MED DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET PÅ UNGDOMSHØJSKOLERNE. Egå Ungdomshøjskole & Ungdomshøjskolen ved Ribe

Transkript

1 EVALUERING AF FORSØG MED DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET PÅ UNGDOMSHØJSKOLERNE Egå Ungdomshøjskole & Ungdomshøjskolen ved Ribe Slutrapport vedr. forsøgsprojektet med fravigelse af alderskravet på 16 ½, mod at sidestille ti års skolegang som adgangsgivende alderskriterie på ungdomshøjskolerne i årene til NATIONALT VIDENCENTER FOR FRIE SKOLER

2 Nationalt videncenter for frie skoler 2011

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Evaluering af forsøg med dispensation fra aldersgrænsen for elever på ungdomshøjskole - Slutrapport.. 2 Forløbet i forsøgsperioden... 2 Vejledning, undervisning og samarbejde med UU på Ungdomshøjskolen ved Ribe... 2 Vejledning på Ungdomshøjskolen ved Ribe... 2 Undervisning på Ungdomshøjskolen ved Ribe... 3 Samarbejde mellem Ungdomshøjskolen ved Ribe og UU... 3 Vejledning, undervisning og samarbejde med UU på Egå Ungdomshøjskole... 3 Vejledning på Egå Ungdomshøjskole... 4 Undervisning på Egå Ungdomshøjskole... 4 Samarbejde mellem Egå Ungdomshøjskole og UU... 4 Forsøgselevernes videre uddannelse og periodens resultater... 4 Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 8:... 6 Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Konklusion... 8 Bilagliste

4 Evaluering af forsøg med dispensation fra aldersgrænsen for elever på ungdomshøjskole - Slutrapport Egå Ungdomshøjskole og Ungdomshøjskolen ved Ribe har med godkendelse fra Undervisningsministeriet kørt med forsøg om dispensation fra aldersgrænsen for elever på ungdomshøjskoler. I bekendtgørelsen af lov om frie kostskoler 1 fremgår det, at aldersgrænsen for elever på ungdomshøjskoler ved kursets begyndelse skal være mindst 16 ½ år. Ved dette forsøgsprojekt har man fraveget det tidligere alderskrav. I stedet har det adgangsgivende alderskriterie været ti års skolegang (10 år inkl. børnehaveklassen) og/eller, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse 2. Dispensationen er givet fra 1. januar 2007 og fem år frem til 31. december Formålet med forsøgsprojektet har været at dokumentere, hvad der sker med eleverne efter højskoleopholdet gennem en kortlægning af deres videre færd i uddannelsessystemet, gennemførselsprocent samt niveau. Deri ligger også en fokus på skolernes praksis vedr. vejledning og undervisning. Endemålet for projektet er at vurdere, om et ophold på en ungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde unge under 16 ½ år, der ellers er på vej ud af uddannelsessystemet, i enten en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Forløbet i forsøgsperioden Fra tilladelsen fra undervisningsministeriet til forsøget blev givet, optog ungdomshøjskolerne elever ud fra de nye alderskriterier. I løbet af de fem år forsøget forløb, blev der optaget sammenlagt 71 elever under 16 ½ på ungdomshøjskolerne 3. For at kunne dokumentere elevernes videre færd efter højskoleopholdet udvikledes et spørgeskema 4, som eleverne skulle svare på. 34 elever, ca. 50 %, indsendte efterfølgende spørgeskemaerne med deres svar, og disse ligger til grund for denne evaluering af forsøget 5. Vejledning, undervisning og samarbejde med UU på Ungdomshøjskolen ved Ribe Som beskrevet i deres værdigrundlag og formål, ligger Ungdomshøjskolen ved Ribe stor vægt på personlig, faglig og social udvikling, og vil gennem videreudvikling og videreuddannelse skabe arbejdsglæde og overskud hos eleverne. Vejledning på Ungdomshøjskolen ved Ribe Eleverne på UHR 6 tilbydes i løbet af kursusåret 6-7 individuelle udviklingssamtaler med deres huslærer. Dette har til formål at sætte nogle mål for elevens personlige og faglige udvikling. Vælger en elev at tage et helt år på UHR eller forårsperioden, får eleven en generel indføring i studie- og erhvervsvejledning. Formålet med dette er at give eleven informationer om studie- og erhvervsvalg samt hjælp til ansøgningsskemaer osv. Elever, der har valgt en af de førnævnte perioder, har også mulighed for at følge et fag i vejledning. Formålet med faget er at give elever, der er uafklaret i fht. ungdomsuddannelse, indsigt og redskaber til at kunne træffe et kvalificeret valg ifh. deres uddannelsesfremtid. Både den 2

5 generelle indføring og studie- og erhvervsvalg samt faget i vejledning begynder i januar, således at eleven har tid til at træffe en afklaret beslutning inden 15. marts. Der tilbydes derudover, løbende over hele året, individuelle vejledningssamtaler med en vejleder med en diplomuddannelse i vejledning fra CVU Vest. UHR tilbyder alle elever realkompetenceafklaring. Formålet med denne ordning er, at eleven hjælpes til at synliggøre egne kompetencer, når de skal søge ind på uddannelse eller søge et job. Alle fastansatte lærere på UHR har højskolernes grundkursus i vejledning, og er uddannede sparringspartnere for realkompetencedokumentation 7. UHR har valgt at tilslutte sig Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejlederes principper for Etik i vejledningen 8. Undervisning på Ungdomshøjskolen ved Ribe Undervisningen på UHR er opdelt i 4 perioder i hvert kursushalvår. I løbet af et helt kursusår tilbyder UHR ca. 80 forskellige fag. De opdeles således, at der hver periode udbydes 10 forskellige fag i snit. Disse fag kan inddeles i 5 emner: 1. kreative fag, 2. musik og teater, 3. idræt og friluftsliv, 4. medier og journalistik, 5. pædagogik, psykologi og personlig udvikling. Eleven sammensætter selv sit skema efter interesse og har 1-3 fag ugentligt 9. Der er eksamensfrihed på højskolen, og der arbejdes målrettet på, både fagligt og personligt, at eleven skal videre fra skolen 10. Alle lærere er uddannet fra hhv. seminarier, universiteter og konservatorier 11. Samarbejde mellem Ungdomshøjskolen ved Ribe og UU For hver elev, der ved kursusstart ikke var fyldt 16 ½ år, er der i forsøgsperioden lavet en uddannelsesplan for den enkelte elev af en UU-vejleder, hvori opholdet på ungdomshøjskolen indgik 12. Dette har betydet, at der har været en afklarende dialog mellem den enkelte elevs UU-vejleder og UHR i fht. elevens behov og forventninger til højskolen, samt en formulering om UHRs bidrag i fht. eleven. Har en UU-vejleder ytret ønske om tilbagemelding, er der foregået en overlevering/tilbagelevering efter endt højskoleophold. Har en elev afbrudt sit højskoleophold, har UHR meldt dette tilbage til UU-vejlederen 13. Det er UHRs vurdering, at samarbejdet med UU-centrene har været rigtig fornuftigt. Samarbejdet har også haft den fordel, at de opbyggede relationer og erfaringer mellem UU og UHR er blevet videreudviklet i andre projekter. Vejledning, undervisning og samarbejde med UU på Egå Ungdomshøjskole Ud fra formål og værdigrundlag på Egå Ungdomshøjskole stræbes der efter at give eleverne mulighed for at udvikle sig på en alsidig og selvstændig måde med forståelse for fællesskabet. For derved med udgangspunkt i den enkeltes personlighed at skabe grobund for livsmod og livsduelighed 14. 3

6 Vejledning på Egå Ungdomshøjskole På EUH 15 deler vejledningen sig i to grene, uddannelsesvejledning og personlig vejledning, og opgaven er fordelt på henholdsvis uddannelses- og erhvervsvejledere samt kontaktlærerne. Eleverne modtager mindst 3 udviklingssamtaler pr halvår samt 6 på helårskursus med deres kontaktlærer, og derefter fastsættes behovet for flere samtaler mellem kontaktlærer og elev i fællesskab. Dette har livsvejledning og faglig vejledning som formål. I uddannelsesvejledning vejledes der bredt for alle eleverne samlet. Desuden tilbydes der (for helårs- eller forårskursister) fag/undervisning i vejledning. Disse har til formål at give indsigt og redskaber til at vælge den rette uddannelse, samt hjælp til ansøgninger, information om uddannelser osv. Alle elever kommer til mindst en uddannelses- og erhvervsvejledningssamtale, og disse foretages endvidere efter den enkelte elevs behov i løbet af opholdet på højskolen. Alle elever udarbejder en uddannelsesplan. Formålet med dette er at ruste eleverne til livet efter højskoleopholdet. Mangler en elev et fag eller eksamen i 9. eller 10. kl., giver EUH eleven mulighed for at følge undervisning på VUC i Århus under højskoleopholdet 16. Undervisning på Egå Ungdomshøjskole Undervisningen EUH er opdelt i 3 perioder på et kursushalvår med sammenlagt ca. 35 forskellige fag. Disse er fordelt over 7 forskellige fagområder: 1. Idræt, 2. Humanistiske og samfundsfaglige fag, 3. Teaterfag, 4. Medier, foto og film, 5. Musik, 6. Design, 7. Kunst. Eleverne sammensætter selv deres eget skema efter interesse 17. Alle lærere er uddannet fra hhv. seminarier, universiteter og konservatorier 18. Samarbejde mellem Egå Ungdomshøjskole og UU Som på UHR skal der for hver elev, der ved kursusstart ikke er fyldt 16 ½ år, laves en uddannelsesplan af en UU-vejleder, hvori opholdet på ungdomshøjskolen indgår 19. Det afklares mellem UU-vejlederen og EUH om hvorvidt, et ophold på EUH vil være optimalt i fht. de mål den enkelte elev har med et højskoleophold. Der er kontakt mellem vejleder og højskolen, forud for elevens optagelse, under samt efter højskolekurset, og efter behov. Ved kursus ophør orienterer højskolen vejlederen. Egå Ungdomshøjskole deltager også i møder med større grupper af UU-vejledere, hvor UU-afdelinger undersøger unges muligheder på ungdomshøjskoler 20. Forsøgselevernes videre uddannelse og periodens resultater Som tidligere nævnt har 71 elever under 16 ½ år været gennem et ophold på en af de to ungdomshøjskoler. Spørgeskemaet der blev udfærdiget, indeholder 11 spørgsmål til de tidligere elever. 34 af forsøgseleverne har svaret på skolernes udsendte spørgeskema, og disse ligger til grund for analysen 21. 4

7 Spørgsmål 1-3 Hvilken ungdomshøjskole gik du på? Hvornår gik du på ungdomshøjskole? Hvad lavede du lige før du kom på ungdomshøjskole? Af respondenterne har fordelingen over de to skoler været nogenlunde ligelig, dog havde UHR lidt flere elever igennem et højskoleophold end EUH. Langt størstedelen af eleverne, 26 ud af 34, gik på højskolerne i sidste del af forsøgsperioden ( ). Hovedparten af eleverne, 20 ud af 34, kom direkte fra 9. eller 10. kl. 22 Spørgsmål 4 Hvorfor valgte du at tage på ungdomshøjskole? Af de 34 respondenter kunne man forvente begrundelser, der gik i mangeartede retninger; dog falder besvarelserne under mange af de samme emner. Alle svar kan derfor klassificeres i 5 kategorier: 1. Skoletræt, 2. Droppet ud af skolen, 3. Prøve noget nyt, 4. Psykiske og/eller sociale problemer, 5. Manglende modenhed el. personlig udvikling. 3 respondenter svarede, at de var trætte af skolen, 2 var droppet helt ud, 3 havde psykiske/sociale problemer, 5 begrundende sig med manglende modenhed/personlig udvikling, 10 af respondenterne ville prøve noget helt nyt og anderledes og de sidste besvarelser var en kombination af kategorierne. Dog med flertallet af begrundelser i kategori 1, hvor de i en eller anden form, var trætte af skolen og den struktur den tilbyder. De tre følgende citater, kan ses som typiske eksempler på respondenternes udsagn: 1. Jeg var kørt træt og fungerede ikke optimalt i skolen(stress osv.)jeg trængte til at komme lidt væk hjemmefra og opleve noget nyt 2. Jeg var skoletræt og manglede et sabbatår for at finde ud af, hvad jeg ville i fremtiden. 3. Afklaring mht. uddannelse. Afstand fra familieproblemer. Succes oplevelse, kreativ hverdag og for at få større selvtillid, personlig udvikling 23 Dermed ligger respondenternes begrundelser om valg af ophold på ungdomshøjskole i tråd med det miljø, undervisning og vejledning som EUH og UHR tilbyder 24. Fag og undervisning, som minder meget lidt om grundskolens. Spørgsmål 5 Havde du overvejet efterskole i stedet for ungdomshøjskole? 22 respondenter svarede, at de ikke havde overvejet en efterskole i stedet for en ungdomshøjskole 25. Hvilket måske kan hænge sammen med deres besvarelser om, at mange var trætte af skolen. Undervisning og fag på efterskolen kan i mange henseender minde om den undervisning og de fag, der tilbydes i folkeskolen og andre grundskoler. Det ses også i svarene at være den primære begrundelse for, hvorfor de elever, der havde overvejet efterskolen, besluttede at vælge den fra 26. 5

8 Spørgsmål 6 Hvad gik du i gang med lige efter dit ophold på ungdomshøjskole? Under spørgsmål 6 havde respondenterne følgende muligheder for afkrydsning: STX, HHX, HTX, EUD, HF, VUC, Produktionsskole, Arbejde og Andet. 23 af respondenterne svarede, at de efter deres højskoleophold gik i gang med en ungdomsuddannelse afkrydsede produktionsskole. 9 respondenter satte kryds ved Andet. Dog af disse 9 har 3 af dem svaret, at dette Andet var hhv. produktionsskole, EGU og IB (International Baccaleurate). EGU og IB kategoriseres som ungdomsuddannelse. Derfor er det reelle svar, at 25 af de 34 respondenter gik videre i ungdomsuddannelse og 2 på produktionsskole efter endt ophold på ungdomshøjskole. 3 respondenter af de 9, som satte kryds ved Andet, gik tilbage for at færdiggøre folkeskolen. Og de sidste 3 af de 9 gik videre i hhv. efterskole, husholdningsskole og højskole. 1 respondent begyndte i arbejde efter sit højskoleophold 28. Hvis der tages højde for diskrepansen, fordeler respondenternes svar sig således: 25 Ungdomsuddannelse 2 Produktionsskole 6 Andet (3 Folkeskole, 1 Højskole, 1 husholdningsskole, 1 Efterskole) 1 Arbejde Hvorfor der hos respondenter var en diskrepans, vides naturligvis ikke. Men en forklaring kunne være, at de 3 ikke umiddelbart havde en forståelse af systemets klassificering af ungdomsuddannelser. En anden forklaring kunne være, at respondenterne ikke har haft den pågældende afkrydsningsmulighed, da spørgeskemaet ikke har taget højde for andre ungdomsuddannelser, eller at der fra respondentens side har været tale om en simpel fejl. 29 Spørgsmål 7 Har du afsluttet en ungdomsuddannelse? Forsøgseleverne skulle i spørgeskemaet også svare på, hvorvidt de havde gennemført en ungdomsuddannelse og deres evt. karaktergennemsnit. Da ingen af respondenterne på nuværende tidspunkt er færdige med en ungdomsuddannelse, var dette ikke muligt 30 Spørgsmål 8 Er du i gang med en ungdomsuddannelse? 21 ud af de 34 respondenter svarede, at de er i gang med en ungdomsuddannelse 31. Dog som ved spørgsmål 6 opleves en diskrepans. 1 respondent har svaret nej til at være i ungdomsuddannelse, men svarer i spørgsmål 10, at vedkommende er i gang med erhvervsuddannelse (EUD). Derfor må det reelle tal for respondenter, som er i gang med en ungdomsuddannelse være 22. Forklaring på diskrepansen, som angivet ovenover ved gennemgang af spørgsmål 6. Dermed er 3 respondenter faldet fra en ungdomsuddannelse siden deres ophold på en ungdomshøjskole (jf. antallet af elver som gik i gang med en ungdomsuddannelse lige efter deres ophold på ungdomshøjskole (se gennemgang af spørgsmål 6)) af de 22 respondenter, der er i gang med en ungdomsuddannelse, gik direkte videre fra højskolen og over i ungdomsuddannelse, og 6 af respondenterne, som også er videre i ungdomsuddannelse, brugte lidt 6

9 mere tid, inden de gik videre i deres uddannelsesforløb. Igen opleves en uoverensstemmelse. Respondenten, som svarede nej til at være i ungdomsuddannelse, men som senere angiver, at være i gang med erhvervsuddannelse, har derfor i dette spørgsmål ikke angivet årstal for påbegyndelse af ungdomsuddannelse. Derfor kan man ikke vide, om denne gik direkte fra ungdomshøjskolen til ungdomsuddannelse, eller hørte til gruppen som brugte lidt mere tid. Spørgsmål 9 Har du afbrudt en ungdomsuddannelse? 25 af de 34 respondenter har ikke afbrudt en ungdomsuddannelse. Af de 9 resterende, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, afbrød 3 af dem uddannelsen inden deres ophold på ungdomshøjskolen, 4 efter opholdet og 2 ved ikke 33. Spørgsmål 10 Hvad laver du nu? Igen, som under spørgsmål 6 havde respondenterne følgende muligheder for afkrydsning: STX, HHX, HTX, EUD, HF, VUC, Produktionsskole, Arbejde og Andet. Her svarede 19 at de var i gang med en ungdomsuddannelse, 1 satte kryds ved produktionsskole, 4 afkrydsede arbejde og 10 satte kryds ved andet. Som tidligere opleves en diskrepans ved svarene i spørgeskemaet. Af de 10, som satte kryds ved Andet, er 3 af respondenterne i ungdomsuddannelse (1 EUD, 1 IB, I EGU), de resterende 7 besvarelser fordeler sig på: 1 produktionsskole, 1 danseuddannelse, 2 på højskole og 3 går hjemme. Ser man på de 4 respondenter, der har afkrydset ved arbejde, ser man igen en uregelmæssighed. Den ene har afkrydset arbejde, men samtidig udfyldt 10. klasse under andet. Dette må formodes at være en fejl. Tidligere svar fra respondenten angiver, at vedkommende gik i gang med 10. klasse efter sit ophold på ungdomshøjskolen. Det blev angivet, at han/hun startede højskoleopholdet i januar 2010 og sluttede et halvt år efter, derfor må det formodes respondenten stadig gik i 10. klasse, da vedkommende udfylde skemaet. Som følge heraf antages det, at det reelt set kun er 3 af respondenterne, som på nuværende tidspunkt er i arbejde. 34 Hvis der tages højde for diskrepansen, fordeler respondenternes svar sig således: 22 Ungdomsuddannelse 2 Produktionsskole 7 Andet (1 10. klasse, 1 danseuddannelse, 2 højskole, 3 går hjemme) 3 Arbejde Forklaring på diskrepansen, som angivet ved gennemgang af spørgsmål 6. Spørgsmål 11 Hvad fik du ud af dit ungdomshøjskoleophold? Som i spørgsmål 4, var der mange forskellige tilbagemeldinger, dog ligger besvarelserne igen indenfor mange af de samme emner. Svarene kan derfor klassificeres i 4 kategorier: 1 Klar til ungdomsuddannelse/klarhed om fremtid, 2. Personlig udvikling/modenhed, 3. Det sociale aspekt, 4. Afhjulpet psykiske/sociale problemer. Mange af respondenternes besvarelser falder indenfor to eller flere af disse kategorier. 7

10 26 af de 34 besvarelser falder under kategorien personlig udvikling/modenhed, hvor begreber som styrket selvtillid, tro på egne evner, og mod på fremtiden nævnes mange gange. 25 besvarelser berører det sociale aspekt, hvor at få venner for livet og øvet i at omgås andre også ofte fremhæves. 8 respondenter besvarede, at de blev klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller fik klarhed over deres fremtid. 3 tilkendegav positive svar om at blive afhjulpet psykiske/sociale problemer. De tre følgende citater, kan ses som typiske eksempler på respondenternes udsagn: 1. Et frisk pust fra hverdagen, et ordentlig boost selvtillid og en skøn oplevelse. Desuden fik jeg en masse venner og en ny tro på at jeg sagtens kan klare en ungdomsuddannelse. 2. Bedre sammenhold, mere selvtillid, større tro på mig selv. I det hele taget har jeg fået det meget bedre. 3. Jeg er blevet mere social, og har lært en masse fantastiske mennesker at kende. Jeg er blevet meget bevidst om hvem jeg er, og hvad jeg vil med mit liv 35. Respondenternes svar ligger i tråd med deres tidligere besvarelser om, hvorfor de valgte at gå på ungdomshøjskole (spørgsmål 4). De har fået det ønskede pusterum fra skolen, har gennemgået en personlig udvikling og er bedre rustet til at gå videre med deres liv. Dog med den forskel, at det sociale aspekt som så ofte nævnes i besvarelserne af spørgsmål 11, ikke er nær så present i deres begrundelse af valg om ungdomshøjskole i spørgsmål 4. Derudover vurderes det også ud fra besvarelserne, at respondenterne har fået det ud af deres ophold, som ungdomshøjskolerne rent faktisk sigter efter i formål og værdigrundlag: At give eleverne mulighed for at udvikle sig på en alsidig og selvstændig måde med forståelse for fællesskabet 36, samt at med udgangspunkt i den enkeltes personlighed at skabe grobund for livsmod og livsduelighed 37. Konklusion Som beskrevet i begyndelsen af rapporten, har både Egå Ungdomshøjskole og Ungdomshøjskolen ved Ribe skrevet ind i deres formål og værdigrundlag, at de sigter efter at skabe videreudvikling hos eleverne både fagligt og personligt. Dette afspejles i den vejledning og undervisning, der tilbydes på ungdomshøjskolerne. Der lægges begge steder meget vægt på vejledning, som sigter efter personlig og faglig udvikling. Begge skoler tilbyder uddannelsesvejledning med vejledere og konkrete fag i uddannelses- og erhvervsvejledning. UHR adskiller sig ved at tilbyde realkompetenceafklaring, og EUH adskiller sig ved at give eleven mulighed for at afslutte fag på VUC i Århus under opholdet. På begge ungdomshøjskoler vægtes den personlige vejledning meget højt, og der tilbydes både fastlagte udviklingssamtaler og samtaler efter behov med elevernes kontaktlærere. Fagene, som begge skoler tilbyder, virker som udgangspunkt meget ens, men ligger i indhold langt fra de traditionelle fag i grundskolen. Det giver eleverne mulighed for at vælge efter personlige interesser samt at indtræde i et læringsrum, der udfordrer dem på nye måder. At fagene ikke ligner de traditionelle skolefag viser ifølge respondenternes besvarelser i spørgsmål 4, at være det, de unge søger hen imod. Valget om ungdomshøjskole er truffet, fordi de er trætte af skolen, den rammer og det liv, den tilbyder; fordi de vil udvikles/modnes, og fordi de vil prøve noget nyt. Efterskolen er 8

11 for mange af disse unge ikke en mulighed, da den - bortset fra kostskoleprincippet - meget ligner den almindelige grundskoles generelle struktur. Da størstedelen af forsøgseleverne havde deres ophold på ungdomshøjskolen, 26 ud af 34, i 2009 eller 2010, har ingen af respondenterne nået at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Dog af besvarelserne kan man se (jf. spørgsmål 8 og 10), at det er 2 ud af 3 (22 ud af 34 respondenter), som er i gang med en ungdomsuddannelse efter at have været på ungdomshøjskole. Undervejs i gennemgangen af spørgeskemaets resultater, har der været diskrepanser. Hvorfor vides naturligvis ikke. Men en forklaring kan være, at enkelte af respondenterne umiddelbart ikke havde en forståelse af systemets klassificering af ungdomsuddannelser. En anden forklaring kunne være, at respondenterne ikke har haft den pågældende afkrydsningsmulighed, da spørgeskemaet ikke har taget højde for andre ungdomsuddannelser end de oplistede, eller at der fra respondentens side har været tale om en simpel fejl. Tager man højde for diskrepansen i svarene, ser resultaterne af forsøgselevernes videre færd efter endt ophold på ungdomshøjskole således ud: 22 Ungdomsuddannelse 2 Produktionsskole 7 Andet (1 10. klasse, 1 danseuddannelse, 2 højskole, 3 går hjemme) 3 Arbejde Respondenterne har tilkendegivet, at de har fået større selvværd, mere fokus og større sociale kompetencer ud af deres ophold på en ungdomshøjskole. Derudover har de også generelt set, fået mere mod på livet og mod på at få/gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set viser denne forsøgsperiode med dispensation fra aldersgrænsen: 1. At der er et behov for et alternativ til de unge under 16 ½ år, som er på vej ud af uddannelsessystemet, fordi de er trætte af skolen, har sociale problemer, mangler selvtillid, modenhed og udvikling for at gennemføre den næste del af deres liv (ungdomsuddannelsen) 2. At ungdomshøjskolerne er behovet bevidst og arbejder målrettet for at imødekomme de unge og hjælpe dem videre 3. At opholdet på ungdomshøjskolen synes at opnå formålet, da 2/3 af respondenterne er i gang med en ungdomsuddannelse, og kun 3 af forsøgseleverne er helt ude af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Dermed er vurderingen, at et ophold på en ungdomshøjskole kan medvirke til at fastholde unge under 16 ½ år, der ellers er på vej ud af uddannelsessystemet, i uddannelse. 9

12 Bilagliste Bilag 1a: Opgørelse af elevoptagelse med dispensation fra Egå og UHR Bilag 1b: Udsendte spørgeskema Bilag 1c: Indtastet svarskema fra respondenter Bilag 2: Vejledning på UHR Bilag 3: Etik i vejledningen FUE Bilag 4: Undervisningsplan UHR Bilag 5: Indholdsplan UHR Bilag 6: Godkendelse af dispensation UVM Bilag 7: UHR beskrivelse af Samarbejde med UU-vejledere Bilag 8: Indholds- og undervisningsplan forår 2011 EUH Bilag 9: Beskrivelse af vejledning fra EUH + samarbejde med UU-vejleder Bilag 10: Diagrammer, figur 1-4 Bilag 11: Diagrammer, figur 5-7 Bilag 12: Diagrammer, figur 8-13 Bilag 13: Diagrammer, figur Bilag 14: Formål og værdigrundlag Egå Ungdomshøjskole 10

13 Slutnoter 1 _lov_om_efterskoler 870.pdf 2 Bilag 6: Godkendelse af dispensation UVM 3 Bilag 1a: Opgørelse af elevoptagelse med dispensation fra Egå og UHR 4 Bilag 1b: Udsendte spørgeskema 5 Bilag 1c: Indtastet svarskema fra respondenter 6 Fremover vil Ungdomshøjskolen ved Ribe forkortes som: UHR 7 Bilag 2: Vejledning på UHR 8 Bilag 3: Etik i vejledningen 9 Bilag 4: Undervisningsplan UHR 10 Bilag 5: Indholdsplan UHR 11 Bilag 5: Indholdsplan UHR 12 Bilag 6: Godkendelse af dispensation UVM 13 Bilag 7: UHR beskrivelse af Samarbejde med UU-vejledere 14 Bilag 14: Formål og værdigrundlag Egå Ungdomshøjskole 15 Herefter forkortes Egå Ungdomshøjskole som: EUH 16 Bilag 8: Indholds- og undervisningsplan forår 2011 EUH s. 9 samt bilag 9: Beskrivelse af vejledning fra EUH 17 Bilag 8: Indholds- og undervisningsplan forår 2011 EUH Bilag 6: Godkendelse af dispensation UVM 20 Bilag 9: Beskrivelse af samarbejde med UU fra EUH 21 Bilag 1c: respondenternes besvarelser 22 For yderligere svarresultater af spørgsmålene 1-3, se bilag 10 figur 1-3 samt bilag 1c respondenternes besvarelser 23 Se alle respondenternes besvarelser i bilag 1c samt respondenter nr. 13, 31 og Se afsnit om vejledning og undervisning på hhv. UHR og EUH 25 Bilag 10, figur 4 11

14 26 Se alle respondenternes besvarelser i bilag 1c 27 Ved ungdomsuddannelser menes i henhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning: alment (STX), handels- (HHX)eller teknisk gymnasium (HTX), erhvervsuddannelse (EUD), HF, USB/STU, EUD, EGU. 28 Bilag 11, figur Bilag 1c samt Bilag 11, figur 7 30 Bilag 1c 31 Ved almene ungdomsuddannelser menes alment, handels- eller teknisk gymnasium, erhvervsuddannelse, HF eller produktionsskole 32 Bilag 1c respondenternes besvarelser 33 Bilag 12, figur samt respondenternes besvarelser i bilag 1c 34 Se bilag 12, figur samt bilag 13, figur og bilag 1c for elevernes enkelte besvarelser 35 Bilag 1c respondenter nr. 13, 19 og Side 1, afsnit om UHR 37 Side 2, afsnit om EUH 12