Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne Kjær Buhl Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel problematiserer de høje frafaldsprocenter på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). Fokus er centreret omkring den seneste uddannelsesreform, Erhvervsuddannelsesreform 2000, og hvordan de pædagogiske og didaktiske ideer bag denne har påvirket frafaldsstatistikken for området. Teoretisk set giver vi en vurdering af undervisningsmetoden, der er knyttet til begrebet omkring praktiskfællesskaber, og disses brugbarhed i forhold til de elevtyper, der er i risikogruppe for at frafalde uden perspektiv, hvilket vil sige, at de helt forlader uddannelsessystemet. I relation til denne type frafald, drejer artiklens problemstilling sig om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse i år 2015, hvilket bliver svært at efterleve med de frafaldsprocenter, vi ser på EUD i disse år. En ny tid en ny reform Skal fremtidens unge have mulighed for at klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked, der har et stadigt stigende behov for veluddannet arbejdskraft, er det vigtigt, at unge mennesker får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, der lever op til den øgede akademisering. Ved akademisering forstås, at erhvervsuddannelserne gøres mere boglige, og kompetencer som at lære at lære og refleksion over egen undervisningspraksis kommer mere i centrum. Regeringen har som mål, at 95 % af alle unge skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse i år At dette ikke er så ligetil en opgave, vidner situationen på erhvervsuddannelserne om. Her er tendensen, at flere elever ikke gennemfører deres uddannelse. I 1996 begyndte unge på en erhvervsuddannelse, som de aldrig fik færdiggjort, i 2005 var dette tal steget til unge. Allerede i 1999 fremlagde regeringen en ny uddannelsesreform for erhvervsuddannelserne, hvis primære sigte var at mindske frafaldet. Det skulle blandt andet ske gennem nye pædagogiske og didaktiske tiltag. Fem år efter implementeringen af Erhvervsuddannelsesreform 2000 viser tal fra Undervisningsministeriet, at det ikke er lykkedes at mindske frafaldet. I denne artikel ønsker vi at kortlægge de årsager, vi har fundet frem til, som har været en særlig barriere i forhold til, at tiltaget ikke er lykkedes. Vores antagelse er, at grunden, til at Erhvervsuddannelsesreform 2000 ikke har haft den tilsigtede effekt og dermed nedbragt frafaldet, er, at regeringen primært har lavet en reform, der 1

2 tilgodeser samfundets interesser, herunder den øgede akademisering. Erhvervsuddannelsesreform 2000 har dermed ikke taget højde for gruppen af elever, der går på erhvervsuddannelserne og deres forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Efter i problemorienteret projektarbejde at have arbejdet med den gruppe af unge, som dropper ud af erhvervsuddannelserne, har vi en klar formodning om, at der i forhold til frafaldet er en sammenhæng mellem de nye arbejdsmetoder, som blev indført med Erhvervsuddannelsesreform 2000, og de behov gruppen af udsatte unge på erhvervsuddannelserne har. Det er dermed nærliggende at se nærmere på, hvilke arbejdsmetoder, der blev indført med den nye pædagogik, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Ligeledes vil vi se nærmere på, hvad det er, der kendetegner gruppen af unge, som ligger i risikozonen for at droppe ud af uddannelserne. Vi vil i det følgende se nærmere på rapporten Unge uden uddannelse Hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang (Jensen & Jensen 2005). Rapporten beskriver gruppen af unge, der dropper ud af deres uddannelser og ikke fortsætter i uddannelsessystemet. Rapporten kortlægger, hvilke behov denne gruppe af unge har, og hvilke uddannelsesmæssige tiltag, der er nødvendige for at bibeholde de unge på uddannelserne. Dernæst vil vi se nærmere på Lave og Wengers begreb om praksisfællesskaber, da det er et centralt begreb i den nye pædagogiske tankegang, der blev indført med Erhvervsuddannelsesreform Denne tankegang skal skabe en forståelse for, i hvilken kontekst Lave og Wengers teori oprindelig var tiltænkt, og om det i Erhvervsuddannelsesreform 2000 bliver anvendt på denne måde. Lave og Wengers teori om praksisfællesskaber sammenstillet med Erhvervsuddannelsesreform 2000s måde at anvende begrebet på og rapporten Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? vil give os et billede af, hvorfor gruppen af unge med risiko for frafald på erhvervsuddannelserne ikke kan leve op til de pædagogiske krav, der bliver stillet i Erhvervsuddannelsesreform Samtidigt vil det være med til at kortlægge, hvilke pædagogiske ændringer, der skal til på erhvervsuddannelserne for, at eleverne kan føle sig trygge og dermed har lyst til at blive på uddannelserne. De unges virkelighed I 2005 udgav Socialforskningsinstituttet publikationen Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? udarbejdet af Torben Pilegaard Jensen og Ulla Højmark Jensen. Undersøgelsen bygger blandt andet på kvalitative studier og interviews med 49 unge i alderen år, som ikke besidder en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen. Undersøgelsen havde til formål at afdække gruppen af unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller frafalder uden perspektiv, dvs. at de helt falder ud af uddannelsessystemet. I nedenstående skitseres nogle af de væsentligste punkter fra rapporten, som vi finder giver en indsigt i, hvad det er for parametre, der har afholdt de unge fra at fuldføre uddannelsen. Eleverne i undersøgelsen giver udtryk for, at det er vigtigt, at der i den daglige undervisning er mulighed for at få den hjælp, de har brug for. Denne tendens gælder både elever, der har brug for megen hjælp, og elever der mere eller mindre formår at arbejde selvstændigt. Eleverne ønsker altså, at alle skal lære det samme, men ikke ud fra samme forudsætninger. Der efterspørges dermed en øget differentiering. De interviewede i undersøgelsen finder det væsentligt, at undervisningen skal være procesorienteret, og udtrykker et ønske om, at arbejdsprocesser indgår som en del af den faglige bedømmelse (Jensen & Jensen 2005, s. 119). 2

3 Således ønsker eleverne at blive bedømt på deres egen proces, hvor den progression, de har gennemgået, bliver en del af deres samlede bedømmelse. Endvidere bliver der fremstillet et ønske fra eleverne om, at de bliver støttet i de selvstændighedskrævende arbejdsformer (Jensen & Jensen 2005, s. 119). Dette kan ses i forhold til ovenstående punkt, hvor eleverne udtrykker ønske om, at der differentieres eleverne imellem. For at mindske frafaldet af elever uden perspektiv på ungdomsuddannelserne fastslås det i undersøgelsen, at vejlederen spiller en vigtig rolle, da det er gennem vejlederen, de unge kan få faktiske råd om, hvilken uddannelse der er bedst egnet i forhold til deres interesser og kompetencer. Mange af de adspurgte kan ikke huske at have været i kontakt med en vejleder, da de skulle vælge uddannelse og har derfor valgt uddannelse efter en forestilling om det pågældende studies opbygning. Når forventninger ikke har levet op til uddannelsens faktiske udformning, er det for denne gruppe endt med frafald uden perspektiv. Da gruppen af unge, som frafalder ungdomsuddannelserne, ofte er en gruppe, der kommer med dårlige sociale og faglige erfaringer fra deres tid i folkeskolen, er det en udsat gruppe, der starter på uddannelserne. De kræver derfor en øget opmærksomhed ikke kun fra lærernes, men også fra vejledernes side. Den krævede opmærksomhed drejer sig om alt lige fra faglig støtte til støtte af mere personlig karakter. Opmærksomheden må rettes mod de unge, så de føler, at der bliver taget hånd om dem og deres problemer (Jensen & Jensen 2005, s. 132). I undersøgelsen understreges det, at gruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse eller falder fra en ungdomsuddannelse uden perspektiv, ikke kan betegnes som en homogen gruppe. Skal flere gennemføre en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at nye initiativer tager højde for det. Gruppen er en differentieret gruppe, der kan deles ind i fire typer de opgivende, de vedholdende, de praktiske og de flakkende. 3

4 De opgivende Er kendetegnet ved, at de har rigtig dårlige erfaringer fra grundskolen, såvel fagligt som socialt. Typisk har de ikke haft mange venner, om overhovedet nogen, og de er blevet mobbet meget særlig i de mindre klasser. De har ikke oplevet, at lærerne tog særlige hensyn til dem eller, at lærerne satte effektivt ind over for de mobberier, som de blev udsat for. De vedholdende Har haft det svært i grundskolen, hvor de ligesom de opgivende har oplevet mobberier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. Men i modsætning til de opgivende har de vedholdende oplevet en vis succes i forhold til det boglige. De vedholdende er ofte piger, der ved at leve op til kønsspecifikke idealer om orden og pligtopfyldenhed til en vis grad er lykkedes i skolesystemet. De praktiske Har typisk været meget glade for kammeratskabet i grundskolen. De har haft det rigtig godt i frikvartererne, mens den faglige side af skolegangen ikke har været noget, de gik så meget op i. De har forsøgt at slippe så let om ved skolearbejdet som muligt, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Men de har haft et godt forhold til flere af lærerne i skolen. De flakkende Er typisk unge, der har klaret sig meget godt i skolen, nogle har endda været meget dygtige rent fagligt, og de har også haft relativt gode relationer i grundskolen. De har i hovedparten af deres opvækst oplevet forholdsvis stabile familierelationer med forældre, der det meste af tiden har haft overskud til at bekymre sig om dem, og om de unge klarede sig godt i skolen. En del af disse unge har oplevet et massivt forventningspres fra omgivelserne, der sammen med psykiske kriser og/eller lyst til at dyrke kreative interesser har været afgørende for, at de ikke har fuldført en uddannelse. Figur 1. De fire elevtyper. Kilde: Jensen & Jensen (2005) s Med så differentieret en gruppe af unge er det interessant at se nærmere på, hvad det er for nye pædagogiske tiltag, der ligger i Erhvervsuddannelsesreform 2000, og på hvilken måde tiltagene formår at favne gruppen og dens mangfoldighed. Læringslandskabet på erhvervsuddannelserne Et af mantraerne i Erhvervsuddannelsesreform 2000 er, at fokus skal flyttes fra lærerens undervisning til elevens læring. Elevens læreprocesser kommer herved i centrum i Erhvervsuddannelsesreform 2000 dette begrundes med en intention om, at læring ikke længere skal ses som noget, der overføres fra læreren til eleven, men som en proces, hvor eleven er den aktive i sin stræben efter at erhverve sig viden. Ved at bruge begrebet læring i stedet for undervisning, sker der en ændring af selve betydningen af synet på læring. På erhvervsuddannelserne er intensionen, at læring skal ske gennem deltagelse i praksislæring på flere niveauer. Arbejdsmetoden praksislæring ses som en kvalitet i undervisningen, der har til formål, at eleverne skal arbejde ud fra projektorienterede metoder, hvor eleverne arbejder i grupper, der har et fælles mål med arbejdsprocessen. Hensigten med disse mål skal i reformen og dens implementering indfries ved de praksisfællesskaber, eleverne indgår i, samt via de øvelser eleverne udfører. Eleverne har forskellige kundskaber, og det ses som en styrke, da eleverne kan udnytte dette i gruppearbejdet. Derved er intentionen, at læring bliver differentieret i kraft af elevernes forskellige baggrunde og kundskaber. 4

5 Praksisfællesskaber på erhvervsuddannelserne Begrebet praksisfællesskab knytter sig til en social teori om læring, der er udviklet i et samarbejde mellem Jean Lave og Etienne Wenger. Et praksisfællesskab kan forstås som et læringsfællesskab, der rummer erkendelses- og udviklingsmæssige muligheder. Ifølge Wenger bygger læringsteorien omkring praksisfællesskaber på en anskuelse, hvor læringens fokus er flyttet fra de kognitive processer og over på deltagelse i forskellige praktiske kontekster. Ved deltagende engagement i et praksisfællesskab kan elever tilegne sig nye kundskaber. Wenger opstiller i bogen Praksisfællesskaber læring, mening og identitet fire grundlæggende præmisser som hans læringsteori bygger på. 1. Vi er alle sociale væsener, og dette er et centralt aspekt ved læring. 2. Kundskab betyder kompetence på forskellige områder, som bliver værdsat. 3. Kundskab har med deltagelse og aktivt engagement at gøre. 4. Læring skal producere betydning, det vil sige evne til at opfatte verden og vores engagement som betydningsfuldt.(wenger 2004, s. 13) Et praksisfællesskab vil vi definere på følgende måde. Et praksisfællesskab er en gruppe af mennesker, som sammen opretholder en praksis og deler en fælles interesse omkring nogle problemstillinger over tid. Der er ud fra Wenger tre faktorer, der konstituerer et praksisfællesskab. Den første drejer sig om det gensidige engagement, der betyder, at personerne er deltagende i en fælles handling, hvor mening er gensidigt forhandlet. Wenger pointerer derfor, at ordet praksisfællesskab heller ikke er synonymt med gruppe, team eller netværk. For det andet taler Wenger om den fælles virksomhed, hvilket angår en fælles sammenhæng i praksisfællesskabet. Den fælles virksomhed består af en kollektivt forhandlet reaktion over egen praksis. Wenger er i denne sammenhæng inde på forhold omkring homogenitet og enighed og skriver følgende: Virksomheden er ikke fælles i den forstand, at alle mener det samme eller er enige om alting, men ved, at den er forhandlet i fællesskab. (Wenger 2004, s. 96). Det fælles repertoire inkluderer ord, rutiner, redskaber, historier, måder at gøre ting på, gestus og genrer. Disse er elementer, som praksisfællesskabet selv har produceret eller adopteret. Den diskurs, hvormed medlemmerne af praksisfællesskabet danner mening, sker på baggrund af det fælles repertoire. Wengers kriterier for praksisfællesskaber, som vi har beskrevet ovenstående, giver os mulighed for at definere et praksisfællesskab: Et praksisfællesskab er en gruppe af mennesker, som sammen opretholder en praksis eller deler en fælles interesse omkring nogle problemstillinger over tid. Praksisfællesskaber er karakteriseret ved, at de har grænser, medlemmerne har roller og definerede kvalifikationer, der er etableret forudsigelige relationer, og medlemmerne handler og skaber mening på baggrund af et fælles repertoire (Wenger 2004, s. 61). I forbindelse med, at nye personer, for eksempel på en uddannelsesinstitution, skal indlejres i et praksisfællesskab, taler Wenger om det fundamentale paradoks. Paradokset består i, at eleven har brug for en 5

6 deltagelsesidentitet for at lære, men samtidig også har brug for at lære at erhverve en deltagelsesidentitet. Med implementeringen af de arbejdsmetoder, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til, ser vi en styrke i de arbejdsmetoder, som omhandler situeret læring i praksisfællesskaberne. Vi stiller os dog spørgende over for, om disse arbejdsmetoder kan lykkes på uddannelsesinstitutionen. Vi har en positiv indstilling til metoderne i forhold til de ressourcestærke elever på erhvervsuddannelserne. Det vil oftest være disse elever, som får mest ud af arbejdsformerne, da eleverne ikke kun lærer gennem praksis, men også gennem den formidling, som eleven foretager til de andre i gruppen om den givne øvelse. Således kan det være negativt, hvis eleven overtager situationen i kraft af elevens overskud og derved sin magtposition. Det kan komme til udtryk via dette eksempel: En elev, som både har faglige og sociale kompetencer og derved ses som en ressourcestærk elev, vil nemt komme til at overtage arbejdsprocessen. Derved kan der opstå magtrelationer i praksisrelationen, som er negative. Vi kan derfor udlede en negativ relation i praksisfællesskabet, som kan være en barriere for den ressourcesvage elev i forhold til at indgå i disse praksisfællesskaber. Eleven rykker derved ikke nærmere praksisfællesskabet, men forbliver i den legitime perifere sfære. Det kan i værste tilfælde medføre en negativ indstilling over for de andre elever i gruppen. Ud fra dette eksempel ser vi nogle problemer i de arbejdsmetoder, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Reformen ser på læring gennem deltagelse i et praksisfællesskab som et ønskværdigt middel til at nå de kompetencemål, som reformen udstikker. Men hvad hvis elever ikke formår at arbejde ud fra denne arbejdsform? Vores tidligere omtalte gruppe af elever på erhvervsuddannelserne, som tilhører den svage gruppe, mener vi, vil have svært ved denne projektarbejdsform. Gruppen af elever ser vi som en gruppe, der vil lade sig styre af resten af medlemmerne i gruppen. Elever med begrænset eller ingen indflydelse i gruppearbejdet kan risikere at føle sig utilstrækkelige og magtesløse i praksisfællesskabet. Det kan give sig udslag i, at eleven mister modet, og dermed ikke har motivation for at arbejde på denne måde. Det vil have en direkte indflydelse på det sociale undervisningsmiljø, hvilket har en negativ konsekvens for elevernes velbefindende på erhvervsuddannelserne. Fremtidens erhvervsuddannelse Praksisfællesskaberne forudsætter, at nogle elever har flere kompetencer end andre, da der ellers ikke forekommer ny læring. En forudsætning for, at arbejdsmetoden som i et praksisfællesskab kan lykkes, bliver derfor, at elevsamarbejdet fungerer optimalt. Med dette ligger der implicit en forståelse af, at alle elever deltager, og at den stærke elev inddrager sine gruppemedlemmer i praksisfællesskabet på lige vilkår i forhold til deres forskellige kompetencer der skal altså være en accept af den legitime perifere deltager. En arbejdsmetode, der kan være problematisk for den mindre ressourcestærke elev, hvis magtrelationer i en negativ forstand får lov til at dominere arbejdsprocessen., samt at den ressourcestærke elev ikke bliver udfordret i den forstand, at eleven lærer af at lære fra sig. Endvidere kan der sættes spørgsmålstegn ved, om lærerne på erhvervsuddannelserne er klædt på til at facilitere praksisfællesskaber. Såfremt læreren ikke kan understøtte et fælles repertoire, gensidigt engagement og en fælles virksomhed, fremstår klassen ikke som noget praksisfællesskab. 6

7 I forlængelse heraf kan det være vanskeligt for læreren at se tegn på læring hos den enkelte elev, hvilket gør det ydermere vanskeligt for læreren at undervise og vejlede eleverne i en hensigtsmæssig retning. Derudover kan det anfægtes, at man med arbejdsmetoden lægger afstand til et indledende teoriforløb. Eleverne bliver så at sige kastet ud i problemorienterede opgaver uden at have et fagligt/teoretisk grundlag. I den forbindelse skal det nævnes, at Jean Lave har udtalt, at den måde Lave og Wengers begreber om social læring bliver brugt i erhvervsuddannelsesreformen er en vildfarelse, fordi praksisfællesskaber er en måde at anskue erkendelse på og ikke en didaktisk model (Lave & Wenger 2003, s. 203). Dette perspektiv kaster i høj grad lys på, hvorfor implementeringen af Erhvervsuddannelsesreform 2000 ikke har haft den ønskede effekt. På grund af den kulturelle frisættelse har unge ifølge Thomas Ziehe andre forudsætninger for at deltage i sociale fællesskaber end tidligere generationer (Ziehe 2004, s. 204). Ifølge Erhvervsuddannelsesreform 2000 er det intenderet, at læring skal foregå gennem deltagelse i praksisfællesskaber. Problemet er, at nutidens unge er mere egocentrerede og derfor indgår med egne forventninger som interesse i et læringsfællesskab. Eleverne på erhvervsuddannelserne opererer ud fra deres livsverden og de værdier, den inkluderer, derfor er deres ønsker vedrørende uddannelsesvalg også influeret deraf. Vi kan dermed konkludere, at én gruppe af eleverne på erhvervsuddannelserne ikke har de sociale forudsætninger for at deltage i den type af praksisfællesskaber, som Erhvervsuddannelsesreform 2000 lægger op til. Erhvervsuddannelserne bør overveje, om de møder eleverne på den rigtige måde, og om lærer og vejleder er i stand til at understøtte den form for læring, der er lagt op til i reformen. Erhvervsuddannelsesreform 2000s intentioner om et ændret syn på læring og kompetencer er tidssvarende i forhold til samfundsudviklingen, men spørgsmålet er, om samfundets krav til uddannelserne stemmer overens med det, eleverne forventer, når de vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet, og en fremtidig opgave bliver derfor: Hvordan kan man i fremtiden udforme en uddannelsesreform, som tager højde for samfundets efterspørgsel samtidig med, at der tages højde for den livsverden, de unge færdes i? Referencer Christensen, F., Shapiro, H. & Kjær, F. (2000). Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform Temahæfteserie nr København: Undervisningsministeriets forlag. World Wide Web: Jensen, U. H. & Jensen, T. P. (2005). Unge uden uddannelse hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?, København: Socialforskningsinstituttet. World Wide Web: Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber - læring, mening og identitet. Hans Reitzels Forlag. Undervisningsministeriet (2007). Danmarks strategi for livslang læring: Uddannelse og livslang opkvalificering for alle. Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriets statistikdatabaser. Elevtal fordelt på uddannelse, alder, køn og institution ( ). World Wide Web: 7

8 d= &z_transnr=3&z_action=tabel&z_rapportid= NB! Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 3, nr. 1, 2008) under temaet Refleksioner over organisatoriske forandringer. 8

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem

Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Videndeling - om deling af viden mellem organisationen og det nyansatte medlem Sina Harbo Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav

Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav Bilag 1. Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav Erhvervsfaglige krav social- og sundhedsuddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen Ændringerne i uddannelserne afspejler samfundsudviklingen og behovet

Læs mere

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte

Denne. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier Barrierer - Støtte Denne Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier Barrierer - Støtte Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Vurdering af uddannelsesparathed... 4 Elevens faglige forudsætninger:... 4 Elevens personlige forudsætninger:...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg

Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen DpT debatmøde den16. januar 2017 Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen 1. Nye grundforløb igen, igen uddannelsespolitikkens upåagtede dilemmaer 2. Nye voksenforløb uddannelsespolitikken

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere