egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen"

Transkript

1 egu Erhvervsgrunduddannelsen - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om egu

2 Få mere at vide om egu på: Her kan du også downloade denne pjece Udgiver: KL November 2009 Tryk: KL s trykkeri Oplag:

3 Indhold Om egu - for vejledere... 5 Hvem kan få et tilbud om egu?... 6 Hvad er egu?... 7 Hvem gør hvad?... 8 Vejledning i egu... 9 Uddannelsesplanen Eksempel på uddannelsesplan Praktikken Skoledelen Mange regler men hvilke muligheder? Cases Kristoffer: Egu som vej til fast arbejde... 6 Tina: Højskole og egu gav succes Achmed: Når egu hjælper drømmen på vej

4 4

5 Om egu - for vejledere Det har i mange år været målet, at flere unge skal have en uddannelse. For nogle unge er det dog et vanskeligt mål. Det kan være, fordi de har mødt barrierer gennem deres tidligere skoleforløb, eller fordi den traditionelle undervisningsform ikke motiverer dem. For nogle af disse unge vil erhvervsgrunduddannelsen (egu) være en god mulighed, fordi det er en uddannelse, hvor praktik fylder mere end teori. Egu er en uddannelse, som er skræddersyet til den enkelte, og som derfor kan være en god løsning for de unge, som skal overstå nogle barrierer, før de kan begynde på et job eller en erhvervsuddannelse. Denne pjece er for de vejledere og sagsbehandlere, der møder den unge i folkeskolen, på UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning), jobcentre, uddannelsesinstitutioner, i ungdomsskoler, produktionsskoler, på VUC, sprogskoler, socialcentre handicapcentre mv. Pjecen skal give en større viden om egu og samtidig styrke den fælles viden vejledere og samarbejdspartnere imellem. Pjecen kan også give svar på de spørgsmål, der ofte stilles om supplerende støttemuligheder for egu-elever. Sæt skub i egu! I samarbejde med Undervisningsministeriet sætter KL skub i erhvervsgrunduddannelsen (egu) med projektet Sæt skub i egu!. Projektet varer til udgangen af Projektet understøtter udbredelsen og kvaliteten af egu gennem en række delaktiviteter: Igangsættelse og medfinansiering af 13 lokale egu-projekter. Udvikling af den officielle egu-vejledning. Udvikling af inspirationsmateriale til arbejdet med egu. En større informationskampagne om egu. Etablering af et fagligt miljø med afholdelse af landsdækkende konferencer og temakurser for fagligt ansvarlige. Find hele projektbeskrivelsen og tidsplanen på Mere information om egu på 5

6 Hvem kan få et tilbud om egu? Egu er et uddannelsesforløb, der kan skræddersys til unge under 30 år, som ikke kan klare et almindeligt job, og som heller ikke lige passer ind i de almindelige ungdomsuddannelser. De unge, som kan have gavn af egu, kan fx. være unge, som har indlæringsvanskeligheder, unge af anden etnisk baggrund med svage dansksproglige kompetencer, unge med personlige eller sociale problemer, eller unge, som er skoletrætte. Ledige unge, som møder på jobcenteret, og som har vanskeligt ved at få job og som på grund af problemer er droppet ud af andre uddannelser, kan også være målgruppen for egu. Der er tale om unge, som har motivationen for faglig og personlig udvikling. Men hvis de skal gennemføre, så har de brug for det individuelt tilrettelagte og støttende forløb, som egu er. Gennem egu får de unge mulighed for at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer, som de kan bruge, uanset om egu fører til, at de får fast arbejde eller fortsætter i en uddannelse. Kristoffer: Egu som vej til fast arbejde Kristoffer er 16 år og kommer fra en stabil og stærk familie. Han funge-rer godt socialt og får støtte og opbakning hjemmefra. I skolen har Kristoffer dog svært ved at følge med fagligt og har lettere indlæringsvanskeligheder. Mange af problemerne skyldes, at Kristoffer kæmper med at læse pga. ordblindhed. Kristoffer får derfor, gennem UU-vejlederen på sin skole, kontakt til en egu-vejleder. Egu-vejlederen laver sammen med Kristoffer en uddannelsesplan. Kristoffer bliver indskrevet i en egu-klasse i den lokale ungdomsskoles heltidsundervisningsafdeling, hvor han modtager specialundervisning. Han går i skole to dage om ugen og er i praktik tre dage om ugen. I ungdomsskolen bliver han styrket fagligt ved at deltage i undervisning i dansk og matematik og oplever samtidig en tryg og sikker introduktion til erhvervslivet igennem sin praktik. Det første praktikophold er i et byggemarked, hvor Kristoffer bliver en vellidt og stabil arbejdskraft. Herefter kommer Kristoffer i praktik i en større lager- og grossistvirksomhed. Kristoffers chef har et stort socialt engagement og et rigtig godt øje for at gøre brug af Kristoffers potentiale. I starten består Kristoffers arbejdsopgaver af oprydning, derefter pakning og ordreplukning, og han får til sidst også ansvar i vareindleveringen og vareregistreringen. Kristoffer løser opgaverne og arbejder mere og mere selvstændigt. Praktikken er så vellykket, at Kristoffer bliver tilbudt en fast stilling i firmaet. 6

7 Hvad er egu? Egu er en to-årig uddannelse, som udbydes af kommunen. Egu sigter mod at give direkte adgang til arbejdsmarkedet eller til en erhvervsuddannelse. Egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder, at de unge med egu får kvalifikationer, som kan bruges i et job. Hvis det ikke lykkes at finde job i direkte forlængelse af uddannelsen, har den unge ret til optagelse i a-kasse. Egu er individuelt tilrettelagt, så uddannelsen er tilpasset den enkelte unges mål, interesser og evner. Egu-vejlederen tilrettelægger sammen med den unge en to-årig fleksibel plan (uddannelsesplanen). Planen består af en blanding af skoleundervisning (min. 20 uger og maks. 40 uger) og praktik i en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikdelen fylder mest i uddannelsen, og dermed får den unge gode muligheder for at udvikle praktiske færdigheder og viden om arbejdsmarkedet. Skoledelen skal give den unge både boglige og praktiske kundskaber og færdigheder. Samtidig skal skoledelen skabe forudsætninger for fortsat uddannelse. Egu varer normalt to år, og er en fuldtidsuddannelse. Er det ikke muligt for den unge at arbejde på fuld tid i praktikken på grund af f.eks. handicap, forlænges uddannelsen med det antal uger, der svarer til den nedsatte arbejdstid. De normale to års uddannelse kan i særlige tilfælde forlænges med et ekstra års praktik. For over 19-årige, der i forvejen har arbejdet mindst et halvt på fuld tid, kan uddannelsen forkortes til 18 måneder. Antal egu-aftaler indgået: Kønsfordeling: Mænd Kvinder ,1 54, ,3 50, ,6 40,4 Aldersfordeling, pct. 18 år år år <25 år ,9 25,2 6,7 0, ,7 23,9 10,0 0, ,4 36,9 19,7 1,0 Kilde: UNI C Statistik og Analyse 7

8 Hvem gør hvad? Alle kommuner har pligt til at tilbyde egu til deres egne borgere. Kommunen kan lade produktionsskoler og erhvervsskoler oprette og gennemføre egu. Kommunen modtager refusion og bloktilskud fra staten for egu-eleverne. Refusionen er efter de nye refusionsregler fra 1. august 2009 afhængig af kommunes elevantal og udgiften til de pågældende elever. Som egu-elev skal man godkendes til uddannelsen. Jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den lokale produktionsskole kan oplyse, hvor og hvordan godkendelsen foregår i den enkelte kommune. Den centrale person omkring egu-eleven er egu-vejlederen, som sammen med eleven udarbejder uddannelsesplanen (uddannelseskontrakten), og som under hele uddannelsesforløbet er vejleder for egu-eleven. Sammen med eleven skal egu-vejlederen sammenkæde de forskellige elementer i planen. Egu-vejlederen er gennem hele forløbet en tilgængelig og støttende person, som har fokus på alle elementer i uddannelsen både de faglige, de personlige og de sociale. Før egu-planen kan sættes i værk, ligger der ofte et stort forarbejde. Det er nødvendigt for at finde ud af, om egu er det rigtige tilbud til netop den pågældende unge. Forarbejdet består i samtaler med den unge for at finde ud af, om den unge er motiveret. Der kan også være samtaler med forældre, kontaktlærere, skoler og kuratorer, hvor formålet er at finde ud af, hvilke særlige behov den unge har, og hvilken form for støtte den unge har brug for i uddannelsen. Når hele uddannelsen er gennemført, modtager eleven et uddannelsesbevis. Beviset skal udfærdiges af den skole, hvor eleven sidst har haft ophold. I praksis kan det ske i samarbejde med egu-vejlederen, der har fulgt elevens forløb. Hver gang eleven har gennemført det enkelte praktikophold og skoleophold tilfredsstillende i forhold til uddannelsesplanen, udsteder praktikvirksomhederne og skolerne et bevis. Disse beviser kan evt. bruges til meritoverførsel, hvis eleven ophører før tid for at overgå til anden uddannelse. En egu-sag består af: - vejleder eller sagsbehandler møder den unge, og der rejses en ansøgning om egu - der udarbejdes en uddannelsesplan - der findes praktiksted - der findes egnede uddannelsessteder - der afholdes vejledningssamtaler, samtaler med vejledere, forældre og andre sam arbejdspartnere - afslutning på forløbet 8

9 Vejledning i egu Vejlederen i egu-forløb er mere betydningsfuld end i andre uddannelser, da uddannelsen er individuel og sammenstykket af mange elementer. Det betyder, at den unge ikke har et tilhørsforhold til en klasse eller en bestemt uddannelsesinstitution. Desuden er uddannelsen målrettet unge, som i forvejen ofte har problemer og barrierer, som ikke kun er faglige, men også personlige og sociale. Derfor har den unge brug for yderligere støtte, og derfor er egu-vejlederens opgave bred og mangfoldig, og meget af uddannelsens succes afhænger af vejlederen. I løbet af sit egu-forløb møder egu-eleven andre vejledere. Under skoleophold er eleverne underlagt de samme forhold, som gælder for andre på den pågældende uddannelsesinstitution. Så skolens andre vejledere, kontaktlærere og undervisere i øvrigt vil indgå i vejledningen i forhold til uddannelse, beskæftigelse og andre forhold, som kan vise sig som problemer i forløbet. Det overordnede vejledningsansvar er dog altid hos egu-vejlederen, men det er vigtigt for den unge, at der er et godt samarbejde mellem de forskellige vejledere, så den unge ikke oplever, at der er modsatrettede informationer og indstillinger. I praktikperioderne har egu-vejlederen en vigtig vejledningsfunktion. Virksomheden kan have begrænsede ressourcer til at understøtte den unge, som kan have problemer med fx. lavt selvværd, samarbejde eller andre ikke-faglige problemstillinger. I særlige tilfælde kan den unge få bevilget en mentor gennem andre lovgivninger (jf. afsnittet Mange regler hvilke muligheder ). Det medfører en ny og vigtig samarbejdsrelation, som skal koordineres af egu-vejlederen. I nogle tilfælde vil der være flere involverede omkring den unge, fx. en sagsbehandler fra handicapcenteret eller socialforvaltningen. Det er vigtigt at etablere netværk og samarbejdsrelationer mellem vejledere og sagsbehandlere i en kommune både omkring en enkelt ung og generelt. Viden om hinandens kompetencer og handlemuligheder kan understøtte god vejledning og sagsbehandling for de unge, så vejledningen opleves sammenhængende og skaber tryghed og konstruktive handlemuligheder for den unge. Målet er, at alle aktører omkring en ung har et fælles billede af, hvilke problemer, der er de væsentligste, hvordan de løses, og hvem der løser dem. Vejlederne kan og bør bruge hinandens særlige viden. Fx. kan en egu-vejleder, der skal finde praktikplads til en ung, have glæde af at tale med en virksomhedskonsulent i et jobcenter, og en sagsbehandler, der skal lægge en revalideringsplan, kan have nytte af at vide, om egu kan være en mulighed. Antal personer med egu som højeste uddannelse på arbejdsmarkedet i 2006, fordelt efter arbejdsmarkedsstatus Beskæftigede 241 Ledige 51 Udenfor arbejdsstyrken 88 Beskæftigelsesfrekvensen i 2006 var således på 63 %. Kilde: UNI C Statistik og Analyse 9

10 Uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er en kontrakt mellem den unge og kommunen. Planen er styringsredskabet i forløbet. Uddannelsesplanen beskriver den unges kompetencemål samt indhold, mål og varighed af praktik og skoleophold. Uddannelsesplanen udvikles af eleven og egu-vejlederen i samarbejde. Det er i uddannelsesplanen, at alle delelementer og målsætninger kædes sammen, så den unges kompetenceudvikling struktureres gennem planen. Uddannelsesplanen er et dynamisk værktøj, som kan ændres, hvis der sker ændringer i den unges behov. Fx kan der vise sig særlige muligheder eller hindringer i praktikforløbet eller under skoleophold. Planen er også dynamisk, fordi det kan være vanskeligt at få alle aftaler om skoleforløb og praktik på plads, når aftalen underskrives. I den underskrevne kontrakt er der ofte elementer, som er under forbehold for endelig aftale. En del elever afbryder uddannelsen for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller for at gå i arbejde. Så en afbrudt uddannelsesplan er ikke altid en fiasko, men kan også være en succes. Årsager til afbrudte egu-aftaler Institutionsskift 3,6 4,2 5,0 Overgang til anden uddannelse 22,3 21,5 22,7 Overgang til beskæftigelse 18,8 20,6 21,2 Flytning til anden kommune 3,8 3,3 3,5 Manglende almene/faglige forudsætninger 8,7 5,8 10,0 For højt fravær 12,3 14,7 9,2 Barsel, sygdom, giftermål, militærtjeneste 6,7 4,4 5,0 Familiemæssige eller sociale forhold 5,8 3,3 4,0 Andre personlige forhold 11,6 7,2 9,2 Ikke mødt frem 4,7 3,5 3,5 Ved ikke 1,8 11,4 6,7 Kilde: UNI C Statistik og Analyse 10

11 Eksempel på uddannelsesplan Pia er 18 år og er netop gået ud af folkeskolen. For at hjælpe Pia i hendes ønske om at blive køkkenmedhjælper sammensættes følgende uddannelsesplan af Pia og egu-vejlederen: 19 ugers ophold på VUC på Almen Voksen Uddannelse. Faglig udvikling: danskfaglig opkvalificering samt forbedring af it-kundskaber. Personlig udvikling: forbedrede sociale kompetencer, gruppearbejde, selvtillid. 6 ugers praktik i et køkken i en daginstitution. Faglig udvikling: kendskab til rutinerne i et køkken, indkøb, rengøring. Personlig udvikling: selvtillid i arbejde, tro på, at det kan lade sig gøre at tage en uddannelse. 2 ugers undervisning sammen med andre egu ere på kommunens ungdomsskole. Faglig udvikling: tema om samfund og it. Personlig udvikling: netværk med andre egu ere, arbejdsmarkedskendskab. 21 ugers praktik som køkkenmedarbejder på plejehjemmet Lunden. Faglig udvikling: køkkenhygiejne inkl. tre dages hygiejnekursus. Personlig udvikling: selvtillid og selvstændighed. 4 uger på en erhvervsskole. Faglig udvikling: kursus i hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Regler for personlig hygiejne ved arbejde med levnedsmidler og kendskab til rengøring i forhold til produktionshygiejne. Personlig udvikling: arbejde med at begå sig blandt andre unge og tackle nye udfordringer. 52 ugers praktik i kantine. Faglig udvikling: fortsat oplæring inden for køkkenassistentsområdet: lave og anrette buffet, kassebetjening og kundeservice, bestilling af varer. Personlig udvikling: større selvsikkerhed og selvstændighed. 11

12 Tina: højskole og egu gav succes Tina på 20 år kommer til egu via jobcenteret. Det er ikke lykkedes for Tina at få job, og efter to afbrudte forsøg på ordinære uddannelser, har hun ikke mod på en ny erhvervsuddannelse. Tina har ingen støtte hjemmefra. Forældrene har ligefrem frarådet Tina at tage en erhvervsuddannelse. De mener, at hun bare vil knække nakken på det. Tina er en sød og omsorgsfuld pige, som er god til at tage sig af sine mindre søskende. Hun er dog svært overvægtig og virker ofte usoigneret. Hun er blevet mobbet gennem længere tid og har et lavt selvværd. Hun fortæller selv, at hun har mange personlige problemer. Tina får lagt en egu-uddannelsesplan, hvor første del er et ophold på højskole. Højskolen har fokus på sund kost og Tina møder her andre unge med samme baggrund og problemer som hende selv. Hendes selvværd forbedres løbende, og hun bliver en del af en pigegruppe, der støtter og bakker op om hinanden. Opholdet giver Tina et stort personligt og fagligt løft. Efter højskolen kommer Tina i praktik i et plejehjemskøkken, hvor hun sideløbende tager hygiejnebevis samt andre teoriforløb indenfor catering. Senere kommer hun i praktik i et supermarked. Tina gennemfører sit egu-forløb og bliver, på trods af sine tidligere vanskeligheder, uddannet som cater. Hun er i forløbet gentagne gange i praktik i det samme supermarked, hvor hun fungerer godt og får vigtig erhvervsmæssigt erfaring. Efter afslutning på uddannelsen bliver Tina ansat i en kantine i en større virksomhed. 12

13 Praktikken Praktikken er en grundsten i egu. Det er her, den unge får den viden og erfaring om arbejdsfunktioner og arbejdsforhold, som skal kvalificere til det fremtidige arbejdsliv. Praktikken kan foregå på en eller flere private eller offentlige virksomheder eller i enkelte tilfælde på en værkstedsskole. Der er ikke særlige krav til den virksomhed, som skal være praktikplads. Virksomheden kan have få eller mange ansatte, og arbejdsopgaverne kan være af enhver slags ligesom virksomheden ikke behøver at være godkendt til elever. Det vigtigste er, at virksomheden tager godt imod den unge, at den unge føler sig godt tilpas på virksomheden, og at der findes arbejdsopgaver, som kan udvikle den unges kompetencer. Der er størst mulighed for et vellykket og udviklende forløb, hvis der er en kontaktperson på virksomheden, som kan hjælpe den unge til rette på arbejdspladsen. Formelt skal praktikaftalen godkendes af egu-vejlederen, og det er en forudsætning, at praktikstedet er orienteret om mulighederne for at ansætte en ung som ordinær elev. I praktiktiden arbejder den unge 37 timer om ugen. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan uddannelse og praktik kombineres, så det samlet udgør 37 timer om ugen. Under praktiktiden får eleven elevløn. Lønnen kan enten være fastsat via overenskomst eller i protokollat for egu-elever. Arbejdsgiveren kan via AER modtage løntilskud på 30,- kr. i timen i egu-elevens prøvetid. Hvis praktikken samlet varer mere end seks måneder på den samme arbejdsplads, er prøvetiden de første tre måneder. Ved indgåelse af kortere forløb aftales prøvetiden til en eller to måneder. I prøveperioden kan aftalen opsiges af både arbejdsgiver og egu-eleven uden at angive årsagen. Når der er indgået en praktikaftale, er eleven omfattet af praktikværtens arbejdsskadeforsikring. Hvis eleven under praktikopholdet gør skade på ting eller andre personer, vil det bero på en konkret vurdering, hvem der er erstatningsansvarlig. Praktikaftalens første tre måneder er prøvetid. Når praktikopholdet er kortere end seks måneder, kan prøvetiden aftales individuelt. I prøvetiden kan både virksomhed og eguelev opsige praktikaftalen uden nærmere grund. En egu-elev arbejder som udgangspunkt 37 timer om ugen. I praktikperioderne betaler virksomheden elevløn, som svarer til ordinær lærlingeløn. I skoleperioderne får egu-eleven ikke løn, men skoleydelse fra kommunen. Efter praktikperioden udfylder arbejdsgiveren i samarbejde med egu-vejlederen et uddannelsesbevis. 13

14 Skoledelen Skoledelen skal være minimum 20 uger og maksimum 40 uger. Der er flere forskellige uddannelsesinstitutioner, som kan tilbyde elementer til egu-uddannelsen. Det kan fx være produktionsskoler, erhvervsskoler, VUC (Almen Voksenuddannelse), arbejdsmarkedsuddannelser, højskoler, ungdomsskolernes heltidsundervisning og undervisning for indvandrere. Undervisningsministeriets hjemmeside om egu har henvisning til en fuldstændig liste over de skoler, der kan benyttes. Der er to hovedformål med skoledelen. For det første skal egu-eleven opnå kundskaber og færdigheder inden for den arbejdsfunktion, som er central i egu-uddannelsen. For det andet skal skoleforløbet også give større viden om arbejdslivet og samfundet i almindelighed. Skoledelen skal i det hele taget understøtte elevens mulighed for fortsat uddannelse. Hvert skoleforløb skal så vidt muligt være et afsluttet forløb, så der er mulighed for at opnå merit for de enkelte uddannelsesdele ved fortsat uddannelse, Egu-eleven er omfattet af samme regler som de øvrige deltagere i undervisningen. Det betyder, at den konkrete uddannelsesnorm for heltidsundervisning, også gælder som rettesnor for, hvor mange timer egu-eleven skal have pr. uge. Det kan aftales i uddannelsesplanen, at egu-eleven ikke skal deltage i eksamen eller afsluttende bedømmelse, men det kan have betydning for evt. senere merittilskrivning. Under skoleophold får eleven skoleydelse. I 2009 er skoleydelsen 592,- kr. pr. uge for unge under 18 år og 1.419,- kr. for unge over 18 år. Ydelsen udbetales hver 14. dag. Takstkataloget kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. På en del ungdomsuddannelsesinstitutioner kan elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse få specialpædagogisk støtte (SPS). 14

15 Achmed : Når egu hjælper drømmen på vej 17-årige Achmed har fuldført folkeskolens 9. klasse, men bestod ikke afgangsprøven i mundtlig og skriftlig dansk. Achmed har gået et år på produktionsskole og har ved siden af haft fritidsarbejde i Netto. Han har det o.k. med jobbet i Netto, men det er ikke et arbejde, han gider blive ved med. Hans drøm er at blive automekaniker, og han ønsker at starte på teknisk skoles 4-årige mekanikeruddannelse. Hans UU-vejleder vurderer, at Achmed ikke kan klare denne uddannelse på grund af hans problemer med mundtligt og skriftligt dansk. Achmed har samtidig svært ved at koncentrere sig og svært ved at styre sit heftige temperament, når tingene ikke lykkes for ham. På et møde mellem UU-vejlederen, Achmed og Achmeds far og søster snakker de om Achmeds fremtid. Achmed holder fast i, at han vil reparere biler og argumenterer med, at han havde et rigtig godt praktikophold hos et lokalt autoværksted, da han var elev på Produktionsskolen. UU-vejlederen anerkender, at det er rigtigt men fastholder, at Achmed efter hans bedste vurdering ikke kan klare en EUD her og nu. Men måske kan et egu-forløb gøre Achmed klar til en mekanikeruddannelse. Achmed, Achmeds far og UU-vejlederen aftaler at kontakte egu for at høre om muligheder. På mødet med egu er de enige om, at der er krummer i Achmed, og at hans plan om en mekanikeruddannelse er god og realistisk. Men der er også enighed om, at Achmed ikke i øjeblikket har de danskkundskaber og den modenhed, der skal til for, at han kan klare et grundforløb. Egu-vejlederen kontakter autoværkstedet, som gerne vil lave en egupraktikplads til Achmed. Egu-vejlederen og mester laver nu sammen med Achmed en uddannelsesplan. I planen indgår, at Achmed skal følge et VUC-kursus tre hele dage om ugen det næste halve år. Kurset er dansk på 9./10. klasses niveau. Sideløbende hermed er Achmed i praktik ugens to sidste dage. Hvis alt går godt afsluttes med en 10.-klasses afgangsprøve. Det er planen, at Achmed herefter fortsætter sin uddannelse på en teknisk skoles mekanikerlinje, og at hans praktikplads hos autoværkstedet fortsættes under EUD. 15

16 Mange regler men hvilke muligheder? En del af målet med denne pjece er at give svar og henvisninger i forhold til de spørgsmål, der ofte stilles om supplerende støttemuligheder for egu-elever. Det vil ikke altid være muligt at give generelle svar, fordi de unge kan være dækket af forskellig lovgivning, før de går i gang med uddannelsen. Det har i nogle tilfælde betydning for, hvilke støtteordninger, der kan etableres under uddannelsen. Nogle elever har mulighed for at få yderligere støtte af en mentor og enkelte vil indgå i en efterværnsordning, hvor en støtteperson kan være med til at hjælpe den unge. Generelt er de unge dog dækket af egu-loven og dermed ikke målgruppe for andre lovgivninger (fx. kontanthjælp, erhvervsuddannelse eller revalidering). Kan egu-elever modtage specialpædagogisk støtte (SPS)? På ungdomsuddannelsesinstitutionerne er det muligt at modtage specialpædagogisk støtte (SPS), hvis eleven har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Støtten kan fx. bestå i særligt tilrettelagt undervisning, hjælpemidler eller særlige vilkår under eksamen eller prøver. Når egu-eleven deltager på et uddannelsesforløb på en skole, som er SPS-godkendt, kan eleven modtage SPS-støtte under det pågældende forløb. Det er ikke muligt at modtage SPS-støtte på forløb på uddannelsesinstitutioner, som ikke er godkendt til SPS-forløb, og derfor skal sammenhængen i SPS-tilbuddene sikres af egu-vejlederen. Kommunen kan finansiere de støttetilbud, som er nødvendige for at sikre elevens udbytte af skoleophold, hvor der ikke er SPS-støtte. Mere om SPS og om hvilke skoler, der er omfattet, kan findes her: Et eksempel på en problemstilling er en egu-elev, som er ordblind. Det er muligt at modtage specialpædagogisk støtte til hjælpemidler mv., når eleven er på et SPS-godkendt uddannelsesforløb. Men det er også muligt at blive testet og at modtage et tilbud om undervisning som en del af egu-uddannelsen. Over 18-årige kan testes og modtage læseundervisning, fx. FVU på VUC eller hos en privat udbyder. De lokale VUC-centre er driftsherre for udbuddene, og derfor kan de lokale VUC-centre være behjælpelige med at skaffe kontakt. Generelt er voksne ordblinde berettiget til ordblindeundervisning for voksne. Det gælder alle, som har opfyldt undervisningspligten, også unge under 18 år. Dansk Videncenter for ordblindhed findes her: Kan en egu-elev få bevilget en mentor? I egu-loven er der efteråret 2009 ikke adgang til en mentorordning. Regeringen har dog efteråret 2009 fremlagt en ungepakke, der indeholder et forslag om, at unge i ordinær uddannelse kan få mentorstøtte via LAB-loven. Derudover er der allerede nu muligheder i andre lovgivninger, som i nogle tilfælde kan anvendes af egu-elever. Erhvervsskolerne har mulighed for at etablere mentorordninger for elever, der har behov for dette. Der kan fx. gives støtte til at gennemføre et grundforløb I serviceloven er der mulighed for at etablere efterværnsordninger for unge op til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed (Serviceloven 76). Der er fx. mulighed for at tildele den unge en fast kontaktperson eller personlig rådgiver (tilbud efter Servicelovens 52, stk., 3. nr. 6 og 7). Tilbuddet ophører, når indsatsen ikke længere opfylder formålet i forhold til den unges behov, eller når den unge fylder 23 år. En forudsætning for at modtage tilbud efter 52 i Serviceloven er, at der er udarbejdet en 50 undersøgelse og lavet en helhedsorienteret handleplan for den unge (Servicelovens 140) Integrationsloven indeholder muligheden for mentorordninger. Mentorer efter disse lovgivninger bevilges gennem jobcentrene. Linket her giver flere informationer: Der kan etableres mentorordninger i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse jf. bekendtgørelsen om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 16

17 Kan eleven fortsætte sin egu-uddannelse efter flytning til en anden kommune? Uddannelsesplanen er en bindende aftale mellem kommunen og eleven og ophæves derfor, hvis eleven fraflytter kommunen. Det er dog muligt for fraflytningskommunen at opretholde uddannelsesplanen, hvis det er praktisk muligt, og den modtagende kommune vil dække omkostningerne til uddannelsen. Den modtagende kommune har mulighed for at overtage uddannelsesplanen evt. efter at have justeret den. Kan skoleundervisning og praktik kombineres? Det er muligt at kombinere undervisning og praktik i løbet af en uge, hvis det er praktisk muligt i forhold til arbejdspladsen og uddannelsesstedet. Der er ikke specifikke krav til antallet af ugentlige undervisningstimer, men det forudsættes, at egu-elever følger den pågældende uddannelsesinstitutions norm for heltidsundervisning. Tiden kan fordeles sådan, at eleven går i skole om formiddagen og er på praktikstedet om eftermiddagen, eller sådan at eleven går på skole nogle dage og i praktik nogle dage. Det er en forudsætning, at den samlede skoleundervisning ikke strækker sig ud over de maksimale 40 uger omregnet til helhedsundervisning. Kan arbejdsgiveren få Arbejdsgiverens Elevrefusion (AER)? Arbejdsgiveren kan ikke modtage AER, da AER kun gives til erhvervsuddannelserne. Arbejdsgiveren kan dog modtage et AER-finansieret løntilskud på 30 kr. pr. time i egu-elevens prøveperiode. I en praktik på seks måneder er prøvetiden tre måneder, og i kortere praktikforløb er prøvetiden en eller to måneder. Blanket til ansøgning findes her Kan der gives løntilskud til en egu-elev i praktikperioden? Ud over muligheden for at modtage 30,- kr. pr. time som tilskud under prøveperioden, kan arbejdsgiveren ikke modtage løntilskud til eleven. Mulighederne for løntilskud i andre lovgivninger, fx. LAB-loven, gælder for de unge, der tilhører målgruppen for lovgivningen, og dermed ikke for egu-elever. Hvordan finansieres egu? Finansieringsmodellen for egu blev omlagt pr. 1. juli Omlægningen betyder, at refusionen nu er baseret på kommunens aktivitetsniveau på området. Refusionen udgør 65 % af skole-ydelsen, 50 % af udgifterne til undervisning, dog maksimum 50 % af et beløb på kr. pr. årselev. Desuden er der refusion på 50 % af udgifterne til de supplerende tilbud op til et beløb på kr. pr. årselev. Refusionsregler og regler for indberetning kan findes på: Kan dansk som andetsprog indgå i egu? Dansk som andetsprog kan indgå i uddannelsesplanen. Det er hensigtsmæssigt, at en sprogskole har gennemført en sprogvurdering for at afdække den unges kompetencer og behov for uddannelse. Unge over 18 år kan modtage undervisning i dansk som andetsprog under Almen Voksenuddannelse (AVU). Har man som færdiguddannet egu er adgang til optagelse i A-kasse? De almindelige regler for nyuddannede gælder også for egu-elever, da egu er en erhvervskompetencegivende uddannelse. Egu-eleven har ret til optagelse i A-kasse umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Med uddannelsesbeviset som bevis skal der skriftligt søges om optagelse i A-kassen senest 2 uger efter afsluttet uddannelse. Hvis egu-eleven bliver ledig efter uddannelsens afslutning, kan den unge modtage dagpenge på dimittendsats efter karenstid på en måned. Dagpenge betales bagud, og derfor går der yderligere 2-4 uger før pengene udbetales. 17

18 Er der løn under ferien? Hvis eleven går i skole lige før eller efter ferien, udbetales der skoleydelse under ferien. Egu eleven er ikke berettiget til ferie med løn. Praktikvirksomheden skal yde feriegodtgørelse på 12,5% af praktiklønnen. Kun hvis de almindelige regler i ferieloven er opfyldt, udbetales løn under ferie. Kan egu indgå som et aktiveringstilbud i kommunen? Egu kan ikke være et aktiveringstilbud, da det er et uddannelsestilbud. Men et aktiveringstilbud kan for over 18-årige på kontanthjælp fungere som forberedelse til en egu. Det kan ske gennem et tilbud på en virksomhed eller gennem et særligt tilrettelagt tilbud. Merit kan man få godskrevet dele af egu på en anden uddannelse? Tidligere gennemførte undervisningsforløb kan ikke meriteres ind i egu-uddannelsen, men skoleforløbet i egu bestræbes lagt som hele forløb, så der er mulighed for at opnå merit, hvis eleven efterfølgende vælger en beslægtet udannelse. Meritten afhænger af hvilke elementer, der indgår i skoledelen. Der kan også være mulighed for, at nogle dele af praktikken kan give merit, hvis egu-eleven fortsætter i en erhvervsuddannelse inden for det faglige område. Det faglige udvalg for den pågældende erhvervsuddannelse har kompetencen til at godskrive praktikforløb og bevilge en forkortelse af uddannelsen. Hvordan adskiller egu sig fra ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB)? Uddannelse til unge med særlige behov er tilrettelagt for unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske og psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, heller ikke selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Målet med uddannelse til unge med særlige behov er, at den unge udvikler kompetencer til at leve et så aktivt og selvstændigt voksenliv som muligt. Egu en har som mål, at den unge udvikler kompetencer, som giver direkte adgang til arbejdsmarkedet eller til en erhvervsuddannelse. Egu er for unge, der er mere ressourcestærke og selvhjulpne end unge, der skal på USB. Kan en egu-elev være på revalidering? Der stilles ofte spørgsmål om revalidering til egu-elever. Revalidering er en mulighed, som kun kan anvendes, når alle andre muligheder er undersøgt og forkastet. Da egu-elever er i gang med en uddannelse, har de et forsørgelsesgrundlag og en plan, og derfor vil eleverne ikke umiddelbart være målgruppen for revalidering. Skal revalidering bevilges, skal der være væsentlige begrænsninger af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være så omfattende, at den unge ikke på anden måde kan forsørges. Egu kan dog bruges af en ung, som har fået tilkendt revalidering. En forudsætning for, at den unge har fået tilkendt revalidering er, at den unge har været igennem et forløb, hvor der udarbejdes en ressourceprofil. Egu kan ikke opfattes som en arbejdsprøvning. Er en ung blevet godkendt som revalidend, skal erhvervsplanen godkendes. Om egu kan godkendes som en erhvervssplan afgøres af, om der efter endt uddannelsesforløb er gode muligheder for job. Hvem betaler praktiklønnen under forrevalidering og revalidering Det er arbejdsgiveren, der betaler lønnen. Hvis lønnen er mindre end revalideringsydelsen, ydes der et supplement. Egu-målgruppen vil typisk ikke kunne opfylde betingelserne for at etablere en mindstelønsordning (Aktivloven 51, stik.3). Der er ikke ud over disse regler mulighed for at give tilskud til arbejdsgiveren. 18

19 Er forrevalidering en mulighed for egu-elever Målgruppen for forrevalidering er den samme som målgruppen for revalidering, det vil sige, at det er unge, som har en væsentlig begrænsning i fysiske, psykiske eller sociale forhold. Den væsentligste forskel mellem revalidering og forrevalidering er, at forrevalideringsplanen skal bestå i et afklarende og erhvervsmodnende forløb for den unge. Derfor vil det være afgørende, om den lagte plan for egu-forløbet vil kunne betragtes som afklarende og erhvervsmodnende. I praksis tilkendes sjældent forrevalidering til unge under 25 år, da andre lovgivninger er iværksat for at sikre, at unge kan opnå uddannelse. 19

20 egu en skræddersyet uddannelse til unge under 30 år en erhvervskompetencegivende uddannelse, der udbydes af kommunen en uddannelse, hvor praktikken fylder mest en uddannelse, hvor egu-vejlederen er central for succes og gennemførelse - en vej til en uddannelse

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen

egu - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Erhvervsgrunduddannelsen egu Erhvervsgrunduddannelsen - når vejen til uddannelse og job ikke er helt ligetil Til vejledere og sagsbehandlere, der skal rådgive og vejlede unge om egu Få mere at vide om egu på: www.egu.dk www.kl.dk/egu

Læs mere

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk

mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk egu mod på mere Hvor rund er din virksomhed? Læs mere på www.egu.dk Jeg elsker lugten af våd forårsjord Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED?

LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK. egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? LÆS MERE PÅ WWW.EGU.DK egumod på mere HVOR RUND ER DIN VIRKSOMHED? JEG ElSKER lugten AF VÅD FORÅRSJORD Jeg er ordblind, og derfor var skolen bare ikke lige mig. Men nu laver jeg det, jeg er god til. Hver

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.

Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Aarhus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus. Håndbog for private elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N Tlf: 8940 1370 egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

Håndbog for. offentlige elevpladser

Håndbog for. offentlige elevpladser Håndbog for offentlige elevpladser ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse

Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse rhvervsgrunduddannelse Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr. 4-2000 Vejledning om egu - erhvervsgrunduddannelse Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse Indhold: 1. Indledning/baggrund 2. Lovgivning og præsentation af de særlige forløb 3. Oversigt over de særlige forløb 4. Procedure 5. Aftale

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvem har ansvaret hvornår?

Hvem har ansvaret hvornår? Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Elevers rettighedertan ELEVERNE

Elevers rettighedertan ELEVERNE BIB MIL Elevers rettighedertan LED SO ELEVERNE ELE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Frisør- og kosmetikerfaget. Januar 2015

Frisør- og kosmetikerfaget. Januar 2015 Frisør- og kosmetikerfaget Januar 2015 Det faglige udvalg for frisør- og kosmetikeruddannelsen FRISØRFAGETS FÆLLESUDVALG Faaborgvej 41 A 5250 Odense SV Telefon 63 17 34 44 Telefax. 65 92 65 14 www.frisorfaget.dk

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Kosmetikerfaget. August 2015

Kosmetikerfaget. August 2015 Kosmetikerfaget August 2015 Det faglige udvalg for frisør- og kosmetikeruddannelsen FRISØRFAGETS FÆLLESUDVALG Faaborgvej 41 A 5250 Odense SV Telefon 63 17 34 44 www.frisorfaget.dk www.kosmetiker.dk fu@frisorfaget.dk

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger

Elever i staten et fælles ansvar. Inspiration og praktiske oplysninger Elever i staten et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration og praktiske oplysninger April 2010 Elever i staten - et fælles ansvar Inspiration

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Individuelle tilbud til ledige

Individuelle tilbud til ledige Individuelle tilbud til ledige Disse tilbud er arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienterede og henvender sig til både kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og A-kasse medlemmer. Tutor- eller mentorordning

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vejledningskatalog 2014

Vejledningskatalog 2014 Vejledningskatalog 2014 Indholdsfortegnelse De nationale mål for vejledningen... 4 Basisvejledning fra 7. klasse til det 25. år... 5 Individuel vejledning op til 25 år... 6 Grundskolen... 7 Aktivitetsoversigt

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.

STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6. STU lovgivning, bekendtgørelse og vejledning - Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (USB) (Lov nr. 564 af 6.juni 2007) - Formål - Målgruppe/funktionsniveau, aldersgrænse - Uddannelsesplan

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Indstilling til EGU i Favrskov Kommune Modtaget af EGU: EGU visitation: EGU vejleder: Navn: Cpr: Adresse: Telefon/Mobil nr.: Postnr./By: Evt. kontaktperson/telefon nr.: E-mail: Branchevalg: Indstillers

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser -priser Netto 6.130 6.130 6.130 6.130 6.130 På denne funktion afholdes udgifter til: Undervisning, praktik- og skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser Alle

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

Ta' praktik i udlandet (PIU)

Ta' praktik i udlandet (PIU) Ta' praktik i udlandet (PIU) OM... Praktik I Udlandet Som elev på en erhvervsuddannelse har du mulighed for, at gennemføre hele eller dele af din uddannelse i udlandet med PIUordningen. Man kan godt gennemføre

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

Kvalitetsstandarder Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Sundheds- og Socialforvaltningen

Kvalitetsstandarder Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Sundheds- og Socialforvaltningen Sundheds- og Socialforvaltningen Kvalitetsstandarder Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk socialforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Uddannelsesaftale Lovbekendtgørelse 1254 af 6. december 2006 Bekendtgørelse nr. 377 af 28. april 2006

Uddannelsesaftale Lovbekendtgørelse 1254 af 6. december 2006 Bekendtgørelse nr. 377 af 28. april 2006 Uddannelsesaftale Lovbekendtgørelse 1254 af 6. december 2006 Bekendtgørelse nr. 377 af 28. april 2006 Landbrugsuddannelsen Elevens navn: CPR-nr.: Hjemstedsadresse: (forældrenes adresse) Telefonnr.: Modul

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere