KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse"

Transkript

1 KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse August 1997

2 Kvindeligt Arbejderforbund Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse Udgivet af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

3 Forord Side 3 Forord Udviklingen på arbejdsmarkedet har skabt voldsomme ændringer i arbejdsopgaverne samt samarbejds- og ledelsesforholdene. Forandringerne påvirker naturligvis også vore medlemmers arbejdsvilkår - og deres livsbetingelser i det hele taget. Uddannelse er nøglen til en god tilværelse - især når der blæser nye vinde i form af globalisering, skærpet international konkurrence og ny avanceret teknologi. Det er en af de helt store udfordringer, der møder os alle, nemlig at have de rette kvalifikationer. Kvindeligt Arbejderforbund skal simpelthen kunne give et overbevisende bud på, hvordan medlemmernes kvalifikationer er uundværlige på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt at have et dybtgående kendskab til medlemmernes egen opfattelse af deres uddannelsesbehov, og hvordan de stiller sig til uddannelse og kompetenceudvikling. Det er forudsætningen for at kunne bygge bro mellem medlemmernes nuværende kvalifikationer og de fremtidige kvalifikationskrav. Hvad mener medlemmerne selv om uddannelse? Hvilke uddannelser har de rent faktisk, og hvilke holdninger har de til opkvalificering og kompetenceudvikling? De spørgsmål satte vi os for at få besvaret gennem en medlemsundersøgelse, som har inddraget ca medlemmer. Resultatet foreligger nu - og dermed tillige et opdateret grundlag for en kreativ og visionær uddannelsesstrategi, der sætter medlemmerne og deres uddannelsesbehov i centrum og forstærker KADs gennemslagskraft som uddannelsesforbund. Hensigten med medlemsundersøgelsen har været at lade "helt almindelige" erhvervsaktive medlemmer af forbundet komme til orde. Derved er der fremkommet et systematisk billede af medlemmernes opfattelse af centrale uddannelsesmæssige spørgsmål. Et solidt kendskab til deres synspunkter er ganske enkelt grundlaget for KADs uddannelsespolitik og en vigtig forudsætning for at kunne varetage medlemmernes faglige interesser bedst muligt. Det er især nødvendigt i disse år, hvor der sker store ændringer på arbejdspladserne, og hvor det udviklende arbejde desværre endnu ikke er en given ting for alle. Medlemsundersøgelsen er gennemført af analysevirksomheden Strategisk Netværk på vegne af Kvindeligt Arbejderforbund. Til at følge arbejdet har der været nedsat et udvalg med deltagelse af Solveig Ahrnkiel, Gurli Dinesen, Lone Knudsen, Aino Reffs og Ulla Sørensen. Projektarbejdet er udført af projektchef Søren Carøe samt analytikerne Steen Hager Nielsen og Eva Bille. Endvidere har projektmedarbejder Lasse Ehlers assisteret i forbindelse med rapportens lay-out. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultaterne og fortolkningen af dem. København den 12. august 1997 Lone Knudsen Uddannelsessekretær

4

5 Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Kapitel 2: Medlemsundersøgelsens formål og forløb Interviewundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen Statistisk sikkerhed og repræsentativitet Baggrundsoplysninger om svarpersonerne Kapitel 3: Medlemmernes uddannelse Uddannelsesmæssige profiler Valg af kurser og efteruddannelse Kapitel 4: Holdninger til uddannelse Effekten af uddannelse Medlemmernes behov for efteruddannelse Motivationsfaktorer Hindringer Ret og pligt til uddannelse Kapitel 5: Jobsikkerhed og ansættelsestryghed Medlemmernes jobsikkerhed Ansættelsestryghed og uddannelse Kapitel 6: Informationsteknologi - kollega eller konkurrent? Positiv holdning til IT En personale- og uddannelsespolitisk udfordring Kapitel 7: Medlemmerne og KADs uddannelsesarbejde Medlemmet, tillidsrepræsentanten og fagforeningen Den uddannelsespolitiske aktør

6

7 Sammenfatning Side 7 Sammenfatning Knap halvdelen af Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer har en grunduddannelse, som slutter med klasse. Den anden halvdel har bestået folkeskolens afgangsprøve eller realeksamen. Resten - ca. ti pct. af medlemmerne - har studentereksamen, HF, HHX, HTX e.l. Godt og vel en fjerdedel har en erhvervsfaglig uddannelse, og tre pct. af medlemmerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hvert andet medlem er bange for at blive arbejdsløs eller bekymret for fremtiden på arbejdsmarkedet. Mere end seks ud af ti medlemmer ønsker ikke at holde op med at arbejde. Og næsten halvdelen af medlemmerne er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til fremover. Lige så mange medlemmer ønsker at uddanne eller videreuddanne sig. Det er nogle af de oplysninger, som er kommet frem i forbindelse med KADs medlemsundersøgelse. Den har kortlagt medlemmernes uddannelsesmæssige bag-grund og deres holdninger til uddannelse. Andre oplysninger fremgår af tabel 1, der viser en socioøkonomisk profil af forbundets medlemmer. Over halvdelen af forbundets medlemmer er mellem 30 og 50 år gamle. En trediedel har passeret 50 års alderen, og kun 14 pct. af medlemmerne er yngre end 30 år. Langt de fleste medlemmer er gift eller har en partner. Fire ud af ti medlemmer har et eller flere hjemmeboende børn. Hovedparten af medlemmerne bor i nærheden af deres arbejdsplads. De bruger under en halv time på transport til og fra arbejde, og tre fjerdedele er i beskæftigelse. Statistiske analyser af datamaterialet viser, at markant flere ældre end unge medlemmer er deltidsansatte. Kun seks pct. af medlemmerne under 30 år har deltidsstillinger. Blandt de årige er 14 pct. deltidsansatte, mens 30 pct. af medlemmerne over 50 år arbejder på deltid. I øjeblikket er knap 14 pct. af medlemmerne ledige. Ledigheden fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem aldersgrupperne. 25 pct. af forbundets medlemmer har været berørt af arbejdsløshed i et halvt år eller mere inden for de seneste tre år. I samme tidsrum har 15 Tabel 1. Sådan ser KADs medlemmer ud Pct. Alder år år år år 32 Civilstand Ugift 12 Gift/samlevende 82 Fraskilt/separeret 7 Børn under 15 år i husstanden Ingen børn 59 1 barn 18 2 børn 17 3 eller flere børn 6 Transporttid til og fra arbejde Under ½ time 69 ½-1 time timer timer 2 Over 3 timer 1 Stilling I fuldtidsarbejde 57 I deltidsarbejde 18 Arbejdsløs/-søgende 14 På orlov 7 Andet (uoplyst) 5 Ansættelsesområde Offentlig sektor 35 Private erhverv 65 Antal beskæftigede 5 ansatte og derunder ansatte ansatte ansatte ansatte eller derover 30 Ved ikke 9 Kilde: Strategisk Netværk. Note: Procenttallene er afrundede.

8 Side 8 Kvindeligt Arbejderforbund pct. af medlemmerne være uden beskæftigelse i over et år. Syv pct. af medlemmerne er på orlov. Den mest benyttede orlovsform er uddannelsesorlov med eller uden voksenuddannelsesstøtte (VUS). Børnepasnings- og barselsorlov kommer ind på henholdsvis anden- og trediepladsen. Fire ud af ti medlemmer arbejder på virksomheder med under 50 ansatte. En trediedel af medlemmerne er ansat i den offentlige sektor og resten i private erhverv. Et fundament for uddannelsesstrategi Medlemsundersøgelsen har sat fokus på medlemmerne i uddannelsesmæssig sammenhæng: Hvilke uddannelser har de? Hvilke uddannelser ønsker de? Svarene på disse spørgsmål udgør et solidt fundament for forbundets uddannelsesstrategiske beslutninger - og kan også anvendes af de enkelte medlemmer som pejlemærker for deres individuelle overvejelser om at efteruddanne sig. Medlemmernes uddannelser og holdninger til kompetenceudvikling belyses med udgangspunkt i fem overordnede temaer, der danner grundlag for rapportens inddeling i kapitler: Medlemmernes uddannelse Holdninger til uddannelse Jobsikkerhed og ansættelsestryghed Informationsteknologi - kollega eller konkurrent? Medlemmerne og KADs uddannelsesarbejde Medlemmernes uddannelse Langt de fleste af KADs medlemmer over 50 år har gennemgået et syv eller otte årigt skoleforløb. 16 pct. af medlemmerne i denne aldersgruppe har klasse eller realeksamen og ingen har studenter- eller tilsvarende eksamen. Næsten hver femte af medlemmerne mellem år er blevet student, eller de har HF, HHX, HTX eller lignende. Der er endvidere en klar tendens til, at medlemmerne i industrien har længere grunduddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor. Industrivirksomhederne beskæftiger også en forholdsvis større andel af KADs yngre og midaldrende end ældre medlemmer.

9 Sammenfatning Side 9 Forklaringen er muligvis, at konkurrencen har tvunget mange industrivirksomheder til at modernisere produktionsapparatet og efterspørge medarbejdere med opdaterede kvalifikationer. En sådan omstilling vil typisk have bud efter de yngre årgange. De tilhører de generationer, som har folkeskolens afgangsprøve, eventuelt tillige 10. klasse og studentereksamen. Endvidere har flere yngre end ældre medlemmer en erhvervsfaglig uddannelse. Og flere medlemmer i industrisektoren har en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med medlemmerne i servicefagene. For tiden har sprogkurser, kurser på daghøjskole og EDB-kurser størst appel til medlemmerne. De efterspørger ikke udelukkende personlighedsudviklende kurser, og der er klar interesse for at opnå faglig dybde inden for såvel omsorgs- og pædagoguddannelser som tekniske fag. De yngre er mere aktive end deres midaldrende og ældre kolleger, når det drejer sig om at deltage i kurser og efteruddannelse. Forskellen skyldes ikke nødvendigvis større motivation hos de yngre medlemmer, men måske fordi de er på vej til anden beskæftigelse, der forudsætter nye kvalifikationer. Kursusaktiviteten stiger med varigheden af medlemmernes uddannelse. Desuden deltager medlemmerne i industrivirksomhederne oftere i efteruddannelse end kollegerne i servicefagene og den offentlige sektor. Endelig er kursusaktiviteten større på de virksomheder, der har et uddannelsesudvalg eller en fast plan for kurser og efteruddannelse. Holdninger til uddannelse En del medlemmer mener ikke, at de kan bruge deres nyerhvervede kvalifikationer, når de kommer tilbage på arbejdspladsen efter at have deltaget i efteruddannelse. Dels savner de relevante opgaver, dels mener en del, at de eksisterende kursus- og efteruddannelsesmuligheder ikke giver kvalifikationer, som de kan bruge i jobbet. De fleste medlemmer mener dog, at de har haft god brug af deres nye kvalifikationer. De lægger især vægt på det personlige og faglige udbytte, som efteruddannelsen har givet dem. Endvidere mener de, at de har opnået større jobtilfredsstillelse. De færreste medlemmer har fået mere i lønningsposen efter at have deltaget i efteruddannelse. Medlemmerne efterspørger kurser og uddannelse, som udvikler deres menneskelige egenskaber og faglige kvalifikationer. De vil gerne opruste deres læse-, skrive- og regnekundskaber, og de har også kig på kvalifikationer, for eksempel EDB og sprog, der kan medvirke til at sikre dem fremtidig beskæftigelse. Hvad motiverer medlemmerne til at efteruddanne sig? Det gør udsigten til personlig og faglig udvikling, mulighederne for at yde en bedre indsats samt større jobtilfredsstillelse. Det spiller også en stor rolle, at opkvalificering er én af flere forudsætninger for at fastholde jobbet. Det er typisk medlemmerne under 50 år, der anspores til at efteruddanne sig ved tanken om udvidede arbejdsområder, mere spændende og krævende opgaver, faglig og personlig udvikling, større jobtilfredsstillelse, øget indflydelse på eget arbejde samt bedre kvalitet i arbejdsudførelsen.

10 Side 10 Kvindeligt Arbejderforbund Hvert femte medlem har oplevet hindringer for at kunne deltage i efteruddannelse. De største barrierer er manglende information om uddannelsesmulighederne, løntab samt en snæver opfattelse hos ledelsen af, hvilke kurser der er relevante. De yngre medlemmer skal slås mere for at komme på kurser end deres midaldrende og ældre kolleger. Det er tilsyneladende lidt lettere for offentligt end privatansatte medlemmer af KAD at deltage i efteruddannelse. Over halvdelen af medlemmerne tager selv initiativ til at blive efteruddannet. Godt og vel en trediedel mener, at ledelsen på arbejdspladsen bør være mere aktiv og tilbyde efteruddannelse i større omfang end nu. En femtedel af medlemmerne har brugt deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse. Mere end otte af ti medlemmer mener, at der bør være overenskomstmæssig ret og pligt til efteruddannelse med fuld løn. Jobsikkerhed og ansættelsestryghed Rationaliseringer, udflytning af arbejdspladser til udlandet, udliciteringer o.l. har stærk indflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår. Opdaterede og efterspurgte kvalifikationer er en nærliggende måde at møde udfordringerne på. Den overvejende del af medlemmerne mener, at deres job vil ændre sig. Men op imod halvdelen tror ikke, at deres arbejdsopgaver vil blive overtaget af for eksempel informationsteknologi, personer med flere kvalifikationer og ledige med løntilskud. Halvdelen af medlemmerne ser muligheder i at få nye opgaver - muligvis ved, at de overtager andres arbejdsopgaver. Kun få medlemmer mener, at deres job forsvinder, eller at deres virksomhed flytter arbejdspladser til udlandet inden for de næste tre år. Holdningen er den samme hos medlemmerne uanset alder og branche. Der er tilsyneladende en tendens til, at medlemmer med længerevarende uddannelse føler sig mere trygge ved fremtiden på arbejdsmarkedet. Se figur 1 på næste side. 45 pct. af medlemmerne er generelt noget bekymret over udviklingen. De er helt eller delvis enige i udsagnet: Jeg er bekymret for min fremtid på arbejdsmarkedet. Som figur 1 viser, er medlemmer med erhvervsuddannelse imidlertid mindre bekymret end deres kolleger med grunduddannelse. Tilsvarende ser medlemmer med erhvervsuddannelse med større fortrøstning på deres muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Se figur 2 på næste side. De frygter i mindre udstrækning arbejdsløshed, eller at deres kvalifikationer ikke slår til.

11 Sammenfatning Side 11 Det klare budskab er, at henved halvdelen af KADs medlemmer er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked, og at de godt kan tænke sig enten en uddannelse eller at blive videreuddannet. Der er tydelig interesse hos medlemmerne i de yngre aldersgrupper, som KAD skal bygge på i fremtiden, for at uddanne og videreuddanne sig. Også medlemmerne mellem år udviser betydelig interesse for at blive opkvalificeret. Derimod er medlemmerne over 50 år ikke særlig interesseret i at deltage i efteruddannelse. 53 pct. af forbundets medlemmer arbejder på virksomheder, der har nedsat samarbejdsudvalg. Hele 29 pct. af medlemmerne er ikke klar over, om de har et samarbejdsudvalg. Der er i det store hele tilfredshed med samarbejdsudvalgets indsats. Når talen falder på personaleudvikling og efteruddannelse, mener fire ud af ti medlemmer dog, at ledelsen kun i ringe grad eller meget ringe grad: Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Figur 1: Jeg er bekymret for min fremtid på arbejdsmarkedet % 16% Helt enig 30% 34% Helt uenig Medlemmer med grunduddannelse Medlemmer med erhvervsuddannelse Kilde: Strategisk Netværk. Note: Grunduddannelse omfatter klasse, realeksamen, studentereksamen/hf-enkeltfag m.v. Erhvervsuddannelse omfatter EFG-basisår, EGU, FUU, lærlingeuddannelse m.v. Figur 2: Medlemmer med erhvervsfaglig uddannelse har mere positive forventninger til fremtiden på arbejdsmarkedet Pct. andel helt uenig svar % 28% Jeg er bange for at blive arbejdsløs 32% 24% Jeg er bange for, at mine kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked Medlemmer med grunduddannelse Medlemmer med erhvervsuddannelse Kilde:Strategisk Netværk. Note:Grunduddannelse omfatter klasse, realeksamen, studentereksamen/hf-enkeltfag m.v. Erhvervsuddannelse omfatter EFG-basisår, EGU, FUU, lærlingeuddannelse m.v. Prioriterer medarbejdernes ønsker om efteruddannelse lige så højt som virksomhedens Prioriterer uddannelses- og personaleplanlægning højt

12 Side 12 Kvindeligt Arbejderforbund Informationsteknologi - kollega eller konkurrent? KADs medlemmer er positive over for anvendelsen af informationsteknologi/edb (IT) på arbejdet. En fjerdedel af medlemmer bruger rent faktisk IT i forbindelse med deres arbejde. En trediedel af medlemmerne har computer/pc er hjemme. Den anvendes af hele familien - og ikke kun til spil, men også til tekstbehandling, budgetlægning og bankforretninger. Det er dog fortsat op imod en trediedel af medlemmerne, der ikke ved, hvad de skal mene om IT. Det er endvidere de yngre og midaldrende medlemmer, som er mest positive over for anvendelsen af IT. Endelig er det påfaldende, at medlemmerne i industrien bruger IT i betydelig større omfang end deres kolleger i serviceerhvervene. Hvis man er vant til en PC er hjemmefra, har det en positiv virkning på holdningen til at anvende IT på arbejdspladsen. Medlemmer uden egen PC er er ikke nødvendigvis modstandere af IT, men de er usikre over for teknologien. Hvis de får lejlighed til at stifte bekendtskab med IT og selv afprøve en PC er, vil de formentlig blive mere afklaret i positiv retning. De yngre og midaldrende medlemmer er mere overbeviste om, at IT vil ændre deres hverdag end medlemmerne over 50 år. Samme opfattelse har medlemmerne i industrien, hvorimod kun få medlemmer i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor, mener, at IT vil ændre deres job. Langt størsteparten af KADs medlemmer har sandsynligvis en psykologisk parathed over for IT. Men der er behov for en gennemgribende og systematisk pædagogisk indsats for at slippe motivationen fri. Forbundet har taget fat, blandt andet gennem Kvintech. Medlemmerne mener ikke, at der er blevet mindre brug for deres nuværende kvalifikationer som følge af IT. De føler heller ikke et påtrængende behov på grund af IT for at uddanne sig yderligere. Samtidig er en stor gruppe på en trediedel af medlemmerne dog usikre over for den teknologiske udvikling, og hvilke langsigtede konsekvenser den vil have for dem personligt. Sammenfattende opfatter KADs medlemmer IT som et hjælperedskab - og ikke en jobrøver. Medlemmerne og KADs uddannelsesarbejde 70 pct. af medlemmerne har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. 21 pct. har ikke en tillidsrepræsentant. Ca. 10 pct. ved ikke, om de har en tillidsrepræsentant. For KAD som helhed svarer det til, at hele medlemmer ikke ved, om de har en tillidsrepræsentant. Lønforhold og arbejdsmiljø er de helt store emner, når samtalepartneren er tillidsrepræsentanten. Behovet for at tale med tillidsrepræsentanten øges tilsyneladende, desto længere tid medlemmerne er på arbejdsmarkedet. Årsagen kan være usikkerhed over for virkningen af decentral løndannelse, stigende præstationskrav o.l. Afdelingerne spiller især en rolle for medlemmerne, når sagen drejer sig om A-kassen eller i forbindelse med uddannelses- og lønspørgsmål.

13 Sammenfatning Side 13 Uddannelsesspørgsmål har en mere fremtrædende placering, når medlemmerne taler med afdelingerne. 25 pct. af de medlemmer, der har udtrykt behov for kurser og efteruddannelse, har også talt med den lokale afdeling inden for det seneste år. 43 pct. af medlemmerne er blevet informeret om kursus- og efteruddannelsesmuligheder i samme tidsrum. Medlemmernes vigtigste kilde til information om uddannelsesspørgsmål er ledelsen på arbejdspladsen. Andre vigtige informationskilder er afdelingen og tillidsrepræsentanten i nævnte rækkefølge. 17 pct. af medlemmerne har kendskab til forbundets pjecer om uddannelse. 8 pct. af medlemmerne kender uddannelseskonsulenten i amtet. Dette kendskab stammer hovedsagelig fra informationsmøder. Medlemmerne har generelt begrænset viden om uddannelsesarbejdet, uanset om initiativtageren er forbundet, uddannelseskonsulenten, afdelingen eller tillidsrepræsentanten. På den anden side er der tilsyneladende en tendens til, at medlemmernes tilfredshed med uddannelsesarbejdet øges, jo tættere berøring de får med det.

14

15 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 15 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Medlemsundersøgelsen har kortlagt kvalifikationerne hos medlemmerne af KAD. Endvidere har medlemmerne tilkendegivet deres holdninger til uddannelse - og ikke mindst, hvad der motiverer dem til at efteruddanne sig, og hvad der lægger hindringer i vejen for dem. Se tekstboks. Medlemsundersøgelsens hovedbudskaber Yngre medlemmer har længerevarende grunduddannelse, og de er mere aktive med hensyn til efteruddannelse end deres midaldrende og ældre kolleger. Flere yngre end ældre medlemmer har en erhvervsfaglig uddannelse. Flere medlemmer i industrivirksomhederne end i serviceerhvervene har en erhvervsfaglig uddannelse. Medlemmerne lægger først og fremmest vægt på det personlige og faglige udbytte af efteruddannelse. Mange medlemmer har behov for at opkvalificere grundlæggende, almene kundskaber. De har også opmærksomheden rettet mod kvalifikationer, der har betydning for deres fremtidige beskæftigelse. Arbejdsgiverne motiverer ikke medlemmerne til at efteruddanne sig ved at forlange det. De største hindringer for efteruddannelse er manglende information om uddannelsesmulighederne, løntab og en snæver opfattelse hos ledelsen af, hvad relevant uddannelse er. Mange medlemmer ved ikke, om der er et samarbejdsudvalg eller et uddannelsesudvalg på deres arbejdsplads. De ved heller ikke, om der findes en fast plan med kurser og efteruddannelse. Over halvdelen af medlemmerne tager selv initiativ til at blive efteruddannet. Mere end en trediedel mener, at ledelsen bør være mere aktiv med hensyn til at tilbyde kurser. Et overvældende flertal - otte af ti medlemmer - er tilhænger af overenskomstmæssig ret og pligt til efteruddannelse med fuld løn. Kun få medlemmer mener, at deres job forsvinder, eller at deres virksomhed flytter arbejdspladser til udlandet. Jo mere uddannelse medlemmerne har, desto sikrere føler de sig i jobbet. Halvdelen af KADs medlemmer er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. De kan godt tænke sig en uddannelse eller at blive videreuddannet. Medlemmerne har en positiv holdning til IT. En del medlemmer har også behov for at få pædagogisk og overskuelig information om teknologiens muligheder. Medlemmernes vigtigste kilde til information om efteruddannelsesmulighederne er ledelsen på arbejdspladsen, afdelingen og tillidsrepræsentanten i nævnte rækkefølge. Medlemmerne har kun et begrænset kendskab til uddannelseskonsulenterne i amterne og forbundets rolle som uddannelsespolitisk aktør. Udgangspunktet for undersøgelsen er medlemmernes formelle kvalifikationer, som er tilegnet i et systematisk uddannelsesforløb, samt deres færdigheder og kompetencer, der er udviklet i forbindelse med arbejdet. Sidstnævnte tilfælde omfatter både faglige kvalifikationer og personlige egenskaber, for eksempel evne til at samarbejde og kommunikere.

16 Side 16 Kvindeligt Arbejderforbund Medlemmernes holdninger til uddannelse er belyst ved at sætte dem i relation til deres jobsituation, deres opfattelse af jobsikkerhed og ansættelsestryghed, deres syn på informationsteknologi samt endelig deres kommunikation med tillidsrepræsentanten, fagforeningen, uddannelseskonsulenten og forbundet om uddannelsesspørgsmål. Den kvantitative del af medlemsundersøgelsen - spørgeskemaundersøgelsen - resulterede i en svarprocent på 57. Resultaterne er statistisk robuste og må anses for at være såvel pålidelige som gyldige. De tegner med andre ord et dækkende billede af medlemmernes opfattelse af undersøgelsens temaer. Konklusionerne sammenfattes under tre overskrifter: På vej mod nye kvalifikationer Kompetenceudvikling og beskæftigelse Uddannelsesarbejde og uddannelsespolitik Disse konklusioner udfoldes i det følgende. (1) På vej mod nye kvalifikationer KADs medlemmer er tydeligvis opmærksomme på behovet for at tilegne sig nye kvalifikationer. Det er ikke overraskende, at de yngre aldersgrupper har en længerevarende grunduddannelse end deres midaldrende og ældre kolleger. Det er blandt andet et resultat af den udvidede undervisningspligt. En stigende andel af KADs medlemmer får tillige enten 10. klasse, studentereksamen e.l. Opkvalificeringen vil sandsynligvis resultere i, at en ikke ubetydelig del af medlemmerne vil være på mere eller mindre kortvarige besøg i KAD. De påvirkes som andre til konstant at videre- og efteruddanne sig og vil om muligt zappe videre til anden beskæftigelse, der ikke nødvendigvis er omfattet af en overenskomst med KAD. Det er åbenbart også en strømning, der i en vis udstrækning præger medlemmerne i aldersgruppen år. Kun medlemmerne over 50 år må forventes at have en mere stationær holdning. I forhold til servicefagene, herunder den offentlige sektor, beskæftiger industrivirksomhederne forholdsvis flere af KADs medlemmer i de yngre aldersgrupper. Det er de medlemmer, som har de længste grunduddannelser. Den skæve fordeling skyldes måske, at industrien har været nødt til at omstille sig hurtigere for at kunne overleve i konkurrencen. I den proces har industrivirksomhederne efterspurgt medarbejdere med en bred vifte af ajourførte faglige kvalifikationer. Holder denne tolkning stik, vil en stigende andel af KADs medlemmer allerede i kraft af omlægningerne på deres arbejdsplads have stærke incitamenter til at efteruddanne sig. Disse medlemmer har i praksis erkendt, at kvalifikationer er omdrejningspunktet for omstilling og forudsætningen for vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis medlemmerne - og ikke

17 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 17 virksomhederne alene - skal bestemme udviklingen, må de nødvendigvis interessere sig for tilbagevendende uddannelse. Denne erkendelse er mest udbredt hos medlemmerne i industrivirksomhederne. Den må forventes at sprede sig til KADs medlemmer i servicefagene og den offentlige sektor, efterhånden som omstillingen tager fart i form af etablering af nye servicekoncerner, udlicitering af opgaver m.v. Det er en skrøne, at medlemmerne stort set udelukkende efterspørger de såkaldt bløde og personlighedsudviklende fag. Forbundets medlemmer har lige så sammensatte behov som den øvrige befolkning. Det samme gælder deres syn på uddannelse. Deres efterspørgsel på uddannelse er en kombination af personlige aspirationer og erkendelse af egne nuværende kompetencer i forhold til kvalifikationskravene på arbejdspladsen. Medlemmerne har blik for helt grundlæggende, almene færdigheder såvel som kundskaber, der kan sikre dem en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet fremover, for eksempel sprog, EDB og teknik. Længere er den historie ikke! Medlemmerne betragter ganske givet opkvalificering som en central forudsætning for at kunne fastholde et job, men ikke nødvendigvis deres nuværende arbejde. Der er næppe tvivl om, at mange medlemmer er i stand til at distancere sig fra deres arbejde og se sig selv i en større erhvervsmæssig sammenhæng, hvor mulighederne for job blandt andet afhænger af relevante kvalifikationer. Dermed vil de være i stand til at skabe sig et større råderum på arbejdsmarkedet, fordi en opdateret uddannelse giver dem større fleksibilitet. Derfor giver det mening, at krav fra ledelsen om efteruddannelse ikke motiverer medlemmerne. På den anden side mener de nok, at ledelsen bør være mere initiativrig med hensyn til at tilbyde kurser og efteruddannelse. (2) Kompetenceudvikling og beskæftigelse Rationaliseringer, udflytning af arbejdspladser, øget konkurrence fra østeuropæiske og sydøstasiatiske billiglande samt omlægninger i den offentlige sektor påvirker arbejdsvilkårene for såvel KAD som forbundets enkelte medlemmer. Omskoling og efteruddannelse skaber måske ikke i sig selv nye arbejdspladser. Men kompetenceudvikling bidrager til at øge manøvremulighederne og håndtere nye udfordringer. Medlemsundersøgelsen har tydeliggjort, at medlemmerne både er bange for at blive arbejdsløs, og at de færreste ønsker at holde op med at arbejde. Derfor er det naturligvis nødvendigt, at de får et redskab til at sikre den ønskede forbliven på arbejdsmarkedet. Her byder uddannelse og efteruddannelse sig til som et nærliggende middel. Det kan undre, at medlemmerne i den grad afviser, at der er nærliggende fare for at miste arbejdet som følge af for eksempel skærpet internationale konkurrence. Der er tilsyneladende behov for, at forbundet på alle organisatoriske niveauer medvirker til at afklare, hvorvidt faren er reel, og hvilke muligheder medlemmerne i givet fald har for at afbøde den. Det vil kunne ske ved at udvide dialogen med arbejdsgiverne om deres overvejelser vedrørende de pågældende virksomheders fremtidige udvikling.

18 Side 18 Kvindeligt Arbejderforbund Interessen for uddannelse skal på en eller anden måde udfolde sig på arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt, at medlemmernes repræsentanter i samarbejdsudvalgene og eventuelle andre samarbejdsfora er i stand til at forhandle sig frem til gode rammer for realiseringen af deres kollegers ambitioner om at efteruddanne sig. Det springer i øjnene, at mange medlemmer ikke ved, om de har et samarbejdsudvalg på deres arbejdsplads! Der er derfor god grund til at overveje, hvordan KAD kan medvirke til at sprede kendskabet til samarbejdsudvalgene. En farbar vej kunne være at få tilslutning fra såvel ledelse som medarbejdere til en personalepolitik, der gør det muligt at skabe forbindelse mellem: På den ene side virksomhedernes overordnede strategier og På den anden side uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder, herunder KADs medlemmer En sådan sammenhæng mellem virksomhedsstrategier og individuelle uddannelsesplaner øger sandsynligheden for, at de forretningsmæssige mål opfyldes, fordi medarbejderne vil have de nødvendige kvalifikationer til at udføre arbejdet. (3) Uddannelsesarbejde og uddannelsespolitik Overordnet set har medlemmerne kun et begrænset kendskab til KADs uddannelsesarbejde, uanset om det iværksættes og udføres lokalt eller centralt. Tilsvarende er det formentlig et fåtal medlemmer, som har mere end en fornemmelse for forbundets uddannelsespolitiske holdninger. Sådan skal det måske også være. Denne holdning er imidlertid kun bæredygtig, såfremt medlemmerne betragter deres fagforening som en forsikring og ikke som en aktiv samarbejdspartner, der kan bidrage til at øge deres ressourcer, for eksempel i form af relevante kvalifikationer. En væsentlig forudsætning for at kunne fungere som et uddannelsesforbund, der er i stand til at præge udviklingen på arbejdspladserne, er jo netop en meget tæt kommunikation mellem medlemmer, tillidsrepræsentanter, lokale afdelinger og forbundet. Ledelsen på arbejdspladsen, tillidsrepræsentanten og afdelingen er i nævnte rækkefølge de vigtigste informationskilder for medlemmerne, når de efterspørger oplysninger om uddannelsesmulighederne. Der er øjensynligt et behov for at profilere uddannelseskonsulenterne i amterne yderligere. De har specialkompetence og en fremtid for sig som aktivt opsøgende rådgivere og vejledere for medlemmerne. Denne rolle må ses i det perspektiv, at uddannelsesspørgsmål får endnu stærkere placering i det faglige arbejde. Udmøntningen på arbejdspladserne af centralt aftalte overenskomster øger behovet for tillidsrepræsentanter og uddannelseskonsulenter med dyb indsigt i alle facetter af kompetenceudvikling, arbejdsmarkedsuddannelser og andre uddannelsesformer. Forbundets uddannelsessekretariat beskæftiger sig både med de praktiske rammer for og indholdet i konkrete uddannelsesaktiviteter. Sekretariatet spiller tillige en central rolle som uddannelsespolitisk aktør og medvirker dermed i den politikskabende proces sammen med andre parter på

19 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 19 arbejdsmarkedet og offentlige myndigheder m.fl. Alt tyder på, at denne rolle vil udvikle sig i de kommende år. Der er næppe noget valg i betragtning af den placering, som uddannelse har fået på såvel den politiske som faglige dagsorden. Medlemmerne forventer sandsynligvis, at KAD skal spille en fremtrædende rolle i samfundets overordnede politiske beslutningsprocesser, og at forbundet har indflydelse på landets uddannelsespolitiske tænkning. Denne indflydelse er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne varetage medlemmernes uddannelsesmæssige interesser optimalt. Dermed kan den meget anvendte karakteristik af medarbejderne som virksomhedernes vigtigste eller strategiske ressource få et reelt indhold. En sådan personale- og uddannelsespolitik vil selvsagt være til gavn for KADs medlemmer.

20

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn

Læs mere

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Uddannelse og udvikling Oplæg til uddannelsesstrategi Januar 1998 UDDANNELSE OG UDVIKLING Redigeret af Eva Bille, Ann-Britt Olsson, Kjell Rodin Forord Forord Kvindeligt Arbejderforbunds

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred

Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior

Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior Evaluering af Kompetenceudviklingsprojekt og Rotationsprojekt i Senior December 2013 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Baggrund for evalueringen... 5 3. Fremgangsmåde for evalueringen... 6 4. Kompetenceudviklingsprojektets

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Kære spørgeskemaudfylder Dette skema indeholder en række spørgsmål om den efter- og videreuddannelse, som du har deltaget i gennem kalenderåret 1996. Med efter-

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet Redigeret af Søren Carøe Mobilitet i

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

FOA Horsens Når du er medlem af FOA... FOA Horsens F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s. 6 at hjælpe og

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere