Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed"

Transkript

1 Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed

2 1.0 Indledning Grønt Flag Grøn Erhvervsskole (GFGE) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet af Undervisningsministeriet og udviklet i samarbejde med Danmarks læringsportal (EMU), Naturvidenskabernes Hus, Nationalt Center for Undervisning i Natur, Teknik og Sundhed (NTS). Programmet er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling rettet imod erhvervsuddannelserne, og er samtidig en certificeringsordning for erhvervsskoler, der ønsker en synlig grøn profil. Med programmet håber vi, at elever og lærer på erhvervsuddannelserne vil få inspiration til at sætte miljø og bæredygtighed på dagsordenen i undervisningen. Du kan finde mere information om programmet på vores hjemmeside Programmet er henvendt til erhvervsskoler, der udbyder EUD, EUV, EUX og HTX. Grønt Flag Grøn Erhvervsskole (GFGE) inddrager og styrker: Bevidsthed og viden om bæredygtighed, bæredygtig vækst og innovation, case-baseret undervisning, ansvarsbevidsthed, demokrati, medborgerskab, overblik over ressourceforbrug, kreativ problemløsning 2.0 Den bæredygtige erhvervsskole Et stigende antal virksomheder efterspørger medarbejdere med kompetencer inden for miljø og bæredygtighed. Programmet Grønt Flag Grøn Erhvervsskole er et tilbud til skoler, der ønsker at uddanne unge i at have omtanke for miljøet og agere i fremtidens bæredygtige samfund. 2.1 En Grønt Flag Grøn Erhvervsskole er en skole der: Sætter miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling højt på dagsordenen gennem programmet GFGE Uddanner faglærte til at udvikle produkter eller services, der er mere bæredygtige Ønsker synlighed og en grøn profil 2.2 For at få Det Grønne Flag, skal skolen iværksætte følgende tiltag: Nedsætte et miljøråd Udarbejde en miljørevision og en miljøhandleplan Mindst 15 % af eleverne på skolen skal deltage i undervisningen om bæredygtighed Udarbejde en rapport, der indsendes til Friluftsrådets sekretariat 2

3 2.3 Hvad betyder det at være en grøn skole? En Grønt Flag Erhvervsskole er en skole, hvor miljø og bæredygtig er integreret som en del af den almindelige undervisning, således at eleverne lærer, hvordan de inden for deres branche kan arbejde mod et mere bæredygtigt samfund. Når en skole arbejder med Grønt Flag betyder det herudover at selve skolen arbejder for at blive mere bæredygtig ved eksempelvis at genbruge og reducere mængden af affald, mindske forbruget af miljøfarlige stoffer, vand og energi samt øge andelen af økologiske eller lokalt fremstillede produkter. Eleverne deltager i arbejdet med at sætte mål og gennemføre indsatserne i samarbejde med skolens ledelse, lærere, det tekniske personale og hvis muligt lokale virksomheder. På skolen kan eleverne være drivkraften bag events, som sætter fokus på miljø og bæredygtighed. 2.4 Grønt Flag-Hold Grønt Flag-hold er et koncept, er henvender sig til enkelte hold. Konceptet er et tilbud til de hold, som gerne vil inddrage miljø og bæredygtighed i undervisningen, men ikke ser sig i stand til at inddrage hele skolen. Grønt Flag hold kan også anvendes inden for de uddannelsesretninger, som ikke er knyttet til én skole. Grønt Flag-hold bygger på undervisningsdelen i GFGE. Det vil sige, at man skal gennemføre et undervisningsforløb med miljø- og bæredygtighedsspørgsmål, der indeholder de fem elementer: Undersøgelser, Ud af skolen, Miljøvisioner, Gør en forskel, Informer og involver (se afsnit 8.0). Ved tilmelding til Grønt Flag-hold får man adgang til ressourcer til undervisning om miljø og bæredygtighed, og efter gennemførelsen af undervisningen modtager holdet et diplom. 3.0 Hvad er det grønne flag? GFGE bygger på det danske undervisningsprogram Grønt Flag Grøn Skole, der henvender sig til grundskolerne. Ideen blev udviklet i starten af 1990 erne til det internationale miljøundervisningsprojekt Eco-Schools. GFGE er altså den danske udgave af Eco-Schools på et niveau rettet mod unge på en erhvervsuddannelse. Siden 1992 har mere end 300 danske grundskoler og 12 gymnasieskoler modtaget Det Grønne Flag. Det Grønne Flag er et synligt symbol for skolens grønne arbejde, og for at skolen har gennemført et undervisningsprojekt på et højt fagligt niveau. Skolen modtager Det Grønne Flag, når der er blevet gennemført et undervisningsforløb, der lever op til Grønt Flag kriterierne. 4.0 Eco Schools Eco-Schools er af Foundation for Environmental Educations (FEE) programmer. Foruden Eco-Schools ejer FEE bl.a. programmerne Blå Flag til havne og strande og Den Grønne Nøgle til hoteller. Eco-Schools findes nu i mere end 50 lande, og mere end skoler arbejder med spørgsmål om miljø og bæredygtighed ud fra Eco Schools programmet. På kan man læse mere om både Eco- 3

4 Schools og om alle de lande, der er med i programmet. Som medlem af Grønt Flag får man mulighed for at samarbejde med erhvervsskoler i de øvrige 50 Eco-Schools lande. 5.0 Ressourcer til undervisning i bæredygtighed 5.1 Nettjenesten Grønt Flags nettjeneste er en gratis ressourcebank til medlemmer af GFGE. I nettjenesten er der samlet materiale, herunder artikler og film, som kan bruges til undervisning i miljø og bæredygtighed, og samtidig kan inspirere skolerne til at udvikle nye spændende forløb. Nettjenestens indhold er under konstant udvikling og nye materialer uploades løbende. I nettjenesten kan du desuden finde relevante links til materiale, som kan bruges i forbindelse med undervisningen i miljø og bæredygtighed på erhvervsuddannelserne. Nettjenesten indeholder desuden en idébank, hvor uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at dele deres idéer og erfaringer fra arbejdet med bæredygtig udvikling. I idébanken vil der således løbende blive oploaded nye cases, billeder og andre idéer til at gøre undervisningen i bæredygtig udvikling sjov og inspirerende. 5.2 Nationalt og globalt netværk GFGE giver mulighed for at erhvervsskoler i Danmark kan samarbejde og udveksle erfaringer omkring bæredygtig udvikling. Alle institutioner, der tilmelder sig GFGE vil blive registreret, hvorved det er let at finde frem til, hvor der er samarbejdspotentiale. Ud over det nationale netværk giver Eco-Schools mulighed for at udveksle erfaringer med erhvervsskoler i andre lande, der ligeledes arbejder med miljø og bæredygtig udvikling. 6.0 Hvad forstås ved uddannelse i bæredygtighed? I arbejdet med GFGE vil eleverne erfare, at der er interessekonflikter i forhold til brugen af naturen og naturens ressourcer. Bæredygtig udvikling har både en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. Det er centralt at eleverne får en forståelse for, at bæredygtig udvikling ikke er et isoleret fagområde, men en integreret del af produktions- og serviceoptimeringen. Eleverne vil dermed opleve at de som faglærte, kan være med til at gøre en forskel for miljøet, samfundet og deres økonomi, ved at blive mere bæredygtige. 4

5 Miljøundervisning er undervisning om miljøproblemer dvs. den måde, vi som mennesker bruger naturens ressourcer på, de problemer det skaber, og hvordan vi kan løse det. Det betyder, at undervisningen om f.eks. energi omfatter undervisning i, hvordan brugen af energi påvirker natur og mennesker, hvordan vi anvender den tilgængelige energi mest hensigtsmæssigt, hvilke tiltag man som virksomhed kan gøre for at minimere energiforbruget og hvordan disse tiltag påvirker virksomhedens økonomi. I undervisningen om bæredygtig udvikling ser eleverne på, hvilken betydning vores beslutninger har for vores børn og børnebørn, og på de konsekvenser vores forbrug har for mennesker andre steder på jorden. 7.0 Faglærte med nye kompetencer Efterspørgslen på bæredygtige produkter og services er stigende på tværs af brancher og virksomheder. Målet med GFGE er at give eleverne den nødvendige viden, så de kan imødekomme og fremme denne efterspørgsel. GFGE styrker undervisningen i bæredygtighed ved at give eleverne en række faglige kompetencer omkring bæredygtighed, men bidrager også til at engagere eleverne i undervisningen, øge sammenholdet på skolen og styrke elevernes tilknytning til lokalsamfundet. 7.1 Problemløsning og innovation Eleverne vil opnå en evne til at løse aktuelle problemstillinger i nærmiljøet, både i forbindelse med arbejdsprocessen og de tekniske løsninger. 7.2 Dokumentation Eleverne vil få overblik over energi- og ressourceforbruget i produktionsprocesserne, og hermed få erfaring med, hvor meget de selv kan påvirke dette forbrug. Herudover vil eleverne dokumentere effekterne af de ændringer de foretager og formidle effekten skriftligt. Den skriftlige formidling kan f.eks. være i form af en ansøgning, hvor eleverne opgør miljømæssige, sociale og økonomiske effekter og estimerer, hvor lang tilbagebetalingstid der vil være ved at investere i de anbefalinger de har til ændringer af processerne. 7.3 Bevidsthed og viden Gennem undervisningen vil eleverne opnå bevidsthed og viden omkring miljø og bæredygtighed, herunder: Hvorfor miljø og bæredygtighed er relevant i forhold til deres branche Hvad deres branche kan gøre for at sikre mere bæredygtighed Hvad det betyder at Danmark er helt i front i forhold til miljø og bæredygtighed 5

6 7.4 Engagement Gennem GFGE oplever eleverne helt konkret, hvordan læring kan omsættes i praksis. Eleverne engageres ved at der tages udgangspunkt i deres viden og praktiske færdigheder, og ved at de selv kan bidrage til at skabe praktikpladser og jobmuligheder med relation til bæredygtige løsninger. 7.5 Fællesskab i lokalsamfundet Gennem GFGE bliver eleverne ambassadører for bæredygtig udvikling. Med deres viden og faglige indsigt kan eleverne hjælpe lokale virksomheder med at blive mere bæredygtige. Eleverne kan også medvirke til at skabe en efterspørgsel på kompetencer inden for energi, klima og bæredygtige løsninger. 8.0 En ramme for organisering GFGE er en ramme, som kan udfyldes, sådan at det passer bedst til den enkelte skole. Rammerne tager udgangspunkt i de internationale kriterier og de nationale undervisningskriterier. Kriterierne skal ses som udfordringer, der kan være med til at udvikle skolens undervisning og fremme skolens grønne profil. 8.1 Miljørådet Allerførst nedsætter skolen et miljøråd bestående af elever og lærere. Det er ikke et krav at ansatte fra praktikstederne, skoleledere og teknisk personale deltager, men det er en klar fordel, fordi det skaber direkte kontakt til uddannelsens beslutningstagere, til det personale, der kender de tekniske muligheder samt til personer i erhvervet. Lokale miljøkonsulenter kan også deltage i skolens miljøråd. Elever i miljørådet kan med fordel bestå af elever fra EUX eller grundforløbet, da de har længere perioder på skolen. Elever fra hovedforløbet kan også deltage, men da de kun opholder sig på skolen i kortere perioder, bør miljørådet tænke i alternative måder at mødes på, f.eks. gennem en event. Miljørådet kan udover at mødes fysisk opretholde kontakt via sociale medier eller med eksempelvis Skype. Miljørådet kan vælges på mange forskellige måder, f.eks.: Repræsentanter valgt af elevrådet på EUX eller HTX Valg blandt alle skolens elever Headhunting blandt særlig interesserede elever eller enkelte hold Det er op til skolen selv at fastsætte, hvor lang en periode, medlemmer af miljørådet vælges for. Det kan være en fordel, hvis elever vælges for to år ad gangen, og at de tilhører forskellige årgange, så der altid vil være elever i rådet med GFGE erfaringer. Miljørådet er den drivende kraft i Grønt Flag-arbejdet. Det er bl.a. her, at eleverne opnår indflydelse og ejerskab til de projekter, som skolen sætter i værk. Eleverne kan ud fra deres erfaringer ofte komme med gode synspunkter og idéer til, hvordan forskellige opgaver kan løses. 6

7 Miljørådet kan udarbejde vedtægter, der skitserer, hvilke opgaver og beføjelser miljørådet har, miljørådets formål, forretningsorden, styring og ledelse, mødehyppighed m.m., men kan naturligvis også iværksætte kampagner og større initiativer i samarbejde med skolens ledelse eller de tekniske medarbejdere. Miljørådets væsentligste ansvarsområder er at udarbejde skolens: Miljørevision Miljøhandleplan Miljøvision Afsluttende rapport Målsætning Overordnede kriterier Undervisningskriterier Grøn Erhvervsskole Miljøråd Undervisningskriterier Miljørevision Miljøhandleplan Miljøvision Rapport Miljøvisioner Undersøgelser Ud af skolen Indsats Informer og involver 9.0 Hvad laver miljørådet? 9.1 Miljørevision En gang om året foretager miljørådet en miljørevision. Miljørevisionen er en oversigt over, hvordan skolen og uddannelserne knyttet til skolen påvirker miljøet, og hvilke muligheder skolen har for at tage mere hensyn til miljøet. Miljørevisionen kan bruges til at vælge eventuelle temaer og beslutte, hvilke miljøspørgsmål og miljøtiltag skolen vil lægge vægt på. Det kunne være nye trends eller teknologier inden for bæredygtig udvikling i de respektive brancher, måske er der ny lovgivning, som gør at visse standarder skal overholdes eller nye ønsker fra eleverne. 9.2 Miljøhandleplan Miljøhandleplanen skal indeholde en beskrivelse af: Hvilke miljøtiltag skolen forventer at gennemføre Hvilke miljøvisioner skolen arbejder efter 7

8 Det er op til skolen at udforme miljøhandleplanen, som skal fungere som styringsredskab for miljøtiltagene på skolen. Miljøhandleplanen kan også indeholde et overblik over den undervisning, som bliver gennemført, og som indeholder elementer vedrørende bæredygtighed. 9.3 Miljøvision Skolen formulerer nogle visioner for miljøarbejdet på institutionen. Miljøvisionerne er elever og skolens medarbejderes programerklæring om: Hvilke værdier de stræber efter Hvilke værdier, de gerne vil arbejde for Hvordan de vil nå målene Miljøvisionerne er fælles for hele skolen og skal derfor være realistiske. Miljøvisionerne skal ikke kun omhandle tekniske løsninger, men også handlinger fra elever og personale. Da det er et fælles projekt for hele skolen skal oversigten over miljøvisionerne have en fremtrædende placering (f.eks. på fællesarealer, klasseværelser, læreværelser og på skolens hjemmeside). 9.4 Rapport GFGE er en international certificeringsordning. Derfor skal Friluftsrådets sekretariat have dokumentation på GFGE-arbejdet, før de kan udsende Det Grønne Flag. Miljøarbejdet på skolen skal dokumenteres via en elektronisk rapport, der indsendes til Friluftsrådet. Den endelige rapport skal udfærdiges af miljørådet, men dokumentationen kan forestås af lærerne undervejs, da undervisningsforløbene registreres elektronisk via Grønt Flags hjemmeside. Det er miljørådets ansvar at sørge for, at rapporten bliver udfyldt og indsendt. Når rapporten er indsendt, får skolen et link, som viser rapporten. Linket kan man lægge på skolens hjemmeside, så interesserede kan læse om miljøarbejdet Deltagelse Reelt set vil alle skolens elever og personale blive inddraget på en eller anden måde. Men det er et kriterium at mindst 15% af eleverne er specielt aktive dvs. deltager i et undervisningsforløb og på den måde er med til at opfylde alle undervisningskriterierne. Der er ikke noget kriterium for, hvor lang en periode et undervisningsforløb strækker sig over, men problemstillingerne skal være belyst alsidigt og eleverne skal kende til konkrete eksempler på, hvordan deres brancher kan medvirke til at blive mere bæredygtige Undervisningskriterier Når der skal arbejdes med et undervisningsforløb i GFGE, skal det ske ud fra nogle fastsatte undervisningskriterier. Undervisningskriterierne skal opfattes som en udfordring til at gennemføre en spændende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau. 8

9 11.1 Undersøgelser Undersøgelserne har til formål at koble teori og praksis. Undersøgelserne kan f.eks. illustrere sammenhængen mellem teknologiske løsninger og brugen af ressourcer. På erhvervsuddannelsernes grundforløbet kan mindre undersøgelser foretages på skolen, i forbindelse med virksomhedsbesøg eller i praktikken. Større undersøgelser er primært forbeholdt eleverne på HTX og EUX Ud af skolen Undersøgelser uden for skolen er med til at understrege, at GFGE handler om virkelige problemstillinger, der er vigtige for virksomheder og forbrugere. Undersøgelser uden for skolen kan både foregå som led i undervisningen eller som led i praktikken. Ud af skolen oplevelser tilbyder eleverne en mere uformel læring og hjælper eleverne til at kunne visualisere problemstillinger og løsningsmuligheder. Skolen og eleverne får herudover gode kontakter til virksomheder, som kan være en fordel i forhold til at få praktikplads eller job Miljøvisioner Miljøvisioner er elevernes løsningsforslag til de valgte problemstillinger og skal perspektiveres i forhold til enten nationale eller globale konsekvenser. Miljøvisionerne er således de værdier, som eleverne stræber efter og gerne vil arbejde for Gør en indsats GFGE giver eleverne en mulighed for at få erfaring med at skabe forandringer. Det kan ske i arbejdet i miljørådet, men også på de enkelte hold. Eleverne arbejder med at handle ud fra problemstillinger vedrørende miljø- og bæredygtighed f.eks. ved at nedsætte vand- og energiforbrug eller ved at indføre en ny indkøbspolitik på skolen og for de enkelte fag. Undervisningen skal udmønte sig i konkredte handlinger, der inspirerer eleverne eller de lokale virksomheder. Handlingerne kan være af praktisk karakter, men kan også omfatte udfærdigelse af handlingsplaner til virksomheder eller institutioner. De aktuelle handlinger virkeliggør miljøarbejdet for eleverne og er med til at skabe anerkendelse bl.a. hos politikere, virksomheder og i lokalsamfundet Informer og Involver At informere og involvere giver mulighed for at anvende den erhvervede viden og indsigt og synliggøre skolens arbejde. Elevernes arbejde skal således føre til fremstilling af informationsmateriale, der kan anvendes af andre personer end dem selv. Materialet kan tage form af debatindlæg, oplæg, film, plakater, animationer, og kan f.eks. målrettes virksomheder, butikker eller sociale medier (f.eks. facebook, instagram og youtube). Materialet kan også fremvises på messer, markeder, i forbindelse med temadage eller på elevtopmøder, hvor elevernes innovative og bæredygtige projekter bliver præcenteret. 9

10 12.0 Grønt Flag på flere niveauer Der er ingen regler for, hvordan de enkelte uddannelser på skolen arbejder med GFGE. Det væsentlige er, at eleverne får et bredt indblik i, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed. I det følgende gives en række eksempler på, hvordan forskellige fag kan indgå i undervisningen. Desuden gives eksempler på, hvordan praktikperioden kan indgå i forløbet Grøn HTX og EUX De erhvervsgymnasiale uddannelser giver mulighed for at eleverne får en grundlæggende forståelse for miljøets tilstand, hvad der skaber miljøbelastning og værdien af at arbejde for et mere bæredygtigt samfund. Ved at kombinere de forskellige fag, får eleverne et bredt indblik i, hvorledes bæredygtighed kan integreres i mange fagretninger De naturvidenskabelige fag (teknikfagene, teknologi, fysik, kemi og biologi) De naturvidenskabelige fag rummer alle muligheder for undervisning i miljø og bæredygtighed. I de tekniske fag kan der udføres undersøgelser og eksperimenter, der gør bæredygtighedsbegrebet konkredt. De traditionelle naturvidenskabelige fag kan give eleverne en forståelse for centrale begreber og problematikker inden for miljø og bæredygtighed. Eleverne kan i den forbindelse få en grundlæggende forståelse for udnyttelse af naturressourcer, miljøfarlige stoffer, klimaforandringer m.m. Der er gode muligheder for at besøge virksomheder og producenter med bæredygtige tilgange inden for alle de naturvidenskabelige fag De humanistiske fag (dansk, engelsk, kommunikation og samfundsfag) Gennem dansk, sprogfagene og kommunikationsfaget kan eleverne styrke deres retoriske færdigheder og kommunikationsevner ved at deltage i miljødebatten. Arbejdet kan både være skriftligt, mundtligt eller visuelt (f.eks. debatindlæg, blogs, plancher, film, animationer, oplæg m.m.). Samfundsfag kan indgå i undervisningen ved at eleverne bl.a. lærer om hvordan miljømæssige konsekvenser har haft betydning for den miljølovgivning vi har i dag. Eleverne kan desuden få indblik i de politiske, samfundsmæssige og økonomiske interessekonflikter, der er for udnyttelse af naturressourcer Grøn Erhvervsuddannelse (EUD og EUV) Den praktiske og erhvervsrettede tilgang på erhvervsuddannelserne skaber en ideel ramme for at føre bæredygtighed ud i virkeligheden. Det er vigtigt at bæredygtig udvikling på de mere end 100 erhvervsuddannelser bliver gjort så brancherelateret som muligt. GFGE vil løbende samle undervisningsmateriale, idéer og cases rettet mod de enkelte uddannelser og skabe en platform for idéudveksling mellem landets erhvervsskoler. På grundforløbene er der mulighed for at lave længere temaforløb på skolen. Undervisningen kan dog også gøres mere brancheorienteret på andet eller tredje år af grundforløbet. Da eleverne har lange perioder på skolen under grundforløbet, er der mulighed for at lave undersøgelser på skolen. 10

11 På erhvervsuddannelsernes hovedforløb har eleverne mindre mulighed for at arbejde med bæredygtig udvikling på skolen, da praktikperioden optager mere tid. Til gengæld er der på hovedforløbet større potentiale i at integrere rigtige cases og inddrage praktikken i det bæredygtige arbejde Bæredygtighed på de fire hovedindgange På grundforløbene er der mulighed for at lave længere temaforløb på skolen rettet mod hver af de fire hovedindgange: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Idéer og eksempler på cases er givet i det følgende. Omsorg, sundhed og pædagogik Fagene inden for hovedområdet Omsorg, Sundhed og Pædagogik kan inddrage miljø og bæredygtighed som en helt naturlig del af elevernes tilgang til deres fag. Elever, der beskæftiger sig med omsorg og sundhed kan få værktøjer og kendskab til, hvordan de f.eks. kan inddrage natur og friluftsliv i deres arbejde. Viden omkring affald, ressourceforbrug og kemien i kosmetik og andre produkter vil desuden være relevant for en lang række af fagene inden for dette hovedområde. Mulige temaer for uddannelserne kunne være: Kemien i din hverdag eller Friluftsliv. Eksempler på cases: De ældre skal ud: Eleverne laver undersøgelser om fysisk og mentalt velvære hos ældre plejehjems beboere, når friluftsaktiviteter indgår i deres dagligdag. Grøn frisør: Eleverne bliver bekendte med hvilke kemiske stoffer der er i produkterne og hvordan disse produkter påvirker på de ansatte og kunderne, de lærer om affaldshåndtering, vand- og elforbrug. Eleverne opstiller en handleplan for, hvordan deres praktiksted eller fremtidige arbejdsplads bliver mere bæredygtig. Miljøhandeplan på institutionerne: eleverne laver en realistisk miljøhandleplan for en lille institution og miljøarbejdet indgår som en aktivitet på stedet. Det kan f.eks. være at handikappede eller syge lærer om affaldssortering. 11

12 Kontor, handel og forretningsservice Bæredygtighedsbegrebet bliver sjældent brugt inden for kontor-, handels- og forretningsserviceerhvervet. Der er dog store muligheder i at give eleverne kendskab til f.eks. bæredygtigt forbrug, brug af rengøringsmidler og andre kemikalier, affald, energi, økologi og brug af jordens ressourcer. Eleverne lærer herved, hvor meget de kan spare økonomisk ved at nedsætte omkostningerne til varme, el (herunder airconditioning, lys, computere etc.) vand og papir. Eleverne vil desuden lære at bæredygtighed kan være et varemærke eller en vare sig, og hvilken betydning bæredygtig omstilling har for resten af kloden. Mulige temaer på grundforløbet Kontor, Handel og Forretningsservice kunne f.eks. være Bæredygtigt Forbrug. Eksempler på cases Kampagne for grønnere forretninger: Eleverne laver en miljøkampagne for at få forretninger til at tage mere hensyn til miljøet ved at nedsætte vand, varme og elforbruget, genanvende affald og tænke over hvilke produkter de køber og sælger. Grønt kontor: Et grønt kontor har store energibesparelser, bedre indeklima og god signalværdi. Eleverne besøger både et kontor, der er certificeret grønt kontor og et almindeligt ikke certificeret kontor. Eleverne undersøger, hvad et grønnere kontor betyder for medarbejdertrivslen, miljøet og økonomien. Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser Brancherne inden for Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser er allerede langt fremme på den grønne bølge. Både elever og forbrugere efterspørger i stigende grad en tættere kontakt med naturen, de ønsker at vide hvor råvarerne kommer fra, at råvarerne smager af noget og de vil vide, hvordan produktionen er foregået. Mulige temaer for grundforløbet Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser kunne f.eks. være: Økologi, Bæredygtigt forbrug eller Vand. Madspild: På en skraldedag laver eleverne mad fra kasserede madvarer fra lokale dagligvare butikker. Bæredygtig kogebog: eleverne laver en kogebog, som tager højde for hvor råvarerne er produceret, årstidens grøntsager, madspild og CO 2-forbrug ved fremstilling af f.eks. kød. Skovrejsning: Eleverne deltager i skovrejsning for at sætte fokus på beskyttelse af grundvandet. 12

13 Teknologi, Byggeri og Transport Der er allerede stort pres på at de faglærte inden for teknologi, byggeri og transport har viden og praktisk erfaring med bæredygtig omstilling. De skal have kendskab til udfordringer og løsninger inden for energi, vand, ressourceforbrug, genbrug, klimaforandringer, bæredygtigt byggeri og bæredygtig transport. Der er dog også en lang række uddannelser inden for dette område, hvor den bæredygtige udvikling ikke er nået helt så langt. Der vil derfor være stor forskel på, hvor meget eleverne på de forskellige fagretninger kan gøre brug af rigtige cases, men fælles for dem alle er, at de skal kende til, hvordan de i deres branche kan møde fremtiden bæredygtigt. Temaer kan f.eks. være Grøn Innovation, Energi eller Bæredygtig byudvikling. Eksempler på cases: Bæredygtigt byggeri: Fokus på bæredygtigt byggeri giver eleverne mulighed for at besøgeenergivenligt byggeri, lære om nye grønne teknologier, lave miljø-regnskaber og arbejde med innovative grønne løsninger i byggeriet. Genbrug i tøjindustrien: Eleverne re-designer brugt tøj, hvorved tøjet får nyt liv frem for at blive kasseret. Valg af bæredygtige materialer: eleverne kan undersøge og beregne, hvor meget man sparer på elregningen ved f.eks. at anvende lysreflekterende maling. Bæredygtighed på tværs Der er uanede muligheder på bæredygtige forløb, der går på tværs af uddannelserne. De tværfaglige forløb er med til at give eleverne et sammenhold på tværs af uddannelserne og mlighederne for hvad de kan opnå bliver større, når man samler elevernes forskellige kompetencer. Eksempler på case: Planter og vand. Tandklinikassistenter dyrker planter til et mundskyldsprojekt. Planterne vandes af regnvand, som smede konstruerer opfang til. Byg en vindmølle: Smede og elektrikere bygger sammen en vindmølle, der giver strøm til skolen. Skybrudssikring: eleverne arbejder på at lave skybrudsløsninger herunder indsamle regnvand, lave dræn, tænke i permeabel belægning, beplantning og dræn. 13

14 12.0 Flaghejsning Når rapporten er evalueret og godkendt, sender Friluftsrådets sekretariat Det Grønne Flag sammen med et brev om skolens godkendelse til borgmesteren og et brev på godkedelsen til skolen. Skolen kontakter borgmesteren for at aftale dato og tid for flaghejsningen. Godkendelsen betyder, at skolen har ret til at flage med Det Grønne Flag i et år. Ud over det fysiske flag har skolen og de uddannelser på skolen, som har gennemført undervisningsforløbet, ret til at anvende Grønt Flag logoet på deres hjemmeside, pjecer m.m. 14

15 Temaer For at organisere undervisningen kan det være en fordel at vælge et fælles tema for hele skolen eller for de enkelte uddannelser på skolen. I det følgende afsnit introduceres GFGE s temaer om bæredygtighed. Det er dog ikke et krav, at skolen følger et af temaerne for at blive GFGE. 15

16 Energi Langt størstedelen af den energi, der produceres i globalt er bygget på et forbrug af fossile brændstoffer, der har konsekvenser for både klima og miljø. Herudover er energiforbrug en væsentlig udgift for de fleste virksomheder og organisationer. Det er vigtigt, at der tænkes i muligheder for at reducere forbruget samt i anvendelse af alternative energikilder som f.eks. biomasse, affald, vind og solenergi. Herudover kræver det en betydelig teknologisk udvikling af produktionsapparatet, en forbedret distribution samt bedre viden om lagring af den producerede energi. Udfordringen med at reducere vores energiforbrug er med andre ord stor, men man kan jo starte med at slukke for lyset og standbyknappen på TV et når vi går. Produktion og lagring af varme og el Energioptimering Energi Energivenligt byggeri Alternative energikilder Transport 16

17 Klimaforandringer Gennem det sidste årti har fokus på klimaforandringer bevæget sig fra at være noget, som forskerne talte om internt, til at være et emne, der bliver diskuteret ved spisebordet. Og interessen for at modvirke de store konsekvenser, som f.eks. højere temperaturer, ekstreme vejr fænomener, højere vandstande og ændrede nedbørsmønstre kan medføre, vil langsomt kunne spores både i befolkningens vaner og i producenternes indsatsområder. Indkøb udvælges med tanke på varens transport og produktion. Bilproducenterne anstrenger sig for at producere biler, der kører langt pr. liter benzin. Politikernes villighed til at bevilge midler til grøn innovation er øget, og med god grund. For konsekvenserne af klimaforandringerne kan bl.a. betyde at mennesker flere steder på kloden mister deres livsgrundlag, dyr og planter uddør, og herudover kan vi se frem til et enormt ressourceforbrug på at omlægge vores infrastruktur. Klimaforandringer Klimatilpasning Energioptimering Isolering Alternative energikilder Plantevækst Klimagasser 17

18 Bæredygtigt forbrug Motiverne for at vælge et bæredygtigt forbrug kan være mange, men ofte er det forhold som miljø, sundhed og dyrevelfærd, som gør at folk vælger at tænke bæredygtigt. Men selv om mange udtrykker ønske om at leve bæredygtigt, kan det være svært at gennemskue, hvordan man mest effektivt kan begrænse sit globale fodaftryk. Er en solmodnet tomat fra Spanien mere bæredygtig end en drivhustomat fra Holland, og skal det stramme madbudget gå til økologisk mælk, kød eller æg? Inden for byggebranchen er der en stigende tendens til at forbrugerne efterspørger FSC certificeret træ. I modebranchen ser man også en stigende tendens til at rette fokus mod bæredygtighed, og flere modehuse ønsker en synlig profil, der viser brug af færre kemikalier og mindre vand ved fremstilling af stofferne. Endvidere er mange virksomheder begyndt at fokusere på affaldssortering, reduktion af emballage og madspild. Affald Udledning af kemikalier Produktion af fødevarer Tøj og mode Bæredygtigt forbrug Minedrift Fremstilling af produkter Mærnings -ordninger 18

19 Transport Effektiv transport af personer og gods er centrale for økonomisk vækst og velstand. Siden år 2000 er antallet af biler på de danske veje steget med Ligeledes er pendlerafstanden øget. Flere rejser bort i ferien eller benytter sig af en forbedret infrastruktur, når familien i den anden ende af landet skal besøges. Og de mange ekstra kilometer, der årligt bliver kørt, kræver stadigt stigende behov for fossilt brændstof og nyanlæggelse af veje. I Danmark står transport for ca. 25 % af energiforbruget, og transporten er dybt afhængig af olie. For at reducere miljøpåvirkningen er der behov for nytænkning i forhold til vores transportformer og transportvaner. Og alternative løsninger er ikke kun en gevinst for miljøet, der er også penge af spare ved at tænke i alternativer. Teknisk udvikling Alternative energikilder Transport Partikel forurening Alternative transportmidler Globale fodaftryk 19

20 Affald I Danmark producerer vi meget affald rigtig meget endda. Private og offentlige virksomheder står for 75% af den samlede affaldsmængde, mens private står for den sidste 25%. Virksomheder har derfor en enormt ansvar for, at affaldsmængden reduceres og at en større andel af affaldet genanvendes. Affaldet stammer fra bl.a. byggesektoren, fra teknologiske produkter, mad og emballage. Alle disse produkter kræver mange ressourcer at producere og ofte er de blevet sendt fra fjerne dele af verden. I dag genanvender vi ca. 60% af affaldet, men andelen kan sagtens øges, og affaldsmængden kan nedbringes, hvis vi tænker os mere om. På den måde kan vi udnytte vores ressourcer optimalt og bevare levestandarden, uden vores fælles natur tager varigt skade. Madspild Embalage Affald Miljøfarlige stoffer Affaldssortering Naturressourcer 20

Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet

Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet STX, HTX, HHX, HF, VUC 2 Indhold indhold Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Gymnasieskole 2013 Læs mere om Grønt Flag Grøn Gymnasieskole

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne muligheder og perspektiver

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne muligheder og perspektiver Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne muligheder og perspektiver Af Lasse Søndergaard Winther konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, september 2014 Titel: Uddannelse for

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid

Skole/virksomhedsarbejde. for. en bæredygtig fremtid Skole/virksomhedsarbejde for en bæredygtig fremtid Af Eigil Larsen konsulent i Grønt Flag Grøn Skole, Friluftsrådet, august 2014 Indhold 1. Formålet... 3 2. Baggrund... 3 3. Verdens udfordringer... 3 4.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT

24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner. KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk NYT LÆRINGSKONCEPT NYT LÆRINGSKONCEPT NY EUD 2015 24 FAGPAKKER med webbøger, ipraxisforløb og mobilmissioner KOM GODT I GANG via kurser, webinars og vores online helpdesk praxisonline er elevens digitale boghylde. Herfra

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

EUD og EUX Erhvervsuddannelser. 2015 Uddannelseskatalog. Dit fag din fremtid

EUD og EUX Erhvervsuddannelser. 2015 Uddannelseskatalog. Dit fag din fremtid EUD og EUX Erhvervsuddannelser 2015 Uddannelseskatalog Dit fag din fremtid EUD Erhvervsuddannelser 2014 1 Kontakt os her CAMPUS BORNHOLM www.campusbornholm.dk EUD og EUX Erhvervsuddannelser Uddannelseschef

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM praxisonline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webbog didaktiseret kernestof med fagspor ipraxis interaktive

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk

Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk Teknisk gymnasium Lolland-Falster er en del af CELF Skab din egen fremtid 3 gode grunde

Læs mere

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning

Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning Øget miljøbevidsthed Reduceret miljøbelastning Inspiration til at arbejde med miljøledelse i skolen Inspirationskatalog Inspirationskataloget giver tips og gode ideer til arbejdet med miljøledelse. Ideerne

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Hørsh lm Lille Skole. Visionsplan 2013. Indhold. 2 Hørsholm Lille Skole. 4 Lilleskolen beder om hjælp. 5 Energioptimering

Hørsh lm Lille Skole. Visionsplan 2013. Indhold. 2 Hørsholm Lille Skole. 4 Lilleskolen beder om hjælp. 5 Energioptimering Hørsh lm Lille Skole Visionsplan 2013 Indhold 2 Hørsholm Lille Skole 4 Lilleskolen beder om hjælp 5 Energioptimering 9 Opgradering af undervisningsmiljøer 11 Visionsplaner 15 Konkrete renoveringsopgaver

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere