Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne Kjær Buhl Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel problematiserer de høje frafaldsprocenter på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). Fokus er centreret omkring den seneste uddannelsesreform, Erhvervsuddannelsesreform 2000, og hvordan de pædagogiske og didaktiske ideer bag denne har påvirket frafaldsstatistikken for området. Teoretisk set giver vi en vurdering af undervisningsmetoden, der er knyttet til begrebet omkring praktiskfællesskaber, og disses brugbarhed i forhold til de elevtyper, der er i risikogruppe for at frafalde uden perspektiv, hvilket vil sige, at de helt forlader uddannelsessystemet. I relation til denne type frafald, drejer artiklens problemstilling sig om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse i år 2015, hvilket bliver svært at efterleve med de frafaldsprocenter, vi ser på EUD i disse år. En ny tid en ny reform Skal fremtidens unge have mulighed for at klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked, der har et stadigt stigende behov for veluddannet arbejdskraft, er det vigtigt, at unge mennesker får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der lever op til den øgede akademisering. Ved akademisering forstås, at erhvervsuddannelserne gøres mere boglige, og kompetencer som at lære at lære og refleksion over egen undervisningspraksis kommer mere i centrum. Regeringen har som mål, at 95 % af alle unge skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse i år At dette ikke er så ligetil en opgave, vidner situationen på erhvervsuddannelserne om. Her er tendensen, at flere elever ikke gennemfører deres uddannelse. I 1996 begyndte unge på en erhvervsuddannelse, som de aldrig fik færdiggjort, i 2005 var dette tal steget til unge. Allerede i 1999 fremlagde regeringen en ny uddannelsesreform for erhvervsuddannelserne, hvis primære sigte var at mindske frafaldet. Det skulle blandt andet ske gennem nye pædagogiske og didaktiske tiltag. Fem år efter implementeringen af Erhvervsuddannelsesreform 2000 viser tal fra Undervisningsministeriet, at det ikke er lykkedes at mindske frafaldet. I denne artikel ønsker vi at kortlægge de årsager, vi har fundet frem til, som har været en særlig barriere i forhold til, at tiltaget ikke er lykkedes. Vores antagelse er, at grunden, til at Erhvervsuddannelsesreform 2000 ikke har haft den tilsigtede effekt og dermed nedbragt frafaldet, er, at regeringen primært har lavet en reform, der 1

2 tilgodeser samfundets interesser, herunder den øgede akademisering. Erhvervsuddannelsesreform 2000 har dermed ikke taget højde for gruppen af elever, der går på erhvervsuddannelserne og deres forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Efter i problemorienteret projektarbejde at have arbejdet med den gruppe af unge, som dropper ud af erhvervsuddannelserne, har vi en klar formodning om, at der i forhold til frafaldet er en sammenhæng mellem de nye arbejdsmetoder, som blev indført med Erhvervsuddannelsesreform 2000, og de behov gruppen af udsatte unge på erhvervsuddannelserne har. Det er dermed nærliggende at se nærmere på, hvilke arbejdsmetoder, der blev indført med den nye pædagogik, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Ligeledes vil vi se nærmere på, hvad det er, der kendetegner gruppen af unge, som ligger i risikozonen for at droppe ud af uddannelserne. Vi vil i det følgende se nærmere på rapporten Unge uden uddannelse Hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang (Jensen & Jensen 2005). Rapporten beskriver gruppen af unge, der dropper ud af deres uddannelser og ikke fortsætter i uddannelsessystemet. Rapporten kortlægger, hvilke behov denne gruppe af unge har, og hvilke uddannelsesmæssige tiltag, der er nødvendige for at bibeholde de unge på uddannelserne. Dernæst vil vi se nærmere på Lave og Wengers begreb om praksisfællesskaber, da det er et centralt begreb i den nye pædagogiske tankegang, der blev indført med Erhvervsuddannelsesreform Denne tankegang skal skabe en forståelse for, i hvilken kontekst Lave og Wengers teori oprindelig var tiltænkt, og om det i Erhvervsuddannelsesreform 2000 bliver anvendt på denne måde. Lave og Wengers teori om praksisfællesskaber sammenstillet med Erhvervsuddannelsesreform 2000s måde at anvende begrebet på og rapporten Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? vil give os et billede af, hvorfor gruppen af unge med risiko for frafald på erhvervsuddannelserne ikke kan leve op til de pædagogiske krav, der bliver stillet i Erhvervsuddannelsesreform Samtidigt vil det være med til at kortlægge, hvilke pædagogiske ændringer, der skal til på erhvervsuddannelserne for, at eleverne kan føle sig trygge og dermed har lyst til at blive på uddannelserne. De unges virkelighed I 2005 udgav Socialforskningsinstituttet publikationen Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? udarbejdet af Torben Pilegaard Jensen og Ulla Højmark Jensen. Undersøgelsen bygger blandt andet på kvalitative studier og interviews med 49 unge i alderen år, som ikke besidder en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen. Undersøgelsen havde til formål at afdække gruppen af unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller frafalder uden perspektiv, dvs. at de helt falder ud af uddannelsessystemet. I nedenstående skitseres nogle af de væsentligste punkter fra rapporten, som vi finder giver en indsigt i, hvad det er for parametre, der har afholdt de unge fra at fuldføre uddannelsen. Eleverne i undersøgelsen giver udtryk for, at det er vigtigt, at der i den daglige undervisning er mulighed for at få den hjælp, de har brug for. Denne tendens gælder både elever, der har brug for megen hjælp, og elever der mere eller mindre formår at arbejde selvstændigt. Eleverne ønsker altså, at alle skal lære det samme, men ikke ud fra samme forudsætninger. Der efterspørges dermed en øget differentiering. De interviewede i undersøgelsen finder det væsentligt, at undervisningen skal være procesorienteret, og udtrykker et ønske om, at arbejdsprocesser indgår som en del af den faglige bedømmelse (Jensen & Jensen 2005, s. 119). 2

3 Således ønsker eleverne at blive bedømt på deres egen proces, hvor den progression, de har gennemgået, bliver en del af deres samlede bedømmelse. Endvidere bliver der fremstillet et ønske fra eleverne om, at de bliver støttet i de selvstændighedskrævende arbejdsformer (Jensen & Jensen 2005, s. 119). Dette kan ses i forhold til ovenstående punkt, hvor eleverne udtrykker ønske om, at der differentieres eleverne imellem. For at mindske frafaldet af elever uden perspektiv på ungdomsuddannelserne fastslås det i undersøgelsen, at vejlederen spiller en vigtig rolle, da det er gennem vejlederen, de unge kan få faktiske råd om, hvilken uddannelse der er bedst egnet i forhold til deres interesser og kompetencer. Mange af de adspurgte kan ikke huske at have været i kontakt med en vejleder, da de skulle vælge uddannelse og har derfor valgt uddannelse efter en forestilling om det pågældende studies opbygning. Når forventninger ikke har levet op til uddannelsens faktiske udformning, er det for denne gruppe endt med frafald uden perspektiv. Da gruppen af unge, som frafalder ungdomsuddannelserne, ofte er en gruppe, der kommer med dårlige sociale og faglige erfaringer fra deres tid i folkeskolen, er det en udsat gruppe, der starter på uddannelserne. De kræver derfor en øget opmærksomhed ikke kun fra lærernes, men også fra vejledernes side. Den krævede opmærksomhed drejer sig om alt lige fra faglig støtte til støtte af mere personlig karakter. Opmærksomheden må rettes mod de unge, så de føler, at der bliver taget hånd om dem og deres problemer (Jensen & Jensen 2005, s. 132). I undersøgelsen understreges det, at gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse eller falder fra en ungdomsuddannelse uden perspektiv, ikke kan betegnes som en homogen gruppe. Skal flere gennemføre en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at nye initiativer tager højde for det. Gruppen er en differentieret gruppe, der kan deles ind i fire typer de opgivende, de vedholdende, de praktiske og de flakkende. 3

4 De opgivende Er kendetegnet ved, at de har rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen, såvel fagligt som socialt. Typisk har de ikke haft mange venner, om overhovedet nogen, og de er blevet mobbet meget særlig i de mindre klasser. De har ikke oplevet, at lærerne tog særlige hensyn til dem eller, at lærerne satte effektivt ind over for de mobberier, som de blev udsat for. De vedholdende Har haft det svært i grundskolen, hvor de ligesom de opgivende har oplevet mobberier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. Men i modsætning til de opgivende har de vedholdende oplevet en vis succes i forhold til det boglige. De vedholdende er ofte piger, der ved at leve op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhed til en vis grad er lykkedes i skolesystemet. De praktiske Har typisk været meget glade for kammeratskabet i grundskolen. De har haft det rigtig godt i frikvartererne, mens den faglige side af skolegangen ikke har været noget, de gik så meget op i. De har forsøgt at slippe så let om ved skolearbejdet som muligt, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Men de har haft et godt forhold til flere af lærerne i skolen. De flakkende Er typisk unge, der har klaret sig meget godt i skolen, nogle har endda været meget dygtige rent fagligt, og de har også haft relativt gode relationer i grundskolen. De har i hovedparten af deres opvækst oplevet forholdsvis stabile familierelationer med forældre, der det meste af tiden har haft overskud til at bekymre sig om dem, og om de unge klarede sig godt i skolen. En del af disse unge har oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har fuldført en uddannelse. Figur 1. De fire elevtyper. Kilde: Jensen & Jensen (2005) s Med så differentieret en gruppe af unge er det interessant at se nærmere på, hvad det er for nye pædagogiske tiltag, der ligger i Erhvervsuddannelsesreform 2000, og på hvilken måde tiltagene formår at favne gruppen og dens mangfoldighed. Læringslandskabet på erhvervsuddannelserne Et af mantraerne i Erhvervsuddannelsesreform 2000 er, at fokus skal flyttes fra lærerens undervisning til elevens læring. Elevens læreprocesser kommer herved i centrum i Erhvervsuddannelsesreform 2000 dette begrundes med en intention om, at læring ikke længere skal ses som noget, der overføres fra læreren til eleven, men som en proces, hvor eleven er den aktive i sin stræben efter at erhverve sig viden. Ved at bruge begrebet læring i stedet for undervisning, sker der en ændring af selve betydningen af synet på læring. På erhvervsuddannelserne er intensionen, at læring skal ske gennem deltagelse i praksislæring på flere niveauer. Arbejdsmetoden praksislæring ses som en kvalitet i undervisningen, der har til formål, at eleverne skal arbejde ud fra projektorienterede metoder, hvor eleverne arbejder i grupper, der har et fælles mål med arbejdsprocessen. Hensigten med disse mål skal i reformen og dens implementering indfries ved de praksisfællesskaber, eleverne indgår i, samt via de øvelser eleverne udfører. Eleverne har forskellige kundskaber, og det ses som en styrke, da eleverne kan udnytte dette i gruppearbejdet. Derved er intentionen, at læring bliver differentieret i kraft af elevernes forskellige baggrunde og kundskaber. 4

5 Praksisfællesskaber på erhvervsuddannelserne Begrebet praksisfællesskab knytter sig til en social teori om læring, der er udviklet i et samarbejde mellem Jean Lave og Etienne Wenger. Et praksisfællesskab kan forstås som et læringsfællesskab, der rummer erkendelses- og udviklingsmæssige muligheder. Ifølge Wenger bygger læringsteorien omkring praksisfællesskaber på en anskuelse, hvor læringens fokus er flyttet fra de kognitive processer og over på deltagelse i forskellige praktiske kontekster. Ved deltagende engagement i et praksisfællesskab kan elever tilegne sig nye kundskaber. Wenger opstiller i bogen Praksisfællesskaber læring, mening og identitet fire grundlæggende præmisser som hans læringsteori bygger på. 1. Vi er alle sociale væsener, og dette er et centralt aspekt ved læring. 2. Kundskab betyder kompetence på forskellige områder, som bliver værdsat. 3. Kundskab har med deltagelse og aktivt engagement at gøre. 4. Læring skal producere betydning, det vil sige evne til at opfatte verden og vores engagement som betydningsfuldt.(wenger 2004, s. 13) Et praksisfællesskab vil vi definere på følgende måde. Et praksisfællesskab er en gruppe af mennesker, som sammen opretholder en praksis og deler en fælles interesse omkring nogle problemstillinger over tid. Der er ud fra Wenger tre faktorer, der konstituerer et praksisfællesskab. Den første drejer sig om det gensidige engagement, der betyder, at personerne er deltagende i en fælles handling, hvor mening er gensidigt forhandlet. Wenger pointerer derfor, at ordet praksisfællesskab heller ikke er synonymt med gruppe, team eller netværk. For det andet taler Wenger om den fælles virksomhed, hvilket angår en fælles sammenhæng i praksisfællesskabet. Den fælles virksomhed består af en kollektivt forhandlet reaktion over egen praksis. Wenger er i denne sammenhæng inde på forhold omkring homogenitet og enighed og skriver følgende: Virksomheden er ikke fælles i den forstand, at alle mener det samme eller er enige om alting, men ved, at den er forhandlet i fællesskab. (Wenger 2004, s. 96). Det fælles repertoire inkluderer ord, rutiner, redskaber, historier, måder at gøre ting på, gestus og genrer. Disse er elementer, som praksisfællesskabet selv har produceret eller adopteret. Den diskurs, hvormed medlemmerne af praksisfællesskabet danner mening, sker på baggrund af det fælles repertoire. Wengers kriterier for praksisfællesskaber, som vi har beskrevet ovenstående, giver os mulighed for at definere et praksisfællesskab: Et praksisfællesskab er en gruppe af mennesker, som sammen opretholder en praksis eller deler en fælles interesse omkring nogle problemstillinger over tid. Praksisfællesskaber er karakteriseret ved, at de har grænser, medlemmerne har roller og definerede kvalifikationer, der er etableret forudsigelige relationer, og medlemmerne handler og skaber mening på baggrund af et fælles repertoire (Wenger 2004, s. 61). I forbindelse med, at nye personer, for eksempel på en uddannelsesinstitution, skal indlejres i et praksisfællesskab, taler Wenger om det fundamentale paradoks. Paradokset består i, at eleven har brug for en 5

6 deltagelsesidentitet for at lære, men samtidig også har brug for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet. Med implementeringen af de arbejdsmetoder, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til, ser vi en styrke i de arbejdsmetoder, som omhandler situeret læring i praksisfællesskaberne. Vi stiller os dog spørgende over for, om disse arbejdsmetoder kan lykkes på uddannelsesinstitutionen. Vi har en positiv indstilling til metoderne i forhold til de ressourcestærke elever på erhvervsuddannelserne. Det vil oftest være disse elever, som får mest ud af arbejdsformerne, da eleverne ikke kun lærer gennem praksis, men også gennem den formidling, som eleven foretager til de andre i gruppen om den givne øvelse. Således kan det være negativt, hvis eleven overtager situationen i kraft af elevens overskud og derved sin magtposition. Det kan komme til udtryk via dette eksempel: En elev, som både har faglige og sociale kompetencer og derved ses som en ressourcestærk elev, vil nemt komme til at overtage arbejdsprocessen. Derved kan der opstå magtrelationer i praksisrelationen, som er negative. Vi kan derfor udlede en negativ relation i praksisfællesskabet, som kan være en barriere for den ressourcesvage elev i forhold til at indgå i disse praksisfællesskaber. Eleven rykker derved ikke nærmere praksisfællesskabet, men forbliver i den legitime perifere sfære. Det kan i værste tilfælde medføre en negativ indstilling over for de andre elever i gruppen. Ud fra dette eksempel ser vi nogle problemer i de arbejdsmetoder, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Reformen ser på læring gennem deltagelse i et praksisfællesskab som et ønskværdigt middel til at nå de kompetencemål, som reformen udstikker. Men hvad hvis elever ikke formår at arbejde ud fra denne arbejdsform? Vores tidligere omtalte gruppe af elever på erhvervsuddannelserne, som tilhører den svage gruppe, mener vi, vil have svært ved denne projektarbejdsform. Gruppen af elever ser vi som en gruppe, der vil lade sig styre af resten af medlemmerne i gruppen. Elever med begrænset eller ingen indflydelse i gruppearbejdet kan risikere at føle sig utilstrækkelige og magtesløse i praksisfællesskabet. Det kan give sig udslag i, at eleven mister modet, og dermed ikke har motivation for at arbejde på denne måde. Det vil have en direkte indflydelse på det sociale undervisningsmiljø, hvilket har en negativ konsekvens for elevernes velbefindende på erhvervsuddannelserne. Fremtidens erhvervsuddannelse Praksisfællesskaberne forudsætter, at nogle elever har flere kompetencer end andre, da der ellers ikke forekommer ny læring. En forudsætning for, at arbejdsmetoden som i et praksisfællesskab kan lykkes, bliver derfor, at elevsamarbejdet fungerer optimalt. Med dette ligger der implicit en forståelse af, at alle elever deltager, og at den stærke elev inddrager sine gruppemedlemmer i praksisfællesskabet på lige vilkår i forhold til deres forskellige kompetencer der skal altså være en accept af den legitime perifere deltager. En arbejdsmetode, der kan være problematisk for den mindre ressourcestærke elev, hvis magtrelationer i en negativ forstand får lov til at dominere arbejdsprocessen., samt at den ressourcestærke elev ikke bliver udfordret i den forstand, at eleven lærer af at lære fra sig. Endvidere kan der sættes spørgsmålstegn ved, om lærerne på erhvervsuddannelserne er klædt på til at facilitere praksisfællesskaber. Såfremt læreren ikke kan understøtte et fælles repertoire, gensidigt engagement og en fælles virksomhed, fremstår klassen ikke som noget praksisfællesskab. 6

7 I forlængelse heraf kan det være vanskeligt for læreren at se tegn på læring hos den enkelte elev, hvilket gør det ydermere vanskeligt for læreren at undervise og vejlede eleverne i en hensigtsmæssig retning. Derudover kan det anfægtes, at man med arbejdsmetoden lægger afstand til et indledende teoriforløb. Eleverne bliver så at sige kastet ud i problemorienterede opgaver uden at have et fagligt/teoretisk grundlag. I den forbindelse skal det nævnes, at Jean Lave har udtalt, at den måde Lave og Wengers begreber om social læring bliver brugt i erhvervsuddannelsesreformen er en vildfarelse, fordi praksisfællesskaber er en måde at anskue erkendelse på og ikke en didaktisk model (Lave & Wenger 2003, s. 203). Dette perspektiv kaster i høj grad lys på, hvorfor implementeringen af Erhvervsuddannelsesreform 2000 ikke har haft den ønskede effekt. På grund af den kulturelle frisættelse har unge ifølge Thomas Ziehe andre forudsætninger for at deltage i sociale fællesskaber end tidligere generationer (Ziehe 2004, s. 204). Ifølge Erhvervsuddannelsesreform 2000 er det intenderet, at læring skal foregå gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Problemet er, at nutidens unge er mere egocentrerede og derfor indgår med egne forventninger som interesse i et læringsfællesskab. Eleverne på erhvervsuddannelserne opererer ud fra deres livsverden og de værdier, den inkluderer, derfor er deres ønsker vedrørende uddannelsesvalg også influeret deraf. Vi kan dermed konkludere, at én gruppe af eleverne på erhvervsuddannelserne ikke har de sociale forudsætninger for at deltage i den type af praksisfællesskaber, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Erhvervsuddannelserne bør overveje, om de møder eleverne på den rigtige måde, og om lærer og vejleder er i stand til at understøtte den form for læring, der er lagt op til i reformen. Erhvervsuddannelsesreform 2000s intentioner om et ændret syn på læring og kompetencer er tidssvarende i forhold til samfundsudviklingen, men spørgsmålet er, om samfundets krav til uddannelserne stemmer overens med det, eleverne forventer, når de vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet, og en fremtidig opgave bliver derfor: Hvordan kan man i fremtiden udforme en uddannelsesreform, som tager højde for samfundets efterspørgsel samtidig med, at der tages højde for den livsverden, de unge færdes i? Referencer Christensen, F., Shapiro, H. & Kjær, F. (2000). Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform Temahæfteserie nr København: Undervisningsministeriets forlag. World Wide Web: Jensen, U. H. & Jensen, T. P. (2005). Unge uden uddannelse hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?, København: Socialforskningsinstituttet. World Wide Web: Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber - læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag. Undervisningsministeriet (2007). Danmarks strategi for livslang læring: Uddannelse og livslang opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriets statistikdatabaser. Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution ( ). World Wide Web: 7

8 d= &z_transnr=3&z_action=tabel&z_rapportid= NB! Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 3, nr. 1, 2008) under temaet Refleksioner over organisatoriske forandringer. 8

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1

Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen)

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere