Erhvervsuddannelser som drivkraft for vækst og innovation i hovedstadsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelser som drivkraft for vækst og innovation i hovedstadsregionen"

Transkript

1 Erhvervsuddannelser som drivkraft for vækst og innovation i hovedstadsregionen - Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser

2 Marts 2012 Redaktion: Vækstforum Hovedstadens sekretariat Kongens vænge 2 Dk Hillerød Telefon: Grafik: Region H Design Font: Ninetysix Fotograf: Jeppe Carlsen

3 Indhold: 1. Formandens forord Resume Indledning Baggrund Task forcens medlemmer Vision for fremtidens erhvervsuddannelser Anbefalinger til hvordan erhvervsuddannelserne kan nytænkes i et vækstperspektiv Særlig tak til

4 1 Formandens forord Erhvervsuddannelserne er centrale for hovedstadsregionens vækst og udvikling. I fremtiden kommer hovedstadsregionen til at mangle faglærte og have overskud af ufaglært arbejdskraft. Den stigende internationale konkurrence betyder, at uddannelserne skal målrettes fremtidens vækstkompetencer, hvor innovation og høj faglighed bliver drivkraft for vækst. En række af erhvervsuddannelserne står med store udfordringer i forhold til rekruttering og gennemførsel. Derfor er der behov for, at samarbejdet omkring de unge på erhvervsuddannelserne bliver styrket. Grundskolen, uddannelsesinstitutioner, jobcentre, UU-centre og region skal blive bedre til at samarbejde på tværs med udgangspunkt i den enkelte unge. Grundskolen skal vejlede en større del og et bredere spektrum af elever til erhvervsuddannelserne. UU-vejledningen skal styrkes i forhold til disse uddannelser og skal sammen med gennemførelsesvejledningen og et attraktivt studiemiljø på erhvervsuddannelserne sikre, at flere gennemfører. Erhvervsuddannelsernes pædagogiske og didaktiske metoder skal moderniseres med udgangspunkt i de unges forskellige forudsætninger, fagligheden skal i centrum og målrettes efterspørgslen og udviklingen, og der skal sikres et tættere samarbejde med virksomhederne. Endvidere skal prestigen omkring uddannelserne styrkes højnes. Task forcen giver i denne rapport sit bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan udvikles og gøres attraktive, så de bliver en central brik i forhold til at styrke væksten og innovationen i hovedstadsområdet. Som formand for task forcen vil jeg gerne takke medlemmerne for deres enorme engagement i forhold til at tænke nyt og udfordre hinandens og egne ideer og fordomme. Samtidig tak til den brede gruppe af bidragsydere, som løbende har kommenteret og kvalificeret arbejdet, samt en stor tak til regionens erhvervsskoledirektører, som dedikeret har bidraget til kvalificeringen af task forcens arbejde. Klaus Nørskov 4

5 2 Resume Task forcen blev nedsat af Vækstforum Hovedstaden i foråret 2011 for at komme med forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne kan nytænkes i et vækstperspektiv. Målet er, at flere unge i hovedstadsregionen gennemfører en erhvervsuddannelse af høj faglig kvalitet. Vi har formuleret en vision for fremtidens erhvervsuddannelse for at sætte et nyt fælles pejlemærke at arbejde hen imod. Desuden præsenterer vi en række anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive drivkraft for vækst, iværksætteri og innovation i hovedstadsregionen. Hovedparten af anbefalingerne peger på konkrete initiativer, som institutioner, kommuner, erhvervsliv og region i fællesskab kan iværksætte på regionalt niveau. Andre af anbefalingerne bør drøftes på nationalt niveau med Ministeriet for Børn og Undervisning samt arbejdsmarkedets parter, der har det øverste ansvar for erhvervsuddannelserne. Vision for fremtidens erhvervsuddannelser: Fremtidens erhvervsuddannelser skabes i et attraktivt og dynamisk vidensmiljø, der i tæt samarbejde med erhvervslivet tilbyder unge en direkte vej til en karriere præget af: Høj faglighed og innovation Iværksætteri og velbetalte job Status og lyst til efter- og videreuddannelse Anbefalinger: 1. Styrket overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse, så flere unge motiveres og ser potentialet. 2. Skoleledelse med strategisk fokus og udsyn mod omverdenen, så fremtidens erhvervsskole gennemsyres af kvalitet. 3. Undervisning af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med erhvervslivet. 4. Ny dynamisk lærerrolle skaber et attraktivt og inspirerende skolemiljø, hvor både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere har lyst til at være. 5. Fælles regional indsats for at sikre praktikpladser til alle unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. 6. Erhvervsuddannelserne motiverer flere til videre uddannelse, fordi det gør faglærte attraktive på arbejdsmarkedet og skaber nye karrieremuligheder. 5

6 3 Indledning Erhvervsuddannelserne skal spille en afgørende rolle i arbejdet med at skabe vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Erhvervsuddannelserne har potentiale til at uddanne faglærte i verdensklasse. Faglærte, der er stolte af deres fag, har stærke innovative kompetencer og lyst til at starte egen virksomhed, få et godt job eller mod på videre uddannelse. I hovedstadsregionen vælger 60 procent af de unge at begynde på en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne er ikke et aktivt førstevalg for mange unge. Og alt for mange af dem, der begynder på en erhvervsuddannelse, kommer ikke rigtigt i gang eller falder fra undervejs. Årsagerne er mange. Personlige og faglige udfordringer, vanskeligheder med at finde en praktikplads, og mødet med et undervisningsmiljø og en skolekultur, der ikke lever op til de unges forventninger, kan være nogle af de væsentlige. Resultatet er, at stadig færre unge får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse i hovedstadsregionen. Derfor besluttede Vækstforum Hovedstaden i foråret 2011 at nedsætte en task force om erhvervsuddannelser. Hensigten var at få konkrete bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive motor for vækst, innovation og iværksætteri i hovedstadsregionen. En erhvervsuddannelse bør være en attraktiv førsteprioritet for flere unge efter grundskolen. Det kræver, at der bliver skabt bedre rammer for at uddanne superhåndværkere, der kan give større anerkendelse til erhvervsuddannelserne. Et højt fagligt niveau kan skabe en skolekultur, hvor helt nye målgrupper tiltrækkes og flere bliver klædt på til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Høj faglighed og undervisning med fokus på innovation, iværksætteri og efter- og videreuddannelse skal forme fremtidens stærke faglærte. De unge skal være stolte af deres fag og deres arbejde. Derfor er omdrejningspunktet for anbefalingerne initiativer, der kan skabe en stærk faglig kultur på skolerne gennem et nyt, dynamisk undervisningsmiljø. Anbefalingerne omhandler primært strukturer og aktører omkring erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb inden for retningerne merkantil, teknisk og sosu. Samtidig rækker nogle af anbefalingerne ud i virksomhederne, ind i grundskolen og til videregående uddannelser. Region Hovedstaden arbejder sammen med regionens erhvervsskoler om at udvikle og forbedre uddannelsestilbuddene gennem projekter, samarbejder og netværk. Hvert år støtter Region Hovedstaden nye udviklingsinitiativer på ungdomsuddannelserne med mere end 30 millioner kroner. På baggrund af task forcens anbefalinger vil Region Hovedstaden understøtte nye initiativer, hvor erhvervsskoler, kommuner, faglige organisationer, erhvervsliv og region kan arbejde sammen om at styrke og nytænke erhvervsuddannelserne. 6

7 4 Baggrund Vækstforum Hovedstadens nedsatte task forcen på baggrund af Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. Den er samtidig en del af partnerskabsaftalen 2010 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden. Task forcens arbejde med at formulere en vision, seks anbefalinger og en række forslag til konkrete initiativer er forløbet fra august 2011 til februar I den periode er task forcens arbejde løbende blevet sendt i høring blandt erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter, kommuner og andre centrale interessenter for at afstemme interesser og sikre input og opbakning til anbefalingerne. 5 Task forcens medlemmer Task forcens medlemmer er udpeget af Vækstforum Hovedstaden. Medlemmerne er udvalgt på grund af deres viden, erfaring og evne til at bidrage til nytænkning i og omkring erhvervsuddannelserne. Task forcens formand er Klaus Nørskov, børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune. Task forcens øvrige medlemmer er: Henrik Bæch, rektor ved Lyngby Tekniske Gymnasium, TEC Rikke Skov-Nielsen, rektor for erhvervsuddannelserne, Handelsskolen København Nord, Frederikssund, Hillerød og Lyngby Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tina Voldby, underdirektør, TEKNIQ Annemette Færch, souschef for Ungdommens Uddannelsesvejledning, København Stina Vrang Elias, direktør, DEA Susanne Gottlieb, afdelingsleder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik Louise Pihl, uddannelsespolitisk chef, Dansk Byggeri Ingo Østerskov, direktør, Københavns Erhvervsakademi 7

8 6 Vision for fremtidens erhvervsuddannelse I task forcen har vi ønsket at skabe et fælles pejlemærke for arbejdet med at styrke uddannelse. Derfor har vi formuleret en vision for fremtidens erhvervsuddannelse. Fremtidens erhvervsuddannelse skabes i et attraktivt og dynamisk vidensmiljø, der i tæt samarbejde med erhvervslivet tilbyder unge en direkte vej til en karriere præget af: Høj faglighed og innovation Iværksætteri og velbetalte job Status og lyst til efter- og videreuddannelse Visionen afspejler et ønske om, at erhvervsuddannelserne bliver prestigefyldte uddannelser, der ikke er et fravalg, men et aktivt tilvalg blandt unge også de fagligt stærke. Begrebet innovation spiller en central rolle i vores anbefalinger og forslag til initiativer. Vi mener, at innovation bør indgå som en del af elevernes, lærernes og skoleledelsernes hverdag. Innovation kan både forstås som et håndgreb det vil sige en metode, som lærerne kan bruge til at designe mere motiverende undervisning, fx at tilrettelægge didaktiske forløb, hvor de unge lærer at koble teori og praksis på nye måder og benytte kreative metoder til at løse opgaver. Innovation kan også ses som et håndværk, som eleverne skal trænes i undervejs i uddannelsen. Her drejer det sig om elevernes evne til at udvikle nye produkter og arbejdsgange, der kan øge effektiviteten og skabe merværdi i produktionen. Begge dele forudsætter, at skoleledelsen skaber rum og motivation for at nytænke og hæve kvaliteten af undervisningen. 8

9 9

10 Anbefalinger til hvordan erhvervsuddannelserne kan nytænkes i et vækstperspektiv 1 Styrket overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse Flere unge skal motiveres til at vælge erhvervsuddannelserne. I grundskolens udskoling ( klasse) skal en tættere kobling mellem teori og praksis og en tydeligere profilering af erhvervsuddannelserne give de unge indsigt i karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse. Lokale partnerskaber mellem erhvervsskoler, kommuner og virksomheder skal sikre en mere glidende overgang fra grundskole til erhvervsskole. Der skal fokus på potentialerne ved at tage en praktisk uddannelse. Forslag til konkrete initiativer a) Opprioritering af undervisning, hvor teori og praksis kobles på nye måder i grundskolens udskoling. Der skal mere case- og projektorienteret undervisning i grundskolen i samarbejde med erhvervslivet, job-swop mellem lærere på grundskoler og erhvervsskoler samt etableres forsøg med mere praktiske toninger og retninger i grundskolen. b) Nye former for inspirationsinitiativer, der appellerer til de unge, herunder brug af nye medier. Eksempelvis mobile værksteder, der turnerer på regionens grundskoler, målrettet unge, som motiveres af at opleve og afprøve ting i praksis. c) Fremme deltagelse i regionale, nationale og internationale konkurrencer mellem elever, der kan være med til at skabe større respekt om erhvervsuddannelserne og elevernes evner. d) Profilering af rollemodeller i samfundet fx fremtrædende erhvervsfolk, ambitiøse unge, iværksættere, mønsterbrydere osv. e) Bedre udnyttelse af muligheder for at udvikle faglige uddannelsesforløb til de fagligt svagere unge for at sikre, at de er parate til at starte på en erhvervsuddannelse (fx et traineeforløb eller ekstra dansk og matematik). Samtidig bør der sættes fokus på øget brug af EGU (erhvervsgrunduddannelsen) og overgangen fra EGU til erhvervsuddannelserne. f) Gennemførelse af forsøg med fokuserede optagelsessamtaler til erhvervsuddannelserne og bedre afklaringsforløb i samarbejde mellem eksempelvis produktionsskolerne, erhvervsskolerne, kommunerne og UU-centrene (fx introduktionskurser til uddannelser eller lær at gå i skole -kurser). 10

11 g) Uddannelsesparathedsvurderinger videreudvikles sammen med uddannelsesplansredskabet og bruges som redskab før, under og efter, at de unge vælger uddannelse. Fokus på individuel UU-vejledning og gennemførelsesvejledning for de unge, som har behov. Vejledningen skal sikre, at flere unge vælger rigtigt første gang og gennemfører. Bedre kobling mellem UU-vejledning og gennemførelsesvejledning. h) Synliggørelse af og vejledning til nyoprettede uddannelsesforløb, der er målrettet unge med karriereambitioner og planer om videre uddannelse. Det kan være EUX-forløb eller nye forløb med fokus på høj faglighed og eventuelt flere boglige dimensioner. 2 Skoleledelse med strategisk fokus og udsyn Erhvervsskolerne skal åbne sig mod omverdenen og levere kvalitetsuddannelser til det regionale arbejdsmarked. De bedste erfaringer og ny viden skal pege på, hvordan hovedstadsregionens erhvervsskoler kan gå forrest i udviklingen af morgendagens praksis for skoleledelse og evidensbaseret undervisning. Kvalitet og åbenhed skal gennemsyre ledelsens arbejde med at uddanne unge. Forslag til konkrete initiativer a) Igangsættelse af strategiske udviklingsforløb for fremtidens erhvervsskoler, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere formulerer forpligtende mål for eksempelvis skolekultur, undervisningskvalitet, nye lærerroller, gennemførelsesfrekvenser, samarbejde med lokale uddannelsesudvalg osv. b) Ledelsesformer, som skaber rum og motivation for at udvikle og hæve kvaliteten i undervisningen. Eksempelvis gennem forsøg med innovationsledelse og ved at give lærerne bedre rammer for at tilrettelægge undervisning med øget inddragelse af virksomheders viden, brug af eksterne undervisere og virksomhedsforlagt undervisning. c) Nyt kvalitetsfokus i uddannelserne og eksperimenterende tiltag, der kan understøtte vurderinger og kvalificering af uddannelserne ved, at skolerne opstiller et kvalitetssystem til måling og dokumentation af resultater eller ved at inddrage eksterne i vurderingerne. d) Øget fokus på kvalitet i undervisningen i skolernes bestyrelser, hvor der bør sættes fornyet fokus på undervisningens faglige kvalitet, didaktik og åbenhed over for arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan der i aftaler mellem bestyrelse og skoleledelse opstilles tydelige mål for faglighed og innovation, rekruttering af flere grundskoleelever, flere faglærte, der videreuddanner sig, og mere brug af ny viden fra virksomheder og forskning. 11

12 e) Fremme en international tankegang og tiltrækning af ny viden og inspiration fra udlandet. Der skal sikres et større internationalt udsyn hos elever og lærere, fx gennem flere elevudvekslinger og lærersamarbejde i Øresundsregionen. f) Forenkling af de nuværende erhvervsuddannelser og specialiseringer med en betydelig reduktion af antallet af uddannelsesretninger (hovedforløb) fra 106 til 75, som til gengæld målrettes arbejdsmarkedets behov for specialisering ved at oprette moduler og toninger på hovedforløbene. 3 Undervisning af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med erhvervslivet Der opstår hele tiden nye krav til faglærtes kompetencer og viden. Derfor skal undervisningen klæde eleverne på til at kunne bruge den nyeste teknologi og til selv at være med til at udvikle nye produkter og metoder. Det er afgørende, at lærerne løbende opdaterer deres viden og færdigheder, så deres undervisning matcher udviklingen i erhvervslivet. Forslag til konkrete initiativer a) Undervisningsforløb med øget inddragelse af virksomheders viden og problemstillinger ved systematisk brug af eksterne undervisere, job-swop-ordninger og virksomhedsforlagt undervisning. Yderligere inddragelse af praktikvirksomhederne i skoleforløbene, så virksomhederne er rustet til at sætte elevernes kompetencer i spil i praktikken. Der opstilles klare mål for øget inddragelse af eksterne undervisere fra erhvervslivet, herunder praktikvirksomheder og udenlandske virksomheder. b) Formulering af mål for, at lærere på erhvervsuddannelserne bruger 1-2 uger om året på faglig opkvalificering, fx gennem lærerpraktik i virksomheder, så de altid har aktuel viden fra erhvervslivet om produkter, metoder og ny teknologi. c) Oprettelse af talentforløb med fokus på de fagligt stærke elever. På tværs af skoler skal der udvikles nye tilbud, og mulighederne for særlige påbygninger på de tekniske fag skal udnyttes bedre. d) Kortlægning af fremtidens tværgående kompetencebehov på det regionale område. Målet er at understøtte erhvervsskolernes, erhvervslivets og de faglige udvalgs arbejde med at nytænke, kvalificere og tone eksisterende uddannelser samt at udvikle lærernes og skolernes viden om kompetencebehovet i erhvervslivet. Fx med inspiration fra udlandet og ved brug af metoder som surveys og innovative workshops i samspil med de regionale parters arbejde. 12

13 e) Forskning inden for udvalgte fagområder, pædagogisk forskning og viden fra erhvervslivet knyttes tættere til erhvervsuddannelserne. Der kan eksempelvis oprettes videnscentre for praksisdreven innovation og etableres forskningsfællesskaber for erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen af international standard. 4 Ny dynamisk lærerrolle skaber et attraktivt og inspirerende skolemiljø Lærerne spiller en central rolle, når det kommer til at skabe et attraktivt skolemiljø på erhvervsskolerne. De skal inspirere og motivere eleverne til at opbygge stærke fagligheder. Samtidig har de et særligt ansvar for, at så mange elever som muligt gennemfører deres uddannelse. Det forudsætter lærere, der er stolte af deres fag. Men det kræver også lærere og svende, der brænder for at lære fra sig, og som har lyst til at være mentorer for unge, der har brug for råd og retning i deres uddannelsesforløb. Målet er at skabe inspirerende skolemiljøer, hvor både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere har lyst til at være. Forslag til konkrete initiativer a) Lærernes udbytte af kompetenceudviklingsforløb skal optimeres. Didaktiske værktøjer skal udbredes, så lærerne bliver bedre i stand til at omsætte ny viden til praksis i egen undervisning og for andre lærere på skolen. Det kan eksempelvis ske som opfølgning på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, så lærerne får redskaber til at sætte deres nye viden i spil i undervisningen, eller ved at udnævne og sætte (regionalt og nationalt) fokus på årets bedste praksisunderviser. b) Løbende kompetenceudvikling inden for didaktik og innovation (som metode/ håndgreb ) samt mere systematisk sparring, supervision og feedback på undervisningen. c) Etablering af lærerteams der følger den samme gruppe elever hele vejen igennem uddannelsen. Disse lærerteams kan være med til at sikre, at lærerne tager større ansvar for eleverne både fagligt og socialt. De kan samtidig skabe mere sammenhængende undervisningsforløb på tværs af fag. d) Nye tilgange til udvikling af bedre skolemiljøer, hvor de fysiske og sociale rammer giver både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere lyst til at være og forberede sig. Eksempelvis gennem et netværk for regionens erhvervsskoleledelser, som kan igangsætte tværgående initiativer, nye former for lektiecafeer/værksteder og sociale arrangementer. 13

14 5 Fælles regional indsats for at sikre praktikpladser til alle Der skal være praktikpladser til alle. Det er et samfunds- og skoleansvar at synliggøre og iværksætte initiativer, der hjælper de unge med at finde en praktikplads. Alle unge, som er motiverede, og som har bestået grundforløbet, skal have mulighed for at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. I dag klarer hovedstadsregionen sig markant dårligere på praktikpladsområdet end resten af landet. Hvis erhvervsskolerne fremover skal kunne tiltrække og fastholde elever, skal der skabes flere praktikpladser, og skolepraktikmuligheden skal i spil på en langt mere positiv måde. Flere virksomheder skal stille praktikpladser til rådighed, og de virksomheder, der allerede har elever, bør øge deres engagement i samarbejdet mellem skole og virksomhed. Forslag til konkrete initiativer a) Der skal udarbejdes en analyse af praktikpladssituationen i hovedstadsregionen for at skabe overblik over problemets omfang og karakter set i sammenhæng med behovene på fremtidens arbejdsmarked. Analysen bruges blandt andet til at kortlægge potentialet og målrette det opsøgende arbejde. b) Forsøg med at monitorere og koordinere det praktikpladsopsøgende arbejde på tværs af indgange, erhvervsskoler og jobcentre i regi af en regional praktikpladssatsning. Koordineringen skal modvirke dobbeltarbejde mellem skoler og sektorer, sikre at virksomhederne oplever en sammenhængende service og styrke relationerne mellem skoler og praktikpladssteder. c) Udbredelse af bedste praksis for det opsøgende arbejde rettet mod de omkring virksomheder, som i dag ikke er godkendte til at have elever og bedste praksis i forhold til at servicere de virksomheder, som allerede har elever, så de bliver motiveret for at oprette flere praktikpladser. d) Udbredelse af bedste praksis for opgave- og ansvarsfordeling på praktikpladsområdet, så samarbejdsvirksomheder og praktikpladssøgende elever håndteres effektivt og professionelt. e) Øget brug af kombinationsaftaler og korte aftaler, så et større antal specialiserede virksomheder og klynger får mulighed for at uddanne elever. Det kan eksempelvis være gennem aktiv og strategisk brug af skolepraktik som attraktiv kombinationsmulighed, øget profilering og brug af individuelle erhvervsuddannelser eller praktikophold i udlandet. 14

15 6 Erhvervsuddannelserne motiverer flere til videre uddannelse Flere faglærte skal videreuddanne sig. Undervisningen på erhvervsuddannelserne skal rumme tydelige karriereperspektiver, så flere fagligt og bogligt interesserede unge får mod på at vælge en erhvervsuddannelse som første skridt mod en videregående uddannelse. En langt større andel faglærte skal opsøge videreuddannelse, når de forlader erhvervsskolen, fordi det gør dem endnu mere attraktive på arbejdsmarkedet og i stand til at varetage nye jobfunktioner. Forslag til konkrete initiativer a) Flere udviklende læringsmiljøer gennem konkrete brancherelevante projekter på tværs af uddannelser og niveauer. Eksempelvis kan der skabes rammer for, at arkitektstuderende og elever på håndværksfagene kan træne samarbejde og i fællesskab udvikle nye metoder, redskaber og produkter. b) Kompetencer opnået på erhvervsuddannelserne skal i højere grad anerkendes og give adgang og merit til relevante videregående uddannelser. Der skal være øget ensartethed og gennemsigtighed i meritsystemet. Bedre meritmuligheder kan blandt andet skabes ved at styrke anerkendelsen af de formelle kompetencer og realkompetencer, som man opnår i erhvervslivet, samt profilere, udvide og omdøbe tilbud som Gymnasiale Suppleringskurser (GSK), så flere unge med en erhvervsuddannelse supplerer deres uddannelse (kun erhvervsuddannelser afsluttet med et fag på C-niveau giver i dag adgang til GSK). Generelt skal brugen af realkompetencevurderinger systematiseres og øges. c) Vejledningen på hovedforløbene skal målrettes karriere, videre uddannelse og iværksætteri. 15

16 Særlig tak til Erhvervsskolerne i hovedstadsregionen Direktører og ledelsesrepræsentanter fra regionens erhvervsskoler har deltaget i en afsluttende workshop sammen med task forcens medlemmer og har løbende bidraget i kvalificeringsrunderne. Søren D. Kristiansen (direktør, Hotel- og Restaurantskolen) Anya Eskildsen (direktør, Niels Brock) Eva Hofman-Bang (direktør, CPH West) Elsebeth Melgaard (direktør, SOSU C) Jesper Clausen (vicedirektør, Teknisk Erhvervsskole Center) Inger Margrethe Jensen (direktør, SOPU) Rene Van Laer (direktør, K-Nord) Inge Prip (direktør, Erhvervsskolen Nordsjælland) Mogens Nielsen (direktør, København Tekniske Skole) Jørgen Kløve (rektor, Udannelsescenter Diakonissestiftelsen) Oplægsholdere på task forcens møder Task forcen inviterede en række oplægsholdere til at deltage på sine møder for at bidrage med ekspertviden om, hvordan visionen om fremtidens erhvervsskoler og de seks anbefalinger kan konkretiseres og realiseres. Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder, Anvendt KommunalForskning, Dorrit Sørensen, projektchef for UddX Det Erhvervsrettede Uddannelseslab, Morten Smistrup, konsulent for erhvervsuddannelser i LO, næstformand i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og ph.d. i uddannelsesforskning, Jan Magnussen, formand for bestyrelsen, Birkerød Gymnasium 16

17 Kvalificeringsrunder Task forcen har løbende udsendt sine idéer og oplæg til regionale uddannelsesaktører for at sikre kvaliteten af og opbakning til budskaberne. Der er i denne proces bl.a. indkommet svar fra følgende personer: Jan Bauditz, chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Arne Christensen, lærerfællestillidsmand på Københavns Tekniske Skole og medlem af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse Søren Hoppe Christensen, formand, Handelsskolernes Lærerforening Jens Juul, konsulent, Danske Erhvervsskoler Gitte Larsen, afdelingsleder, CPH WEST Casper Langhoff, uddannelseschef, Erhvervsskolen Nordsjælland Christian Trehold, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) Steen Hansen, centerchef, UU-Nord Per Fruerled, sekretariatsleder, SOSU-Lederforeningen Dorte Tind, SOSU-repræsentant, Lærerforeningen Elise Andsager, uddannelsespolitisk konsulent, Uddannelsesforbundet Erling Jensen, sekretær, Dansk Metal Torben Theilgaard, centerleder, Studievalg København Lise Egholm, skoleleder, Rådmandsgades Skole 17

18 18

19 19

20 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E W regionh.dk Region H Design /

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Det mener aktørerne om EUD-reformen

Det mener aktørerne om EUD-reformen Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 16. december 2008 Sag nr. 13 Emne: 4. Økonomirapport 2008 Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Strategiplan 2011 20

Strategiplan 2011 20 Strategiplan 2011 2015 Indledning Strategiplanen fastlægger de overordnede retningslinjer, centrale fokusområder og målsætninger for udviklingen i Århus Købmandsskoles aktiviteter, herunder de partnerskaber

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE

EUX ER EN DOBBELTUDDANNELSE EUX BUSINESS en ny dobbeltuddannelse VELKOMMEN TIL EUX BUSINESS Med EUX Business får du både EN ERHVERVSUDDANNELSE OG EN GYMNASIAL EKSAMEN. EUX Business gennemføres på HANDELSSKOLEN, enter for Kontor og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT

UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Region Hovedstaden UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv UNGE OG VIRKSOMHEDERS UDDANNELSESENGAGEMENT Jobs med uddannelsesperspektiv Region Hovedstaden, november 2012

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse

IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel. www.ibc.dk. Skræddersy din elevs uddannelse IBC International Business College Hovedforløb Virksomhedshold - Detailhandel www.ibc.dk Skræddersy din elevs uddannelse Et bedre sted at lære 1 "Nøgleordene for os er værdiskabelse, innovation og videndeling"

Læs mere

Velkommen til Workshop 3

Velkommen til Workshop 3 Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Forslag til medlemmer af tænketank for uddannelse erhvervsuddannelserne set i vækstperspektiv.

Forslag til medlemmer af tænketank for uddannelse erhvervsuddannelserne set i vækstperspektiv. Bilag 5.3 Forslag til medlemmer af tænketank for uddannelse Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Forslag til medlemmer af tænketank for uddannelse erhvervsuddannelserne set i vækstperspektiv.

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM

VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Den nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål

Den nye Ungeenhed i Herlev kommune. - organisering, virke og mål Den nye Ungeenhed i Herlev kommune - organisering, virke og mål Den brændende platform Udannelse er et af de vigtigste udgangspunkter for unge, der skal tage ansvar for deres eget liv og skabe en tilværelse,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv

Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Voksenpædagogisk Forums konference 2015 Læring mellem uddannelse og arbejdsliv Voksnes læring i to kontekster hvordan skabes større udbytte og sammenhæng?

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc

Mercantec. VFU I udlandet. MiniMerc VFU I udlandet MiniMerc Indhold: 1. Kort præsentation af MiniMerc 2. VFU i udlandet det praktiske 3. Elevkompetencer og forudsætninger 4. Erfaringer og effekt 5. Udfordringer og barrierer Mission MiniMerc

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere