Erhvervsuddannelser som drivkraft for vækst og innovation i hovedstadsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelser som drivkraft for vækst og innovation i hovedstadsregionen"

Transkript

1 Erhvervsuddannelser som drivkraft for vækst og innovation i hovedstadsregionen - Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser

2 Marts 2012 Redaktion: Vækstforum Hovedstadens sekretariat Kongens vænge 2 Dk Hillerød Telefon: Grafik: Region H Design Font: Ninetysix Fotograf: Jeppe Carlsen

3 Indhold: 1. Formandens forord Resume Indledning Baggrund Task forcens medlemmer Vision for fremtidens erhvervsuddannelser Anbefalinger til hvordan erhvervsuddannelserne kan nytænkes i et vækstperspektiv Særlig tak til

4 1 Formandens forord Erhvervsuddannelserne er centrale for hovedstadsregionens vækst og udvikling. I fremtiden kommer hovedstadsregionen til at mangle faglærte og have overskud af ufaglært arbejdskraft. Den stigende internationale konkurrence betyder, at uddannelserne skal målrettes fremtidens vækstkompetencer, hvor innovation og høj faglighed bliver drivkraft for vækst. En række af erhvervsuddannelserne står med store udfordringer i forhold til rekruttering og gennemførsel. Derfor er der behov for, at samarbejdet omkring de unge på erhvervsuddannelserne bliver styrket. Grundskolen, uddannelsesinstitutioner, jobcentre, UU-centre og region skal blive bedre til at samarbejde på tværs med udgangspunkt i den enkelte unge. Grundskolen skal vejlede en større del og et bredere spektrum af elever til erhvervsuddannelserne. UU-vejledningen skal styrkes i forhold til disse uddannelser og skal sammen med gennemførelsesvejledningen og et attraktivt studiemiljø på erhvervsuddannelserne sikre, at flere gennemfører. Erhvervsuddannelsernes pædagogiske og didaktiske metoder skal moderniseres med udgangspunkt i de unges forskellige forudsætninger, fagligheden skal i centrum og målrettes efterspørgslen og udviklingen, og der skal sikres et tættere samarbejde med virksomhederne. Endvidere skal prestigen omkring uddannelserne styrkes højnes. Task forcen giver i denne rapport sit bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan udvikles og gøres attraktive, så de bliver en central brik i forhold til at styrke væksten og innovationen i hovedstadsområdet. Som formand for task forcen vil jeg gerne takke medlemmerne for deres enorme engagement i forhold til at tænke nyt og udfordre hinandens og egne ideer og fordomme. Samtidig tak til den brede gruppe af bidragsydere, som løbende har kommenteret og kvalificeret arbejdet, samt en stor tak til regionens erhvervsskoledirektører, som dedikeret har bidraget til kvalificeringen af task forcens arbejde. Klaus Nørskov 4

5 2 Resume Task forcen blev nedsat af Vækstforum Hovedstaden i foråret 2011 for at komme med forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne kan nytænkes i et vækstperspektiv. Målet er, at flere unge i hovedstadsregionen gennemfører en erhvervsuddannelse af høj faglig kvalitet. Vi har formuleret en vision for fremtidens erhvervsuddannelse for at sætte et nyt fælles pejlemærke at arbejde hen imod. Desuden præsenterer vi en række anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive drivkraft for vækst, iværksætteri og innovation i hovedstadsregionen. Hovedparten af anbefalingerne peger på konkrete initiativer, som institutioner, kommuner, erhvervsliv og region i fællesskab kan iværksætte på regionalt niveau. Andre af anbefalingerne bør drøftes på nationalt niveau med Ministeriet for Børn og Undervisning samt arbejdsmarkedets parter, der har det øverste ansvar for erhvervsuddannelserne. Vision for fremtidens erhvervsuddannelser: Fremtidens erhvervsuddannelser skabes i et attraktivt og dynamisk vidensmiljø, der i tæt samarbejde med erhvervslivet tilbyder unge en direkte vej til en karriere præget af: Høj faglighed og innovation Iværksætteri og velbetalte job Status og lyst til efter- og videreuddannelse Anbefalinger: 1. Styrket overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse, så flere unge motiveres og ser potentialet. 2. Skoleledelse med strategisk fokus og udsyn mod omverdenen, så fremtidens erhvervsskole gennemsyres af kvalitet. 3. Undervisning af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med erhvervslivet. 4. Ny dynamisk lærerrolle skaber et attraktivt og inspirerende skolemiljø, hvor både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere har lyst til at være. 5. Fælles regional indsats for at sikre praktikpladser til alle unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. 6. Erhvervsuddannelserne motiverer flere til videre uddannelse, fordi det gør faglærte attraktive på arbejdsmarkedet og skaber nye karrieremuligheder. 5

6 3 Indledning Erhvervsuddannelserne skal spille en afgørende rolle i arbejdet med at skabe vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Erhvervsuddannelserne har potentiale til at uddanne faglærte i verdensklasse. Faglærte, der er stolte af deres fag, har stærke innovative kompetencer og lyst til at starte egen virksomhed, få et godt job eller mod på videre uddannelse. I hovedstadsregionen vælger 60 procent af de unge at begynde på en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne er ikke et aktivt førstevalg for mange unge. Og alt for mange af dem, der begynder på en erhvervsuddannelse, kommer ikke rigtigt i gang eller falder fra undervejs. Årsagerne er mange. Personlige og faglige udfordringer, vanskeligheder med at finde en praktikplads, og mødet med et undervisningsmiljø og en skolekultur, der ikke lever op til de unges forventninger, kan være nogle af de væsentlige. Resultatet er, at stadig færre unge får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse i hovedstadsregionen. Derfor besluttede Vækstforum Hovedstaden i foråret 2011 at nedsætte en task force om erhvervsuddannelser. Hensigten var at få konkrete bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive motor for vækst, innovation og iværksætteri i hovedstadsregionen. En erhvervsuddannelse bør være en attraktiv førsteprioritet for flere unge efter grundskolen. Det kræver, at der bliver skabt bedre rammer for at uddanne superhåndværkere, der kan give større anerkendelse til erhvervsuddannelserne. Et højt fagligt niveau kan skabe en skolekultur, hvor helt nye målgrupper tiltrækkes og flere bliver klædt på til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Høj faglighed og undervisning med fokus på innovation, iværksætteri og efter- og videreuddannelse skal forme fremtidens stærke faglærte. De unge skal være stolte af deres fag og deres arbejde. Derfor er omdrejningspunktet for anbefalingerne initiativer, der kan skabe en stærk faglig kultur på skolerne gennem et nyt, dynamisk undervisningsmiljø. Anbefalingerne omhandler primært strukturer og aktører omkring erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb inden for retningerne merkantil, teknisk og sosu. Samtidig rækker nogle af anbefalingerne ud i virksomhederne, ind i grundskolen og til videregående uddannelser. Region Hovedstaden arbejder sammen med regionens erhvervsskoler om at udvikle og forbedre uddannelsestilbuddene gennem projekter, samarbejder og netværk. Hvert år støtter Region Hovedstaden nye udviklingsinitiativer på ungdomsuddannelserne med mere end 30 millioner kroner. På baggrund af task forcens anbefalinger vil Region Hovedstaden understøtte nye initiativer, hvor erhvervsskoler, kommuner, faglige organisationer, erhvervsliv og region kan arbejde sammen om at styrke og nytænke erhvervsuddannelserne. 6

7 4 Baggrund Vækstforum Hovedstadens nedsatte task forcen på baggrund af Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. Den er samtidig en del af partnerskabsaftalen 2010 mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden. Task forcens arbejde med at formulere en vision, seks anbefalinger og en række forslag til konkrete initiativer er forløbet fra august 2011 til februar I den periode er task forcens arbejde løbende blevet sendt i høring blandt erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter, kommuner og andre centrale interessenter for at afstemme interesser og sikre input og opbakning til anbefalingerne. 5 Task forcens medlemmer Task forcens medlemmer er udpeget af Vækstforum Hovedstaden. Medlemmerne er udvalgt på grund af deres viden, erfaring og evne til at bidrage til nytænkning i og omkring erhvervsuddannelserne. Task forcens formand er Klaus Nørskov, børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune. Task forcens øvrige medlemmer er: Henrik Bæch, rektor ved Lyngby Tekniske Gymnasium, TEC Rikke Skov-Nielsen, rektor for erhvervsuddannelserne, Handelsskolen København Nord, Frederikssund, Hillerød og Lyngby Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tina Voldby, underdirektør, TEKNIQ Annemette Færch, souschef for Ungdommens Uddannelsesvejledning, København Stina Vrang Elias, direktør, DEA Susanne Gottlieb, afdelingsleder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik Louise Pihl, uddannelsespolitisk chef, Dansk Byggeri Ingo Østerskov, direktør, Københavns Erhvervsakademi 7

8 6 Vision for fremtidens erhvervsuddannelse I task forcen har vi ønsket at skabe et fælles pejlemærke for arbejdet med at styrke uddannelse. Derfor har vi formuleret en vision for fremtidens erhvervsuddannelse. Fremtidens erhvervsuddannelse skabes i et attraktivt og dynamisk vidensmiljø, der i tæt samarbejde med erhvervslivet tilbyder unge en direkte vej til en karriere præget af: Høj faglighed og innovation Iværksætteri og velbetalte job Status og lyst til efter- og videreuddannelse Visionen afspejler et ønske om, at erhvervsuddannelserne bliver prestigefyldte uddannelser, der ikke er et fravalg, men et aktivt tilvalg blandt unge også de fagligt stærke. Begrebet innovation spiller en central rolle i vores anbefalinger og forslag til initiativer. Vi mener, at innovation bør indgå som en del af elevernes, lærernes og skoleledelsernes hverdag. Innovation kan både forstås som et håndgreb det vil sige en metode, som lærerne kan bruge til at designe mere motiverende undervisning, fx at tilrettelægge didaktiske forløb, hvor de unge lærer at koble teori og praksis på nye måder og benytte kreative metoder til at løse opgaver. Innovation kan også ses som et håndværk, som eleverne skal trænes i undervejs i uddannelsen. Her drejer det sig om elevernes evne til at udvikle nye produkter og arbejdsgange, der kan øge effektiviteten og skabe merværdi i produktionen. Begge dele forudsætter, at skoleledelsen skaber rum og motivation for at nytænke og hæve kvaliteten af undervisningen. 8

9 9

10 Anbefalinger til hvordan erhvervsuddannelserne kan nytænkes i et vækstperspektiv 1 Styrket overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse Flere unge skal motiveres til at vælge erhvervsuddannelserne. I grundskolens udskoling ( klasse) skal en tættere kobling mellem teori og praksis og en tydeligere profilering af erhvervsuddannelserne give de unge indsigt i karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse. Lokale partnerskaber mellem erhvervsskoler, kommuner og virksomheder skal sikre en mere glidende overgang fra grundskole til erhvervsskole. Der skal fokus på potentialerne ved at tage en praktisk uddannelse. Forslag til konkrete initiativer a) Opprioritering af undervisning, hvor teori og praksis kobles på nye måder i grundskolens udskoling. Der skal mere case- og projektorienteret undervisning i grundskolen i samarbejde med erhvervslivet, job-swop mellem lærere på grundskoler og erhvervsskoler samt etableres forsøg med mere praktiske toninger og retninger i grundskolen. b) Nye former for inspirationsinitiativer, der appellerer til de unge, herunder brug af nye medier. Eksempelvis mobile værksteder, der turnerer på regionens grundskoler, målrettet unge, som motiveres af at opleve og afprøve ting i praksis. c) Fremme deltagelse i regionale, nationale og internationale konkurrencer mellem elever, der kan være med til at skabe større respekt om erhvervsuddannelserne og elevernes evner. d) Profilering af rollemodeller i samfundet fx fremtrædende erhvervsfolk, ambitiøse unge, iværksættere, mønsterbrydere osv. e) Bedre udnyttelse af muligheder for at udvikle faglige uddannelsesforløb til de fagligt svagere unge for at sikre, at de er parate til at starte på en erhvervsuddannelse (fx et traineeforløb eller ekstra dansk og matematik). Samtidig bør der sættes fokus på øget brug af EGU (erhvervsgrunduddannelsen) og overgangen fra EGU til erhvervsuddannelserne. f) Gennemførelse af forsøg med fokuserede optagelsessamtaler til erhvervsuddannelserne og bedre afklaringsforløb i samarbejde mellem eksempelvis produktionsskolerne, erhvervsskolerne, kommunerne og UU-centrene (fx introduktionskurser til uddannelser eller lær at gå i skole -kurser). 10

11 g) Uddannelsesparathedsvurderinger videreudvikles sammen med uddannelsesplansredskabet og bruges som redskab før, under og efter, at de unge vælger uddannelse. Fokus på individuel UU-vejledning og gennemførelsesvejledning for de unge, som har behov. Vejledningen skal sikre, at flere unge vælger rigtigt første gang og gennemfører. Bedre kobling mellem UU-vejledning og gennemførelsesvejledning. h) Synliggørelse af og vejledning til nyoprettede uddannelsesforløb, der er målrettet unge med karriereambitioner og planer om videre uddannelse. Det kan være EUX-forløb eller nye forløb med fokus på høj faglighed og eventuelt flere boglige dimensioner. 2 Skoleledelse med strategisk fokus og udsyn Erhvervsskolerne skal åbne sig mod omverdenen og levere kvalitetsuddannelser til det regionale arbejdsmarked. De bedste erfaringer og ny viden skal pege på, hvordan hovedstadsregionens erhvervsskoler kan gå forrest i udviklingen af morgendagens praksis for skoleledelse og evidensbaseret undervisning. Kvalitet og åbenhed skal gennemsyre ledelsens arbejde med at uddanne unge. Forslag til konkrete initiativer a) Igangsættelse af strategiske udviklingsforløb for fremtidens erhvervsskoler, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere formulerer forpligtende mål for eksempelvis skolekultur, undervisningskvalitet, nye lærerroller, gennemførelsesfrekvenser, samarbejde med lokale uddannelsesudvalg osv. b) Ledelsesformer, som skaber rum og motivation for at udvikle og hæve kvaliteten i undervisningen. Eksempelvis gennem forsøg med innovationsledelse og ved at give lærerne bedre rammer for at tilrettelægge undervisning med øget inddragelse af virksomheders viden, brug af eksterne undervisere og virksomhedsforlagt undervisning. c) Nyt kvalitetsfokus i uddannelserne og eksperimenterende tiltag, der kan understøtte vurderinger og kvalificering af uddannelserne ved, at skolerne opstiller et kvalitetssystem til måling og dokumentation af resultater eller ved at inddrage eksterne i vurderingerne. d) Øget fokus på kvalitet i undervisningen i skolernes bestyrelser, hvor der bør sættes fornyet fokus på undervisningens faglige kvalitet, didaktik og åbenhed over for arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan der i aftaler mellem bestyrelse og skoleledelse opstilles tydelige mål for faglighed og innovation, rekruttering af flere grundskoleelever, flere faglærte, der videreuddanner sig, og mere brug af ny viden fra virksomheder og forskning. 11

12 e) Fremme en international tankegang og tiltrækning af ny viden og inspiration fra udlandet. Der skal sikres et større internationalt udsyn hos elever og lærere, fx gennem flere elevudvekslinger og lærersamarbejde i Øresundsregionen. f) Forenkling af de nuværende erhvervsuddannelser og specialiseringer med en betydelig reduktion af antallet af uddannelsesretninger (hovedforløb) fra 106 til 75, som til gengæld målrettes arbejdsmarkedets behov for specialisering ved at oprette moduler og toninger på hovedforløbene. 3 Undervisning af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med erhvervslivet Der opstår hele tiden nye krav til faglærtes kompetencer og viden. Derfor skal undervisningen klæde eleverne på til at kunne bruge den nyeste teknologi og til selv at være med til at udvikle nye produkter og metoder. Det er afgørende, at lærerne løbende opdaterer deres viden og færdigheder, så deres undervisning matcher udviklingen i erhvervslivet. Forslag til konkrete initiativer a) Undervisningsforløb med øget inddragelse af virksomheders viden og problemstillinger ved systematisk brug af eksterne undervisere, job-swop-ordninger og virksomhedsforlagt undervisning. Yderligere inddragelse af praktikvirksomhederne i skoleforløbene, så virksomhederne er rustet til at sætte elevernes kompetencer i spil i praktikken. Der opstilles klare mål for øget inddragelse af eksterne undervisere fra erhvervslivet, herunder praktikvirksomheder og udenlandske virksomheder. b) Formulering af mål for, at lærere på erhvervsuddannelserne bruger 1-2 uger om året på faglig opkvalificering, fx gennem lærerpraktik i virksomheder, så de altid har aktuel viden fra erhvervslivet om produkter, metoder og ny teknologi. c) Oprettelse af talentforløb med fokus på de fagligt stærke elever. På tværs af skoler skal der udvikles nye tilbud, og mulighederne for særlige påbygninger på de tekniske fag skal udnyttes bedre. d) Kortlægning af fremtidens tværgående kompetencebehov på det regionale område. Målet er at understøtte erhvervsskolernes, erhvervslivets og de faglige udvalgs arbejde med at nytænke, kvalificere og tone eksisterende uddannelser samt at udvikle lærernes og skolernes viden om kompetencebehovet i erhvervslivet. Fx med inspiration fra udlandet og ved brug af metoder som surveys og innovative workshops i samspil med de regionale parters arbejde. 12

13 e) Forskning inden for udvalgte fagområder, pædagogisk forskning og viden fra erhvervslivet knyttes tættere til erhvervsuddannelserne. Der kan eksempelvis oprettes videnscentre for praksisdreven innovation og etableres forskningsfællesskaber for erhvervsuddannelserne i hovedstadsregionen af international standard. 4 Ny dynamisk lærerrolle skaber et attraktivt og inspirerende skolemiljø Lærerne spiller en central rolle, når det kommer til at skabe et attraktivt skolemiljø på erhvervsskolerne. De skal inspirere og motivere eleverne til at opbygge stærke fagligheder. Samtidig har de et særligt ansvar for, at så mange elever som muligt gennemfører deres uddannelse. Det forudsætter lærere, der er stolte af deres fag. Men det kræver også lærere og svende, der brænder for at lære fra sig, og som har lyst til at være mentorer for unge, der har brug for råd og retning i deres uddannelsesforløb. Målet er at skabe inspirerende skolemiljøer, hvor både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere har lyst til at være. Forslag til konkrete initiativer a) Lærernes udbytte af kompetenceudviklingsforløb skal optimeres. Didaktiske værktøjer skal udbredes, så lærerne bliver bedre i stand til at omsætte ny viden til praksis i egen undervisning og for andre lærere på skolen. Det kan eksempelvis ske som opfølgning på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse, så lærerne får redskaber til at sætte deres nye viden i spil i undervisningen, eller ved at udnævne og sætte (regionalt og nationalt) fokus på årets bedste praksisunderviser. b) Løbende kompetenceudvikling inden for didaktik og innovation (som metode/ håndgreb ) samt mere systematisk sparring, supervision og feedback på undervisningen. c) Etablering af lærerteams der følger den samme gruppe elever hele vejen igennem uddannelsen. Disse lærerteams kan være med til at sikre, at lærerne tager større ansvar for eleverne både fagligt og socialt. De kan samtidig skabe mere sammenhængende undervisningsforløb på tværs af fag. d) Nye tilgange til udvikling af bedre skolemiljøer, hvor de fysiske og sociale rammer giver både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere lyst til at være og forberede sig. Eksempelvis gennem et netværk for regionens erhvervsskoleledelser, som kan igangsætte tværgående initiativer, nye former for lektiecafeer/værksteder og sociale arrangementer. 13

14 5 Fælles regional indsats for at sikre praktikpladser til alle Der skal være praktikpladser til alle. Det er et samfunds- og skoleansvar at synliggøre og iværksætte initiativer, der hjælper de unge med at finde en praktikplads. Alle unge, som er motiverede, og som har bestået grundforløbet, skal have mulighed for at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. I dag klarer hovedstadsregionen sig markant dårligere på praktikpladsområdet end resten af landet. Hvis erhvervsskolerne fremover skal kunne tiltrække og fastholde elever, skal der skabes flere praktikpladser, og skolepraktikmuligheden skal i spil på en langt mere positiv måde. Flere virksomheder skal stille praktikpladser til rådighed, og de virksomheder, der allerede har elever, bør øge deres engagement i samarbejdet mellem skole og virksomhed. Forslag til konkrete initiativer a) Der skal udarbejdes en analyse af praktikpladssituationen i hovedstadsregionen for at skabe overblik over problemets omfang og karakter set i sammenhæng med behovene på fremtidens arbejdsmarked. Analysen bruges blandt andet til at kortlægge potentialet og målrette det opsøgende arbejde. b) Forsøg med at monitorere og koordinere det praktikpladsopsøgende arbejde på tværs af indgange, erhvervsskoler og jobcentre i regi af en regional praktikpladssatsning. Koordineringen skal modvirke dobbeltarbejde mellem skoler og sektorer, sikre at virksomhederne oplever en sammenhængende service og styrke relationerne mellem skoler og praktikpladssteder. c) Udbredelse af bedste praksis for det opsøgende arbejde rettet mod de omkring virksomheder, som i dag ikke er godkendte til at have elever og bedste praksis i forhold til at servicere de virksomheder, som allerede har elever, så de bliver motiveret for at oprette flere praktikpladser. d) Udbredelse af bedste praksis for opgave- og ansvarsfordeling på praktikpladsområdet, så samarbejdsvirksomheder og praktikpladssøgende elever håndteres effektivt og professionelt. e) Øget brug af kombinationsaftaler og korte aftaler, så et større antal specialiserede virksomheder og klynger får mulighed for at uddanne elever. Det kan eksempelvis være gennem aktiv og strategisk brug af skolepraktik som attraktiv kombinationsmulighed, øget profilering og brug af individuelle erhvervsuddannelser eller praktikophold i udlandet. 14

15 6 Erhvervsuddannelserne motiverer flere til videre uddannelse Flere faglærte skal videreuddanne sig. Undervisningen på erhvervsuddannelserne skal rumme tydelige karriereperspektiver, så flere fagligt og bogligt interesserede unge får mod på at vælge en erhvervsuddannelse som første skridt mod en videregående uddannelse. En langt større andel faglærte skal opsøge videreuddannelse, når de forlader erhvervsskolen, fordi det gør dem endnu mere attraktive på arbejdsmarkedet og i stand til at varetage nye jobfunktioner. Forslag til konkrete initiativer a) Flere udviklende læringsmiljøer gennem konkrete brancherelevante projekter på tværs af uddannelser og niveauer. Eksempelvis kan der skabes rammer for, at arkitektstuderende og elever på håndværksfagene kan træne samarbejde og i fællesskab udvikle nye metoder, redskaber og produkter. b) Kompetencer opnået på erhvervsuddannelserne skal i højere grad anerkendes og give adgang og merit til relevante videregående uddannelser. Der skal være øget ensartethed og gennemsigtighed i meritsystemet. Bedre meritmuligheder kan blandt andet skabes ved at styrke anerkendelsen af de formelle kompetencer og realkompetencer, som man opnår i erhvervslivet, samt profilere, udvide og omdøbe tilbud som Gymnasiale Suppleringskurser (GSK), så flere unge med en erhvervsuddannelse supplerer deres uddannelse (kun erhvervsuddannelser afsluttet med et fag på C-niveau giver i dag adgang til GSK). Generelt skal brugen af realkompetencevurderinger systematiseres og øges. c) Vejledningen på hovedforløbene skal målrettes karriere, videre uddannelse og iværksætteri. 15

16 Særlig tak til Erhvervsskolerne i hovedstadsregionen Direktører og ledelsesrepræsentanter fra regionens erhvervsskoler har deltaget i en afsluttende workshop sammen med task forcens medlemmer og har løbende bidraget i kvalificeringsrunderne. Søren D. Kristiansen (direktør, Hotel- og Restaurantskolen) Anya Eskildsen (direktør, Niels Brock) Eva Hofman-Bang (direktør, CPH West) Elsebeth Melgaard (direktør, SOSU C) Jesper Clausen (vicedirektør, Teknisk Erhvervsskole Center) Inger Margrethe Jensen (direktør, SOPU) Rene Van Laer (direktør, K-Nord) Inge Prip (direktør, Erhvervsskolen Nordsjælland) Mogens Nielsen (direktør, København Tekniske Skole) Jørgen Kløve (rektor, Udannelsescenter Diakonissestiftelsen) Oplægsholdere på task forcens møder Task forcen inviterede en række oplægsholdere til at deltage på sine møder for at bidrage med ekspertviden om, hvordan visionen om fremtidens erhvervsskoler og de seks anbefalinger kan konkretiseres og realiseres. Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder, Anvendt KommunalForskning, Dorrit Sørensen, projektchef for UddX Det Erhvervsrettede Uddannelseslab, Morten Smistrup, konsulent for erhvervsuddannelser i LO, næstformand i Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og ph.d. i uddannelsesforskning, Jan Magnussen, formand for bestyrelsen, Birkerød Gymnasium 16

17 Kvalificeringsrunder Task forcen har løbende udsendt sine idéer og oplæg til regionale uddannelsesaktører for at sikre kvaliteten af og opbakning til budskaberne. Der er i denne proces bl.a. indkommet svar fra følgende personer: Jan Bauditz, chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Arne Christensen, lærerfællestillidsmand på Københavns Tekniske Skole og medlem af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse Søren Hoppe Christensen, formand, Handelsskolernes Lærerforening Jens Juul, konsulent, Danske Erhvervsskoler Gitte Larsen, afdelingsleder, CPH WEST Casper Langhoff, uddannelseschef, Erhvervsskolen Nordsjælland Christian Trehold, formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) Steen Hansen, centerchef, UU-Nord Per Fruerled, sekretariatsleder, SOSU-Lederforeningen Dorte Tind, SOSU-repræsentant, Lærerforeningen Elise Andsager, uddannelsespolitisk konsulent, Uddannelsesforbundet Erling Jensen, sekretær, Dansk Metal Torben Theilgaard, centerleder, Studievalg København Lise Egholm, skoleleder, Rådmandsgades Skole 17

18 18

19 19

20 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E W regionh.dk Region H Design /

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse

Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

INTERN UDDANNELSESPOLITIK

INTERN UDDANNELSESPOLITIK Region Hovedstaden INTERN UDDANNELSESPOLITIK RELATEREDE POLITIKKER, STRATEGIER OG PLANER HOVEDSTADSREGIONEN SKAL VÆRE AMBITIØS Regionens mange politikker, strategier og planer forudsætter uddannelse og

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Dok. nr. 340-2014-138447 PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde med fokus

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

DIN FREMTID ER VORES FREMTID. Uddannelsespolitik for Odense

DIN FREMTID ER VORES FREMTID. Uddannelsespolitik for Odense DIN FREMTID ER VORES FREMTID Uddannelsespolitik for Odense INDHOLD Forord... 3 Vision og mål... 4 Mål: Uddannelse til livet... 6 Mål: Uddannelse til job... 8 Mål: Uddannelse til muligheder...12 Mål: Uddannelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI

VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI VIRKSOMHEDS- WORKSHOP DEN 4. JUNI Den 4. juni 2013 mødtes repræsentanterfor virksomheder, erhvervsskoler og regionenfor at udforske kravene til fremtidens erhvervsskoler og faglærte medarbejdere og med

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE

NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE PROJEKTSAMARBEJDET NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Hovedkonklusioner fra slutevalueringen OM NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE HVORDAN VAR NEXT EUD TILRETTELAGT? Next EUD Fremtidens erhvervsskole er

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Baggrund for initiativet I Region Syddanmark er der taget initiativ

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium:

At lære mere betyder for elever og ansatte på Struer Statsgymnasium: Lær mere Learn More! Strategiplan 2016-18 Strategiplanen er besluttet af skolens bestyrelse den 31.03.2016. Formål Formålet med strategien for Struer Statsgymnasium er at fastlægge rammer og overordnet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. 1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 5

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 5 FremKom 3 Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 5 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 5 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Vendsyssel. 2 Udfordring 5: Hvordan

Læs mere

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det siger partnerskabsaftalen uddannelsespolitikkerne Aftale mellem Regeringen og Vækstforum

Læs mere

95% målsætning. og erhvervslivets rolle

95% målsætning. og erhvervslivets rolle 95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,

Læs mere

Effektkæde og kritiske antagelser FØR

Effektkæde og kritiske antagelser FØR Effektkæde og kritiske antagelser FØR I skemaet nedenfor beskrives sammenhængen mellem de aktiviteter, der igangsættes og de opstillede effekter. Endvidere skal de kritiske antagelser for, hvordan indsatsen

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen

Læs mere

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den

Uddannelsesteam i Regional Udvikling. Oplæg til RUF den Uddannelsesteam i Regional Udvikling Oplæg til RUF den 9.11.09 1 Fokuspunkter i dag Hvad er regionens rolle og vision på uddannelsesområdet? 2 Hvad er udfordringerne? Hvad gøre vi i fællesskab? Fokus på

Læs mere

Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse?

Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse? KONFERENCEPROGRAM KL S UDDANNELSESTRÆF 2016 TEMA: HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT TAGE EN ERHVERVSUDDANNELSE? Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse? KL S UDDANNELSESTRÆF 2016 29. november

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere