egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen"

Transkript

1 egu Erhvervsgrunduddannelsen - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om egu

2 Få mere at vide om egu på: Her kan du også downloade denne pjece Udgiver: KL November 2009 Tryk: KL s trykkeri Oplag:

3 Indhold Om egu - for vejledere... 5 Hvem kan få et tilbud om egu?... 6 Hvad er egu?... 7 Hvem gør hvad?... 8 Vejledning i egu... 9 Uddannelsesplanen Eksempel på uddannelsesplan Praktikken Skoledelen Mange regler men hvilke muligheder? Cases Kristoffer: Egu som vej til fast arbejde... 6 Tina: Højskole og egu gav succes Achmed: Når egu hjælper drømmen på vej

4 4

5 Om egu - for vejledere Det har i mange år været målet, at flere unge skal have en uddannelse. For nogle unge er det dog et vanskeligt mål. Det kan være, fordi de har mødt barrierer gennem deres tidligere skoleforløb, eller fordi den traditionelle undervisningsform ikke motiverer dem. For nogle af disse unge vil erhvervsgrunduddannelsen (egu) være en god mulighed, fordi det er en uddannelse, hvor praktik fylder mere end teori. Egu er en uddannelse, som er skræddersyet til den enkelte, og som derfor kan være en god løsning for de unge, som skal overstå nogle barrierer, før de kan begynde på et job eller en erhvervsuddannelse. Denne pjece er for de vejledere og sagsbehandlere, der møder den unge i folkeskolen, på UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning), jobcentre, uddannelsesinstitutioner, i ungdomsskoler, produktionsskoler, på VUC, sprogskoler, socialcentre handicapcentre mv. Pjecen skal give en større viden om egu og samtidig styrke den fælles viden vejledere og samarbejdspartnere imellem. Pjecen kan også give svar på de spørgsmål, der ofte stilles om supplerende støttemuligheder for egu-elever. Sæt skub i egu! I samarbejde med Undervisningsministeriet sætter KL skub i erhvervsgrunduddannelsen (egu) med projektet Sæt skub i egu!. Projektet varer til udgangen af Projektet understøtter udbredelsen og kvaliteten af egu gennem en række delaktiviteter: Igangsættelse og medfinansiering af 13 lokale egu-projekter. Udvikling af den officielle egu-vejledning. Udvikling af inspirationsmateriale til arbejdet med egu. En større informationskampagne om egu. Etablering af et fagligt miljø med afholdelse af landsdækkende konferencer og temakurser for fagligt ansvarlige. Find hele projektbeskrivelsen og tidsplanen på Mere information om egu på 5

6 Hvem kan få et tilbud om egu? Egu er et uddannelsesforløb, der kan skræddersys til unge under 30 år, som ikke kan klare et almindeligt job, og som heller ikke lige passer ind i de almindelige ungdomsuddannelser. De unge, som kan have gavn af egu, kan fx. være unge, som har indlæringsvanskeligheder, unge af anden etnisk baggrund med svage dansksproglige kompetencer, unge med personlige eller sociale problemer, eller unge, som er skoletrætte. Ledige unge, som møder på jobcenteret, og som har vanskeligt ved at få job og som på grund af problemer er droppet ud af andre uddannelser, kan også være målgruppen for egu. Der er tale om unge, som har motivationen for faglig og personlig udvikling. Men hvis de skal gennemføre, så har de brug for det individuelt tilrettelagte og støttende forløb, som egu er. Gennem egu får de unge mulighed for at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer, som de kan bruge, uanset om egu fører til, at de får fast arbejde eller fortsætter i en uddannelse. Kristoffer: Egu som vej til fast arbejde Kristoffer er 16 år og kommer fra en stabil og stærk familie. Han funge-rer godt socialt og får støtte og opbakning hjemmefra. I skolen har Kristoffer dog svært ved at følge med fagligt og har lettere indlæringsvanskeligheder. Mange af problemerne skyldes, at Kristoffer kæmper med at læse pga. ordblindhed. Kristoffer får derfor, gennem UU-vejlederen på sin skole, kontakt til en egu-vejleder. Egu-vejlederen laver sammen med Kristoffer en uddannelsesplan. Kristoffer bliver indskrevet i en egu-klasse i den lokale ungdomsskoles heltidsundervisningsafdeling, hvor han modtager specialundervisning. Han går i skole to dage om ugen og er i praktik tre dage om ugen. I ungdomsskolen bliver han styrket fagligt ved at deltage i undervisning i dansk og matematik og oplever samtidig en tryg og sikker introduktion til erhvervslivet igennem sin praktik. Det første praktikophold er i et byggemarked, hvor Kristoffer bliver en vellidt og stabil arbejdskraft. Herefter kommer Kristoffer i praktik i en større lager- og grossistvirksomhed. Kristoffers chef har et stort socialt engagement og et rigtig godt øje for at gøre brug af Kristoffers potentiale. I starten består Kristoffers arbejdsopgaver af oprydning, derefter pakning og ordreplukning, og han får til sidst også ansvar i vareindleveringen og vareregistreringen. Kristoffer løser opgaverne og arbejder mere og mere selvstændigt. Praktikken er så vellykket, at Kristoffer bliver tilbudt en fast stilling i firmaet. 6

7 Hvad er egu? Egu er en to-årig uddannelse, som udbydes af kommunen. Egu sigter mod at give direkte adgang til arbejdsmarkedet eller til en erhvervsuddannelse. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder, at de unge med egu får kvalifikationer, som kan bruges i et job. Hvis det ikke lykkes at finde job i direkte forlængelse af uddannelsen, har den unge ret til optagelse i a-kasse. Egu er individuelt tilrettelagt, så uddannelsen er tilpasset den enkelte unges mål, interesser og evner. Egu-vejlederen tilrettelægger sammen med den unge en to-årig fleksibel plan (uddannelsesplanen). Planen består af en blanding af skoleundervisning (min. 20 uger og maks. 40 uger) og praktik i en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikdelen fylder mest i uddannelsen, og dermed får den unge gode muligheder for at udvikle praktiske færdigheder og viden om arbejdsmarkedet. Skoledelen skal give den unge både boglige og praktiske kundskaber og færdigheder. Samtidig skal skoledelen skabe forudsætninger for fortsat uddannelse. Egu varer normalt to år, og er en fuldtidsuddannelse. Er det ikke muligt for den unge at arbejde på fuld tid i praktikken på grund af f.eks. handicap, forlænges uddannelsen med det antal uger, der svarer til den nedsatte arbejdstid. De normale to års uddannelse kan i særlige tilfælde forlænges med et ekstra års praktik. For over 19-årige, der i forvejen har arbejdet mindst et halvt på fuld tid, kan uddannelsen forkortes til 18 måneder. Antal egu-aftaler indgået: Kønsfordeling: Mænd Kvinder ,1 54, ,3 50, ,6 40,4 Aldersfordeling, pct. 18 år år år <25 år ,9 25,2 6,7 0, ,7 23,9 10,0 0, ,4 36,9 19,7 1,0 Kilde: UNI C Statistik og Analyse 7

8 Hvem gør hvad? Alle kommuner har pligt til at tilbyde egu til deres egne borgere. Kommunen kan lade produktionsskoler og erhvervsskoler oprette og gennemføre egu. Kommunen modtager refusion og bloktilskud fra staten for egu-eleverne. Refusionen er efter de nye refusionsregler fra 1. august 2009 afhængig af kommunes elevantal og udgiften til de pågældende elever. Som egu-elev skal man godkendes til uddannelsen. Jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den lokale produktionsskole kan oplyse, hvor og hvordan godkendelsen foregår i den enkelte kommune. Den centrale person omkring egu-eleven er egu-vejlederen, som sammen med eleven udarbejder uddannelsesplanen (uddannelseskontrakten), og som under hele uddannelsesforløbet er vejleder for egu-eleven. Sammen med eleven skal egu-vejlederen sammenkæde de forskellige elementer i planen. Egu-vejlederen er gennem hele forløbet en tilgængelig og støttende person, som har fokus på alle elementer i uddannelsen både de faglige, de personlige og de sociale. Før egu-planen kan sættes i værk, ligger der ofte et stort forarbejde. Det er nødvendigt for at finde ud af, om egu er det rigtige tilbud til netop den pågældende unge. Forarbejdet består i samtaler med den unge for at finde ud af, om den unge er motiveret. Der kan også være samtaler med forældre, kontaktlærere, skoler og kuratorer, hvor formålet er at finde ud af, hvilke særlige behov den unge har, og hvilken form for støtte den unge har brug for i uddannelsen. Når hele uddannelsen er gennemført, modtager eleven et uddannelsesbevis. Beviset skal udfærdiges af den skole, hvor eleven sidst har haft ophold. I praksis kan det ske i samarbejde med egu-vejlederen, der har fulgt elevens forløb. Hver gang eleven har gennemført det enkelte praktikophold og skoleophold tilfredsstillende i forhold til uddannelsesplanen, udsteder praktikvirksomhederne og skolerne et bevis. Disse beviser kan evt. bruges til meritoverførsel, hvis eleven ophører før tid for at overgå til anden uddannelse. En egu-sag består af: - vejleder eller sagsbehandler møder den unge, og der rejses en ansøgning om egu - der udarbejdes en uddannelsesplan - der findes praktiksted - der findes egnede uddannelsessteder - der afholdes vejledningssamtaler, samtaler med vejledere, forældre og andre sam arbejdspartnere - afslutning på forløbet 8

9 Vejledning i egu Vejlederen i egu-forløb er mere betydningsfuld end i andre uddannelser, da uddannelsen er individuel og sammenstykket af mange elementer. Det betyder, at den unge ikke har et tilhørsforhold til en klasse eller en bestemt uddannelsesinstitution. Desuden er uddannelsen målrettet unge, som i forvejen ofte har problemer og barrierer, som ikke kun er faglige, men også personlige og sociale. Derfor har den unge brug for yderligere støtte, og derfor er egu-vejlederens opgave bred og mangfoldig, og meget af uddannelsens succes afhænger af vejlederen. I løbet af sit egu-forløb møder egu-eleven andre vejledere. Under skoleophold er eleverne underlagt de samme forhold, som gælder for andre på den pågældende uddannelsesinstitution. Så skolens andre vejledere, kontaktlærere og undervisere i øvrigt vil indgå i vejledningen i forhold til uddannelse, beskæftigelse og andre forhold, som kan vise sig som problemer i forløbet. Det overordnede vejledningsansvar er dog altid hos egu-vejlederen, men det er vigtigt for den unge, at der er et godt samarbejde mellem de forskellige vejledere, så den unge ikke oplever, at der er modsatrettede informationer og indstillinger. I praktikperioderne har egu-vejlederen en vigtig vejledningsfunktion. Virksomheden kan have begrænsede ressourcer til at understøtte den unge, som kan have problemer med fx. lavt selvværd, samarbejde eller andre ikke-faglige problemstillinger. I særlige tilfælde kan den unge få bevilget en mentor gennem andre lovgivninger (jf. afsnittet Mange regler hvilke muligheder ). Det medfører en ny og vigtig samarbejdsrelation, som skal koordineres af egu-vejlederen. I nogle tilfælde vil der være flere involverede omkring den unge, fx. en sagsbehandler fra handicapcenteret eller socialforvaltningen. Det er vigtigt at etablere netværk og samarbejdsrelationer mellem vejledere og sagsbehandlere i en kommune både omkring en enkelt ung og generelt. Viden om hinandens kompetencer og handlemuligheder kan understøtte god vejledning og sagsbehandling for de unge, så vejledningen opleves sammenhængende og skaber tryghed og konstruktive handlemuligheder for den unge. Målet er, at alle aktører omkring en ung har et fælles billede af, hvilke problemer, der er de væsentligste, hvordan de løses, og hvem der løser dem. Vejlederne kan og bør bruge hinandens særlige viden. Fx. kan en egu-vejleder, der skal finde praktikplads til en ung, have glæde af at tale med en virksomhedskonsulent i et jobcenter, og en sagsbehandler, der skal lægge en revalideringsplan, kan have nytte af at vide, om egu kan være en mulighed. Antal personer med egu som højeste uddannelse på arbejdsmarkedet i 2006, fordelt efter arbejdsmarkedsstatus Beskæftigede 241 Ledige 51 Udenfor arbejdsstyrken 88 Beskæftigelsesfrekvensen i 2006 var således på 63 %. Kilde: UNI C Statistik og Analyse 9

10 Uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er en kontrakt mellem den unge og kommunen. Planen er styringsredskabet i forløbet. Uddannelsesplanen beskriver den unges kompetencemål samt indhold, mål og varighed af praktik og skoleophold. Uddannelsesplanen udvikles af eleven og egu-vejlederen i samarbejde. Det er i uddannelsesplanen, at alle delelementer og målsætninger kædes sammen, så den unges kompetenceudvikling struktureres gennem planen. Uddannelsesplanen er et dynamisk værktøj, som kan ændres, hvis der sker ændringer i den unges behov. Fx kan der vise sig særlige muligheder eller hindringer i praktikforløbet eller under skoleophold. Planen er også dynamisk, fordi det kan være vanskeligt at få alle aftaler om skoleforløb og praktik på plads, når aftalen underskrives. I den underskrevne kontrakt er der ofte elementer, som er under forbehold for endelig aftale. En del elever afbryder uddannelsen for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller for at gå i arbejde. Så en afbrudt uddannelsesplan er ikke altid en fiasko, men kan også være en succes. Årsager til afbrudte egu-aftaler Institutionsskift 3,6 4,2 5,0 Overgang til anden uddannelse 22,3 21,5 22,7 Overgang til beskæftigelse 18,8 20,6 21,2 Flytning til anden kommune 3,8 3,3 3,5 Manglende almene/faglige forudsætninger 8,7 5,8 10,0 For højt fravær 12,3 14,7 9,2 Barsel, sygdom, giftermål, militærtjeneste 6,7 4,4 5,0 Familiemæssige eller sociale forhold 5,8 3,3 4,0 Andre personlige forhold 11,6 7,2 9,2 Ikke mødt frem 4,7 3,5 3,5 Ved ikke 1,8 11,4 6,7 Kilde: UNI C Statistik og Analyse 10

11 Eksempel på uddannelsesplan Pia er 18 år og er netop gået ud af folkeskolen. For at hjælpe Pia i hendes ønske om at blive køkkenmedhjælper sammensættes følgende uddannelsesplan af Pia og egu-vejlederen: 19 ugers ophold på VUC på Almen Voksen Uddannelse. Faglig udvikling: danskfaglig opkvalificering samt forbedring af it-kundskaber. Personlig udvikling: forbedrede sociale kompetencer, gruppearbejde, selvtillid. 6 ugers praktik i et køkken i en daginstitution. Faglig udvikling: kendskab til rutinerne i et køkken, indkøb, rengøring. Personlig udvikling: selvtillid i arbejde, tro på, at det kan lade sig gøre at tage en uddannelse. 2 ugers undervisning sammen med andre egu ere på kommunens ungdomsskole. Faglig udvikling: tema om samfund og it. Personlig udvikling: netværk med andre egu ere, arbejdsmarkedskendskab. 21 ugers praktik som køkkenmedarbejder på plejehjemmet Lunden. Faglig udvikling: køkkenhygiejne inkl. tre dages hygiejnekursus. Personlig udvikling: selvtillid og selvstændighed. 4 uger på en erhvervsskole. Faglig udvikling: kursus i hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Regler for personlig hygiejne ved arbejde med levnedsmidler og kendskab til rengøring i forhold til produktionshygiejne. Personlig udvikling: arbejde med at begå sig blandt andre unge og tackle nye udfordringer. 52 ugers praktik i kantine. Faglig udvikling: fortsat oplæring inden for køkkenassistentsområdet: lave og anrette buffet, kassebetjening og kundeservice, bestilling af varer. Personlig udvikling: større selvsikkerhed og selvstændighed. 11

12 Tina: højskole og egu gav succes Tina på 20 år kommer til egu via jobcenteret. Det er ikke lykkedes for Tina at få job, og efter to afbrudte forsøg på ordinære uddannelser, har hun ikke mod på en ny erhvervsuddannelse. Tina har ingen støtte hjemmefra. Forældrene har ligefrem frarådet Tina at tage en erhvervsuddannelse. De mener, at hun bare vil knække nakken på det. Tina er en sød og omsorgsfuld pige, som er god til at tage sig af sine mindre søskende. Hun er dog svært overvægtig og virker ofte usoigneret. Hun er blevet mobbet gennem længere tid og har et lavt selvværd. Hun fortæller selv, at hun har mange personlige problemer. Tina får lagt en egu-uddannelsesplan, hvor første del er et ophold på højskole. Højskolen har fokus på sund kost og Tina møder her andre unge med samme baggrund og problemer som hende selv. Hendes selvværd forbedres løbende, og hun bliver en del af en pigegruppe, der støtter og bakker op om hinanden. Opholdet giver Tina et stort personligt og fagligt løft. Efter højskolen kommer Tina i praktik i et plejehjemskøkken, hvor hun sideløbende tager hygiejnebevis samt andre teoriforløb indenfor catering. Senere kommer hun i praktik i et supermarked. Tina gennemfører sit egu-forløb og bliver, på trods af sine tidligere vanskeligheder, uddannet som cater. Hun er i forløbet gentagne gange i praktik i det samme supermarked, hvor hun fungerer godt og får vigtig erhvervsmæssigt erfaring. Efter afslutning på uddannelsen bliver Tina ansat i en kantine i en større virksomhed. 12

13 Praktikken Praktikken er en grundsten i egu. Det er her, den unge får den viden og erfaring om arbejdsfunktioner og arbejdsforhold, som skal kvalificere til det fremtidige arbejdsliv. Praktikken kan foregå på en eller flere private eller offentlige virksomheder eller i enkelte tilfælde på en værkstedsskole. Der er ikke særlige krav til den virksomhed, som skal være praktikplads. Virksomheden kan have få eller mange ansatte, og arbejdsopgaverne kan være af enhver slags ligesom virksomheden ikke behøver at være godkendt til elever. Det vigtigste er, at virksomheden tager godt imod den unge, at den unge føler sig godt tilpas på virksomheden, og at der findes arbejdsopgaver, som kan udvikle den unges kompetencer. Der er størst mulighed for et vellykket og udviklende forløb, hvis der er en kontaktperson på virksomheden, som kan hjælpe den unge til rette på arbejdspladsen. Formelt skal praktikaftalen godkendes af egu-vejlederen, og det er en forudsætning, at praktikstedet er orienteret om mulighederne for at ansætte en ung som ordinær elev. I praktiktiden arbejder den unge 37 timer om ugen. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan uddannelse og praktik kombineres, så det samlet udgør 37 timer om ugen. Under praktiktiden får eleven elevløn. Lønnen kan enten være fastsat via overenskomst eller i protokollat for egu-elever. Arbejdsgiveren kan via AER modtage løntilskud på 30,- kr. i timen i egu-elevens prøvetid. Hvis praktikken samlet varer mere end seks måneder på den samme arbejdsplads, er prøvetiden de første tre måneder. Ved indgåelse af kortere forløb aftales prøvetiden til en eller to måneder. I prøveperioden kan aftalen opsiges af både arbejdsgiver og egu-eleven uden at angive årsagen. Når der er indgået en praktikaftale, er eleven omfattet af praktikværtens arbejdsskadeforsikring. Hvis eleven under praktikopholdet gør skade på ting eller andre personer, vil det bero på en konkret vurdering, hvem der er erstatningsansvarlig. Praktikaftalens første tre måneder er prøvetid. Når praktikopholdet er kortere end seks måneder, kan prøvetiden aftales individuelt. I prøvetiden kan både virksomhed og eguelev opsige praktikaftalen uden nærmere grund. En egu-elev arbejder som udgangspunkt 37 timer om ugen. I praktikperioderne betaler virksomheden elevløn, som svarer til ordinær lærlingeløn. I skoleperioderne får egu-eleven ikke løn, men skoleydelse fra kommunen. Efter praktikperioden udfylder arbejdsgiveren i samarbejde med egu-vejlederen et uddannelsesbevis. 13

14 Skoledelen Skoledelen skal være minimum 20 uger og maksimum 40 uger. Der er flere forskellige uddannelsesinstitutioner, som kan tilbyde elementer til egu-uddannelsen. Det kan fx være produktionsskoler, erhvervsskoler, VUC (Almen Voksenuddannelse), arbejdsmarkedsuddannelser, højskoler, ungdomsskolernes heltidsundervisning og undervisning for indvandrere. Undervisningsministeriets hjemmeside om egu har henvisning til en fuldstændig liste over de skoler, der kan benyttes. Der er to hovedformål med skoledelen. For det første skal egu-eleven opnå kundskaber og færdigheder inden for den arbejdsfunktion, som er central i egu-uddannelsen. For det andet skal skoleforløbet også give større viden om arbejdslivet og samfundet i almindelighed. Skoledelen skal i det hele taget understøtte elevens mulighed for fortsat uddannelse. Hvert skoleforløb skal så vidt muligt være et afsluttet forløb, så der er mulighed for at opnå merit for de enkelte uddannelsesdele ved fortsat uddannelse, Egu-eleven er omfattet af samme regler som de øvrige deltagere i undervisningen. Det betyder, at den konkrete uddannelsesnorm for heltidsundervisning, også gælder som rettesnor for, hvor mange timer egu-eleven skal have pr. uge. Det kan aftales i uddannelsesplanen, at egu-eleven ikke skal deltage i eksamen eller afsluttende bedømmelse, men det kan have betydning for evt. senere merittilskrivning. Under skoleophold får eleven skoleydelse. I 2009 er skoleydelsen 592,- kr. pr. uge for unge under 18 år og 1.419,- kr. for unge over 18 år. Ydelsen udbetales hver 14. dag. Takstkataloget kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. På en del ungdomsuddannelsesinstitutioner kan elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse få specialpædagogisk støtte (SPS). 14

15 Achmed : Når egu hjælper drømmen på vej 17-årige Achmed har fuldført folkeskolens 9. klasse, men bestod ikke afgangsprøven i mundtlig og skriftlig dansk. Achmed har gået et år på produktionsskole og har ved siden af haft fritidsarbejde i Netto. Han har det o.k. med jobbet i Netto, men det er ikke et arbejde, han gider blive ved med. Hans drøm er at blive automekaniker, og han ønsker at starte på teknisk skoles 4-årige mekanikeruddannelse. Hans UU-vejleder vurderer, at Achmed ikke kan klare denne uddannelse på grund af hans problemer med mundtligt og skriftligt dansk. Achmed har samtidig svært ved at koncentrere sig og svært ved at styre sit heftige temperament, når tingene ikke lykkes for ham. På et møde mellem UU-vejlederen, Achmed og Achmeds far og søster snakker de om Achmeds fremtid. Achmed holder fast i, at han vil reparere biler og argumenterer med, at han havde et rigtig godt praktikophold hos et lokalt autoværksted, da han var elev på Produktionsskolen. UU-vejlederen anerkender, at det er rigtigt men fastholder, at Achmed efter hans bedste vurdering ikke kan klare en EUD her og nu. Men måske kan et egu-forløb gøre Achmed klar til en mekanikeruddannelse. Achmed, Achmeds far og UU-vejlederen aftaler at kontakte egu for at høre om muligheder. På mødet med egu er de enige om, at der er krummer i Achmed, og at hans plan om en mekanikeruddannelse er god og realistisk. Men der er også enighed om, at Achmed ikke i øjeblikket har de danskkundskaber og den modenhed, der skal til for, at han kan klare et grundforløb. Egu-vejlederen kontakter autoværkstedet, som gerne vil lave en egupraktikplads til Achmed. Egu-vejlederen og mester laver nu sammen med Achmed en uddannelsesplan. I planen indgår, at Achmed skal følge et VUC-kursus tre hele dage om ugen det næste halve år. Kurset er dansk på 9./10. klasses niveau. Sideløbende hermed er Achmed i praktik ugens to sidste dage. Hvis alt går godt afsluttes med en 10.-klasses afgangsprøve. Det er planen, at Achmed herefter fortsætter sin uddannelse på en teknisk skoles mekanikerlinje, og at hans praktikplads hos autoværkstedet fortsættes under EUD. 15

16 Mange regler men hvilke muligheder? En del af målet med denne pjece er at give svar og henvisninger i forhold til de spørgsmål, der ofte stilles om supplerende støttemuligheder for egu-elever. Det vil ikke altid være muligt at give generelle svar, fordi de unge kan være dækket af forskellig lovgivning, før de går i gang med uddannelsen. Det har i nogle tilfælde betydning for, hvilke støtteordninger, der kan etableres under uddannelsen. Nogle elever har mulighed for at få yderligere støtte af en mentor og enkelte vil indgå i en efterværnsordning, hvor en støtteperson kan være med til at hjælpe den unge. Generelt er de unge dog dækket af egu-loven og dermed ikke målgruppe for andre lovgivninger (fx. kontanthjælp, erhvervsuddannelse eller revalidering). Kan egu-elever modtage specialpædagogisk støtte (SPS)? På ungdomsuddannelsesinstitutionerne er det muligt at modtage specialpædagogisk støtte (SPS), hvis eleven har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Støtten kan fx. bestå i særligt tilrettelagt undervisning, hjælpemidler eller særlige vilkår under eksamen eller prøver. Når egu-eleven deltager på et uddannelsesforløb på en skole, som er SPS-godkendt, kan eleven modtage SPS-støtte under det pågældende forløb. Det er ikke muligt at modtage SPS-støtte på forløb på uddannelsesinstitutioner, som ikke er godkendt til SPS-forløb, og derfor skal sammenhængen i SPS-tilbuddene sikres af egu-vejlederen. Kommunen kan finansiere de støttetilbud, som er nødvendige for at sikre elevens udbytte af skoleophold, hvor der ikke er SPS-støtte. Mere om SPS og om hvilke skoler, der er omfattet, kan findes her: Et eksempel på en problemstilling er en egu-elev, som er ordblind. Det er muligt at modtage specialpædagogisk støtte til hjælpemidler mv., når eleven er på et SPS-godkendt uddannelsesforløb. Men det er også muligt at blive testet og at modtage et tilbud om undervisning som en del af egu-uddannelsen. Over 18-årige kan testes og modtage læseundervisning, fx. FVU på VUC eller hos en privat udbyder. De lokale VUC-centre er driftsherre for udbuddene, og derfor kan de lokale VUC-centre være behjælpelige med at skaffe kontakt. Generelt er voksne ordblinde berettiget til ordblindeundervisning for voksne. Det gælder alle, som har opfyldt undervisningspligten, også unge under 18 år. Dansk Videncenter for ordblindhed findes her: Kan en egu-elev få bevilget en mentor? I egu-loven er der efteråret 2009 ikke adgang til en mentorordning. Regeringen har dog efteråret 2009 fremlagt en ungepakke, der indeholder et forslag om, at unge i ordinær uddannelse kan få mentorstøtte via LAB-loven. Derudover er der allerede nu muligheder i andre lovgivninger, som i nogle tilfælde kan anvendes af egu-elever. Erhvervsskolerne har mulighed for at etablere mentorordninger for elever, der har behov for dette. Der kan fx. gives støtte til at gennemføre et grundforløb I serviceloven er der mulighed for at etablere efterværnsordninger for unge op til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed (Serviceloven 76). Der er fx. mulighed for at tildele den unge en fast kontaktperson eller personlig rådgiver (tilbud efter Servicelovens 52, stk., 3. nr. 6 og 7). Tilbuddet ophører, når indsatsen ikke længere opfylder formålet i forhold til den unges behov, eller når den unge fylder 23 år. En forudsætning for at modtage tilbud efter 52 i Serviceloven er, at der er udarbejdet en 50 undersøgelse og lavet en helhedsorienteret handleplan for den unge (Servicelovens 140) Integrationsloven indeholder muligheden for mentorordninger. Mentorer efter disse lovgivninger bevilges gennem jobcentrene. Linket her giver flere informationer: Der kan etableres mentorordninger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse jf. bekendtgørelsen om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 16

17 Kan eleven fortsætte sin egu-uddannelse efter flytning til en anden kommune? Uddannelsesplanen er en bindende aftale mellem kommunen og eleven og ophæves derfor, hvis eleven fraflytter kommunen. Det er dog muligt for fraflytningskommunen at opretholde uddannelsesplanen, hvis det er praktisk muligt, og den modtagende kommune vil dække omkostningerne til uddannelsen. Den modtagende kommune har mulighed for at overtage uddannelsesplanen evt. efter at have justeret den. Kan skoleundervisning og praktik kombineres? Det er muligt at kombinere undervisning og praktik i løbet af en uge, hvis det er praktisk muligt i forhold til arbejdspladsen og uddannelsesstedet. Der er ikke specifikke krav til antallet af ugentlige undervisningstimer, men det forudsættes, at egu-elever følger den pågældende uddannelsesinstitutions norm for heltidsundervisning. Tiden kan fordeles sådan, at eleven går i skole om formiddagen og er på praktikstedet om eftermiddagen, eller sådan at eleven går på skole nogle dage og i praktik nogle dage. Det er en forudsætning, at den samlede skoleundervisning ikke strækker sig ud over de maksimale 40 uger omregnet til helhedsundervisning. Kan arbejdsgiveren få Arbejdsgiverens Elevrefusion (AER)? Arbejdsgiveren kan ikke modtage AER, da AER kun gives til erhvervsuddannelserne. Arbejdsgiveren kan dog modtage et AER-finansieret løntilskud på 30 kr. pr. time i egu-elevens prøveperiode. I en praktik på seks måneder er prøvetiden tre måneder, og i kortere praktikforløb er prøvetiden en eller to måneder. Blanket til ansøgning findes her Kan der gives løntilskud til en egu-elev i praktikperioden? Ud over muligheden for at modtage 30,- kr. pr. time som tilskud under prøveperioden, kan arbejdsgiveren ikke modtage løntilskud til eleven. Mulighederne for løntilskud i andre lovgivninger, fx. LAB-loven, gælder for de unge, der tilhører målgruppen for lovgivningen, og dermed ikke for egu-elever. Hvordan finansieres egu? Finansieringsmodellen for egu blev omlagt pr. 1. juli Omlægningen betyder, at refusionen nu er baseret på kommunens aktivitetsniveau på området. Refusionen udgør 65 % af skole-ydelsen, 50 % af udgifterne til undervisning, dog maksimum 50 % af et beløb på kr. pr. årselev. Desuden er der refusion på 50 % af udgifterne til de supplerende tilbud op til et beløb på kr. pr. årselev. Refusionsregler og regler for indberetning kan findes på: Kan dansk som andetsprog indgå i egu? Dansk som andetsprog kan indgå i uddannelsesplanen. Det er hensigtsmæssigt, at en sprogskole har gennemført en sprogvurdering for at afdække den unges kompetencer og behov for uddannelse. Unge over 18 år kan modtage undervisning i dansk som andetsprog under Almen Voksenuddannelse (AVU). Har man som færdiguddannet egu er adgang til optagelse i A-kasse? De almindelige regler for nyuddannede gælder også for egu-elever, da egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse. Egu-eleven har ret til optagelse i A-kasse umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Med uddannelsesbeviset som bevis skal der skriftligt søges om optagelse i A-kassen senest 2 uger efter afsluttet uddannelse. Hvis egu-eleven bliver ledig efter uddannelsens afslutning, kan den unge modtage dagpenge på dimittendsats efter karenstid på en måned. Dagpenge betales bagud, og derfor går der yderligere 2-4 uger før pengene udbetales. 17

18 Er der løn under ferien? Hvis eleven går i skole lige før eller efter ferien, udbetales der skoleydelse under ferien. Egu eleven er ikke berettiget til ferie med løn. Praktikvirksomheden skal yde feriegodtgørelse på 12,5% af praktiklønnen. Kun hvis de almindelige regler i ferieloven er opfyldt, udbetales løn under ferie. Kan egu indgå som et aktiveringstilbud i kommunen? Egu kan ikke være et aktiveringstilbud, da det er et uddannelsestilbud. Men et aktiveringstilbud kan for over 18-årige på kontanthjælp fungere som forberedelse til en egu. Det kan ske gennem et tilbud på en virksomhed eller gennem et særligt tilrettelagt tilbud. Merit kan man få godskrevet dele af egu på en anden uddannelse? Tidligere gennemførte undervisningsforløb kan ikke meriteres ind i egu-uddannelsen, men skoleforløbet i egu bestræbes lagt som hele forløb, så der er mulighed for at opnå merit, hvis eleven efterfølgende vælger en beslægtet udannelse. Meritten afhænger af hvilke elementer, der indgår i skoledelen. Der kan også være mulighed for, at nogle dele af praktikken kan give merit, hvis egu-eleven fortsætter i en erhvervsuddannelse inden for det faglige område. Det faglige udvalg for den pågældende erhvervsuddannelse har kompetencen til at godskrive praktikforløb og bevilge en forkortelse af uddannelsen. Hvordan adskiller egu sig fra ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB)? Uddannelse til unge med særlige behov er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske og psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, heller ikke selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Målet med uddannelse til unge med særlige behov er, at den unge udvikler kompetencer til at leve et så aktivt og selvstændigt voksenliv som muligt. Egu en har som mål, at den unge udvikler kompetencer, som giver direkte adgang til arbejdsmarkedet eller til en erhvervsuddannelse. Egu er for unge, der er mere ressourcestærke og selvhjulpne end unge, der skal på USB. Kan en egu-elev være på revalidering? Der stilles ofte spørgsmål om revalidering til egu-elever. Revalidering er en mulighed, som kun kan anvendes, når alle andre muligheder er undersøgt og forkastet. Da egu-elever er i gang med en uddannelse, har de et forsørgelsesgrundlag og en plan, og derfor vil eleverne ikke umiddelbart være målgruppen for revalidering. Skal revalidering bevilges, skal der være væsentlige begrænsninger af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være så omfattende, at den unge ikke på anden måde kan forsørges. Egu kan dog bruges af en ung, som har fået tilkendt revalidering. En forudsætning for, at den unge har fået tilkendt revalidering er, at den unge har været igennem et forløb, hvor der udarbejdes en ressourceprofil. Egu kan ikke opfattes som en arbejdsprøvning. Er en ung blevet godkendt som revalidend, skal erhvervsplanen godkendes. Om egu kan godkendes som en erhvervssplan afgøres af, om der efter endt uddannelsesforløb er gode muligheder for job. Hvem betaler praktiklønnen under forrevalidering og revalidering Det er arbejdsgiveren, der betaler lønnen. Hvis lønnen er mindre end revalideringsydelsen, ydes der et supplement. Egu-målgruppen vil typisk ikke kunne opfylde betingelserne for at etablere en mindstelønsordning (Aktivloven 51, stik.3). Der er ikke ud over disse regler mulighed for at give tilskud til arbejdsgiveren. 18

19 Er forrevalidering en mulighed for egu-elever Målgruppen for forrevalidering er den samme som målgruppen for revalidering, det vil sige, at det er unge, som har en væsentlig begrænsning i fysiske, psykiske eller sociale forhold. Den væsentligste forskel mellem revalidering og forrevalidering er, at forrevalideringsplanen skal bestå i et afklarende og erhvervsmodnende forløb for den unge. Derfor vil det være afgørende, om den lagte plan for egu-forløbet vil kunne betragtes som afklarende og erhvervsmodnende. I praksis tilkendes sjældent forrevalidering til unge under 25 år, da andre lovgivninger er iværksat for at sikre, at unge kan opnå uddannelse. 19

20 egu en skræddersyet uddannelse til unge under 30 år en erhvervskompetencegivende uddannelse, der udbydes af kommunen en uddannelse, hvor praktikken fylder mest en uddannelse, hvor egu-vejlederen er central for succes og gennemførelse - en vej til en uddannelse

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen egu Erhvervsgrunduddannelsen - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om egu Få mere at vide om egu på: www.egu.dk www.kl.dk/egu

Læs mere

egu egumod på mere erhvervsgrunduddannelsen skræddersyet ungdomsuddannelse med mere praktik www.egu.dk

egu egumod på mere erhvervsgrunduddannelsen skræddersyet ungdomsuddannelse med mere praktik www.egu.dk www.egu.dk egumod på mere Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om uddannelse. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse til unge under 30 Egu er en uddannelse, hvor praktikken

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? HVORFOR EGU? Mod. Interesse. Gåpåmod og glæde ved at høre til. Det er noget af det, som egu-elever kan bidrage med på din arbejdsplads.

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus. Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N Tlf: 8940 1370 egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Byd fremtidens medarbejder indenfor Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Denne folder findes også i en elektronisk udgave på www.bizods.dk Hold

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

1. Omlægning af tilskud til institutionernes praktikpladsopsøgende arbejde

1. Omlægning af tilskud til institutionernes praktikpladsopsøgende arbejde Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser og produktionsskoler Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse rhvervsgrunduddannelse Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4-2000 Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, november 2015 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2015.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP

GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

Elevers rettigheder ELEVERNE

Elevers rettigheder ELEVERNE Elevers rettigheder ELEVERNE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til at lære dig. I overskriftform

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Januar 2010. for dig over 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Januar 2010 AKTIVERING for dig over 30 INDHOLD Aktivering for dig over 30 side 3 Ansættelse med løntilskud side 4 Virksomhedspraktik side 4 Vejledning og uddannelse

Læs mere

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune

Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Særlig tilrettelagt uddannelse STU. Indhold Indledning Formål Målgruppe Uddannelsens indhold

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Velkommen. Informere om overgangen fra barn til voksen, herunder om: Drøfte konkrete sager.

Velkommen. Informere om overgangen fra barn til voksen, herunder om: Drøfte konkrete sager. Informationsmøde Velkommen Det skal vi i aften Informere om overgangen fra barn til voksen, herunder om: - Processen og hvad I kan forvente jer - Mulighederne inden for de enkelte områder Det skal vi ikke

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: December 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2017 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion registreres

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Eller følge guiden på Charterrejse 5

Eller følge guiden på Charterrejse 5 7/5-08 Erhvervsgrunduddannelsen Ungdomsfasen er en rejse og et identitetsprojekt i Haderslev Ungdomsskole EGU-klassen & EGU+ Maj 2008 1 Uddannelse er en af destinationerne på opdagelsesrejsen mod identitet

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune

Kvalitetsstandard. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Aarhus Kommune Formål med kvalitetsstandarden Formålet med denne kvalitetsstandard er, at sikre tydelighed i forhold til visitation

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere