Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet April 2009 Arbejdsliv

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Læsevejledning Baggrund og beskrivelse af analysen/prognosen Politisk bevæggrund for analysen/prognosen Teknologisk og branchemæssig baggrund for projektet Analysens/prognosens formål Hvad er teknologisk konvergens - nogle begrebsdefinitioner Afgrænsning Andre analyser Projektets indhold og metode Beskrivelse af projektets faser Det tværgående rådgivende panel Fremtidens EUD inden for IT, tele og media Erhvervsskolerepræsentanter De IT, tele og medierettede erhvervsuddannelser i dag Hovedprofiler og grundprofil i fremtidens EUD inden for IT, tele og media De obligatoriske fags fordeling på fremtidens hovedprofiler og grundprofil Virksomheder i IT, tele og mediabranchen IT, tele og mediaområderne i dag og i fremtiden (Møde I, 2. december 2008) IT, tele og mediaområderne i dag og i fremtiden (Møde II, 7. januar 2009) Sammenfatning af analysens/prognosens resultater i fire dilemmaer De fire dilemmaer Bud på mulige initiativer til at balancere dilemmaerne Aktører og personer der har bidraget til analysen/prognosen

3 1 Forord Denne analyse/prognose er gennemført af Teknologisk Institut, Arbejdsliv, for Undervisningsministeriet under puljen for central analyse- og prognosevirksomhed inden for EUD 2008/2009. Analysen/prognosen er et kvalitativt studium baseret på input fra erhvervsskoler, faglige udvalg, virksomheder og andre interessenter inden for IT, tele og mediaområdet ved rundbordsinterview gennemført på Teknologisk Institut. Formålet med analysen har været at sætte fokus på eventuelle behov for ændringer, justeringer eller nyskabelser i de IT, tele og mediarelaterede erhvervsuddannelser, set i lyset af den igangværende og sandsynlige fremtidige udvikling på IT, tele og mediaområdet. Analysen/prognosen peger i retning af, at der på dette brogede brancheområde er en række dilemmaer, som nødvendigvis må balanceres med henblik på i fremtiden at kunne skabe velfungerende erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet uddannelser helst i verdensklasse! Rapporten munder ud i et bud på de mest centrale udfordringer for aktørerne Ministeriet, de faglige udvalg, skolerne og branchen som de kan arbejde med i den forbindelse de kommende år. Denne rapport er Teknologisk Instituts sammenfattende rapportering til Undervisningsministeriet i forbindelse med afslutningen af projektet: Fremtidens erhvervsuddannelser på teknologisk konvergerende branche- og fagområder (projektnummer ). Analysearbejdet er udført af seniorkonsulent Claus Müller og konsulent Maria Irene Møllerstrøm, som takker alle, der har bidraget som respondenter mv. i forbindelse med analysen/prognosen. Teknologisk Institut, Arbejdsliv April

4 2 Læsevejledning Det følgende kapitel 3 rummer en gennemgang af baggrunden for denne analyse/prognose samt en beskrivelse af den metode og proces, der er benyttet undervejs. I kapitlet findes også en nærmere redegørelse for afgrænsningen af analysen/prognosen, og for god ordens skyld en kortfattet begrebsdefinition af teknologisk konvergens. Kapitlerne 4, 5 og 6 er bearbejdede gengivelser af resultaterne af de rundbordsinterview, der er blevet gennemført på Teknologisk Institut i forbindelse med analysen/prognosen med tre grupper af respondenter, henholdsvis: Det tværgående, rådgivende panel (kapitel 4) Erhvervsskoler, der udbyder erhvervsuddannelser inden for IT, tele og mediaområdet (kapitel 5) Virksomheder i IT, tele og mediabranchen (kapitel 6) Kapitel 7 består af konsulentgruppens sammenfattende fremstilling og fortolkning af analysens/prognosens resultater. Sammenfatningen er formuleret i fire dilemmaer, der af konsulentgruppen opleves som betegnende for de vigtigste problematikker, der er blevet fremhævet af respondenterne undervejs. Dilemmaerne er ledsaget af konsulentgruppens bud på de mest centrale udfordringer for aktørerne Ministeriet, de faglige udvalg, skolerne og branchen at arbejde med i de kommende år, for at skabe erhvervsuddannelser af høj kvalitet på IT, tele og mediaområdet. Kapitel 7 indeholder også bud mulige initiativer til at balancere ovennævnte dilemmaer i analysen/prognosen. Der er ikke tale om egentlige anbefalinger til initiativer, men i stedet bud på, hvad som med fordel kan tages op til videre drøftelse i forhold til udvikling og udfordringer på området. Endelig fremgår det af kapitel 8, hvilke aktører og personer, der har bidraget til analysen/prognosen. Analysen/prognosen er en samlet fremstilling af tilbagemeldingerne fra respondenterne ved interviewene. Der er derfor ikke tale om udtryk for de enkelte aktørers holdninger. Ingen af de involverede faglige udvalg, skole- og virksomhedsrepræsentanter mv. kan derfor tages individuelt til indtægt for indholdet. Gennem analysen/prognosen benytter vi udtrykkene kompetenceprofil og uddannelsesprofil. Med begrebet kompetenceprofil henviser vi til et behov for kompetencer set fra virksomhedsperspektiv, hvor vi med begrebet uddannelsesprofil henviser til et svar på disse behov set fra skoleperspektiv. God læselyst! 4

5 3 Baggrund og beskrivelse af analysen/prognosen 3.1 Politisk bevæggrund for analysen/prognosen Undervisningsministeriet har som led i udmøntningen af globaliseringspuljen og med henvisning til regeringens oplæg til Erhvervsuddannelser i verdensklasse (Globaliseringsrådet) samt den afsluttende rapport fra Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne: Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne afsat midler til central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelserne. Af udbudsmaterialet fra Undervisningsministeriet fremgår det, at baggrunden for puljen blandt andet er, at [ ] uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser ikke er hurtig nok. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Undervisningsministeriet har efter et udbud af puljens midler bedt Teknologisk Institut om at se nærmere på IT, tele og mediaområdet i erhvervsuddannelsessammenhæng. IT, tele og mediaområdet er om noget et af de brancheområder, hvor udviklingen i teknologierne, i samarbejdsformerne og i kompetencekravene, der knytter sig til området, sker hurtigt, med nye gråzoner og nye grænsedragninger til følge. Det er derfor både aktuelt og nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvad kan man forestille sig, at disse udviklingstendenser på sigt vil medføre af ændrede krav, ønsker og forventninger til erhvervsuddannelserne inden for IT, tele og mediaområdet? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for denne analyse/prognose. Analysen/prognosen er lagt an på kvalitativt at belyse spørgsmålet fra de centrale aktørers forskellige synspunkter: Erhvervsskolerne, virksomhederne i branchen samt de faglige udvalg og interesseorganisationer. 3.2 Teknologisk og branchemæssig baggrund for projektet Konvergerende teknologier og fagområder har stor betydning for kompetencebehovene i - og mellem - virksomheder i de brancher, som oplever, at teknologierne og produktområder konvergerer. Dette får, og har allerede, naturligt nok afsmittende effekt på de krav, som afledt heraf stilles til erhvervsskolerne, når virksomhederne også fremover skal forsynes med kompetente medarbejdere uddannet fra erhvervsskolerne. Der kan fremdrages talrige eksempler på, at konvergerende teknologier skaber mere diffuse grænsedragninger mellem fag- og skoleområder i erhvervsuddannelsessystemet. Dette skyldes, at områderne gradvist tilsyneladende tones i retning af hinanden i takt med, at teknologierne gør det samme. Her er blot nogle få eksempler: 5

6 De grafisk og medieprægede uddannelser tones i retning af web og tele samt omvendt (fx multimedietelefoner, web-tv, mobil-tv, flash-programmering) De handelsprægede uddannelser tones i retning af IT (fx e-handel, formidling/markedsføring via web, e-læring) De IT-tunge erhvervsuddannelser tones i retning af de handelsprægede områder (fx udvikling af brugerflader og pædagogisk tilretning af diverse software) IT-tunge erhvervsuddannelser tones i retning af web og tele samt omvendt (internettelefoni, VoIP, mobile/trådløse teknologier) Som eksemplerne illustrerer, bliver der på denne måde skabt langt mere sammensatte krav og forventninger til erhvervsuddannelserne både set med virksomhedernes og de kommende elevers øjne. Hvilke profiler efterspørges egentlig i konvergerende brancher, og hvilke profiler appellerer til unges præferencer for erhvervsuddannelse? Figur 1: Eksempel på teknologisk konvergens og konsekvenser heraf Kilde: F. Hacklin og Teknologisk Institut 6

7 3.3 Analysens/prognosens formål Den teknologiske udvikling har de senere år kort sagt været kendetegnet ved et hastigt voksende udbud af nye og innovative teknologiske løsninger inden for IT, tele og mediaområdet. Ud over at være hastig, er udviklingen også kendetegnet ved, at produkter fra brancher og fagområder, der tidligere har været betragtet som særskilte, i stigende grad nærmer sig hinanden konvergerer og markedsfører nye, sammensatte produkter: Fx mobiltelefoner med musikafspiller, medieafspiller med LAN/WAN opkobling, telefoner med integrerede foto- og videomuligheder, telefoni via internettet mv. De konvergerende brancher og teknologier stiller virksomhederne, og derfor naturligvis også erhvervsuddannelsesstederne, over for en række nye udfordringer. Udfordringer som blandt andet vil kunne afspejle sig i langt mere sammensatte krav og forventninger til erhvervsuddannelserne både set med virksomhedernes og de kommende elevers øjne. Analysens/prognosens formål er at belyse den teknologiske konvergens betydning for udbuddet og sammensætningen af erhvervsuddannelser. Gennem analysen/prognosen vil der blandt andet blive set nærmere på, om disse tendenser betyder, at forskellige erhvervsuddannelsesområder i højere grad skal rumme lidt af hinanden - om der er behov for helt nye former for specialiseringer på tværs af hidtil adskilte områder, eller om der er behov for helt at nytænke på en række områder? Analysen vil i den sammenhæng især fokusere på branche- og fagområderne inden for IT, tele og media, samt dele af områderne inden for handel/administration. 3.4 Hvad er teknologisk konvergens - nogle begrebsdefinitioner Mængden af litteratur om teknologisk konvergens som begreb er forholdsvis begrænset, men især hvad angår begrebets konsekvenser for virksomhedernes og branchernes kompetencebehov, krav til ledelse/organisering, samarbejdsrelationer mv., er det tilsyneladende småt med dokumenterede studier og erfaringer. Dette skyldes, at begrebet stadig er ret nyt, hvilket understøtter behovet for yderligere analyse-/prognoseaktiviteter på området. Selvom fænomenet teknologisk konvergens reelt har eksisteret i mange år (forstået som teknologiområder, der nyder godt af hinanden ), er det først op gennem 90 erne, at litteratur om teknologisk konvergens forstået som en udvikling, der kan omdefinere grænser mellem branche- og fagområder i kraft af udviklingen af fx multifunktionelle mobile enheder, ser dagens lys (fx Lind, Jonas, Convergence: History of terms and lessons for firms strategists, 2004, I starten af dette århundrede er teknologisk konvergens blevet udbredt til andre sektorer, hvor rapporten Converging Technologies for Improving Human Performance. Nanotechnology, Biotechnology, Information Technology and Cognitive Science fra 2002 (Roco, Mihail C. and Bainbridge, William Sims (eds.), Converging Technologies for Improving Human Performance. Nanotechnology, Biotechnology, Information Technology and Cognitive Science, 2002) definerer teknologisk konvergens som the synergistic combination of four major NBIC (nano-bio-info-cogno) provinces of science and technology. Denne rapport præsenterer altså i 2002 en forståelse af teknologisk konvergens, der indebærer en konvergens 7

8 mellem de fire, store generiske teknologiområder; nanoteknologi, bioteknologi, informationsteknologi og kognitiv videnskab. Erhvervsskolesystemet har også sit virke og føder ind til dele af disse fire områder. I europæisk kontekst er teknologisk konvergens blevet defineret som 'enabling technologies and knowledge systems that enable each other in the pursuit of a common goal' (Nordmann, Alfred (rapporteur), Converging technologies Shaping the future of European Societies, 2004), hvilket dermed gør teknologisk konvergens til et endnu bredere begreb, der også kan rumme andre teknologier end de før nævnte fire; ja, faktisk vidensystemer i langt bredere forstand. Tabellen nedenfor viser en række yderligere kildeangivelser, hvis definitioner og perspektiv på teknologisk konvergens giver interessant stof til eftertanke i forbindelse med denne analyse/prognose. Sammenfattende kan siges, at også disse kilder og definitioner fokuserer på, at teknologier og viden vokser sammen og ændrer tidligere definerede rammer, hvori en industri eller virksomhed opererer, hvilket som en naturlig konsekvens heraf også vil betyde nye afledte krav til de kompetencer, der efterspørges i de berørte brancher og sektorer. Derfor naturligvis også til fremtidens erhvervsuddannelser. Definition the growing together of technologies which fundamentally alters the boundaries of previously distinct industry and market sectors and merges them into a new competitive environment the growing overlaps between the technologies, services and firms active in each sector the erosion of boundaries that define and isolate industry-specific knowledge the transition of knowledge convergence into a potential for technological innovation, allowing inter-industry knowledge spill-overs to facilitate new technological combinations Kilde Bally, N., Deriving managerial implications from technological convergence along the innovation process, Åbo Academy School of Business, OECD, Telecommunications and broadcasting: Convergence or Collision, Pennings and Puranam, Market convergence and firm strategy: new directions for theory and research, The Future of Innovation Studies, Eindhoven, 2001 Hacklin, F., Management of Convergence in Innovation Strategies and Capabilities for Value Creation Beyond Blurred Industry Boundaries, Zurich, 2007 Fredrik Hackling har arbejdet med nedenstående procesforståelse af konvergens og fremhæver en pointe om, at der forud for konvergens mellem brancheområder først sker en gradvis, evolutionær proces hen over en konvergens mellem videnområder og teknologiområder, der før var adskilte. Denne pointe illustreres i figuren nedenfor: 8

9 Figur 2: Konvergens som evolutionær proces Kilde: F. Hacklin, Management of Convergence in Innovation, Springer, 2008 Vi har i rapporten valgt at benytte dette afsnit på at gennemgå en række definitioner af begrebet teknologisk konvergens. Dette har dels haft til formål at danne baggrund for afgrænsning af analysearbejdet, og definitionerne kan endvidere bruges som inspiration i Undervisningsministeriets eget videre arbejde med udviklingen af erhvervsuddannelserne på teknologisk konvergerende branche- og fagområder. Teknologisk Institut har i analysearbejdet valgt at arbejde med en pragmatisk forståelse af begrebet teknologisk konvergens, der tager specifikt udgangspunkt i EUD-områdets nuværende fagtyngdefordeling mellem IT-, tele og media. Vores definition af teknologisk konvergens er således at forstå som fag- og brancheområderne inden for IT, tele og media som i dag er beskrevet af de erhvervsuddannelser som fremgår af figur 3 på næste side. Oversigten over erhvervsuddannelserne indenfor IT-, tele- og mediaområdet i figur 3, der beskriver vores definition af teknologisk konvergerende områder, er sammensat tilbagemeldingerne fra gruppeinterviewene med det tværgående rådgivende panel og med erhvervsskolelærere. Denne pragmatiske og EUD-specifikke definition er endvidere benyttet for at betone, at denne analyse ikke omfatter andre fag- og brancheområder af relevans for EUD som ligeledes konvergerer, fx inden for levnedsmiddelområdet eller byggeri ( functional food, nanoteknologi mv.). 9

10 3.5 Afgrænsning Som vist er konvergens et fænomen, der kan identificeres på mange branche- og teknologiområder, men denne analyse er afgrænset til at fokusere specifikt på IT, tele og mediaområdet. Analysen har derved fokuseret på følgende nuværende erhvervsuddannelser som en del af området IT, tele media: Figur 3: Oversigt over erhvervsuddannelserne i dag, der kan betragtes som IT, tele og mediauddannelser Panelet har peget på erhvervsuddannelserne 1-17 som en del af IT, tele og mediaområdet, som billedet ser ud i dag. Ved mødet efterfølgende med underviserne den 24. november 2008, var man inde på, at Frontline radio-/tv support reelt ikke er en del af IT, tele og mediaområdet i dag, da uddannelsen i praksis ikke længere efterspørges. Erhvervsuddannelserne nummereret blev ligeledes tilføjet af lærergruppen den 24. november

11 3.6 Andre analyser Der er som før nævnt et forholdsvis begrænset antal studier, der eksplicit beskæftiger sig med teknologisk konvergens og konsekvenserne heraf. Men der har været særlig analytisk fokus på de brancheområder, der især berøres af teknologisk konvergens. I de studier, som indtil nu er gennemført, har fokus i dansk sammenhæng således i store træk været lagt på de fire generiske teknologiområder; nanoteknologi, bioteknologi, informationsteknologi og kognitiv videnskab - blandt andet i forbindelse med de Teknologiske Fremsyn udgivet af Forskningsog Innovationsstyrelsen, for eksempel: o Teknologisk Fremsyn: Pervasive Computing, 2003 o Teknologisk fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi, 2004 o På bølgelængde, Teknologisk fremsyn om mobil og trådløs kommunikation, 2006 (i øvrigt gennemført af Teknologisk Institut for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jvf. referencelisten i tilbuddet) o Teknologisk Fremsyn Om kognition og robotter, 2006 Endelig har Teknologisk Institut i et igangværende resultatkontraktarbejde for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fokus på at vurdere udviklingstendenserne i udvalgte brancher, hvad angår teknologisk konvergens. På europæisk plan har fokus i det store hele været tilsvarende. 11

12 3.7 Projektets indhold og metode Analysen fokuserer på at belyse centrale udfordringer, hvad angår de afledte krav til erhvervsuddannelserne på konvergerende branche- og fagområder. Til det formål er analysen bygget op således, at vi med baggrund i en række gruppeinterview, med henholdsvis et tværgående rådgivende panel, erhvervsskoler og virksomheder, sætter fokus på det nuværende og ønskede/nødvendige fremtidige match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter erhvervsuddannelser inden for IT, tele og mediaområdet. I figuren nedenfor er denne tankegang illustreret: Figur 4: Oversigt over metode og proces i analysen/prognosen Analysen har som det fremgår haft tilknyttet et såkaldt tværgående, rådgivende panel. Panelet har haft til opgave dels at bidrage til afgrænsning, fokusering og kvalitetssikring af analysearbejdet, og dels at bidrage med panelets eget syn på analysens centrale problemstillinger. Panelets rolle er illustreret med øjet i figuren. Der er tale om en generel, kvalitativt baseret analyse/prognose af den teknologiske konvergens betydning for udbuddet og sammensætningen af erhvervsuddannelser i fremtiden. Analysens produkt (denne rapport) er ment som et videnbaseret fremsyn på erhvervsskoleområdet et oplæg til videre drøftelser om fremtidens krav til erhvervsskolerne set i lyset af teknologisk konvergens, som aktørerne inden for erhvervsuddannelsesområdet vil kunne benytte som en del af beslutningsgrundlaget for kommende justeringer og initiativer på EUD-området. 12

13 Der er således ikke tale om et kvalitativt, statistisk robust funderet bud på hvor mange af hvilke typer af erhvervsuddannelser, der bliver behov for i fremtiden, men et retningsangivende pejlemærke for en videre stillingstagen til sammensætning og udformning af erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet i fremtiden. Pointen med dataindsamling i form af gruppeinterview har været, at centrale aktører på området kunne arbejde sig frem til en skræddersyet vurdering og forståelse af fænomenet teknologisk konvergens, målrettet netop erhvervsskoleområdet, som vil give mening i forhold til dette områdes aktører og opgaver. 3.8 Beskrivelse af projektets faser Fase 1. Projektetablering og møde med Undervisningsministeriet Projektet blev sat i gang ved opstartsmøde hos Undervisningsministeriet den 27. august Her blev opgavens indhold og proces fastlagt nærmere. I denne indledende fase etablerede konsulenterne ligeledes i samarbejde med Undervisningsministeriet et tværgående rådgivende panel, der har været sammensat af: Kristian Teglbjærg, Industriens uddannelser/metalindustriens uddannelsesudvalg Henrik Routh, Tech College, Aalborg Finn Skov Hansen, TEC, Frederiksberg John Sarborg Pedersen, ITEK, Dansk Industri Disse aktører har bidraget til kvalificering, sparring og kvalitetssikring af projektarbejdet. Sammen med konsulentgruppen blev den første opgave for det tværgående rådgivende panel at fokusere og afgrænse fokus for projektet. Opgaven var herunder at tage stilling til, hvilke branche-/fagområder, der evt. er særligt behov for at fokusere på, og hvilke specifikke områder inden for erhvervsuddannelserne, der evt. skulle i fokus. Resultaterne af dette arbejde fremgår blandt andet af analysens/prognosens afgrænsning. Det tværgående rådgivende panel har været sparringspartner og kvalitetssikringsgruppe undervejs i projektet. Det tværgående rådgivende panel har været inddraget i form af et gruppeinterview med gruppens medlemmer den 12. november Kapitel 4 er en fremstilling af resultaterne af dette møde. Resultaterne af gruppeinterviewet med det tværgående rådgivende panel dannede udgangspunkt for vores videre metodemæssige tilgang til de efterfølgende tre gruppeinterviews blandt andet ud fra panelets bedømmelse af den nuværende og den ønskede, fremtidige faglige tyngde på IT, tele og mediaområderne. Det tværgående rådgivende panel har desuden bidraget med tilbagemeldinger på resultaterne af de øvrige gruppeinterviews og Teknologisk Instituts fremstilling af resultaterne i denne rapport. Ulla Gorm Pedersen, Grafisk Uddannelsesudvalg deltog i mødet, men Grafisk Uddannelsesudvalg har ikke ønske at bidrage yderligere til analysen og derfor heller ikke tager ansvar for dens konklusioner. 13

14 Fase 2. Desk research og gruppeinterview med ressourcepersoner Teknologisk Institut arbejdede i denne projektfase på at fortolke og konsekvensvurdere eksisterende viden om konvergerende teknologier i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Herunder en desk research af eksisterende litteratur vedrørende teknologisk konvergens betydning for uddannelse generelt og erhvervsuddannelse specifikt, samt en konsekvensvurdering af Teknologisk Instituts erfaringer på baggrund af igangværende forsknings-/udviklingsarbejde (resultatkontrakt) for Videnskabsministeriet vedrørende konvergerende teknologier i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. I fase 2 blev også gennemført et fremtids- og praksisorienteret rundbordsinterview med relevante ressourcepersoner omkring centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier. Den 12. november 2008 gennemførte projektet gruppeinterview med repræsentanter fra det tværgående rådgivende panel i projektet. Panelets medlemmer er repræsentanter fra de faglige udvalg på området og et par skolerepræsentanter. Fase 3. Gruppeinterview med lærere og ledere fra erhvervsskoler Fremtids- og praksisorienteret rundbordsinterview med ressourcepersoner fra erhvervsskoler om centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier blev gennemført den 24. november Denne fase korresponderer med punkt c) i fase 2. Fase 4. Gruppeinterview med virksomhedsledere inden for relevante brancher Fremtids- og praksisorienteret rundbordsinterview med ressourcepersoner fra udvalgte konvergerende brancher vedrørende centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier. Denne fase korresponderer med punkt c) i fase 2 og fase 3, og brancherne samt respondenterne udvælges i tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og det tværgående rådgivende panel. Afholdes på Teknologisk Institut. Gruppeinterview med virksomhederne fra IT, tele og mediabranchen blev afholdt på Teknologisk Institut i to tempi: 2. december 2008 og 7. januar Se kapitel 8 for deltagere i projektet. Fase 5. Udarbejdelse af midtvejsrapport 13. november 2008 blev midtvejsevaluering for projektet afleveret. Fase 6: Afholdelse af konference for centrale aktører på erhvervsuddannelsesområdet Som afslutning for projektet var planlagt en konference den 30. januar 2009 med deltagelse af centrale aktører på og for erhvervsuddannelsesområdet, men konferencen måtte på grund af for få tilmeldinger desværre aflyses. Konferencen skulle dels afrunde og formidle projektets resultater, men den skulle primært have til formål at skabe en fremadrettet debat blandt gruppen af centrale aktører omkring fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. 14

15 4 Det tværgående rådgivende panel Den 12. november 2008 blev det første af i alt fire gruppeinterview gennemført. I mødet deltog repræsentanter fra det tværgående rådgivende panel. Panelets medlemmer er repræsentanter fra de faglige udvalg på området samt et par skolerepræsentanter (se kapitel 8 for deltagere). 1 Omdrejningspunktet for mødet var de centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier. Nedenstående præsenteres resultaterne fra gruppens drøftelse af behovet for kompetencer hos IT, tele og mediavirksomhederne samt udviklingen på erhvervsskoleområdet i relation hertil. Resultaterne vil indgå som del af konsulentgruppens fortolkning af analysens/prognosens resultater i rapportens kapitel 7. Virksomhedernes behov for kompetencer Panelets medlemmer var enige om, at udviklingen inden for IT, tele og media peger i retning af, at tidligere mere isolerede discipliner smelter sammen, og teknologier konvergerer på tværs af brancherne. Denne udvikling betyder, at virksomhederne i højere udstrækning end tidligere efterspørger specialister inden for alle tre områder, som vil være i stand til at løse opgaver, der går på tværs af områderne. Som et eksempel på denne udvikling inden for området samler PHP (open source-scriptingsprog, der bl.a. bruges til webapplikationer og på webservere til at generere dynamisk indhold) det grafiske område og teleområdet. IT, tele og media (billeder, video mv.) kobles sammen og kører på forskellige netværk. Virksomhedernes bud på udviklingen i kompetencebehov som følge af konvergerende teknologier uddybes i kapitel 6, og erhvervsskolernes bud på det samme fremgår af kapitel 5. Fremtidens erhvervsuddannelser Paneldeltagerne var enige om, at erhvervsuddannelserne står over for en række udfordringer i fremtiden for at uddanne de rette profiler, der matcher kompetencebehovene i IT, tele og mediavirksomhederne. Flere af uddannelserne har allerede taget fat på denne opgave og udbyder i dag flere tværgående fag med elementer fra både IT, tele og mediauddannelserne. Denne udvikling med fag, der smelter sammen vil også inkludere yderligere fagområder i fremtiden. 1 Det er de faglige udvalg, der anbefaler politiske initiativer på området, herunder evt. ændringer på bl.a. EUD. Det er derfor vigtigt, at udvalgene er tæt orienteret om/involveret i udviklingen på området og har en tæt kontakt til både uddannelsesinstitutioner og virksomheder i brancherne. 15

16 Den store udfordring for erhvervsskolerne bliver løbende at kunne justere uddannelsestilbuddene, så de følger de nye flydende grænser inden for den teknologiske udvikling og de deraf følgende behov for kompetencer i brancherne. Fx er elektronikfaget ved at blive dækket ind af IT, tele og media. Stærkstrømsområdet er ved at overtage elementer, der tidligere var en del af svagstrømsområdet. Som et eksempel herpå er Bane Danmarks fibernet blevet udviklet til at kunne udbyde telefoni. Tendensen mod større konvergens mellem uddannelserne illustreres i modellen på næste side, hvor hovedparten af de 17 nedenstående erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet indeholder elementer fra hinanden, og som fremover vil konvergere yderligere Datatekniker 2. Kontorservicetekniker 3. IT-supporter 4. Frontline PC-supporter 5. Frontline radio-/tv support 6. Teleinstallationstekniker 7. Telesystemtekniker 8. Grafisk tekniker 9. Multimedieintegrator 10. Multimedieanimator 11. Fotograf 12. Mediegrafiker 13. Mediegrafisk assistent 14. Skiltetekniker 15. Webintegrator 16. Autoelektriker 17. Kommunikationstekniker Nedenstående figurer illustrerer paneldeltagernes bud på, hvordan ovenstående uddannelser fordeler sig i fagligt fokus i dag og deres bud på, hvordan det ændrer sig i fremtiden. 2 I denne rapport fokuseres på de obligatoriske fag på uddannelserne inden for IT, tele og media. Valg-/specialefag på uddannelserne er ikke medtaget i rapporten. 16

17 NU: Figur 5: Det tværgående rådgivende panels vurdering af den faglige tyngde i erhvervsuddannelserne på IT, tele og mediaområdet i dag 5 IT Tele Media 5, 8 og 14 falder helt uden for IT, tele og mediaområdet. Skiltetekniker (14) er reelt håndværker/maler, grafisk tekniker (8) arbejder med trykkeri, og frontline radio-/tv supporter (5) falder under elektronik, som reelt er på vej ud. I FREMTIDEN: I fremtiden forestiller det rådgivende, tværgående panel sig, at erhvervsuddannelserne indenfor IT, tele og mediaområdet kunne dækkes af to hovedretninger: En media-hovedretning En IT/tele-hovedretning Mere om disse to hovedretninger og opdelingen i grund- og hovedforløb senere i dette kapitel. Nedenfor følger først paneldeltagernes bud på fremtidens fordeling af fagtyngden inden for IT, tele og mediauddannelserne. 17

18 Figur 6: Det tværgående rådgivende panels vurdering af den faglige tyngde i erhvervsuddannelserne på IT, tele og mediaområdet i fremtiden IT 3 Bliver mindre, integreres i IT Tele Dette område skal vi væk fra Dette område blive ikke mindre, men overlappende med IT og tele Media Udgangspunktet er IT-supporteren (3), som vi kender den i dag, der bør tones som angivet med de grå felter. Udviklingen vil bl.a. betyde, at media bliver en større og større integreret del af IT og tele. Tele er i dag i stor udstrækning allerede integreret i både IT og media, og det vil fremover blive integreret som del af netværkselementer. Det forventes, at der i fremtiden vil være to separate grundforløb på IT- og mediaretningerne med dertilhørende separate hovedforløb. Begge hovedforløb og overbygninger vil derimod komme til at rumme flere elementer fra hinanden på tværs af uddannelserne. Paneldeltagerne peger på, at de nuværende erhvervsuddannelser med meget IT-indhold med fordel vil kunne udbygges, så faget IT-supporter bliver et hovedforløb. Inden for media forventes der et fortsat fælles overlap mellem fagene, og der vil fremover bl.a. ske en større sammensmeltning mellem fagområderne; digital media og digital grafiker. Nedenstående viser paneldeltagernes bud på centrale teknologier inden for IT, tele og media: 18

19 Figur 7: Paneldeltagernes bud på centrale teknologier inden for IT, tele og media IT Tele Media - LAN - (Elektronik) - Databaser - Operativsystemer - Stærkstrøm - Brugerflade - Databaser (DONG/NESA) - Design - (Elektronik) - Fibernettet i - Programmering - Programmering jernbanerne (Bane - Kommunikation/formidling - Systemdesign Danmark) - Backup Ifølge paneldeltagerne er elektronikfaget ved at glide ud af erhvervsskolesystemet 3 som en selvstændig teknologisk kompetence. De vurderer, at der ikke længere er behov for elever fra erhvervsskolerne, der kender enkeltelementerne i de elektroniske komponenter, da det i dag og i fremtiden i meget højere grad er moduler af elektronik, som man har behov for at lære at arbejde med. Lodning, printplader, modstande osv. er gledet ud som kompetence. Ud over nye fagområder, der smelter sammen, gjorde paneldeltagerne også opmærksom på, at vi kan forudse en ændring i vægtningen af fagelementer på uddannelserne. Fx vil fordelingen af net/tele og teleprogrammering på overbygningen på IT-hovedretningen med fordel vægtes med 25 pct. hver især, og de resterende 50 pct. vægtes på hovedforløbet. I dag vægter programmering 5 pct., net 40 pct. og tele 5 pct. På mediehovedretningens grundforløb vil fordelingen mellem det tekniske spor og det kreative spor fremover fordele sig med 15 pct. og 85 pct. 3 Ved gruppeinterviewene med virksomhederne var man inde på, at der modsat stadig er brug for elektronikkompetencer i branchen (se kapitel 6) 19

20 Det illustreres i nedenstående model: Figur 8: Paneldeltagernes bud på fremtidens sammensætning af to hovedretninger inden for medie og IT, med angivelse af overordnet vægtning af fagelementer i dag og i fremtiden. Procenterne angivet med fed angiver fordelingen i dag. Media-hovedretningen: MEDIA GRUNDFORLØB (Fx UGER) Teknisk spor Kreativt spor 15 % 85 % I dag:? %? % IT/Tele-hovedretningen: IT-GRUNDFORLØB (Fx UGER) Trin 1: IT-supporter 50 % 50 % Trin 2: Serverteknologi Programmering 25 % Net Net og tele tilsammen: 25 % Tele I dag: 5 % 40 % 5 % Der er en stiplet linie mellem net og tele, hvilket skyldes, at tele faktisk er indoptaget som en integreret del af netværk. Telekommunikation er ikke et selvstændigt fagområde. Teleelementer kan vælges som valgfrit speciale. For at erhvervsskolerne fremover skal kunne matche udviklingen og efterspørgslen i branchen, er det desuden vigtigt, at udviklingen tilpasses udviklingen inden for andre beslægtede uddannelser og videreuddannelser (fx DTU). De videregående uddannelser er også aftagere af de færdiguddannede fra erhvervsskolerne. Bl.a. vil det være relevant, at skolerne samarbejder om at udbyde forskellige specialiseringer, og at forløbene vil kunne være gensidigt meritgivende. Endelig er der behov for en ensartethed af indholdet mellem skoler/faglige udbud mv. Som det fremgår af ovenstående, vurderer projektets ekspertpanel, der bl.a. repræsenterer de faglige udvalg på området, at brancherne og erhvervsskolerne står over for en række udfordringer for at sikre de nødvendige kompetenceprofiler inden for IT, tele og media fremover. 20

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen... 2 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 01.08.2010 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04. juni 2010 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Sagsnr.: 060.09S.54 Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen... Indholdsfortegnelse... Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen...

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Navn

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Navn Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Uddannelse Speciale Navn Data og Kommunikation IT-Supporter Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der gennemføres efter reglerne for individuelt tilrettelagt

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Praktisk information. Tilmelding og spørgsmål Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive tilmeldt vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte:

Praktisk information. Tilmelding og spørgsmål Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive tilmeldt vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte: Datakurser 2013 Praktisk information Find resten online Læs mere om kursusindhold, priser og varighed på vores hjemmeside www.technology-college.dk under Efteruddannelse og Data. Tilmelding og spørgsmål

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 15.07. 2013 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Undervisningen, H5. Hovedforløb 5. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Produktudv., produktion og service. Netværksdesign - CCDA,

Undervisningen, H5. Hovedforløb 5. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Produktudv., produktion og service. Netværksdesign - CCDA, Undervisningen, H5 Hovedforløb 5 10 ugers varighed Undervisningsfag Produktudv., produktion og service erverteknologi - Cluster Backupteknologi 2a Netværksdesign - CCDA, DEGN Bekendtgørelsesfag Grundfag:

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelser på media College Aalborg. grafisk tekniker mediegrafiker digital media web-integrator

Uddannelser på media College Aalborg. grafisk tekniker mediegrafiker digital media web-integrator Uddannelser på media College Aalborg grafisk tekniker mediegrafiker digital media web-integrator Mød vores vejledere! I denne brochure kan du snuse til vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Undervisningen, H6. Hovedforløb 6. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Netværksdesign, CCDP, ARCH

Undervisningen, H6. Hovedforløb 6. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Netværksdesign, CCDP, ARCH Undervisningen, H6 Hovedforløb 6 5 ugers varighed Undervisningsfag Bekendtgørelsesfag Grundfag: erverteknolog Blandet miljø erverteknologi - Design af datacenterløsning Områdefag: Bundne specialefag: erverteknologi

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Praktisk webintegration og Skoleperiode Praktisk webintegration og Skoleperiode Praktisk webintegration og Skoleperiode- Praktisk webintegration og Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker

Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Manual med retningslinjer for eksamen/svendeprøven Datatekniker Udarbejdet som delelement af forsøgs og udviklingsprojektet Udvikling af nye evaluerings- og eksamensformer Projektnummer: 107530 0. Indhold

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Præsentation. Chefområdet Data & Medier

Præsentation. Chefområdet Data & Medier Præsentation Chefområdet Data & Medier Data & Medier består af afdelingen It & Data, som er beliggende i både Odense og Vejle, og Center for Visuel Kommunikation, som ligger i Odense. Begge uddannelsesområder

Læs mere

Kurser i Odense Visuelle medier og kommunikation efterår 2012 OKTOBER

Kurser i Odense Visuelle medier og kommunikation efterår 2012 OKTOBER Kurser i Odense Visuelle medier og kommunikation efterår 0 AUGUST STEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER L S 0 L S S 0 L S Typ-Lay Illustra Typ-Lay A CSS Web HTML Billed W Bill Webdesigner L S S 0 L S 0 L S

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift

Valg af BMS/CTS-system. - fra planlægning og projektering til drift Valg af BMS/CTS-system - fra planlægning og projektering til drift Overvejelser og betragtninger ved valg af CTS Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation, Alectia A/S Alectia

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF

Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Det lokale uddannelsesudvalg for de merkantile uddannelser ved CELF Referat af møde torsdag d. 27. februar 2014 Deltagere: Søren Christensen, Benedicte Drejer, Jesper Madsen, Thomas Rasmussen, Johnny Jørgensen,

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere