Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser"

Transkript

1 Sagsnr Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser Flere unge skal have en videregående uddannelse, der kan bruges til at sikre gode velfærdsydelser eller understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Globaliseringen og den stigende internationale konkurrence stiller store krav til virksomhedernes og medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Et væsentlig led i Danmarks svar på globaliseringen er en større satsning på uddannelse, forskning og innovation. Men den danske erhvervsstruktur betyder, at konkurrencekraften ikke alene skabes ved styrket forskning. Vi skal derfor have meget mere fokus på, at velfærd og konkurrenceevne sikres gennem de erhvervsrettede videregående uddannelser og ikke kun gennem de akademisk orienterede uddannelser. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, det vil sige de korte videregående uddannelser (KVU) og de mellemlange videregående uddannelser (MVU) sikrer en velkvalificeret og innovationsorienteret arbejdskraft til danske institutioner og virksomheder. Der skal være en bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne. Vi skal have flere videregående uddannelser, der er klart erhvervsrettet, og dermed også bygger på faglærtes praktiske arbejdsmarkedskompetencer frem for akademiske kvalifikationer. Vi skal have attraktive uddannelser med klare jobprofiler. Deltagerne i en given uddannelse skal vide, hvad de kan opnå med uddannelsen, og erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de kan forvente af kandidaterne. Det vil mindske frafald på uddannelserne og øge beskæftigelsesgraden. Fleksibilitet skal i centrum i et arbejdsmarked som er komplekst og forskelligartet, både hvad angår virksomhedsprofiler, jobmuligheder og kompetencekrav for de videreuddannede. Dette stiller store krav til uddannelsessystemet. Det kræver fleksibilitet internt i uddannelserne, så man sikrer, at så mange som muligt gennemfører, og det kræver fleksibilitet eksternt, så kvalifikationerne kan justeres efter de aktuelle behov. Erhvervsakademirådets redegørelse fra foråret 2005 viser, at flere af de nuværende KVUuddannelser ikke fungerer. Erhvervsakademirådet har efterfølgende anbefalet en revision af lov om erhvervsakademiuddannelser. Revisionen af loven skal sikre, at rammerne for tilrettelæggelsen af KVU-uddannelser bliver mere rummelige, og åbner mulighed for flere forskellige uddannelsesmodeller både hvad angår målgruppe, struktur, varighed og indhold. På den baggrund foreslår LO, at regeringen igangsætter et arbejde, der udmønter sig i en handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser. LO foreslår, at kernen i handlingsplanen bliver en samlet ramme for KVU og MVU og etablering af en ny erhvervsbachelorgrad.

2 LO s forslag til en 7 punkts handlingsplan for de erhvervsrettede videregående uddannelser: 1. Etablering af en ny fælles ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser samt etablering af en ny bachelorgrad Der etableres en erhvervsbachelorgrad under en ny fælles ramme, som omfatter professionsbachelor og Erhvervsbachelor 1. Det vil give et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem og mulighed for at løfte KVU-uddannelserne samt fjerne den nuværende adskillelse af KVU- og MVU-uddannelserne. Der skal være adgang fra såvel gymnasiet som fra erhvervsuddannelserne (EUD). 2. Sikring af bedre muligheder for faglige overbygninger og specialiseringer på EUDuddannelserne Der skabes bedre muligheder for at bygge ovenpå en erhvervsuddannelse i forbindelse med et løft af KVU er til erhvervsbachelorniveau. Der skal skabes mulighed for overbygninger og specialiseringer i forlængelse af en erhvervsuddannelse, således at der også er et attraktivt tilbud til dem, der ikke nødvendigvis ønsker en hel erhvervsbachelor. Målet er et mere sammenhængende grund-, efter-, og videreuddannelsessystem og flere veje til at opnå en erhvervsrettet videregående uddannelse. Herunder skal der være mulighed for at knytte eksisterende KVU-uddannelser eller dele af disse tættere til EUD, hvis der er behov for det. 3. Styrkelse af praktikken som kerneelement i de erhvervsrettede videregående uddannelser Praktikelementet i forhold til de nuværende KVU er skal styrkes. Det giver en tættere sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, og styrker deltagernes overgang til job. Der skal i erhvervsrettede videregående uddannelser være et praktikophold indbygget i uddannelsen. Der skal naturligvis, som med øvrige uddannelseselementer, være mulighed for hel eller delvis merit, hvis man har opnået de krævede erfaringer fra tidligere forløb i virksomheder eller institutioner. 4. Udvikling af en ensartet, kvalitetsbaseret institutionsstruktur gennem akkrediterede institutioner Der skal ske en forsat styrkelse af institutioner, der udbyder erhvervsrettede videregående uddannelser. Der skal være plads til forskellige faglige institutionsprofiler, samtidig med at 1 En erhvervsbacheloruddannelse er baseret på en mangfoldighed af erhvervsrettede kompetencer bragt sammen i fleksible, gennemskuelige 3-årige forløb, der hver for sig kan kvalificere til en bachelorgrad, eller hvor dele heraf kan indgå i et andet kvalifikationsløft. De enkelte uddannelser skal fortsat have titler som signaler hvad uddannelsen kvalificere til. 2

3 der sikres en volumen og en faglig dybde på den enkelte institution, som igen sikrer et højt fagligt niveau. LO foreslår udviklet et akkrediteringssystem 2, som baserer sig på præcise krav til institutionerne (lærerkvalifikationer, deltagelse i udviklingsopgaver i institutioner og virksomheder, etc.). Centralt for kvalitetsdefinitionerne er en ligeværdig prioritering af såvel institutionens evne til løbende at inddrage praksis ved, at deltage i udviklingsaktiviteter i institutioner og virksomheder, og institutionens evne til at inddrage og nyttiggøre forskningsmæssige resultater fra universiteterne. 5. Sikring af tæt kontakt til øvrige erhvervsrettede uddannelser via fælles institutionsrammer Uddannelsesinstitutionerne skal have styrket mulighed for at blive en samlet leverandør af arbejdskraft og efter- og videreuddannelse til de enkelte lokale virksomheder og institutioner. Dette vil være med til at styrke den faglige professionelle dimension i institutionen og styrke kontakten til virksomheder og aftagerinstitutioner. Der skal derfor være mulighed for fusioner mellem institutioner, der i dag udbyder på forskellige uddannelsesniveauer og ikke alene mellem institutioner på samme niveau. 6. Behov for udvikling af nye uddannelser og uddannelsesmuligheder Med udviklingen af et samlet udbud og en samlet struktur for de erhvervsrettede videregående uddannelser skal der ses på, hvor der er behov for nye uddannelser. Især på det private arbejdsmarked skal det vurderes, om der på en række merkantile og tekniske områder er behov for mere erhvervsorienterede uddannelser, der ikke i dag er dækket af henholdsvis HA (erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse) eller Diplomingeniøruddannelserne. 7. Styrkelse af kontakten til erhvervsliv gennem etablering af fagråd De erhvervsrettede videregående uddannelser skal have en tæt kontakt med aftagerne og dermed det erhvervsliv og de institutioner, de har som interessenter. Det skal være et kendetegn for såvel den centrale uddannelsesudvikling som lokalt i forhold til den enkelte institution. Der skal etableres en ny rådgivende struktur på det videregående uddannelsesområde. På landsplan og lokalt etableres der et antal fagråd i forhold til de relevante institutioner. Fagrådene består af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter inden for en række beslægtede områder (eksempelvis for henholdsvis det tekniske, merkantile, social og sundhed, det pædagogiske områder etc.). Rådgivning samles nationalt i et råd for de erhvervsrettede videregående uddannelser. 2 Akkreditering er en vurdering i forhold til eksterne og foruddefinerede kvalitetskriterier, som munder ud i en beslutning om hvorvidt uddannelsen lever op til disse kriterier. Akkrediteringen vil gælde et bestemt antal uddannelsesområder, som institutionen kan udbyde uddannelser indenfor. 3

4 Bilag Hvad er en Erhvervsbachelor? Erhvervsbachelor er en ny bachelorgrad, som giver mulighed for etablering af videregående erhvervsrettede uddannelser op til 3 års varighed, på de dele af arbejdsmarkedet, hvor der behov for det, og som er så fleksible, at den samtidig kan tilgodese de dele af arbejdsmarkedet, som har behov for kortere uddannelsesforløb. Med etablering af Erhvervsbachelor sker der en sammensmeltning af KVU- og MVU-områderne i en fælles ramme med to bachelorgrader. Forskellen er at professionsbachelor er rettet mod velafgrænsede jobfunktioner, mens erhvervsbachelorrammen omfatter uddannelser, som skal dække et komplekst arbejdsmarked med mange forskellige kompetencekrav og jobprofiler. Der er brug for fleksible rammer, som kan imødekomme de komplekse krav på videreuddannelsesområdet og skabe attraktive videregående uddannelser, som samtidig dækker virksomhedernes behov. LO foreslår derfor, at både længde, indhold og form tilrettelægges afhængigt af, hvilket område uddannelsen er rettet mod. På det merkantile område og på nogle IT-områder er der for eksempel behov for længere forløb, end de nuværende KVU-uddannelser giver mulighed for. Samtidig er installatøruddannelsen et eksempel på en KVU-uddannelse, som fungerer godt, og hvor der ikke umiddelbart er behov for et bachelorniveau. På det tekniske område er der behov for uddannelser, der giver jobspecifikke spidskompetencer på et erhvervsrettet videregående niveau. På dette område skal der være mulighed for at knytte uddannelserne tættere til EUD 3. Disse forskellige behov vil kunne imødekommes ved at etablere en rammelovgivning, som både rummer uddannelser på bachelorniveau og uddannelser af kortere varighed. For deltagerne bliver det et mere gennemskueligt system fra EUD til bachelor med både afstignings- og påbygningsmuligheder. På denne måde opnår vi et sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelsessystem og mange veje til at opnå en erhvervsrettet videregående uddannelse. De enkelte uddannelser under Erhvervsbachelorrammen skal fortsat have selvstændige titler som signaler hvad uddannelsen er rettet imod. For deltagerne betyder det, at de fortsat vil blive uddannet som Produktionsteknolog, Finansøkonom, Datamatiker eller Laborant etc. Karakteristika for videregående uddannelser under Erhvervsbachelorrammen Forslaget om Erhvervsbachelor skal som nævnt tilgodese et komplekst arbejdsmarked, hvor uddannelsesbehovene er forskellige. Men selvom der er store forskelle, er der også en række forhold, som er fælles for uddannelser under Erhvervsbachelorrammen. I det følgende gives et forslag til, hvad der overordnet karakteriserer uddannelser under Erhvervsbachelorrammen. 3 Denne problemstilling vil også indgå i Undervisningsministeriets udvalgsarbejde om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 4

5 A. Uddannelsernes længde, indhold og form tilrettelægges afhængigt af, hvilket område af arbejdsmarkedet de er rettet mod. Definitionen af områderne på arbejdsmarkedet skal afklares nærmere. B. Uddannelserne skal have et klart jobsigte og klare uddannelses/kompetenceprofiler. Det betyder, at deltagerne i en given uddannelse skal vide, hvad de kan opnå med uddannelsen, og erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de kan forvente af kandidaterne. Det vil mindske frafald på uddannelserne og øge beskæftigelsesgraden. C. Man bliver erhvervsbachelor, når man har optjent 180 ECTS-point, svarende til 3 års fuldtidsuddannelse, ovenpå en ungdomsuddannelse. Heraf kan max. 60 point opnås gennem praktik. For at opnå erhvervsbachelorgrad afsluttes med et bachelorprojekt enten integreret i en uddannelse eller som selvstudium. Som supplement til ECTS-systemet skal det overvejes, hvordan der kan etableres et pointsystem, hvor de enkelte godkendte uddannelseselementer, såvel kurser/uddannelser som praktisk erfaring, fastsættes efter deres betydning/vægt i forhold til uddannelsens mål. Rammerne for pointsystemet fastsættes centralt og min/max krav til bredde og dybde i uddannelseselementerne skal afspejles i pointsystemet. F.eks. kan man operere med uddannelse og praktik på flere niveauer. D. Adgangskravet til uddannelser under erhvervsbachelorrammen er en gennemført ungdomsuddannelse. Men uddannelserne skal indrettes, så der tages hensyn til de forskellige forudsætninger, henholdsvis personer med gymnasial baggrund og personer med EUD. E. Uddannelserne opbygges af moduler. Behovet på arbejdsmarkedet for personer som kun tager enkelte moduler, vil varierer afhængigt af område. Modulerne kan således virke som en videreuddannelsesmulighed for personer, som ikke umiddelbart har behov for den bredere bacheloruddannelse, men vil videreuddannes mere specifikt inden for et område. På andre områder kan moduler virke som en videre/uddannelsesmulighed for personer, der vil op på bachelorniveau. Dette findes allerede i de nuværende KVU-uddannelser med uddannelsen som teknisk manager offshore, der er en videreuddannelses mulighed ovenpå uddannelser som driftsteknolog, elinstallatør, produktionsteknolog eller lignende. Bachelorrammen skal også rumme videreuddannelsesmuligheder for voksne med erhvervserfaring og kvalifikationer fra forskellige typer kurser, efteruddannelse m.v. Disse forskellige forudsætninger skal vurderes ved afklaring af realkompetencer. Herefter skal de kunne gennemføre eventuelt manglende dele af uddannelsen og derigennem opnå uddannelsesbevis. Endelige skal uddannelser og kurser, udbudt i videreuddannelses- 5

6 systemet for voksne, integreres i erhvervsbachelorloven. Det forudsættes, at realkompetenceafklaring bliver udviklet som afklaringsredskab. F. Mulighed for praktik op til 1 år. Praktikken er et væsentligt element på flere måder. Det giver et tættere samspil mellem skole og virksomheder. Det giver mulighed for specialisering og lettere jobadgang for deltagerne efter uddannelsen. Praktikkens form, indhold, niveau og tidspunkt i uddannelserne skal fastlægges ved udviklingen af uddannelserne. G. Uddannelserne skal primært gennemføres på handelsskolerne og de tekniske skoler for at understøtte et anvendelses- og udviklingsorienteret sigte. Det nuværende system med meritaftaler mellem skolerne skal erstattes af landsdækkende meritaftaler. 6

7 Erhvervsbachelorrammen Grafikken illustrerer forløb med de 3 generelle uddannelsestyper under Erhvervsbachelorrammen. Søjlen til venstre er korte uddannelsesforløb på et videregående niveau. Svarende til længden på de nuværende KVU-uddannelser. Søjlen i midten er fleksible branche afhængige uddannelsesforløb, der er modulopbygget og fører op til bachelorgrad. Søjlen til højre er forløbet for personer, som har været på arbejdsmarked nogle år efter grunduddannelse. Alle deres erfaringer (kurser, erhvervserfaring m.v.) vurderes med henblik på merit og sammensætning af eventuel suppleringsmoduler og praktik. Uddannelsestitel som viser hvilken kort kompetencegivende videregående uddannelse der er gennemført Erhvervsbachelor med en uddannelsestitel som viser hvilken uddannelse der er gennemført. Forløbet svarer til længden på de nuværende KVUuddannelser (2 år). Typisk på områder hvor der ikke er behov for bachelorgrad Moduler Praktik Moduler Speciale/projekt Udvalgte erhvervsbachelor moduler og praktik. Indhold og længde afhænger af hidtidige kompetencer Valg af delvist eller helt bachelorforløb Realkompetenceafklaring. Alle typer erfaringer indgår i vurderingen Direkte vej ovenpå EUD eller Gymnasium Indgang med erhvervserfaring 7

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Diplomuddannelse i international handel og markedsføring Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-567/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse

NR. 2. Fremtidens finansansatte 5. Samspil giver merværdi 3. Uddannelsessystemet - 9 et overblik. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Samspil giver merværdi 3 Interview med to erhvervsakademirektorer om samspil med erhvervslivet. Aftagerpaneler giver 7 indflydelse Inside ITU s aftagerpanel Fremtidens finansansatte 5 Forventningerne til

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Praktikermøde 9. oktober 2014

Praktikermøde 9. oktober 2014 9. oktober 2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år fremover skal være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser.

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Videregående uddannelser i verdensklasse

Videregående uddannelser i verdensklasse November 2005 Videregående uddannelser i verdensklasse - vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 10.-11. november 2005 1 Strategi for videregående uddannelser i verdensklasse

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Uddannelse til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0122 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18

Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 21. november 2014 1 Strategi for Campus Kujalleq 2014-18 Mission Skolerne drives i henhold til: Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser

Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 14 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration 4.1.1. Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne 4.1.8. Rådgivningsstrukturen 4.1.16. Erhvervsskolerne 4.1.21. Arbejdsmarkedsuddannelsernes

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere