. Litteraturliste

15 Aarkrog, Vibe: Rummelighed og sammenhæng Erhvervsuddannelsesreform Fra Inge M. Bryderup red.: Pædagogisk sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2003 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, Forlaget samfundslitteratur, 2005 Andersen, Dines: 4 år efter grundskolen, kun Sammenfatning og konklusioner, akf forlaget, 2005 Baumann, Zygmunt: Globalisering, Hans Reitzels Forlag, 1999, kapitlet Turister og vagabonder Broady, Donald: Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj fra Pædagogik en grundbog til et fag. Red. Af Jens Bjerg, Hans Reitzels Forlag 2000 Elsborg, Steen m.fl.: Mulighed for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne, Syddansk Universitetsforlag, 2005 Forslag til Lov om ændring af erhvervsuddannelserne og., UVM, marts 2007 Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, UVM, 2006 Gam Susette m.fl.: Fra frafald til fastholdelse god praksis i erhvervsuddannelserne, UVM 2005 Graversen, Gert m.fl.: Arbejdslivets psykologi, Hans Reitzels, 2004, kapitlet Karriere og livsforløb Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, 2003 Illeris, Knud m.fl.: Ungdomsbegrebet og Erhvervsuddannelserne fra Ungdom, identitet og uddannelse, Roskilde Universitets Forlag, 2002 Illeris, Knud: Ideologien om livslang læring fra Voksenuddannelse og voksenlæring, Roskilde Universitetsforlag, 2005, kapitlet Integrationsministeriet: Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Kap. 2., Integrationsministeriet, 2005 Jensen, Ulla Højmark: Unge uden uddannelse hvem er de og hvordan kan de vejledes Fra Vejbred. Peter Plant red., Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2006 Jørgensen, Christian Helms: Den røde tråd i samspillet. Fra Caspersen, Lars Bo: Globalisering på vrangen, Frydenlund, 2005 Katznelson, Noemi: De skal selv finde ud af det, og det er der mange, der ikke magter Fra Vejbred. Peter Plant red., Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2006 Langt fra uddannelse. Rapport fra UU Århus, 2007, ej offentliggjort endnu: Undersøgelse af unge der ikke var i gang med en ungdomsuddannelse Larsen, Jette: Unges oplevelse af vekseluddannelse, Erhvervsskolernes Forlag,2006 Lauridsen, Anette: Fastholdelse en samfundsopgave, SATS, november 2006 Lauridsen, Annette: Spot på ungdomsuddannelserne. UVM, Uddannelse 4/2006 Mik-Meyer, Nanna: Omsorgens herredømme fra Järvinen m.fl. Det magtfulde møde mellem system og klient, Aarhus Universitetsforlag, 2003 Pedersen, Michael Svendsen: Hold fast. Initiativer til fastholdelse af tosprogede og praktisk orienterede unge i erhvervsuddannelserne, Roskilde Universitetscenter 2006 Pless, Mette og Katznelson, Noemi: Unges veje mod ungdomsuddannelserne, Center for Ungdomsforskning 2007 Rasmussen, Jens: Socialisering og læring i det refleksivt moderne, København Unge Pædagoger, 1996, kapitlet Modernitetsforståelse Regeringen: Danmark og globaliseringen, juni 2005 Regeringen: Fremgang, fornyelse og tryghed, april 2006

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Sårbare unges vej ind i uddannelsessystemet.

Sårbare unges vej ind i uddannelsessystemet. Sårbare unges vej ind i uddannelsessystemet. Indholdsfortegnelse: Side: Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvem er de unge med særlige behov?... 3 Hvilke uddannelser vælger vores elever?... 4 Erhvervsskolernes

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen)

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11

Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11 Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden 01.08.10 31.07.11 Job og Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Aarhus 1 Forord: Denne rapport beskæftiger

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Praktikmål i Danmark

Praktikmål i Danmark Praktikmål i Danmark Hvad, hvorfor & hvordan Arena for kvalitet i fagopplæringen Tromsø, 11. sept. 2014 Regina Lamscheck-Nielsen 11-09-2014 1 Agenda 1. Hvad: Udformning & anvendelse af praktikmål 2. Hvorfor:

Læs mere