Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet"

Transkript

1 Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet April 2009 Arbejdsliv

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Læsevejledning Baggrund og beskrivelse af analysen/prognosen Politisk bevæggrund for analysen/prognosen Teknologisk og branchemæssig baggrund for projektet Analysens/prognosens formål Hvad er teknologisk konvergens - nogle begrebsdefinitioner Afgrænsning Andre analyser Projektets indhold og metode Beskrivelse af projektets faser Det tværgående rådgivende panel Fremtidens EUD inden for IT, tele og media Erhvervsskolerepræsentanter De IT, tele og medierettede erhvervsuddannelser i dag Hovedprofiler og grundprofil i fremtidens EUD inden for IT, tele og media De obligatoriske fags fordeling på fremtidens hovedprofiler og grundprofil Virksomheder i IT, tele og mediabranchen IT, tele og mediaområderne i dag og i fremtiden (Møde I, 2. december 2008) IT, tele og mediaområderne i dag og i fremtiden (Møde II, 7. januar 2009) Sammenfatning af analysens/prognosens resultater i fire dilemmaer De fire dilemmaer Bud på mulige initiativer til at balancere dilemmaerne Aktører og personer der har bidraget til analysen/prognosen

3 1 Forord Denne analyse/prognose er gennemført af Teknologisk Institut, Arbejdsliv, for Undervisningsministeriet under puljen for central analyse- og prognosevirksomhed inden for EUD 2008/2009. Analysen/prognosen er et kvalitativt studium baseret på input fra erhvervsskoler, faglige udvalg, virksomheder og andre interessenter inden for IT, tele og mediaområdet ved rundbordsinterview gennemført på Teknologisk Institut. Formålet med analysen har været at sætte fokus på eventuelle behov for ændringer, justeringer eller nyskabelser i de IT, tele og mediarelaterede erhvervsuddannelser, set i lyset af den igangværende og sandsynlige fremtidige udvikling på IT, tele og mediaområdet. Analysen/prognosen peger i retning af, at der på dette brogede brancheområde er en række dilemmaer, som nødvendigvis må balanceres med henblik på i fremtiden at kunne skabe velfungerende erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet uddannelser helst i verdensklasse! Rapporten munder ud i et bud på de mest centrale udfordringer for aktørerne Ministeriet, de faglige udvalg, skolerne og branchen som de kan arbejde med i den forbindelse de kommende år. Denne rapport er Teknologisk Instituts sammenfattende rapportering til Undervisningsministeriet i forbindelse med afslutningen af projektet: Fremtidens erhvervsuddannelser på teknologisk konvergerende branche- og fagområder (projektnummer ). Analysearbejdet er udført af seniorkonsulent Claus Müller og konsulent Maria Irene Møllerstrøm, som takker alle, der har bidraget som respondenter mv. i forbindelse med analysen/prognosen. Teknologisk Institut, Arbejdsliv April

4 2 Læsevejledning Det følgende kapitel 3 rummer en gennemgang af baggrunden for denne analyse/prognose samt en beskrivelse af den metode og proces, der er benyttet undervejs. I kapitlet findes også en nærmere redegørelse for afgrænsningen af analysen/prognosen, og for god ordens skyld en kortfattet begrebsdefinition af teknologisk konvergens. Kapitlerne 4, 5 og 6 er bearbejdede gengivelser af resultaterne af de rundbordsinterview, der er blevet gennemført på Teknologisk Institut i forbindelse med analysen/prognosen med tre grupper af respondenter, henholdsvis: Det tværgående, rådgivende panel (kapitel 4) Erhvervsskoler, der udbyder erhvervsuddannelser inden for IT, tele og mediaområdet (kapitel 5) Virksomheder i IT, tele og mediabranchen (kapitel 6) Kapitel 7 består af konsulentgruppens sammenfattende fremstilling og fortolkning af analysens/prognosens resultater. Sammenfatningen er formuleret i fire dilemmaer, der af konsulentgruppen opleves som betegnende for de vigtigste problematikker, der er blevet fremhævet af respondenterne undervejs. Dilemmaerne er ledsaget af konsulentgruppens bud på de mest centrale udfordringer for aktørerne Ministeriet, de faglige udvalg, skolerne og branchen at arbejde med i de kommende år, for at skabe erhvervsuddannelser af høj kvalitet på IT, tele og mediaområdet. Kapitel 7 indeholder også bud mulige initiativer til at balancere ovennævnte dilemmaer i analysen/prognosen. Der er ikke tale om egentlige anbefalinger til initiativer, men i stedet bud på, hvad som med fordel kan tages op til videre drøftelse i forhold til udvikling og udfordringer på området. Endelig fremgår det af kapitel 8, hvilke aktører og personer, der har bidraget til analysen/prognosen. Analysen/prognosen er en samlet fremstilling af tilbagemeldingerne fra respondenterne ved interviewene. Der er derfor ikke tale om udtryk for de enkelte aktørers holdninger. Ingen af de involverede faglige udvalg, skole- og virksomhedsrepræsentanter mv. kan derfor tages individuelt til indtægt for indholdet. Gennem analysen/prognosen benytter vi udtrykkene kompetenceprofil og uddannelsesprofil. Med begrebet kompetenceprofil henviser vi til et behov for kompetencer set fra virksomhedsperspektiv, hvor vi med begrebet uddannelsesprofil henviser til et svar på disse behov set fra skoleperspektiv. God læselyst! 4

5 3 Baggrund og beskrivelse af analysen/prognosen 3.1 Politisk bevæggrund for analysen/prognosen Undervisningsministeriet har som led i udmøntningen af globaliseringspuljen og med henvisning til regeringens oplæg til Erhvervsuddannelser i verdensklasse (Globaliseringsrådet) samt den afsluttende rapport fra Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne: Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne afsat midler til central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelserne. Af udbudsmaterialet fra Undervisningsministeriet fremgår det, at baggrunden for puljen blandt andet er, at [ ] uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser ikke er hurtig nok. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Undervisningsministeriet har efter et udbud af puljens midler bedt Teknologisk Institut om at se nærmere på IT, tele og mediaområdet i erhvervsuddannelsessammenhæng. IT, tele og mediaområdet er om noget et af de brancheområder, hvor udviklingen i teknologierne, i samarbejdsformerne og i kompetencekravene, der knytter sig til området, sker hurtigt, med nye gråzoner og nye grænsedragninger til følge. Det er derfor både aktuelt og nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvad kan man forestille sig, at disse udviklingstendenser på sigt vil medføre af ændrede krav, ønsker og forventninger til erhvervsuddannelserne inden for IT, tele og mediaområdet? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for denne analyse/prognose. Analysen/prognosen er lagt an på kvalitativt at belyse spørgsmålet fra de centrale aktørers forskellige synspunkter: Erhvervsskolerne, virksomhederne i branchen samt de faglige udvalg og interesseorganisationer. 3.2 Teknologisk og branchemæssig baggrund for projektet Konvergerende teknologier og fagområder har stor betydning for kompetencebehovene i - og mellem - virksomheder i de brancher, som oplever, at teknologierne og produktområder konvergerer. Dette får, og har allerede, naturligt nok afsmittende effekt på de krav, som afledt heraf stilles til erhvervsskolerne, når virksomhederne også fremover skal forsynes med kompetente medarbejdere uddannet fra erhvervsskolerne. Der kan fremdrages talrige eksempler på, at konvergerende teknologier skaber mere diffuse grænsedragninger mellem fag- og skoleområder i erhvervsuddannelsessystemet. Dette skyldes, at områderne gradvist tilsyneladende tones i retning af hinanden i takt med, at teknologierne gør det samme. Her er blot nogle få eksempler: 5

6 De grafisk og medieprægede uddannelser tones i retning af web og tele samt omvendt (fx multimedietelefoner, web-tv, mobil-tv, flash-programmering) De handelsprægede uddannelser tones i retning af IT (fx e-handel, formidling/markedsføring via web, e-læring) De IT-tunge erhvervsuddannelser tones i retning af de handelsprægede områder (fx udvikling af brugerflader og pædagogisk tilretning af diverse software) IT-tunge erhvervsuddannelser tones i retning af web og tele samt omvendt (internettelefoni, VoIP, mobile/trådløse teknologier) Som eksemplerne illustrerer, bliver der på denne måde skabt langt mere sammensatte krav og forventninger til erhvervsuddannelserne både set med virksomhedernes og de kommende elevers øjne. Hvilke profiler efterspørges egentlig i konvergerende brancher, og hvilke profiler appellerer til unges præferencer for erhvervsuddannelse? Figur 1: Eksempel på teknologisk konvergens og konsekvenser heraf Kilde: F. Hacklin og Teknologisk Institut 6

7 3.3 Analysens/prognosens formål Den teknologiske udvikling har de senere år kort sagt været kendetegnet ved et hastigt voksende udbud af nye og innovative teknologiske løsninger inden for IT, tele og mediaområdet. Ud over at være hastig, er udviklingen også kendetegnet ved, at produkter fra brancher og fagområder, der tidligere har været betragtet som særskilte, i stigende grad nærmer sig hinanden konvergerer og markedsfører nye, sammensatte produkter: Fx mobiltelefoner med musikafspiller, medieafspiller med LAN/WAN opkobling, telefoner med integrerede foto- og videomuligheder, telefoni via internettet mv. De konvergerende brancher og teknologier stiller virksomhederne, og derfor naturligvis også erhvervsuddannelsesstederne, over for en række nye udfordringer. Udfordringer som blandt andet vil kunne afspejle sig i langt mere sammensatte krav og forventninger til erhvervsuddannelserne både set med virksomhedernes og de kommende elevers øjne. Analysens/prognosens formål er at belyse den teknologiske konvergens betydning for udbuddet og sammensætningen af erhvervsuddannelser. Gennem analysen/prognosen vil der blandt andet blive set nærmere på, om disse tendenser betyder, at forskellige erhvervsuddannelsesområder i højere grad skal rumme lidt af hinanden - om der er behov for helt nye former for specialiseringer på tværs af hidtil adskilte områder, eller om der er behov for helt at nytænke på en række områder? Analysen vil i den sammenhæng især fokusere på branche- og fagområderne inden for IT, tele og media, samt dele af områderne inden for handel/administration. 3.4 Hvad er teknologisk konvergens - nogle begrebsdefinitioner Mængden af litteratur om teknologisk konvergens som begreb er forholdsvis begrænset, men især hvad angår begrebets konsekvenser for virksomhedernes og branchernes kompetencebehov, krav til ledelse/organisering, samarbejdsrelationer mv., er det tilsyneladende småt med dokumenterede studier og erfaringer. Dette skyldes, at begrebet stadig er ret nyt, hvilket understøtter behovet for yderligere analyse-/prognoseaktiviteter på området. Selvom fænomenet teknologisk konvergens reelt har eksisteret i mange år (forstået som teknologiområder, der nyder godt af hinanden ), er det først op gennem 90 erne, at litteratur om teknologisk konvergens forstået som en udvikling, der kan omdefinere grænser mellem branche- og fagområder i kraft af udviklingen af fx multifunktionelle mobile enheder, ser dagens lys (fx Lind, Jonas, Convergence: History of terms and lessons for firms strategists, 2004, I starten af dette århundrede er teknologisk konvergens blevet udbredt til andre sektorer, hvor rapporten Converging Technologies for Improving Human Performance. Nanotechnology, Biotechnology, Information Technology and Cognitive Science fra 2002 (Roco, Mihail C. and Bainbridge, William Sims (eds.), Converging Technologies for Improving Human Performance. Nanotechnology, Biotechnology, Information Technology and Cognitive Science, 2002) definerer teknologisk konvergens som the synergistic combination of four major NBIC (nano-bio-info-cogno) provinces of science and technology. Denne rapport præsenterer altså i 2002 en forståelse af teknologisk konvergens, der indebærer en konvergens 7

8 mellem de fire, store generiske teknologiområder; nanoteknologi, bioteknologi, informationsteknologi og kognitiv videnskab. Erhvervsskolesystemet har også sit virke og føder ind til dele af disse fire områder. I europæisk kontekst er teknologisk konvergens blevet defineret som 'enabling technologies and knowledge systems that enable each other in the pursuit of a common goal' (Nordmann, Alfred (rapporteur), Converging technologies Shaping the future of European Societies, 2004), hvilket dermed gør teknologisk konvergens til et endnu bredere begreb, der også kan rumme andre teknologier end de før nævnte fire; ja, faktisk vidensystemer i langt bredere forstand. Tabellen nedenfor viser en række yderligere kildeangivelser, hvis definitioner og perspektiv på teknologisk konvergens giver interessant stof til eftertanke i forbindelse med denne analyse/prognose. Sammenfattende kan siges, at også disse kilder og definitioner fokuserer på, at teknologier og viden vokser sammen og ændrer tidligere definerede rammer, hvori en industri eller virksomhed opererer, hvilket som en naturlig konsekvens heraf også vil betyde nye afledte krav til de kompetencer, der efterspørges i de berørte brancher og sektorer. Derfor naturligvis også til fremtidens erhvervsuddannelser. Definition the growing together of technologies which fundamentally alters the boundaries of previously distinct industry and market sectors and merges them into a new competitive environment the growing overlaps between the technologies, services and firms active in each sector the erosion of boundaries that define and isolate industry-specific knowledge the transition of knowledge convergence into a potential for technological innovation, allowing inter-industry knowledge spill-overs to facilitate new technological combinations Kilde Bally, N., Deriving managerial implications from technological convergence along the innovation process, Åbo Academy School of Business, OECD, Telecommunications and broadcasting: Convergence or Collision, Pennings and Puranam, Market convergence and firm strategy: new directions for theory and research, The Future of Innovation Studies, Eindhoven, 2001 Hacklin, F., Management of Convergence in Innovation Strategies and Capabilities for Value Creation Beyond Blurred Industry Boundaries, Zurich, 2007 Fredrik Hackling har arbejdet med nedenstående procesforståelse af konvergens og fremhæver en pointe om, at der forud for konvergens mellem brancheområder først sker en gradvis, evolutionær proces hen over en konvergens mellem videnområder og teknologiområder, der før var adskilte. Denne pointe illustreres i figuren nedenfor: 8

9 Figur 2: Konvergens som evolutionær proces Kilde: F. Hacklin, Management of Convergence in Innovation, Springer, 2008 Vi har i rapporten valgt at benytte dette afsnit på at gennemgå en række definitioner af begrebet teknologisk konvergens. Dette har dels haft til formål at danne baggrund for afgrænsning af analysearbejdet, og definitionerne kan endvidere bruges som inspiration i Undervisningsministeriets eget videre arbejde med udviklingen af erhvervsuddannelserne på teknologisk konvergerende branche- og fagområder. Teknologisk Institut har i analysearbejdet valgt at arbejde med en pragmatisk forståelse af begrebet teknologisk konvergens, der tager specifikt udgangspunkt i EUD-områdets nuværende fagtyngdefordeling mellem IT-, tele og media. Vores definition af teknologisk konvergens er således at forstå som fag- og brancheområderne inden for IT, tele og media som i dag er beskrevet af de erhvervsuddannelser som fremgår af figur 3 på næste side. Oversigten over erhvervsuddannelserne indenfor IT-, tele- og mediaområdet i figur 3, der beskriver vores definition af teknologisk konvergerende områder, er sammensat tilbagemeldingerne fra gruppeinterviewene med det tværgående rådgivende panel og med erhvervsskolelærere. Denne pragmatiske og EUD-specifikke definition er endvidere benyttet for at betone, at denne analyse ikke omfatter andre fag- og brancheområder af relevans for EUD som ligeledes konvergerer, fx inden for levnedsmiddelområdet eller byggeri ( functional food, nanoteknologi mv.). 9

10 3.5 Afgrænsning Som vist er konvergens et fænomen, der kan identificeres på mange branche- og teknologiområder, men denne analyse er afgrænset til at fokusere specifikt på IT, tele og mediaområdet. Analysen har derved fokuseret på følgende nuværende erhvervsuddannelser som en del af området IT, tele media: Figur 3: Oversigt over erhvervsuddannelserne i dag, der kan betragtes som IT, tele og mediauddannelser Panelet har peget på erhvervsuddannelserne 1-17 som en del af IT, tele og mediaområdet, som billedet ser ud i dag. Ved mødet efterfølgende med underviserne den 24. november 2008, var man inde på, at Frontline radio-/tv support reelt ikke er en del af IT, tele og mediaområdet i dag, da uddannelsen i praksis ikke længere efterspørges. Erhvervsuddannelserne nummereret blev ligeledes tilføjet af lærergruppen den 24. november

11 3.6 Andre analyser Der er som før nævnt et forholdsvis begrænset antal studier, der eksplicit beskæftiger sig med teknologisk konvergens og konsekvenserne heraf. Men der har været særlig analytisk fokus på de brancheområder, der især berøres af teknologisk konvergens. I de studier, som indtil nu er gennemført, har fokus i dansk sammenhæng således i store træk været lagt på de fire generiske teknologiområder; nanoteknologi, bioteknologi, informationsteknologi og kognitiv videnskab - blandt andet i forbindelse med de Teknologiske Fremsyn udgivet af Forskningsog Innovationsstyrelsen, for eksempel: o Teknologisk Fremsyn: Pervasive Computing, 2003 o Teknologisk fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi, 2004 o På bølgelængde, Teknologisk fremsyn om mobil og trådløs kommunikation, 2006 (i øvrigt gennemført af Teknologisk Institut for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jvf. referencelisten i tilbuddet) o Teknologisk Fremsyn Om kognition og robotter, 2006 Endelig har Teknologisk Institut i et igangværende resultatkontraktarbejde for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling fokus på at vurdere udviklingstendenserne i udvalgte brancher, hvad angår teknologisk konvergens. På europæisk plan har fokus i det store hele været tilsvarende. 11

12 3.7 Projektets indhold og metode Analysen fokuserer på at belyse centrale udfordringer, hvad angår de afledte krav til erhvervsuddannelserne på konvergerende branche- og fagområder. Til det formål er analysen bygget op således, at vi med baggrund i en række gruppeinterview, med henholdsvis et tværgående rådgivende panel, erhvervsskoler og virksomheder, sætter fokus på det nuværende og ønskede/nødvendige fremtidige match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter erhvervsuddannelser inden for IT, tele og mediaområdet. I figuren nedenfor er denne tankegang illustreret: Figur 4: Oversigt over metode og proces i analysen/prognosen Analysen har som det fremgår haft tilknyttet et såkaldt tværgående, rådgivende panel. Panelet har haft til opgave dels at bidrage til afgrænsning, fokusering og kvalitetssikring af analysearbejdet, og dels at bidrage med panelets eget syn på analysens centrale problemstillinger. Panelets rolle er illustreret med øjet i figuren. Der er tale om en generel, kvalitativt baseret analyse/prognose af den teknologiske konvergens betydning for udbuddet og sammensætningen af erhvervsuddannelser i fremtiden. Analysens produkt (denne rapport) er ment som et videnbaseret fremsyn på erhvervsskoleområdet et oplæg til videre drøftelser om fremtidens krav til erhvervsskolerne set i lyset af teknologisk konvergens, som aktørerne inden for erhvervsuddannelsesområdet vil kunne benytte som en del af beslutningsgrundlaget for kommende justeringer og initiativer på EUD-området. 12

13 Der er således ikke tale om et kvalitativt, statistisk robust funderet bud på hvor mange af hvilke typer af erhvervsuddannelser, der bliver behov for i fremtiden, men et retningsangivende pejlemærke for en videre stillingstagen til sammensætning og udformning af erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet i fremtiden. Pointen med dataindsamling i form af gruppeinterview har været, at centrale aktører på området kunne arbejde sig frem til en skræddersyet vurdering og forståelse af fænomenet teknologisk konvergens, målrettet netop erhvervsskoleområdet, som vil give mening i forhold til dette områdes aktører og opgaver. 3.8 Beskrivelse af projektets faser Fase 1. Projektetablering og møde med Undervisningsministeriet Projektet blev sat i gang ved opstartsmøde hos Undervisningsministeriet den 27. august Her blev opgavens indhold og proces fastlagt nærmere. I denne indledende fase etablerede konsulenterne ligeledes i samarbejde med Undervisningsministeriet et tværgående rådgivende panel, der har været sammensat af: Kristian Teglbjærg, Industriens uddannelser/metalindustriens uddannelsesudvalg Henrik Routh, Tech College, Aalborg Finn Skov Hansen, TEC, Frederiksberg John Sarborg Pedersen, ITEK, Dansk Industri Disse aktører har bidraget til kvalificering, sparring og kvalitetssikring af projektarbejdet. Sammen med konsulentgruppen blev den første opgave for det tværgående rådgivende panel at fokusere og afgrænse fokus for projektet. Opgaven var herunder at tage stilling til, hvilke branche-/fagområder, der evt. er særligt behov for at fokusere på, og hvilke specifikke områder inden for erhvervsuddannelserne, der evt. skulle i fokus. Resultaterne af dette arbejde fremgår blandt andet af analysens/prognosens afgrænsning. Det tværgående rådgivende panel har været sparringspartner og kvalitetssikringsgruppe undervejs i projektet. Det tværgående rådgivende panel har været inddraget i form af et gruppeinterview med gruppens medlemmer den 12. november Kapitel 4 er en fremstilling af resultaterne af dette møde. Resultaterne af gruppeinterviewet med det tværgående rådgivende panel dannede udgangspunkt for vores videre metodemæssige tilgang til de efterfølgende tre gruppeinterviews blandt andet ud fra panelets bedømmelse af den nuværende og den ønskede, fremtidige faglige tyngde på IT, tele og mediaområderne. Det tværgående rådgivende panel har desuden bidraget med tilbagemeldinger på resultaterne af de øvrige gruppeinterviews og Teknologisk Instituts fremstilling af resultaterne i denne rapport. Ulla Gorm Pedersen, Grafisk Uddannelsesudvalg deltog i mødet, men Grafisk Uddannelsesudvalg har ikke ønske at bidrage yderligere til analysen og derfor heller ikke tager ansvar for dens konklusioner. 13

14 Fase 2. Desk research og gruppeinterview med ressourcepersoner Teknologisk Institut arbejdede i denne projektfase på at fortolke og konsekvensvurdere eksisterende viden om konvergerende teknologier i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Herunder en desk research af eksisterende litteratur vedrørende teknologisk konvergens betydning for uddannelse generelt og erhvervsuddannelse specifikt, samt en konsekvensvurdering af Teknologisk Instituts erfaringer på baggrund af igangværende forsknings-/udviklingsarbejde (resultatkontrakt) for Videnskabsministeriet vedrørende konvergerende teknologier i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. I fase 2 blev også gennemført et fremtids- og praksisorienteret rundbordsinterview med relevante ressourcepersoner omkring centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier. Den 12. november 2008 gennemførte projektet gruppeinterview med repræsentanter fra det tværgående rådgivende panel i projektet. Panelets medlemmer er repræsentanter fra de faglige udvalg på området og et par skolerepræsentanter. Fase 3. Gruppeinterview med lærere og ledere fra erhvervsskoler Fremtids- og praksisorienteret rundbordsinterview med ressourcepersoner fra erhvervsskoler om centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier blev gennemført den 24. november Denne fase korresponderer med punkt c) i fase 2. Fase 4. Gruppeinterview med virksomhedsledere inden for relevante brancher Fremtids- og praksisorienteret rundbordsinterview med ressourcepersoner fra udvalgte konvergerende brancher vedrørende centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier. Denne fase korresponderer med punkt c) i fase 2 og fase 3, og brancherne samt respondenterne udvælges i tæt samarbejde med Undervisningsministeriet og det tværgående rådgivende panel. Afholdes på Teknologisk Institut. Gruppeinterview med virksomhederne fra IT, tele og mediabranchen blev afholdt på Teknologisk Institut i to tempi: 2. december 2008 og 7. januar Se kapitel 8 for deltagere i projektet. Fase 5. Udarbejdelse af midtvejsrapport 13. november 2008 blev midtvejsevaluering for projektet afleveret. Fase 6: Afholdelse af konference for centrale aktører på erhvervsuddannelsesområdet Som afslutning for projektet var planlagt en konference den 30. januar 2009 med deltagelse af centrale aktører på og for erhvervsuddannelsesområdet, men konferencen måtte på grund af for få tilmeldinger desværre aflyses. Konferencen skulle dels afrunde og formidle projektets resultater, men den skulle primært have til formål at skabe en fremadrettet debat blandt gruppen af centrale aktører omkring fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. 14

15 4 Det tværgående rådgivende panel Den 12. november 2008 blev det første af i alt fire gruppeinterview gennemført. I mødet deltog repræsentanter fra det tværgående rådgivende panel. Panelets medlemmer er repræsentanter fra de faglige udvalg på området samt et par skolerepræsentanter (se kapitel 8 for deltagere). 1 Omdrejningspunktet for mødet var de centrale problemstillinger og udfordringer for erhvervsskolerne, hvad angår konvergerende brancher og teknologier. Nedenstående præsenteres resultaterne fra gruppens drøftelse af behovet for kompetencer hos IT, tele og mediavirksomhederne samt udviklingen på erhvervsskoleområdet i relation hertil. Resultaterne vil indgå som del af konsulentgruppens fortolkning af analysens/prognosens resultater i rapportens kapitel 7. Virksomhedernes behov for kompetencer Panelets medlemmer var enige om, at udviklingen inden for IT, tele og media peger i retning af, at tidligere mere isolerede discipliner smelter sammen, og teknologier konvergerer på tværs af brancherne. Denne udvikling betyder, at virksomhederne i højere udstrækning end tidligere efterspørger specialister inden for alle tre områder, som vil være i stand til at løse opgaver, der går på tværs af områderne. Som et eksempel på denne udvikling inden for området samler PHP (open source-scriptingsprog, der bl.a. bruges til webapplikationer og på webservere til at generere dynamisk indhold) det grafiske område og teleområdet. IT, tele og media (billeder, video mv.) kobles sammen og kører på forskellige netværk. Virksomhedernes bud på udviklingen i kompetencebehov som følge af konvergerende teknologier uddybes i kapitel 6, og erhvervsskolernes bud på det samme fremgår af kapitel 5. Fremtidens erhvervsuddannelser Paneldeltagerne var enige om, at erhvervsuddannelserne står over for en række udfordringer i fremtiden for at uddanne de rette profiler, der matcher kompetencebehovene i IT, tele og mediavirksomhederne. Flere af uddannelserne har allerede taget fat på denne opgave og udbyder i dag flere tværgående fag med elementer fra både IT, tele og mediauddannelserne. Denne udvikling med fag, der smelter sammen vil også inkludere yderligere fagområder i fremtiden. 1 Det er de faglige udvalg, der anbefaler politiske initiativer på området, herunder evt. ændringer på bl.a. EUD. Det er derfor vigtigt, at udvalgene er tæt orienteret om/involveret i udviklingen på området og har en tæt kontakt til både uddannelsesinstitutioner og virksomheder i brancherne. 15

16 Den store udfordring for erhvervsskolerne bliver løbende at kunne justere uddannelsestilbuddene, så de følger de nye flydende grænser inden for den teknologiske udvikling og de deraf følgende behov for kompetencer i brancherne. Fx er elektronikfaget ved at blive dækket ind af IT, tele og media. Stærkstrømsområdet er ved at overtage elementer, der tidligere var en del af svagstrømsområdet. Som et eksempel herpå er Bane Danmarks fibernet blevet udviklet til at kunne udbyde telefoni. Tendensen mod større konvergens mellem uddannelserne illustreres i modellen på næste side, hvor hovedparten af de 17 nedenstående erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet indeholder elementer fra hinanden, og som fremover vil konvergere yderligere Datatekniker 2. Kontorservicetekniker 3. IT-supporter 4. Frontline PC-supporter 5. Frontline radio-/tv support 6. Teleinstallationstekniker 7. Telesystemtekniker 8. Grafisk tekniker 9. Multimedieintegrator 10. Multimedieanimator 11. Fotograf 12. Mediegrafiker 13. Mediegrafisk assistent 14. Skiltetekniker 15. Webintegrator 16. Autoelektriker 17. Kommunikationstekniker Nedenstående figurer illustrerer paneldeltagernes bud på, hvordan ovenstående uddannelser fordeler sig i fagligt fokus i dag og deres bud på, hvordan det ændrer sig i fremtiden. 2 I denne rapport fokuseres på de obligatoriske fag på uddannelserne inden for IT, tele og media. Valg-/specialefag på uddannelserne er ikke medtaget i rapporten. 16

17 NU: Figur 5: Det tværgående rådgivende panels vurdering af den faglige tyngde i erhvervsuddannelserne på IT, tele og mediaområdet i dag 5 IT Tele Media 5, 8 og 14 falder helt uden for IT, tele og mediaområdet. Skiltetekniker (14) er reelt håndværker/maler, grafisk tekniker (8) arbejder med trykkeri, og frontline radio-/tv supporter (5) falder under elektronik, som reelt er på vej ud. I FREMTIDEN: I fremtiden forestiller det rådgivende, tværgående panel sig, at erhvervsuddannelserne indenfor IT, tele og mediaområdet kunne dækkes af to hovedretninger: En media-hovedretning En IT/tele-hovedretning Mere om disse to hovedretninger og opdelingen i grund- og hovedforløb senere i dette kapitel. Nedenfor følger først paneldeltagernes bud på fremtidens fordeling af fagtyngden inden for IT, tele og mediauddannelserne. 17

18 Figur 6: Det tværgående rådgivende panels vurdering af den faglige tyngde i erhvervsuddannelserne på IT, tele og mediaområdet i fremtiden IT 3 Bliver mindre, integreres i IT Tele Dette område skal vi væk fra Dette område blive ikke mindre, men overlappende med IT og tele Media Udgangspunktet er IT-supporteren (3), som vi kender den i dag, der bør tones som angivet med de grå felter. Udviklingen vil bl.a. betyde, at media bliver en større og større integreret del af IT og tele. Tele er i dag i stor udstrækning allerede integreret i både IT og media, og det vil fremover blive integreret som del af netværkselementer. Det forventes, at der i fremtiden vil være to separate grundforløb på IT- og mediaretningerne med dertilhørende separate hovedforløb. Begge hovedforløb og overbygninger vil derimod komme til at rumme flere elementer fra hinanden på tværs af uddannelserne. Paneldeltagerne peger på, at de nuværende erhvervsuddannelser med meget IT-indhold med fordel vil kunne udbygges, så faget IT-supporter bliver et hovedforløb. Inden for media forventes der et fortsat fælles overlap mellem fagene, og der vil fremover bl.a. ske en større sammensmeltning mellem fagområderne; digital media og digital grafiker. Nedenstående viser paneldeltagernes bud på centrale teknologier inden for IT, tele og media: 18

19 Figur 7: Paneldeltagernes bud på centrale teknologier inden for IT, tele og media IT Tele Media - LAN - (Elektronik) - Databaser - Operativsystemer - Stærkstrøm - Brugerflade - Databaser (DONG/NESA) - Design - (Elektronik) - Fibernettet i - Programmering - Programmering jernbanerne (Bane - Kommunikation/formidling - Systemdesign Danmark) - Backup Ifølge paneldeltagerne er elektronikfaget ved at glide ud af erhvervsskolesystemet 3 som en selvstændig teknologisk kompetence. De vurderer, at der ikke længere er behov for elever fra erhvervsskolerne, der kender enkeltelementerne i de elektroniske komponenter, da det i dag og i fremtiden i meget højere grad er moduler af elektronik, som man har behov for at lære at arbejde med. Lodning, printplader, modstande osv. er gledet ud som kompetence. Ud over nye fagområder, der smelter sammen, gjorde paneldeltagerne også opmærksom på, at vi kan forudse en ændring i vægtningen af fagelementer på uddannelserne. Fx vil fordelingen af net/tele og teleprogrammering på overbygningen på IT-hovedretningen med fordel vægtes med 25 pct. hver især, og de resterende 50 pct. vægtes på hovedforløbet. I dag vægter programmering 5 pct., net 40 pct. og tele 5 pct. På mediehovedretningens grundforløb vil fordelingen mellem det tekniske spor og det kreative spor fremover fordele sig med 15 pct. og 85 pct. 3 Ved gruppeinterviewene med virksomhederne var man inde på, at der modsat stadig er brug for elektronikkompetencer i branchen (se kapitel 6) 19

20 Det illustreres i nedenstående model: Figur 8: Paneldeltagernes bud på fremtidens sammensætning af to hovedretninger inden for medie og IT, med angivelse af overordnet vægtning af fagelementer i dag og i fremtiden. Procenterne angivet med fed angiver fordelingen i dag. Media-hovedretningen: MEDIA GRUNDFORLØB (Fx UGER) Teknisk spor Kreativt spor 15 % 85 % I dag:? %? % IT/Tele-hovedretningen: IT-GRUNDFORLØB (Fx UGER) Trin 1: IT-supporter 50 % 50 % Trin 2: Serverteknologi Programmering 25 % Net Net og tele tilsammen: 25 % Tele I dag: 5 % 40 % 5 % Der er en stiplet linie mellem net og tele, hvilket skyldes, at tele faktisk er indoptaget som en integreret del af netværk. Telekommunikation er ikke et selvstændigt fagområde. Teleelementer kan vælges som valgfrit speciale. For at erhvervsskolerne fremover skal kunne matche udviklingen og efterspørgslen i branchen, er det desuden vigtigt, at udviklingen tilpasses udviklingen inden for andre beslægtede uddannelser og videreuddannelser (fx DTU). De videregående uddannelser er også aftagere af de færdiguddannede fra erhvervsskolerne. Bl.a. vil det være relevant, at skolerne samarbejder om at udbyde forskellige specialiseringer, og at forløbene vil kunne være gensidigt meritgivende. Endelig er der behov for en ensartethed af indholdet mellem skoler/faglige udbud mv. Som det fremgår af ovenstående, vurderer projektets ekspertpanel, der bl.a. repræsenterer de faglige udvalg på området, at brancherne og erhvervsskolerne står over for en række udfordringer for at sikre de nødvendige kompetenceprofiler inden for IT, tele og media fremover. 20

Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet

Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet. Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele og mediaområdet Analyse/prognose udarbejdet for Undervisningsministeriet Februar 2009 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup

Læs mere

Seks ud af ti virksomheder tænker traditionelt

Seks ud af ti virksomheder tænker traditionelt 29. januar 2008 Seks ud af ti virksomheder tænker traditionelt Nye produkter og services opstår ofte, når teknologier kombineres på nye og uventede måder som fx når trådløs teknologi indbygges i beton

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen... 2 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 01.08.2010 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04. juni 2010 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik Praktik Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Skema 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media Undervisningsministeriet den 14. december 2007 Sagsnr. 108.534.021 Uddannelsesordning for uddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 inden for Digital media Udstedt af det faglige udvalg for digital media

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. 07. 2013 Frontline pc-supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Sagsnr.: 060.09S.54 Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen... Indholdsfortegnelse... Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen...

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Navn

Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Navn Individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) Uddannelse Speciale Navn Data og Kommunikation IT-Supporter Uddannelsen er en erhvervsuddannelse, der gennemføres efter reglerne for individuelt tilrettelagt

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator BEK nr 557 af 28/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.03T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 279 af

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Digital Media Multimedie som håndværk

Digital Media Multimedie som håndværk Digital Media Multimedie som håndværk Multimedie integrator programmering og design Multimedie animator 3d-animation og visualisering Visualisering Programmering Design 1 Digital Media uddannelsen og virksomheden

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Praktisk information. Tilmelding og spørgsmål Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive tilmeldt vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte:

Praktisk information. Tilmelding og spørgsmål Har du spørgsmål, eller ønsker du at blive tilmeldt vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte: Datakurser 2013 Praktisk information Find resten online Læs mere om kursusindhold, priser og varighed på vores hjemmeside www.technology-college.dk under Efteruddannelse og Data. Tilmelding og spørgsmål

Læs mere

It-nørd på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse

It-nørd på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse It-nørd på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse 2017 AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Tlf. 8937 3533 mail@aarhustech.dk EAN 5798000554221 Kontakt: Trine Bendix Jacobsen Tlf. 8937 3533

Læs mere

It-nørd på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse

It-nørd på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse It-nørd på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse 2017 AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Tlf. 8937 3533 mail@aarhustech.dk EAN 5798000554221 Kontakt Trine Bendix Jacobsen tbja@aarhustech.dk

Læs mere

Undervisningen, H5. Hovedforløb 5. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Produktudv., produktion og service. Netværksdesign - CCDA,

Undervisningen, H5. Hovedforløb 5. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Produktudv., produktion og service. Netværksdesign - CCDA, Undervisningen, H5 Hovedforløb 5 10 ugers varighed Undervisningsfag Produktudv., produktion og service erverteknologi - Cluster Backupteknologi 2a Netværksdesign - CCDA, DEGN Bekendtgørelsesfag Grundfag:

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til web-integrator BEK nr 279 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 15.07. 2013 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Undervisningen, H6. Hovedforløb 6. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Netværksdesign, CCDP, ARCH

Undervisningen, H6. Hovedforløb 6. Undervisningsfag. Bekendtgørelsesfag. Netværksdesign, CCDP, ARCH Undervisningen, H6 Hovedforløb 6 5 ugers varighed Undervisningsfag Bekendtgørelsesfag Grundfag: erverteknolog Blandet miljø erverteknologi - Design af datacenterløsning Områdefag: Bundne specialefag: erverteknologi

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Informationsteknologi

Informationsteknologi Informationsteknologi Grafisk præsentation og billedbehandling - med Office og GIMP 1. udgave, 2011 ISBN 13 9788761642332 Forfatter(e) Lars Ljungqvist Et komplet undervisningsmateriale til faget Grafisk

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG

INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG INTRODUKTION TIL MASTERPLAN OG DIALOG Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces, hvor vi med åbne øjne,

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere