INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING. 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING. 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 SIDE 1

2 INDHOLDS FORTEGNELSE 5 INDLEDNING 6 KAPITEL 1 OVERSIGT OVER DDANNELSESSYSTEMET Du er kontakten Du har hjælpere Bolden er din 8 KAPITEL 2 TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE 1. OM SELVE MØDERNE Formøder Forretningsorden Dagsorden Mødested Årets gang på skolen Fremmøde 2. MELLEM MØDERNE Lokalafdelingens ansvar Få dit eget lokale 3F-LUU-hold a. Hvis du selv er tillidsrepræsentant b. Hvis du selv arbejder i en afdeling (valgt eller ansat) 3. MØDER MED ELEVERNE Kontakten mellem LUU og skolens bestyrelse Kontakten mellem LUU, efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg 14 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Reform 2015 Generelle adgangskrav til erhvervsuddannelserne Grundforløb, hovedforløb, skole og praktik Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløbet EUX Lovgrundlag for de enkelte erhvervsuddannelser Én uddannelsesordning for hver erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelse for voksne, EUV Der findes 3 standardforløb af EUV Målgruppen for de 3 standardforløb af EUV Undervisningsplanen Praktikcentre og skolepraktik Skoleaftalen 18 KAPITEL 4 ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE Den lokale undervisningsplan - lokal tilrettelæggelse af undervisningen Vigtige diskussionspunkter for LUU om undervisningsplanen Kvaliteten af uddannelserne Det praktikpladsopsøgende arbejde Midler til praktikpladsopsøgende arbejde LUU s indflydelse på praktik og skolepraktik Praktikcenterudvalg Elevernes praktikaftale Skolepraktik: Korte uddannelsesaftaler, delaftaler og restpraktik Virksomhedsforlagt undervisning (vfu) generelt Virksomhedsforlagt undervisning (vfu) som en del af skolepraktikken LUU som vagthund i forhold til virksomhedsforlagt undervisning 26 KAPITEL 5 ERHVERVSUDDANNELSERNES MANGFOLDIGHED - FAGENE HAR FORSKELLIGE TRADITIONER Eksempel 1: Murerfaget Eksempel 2: Rengøringsfaget 28 KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF ARBEJDSMARKEDS- UDDANNELSERNE (AMU) FKB er forkortelsen for en fælles kompetencebeskrivelse Gå på opdagelse i din FKB et spændende bekendtskab 30 KAPITEL 7 LUU S ARBEJDE MED AMU Hovedopgaver Den lokale afdeling sidder med jokeren Formidling af AMU i dit område Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Om skolens kursusmix og udbudsplan Har vi de AMU-kurser, vores medlemmer har brug for? VEU-centre VEU-centerrådet Lovgrundlaget for VEU-centre 34 OVERSIGT OVER KONTAKT- PERSONER I 3F M.M. 38 BILAG Bilag 1 Lyttemøder: Slå lyttelapperne ud og skab kontakt til eleverne Bilag 1a Fortæl din historie Bilag 1b Hvordan kan vi sammen få uddannelsen til at fungere optimalt Bilag 1c Hvad betyder noget for dig? Bilag 2 Oversigt over LUU-håndbogens forkortelser SIDE 2 SIDE 3

3 INDLEDNING Tak fordi du har påtaget dig opgaven med at repræsentere 3F og dit fag i det lokale uddannelsesudvalg (LUU). At være LUU-medlem er et vigtigt tillidshverv. Du skal varetage både dit fags og dine kollegers interesser i den eller de uddannelser, som skolen udbyder til din branche. Her i håndbogen kan du finde den information og vejledning, du har brug for. Det lokale uddannelsesudvalg har forskellige opgaver. Dit udvalg kan have konkrete opgaver, der knytter sig til: En eller flere erhvervsuddannelser AMU-kurser Både AMU og erhvervsuddannelse Det lokale uddannelsesudvalg er en vigtig del af det lokale samarbejde mellem erhvervsskolen og de potentielle deltagere i skolens uddannelser. Uddannelserne reguleres både af lovgivning, Undervisningsministeriet, centrale råd, efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg. Uddannelse prioriteres meget højt i 3F. Derfor bakker din lokale 3F-afdeling og Forbundet op om din indsats i det lokale uddannelsesudvalg. God arbejdslyst og venlig hilsen Per Christensen Forbundsformand SIDE 4 SIDE 5

4 KAPITEL 1 OVERSIGT OVER UDDANNELSESSYSTEMET Du er en del af et stort system, og for 3F er du én af hovedpersonerne, hvis mange flere medlemmer skal have meget mere gavn af uddannelserne. Herunder kan du se en oversigt over uddannelsessystemet. DU ER KONTAKTEN Det er dig, der kan skabe kontakt mellem skolen og 3F s medlemmer i det faglige udvalg og i din branche - altså dem, du repræsenterer i dit lokale uddannelsesudvalg. Det er en kontakt, som både skolen, dit fag og dine kolleger på arbejdspladserne har rigtig meget brug for: Du er valgt til det lokale uddannelsesudvalg, fordi du selv er faglært på området, eller fordi du har et grundigt kendskab til og interesse for uddannelserne i din branche Du har 3F s medlem i skolens bestyrelse som hjælper Du har 3F s uddannelseskonsulent i det faglige udvalg og i efteruddannelsesudvalget i din branche som din hjælper LOV OM AMU ARBEJDSMARKEDS- UDDANNELSER RÅDET FOR VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) EFTERUDDANNELSES- UDVALG AFDELING FOLKETINGET UNDERVISNINGSMINISTEREN AFDELING BESTYRELSE ERHVERVSSKOLER PRAKTIKCENTRE AMU-CENTRE VEU-CENTRE LOKALT UDDANNELSESUDVALG AFDELING LOV OM EUD ERHVERVS- UDDANNELSER RÅDET FOR DE GRUNDLÆGGENDE ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER (REU) FAGLIGE UDVALG AFDELING Det er dig, der er eksperten i, hvordan virkeligheden er på arbejdspladsen og i faget, og du skal være koblingen mellem det, der skal læres på skolen og det, der skal bruges i jobbet Du får viden om uddannelser og efteruddannelser (AMU-kurser), som du skal dele med dine kolleger i branchen, så de bl.a. kan bruge deres ret til efteruddannelse eller måske tager en erhvervsuddannelse, hvis de er ufaglærte DU HAR HJÆLPERE Du er ikke alene. Her er nogle nøglepersoner, du kan få til at hjælpe dig med at skabe kontakt mellem skolen og medlemmerne: Du har skolen selv som hjælper Du har 3F s lokalafdeling som hjælper, hvis du selv er tillidsrepræsentant Du har tillidsrepræsentanterne på de forskellige arbejdspladser inden for branchen i dit lokalområde som hjælpere, hvis du selv arbejder i en afdeling BOLDEN ER DIN Det er dig, der har bolden, fordi det er dig, som sidder i det lokale uddannelsesudvalg og repræsenterer 3F i din branche. Initiativet er dit. Du kan pege på, hvordan skolen får kontakt ud til alle kollegerne i dit lokalområde. Du kan få afdelingen til at hjælpe dig med kontakten Du kan pege på, hvordan I sammen får åbnet døren ud til de arbejdspladser, hvor dine kolleger er Du kan sætte praktisk planlægning på dagsordenen i det lokale uddannelsesudvalg Du kan gøre en meget stor forskel, når du som 3F s repræsentant i LUU sammen med dine hjælpere sørger for at få skabt kontakt mellem skolen og afdelingen og alle kollegerne i dit lokalområde Du har de andre LUU-medlemmer og deres lokale netværk som hjælpere KAPTIEL 1 - OVERSIGT OVER UDDANNELSESSYSTEMET SIDE 6 KAPTIEL 1 - OVERSIGT OVER UDDANNELSESSYSTEMET SIDE 7

5 KAPITEL 2 TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE Her har du nogle tips til det praktiske arbejde i det lokale uddannelsesudvalg, LUU. 1. OM SELVE MØDERNE Møder er nødvendige, og der skal naturligvis være noget ved at deltage i dem. Ingen gider kedelige møder eller indforståede møder. Du kan selv gøre meget for, at møderne i dit LUU bliver vedkommende, interessante og relevante for dig. Du kan stille krav til både indholdet i og formen på møderne, og du kan selv foreslå dagordenspunkter. FORMØDER Det kan være en god idé med et formøde, enten kun for 3F s LUU-medlemmer eller også fælles med arbejdsgivernes LUU-medlemmer. Fordelen ved formøder er, at de ofte er uformelle, og der er mulighed for at forberede selve LUU-mødet. I kan gennemgå dagsordenen og stille alle de dumme spørgsmål, få afprøvet jeres argumenter og blive klogere inden selve mødet. Skolernes repræsentanter er eksperter i bekendtgørelser og regler vedrørende undervisning mv., men det er jer, der er eksperter i branchen og faget og ved, hvad der virker ude på jobbet. Et formøde kan ligge umiddelbart op til selve LUU-mødet eller et par uger før - så tidligt, at der rettidigt kan sættes punkter på dagsordenen (jf. forretningsordenen i næste afsnit). FORRETNINGSORDEN Hvis I har en forretningsorden for jeres LUU, har I allerede nogle praktiske spilleregler for arbejdet i udvalget. En forretningsorden kan for eksempel beskrive: Hvem, der leder møderne Hvordan skolen servicerer udvalget En skabelon for dagsordenen med de faste punkter Hvornår dagordenen sendes ud (det er vigtigt at vide, hvis man selv gerne vil have et punkt på dagsordenen) Referater for møderne (og eventuel frist for udsendelse og tilbagemeldinger, hvis I har bemærkninger til referatet) Udvalgets opgaver i forbindelse med forskellige situationer, hvor udvalget vil blive inddraget (som for eksempel, hvis en elev har problemer i forhold til uddannelsen) DAGSORDEN En god og klar dagsorden er første skridt til at gøre det enkelte møde til et godt møde. Der skal være et tydeligt formål med og indhold i hvert dagsordenspunkt. Efter hvert punkt kan I skrive til orientering, til drøftelse eller til beslutning. Bemærk, at hvis der skal tages en beslutning, skal punktet almindeligvis på dagsordenen. Alle deltagere skal jo have mulighed for at forberede en vigtig beslutning og eventuelt vende den med baglandet. Det er også en god idé at sætte et punkt på dagsordenen, der hedder opfølgning. Hermed følges op på de handlinger, som I har aftalt at udføre siden sidst. Det kan være en god idé at placere orienteringspunkterne sidst på dagsordenen, eventuelt bede om, at de bliver udsendt skriftligt, så der ikke bruges unødig tid på møderne til orientering. Når I holder mødet på skolen, kan I bede om at få en lærer til at præsentere de faglokaler, undervisningen foregår i. Eller I kan mødes med nogle kursusdeltagere eller elever i tilknytning til jeres møde. Det kan også være både nyttigt og spændende at få en faglærer til at fortælle om noget af det stof, der undervises i. I kan eventuelt bede faglæreren om selv at foreslå emner. MØDESTED I kan veksle mellem at holde møderne på skolen og på de forskellige arbejdspladser eller organisationer, som LUU-medlemmerne kommer fra. Det vil give jer lejlighed til at lære hinandens bagland bedre at kende. ÅRETS GANG PÅ SKOLEN Både i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne har skolen en vis rytme i løbet af et år dvs. skolen skal forholde sig til forskellige spørgsmål på forskellige tidspunkter. Det handler om planlægning af, hvilke kurser skolen skal udbyde, om skolens budget og regnskab, om skolens kontakt til det lokale erhvervsliv, om afrapportering til undervisningsministeriet m.m. Skolen vil gerne præsentere jer for de tilbagevendende opgaver, den har i forhold til de uddannelser, I arbejder med. Og det er vældig praktisk at bruge skolens årsrytme, når I planlægger indholdet af årets møder i jeres lokale uddannelsesudvalg. FREMMØDE På nogle skoler har der været problemer med fremmødet i det lokale uddannelsesudvalg. Selvom et dårligt fremmøde kan virke demotiverende for alle, er det vigtigt, at du som 3F s repræsentant udnytter din kontakt med skolen maksimalt - uanset hvad de andre LUU-medlemmer gør. Skolen har brug for at samarbejde med dig og det/de fag, du repræsenterer. Og de medlemmer, du repræsenterer, har brug for din kontakt og dit samarbejde med skolen - også selvom de andre måske er sløve i optrækket. Eksempel på dagsordenen til møde i LUU Godkendelse af dagsorden Referat af sidste møde til godkendelse og opfølgning Ny erhvervsuddannelsesreform, orientering og drøftelse Valgfag til beslutning Praktikpladssituationen til drøftelse Forberedelse af møde med eleverne Orientering fra skole og udvalgets medlemmer Næste møde KAPITEL 2 - TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE SIDE 8 KAPITEL 2 - TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE SIDE 9

6 2. MELLEM MØDERNE Selvom møderne er en slags krumtap for LUU-arbejdet, så er selve det uddannelsesarbejde, som du og de andre LUU-repræsentanter laver mellem møderne, faktisk endnu vigtigere. Det er her, din funktion som kontaktskaber mellem skole og faget/uddannelsen og 3F skal udfolde sig, og det er her, du gør en forskel. Det er mellem møderne, du kan gøre tanker og planer til virkelighed Det er mellem møderne, du reelt er ambassadør for uddannelserne Informationen skal bæres ud til dit bagland - enten af dig selv, af skolen eller i et samarbejde. Du kan også få afdelingen til at hjælpe dig med det. Under alle omstændigheder er det mellem møderne, du kan få talt med afdelingen, andre 3F-medlemmer og tillidsrepræsentanter om uddannelserne. LOKALAFDELINGENS ANSVAR Det er afdelingen, der indstiller til Forbundet, hvem der skal være LUU-medlem for en branche. Det forpligter. Derfor kan du spørge afdelingen om følgende: Hvilke forventninger har afdelingen til dig? Hvad kan afdelingen støtte dig med? Hvem i afdelingen er din primære kontaktperson? Hvilke LUU-medlemmer inden for andre brancher har afdelingen på samme skole? FÅ DIT EGET LOKALE 3F-LUU-HOLD Når du er blevet udpeget som medlem af et LUU, er det en god idé at samle et lille lokalt hold omkring dig et hold af faste 3F-medspillere. Uformelt og praktisk, men du har brug for nogen at spille sammen med. a. Hvis du selv er tillidsrepræsentant Hvis du er tillidsrepræsentant, så kender du mulighederne for at skabe kontakt mellem skolen og kollegerne på din egen arbejdsplads. Det er vigtigt, men det er ikke nok. Derfor må du finde ud af, hvem i afdelingen du kan få som sparringspartner. Det kan være den eller de personer, der arbejder med overenskomsterne i din branche. Alle overenskomster har afsnit om uddannelse, så her har I et godt afsæt for jeres praktiske samarbejde. Hun eller han kan hjælpe dig med at skabe kontakt ud til de andre arbejdspladser i branchen og deres TR i lokalområdet. Måske har afdelingen også en uddannelsesansvarlig, som du kan få med på dit lille hold. b. Hvis du selv arbejder i en afdeling (valgt eller ansat) Du har brug for, at I er de samme spillere på holdet som tillidsrepræsentanten ovenfor. Så du skal samle et hold af tillidsrepræsentanter i branchen, som kan hjælpe dig med kontakten til medlemmerne. Hvis du ikke selv arbejder med overenskomsten på det eller de pågældende områder, så skal du have den eller dem, der gør det, med i dit netværk. Hvem fra afdelingen (eller naboafdelingerne) sidder i skolens bestyrelse? KAPITEL 2 - TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE SIDE 10 SIDE 11

7 3. MØDER MED ELEVERNE Der er flere måder, du kan komme i kontakt med eleverne på. Du og din 3F-afdeling kan deltage i selve undervisningen, eksempelvis ved at tilbyde at tage en time eller to af samfundsfagsundervisningen. Du kan for eksempel arrangere et lyttemøde. KONTAKTEN MELLEM LUU OG SKOLENS BESTYRELSE Det er vigtigt, at det lokale uddannelsesudvalg har kontakt med skolens bestyrelse. Underligt nok sker det ikke automatisk på alle skoler, men så må du selv tage initiativ til at få hul igennem til bestyrelsen. Du kan for eksempel tilbyde at undervise i den danske model eller i de overenskomstmæssige forhold for den erhvervsuddannelse, dit LUU dækker. Eller du kan holde et oplæg om løn, arbejdstider eller andre forhold, der er relevante for eleverne. Hvis du holder et oplæg, er det vigtigt, at du inddrager eleverne i diskussionen undervejs. Eleverne vil få ny viden med hjem, og du selv kan holde dig opdateret på, hvad de har af eventuelle bekymringer (for fremtiden) og derved udviklingsmuligheder for uddannelse og arbejdsliv. Bestyrelsen har brug for at have kontakt med jer, fordi det er jer i LUU, der kender branchen og medlemmernes uddannelsesbehov. Men på nogle skoler fortaber bestyrelsesmedlemmerne sig desværre fuldstændig i økonomi. Du har også selv brug for en god kontakt med vores folk i bestyrelsen. Det er jo dem, der sidder på skolens økonomi og prioriteringer. Forslag til at skabe kontakt: Et lyttemøde (se mere under bilag 1) giver dig mere tid til kontakten med de elever, der går på din erhvervsuddannelse; og indholdet i mødet bliver i højere grad på deres præmisser. Hvis du lytter efter, kan du få gode idéer til, hvad du kan tage med tilbage i uddannelsesudvalget. Det kan være en god måde at engagere eleverne i at få mere indflydelse på deres egen undervisning. Du kan få en rigtig god kontakt med eleverne ved at tilbyde at komme med et oplæg i undervisningen og at deltage i debatten bagefter. Som inspiration har 3F udarbejdet nogle korte oplæg til forskellige emner. De bliver lagt ud på 3Fi som PowerPoint-oplæg i løbet af sommeren Du kan få 3F s bestyrelsesmedlem til at sætte LUU på bestyrelsens dagsorden, i hvert fald en gang om året Du kan få skolen til at arrangere et fælles møde mellem bestyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg en gang om året KONTAKTEN MELLEM LUU, EF- TERUDDANNELSESUDVALGENE OG DE FAGLIGE UDVALG Både efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg har brug for at vide, hvad der sker lokalt i jeres LUU. Et praktisk håndtag for en regelmæssig kontakt er referatet fra møderne i jeres lokale uddannelsesudvalg. Mødereferater fra lokale uddannelsesudvalg er med som et punkt på dagsordenen i efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg. Derfor anbefaler vi, at skolen sender referaterne til de relevante efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg. Så har de centrale udvalg en chance for at følge med i, hvordan det går i det mindste de steder, hvor referaterne giver et nogenlunde klart billede af de konkrete opgaver, som LUU arbejder med. Du kan eventuelt forhøre dig om, om din skole også indsender jeres referater og du kan under alle omstændigheder selv vurdere, om jeres referater dækker det, I faktisk aftaler. Du skal vide, at de lokale uddannelsesudvalg altid er meget velkomne til at tage kontakt til efteruddannelsesudvalget og det faglige udvalg om emner og spørgsmål, I ønsker en dialog omkring. Og du er altid velkommen til at kontakte 3F s repræsentant i efteruddannelsesudvalget eller det faglige udvalg inden for dit område. KAPITEL 2 - TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE SIDE 12 KAPITEL 2 - TIPS TIL DET PRAKTISKE ARBEJDE SIDE 13

8 KAPITEL 3 ERHVERVSUDDANNELSER - STRUKTUR OG INDHOLD Når du bliver medlem af et lokalt uddannelsesudvalg for en erhvervsuddannelse (EUD), har du brug for at kende lidt til baggrunden for uddannelsen. Du skal kende de rammer, der er for undervisningen på en erhvervsuddannelse. Det er faktisk lettere end det lyder, og det vil give dig et helt konkret grundlag for dit arbejde i LUU. Alle erhvervsuddannelser er udviklet inden for rammerne af en lov og en bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. De hedder Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 157 af 17. februar 2015, og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, BEK nr af 22. september REFORM 2015 I 2015 træder en ny erhvervsuddannelseslov i kraft. Loven er resultatet af et politisk forlig. Den indeholder væsentlige ændringer, som vil blive omtalt nedenfor. GENERELLE ADGANGSKRAV TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal en ansøger både vurderes til at være uddannelsesparat og have et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Karakterkravet er en stramning i forhold til tidligere. KAPITEL 3 - ERHVERVSUDDANNELSER SIDE 14 GRUNDFORLØB, HOVEDFORLØB, SKOLE OG PRAKTIK En erhvervsuddannelse består af skoleundervisning, der er opdelt i grundforløb og hovedforløb, samt praktik i en virksomhed. Grundforløbet er opdelt i to dele, grundforløb 1 og grundforløb 2, som har hver deres funktion, og som henvender sig til forskellige målgrupper. Denne opdeling er en nyskabelse fra reform Grundforløb 1 er udelukkende målrettet elever, der kommer direkte fra folkeskolen eller senest efter et år. Målet er at give dem en bred introduktion og forberedelse til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Grundforløb 2 retter sig mod unge, der har gennemført grundforløb 1, samt unge, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. Grundforløb 2 er en del af en på forhånd valgt erhvervsuddannelse, dvs. undervisningen sigter mod et bestemt fag. For at komme i gang med et hovedforløb, skal eleven bestå grundforløbsprøven efter grundforløb 2. Desuden skal eleven have en uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt til at have elever i det pågældende fag. I praktikken får eleven mulighed for at øve sig i virkelighedens verden. Det giver eleven mulighed for at lære branchen at kende og få GRUNDFORLØB HOVEDFORLØB ½ ÅR ½ ÅR ÅR 2 ÅR 3 ÅR 4 1. DEL 2. DEL PRAKTIK arbejdspladsens kultur ind under huden. Det er det vekseluddannelsesprincip, som Danmark er kendt for i udlandet. Hvis det ikke lykkes eleven at finde et praktiksted efter grundforløbet, kan eleven komme i skolepraktik på et praktikcenter. Skolepraktikken vil som udgangspunkt højst omfatte halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid. Hvis det ikke lykkes skolen og eleven i et samarbejde at skaffe praktik i en eller flere virksomheder i resten af praktiktiden, skal skolen dog tilbyde eleven supplerende skolepraktik. GRUNDFORLØB 1 Undervisningen på grundforløb 1 er en bred almen og erhvervsfaglig undervisning, som giver eleverne et grundlag at vælge deres erhvervsuddannelse på. Grundforløb 1 varer 20 uger og består af 12 ugers erhvervsfag, 4 ugers grundfag og 4 ugers valgfag. Grundforløb 1 kan tages inden for fire erhvervsfaglige hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport SKOLE Man kan kun gå på grundforløb 1 én gang, og efter grundforløb 1 vælger eleven sin erhvervsuddannelse. GRUNDFORLØB 2 Grundforløb 2 varer 20 uger og er den indledende del af selve erhvervsuddannelsen. Grundforløb 2 består af 12 ugers uddannelsesspecifikke PRAKTIK KAPITEL 3 - ERHVERVSUDDANNELSER SIDE 15 SKOLE PRAKTIK SKOLE PRAKTIK SKOLE PRAKTIK fag, 4 ugers grundfag og 4 ugers valgfag. Grundforløb 2 afsluttes med grundforløbsprøven. Undervisningen på grundforløb 2 er direkte målrettet den specifikke erhvervsuddannelse, eleven har valgt, dvs. grundforløb 2 har en klar faglig profil allerede her på det indledende niveau. Det er en nyskabelse fra reform SKOLE HOVEDFORLØBET Hovedforløbet består af skoleundervisning i grundfag, uddannelsesspecifikke fag, specialefag og valgfag samt praktik. En elev kan optages på hovedforløbet, når prøven i grundforløb 2 er bestået. Desuden skal eleven have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed, der er ansvarlig for praktikdelen af uddannelsen. Hvis det sidste ikke lykkes, er der mulighed for skolepraktik, se særligt afsnit om det. EUX På nogle erhvervsuddannelser er det muligt for eleven både at blive faglært og tage en studentereksamen på samme tid, så eleven samtidig opnår en generel studiekompetence. Det kaldes EUX, og det afgøres af de faglige udvalg, om de ønsker at give eleverne denne mulighed på deres fag. Det forudsætter typisk, at eleverne opfylder særlige overgangskrav fra grundforløbet til hovedforløbet.

9 LOVGRUNDLAG FOR DE ENKELTE ERHVERVSUDDANNELSER Hver erhvervsuddannelse har sin egen bekendtgørelse. Bekendtgørelserne kan findes på retsinformation.dk under undervisningsministeriets bekendtgørelser: ÉN UDDANNELSESORDNING FOR HVER ERHVERVSUDDANNELSE Hver erhvervsuddannelse beskrives mere detaljeret i en uddannelsesordning. Uddannelsesordningen beskriver selve fagene i uddannelsen, så den er et mere konkret supplement til bekendtgørelsen. Det, der står i bekendtgørelsen og i uddannelsesordningen, er det grundlag, som skolerne bygger videre på, når de skal lave deres egne undervisningsplaner. Du finder din uddannelsesordning på Klik på find EUD-uddannelsesordning Vælg EUD-uddannelsesordninger efter 2015 Vælg den uddannelse, du ønsker Vælg den udskrift, du ønsker (kort eller udvidet, dvs. med det hele) Klik på vis udskrift ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE, EUV EUV er de særlige tilbud til personer, der er fyldt 25 år, og som ønsker at tage en erhvervsuddannelse. De er en nyskabelse fra reform Tanken har været den, at de fleste voksne har så meget praktisk erhvervserfaring, at de kan gennemføre en erhvervsuddannelse på kortere tid end unge. Så skoleundervisningen på EUV 1 og 2 er mindst 10 % kortere end ellers, og som udgangspunkt omfatter den kun fag fra hovedforløbet. Derfor skal de voksne elever ikke blot opfylde de generelle krav for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. De skal også opfylde overgangskravene fra grundforløb 2 til hovedforløbet for at blive optaget på en EUV. Dog kan de faglige udvalg fritage de voksne fra alle eller nogle af overgangskravene. Inden de går i gang med uddannelsen, skal de voksne have en vurdering af de kompetencer, de allerede har. Herefter bliver de indplaceret på den type EUV, der matcher deres behov. De har desuden mulighed for at få godskrevet eventuelt yderligere individuelle kompetencer. DER FINDES 3 STANDARDFORLØB AF EUV EUV 1, et rent skoleforløb EUV 2, et kombineret skole- og praktikforløb EUV 3, et kombineret skole- og praktikforløb, der består af grundforløb 2 og hele hovedforløbet uden afkortning MÅLGRUPPEN FOR DE 3 STANDARDFORLØB AF EUV EUV 1: Personer over 25 år med mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for det pågældende fag EUV 2: Personer over 25 år med mindre end 2 års relevant erhvervserfaring inden for det pågældende fag EUV 3: Personer over 25 år, der ingen relevant erhvervserfaring har inden for det pågældende fag UNDERVISNINGSPLANEN Hver skole skal udarbejde sin egen undervisningsplan for hver erhvervsuddannelse, den udbyder. Hvis det faglige udvalg har valgt, at elever på deres uddannelse også skal kunne gennemføre uddannelsen som en EUX, skal det fremgå af undervisningsplanen. Det lokale uddannelsesudvalg skal inddrages, når skolen skal lave undervisningsplanen, og I skal være enige i indholdet. Dette er måske den vigtigste opgave for LUU i forhold til erhvervsuddannelsen. Det er der, hvor I har den største indflydelse, og hvor I kan styrke jeres fag og branche. Se mere i afsnittet om LUU s opgaver i forhold til de lokale undervisningsplaner. PRAKTIKCENTRE OG SKOLEPRAKTIK Siden september 2013 har erhvervsskolerne kunnet oprette praktikcentre, som udbyder skolepraktik i de fag, skolen er godkendt til at udbyde hovedforløb i (jf. EUD-lovens kapitel 7a, 66u-z). Praktikcentrene skal samarbejde med de erhvervsskoler, som ikke har et praktikcenter, og som udbyder relevante grund- og hovedforløb. Formålet med praktikcentrene er på den ene side at sikre, at alle elever i skolepraktik får et praktikforløb af høj kvalitet. På den anden side skal centrene også hjælpe skolepraktikeleverne med at komme i delpraktik eller restpraktik i så stor en del af uddannelsens praktiktid som muligt. Endelig har praktikcentrene en særlig opgave med at arbejde systematisk med virksomhedsopsøgende arbejde, både i forhold til allerede godkendte virksomheder og virksomheder, som måske kan godkendes - eventuelt til dele af en uddannelses praktik. Elever, der ikke har fået en praktikplads, og som opfylder optagelsesbetingelserne, har ret til at komme i skolepraktik senest en måned efter, de har afsluttet deres grundforløb. SKOLEAFTALEN Når en elev optages i et praktikcenter, indgår eleven en skoleaftale med centret, og mens eleven er i skolepraktik, modtager eleven en skolepraktikydelse. Skoleaftalen indeholder en detaljeret plan for hele elevens uddannelse, skole og praktik, så det sikres, at eleven gennem delaftaler, skolepraktik mv. opnår hele uddannelsens slutkompetencer. Aftalen beskriver, hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannelsens mål, og hvordan der følges op på planen. KAPITEL 3 - ERHVERVSUDDANNELSER SIDE 16 KAPITEL 3 - ERHVERVSUDDANNELSER SIDE 17

10 KAPITEL 4 ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE Et lokalt uddannelsesudvalg for en erhvervsuddannelse har nogle klart definerede opgaver og kompetencer, som er beskrevet i selve erhvervsuddannelsesloven og i bekendtgørelsen. Loven beskriver det overordnede ansvar, som det lokale uddannelsesudvalg har for at sikre et godt samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked, herunder blandt andet: Hvilke valgfag, der har særlig betydning lokalt At der findes de praktikpladser, der er behov for Eventuel afklaring af eventuelle uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og elev Du kan finde oplysningerne i Lov om erhvervsuddannelse, LBK nr. 157 af 17. februar Her finder du blandt andet reglerne for, hvordan de lokale uddannelsesudvalg sammensættes i De skal afspejle sammensætningen i det faglige udvalg, dvs. de parter, der har overenskomst på området. Udvalgets opgaver i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse defineres i lovens 41: 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget. Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsvarende gælder for udvalg, der i henhold til 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg. Det lokale uddannelsesudvalg er på sin vis det faglige udvalgs forlængede arm i lokalområdet og på skolen. Nogle faglige udvalg men ikke alle vælger at overdrage nogle af sine ansvarsområder til det lokale uddannelsesudvalg. Bekendtgørelsen hedder BEK 1010 af 22. september DEN LOKALE UNDERVISNINGS- PLAN LOKAL TILRETTELÆGGEL- SE AF UNDERVISNINGEN Den lokale undervisningsplan (LUP) er det værktøj, som lærerne skal bruge for at tilrettelægge deres undervisning. Det er skolens og LUU s tolkning af de kompetencemål, der er udarbejdet af de faglige udvalg. Som det fremgår af 40 og 41, har du stor indflydelse på rammerne for undervisningen på den enkelte skole og dens uddannelser. Din indflydelse ligger i, at den lokale undervisningsplan skal udarbejdes i samarbejde (godkendes) med LUU. I virkeligheden er det nok mest skolen (lærere), der laver forarbejdet og skriver undervisningsplanen, som derefter bliver behandlet og godkendt i LUU, ofte uden egentlige ændringer. Det kan enten skyldes, at undervisningsplanen er god og lever op til jeres forventninger. Men det kan også skyldes, at det kan være svært at forholde sig til metodik, didaktik og andre pædagogiske termer, som du måske ikke lige støder på i din hverdag ude i branchen. Det er jer i LUU, der er fagets garanter. Det er jer, som kender branchen og dens arbejdspladser. Det er også jer, der ved, hvad de gode faglærte skal kunne, når de får svendebrevet i hånden og skal have deres første job. Derfor er det den allervigtigste opgave, du har i LUU: du skal forholde dig konstruktivt, men også kritisk, til skolens oplæg. Du er fagets og branchens ekspert, mens skolen er ekspert på uddannelse. Sammen kan I skabe de rigtige undervisningsrammer, der kan sikre kvaliteten i uddannelsen. VIGTIGE DISKUSSIONSPUNKTER FOR LUU OM UNDERVISNINGS- PLANEN Bør det være en lærer med faglært baggrund (kok, murer, tømrer ) eller en engelsklærer, som underviser i fagrettet engelsk? Hvordan læres fagene materialelære/ varekendskab bedst? I et teorilokale eller i praktiklokalet/værkstedet? Hvordan giver praktiklokalerne/værkstederne mulighed for at nå de mål, som ligger for undervisningen med hensyn til udstyr/ maskiner, størrelse? Er lokalerne tidssvarende? Hvordan målrettes det 2. grundforløb i forhold til fagets hovedforløb? Hvordan sikres en opfyldelse af overgangskravene til hovedforløbet? Hvordan foregår svendeprøverne? Hvordan vurderes kvaliteten? Hvordan tilrettelægges skolepraktikken, hvordan bedømmes eleverne, og hvordan vurderes deres egnethed i forbindelse med skolepraktik? Hvordan er fordelingen mellem undervisning og hjemmeopgaver (lektier): Er det beskrevet, hvordan eleverne arbejder 37 timer om ugen? Er der reelle og relevante valgfag (evt. af lokal betydning), og er der påbygningsfag? Du kan finde en helt præcis beskrivelse af, hvem der gør hvad, og hvilke krav der er til indholdet i undervisningsplanen i paragrafferne 45 og 46 i kapitel 6, BEK 1010 af 22. september 2014: Se boks næste side KAPITEL 4 - ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE SIDE 18 KAPITEL 4 - ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE SIDE 19

11 45. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision. Stk. 3. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. 1, stk Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2) Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer og systematik for anvendelse af metoder og strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. 3) Indholdet i de fag og læringsaktiviteter, som skolen har opdelt under visningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag og påbygning samt retningslinjer for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravene i 17 og 61, stk. 2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag ved prøver samt, hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik. 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til følgende: 1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf ) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Stk. 3. Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i»elevplan«. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. KVALITETEN AF UDDANNELSERNE Skolen har til opgave løbende at evaluere uddannelsernes kvalitet og drøfte resultaterne med LUU. Der foretages jævnligt tilfredshedsundersøgelser blandt elever, arbejdsgivere og skolens ansatte. Resultaterne fra disse undersøgelser kan give LUU status på den oplevede kvalitet og samtidig give et billede af, hvor og hvordan der kan sættes ind for at styrke kvaliteten og undervisningen. KAPITEL 4 - ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE SIDE 20 KAPITEL 4 - ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE SIDE 21

12 DET PRAKTIKPLADS- OPSØGENDE ARBEJDE Der er flere aktører i det praktikpladsopsøgende arbejde til erhvervsuddannelserne. Medlemmerne af LUU har direkte kontakt til arbejdsmarkedet; derfor kan de spille en aktiv rolle i at få flere virksomheder godkendt til at have elever og lærlinge. LUU kan også arbejde for, at allerede praktikpladsgodkendte virksomheder tager flere elever, hvis de har kapacitet til at oplære flere. Opgaver: Ifølge bekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen ( 50 i bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser 1010 af 22. september 2014) skal skolerne sammen med LUU, faglige udvalg, kommuner og andre relevante samarbejdsparter lave praktikpladsopsøgende arbejde hos både godkendte og ikke godkendte praktikpladser (stk. 1). Det opsøgende arbejde foregår på forskellig vis: gennem virksomhedsbesøg, information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer og uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats (stk. 2) for de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads og mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler mv. (stk. 3) Det faglige udvalg vejleder virksomhederne om de forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. De faglige udvalg skal kontakte de godkendte virksomheder med passende mellemrum for at sikre den bedst mulige anvendelse af virksomhedens potentiale som praktikvirksomhed (stk. 4). MIDLER TIL PRAKTIKPLADS- OPSØGENDE ARBEJDE LUU har mulighed for at søge midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til lokalt at skaffe flere praktikpladser. Det kan f.eks. være midler til afholdelse af karrierecafeer, hvor lokale virksomheder og elever kan mødes, og informationsmøder for virksomheder om mulighederne for at få elever. Lad kreativiteten sprudle: Mulighederne for projekter er mange. Der kan ansøges om midler 1. april og 1. september. Læs mere om mulighederne for at søge midler på: https://indberet.virk.dk. LUU S INDFLYDELSE PÅ PRAKTIK OG SKOLEPRAKTIK Det lokale uddannelsesudvalg har fortsat en selvstændig forpligtelse til løbende at overvåge og sikre kvaliteten i praktikken. Det gælder både den almindelige praktik i virksomhederne og skolepraktikken. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for en drøftelse og vurdering af skolepraktikken. Det lokale uddannelsesudvalg kan bede skolen om en status over, hvordan det går med hensyn til: Antal elever på skolepraktik Indholdet af skolepraktikundervisningen Kvaliteten i skolepraktikundervisningen Delpraktikpladser (deluddannelsesaftaler) Virksomhedsforlagt undervisning PRAKTIKCENTERUDVALG Praktikcenterudvalget rådgiver skolens bestyrelse om skolepraktik. Praktikcenterudvalget er beskrevet i kapitel 16 i hovedbekendtgørelsen for EUD: Erhvervsskolen udpeger en leder for praktikcentret, som refererer til erhvervsskolens leder De lokale uddannelsesudvalg for (alle) de hovedforløb, som praktikcentret udbyder med skolepraktik, kan danne et paritetisk sammensat praktikcenterudvalg Praktikcenterudvalget rådgiver erhvervsskolens bestyrelse Skolens bestyrelse kan beslutte, at der ikke skal nedsættes et praktikcenterudvalg Selvom det er praktikcenterudvalget, der rådgiver skolens bestyrelse om aktiviteterne i praktikcentret, ændres det lokale uddannelsesudvalgs opgaver ikke. LUU skal sikre sig en tæt kontakt med skolen og bestyrelsen om de forhold i praktikuddannelsen, der betyder noget for den erhvervsuddannelse, dit LUU dækker. 1. Det kan ske direkte i et praktikcenterudvalg, hvor LUU for din erhvervsuddannelse sidder med 2. Eller det kan ske ved, at LUU udbeder sig oplysninger om skolepraktikken fra skolen og bestyrelsen, som LUU efterfølgende drøfter og vurderer ELEVERNES PRAKTIKAFTALE Eftersom alle elever i skolepraktik på praktikcentret har en detaljeret praktikaftale med centret, kan LUU her få et overblik over og mere indgående kendskab til, hvordan centret vil sikre eleven en god praktikuddannelse. For at følge skolepraktikken og praktikaftalerne kan LUU bede om at se konkrete eksempler på elevers praktikaftale. SKOLEPRAKTIK: KORTE UDDAN- NELSESAFTALER, DELAFTALER OG RESTPRAKTIK Selvom en elev er optaget i skolepraktik, skal skolen og eleven under hele forløbet forsøge at skaffe en uddannelsesaftale, der dækker så meget af uddannelsestiden og praktiktiden som muligt. Det kan ske ved, at eleven i en eller flere korte uddannelsesaftaler, delpraktikker eller i restpraktik bliver ansat i virksomheden, får sædvanlig elevløn m.m. i den periode, uddannelsesaftalen dækker. KAPITEL 4 - ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE SIDE 22 KAPITEL 4 - ARBEJDET I LUU OM ERHVERVSUDDANNELSE SIDE 23

13 VIRKSOMHEDSFORLAGT UNDERVISNING (VFU) GENERELT Normalt bruges begrebet virksomhedsforlagt undervisning, når den ordinære skoleundervisning i stedet for at foregå på skolen forlægges til en virksomhed. Det kan for eksempel ske, fordi skolen ikke råder over det nødvendige udstyr. VIRKSOMHEDSFORLAGT UNDERVISNING (VFU) SOM EN DEL AF SKOLEPRAKTIKKEN Virksomhedsforlagt undervisning kan også betyde, at selve skolepraktikken kommer til at foregå i en virksomhed i stedet for på skolen. Dvs. her er det nærmest virksomhedsforlagt skolepraktik. Det betyder, at skolen laver en aftale med en virksomhed om, at en elev kommer ud på en virksomhed uden en uddannelsesaftale med virksomheden og uden at få elevløn. I stedet modtager eleven fortsat sin skolepraktikydelse, og skolen modtager fortsat taxametertilskud for eleven (fra Information om praktikuddannelse i praktikcentre mv., Undervisningsministeriet, den 27. august 2013). Risiko for misbrug: Af indlysende grunde er der grund til at være på vagt i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning, når der er en risiko for, at eleven blot udnyttes som gratis arbejdskraft. Derfor bør både LUU og skolen være meget opmærksomme på, at det ikke sker. LUU SOM VAGTHUND I FORHOLD TIL VIRKSOMHEDSFORLAGT UNDERVISNING For at undgå at virksomheder og skolen misbruger muligheden for at få en elev gratis ud i praktik, skal virksomhedsforlagt undervisning som en del af skolepraktikken bruges med stor omhu og i meget begrænset omfang. Derfor har eleverne brug for, at det lokale uddannelsesudvalg fungerer som deres vagthund, især når det handler om virksomhedsforlagt undervisning. I forhold til skolepraktik giver loven hjemmel til op til 3 måneders virksomhedsforlagt undervisning i samme virksomhed. For at undgå misbrug anbefaler 3F, at virksomhedsforlagt skolepraktik kun forekommer i en kortere periode eksempelvis i 14 dage. Ministeriet advarer også i sin vejledning mod misbrug. 3F mener, at det er meget mere rimeligt, at virksomheden opretter en kort uddannelsesaftale, end at den udnytter muligheden for de op til 3 måneders virksomhedsforlagt skolepraktik. Når en elev er i virksomhedsforlagt skolepraktik, må hun eller han ikke bidrage til virksomhedens produktion. Elever må derimod godt afprøve praktiske funktioner i virksomheden. Det kan f. eks. ske ved, at eleven overtager en ansats plads i produktionen, mens den ansatte vejleder og instruerer eleven i funktionen. Det er vigtigt, at det lokale uddannelsesudvalg, praktikcenterudvalget og bestyrelsen får en grundig drøftelse af formål og omfanget af virksomhedsforlagt skolepraktik, så man undgår misbrug. SIDE 24 SIDE 25

14 KAPITEL 5 ERHVERVSUDDANNELSERNES MANGFOLDIGHED - FAGENE HAR FORSKELLIGE TRADITIONER Her har du et par eksempler på forskellige traditioner og afsæt for at arbejde som 3F er i det lokale uddannelsesudvalg for en erhvervsuddannelse. Hvis man sammenligner for eksempel murerfaget og rengøringsfaget, er der stor forskel på fagenes tradition for uddannelse. Der er forskel på, hvilken tradition der er for overhovedet at tage en erhvervsuddannelse, og der er forskel på traditionen for at skabe en tæt kontakt mellem fagforeningen og skolen omkring uddannelsen. Det har givet de to brancher forskellige vilkår for LUU-arbejdet, men kontakten mellem 3F og skolen og eleverne er vigtig i begge brancher. Muligheden for at få kontakt til eleverne på uddannelsen giver os i 3F en oplagt chance for at profilere Forbundet og tilbyde en aktiv medlemspleje. LUU-arbejdet åbner døren til eleverne og giver den lokale 3F-afdeling og dig selv en gylden chance for at organisere nye medlemmer. EKSEMPEL 1: MURERFAGET Murerfaget hører til de traditionelle håndværksfag, som har en lang faglig tradition og stor indflydelse på uddannelsens indhold og sikring af kvaliteten. I uddannelsesordningen er det beskrevet, hvordan repræsentanter fra faget indgår i bedømmelsen af det afsluttende grundforløbsprojekt, af hovedforløbets 1. og 3. skoleophold samt som censorer ved svendeprøven. Det betyder, at der stilles store faglige krav til medlemmerne af LUU. Til gengæld giver arbejdet mulighed for en løbende faglig ajourføring og en personlig udvikling gennem et godt og tillidsfuldt forhold til eleverne og deres uddannelse. I afdelingerne prioriteres LUU-arbejdet højt, og resultatet kan umiddelbart måles ved, at stort set alle er medlemmer i 3F, når de udlæres. Som LUU-medlem åbner der sig en ny verden. Du får, som tidligere nævnt, en ny mulighed for faglig indsigt, men du får også en enestående chance for at komme tæt på de unge, mens de er på erhvervsskolen. Skulle du have behov for at møde de unge på deres arbejdsplads, giver Erhvervsuddannelsesloven dig også ret til at følge op på elevernes uddannelse i firmaerne, når du møder op som LUU-repræsentant. Det er skolen, der udarbejder de lokale undervisningsplaner, men de skal laves i samarbejde med LUU. Det betyder, at du - eventuelt i samarbejde med arbejdsgivernes repræsentanter - kan foreslå, at I fortæller om jeres organisationer, f. eks. i samfundsfagsundervisningen. Det behøver imidlertid ikke altid at være de formelle besøg, der tæller. Tænk engang, at du som LUU-medlem har en enestående mulighed for at komme i kontakt med samtlige elever inden for dit fag. Denne mulighed skal udnyttes, og de skal opleve, at fagforeningen interesserer sig for dem og ønsker at sikre, at de kommer godt igennem deres uddannelse, både fagligt, socialt og økonomisk. EKSEMPEL 2: RENGØRINGSFAGET Serviceassistentuddannelsen er stadigvæk en ret ny erhvervsuddannelse. Det første hold elever startede i Den typiske elev er en voksen elev, men der kommer flere unge til. Potentialet for elever både voksne og unge - er der, og uddannelsesbehovet er helt klart til stede. Men rengøringsfaget har ikke nogen særlig stærk tradition for uddannelse. Det gør eleverne til meget vigtige ambassadører for uddannelsen, og netop derfor må vi i 3F gøre alt, hvad vi kan, for at skabe og dyrke en tæt kontakt til eleverne. Alle elever skal vide, hvad 3F gør og har gjort for branchen og uddannelsen og for dem. Det handler om synliggørelse, om medlemspleje og om organisering af potentielle medlemmer. Også her er potentialet stort. I hovedforløbet på trin 1 til rengøringstekniker indgår der et fag, der hedder Rengøring og samfundet. Undervisningen i faget skal give eleven følgende viden: Eleven kender rengøringsfagets historie gennem tiderne Eleven får kendskab til rengøringsbranchens karakteristika og indsigt i rengøringsfagligheden Eleven kender de vigtigste aktuelle udfordringer i faget Eleven kender til arbejdsorganisering, herunder overenskomster og den danske model Under punkt 3 kan I blandt andet problematisere den ind- og udlicitering, som er et vilkår i rengøringsbranchen, og under punkt 4 er der en klar basis for at drøfte den danske model og overenskomsterne. Faget er kommet ind i uddannelsen på foranledning af 3F, og det giver dig som 3F s LUU-repræsentant - eller måske en anden fra den lokale 3F-afdeling en god mulighed for at komme ud i klassen og medvirke i undervisningen og få kontakt med eleverne. 3F kender fagets historie. 3F ved, hvilke krav vi og eleverne stiller og bør stille til udviklingen af rengøringsfaget og til rengøringsfagligheden. 3F organiserer både privatansatte og offentligt ansatte rengøringsassistenter og serviceassistenter. 3F ved derfor alt om blandt andet udlicitering og indlicitering. 3F er en guldgrube af viden for læreren, skolen og eleverne, og det skal frem i lyset. Et andet sted, du kan skabe kontakt til eleverne og følge med i, hvordan det går med dem, er i deres praktik. Det vil give dig adgang til vigtig viden. Du kan følge med i, hvordan det går med rengøringsfagligheden og hygiejnen på praktikstederne. Og du kan følge med i udviklingen i selve serviceassistentjobbet. Hvilke andre serviceopgaver end rengøring vinder udbredelse, og hvordan går det med opgaveglidningen? Det kan du gøre ved f.eks. at bede holdets lærer om at fortælle om det på LUU-møderne, ved at komme ud på praktikbesøg og ved at mødes med eleverne. KAPITEL 5 - ERHVERVSUDDANNELSERNES MANGFOLDIGHED SIDE 26 KAPITEL 5 - ERHVERVSUDDANNELSERNES MANGFOLDIGHED SIDE 27

15 KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE (AMU) Når du bliver medlem af et lokalt uddannelsesudvalg for en branches arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), har du brug for at vide lidt om baggrunden for AMU. Du skal kende de rammer, der er for undervisningen på AMU og de kurser, skolen udbyder. Det er faktisk lettere end det lyder, og det vil give dig et dejligt konkret grundlag for dit arbejde i LUU. Det fælles lovgrundlag for alle AMU-kurser finder du i: Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., LBK 226 af Loven definerer de overordnede mål og rammer for AMU. Beskrivelsessystemet for AMU består af det, man kalder de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) og beskrivelsen af det enkelte AMU-kursus (uddannelsesmålet). For at sikre et solidt og professionelt grundlag, når der skal udvikles et AMU-kursus, eller når et kursus skal revideres, sker det på baggrund af en fælles kompetencebeskrivelse. Den beskriver den enkelte branche og de kompetencer, man har brug for, hvis man arbejder eller skal arbejde i branchen. FKB ER FORKORTELSEN FOR EN FÆLLES KOMPETENCEBESKRIVELSE Det er efteruddannelsesudvalget, som laver FKB er inden for ét eller flere brancheområder, og det er Undervisningsministeriet, som godkender dem. Loven fastsætter reglerne i 2: Efteruddannelsesudvalg udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. En fælles kompetencebeskrivelse (FKB) skal angive mål og rammer for kompetenceudviklingen inden for en branche. Den beskriver blandt andet branchens jobområder og de kompetencer, medarbejderne i branchen har behov for i deres arbejde. Sidst, men ikke mindst, indeholder FKB en en liste over de AMU-kurser og enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer. GÅ PÅ OPDAGELSE I DIN FKB ET SPÆNDENDE BEKENDTSKAB Det er vigtigt, at du kender den eller de FKB er, som dit LUU dækker. Du kan finde alle FKB erne på hjemmesiden Du klikker dig frem til din FKB sådan: Klik på AMU Klik på FKB og arbejdsmarkedsuddannelser Søg og vælg med rullegardinet navnet på dit efteruddannelsesudvalg og klik på navnet Klik på søg så får du navnene på en række FKB er Vælg den overskrift, der er mest logisk i forhold til, hvad du søger Det sidste afsnit i enhver FKB er en liste over FKB ens uddannelsesmål. Det vil sige de AMU-kurser, der hører til FKB en. Hvert mål har et nummer. Det nummer skal du bruge, når du vil finde beskrivelsen af et bestemt AMU-kursus. Ethvert AMU-kursus skal omhandle et konkret kompetencebehov, som ligger inden for beskrivelsen i FKB en. Loven definerer AMU-kurserne sådan: 10 Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Stk. 2 Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som enkeltfag. Målene beskrives i forhold til jobområder. Der findes AMU-kurser for både ufaglærte og faglærte. I beskrivelsen af det enkelte kursusmål kan du se, hvem der er målgruppe for kurset og kursets mål og varighed. KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF - ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE (AMU) SIDE 28 KAPITEL 6 BESKRIVELSE AF - ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE (AMU) SIDE 29

16 KAPITEL 7 LUU S ARBEJDE MED AMU Det er nødvendigt, at der er kontakt mellem skolen og de personer, som AMU-kurserne i lokalområdets forskellige brancher henvender sig til. Det sker ikke af sig selv, og de potentielle brugere har kun sjældent viden om AMU-kurserne. Derfor nedsætter skolen lokale uddannelsesudvalg for AMU i de brancher, skolen udbyder AMU-kurser til. Parterne i LUU hjælper blandt andet skolen med at finde ud af, hvilke AMU-kurser man har brug for lokalt. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er defineret lidt blødt i AMU-lovens 9, stk. 2. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked. HOVEDOPGAVER De lokale uddannelsesudvalg på AMU har tre hovedopgaver: At sikre det rigtige kursusmix, dvs. følge med i og anbefale, hvilke kurser skolen udbyder til medarbejdere i branchen i skolens dækningsområde At formidle viden om kurserne til de potentielle deltagere At overvåge kvaliteten af kurserne, dvs. følge med i evalueringer, deltagernes tilfredshed, at faglokalerne har det nødvendige udstyr og materialer til undervisningen, og at lærerne har de nødvendige faglige kompetencer og får efteruddannelse Det er for at gøre kontakten mellem skole, arbejdspladser og arbejdsmarkedet så god som overhovedet mulig, at skolen nedsætter lokale uddannelsesudvalg. DEN LOKALE AFDELING SIDDER MED JOKEREN Den lokale afdeling ved, hvilke arbejdspladser der beskæftiger 3F-medlemmer i de forskellige brancher. Den viden placerer afdelingen i en nøgleposition, hvis samarbejdet mellem 3F s LUU-repræsentant og skolen skal give konkrete resultater for medlemmerne. Mange steder er skolens kontakt til arbejdsmarkedet begrænset til de større virksomheder. Derfor er det én af jeres vigtigste opgaver i det lokale uddannelsesudvalg at hjælpe skolen med at brede denne kontakt ud til alle de lokale arbejdspladser, der beskæftiger 3F-medlemmer. Her kommer den lokale afdeling ind i billedet. FORMIDLING AF AMU I DIT OMRÅDE Hvis I ønsker at servicere alle medlemmerne i en branche i lokalområdet, er I nødt til at gå helt systematisk til værks. Det handler om at formidle viden om alle de relevante AMU-kurser til medlemmerne. I kan f.eks. følge denne opskrift: TRIN 1 Der skal laves en liste over alle de arbejdspladser i lokalområdet, hvor der arbejder 3F ere i branchen, og potentielle 3F ere. Lokalafdelingerne kan hjælpe med en oversigt over, hvor der i lokalområdet er overenskomst og medlemmer, og hvor der er et potentiale for nye medlemmer på vores overenskomst. Det er det konkrete grundlag for at finde ud af, hvilke arbejdspladser der bør kontaktes. TRIN 2 Herefter kan afdelingen sammen med LUU-repræsentanten lave en plan for, hvordan I tager kontakt til medlemmerne og arbejdspladserne, og hvem der helt konkret gør hvad. TRIN 3 I kan tage kontakten som en 3F-kontakt, eller I kan tage den i et samarbejde med skolen, hvor skolen kan lade en lærer eller en konsulent deltage i et informationsmøde. TRIN 4 Der laves konkrete aftaler om individuel kompetencevurdering (IKV) og AMU på den enkelte arbejdsplads. Her har tillidsrepræsentanten og afdelingen en vigtig opgave. Hvis du som LUU-repræsentant får åbnet for sådan en konkret kontakt til medlemmerne, vil du være guld værd for skolen - intet mindre. Og du vil samtidig være guld værd for medlemmerne. De forskellige parter i det lokale uddannelsesudvalg har alle hver deres medlemmer, som de repræsenterer. Og de kan hver især bidrage med samme type konkret kontakt. Som medlem af det lokale uddannelsesudvalg har du chancen for at skabe et fantastisk samarbejde med skolen, og begge sider har behovet. Skolen ønsker aktivitet og deltagere på AMU-kurserne og har brug for at kunne planlægge sin aktivitet. 3F ønsker, at alle vores medlemmer tager efteruddannelse og bruger de uddannelsesmuligheder, overenskomsterne giver. Men det sker ikke uden information og planlægning samt en aktiv indsats fra blandt andet den lokale afdelings side. OPSKRIFT PÅ FORMIDLING AF AMU-KURSER Få overblik over, hvilke arbejdspladser der skal kontaktes Find ud af, hvordan I vil kontakte arbejdspladserne Kontakt skolen Skolen laver kompetencevurderinger og uddannelsesplaner KAPITEL 7 - LUU S ARBEJDE MED AMU SIDE 30 KAPITEL 7 - LUU S ARBEJDE MED AMU SIDE 31

17 OM SKOLENS KURSUSMIX OG UDBUDSPLAN Hvert år skal skolen vurdere, hvor stort behovet vil være for kurser inden for de forskellige brancher. Derefter skal behovet afstemmes med de økonomiske midler, som skolen kan forvente at modtage fra Undervisningsministeriet. Pengene afsættes hvert år på finansloven, dvs. det er en politisk beslutning i Folketinget, hvor mange midler der er til at udbyde AMU-kurser for. Derfor skal skolens bestyrelse hvert år lave en udbudsplan, dvs. en oversigt over, hvilke kurser skolen vil udbyde og hvorfor. Undervisningsministeriet har opstillet en række konkrete spørgsmål, som skolen skal besvare. Her kommer det lokale uddannelsesudvalg også ind i billedet: Skolens bestyrelse kan ikke udtale sig kvalificeret om behovet for kurser inden for de forskellige brancher, hvis den ikke får oplysningerne fra dem, der ved noget om det, nemlig de lokale uddannelsesudvalg. HAR VI DE AMU-KURSER, VORES MEDLEMMER HAR BRUG FOR? Et andet eksempel på, hvor du kan være med til at få ting til at ske, går på de enkelte AMU-kurser. Hvis et eller flere AMU-kurser ikke dækker vores medlemmers behov for opkvalificering inden for branchen, er det vigtigt, at du gør opmærksom på det. Du skal derfor vide, at I kan få efteruddannelsesudvalget til at udvikle nye kurser, hvis I kan pege på et udækket behov. Også på den måde kan du være med til at gøre en forskel. Du er tæt på medlemmernes hverdag, og sådan som systemet er tænkt, er det vigtigt, at du spiller aktivt med. VEU-CENTRE Et VEU-center har til opgave at koordinere udbuddet af voksen- og efteruddannelsestilbud inden for sit geografiske område. Det drejer sig især om AMU-kurserne og almen voksenuddannelse som den forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning og matematik. Der er i alt 13 VEU-centre rundt om i landet. VEU-centret har overblikket over, hvilke voksen- og efteruddannelsestilbud der er inden for det pågældende VEU-centers geografiske område. VEU-centret har tilknyttet konsulenter, som kan rådgive både virksomheder og de enkelte kursister om uddannelsesmuligheder, økonomi og kompetenceudvikling. UDDANNELSESINSTITUTIONER, DER ER MED I VEU-CENTRET: AMU-centre Erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler, landbrugsskoler, handelsskoler og SOSU-skoler) VUC-centre Udvalgte private udbydere Udvalgte professionsskoler Find dit VEU-center på VEU-CENTERRÅDET VEU-centerrådet består af udpegede medlemmer fra arbejdsgivere og arbejdstagere fra de skoler, VEU-centret dækker. Medlemmerne bliver udpeget for fire år ad gangen. Centerrådets opgaver består bl.a. i at rådgive centrets bestyrelse om centrets aktiviteter og at sørge for, at alle uddannelsesinstitutioner i VEU-centret deltager aktivt i løsning af centrets opgaver. LOVGRUNDLAGET FOR VEU-CENTRE Bekendtgørelse om VEU-centre og centerråd: BEK nr af 10/12/2009. Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedsuddannelser m.v.: LBK nr. 226 af 04/03/2014. KAPITEL 7 - LUU S ARBEJDE MED AMU SIDE 32 KAPITEL 7 - LUU S ARBEJDE MED AMU SIDE 33

18 OVERSIGT OVER KONTAKTPERSONER I 3F M.M. DEN OFFENTLIGE GRUPPE Alt om AMU og erhvervsuddannelse for specialarbejdere, teknisk servicemedarbejdere, gravermedhjælpere m.m. Sekretariat for rengøringsuddannelserne (AMU og serviceassistentuddannelsen), Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, tlf Alle 3F s konsulenter kan kontaktes på tlf BYGGEGRUPPEN Alt om AMU og erhvervsuddannelserne på Byggegruppens område Steen Boesen, tlf Morten Lehmann, tlf DEN GRØNNE GRUPPE Alt om AMU og erhvervsuddannelserne på det grønne område Karin Olsen, tlf Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser, tlf Kaj Andersen, tlf Sekretariat for uddannelser inden for ejendomsservice, både AMU og erhvervsuddannelsen, Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, tlf Sekretariatet for AMU på det pædagogiske område, EPOS: tlf Sekretariatet for Byggeriets uddannelser, BAI, Bygge/anlæg og industri, tlf Nyttig hjemmeside: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, Sekretariatet for Det Faglige Udvalg for Anlægsgartneri, tlf Sekretariatet for det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og socialog sundhedsuddannelsen, PASS, tlf Alt om AMU og erhvervsuddannelser på rengøringsområdet og det pædagogiske område Susanne Wind, tlf OVERSIGT OVER KONTAKTPERSONER I 3F M.M. SIDE 34 OVERSIGT OVER KONTAKTPERSONER I 3F M.M. SIDE 35

19 INDUSTRIGRUPPEN Alt om AMU og erhvervsuddannelser inden for Industrigruppens område Benedikte Maul Andersen, tlf Elise Andsager, tlf Sekretariatet for Industriens Uddannelser, tlf Tjek også TRANSPORTGRUPPEN Alt om AMU og erhvervsuddannelser inden for transport, lager, vask og tivolier Poul Christensen, tlf Sekretariatet for Transporterhvervets Uddannelsesråd, tlf PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION, PSHR Alt om AMU inden for hotel og restauration Michael Jørgensen, tlf Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat, tlf Alt om gastronom-, tjener- og receptionistuddannelsen Michael Jørgensen, tlf Alt om AMU og erhvervsuddannelser inden for rengøringsområdet Susanne Wind, tlf Sekretariat for rengøringsuddannelserne (AMU og serviceassistentuddannelsen), Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat, tlf OVERSIGT OVER KONTAKTPERSONER I 3F M.M. SIDE 36 OVERSIGT OVER KONTAKTPERSONER I 3F M.M. SIDE 37

20 BILAG BILAG 1 LYTTEMØDER: SLÅ LYTTELAPPERNE UD OG SKAB KONTAKT TIL ELEVERNE HVAD ER ET LYTTEMØDE? Ved et lyttemøde lytter du til eleverne og er i dialog med dem om deres uddannelse. Forskellen på et lyttemøde og et almindeligt møde er, at du ikke nødvendigvis har nogle faste punkter på dagsordnen, og fremfor alt spørger du mere, end du selv svarer. Du får en god relation til eleverne og bliver klogere på, hvordan eleverne oplever deres uddannelse. GØR DET SAMMEN MED ANDRE OG FÅ MERE INSPIRATION Inden du går i gang med et lyttemøde, er det en god idé at finde nogen at forberede og afholde mødet sammen med. Spørg f.eks. i LUU eller i afdelingen, tag fat i en god tillidsrepræsentant eller ring til forbundets ungdomskonsulenter. Lærernes tillidsrepræsentant på skolen kan også være en god partner. Eleverne kan på lyttemødet komme med indspark til deres uddannelse. Det er vigtigt, at du sætter rammen for lyttemødet til at starte med, så du ikke lover eleverne for meget. Du skal gøre det klart for deltagerne, at der er noget, de kan få indflydelse på, mens andet ikke er muligt at lave om. Det, eleverne kan få indflydelse på, er de områder, I er ansvarlige for i LUU. HVORFOR SKAL MAN HOLDE ET LYTTEMØDE? Lyttemødet er en god metode, hvis: Du vil være klogere på, hvad der betyder noget for eleverne helt generelt. Du vil have indspark til et konkret tema eller spørgsmål, som I arbejder med i LUU fra dem, der er berørt eleverne på skolen. For eksempel om undervisnings- og arbejdsformer eller skolens valgfag. Det skal være områder, som I kan tage op i LUU. MÅLGRUPPEN FOR ET LYTTEMØDE PÅ EN SKOLE: Du kan holde lyttemøder med både ungdomsog voksenhold (EUV). Hovedforløbseleverne vil have mest at fortælle om. Det kan være mest interessant for elever, der stadig har en god periode tilbage på skolen, så de potentielt selv kan nå at opleve resultaterne af lyttemødet. SÅDAN HOLDER DU ET LYTTEMØDE: Første skridt er at spørge skolen, om de vil være med til at lave et lyttemøde med et hold af skolens elever. Tag idéen op på et møde i LUU. Du kan tage initiativet, men inviter dine samarbejdspartnere fra LUU med til lyttemødet, så de også kan høre elevernes indspark. Det maksimale antal deltagere for et trygt lyttemøde er et enkelt hold. Deltagerne skal fordeles i grupper på maks. 8 deltagere, så alle holdes til ilden. Hvem gør hvad? Roller: Arrangør: Dig, som repræsentant fra det lokale uddannelsesudvalg. Deltagere: Eleverne fortæller deres oplevelser og giver indspark. Bordvært: Den person, der guider deltagerne igennem arbejdet i grupperne. Du kan finde nogle blandt deltagerne, der godt vil være bordværter. De skal have en briefing 15 minutter før lyttemødet om programmet og om deres rolle. Eller de kan trækkes til side til side fem minutter, mens deres kammerater finder deres plads. Grupperepræsentant: En deltager fra hver af de små grupper, der præsenterer sin gruppes indspark i plenum. De findes i hver gruppe undervejs i lyttemødet. EKSEMPEL PÅ ET PROGRAM FOR ET LYTTEMØDE PÅ EN TIME: 1) Fælles og kort introduktion v. arrangør i plenum. Introduktionen skal svare på: (5 min.) Hvad er LUU? Og hvem er parterne i LUU? Hvorfor afholder LUU et lyttemøde? Hvad skal vi lave? 2) Igangsætning af dialog ved bordværterne i grupperne (5 min.): Kort præsentationsrunde Lyttemødets faser forklares (Punkt 2-6) Under faserne er det bordværtens opgave at stille åbne spørgsmål til elevernes uddannelsesforhold og sikre, at alle kommer til orde. 3) Deltagerne overvejer alene eller sammen med sidemanden, hvad de har oplevet fungerer godt på skolen og hvilke udfordringer der er. Eleverne skal blive så konkrete som muligt og må gerne fortælle historier om specifikke oplevelser. (5 min.) 4) Deltagerne skiftes til at dele deres oplevelser og historier med hinanden. Det bliver tydeligt i gruppen, at der er fælles oplevelser, og at man ikke står alene. (10 min.) 5) Hvad nu? Gruppen beslutter, hvad de vil arbejde videre med eller give som indspark (5 min.) Ud fra gruppens fælles udfordringer vælger gruppen en eller flere sager, de vil arbejde videre med eller give som indspark til uddannelsesudvalget. 6) Brainstorm i de enkelte grupper på fælles løsninger: Hvad kan der konkret gøres i fællesskab? Og hvilke indspark kan der gives til uddannelsesudvalgets arbejde? (10 min.) 7) Fælles opsamling og næste skridt (15 min.) For at samle deltagernes indspark, vælger hver gruppe en repræsentant, der i plenum fortæller, hvad gruppen er kommet frem til. Arrangøren samler op på gruppernes forskellige oplevelser og indspark. Næste skridt præsenteres. Det kan for eksempel være, at elevernes indspark bliver taget med til næste møde i det lokale uddannelsesudvalg. BILAG SIDE 38 BILAG SIDE 39

HÅNDBOG FAGLIGT FÆLLES F ORBUND

HÅNDBOG FAGLIGT FÆLLES F ORBUND HÅNDBOG FAGLIGT FÆLLES F ORBUND INDHOLD Indledning... 5 Uddannelsessystemet og dig... 6 Du er kontakten Du har hjælpere Bolden er din Tips til det praktiske arbejde... 9 1. Om møderne l Forretningsorden

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne - euv

Erhvervsuddannelse for voksne - euv Erhvervsuddannelse for voksne - euv Elevplanskonferencen 22. og 23. september 2014 Jakob Overgaard Jørgensen Fuldmægtig Undervisningsministeriet Side 1 Disposition Udfordringer for de voksne Formål med

Læs mere

Forretningsorden. for. Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Forretningsorden. for. Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Forretningsorden for Det lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, den 20. februar 2014 Side 1 af 5 Forretningsorden for

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Godkendelse af praktiksteder. Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg

Godkendelse af praktiksteder. Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg Godkendelse af praktiksteder Vejledning til besigtigere for Metalindustriens Uddannelsesudvalg Indhold Til dig, der besigtiger praktiksteder... 3 Hvem godkender praktiksteder?... 4 Hvilke ansøgninger sender

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde

09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg

Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: Forretningsorden for SOSU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg:... Baggrund... 2 Formål... 2 Sammensætning,

Læs mere

Præg industriens uddannelser

Præg industriens uddannelser O U S Præg industriens uddannelser 1. Introduktion Håndbog til arbejdsmarkedets repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg 1. Introduktion Håndbogen for de lokale uddannelsesudvalg 2. Lokale Uddannelsesudvalg

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571

Diverse spørgsmål på merkantil - stillet af Uddannelsesnævnet. 12. maj 2015 Sags nr.: 014.66V.571 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Diverse spørgsmål på merkantil - stillet

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Håndbog for de lokale uddannelsesudvalg. Oktober 2010

Håndbog for de lokale uddannelsesudvalg. Oktober 2010 Håndbog for de lokale uddannelsesudvalg Oktober 2010 Håndbog til de lokale uddannelsesudvalg Oktober 2010 JST 1. Indledning 2. Lokale uddannelsesudvalg 2.1 Forretningsorden 2.2 Årets gang 2.3 Dagsorden

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Praktikermøde om hovedforløb, euv og eux

Praktikermøde om hovedforløb, euv og eux Praktikermøde om hovedforløb, euv og eux For de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor Praktikermøde for de faglige udvalg den 9. oktober 2014 Side 1 Velkomst og program for

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

Forretningsorden for PGU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg

Forretningsorden for PGU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Forretningsorden for PGU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Konsekvenstilrettet forretningsorden for PGU Uddannelses- og efteruddannelsesudvalg Sosu Fyn 2008 02 14.docSide 1 af 5 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet

Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Velkommen til konference 2014 Skuemesterhvervet Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl. 10.00 10.15 Reformen - et kort oplæg om ændringer særligt

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis September 2015 Oplæg af Chefkonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 367 af 19/04/2016 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 262 af 20/03/2007

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreform

Erhvervsuddannelsesreform Erhvervsuddannelsesreform 2014-2015 Ursula Dybmose, KL Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner, PASS 1. september 2014 Indhold Reformens mål Grundforløbet Flytning af 7 uger Adgangskrav til hovedforløbet

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Talenter i erhvervsuddannelserne

Talenter i erhvervsuddannelserne Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0 I I INDUSTRIENS cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC LY- Haandværkerskole LUU PLAST tj flø FORRETNINGSORDEN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Plast Den jydske Haandværkerskole Nedsættelse Det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

2015 ( ) Andel, 2014 ( )

2015 ( ) Andel, 2014 ( ) s navn] 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedelsesdato: 7. juni 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013om

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: John.Torben.Larsen@stukuvm.dk Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 8. juni 2015: Bemærk præcisering på side 5 nederst i forhold til optagelse.dk og på side 16, 3. afsnit ift. ikrafttrædelsesbestemmelser.

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland

EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE. Praktikcenter EUC Sjælland EUC SJÆLLAND ET GODT STED AT VÆRE... ET GODT STED AT LÆRE 1 Praktikcenter EUC Sjælland Hvad er et pratikcenter? Et praktikcenter er med til at sikre, at unge der består et grundforløb på en erhvervsuddannelse,

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftaler Sagsbehandlerhåndbog April 2017 Uddannelsesnævnet De faglige udvalgs delegering til de lokale uddannelsesudvalg Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne i kraft,

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden

Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden Til ansøgere om udbud af den pædagogiske assistentuddannelse udbudsrunden 2017 Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: Regionsrådene Kopi: Det faglige udvalg Udbudsrunden 2017:

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs opgaver i forhold til praktikcentret De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik Det lokale uddannelsesudvalgs

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Fitnessinstruktøruddannelsen 17 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet Indhold 1 Uddannelsens indhold... 3 1.1 Struktur... 3 1.1.1 Adgangskrav til Grundforløbet... 3 1.1.2 Fag på

Læs mere

Håndbog for LUU målrettet de lokale uddannelsesudvalg inden for transporterhvervets uddannelser

Håndbog for LUU målrettet de lokale uddannelsesudvalg inden for transporterhvervets uddannelser Håndbog for LUU målrettet de lokale uddannelsesudvalg inden for transporterhvervets uddannelser 1 2 HÅNDBOG FOR LUU Baggrund & organisation Tilrettelæggelsen i LUU Det rådgivende system Arbejdsmarkedsuddannelserne

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere