Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser"

Transkript

1 Sagsnr Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser Flere unge skal have en videregående uddannelse, der kan bruges til at sikre gode velfærdsydelser eller understøtte virksomhedernes konkurrenceevne. Globaliseringen og den stigende internationale konkurrence stiller store krav til virksomhedernes og medarbejdernes fleksibilitet og omstillingsevne. Et væsentlig led i Danmarks svar på globaliseringen er en større satsning på uddannelse, forskning og innovation. Men den danske erhvervsstruktur betyder, at konkurrencekraften ikke alene skabes ved styrket forskning. Vi skal derfor have meget mere fokus på, at velfærd og konkurrenceevne sikres gennem de erhvervsrettede videregående uddannelser og ikke kun gennem de akademisk orienterede uddannelser. De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, det vil sige de korte videregående uddannelser (KVU) og de mellemlange videregående uddannelser (MVU) sikrer en velkvalificeret og innovationsorienteret arbejdskraft til danske institutioner og virksomheder. Der skal være en bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne. Vi skal have flere videregående uddannelser, der er klart erhvervsrettet, og dermed også bygger på faglærtes praktiske arbejdsmarkedskompetencer frem for akademiske kvalifikationer. Vi skal have attraktive uddannelser med klare jobprofiler. Deltagerne i en given uddannelse skal vide, hvad de kan opnå med uddannelsen, og erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de kan forvente af kandidaterne. Det vil mindske frafald på uddannelserne og øge beskæftigelsesgraden. Fleksibilitet skal i centrum i et arbejdsmarked som er komplekst og forskelligartet, både hvad angår virksomhedsprofiler, jobmuligheder og kompetencekrav for de videreuddannede. Dette stiller store krav til uddannelsessystemet. Det kræver fleksibilitet internt i uddannelserne, så man sikrer, at så mange som muligt gennemfører, og det kræver fleksibilitet eksternt, så kvalifikationerne kan justeres efter de aktuelle behov. Erhvervsakademirådets redegørelse fra foråret 2005 viser, at flere af de nuværende KVUuddannelser ikke fungerer. Erhvervsakademirådet har efterfølgende anbefalet en revision af lov om erhvervsakademiuddannelser. Revisionen af loven skal sikre, at rammerne for tilrettelæggelsen af KVU-uddannelser bliver mere rummelige, og åbner mulighed for flere forskellige uddannelsesmodeller både hvad angår målgruppe, struktur, varighed og indhold. På den baggrund foreslår LO, at regeringen igangsætter et arbejde, der udmønter sig i en handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser. LO foreslår, at kernen i handlingsplanen bliver en samlet ramme for KVU og MVU og etablering af en ny erhvervsbachelorgrad.

2 LO s forslag til en 7 punkts handlingsplan for de erhvervsrettede videregående uddannelser: 1. Etablering af en ny fælles ramme for de erhvervsrettede videregående uddannelser samt etablering af en ny bachelorgrad Der etableres en erhvervsbachelorgrad under en ny fælles ramme, som omfatter professionsbachelor og Erhvervsbachelor 1. Det vil give et mere fleksibelt videregående uddannelsessystem og mulighed for at løfte KVU-uddannelserne samt fjerne den nuværende adskillelse af KVU- og MVU-uddannelserne. Der skal være adgang fra såvel gymnasiet som fra erhvervsuddannelserne (EUD). 2. Sikring af bedre muligheder for faglige overbygninger og specialiseringer på EUDuddannelserne Der skabes bedre muligheder for at bygge ovenpå en erhvervsuddannelse i forbindelse med et løft af KVU er til erhvervsbachelorniveau. Der skal skabes mulighed for overbygninger og specialiseringer i forlængelse af en erhvervsuddannelse, således at der også er et attraktivt tilbud til dem, der ikke nødvendigvis ønsker en hel erhvervsbachelor. Målet er et mere sammenhængende grund-, efter-, og videreuddannelsessystem og flere veje til at opnå en erhvervsrettet videregående uddannelse. Herunder skal der være mulighed for at knytte eksisterende KVU-uddannelser eller dele af disse tættere til EUD, hvis der er behov for det. 3. Styrkelse af praktikken som kerneelement i de erhvervsrettede videregående uddannelser Praktikelementet i forhold til de nuværende KVU er skal styrkes. Det giver en tættere sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarkedet, og styrker deltagernes overgang til job. Der skal i erhvervsrettede videregående uddannelser være et praktikophold indbygget i uddannelsen. Der skal naturligvis, som med øvrige uddannelseselementer, være mulighed for hel eller delvis merit, hvis man har opnået de krævede erfaringer fra tidligere forløb i virksomheder eller institutioner. 4. Udvikling af en ensartet, kvalitetsbaseret institutionsstruktur gennem akkrediterede institutioner Der skal ske en forsat styrkelse af institutioner, der udbyder erhvervsrettede videregående uddannelser. Der skal være plads til forskellige faglige institutionsprofiler, samtidig med at 1 En erhvervsbacheloruddannelse er baseret på en mangfoldighed af erhvervsrettede kompetencer bragt sammen i fleksible, gennemskuelige 3-årige forløb, der hver for sig kan kvalificere til en bachelorgrad, eller hvor dele heraf kan indgå i et andet kvalifikationsløft. De enkelte uddannelser skal fortsat have titler som signaler hvad uddannelsen kvalificere til. 2

3 der sikres en volumen og en faglig dybde på den enkelte institution, som igen sikrer et højt fagligt niveau. LO foreslår udviklet et akkrediteringssystem 2, som baserer sig på præcise krav til institutionerne (lærerkvalifikationer, deltagelse i udviklingsopgaver i institutioner og virksomheder, etc.). Centralt for kvalitetsdefinitionerne er en ligeværdig prioritering af såvel institutionens evne til løbende at inddrage praksis ved, at deltage i udviklingsaktiviteter i institutioner og virksomheder, og institutionens evne til at inddrage og nyttiggøre forskningsmæssige resultater fra universiteterne. 5. Sikring af tæt kontakt til øvrige erhvervsrettede uddannelser via fælles institutionsrammer Uddannelsesinstitutionerne skal have styrket mulighed for at blive en samlet leverandør af arbejdskraft og efter- og videreuddannelse til de enkelte lokale virksomheder og institutioner. Dette vil være med til at styrke den faglige professionelle dimension i institutionen og styrke kontakten til virksomheder og aftagerinstitutioner. Der skal derfor være mulighed for fusioner mellem institutioner, der i dag udbyder på forskellige uddannelsesniveauer og ikke alene mellem institutioner på samme niveau. 6. Behov for udvikling af nye uddannelser og uddannelsesmuligheder Med udviklingen af et samlet udbud og en samlet struktur for de erhvervsrettede videregående uddannelser skal der ses på, hvor der er behov for nye uddannelser. Især på det private arbejdsmarked skal det vurderes, om der på en række merkantile og tekniske områder er behov for mere erhvervsorienterede uddannelser, der ikke i dag er dækket af henholdsvis HA (erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse) eller Diplomingeniøruddannelserne. 7. Styrkelse af kontakten til erhvervsliv gennem etablering af fagråd De erhvervsrettede videregående uddannelser skal have en tæt kontakt med aftagerne og dermed det erhvervsliv og de institutioner, de har som interessenter. Det skal være et kendetegn for såvel den centrale uddannelsesudvikling som lokalt i forhold til den enkelte institution. Der skal etableres en ny rådgivende struktur på det videregående uddannelsesområde. På landsplan og lokalt etableres der et antal fagråd i forhold til de relevante institutioner. Fagrådene består af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter inden for en række beslægtede områder (eksempelvis for henholdsvis det tekniske, merkantile, social og sundhed, det pædagogiske områder etc.). Rådgivning samles nationalt i et råd for de erhvervsrettede videregående uddannelser. 2 Akkreditering er en vurdering i forhold til eksterne og foruddefinerede kvalitetskriterier, som munder ud i en beslutning om hvorvidt uddannelsen lever op til disse kriterier. Akkrediteringen vil gælde et bestemt antal uddannelsesområder, som institutionen kan udbyde uddannelser indenfor. 3

4 Bilag Hvad er en Erhvervsbachelor? Erhvervsbachelor er en ny bachelorgrad, som giver mulighed for etablering af videregående erhvervsrettede uddannelser op til 3 års varighed, på de dele af arbejdsmarkedet, hvor der behov for det, og som er så fleksible, at den samtidig kan tilgodese de dele af arbejdsmarkedet, som har behov for kortere uddannelsesforløb. Med etablering af Erhvervsbachelor sker der en sammensmeltning af KVU- og MVU-områderne i en fælles ramme med to bachelorgrader. Forskellen er at professionsbachelor er rettet mod velafgrænsede jobfunktioner, mens erhvervsbachelorrammen omfatter uddannelser, som skal dække et komplekst arbejdsmarked med mange forskellige kompetencekrav og jobprofiler. Der er brug for fleksible rammer, som kan imødekomme de komplekse krav på videreuddannelsesområdet og skabe attraktive videregående uddannelser, som samtidig dækker virksomhedernes behov. LO foreslår derfor, at både længde, indhold og form tilrettelægges afhængigt af, hvilket område uddannelsen er rettet mod. På det merkantile område og på nogle IT-områder er der for eksempel behov for længere forløb, end de nuværende KVU-uddannelser giver mulighed for. Samtidig er installatøruddannelsen et eksempel på en KVU-uddannelse, som fungerer godt, og hvor der ikke umiddelbart er behov for et bachelorniveau. På det tekniske område er der behov for uddannelser, der giver jobspecifikke spidskompetencer på et erhvervsrettet videregående niveau. På dette område skal der være mulighed for at knytte uddannelserne tættere til EUD 3. Disse forskellige behov vil kunne imødekommes ved at etablere en rammelovgivning, som både rummer uddannelser på bachelorniveau og uddannelser af kortere varighed. For deltagerne bliver det et mere gennemskueligt system fra EUD til bachelor med både afstignings- og påbygningsmuligheder. På denne måde opnår vi et sammenhængende grund-, efter- og videreuddannelsessystem og mange veje til at opnå en erhvervsrettet videregående uddannelse. De enkelte uddannelser under Erhvervsbachelorrammen skal fortsat have selvstændige titler som signaler hvad uddannelsen er rettet imod. For deltagerne betyder det, at de fortsat vil blive uddannet som Produktionsteknolog, Finansøkonom, Datamatiker eller Laborant etc. Karakteristika for videregående uddannelser under Erhvervsbachelorrammen Forslaget om Erhvervsbachelor skal som nævnt tilgodese et komplekst arbejdsmarked, hvor uddannelsesbehovene er forskellige. Men selvom der er store forskelle, er der også en række forhold, som er fælles for uddannelser under Erhvervsbachelorrammen. I det følgende gives et forslag til, hvad der overordnet karakteriserer uddannelser under Erhvervsbachelorrammen. 3 Denne problemstilling vil også indgå i Undervisningsministeriets udvalgsarbejde om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 4

5 A. Uddannelsernes længde, indhold og form tilrettelægges afhængigt af, hvilket område af arbejdsmarkedet de er rettet mod. Definitionen af områderne på arbejdsmarkedet skal afklares nærmere. B. Uddannelserne skal have et klart jobsigte og klare uddannelses/kompetenceprofiler. Det betyder, at deltagerne i en given uddannelse skal vide, hvad de kan opnå med uddannelsen, og erhvervslivet skal vide, hvilke kompetencer de kan forvente af kandidaterne. Det vil mindske frafald på uddannelserne og øge beskæftigelsesgraden. C. Man bliver erhvervsbachelor, når man har optjent 180 ECTS-point, svarende til 3 års fuldtidsuddannelse, ovenpå en ungdomsuddannelse. Heraf kan max. 60 point opnås gennem praktik. For at opnå erhvervsbachelorgrad afsluttes med et bachelorprojekt enten integreret i en uddannelse eller som selvstudium. Som supplement til ECTS-systemet skal det overvejes, hvordan der kan etableres et pointsystem, hvor de enkelte godkendte uddannelseselementer, såvel kurser/uddannelser som praktisk erfaring, fastsættes efter deres betydning/vægt i forhold til uddannelsens mål. Rammerne for pointsystemet fastsættes centralt og min/max krav til bredde og dybde i uddannelseselementerne skal afspejles i pointsystemet. F.eks. kan man operere med uddannelse og praktik på flere niveauer. D. Adgangskravet til uddannelser under erhvervsbachelorrammen er en gennemført ungdomsuddannelse. Men uddannelserne skal indrettes, så der tages hensyn til de forskellige forudsætninger, henholdsvis personer med gymnasial baggrund og personer med EUD. E. Uddannelserne opbygges af moduler. Behovet på arbejdsmarkedet for personer som kun tager enkelte moduler, vil varierer afhængigt af område. Modulerne kan således virke som en videreuddannelsesmulighed for personer, som ikke umiddelbart har behov for den bredere bacheloruddannelse, men vil videreuddannes mere specifikt inden for et område. På andre områder kan moduler virke som en videre/uddannelsesmulighed for personer, der vil op på bachelorniveau. Dette findes allerede i de nuværende KVU-uddannelser med uddannelsen som teknisk manager offshore, der er en videreuddannelses mulighed ovenpå uddannelser som driftsteknolog, elinstallatør, produktionsteknolog eller lignende. Bachelorrammen skal også rumme videreuddannelsesmuligheder for voksne med erhvervserfaring og kvalifikationer fra forskellige typer kurser, efteruddannelse m.v. Disse forskellige forudsætninger skal vurderes ved afklaring af realkompetencer. Herefter skal de kunne gennemføre eventuelt manglende dele af uddannelsen og derigennem opnå uddannelsesbevis. Endelige skal uddannelser og kurser, udbudt i videreuddannelses- 5

6 systemet for voksne, integreres i erhvervsbachelorloven. Det forudsættes, at realkompetenceafklaring bliver udviklet som afklaringsredskab. F. Mulighed for praktik op til 1 år. Praktikken er et væsentligt element på flere måder. Det giver et tættere samspil mellem skole og virksomheder. Det giver mulighed for specialisering og lettere jobadgang for deltagerne efter uddannelsen. Praktikkens form, indhold, niveau og tidspunkt i uddannelserne skal fastlægges ved udviklingen af uddannelserne. G. Uddannelserne skal primært gennemføres på handelsskolerne og de tekniske skoler for at understøtte et anvendelses- og udviklingsorienteret sigte. Det nuværende system med meritaftaler mellem skolerne skal erstattes af landsdækkende meritaftaler. 6

7 Erhvervsbachelorrammen Grafikken illustrerer forløb med de 3 generelle uddannelsestyper under Erhvervsbachelorrammen. Søjlen til venstre er korte uddannelsesforløb på et videregående niveau. Svarende til længden på de nuværende KVU-uddannelser. Søjlen i midten er fleksible branche afhængige uddannelsesforløb, der er modulopbygget og fører op til bachelorgrad. Søjlen til højre er forløbet for personer, som har været på arbejdsmarked nogle år efter grunduddannelse. Alle deres erfaringer (kurser, erhvervserfaring m.v.) vurderes med henblik på merit og sammensætning af eventuel suppleringsmoduler og praktik. Uddannelsestitel som viser hvilken kort kompetencegivende videregående uddannelse der er gennemført Erhvervsbachelor med en uddannelsestitel som viser hvilken uddannelse der er gennemført. Forløbet svarer til længden på de nuværende KVUuddannelser (2 år). Typisk på områder hvor der ikke er behov for bachelorgrad Moduler Praktik Moduler Speciale/projekt Udvalgte erhvervsbachelor moduler og praktik. Indhold og længde afhænger af hidtidige kompetencer Valg af delvist eller helt bachelorforløb Realkompetenceafklaring. Alle typer erfaringer indgår i vurderingen Direkte vej ovenpå EUD eller Gymnasium Indgang med erhvervserfaring 7

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser

Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Der

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA INDLEDNING Danske virksomheders evne til at skabe vækst er blandt andet forbundet med virksomhedernes evne til at skabe og producere innovative løsninger

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i systemadministration

Uddannelse til professionsbachelor i systemadministration Uddannelse til professionsbachelor i systemadministration Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-475/KST DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor i systemadministration

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser)

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) Sagsnr. 11/26 Ref. EKH/avi/nvd Den 12. marts 2012 Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) LO hilser den nye bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 FTF Politik August 2012 FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 Uddannelse skaber vækst og kvalitet Vores evne til at uddanne og anvende ny viden er helt afgørende for det danske

Læs mere

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1

EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag

Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 16. januar 2009 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte diplomuddannelse i sportsmanagement.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 16. januar 2009 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte diplomuddannelse i sportsmanagement. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Per Justesen Sendt pr. e-mail: pju@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af ny diplomuddannelse i sportsmanagement Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere