KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Medlemmernes meninger om uddannelse"

Transkript

1 KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse August 1997

2 Kvindeligt Arbejderforbund Medlemmernes meninger om uddannelse En medlemsundersøgelse Udgivet af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

3 Forord Side 3 Forord Udviklingen på arbejdsmarkedet har skabt voldsomme ændringer i arbejdsopgaverne samt samarbejds- og ledelsesforholdene. Forandringerne påvirker naturligvis også vore medlemmers arbejdsvilkår - og deres livsbetingelser i det hele taget. Uddannelse er nøglen til en god tilværelse - især når der blæser nye vinde i form af globalisering, skærpet international konkurrence og ny avanceret teknologi. Det er en af de helt store udfordringer, der møder os alle, nemlig at have de rette kvalifikationer. Kvindeligt Arbejderforbund skal simpelthen kunne give et overbevisende bud på, hvordan medlemmernes kvalifikationer er uundværlige på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt at have et dybtgående kendskab til medlemmernes egen opfattelse af deres uddannelsesbehov, og hvordan de stiller sig til uddannelse og kompetenceudvikling. Det er forudsætningen for at kunne bygge bro mellem medlemmernes nuværende kvalifikationer og de fremtidige kvalifikationskrav. Hvad mener medlemmerne selv om uddannelse? Hvilke uddannelser har de rent faktisk, og hvilke holdninger har de til opkvalificering og kompetenceudvikling? De spørgsmål satte vi os for at få besvaret gennem en medlemsundersøgelse, som har inddraget ca medlemmer. Resultatet foreligger nu - og dermed tillige et opdateret grundlag for en kreativ og visionær uddannelsesstrategi, der sætter medlemmerne og deres uddannelsesbehov i centrum og forstærker KADs gennemslagskraft som uddannelsesforbund. Hensigten med medlemsundersøgelsen har været at lade "helt almindelige" erhvervsaktive medlemmer af forbundet komme til orde. Derved er der fremkommet et systematisk billede af medlemmernes opfattelse af centrale uddannelsesmæssige spørgsmål. Et solidt kendskab til deres synspunkter er ganske enkelt grundlaget for KADs uddannelsespolitik og en vigtig forudsætning for at kunne varetage medlemmernes faglige interesser bedst muligt. Det er især nødvendigt i disse år, hvor der sker store ændringer på arbejdspladserne, og hvor det udviklende arbejde desværre endnu ikke er en given ting for alle. Medlemsundersøgelsen er gennemført af analysevirksomheden Strategisk Netværk på vegne af Kvindeligt Arbejderforbund. Til at følge arbejdet har der været nedsat et udvalg med deltagelse af Solveig Ahrnkiel, Gurli Dinesen, Lone Knudsen, Aino Reffs og Ulla Sørensen. Projektarbejdet er udført af projektchef Søren Carøe samt analytikerne Steen Hager Nielsen og Eva Bille. Endvidere har projektmedarbejder Lasse Ehlers assisteret i forbindelse med rapportens lay-out. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultaterne og fortolkningen af dem. København den 12. august 1997 Lone Knudsen Uddannelsessekretær

4

5 Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Kapitel 2: Medlemsundersøgelsens formål og forløb Interviewundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen Statistisk sikkerhed og repræsentativitet Baggrundsoplysninger om svarpersonerne Kapitel 3: Medlemmernes uddannelse Uddannelsesmæssige profiler Valg af kurser og efteruddannelse Kapitel 4: Holdninger til uddannelse Effekten af uddannelse Medlemmernes behov for efteruddannelse Motivationsfaktorer Hindringer Ret og pligt til uddannelse Kapitel 5: Jobsikkerhed og ansættelsestryghed Medlemmernes jobsikkerhed Ansættelsestryghed og uddannelse Kapitel 6: Informationsteknologi - kollega eller konkurrent? Positiv holdning til IT En personale- og uddannelsespolitisk udfordring Kapitel 7: Medlemmerne og KADs uddannelsesarbejde Medlemmet, tillidsrepræsentanten og fagforeningen Den uddannelsespolitiske aktør

6

7 Sammenfatning Side 7 Sammenfatning Knap halvdelen af Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer har en grunduddannelse, som slutter med klasse. Den anden halvdel har bestået folkeskolens afgangsprøve eller realeksamen. Resten - ca. ti pct. af medlemmerne - har studentereksamen, HF, HHX, HTX e.l. Godt og vel en fjerdedel har en erhvervsfaglig uddannelse, og tre pct. af medlemmerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hvert andet medlem er bange for at blive arbejdsløs eller bekymret for fremtiden på arbejdsmarkedet. Mere end seks ud af ti medlemmer ønsker ikke at holde op med at arbejde. Og næsten halvdelen af medlemmerne er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til fremover. Lige så mange medlemmer ønsker at uddanne eller videreuddanne sig. Det er nogle af de oplysninger, som er kommet frem i forbindelse med KADs medlemsundersøgelse. Den har kortlagt medlemmernes uddannelsesmæssige bag-grund og deres holdninger til uddannelse. Andre oplysninger fremgår af tabel 1, der viser en socioøkonomisk profil af forbundets medlemmer. Over halvdelen af forbundets medlemmer er mellem 30 og 50 år gamle. En trediedel har passeret 50 års alderen, og kun 14 pct. af medlemmerne er yngre end 30 år. Langt de fleste medlemmer er gift eller har en partner. Fire ud af ti medlemmer har et eller flere hjemmeboende børn. Hovedparten af medlemmerne bor i nærheden af deres arbejdsplads. De bruger under en halv time på transport til og fra arbejde, og tre fjerdedele er i beskæftigelse. Statistiske analyser af datamaterialet viser, at markant flere ældre end unge medlemmer er deltidsansatte. Kun seks pct. af medlemmerne under 30 år har deltidsstillinger. Blandt de årige er 14 pct. deltidsansatte, mens 30 pct. af medlemmerne over 50 år arbejder på deltid. I øjeblikket er knap 14 pct. af medlemmerne ledige. Ledigheden fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem aldersgrupperne. 25 pct. af forbundets medlemmer har været berørt af arbejdsløshed i et halvt år eller mere inden for de seneste tre år. I samme tidsrum har 15 Tabel 1. Sådan ser KADs medlemmer ud Pct. Alder år år år år 32 Civilstand Ugift 12 Gift/samlevende 82 Fraskilt/separeret 7 Børn under 15 år i husstanden Ingen børn 59 1 barn 18 2 børn 17 3 eller flere børn 6 Transporttid til og fra arbejde Under ½ time 69 ½-1 time timer timer 2 Over 3 timer 1 Stilling I fuldtidsarbejde 57 I deltidsarbejde 18 Arbejdsløs/-søgende 14 På orlov 7 Andet (uoplyst) 5 Ansættelsesområde Offentlig sektor 35 Private erhverv 65 Antal beskæftigede 5 ansatte og derunder ansatte ansatte ansatte ansatte eller derover 30 Ved ikke 9 Kilde: Strategisk Netværk. Note: Procenttallene er afrundede.

8 Side 8 Kvindeligt Arbejderforbund pct. af medlemmerne være uden beskæftigelse i over et år. Syv pct. af medlemmerne er på orlov. Den mest benyttede orlovsform er uddannelsesorlov med eller uden voksenuddannelsesstøtte (VUS). Børnepasnings- og barselsorlov kommer ind på henholdsvis anden- og trediepladsen. Fire ud af ti medlemmer arbejder på virksomheder med under 50 ansatte. En trediedel af medlemmerne er ansat i den offentlige sektor og resten i private erhverv. Et fundament for uddannelsesstrategi Medlemsundersøgelsen har sat fokus på medlemmerne i uddannelsesmæssig sammenhæng: Hvilke uddannelser har de? Hvilke uddannelser ønsker de? Svarene på disse spørgsmål udgør et solidt fundament for forbundets uddannelsesstrategiske beslutninger - og kan også anvendes af de enkelte medlemmer som pejlemærker for deres individuelle overvejelser om at efteruddanne sig. Medlemmernes uddannelser og holdninger til kompetenceudvikling belyses med udgangspunkt i fem overordnede temaer, der danner grundlag for rapportens inddeling i kapitler: Medlemmernes uddannelse Holdninger til uddannelse Jobsikkerhed og ansættelsestryghed Informationsteknologi - kollega eller konkurrent? Medlemmerne og KADs uddannelsesarbejde Medlemmernes uddannelse Langt de fleste af KADs medlemmer over 50 år har gennemgået et syv eller otte årigt skoleforløb. 16 pct. af medlemmerne i denne aldersgruppe har klasse eller realeksamen og ingen har studenter- eller tilsvarende eksamen. Næsten hver femte af medlemmerne mellem år er blevet student, eller de har HF, HHX, HTX eller lignende. Der er endvidere en klar tendens til, at medlemmerne i industrien har længere grunduddannelse end deres kolleger i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor. Industrivirksomhederne beskæftiger også en forholdsvis større andel af KADs yngre og midaldrende end ældre medlemmer.

9 Sammenfatning Side 9 Forklaringen er muligvis, at konkurrencen har tvunget mange industrivirksomheder til at modernisere produktionsapparatet og efterspørge medarbejdere med opdaterede kvalifikationer. En sådan omstilling vil typisk have bud efter de yngre årgange. De tilhører de generationer, som har folkeskolens afgangsprøve, eventuelt tillige 10. klasse og studentereksamen. Endvidere har flere yngre end ældre medlemmer en erhvervsfaglig uddannelse. Og flere medlemmer i industrisektoren har en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med medlemmerne i servicefagene. For tiden har sprogkurser, kurser på daghøjskole og EDB-kurser størst appel til medlemmerne. De efterspørger ikke udelukkende personlighedsudviklende kurser, og der er klar interesse for at opnå faglig dybde inden for såvel omsorgs- og pædagoguddannelser som tekniske fag. De yngre er mere aktive end deres midaldrende og ældre kolleger, når det drejer sig om at deltage i kurser og efteruddannelse. Forskellen skyldes ikke nødvendigvis større motivation hos de yngre medlemmer, men måske fordi de er på vej til anden beskæftigelse, der forudsætter nye kvalifikationer. Kursusaktiviteten stiger med varigheden af medlemmernes uddannelse. Desuden deltager medlemmerne i industrivirksomhederne oftere i efteruddannelse end kollegerne i servicefagene og den offentlige sektor. Endelig er kursusaktiviteten større på de virksomheder, der har et uddannelsesudvalg eller en fast plan for kurser og efteruddannelse. Holdninger til uddannelse En del medlemmer mener ikke, at de kan bruge deres nyerhvervede kvalifikationer, når de kommer tilbage på arbejdspladsen efter at have deltaget i efteruddannelse. Dels savner de relevante opgaver, dels mener en del, at de eksisterende kursus- og efteruddannelsesmuligheder ikke giver kvalifikationer, som de kan bruge i jobbet. De fleste medlemmer mener dog, at de har haft god brug af deres nye kvalifikationer. De lægger især vægt på det personlige og faglige udbytte, som efteruddannelsen har givet dem. Endvidere mener de, at de har opnået større jobtilfredsstillelse. De færreste medlemmer har fået mere i lønningsposen efter at have deltaget i efteruddannelse. Medlemmerne efterspørger kurser og uddannelse, som udvikler deres menneskelige egenskaber og faglige kvalifikationer. De vil gerne opruste deres læse-, skrive- og regnekundskaber, og de har også kig på kvalifikationer, for eksempel EDB og sprog, der kan medvirke til at sikre dem fremtidig beskæftigelse. Hvad motiverer medlemmerne til at efteruddanne sig? Det gør udsigten til personlig og faglig udvikling, mulighederne for at yde en bedre indsats samt større jobtilfredsstillelse. Det spiller også en stor rolle, at opkvalificering er én af flere forudsætninger for at fastholde jobbet. Det er typisk medlemmerne under 50 år, der anspores til at efteruddanne sig ved tanken om udvidede arbejdsområder, mere spændende og krævende opgaver, faglig og personlig udvikling, større jobtilfredsstillelse, øget indflydelse på eget arbejde samt bedre kvalitet i arbejdsudførelsen.

10 Side 10 Kvindeligt Arbejderforbund Hvert femte medlem har oplevet hindringer for at kunne deltage i efteruddannelse. De største barrierer er manglende information om uddannelsesmulighederne, løntab samt en snæver opfattelse hos ledelsen af, hvilke kurser der er relevante. De yngre medlemmer skal slås mere for at komme på kurser end deres midaldrende og ældre kolleger. Det er tilsyneladende lidt lettere for offentligt end privatansatte medlemmer af KAD at deltage i efteruddannelse. Over halvdelen af medlemmerne tager selv initiativ til at blive efteruddannet. Godt og vel en trediedel mener, at ledelsen på arbejdspladsen bør være mere aktiv og tilbyde efteruddannelse i større omfang end nu. En femtedel af medlemmerne har brugt deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse. Mere end otte af ti medlemmer mener, at der bør være overenskomstmæssig ret og pligt til efteruddannelse med fuld løn. Jobsikkerhed og ansættelsestryghed Rationaliseringer, udflytning af arbejdspladser til udlandet, udliciteringer o.l. har stærk indflydelse på medlemmernes arbejdsvilkår. Opdaterede og efterspurgte kvalifikationer er en nærliggende måde at møde udfordringerne på. Den overvejende del af medlemmerne mener, at deres job vil ændre sig. Men op imod halvdelen tror ikke, at deres arbejdsopgaver vil blive overtaget af for eksempel informationsteknologi, personer med flere kvalifikationer og ledige med løntilskud. Halvdelen af medlemmerne ser muligheder i at få nye opgaver - muligvis ved, at de overtager andres arbejdsopgaver. Kun få medlemmer mener, at deres job forsvinder, eller at deres virksomhed flytter arbejdspladser til udlandet inden for de næste tre år. Holdningen er den samme hos medlemmerne uanset alder og branche. Der er tilsyneladende en tendens til, at medlemmer med længerevarende uddannelse føler sig mere trygge ved fremtiden på arbejdsmarkedet. Se figur 1 på næste side. 45 pct. af medlemmerne er generelt noget bekymret over udviklingen. De er helt eller delvis enige i udsagnet: Jeg er bekymret for min fremtid på arbejdsmarkedet. Som figur 1 viser, er medlemmer med erhvervsuddannelse imidlertid mindre bekymret end deres kolleger med grunduddannelse. Tilsvarende ser medlemmer med erhvervsuddannelse med større fortrøstning på deres muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Se figur 2 på næste side. De frygter i mindre udstrækning arbejdsløshed, eller at deres kvalifikationer ikke slår til.

11 Sammenfatning Side 11 Det klare budskab er, at henved halvdelen af KADs medlemmer er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked, og at de godt kan tænke sig enten en uddannelse eller at blive videreuddannet. Der er tydelig interesse hos medlemmerne i de yngre aldersgrupper, som KAD skal bygge på i fremtiden, for at uddanne og videreuddanne sig. Også medlemmerne mellem år udviser betydelig interesse for at blive opkvalificeret. Derimod er medlemmerne over 50 år ikke særlig interesseret i at deltage i efteruddannelse. 53 pct. af forbundets medlemmer arbejder på virksomheder, der har nedsat samarbejdsudvalg. Hele 29 pct. af medlemmerne er ikke klar over, om de har et samarbejdsudvalg. Der er i det store hele tilfredshed med samarbejdsudvalgets indsats. Når talen falder på personaleudvikling og efteruddannelse, mener fire ud af ti medlemmer dog, at ledelsen kun i ringe grad eller meget ringe grad: Sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder Figur 1: Jeg er bekymret for min fremtid på arbejdsmarkedet % 16% Helt enig 30% 34% Helt uenig Medlemmer med grunduddannelse Medlemmer med erhvervsuddannelse Kilde: Strategisk Netværk. Note: Grunduddannelse omfatter klasse, realeksamen, studentereksamen/hf-enkeltfag m.v. Erhvervsuddannelse omfatter EFG-basisår, EGU, FUU, lærlingeuddannelse m.v. Figur 2: Medlemmer med erhvervsfaglig uddannelse har mere positive forventninger til fremtiden på arbejdsmarkedet Pct. andel helt uenig svar % 28% Jeg er bange for at blive arbejdsløs 32% 24% Jeg er bange for, at mine kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked Medlemmer med grunduddannelse Medlemmer med erhvervsuddannelse Kilde:Strategisk Netværk. Note:Grunduddannelse omfatter klasse, realeksamen, studentereksamen/hf-enkeltfag m.v. Erhvervsuddannelse omfatter EFG-basisår, EGU, FUU, lærlingeuddannelse m.v. Prioriterer medarbejdernes ønsker om efteruddannelse lige så højt som virksomhedens Prioriterer uddannelses- og personaleplanlægning højt

12 Side 12 Kvindeligt Arbejderforbund Informationsteknologi - kollega eller konkurrent? KADs medlemmer er positive over for anvendelsen af informationsteknologi/edb (IT) på arbejdet. En fjerdedel af medlemmer bruger rent faktisk IT i forbindelse med deres arbejde. En trediedel af medlemmerne har computer/pc er hjemme. Den anvendes af hele familien - og ikke kun til spil, men også til tekstbehandling, budgetlægning og bankforretninger. Det er dog fortsat op imod en trediedel af medlemmerne, der ikke ved, hvad de skal mene om IT. Det er endvidere de yngre og midaldrende medlemmer, som er mest positive over for anvendelsen af IT. Endelig er det påfaldende, at medlemmerne i industrien bruger IT i betydelig større omfang end deres kolleger i serviceerhvervene. Hvis man er vant til en PC er hjemmefra, har det en positiv virkning på holdningen til at anvende IT på arbejdspladsen. Medlemmer uden egen PC er er ikke nødvendigvis modstandere af IT, men de er usikre over for teknologien. Hvis de får lejlighed til at stifte bekendtskab med IT og selv afprøve en PC er, vil de formentlig blive mere afklaret i positiv retning. De yngre og midaldrende medlemmer er mere overbeviste om, at IT vil ændre deres hverdag end medlemmerne over 50 år. Samme opfattelse har medlemmerne i industrien, hvorimod kun få medlemmer i serviceerhvervene, herunder den offentlige sektor, mener, at IT vil ændre deres job. Langt størsteparten af KADs medlemmer har sandsynligvis en psykologisk parathed over for IT. Men der er behov for en gennemgribende og systematisk pædagogisk indsats for at slippe motivationen fri. Forbundet har taget fat, blandt andet gennem Kvintech. Medlemmerne mener ikke, at der er blevet mindre brug for deres nuværende kvalifikationer som følge af IT. De føler heller ikke et påtrængende behov på grund af IT for at uddanne sig yderligere. Samtidig er en stor gruppe på en trediedel af medlemmerne dog usikre over for den teknologiske udvikling, og hvilke langsigtede konsekvenser den vil have for dem personligt. Sammenfattende opfatter KADs medlemmer IT som et hjælperedskab - og ikke en jobrøver. Medlemmerne og KADs uddannelsesarbejde 70 pct. af medlemmerne har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. 21 pct. har ikke en tillidsrepræsentant. Ca. 10 pct. ved ikke, om de har en tillidsrepræsentant. For KAD som helhed svarer det til, at hele medlemmer ikke ved, om de har en tillidsrepræsentant. Lønforhold og arbejdsmiljø er de helt store emner, når samtalepartneren er tillidsrepræsentanten. Behovet for at tale med tillidsrepræsentanten øges tilsyneladende, desto længere tid medlemmerne er på arbejdsmarkedet. Årsagen kan være usikkerhed over for virkningen af decentral løndannelse, stigende præstationskrav o.l. Afdelingerne spiller især en rolle for medlemmerne, når sagen drejer sig om A-kassen eller i forbindelse med uddannelses- og lønspørgsmål.

13 Sammenfatning Side 13 Uddannelsesspørgsmål har en mere fremtrædende placering, når medlemmerne taler med afdelingerne. 25 pct. af de medlemmer, der har udtrykt behov for kurser og efteruddannelse, har også talt med den lokale afdeling inden for det seneste år. 43 pct. af medlemmerne er blevet informeret om kursus- og efteruddannelsesmuligheder i samme tidsrum. Medlemmernes vigtigste kilde til information om uddannelsesspørgsmål er ledelsen på arbejdspladsen. Andre vigtige informationskilder er afdelingen og tillidsrepræsentanten i nævnte rækkefølge. 17 pct. af medlemmerne har kendskab til forbundets pjecer om uddannelse. 8 pct. af medlemmerne kender uddannelseskonsulenten i amtet. Dette kendskab stammer hovedsagelig fra informationsmøder. Medlemmerne har generelt begrænset viden om uddannelsesarbejdet, uanset om initiativtageren er forbundet, uddannelseskonsulenten, afdelingen eller tillidsrepræsentanten. På den anden side er der tilsyneladende en tendens til, at medlemmernes tilfredshed med uddannelsesarbejdet øges, jo tættere berøring de får med det.

14

15 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 15 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Medlemsundersøgelsen har kortlagt kvalifikationerne hos medlemmerne af KAD. Endvidere har medlemmerne tilkendegivet deres holdninger til uddannelse - og ikke mindst, hvad der motiverer dem til at efteruddanne sig, og hvad der lægger hindringer i vejen for dem. Se tekstboks. Medlemsundersøgelsens hovedbudskaber Yngre medlemmer har længerevarende grunduddannelse, og de er mere aktive med hensyn til efteruddannelse end deres midaldrende og ældre kolleger. Flere yngre end ældre medlemmer har en erhvervsfaglig uddannelse. Flere medlemmer i industrivirksomhederne end i serviceerhvervene har en erhvervsfaglig uddannelse. Medlemmerne lægger først og fremmest vægt på det personlige og faglige udbytte af efteruddannelse. Mange medlemmer har behov for at opkvalificere grundlæggende, almene kundskaber. De har også opmærksomheden rettet mod kvalifikationer, der har betydning for deres fremtidige beskæftigelse. Arbejdsgiverne motiverer ikke medlemmerne til at efteruddanne sig ved at forlange det. De største hindringer for efteruddannelse er manglende information om uddannelsesmulighederne, løntab og en snæver opfattelse hos ledelsen af, hvad relevant uddannelse er. Mange medlemmer ved ikke, om der er et samarbejdsudvalg eller et uddannelsesudvalg på deres arbejdsplads. De ved heller ikke, om der findes en fast plan med kurser og efteruddannelse. Over halvdelen af medlemmerne tager selv initiativ til at blive efteruddannet. Mere end en trediedel mener, at ledelsen bør være mere aktiv med hensyn til at tilbyde kurser. Et overvældende flertal - otte af ti medlemmer - er tilhænger af overenskomstmæssig ret og pligt til efteruddannelse med fuld løn. Kun få medlemmer mener, at deres job forsvinder, eller at deres virksomhed flytter arbejdspladser til udlandet. Jo mere uddannelse medlemmerne har, desto sikrere føler de sig i jobbet. Halvdelen af KADs medlemmer er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. De kan godt tænke sig en uddannelse eller at blive videreuddannet. Medlemmerne har en positiv holdning til IT. En del medlemmer har også behov for at få pædagogisk og overskuelig information om teknologiens muligheder. Medlemmernes vigtigste kilde til information om efteruddannelsesmulighederne er ledelsen på arbejdspladsen, afdelingen og tillidsrepræsentanten i nævnte rækkefølge. Medlemmerne har kun et begrænset kendskab til uddannelseskonsulenterne i amterne og forbundets rolle som uddannelsespolitisk aktør. Udgangspunktet for undersøgelsen er medlemmernes formelle kvalifikationer, som er tilegnet i et systematisk uddannelsesforløb, samt deres færdigheder og kompetencer, der er udviklet i forbindelse med arbejdet. Sidstnævnte tilfælde omfatter både faglige kvalifikationer og personlige egenskaber, for eksempel evne til at samarbejde og kommunikere.

16 Side 16 Kvindeligt Arbejderforbund Medlemmernes holdninger til uddannelse er belyst ved at sætte dem i relation til deres jobsituation, deres opfattelse af jobsikkerhed og ansættelsestryghed, deres syn på informationsteknologi samt endelig deres kommunikation med tillidsrepræsentanten, fagforeningen, uddannelseskonsulenten og forbundet om uddannelsesspørgsmål. Den kvantitative del af medlemsundersøgelsen - spørgeskemaundersøgelsen - resulterede i en svarprocent på 57. Resultaterne er statistisk robuste og må anses for at være såvel pålidelige som gyldige. De tegner med andre ord et dækkende billede af medlemmernes opfattelse af undersøgelsens temaer. Konklusionerne sammenfattes under tre overskrifter: På vej mod nye kvalifikationer Kompetenceudvikling og beskæftigelse Uddannelsesarbejde og uddannelsespolitik Disse konklusioner udfoldes i det følgende. (1) På vej mod nye kvalifikationer KADs medlemmer er tydeligvis opmærksomme på behovet for at tilegne sig nye kvalifikationer. Det er ikke overraskende, at de yngre aldersgrupper har en længerevarende grunduddannelse end deres midaldrende og ældre kolleger. Det er blandt andet et resultat af den udvidede undervisningspligt. En stigende andel af KADs medlemmer får tillige enten 10. klasse, studentereksamen e.l. Opkvalificeringen vil sandsynligvis resultere i, at en ikke ubetydelig del af medlemmerne vil være på mere eller mindre kortvarige besøg i KAD. De påvirkes som andre til konstant at videre- og efteruddanne sig og vil om muligt zappe videre til anden beskæftigelse, der ikke nødvendigvis er omfattet af en overenskomst med KAD. Det er åbenbart også en strømning, der i en vis udstrækning præger medlemmerne i aldersgruppen år. Kun medlemmerne over 50 år må forventes at have en mere stationær holdning. I forhold til servicefagene, herunder den offentlige sektor, beskæftiger industrivirksomhederne forholdsvis flere af KADs medlemmer i de yngre aldersgrupper. Det er de medlemmer, som har de længste grunduddannelser. Den skæve fordeling skyldes måske, at industrien har været nødt til at omstille sig hurtigere for at kunne overleve i konkurrencen. I den proces har industrivirksomhederne efterspurgt medarbejdere med en bred vifte af ajourførte faglige kvalifikationer. Holder denne tolkning stik, vil en stigende andel af KADs medlemmer allerede i kraft af omlægningerne på deres arbejdsplads have stærke incitamenter til at efteruddanne sig. Disse medlemmer har i praksis erkendt, at kvalifikationer er omdrejningspunktet for omstilling og forudsætningen for vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis medlemmerne - og ikke

17 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 17 virksomhederne alene - skal bestemme udviklingen, må de nødvendigvis interessere sig for tilbagevendende uddannelse. Denne erkendelse er mest udbredt hos medlemmerne i industrivirksomhederne. Den må forventes at sprede sig til KADs medlemmer i servicefagene og den offentlige sektor, efterhånden som omstillingen tager fart i form af etablering af nye servicekoncerner, udlicitering af opgaver m.v. Det er en skrøne, at medlemmerne stort set udelukkende efterspørger de såkaldt bløde og personlighedsudviklende fag. Forbundets medlemmer har lige så sammensatte behov som den øvrige befolkning. Det samme gælder deres syn på uddannelse. Deres efterspørgsel på uddannelse er en kombination af personlige aspirationer og erkendelse af egne nuværende kompetencer i forhold til kvalifikationskravene på arbejdspladsen. Medlemmerne har blik for helt grundlæggende, almene færdigheder såvel som kundskaber, der kan sikre dem en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet fremover, for eksempel sprog, EDB og teknik. Længere er den historie ikke! Medlemmerne betragter ganske givet opkvalificering som en central forudsætning for at kunne fastholde et job, men ikke nødvendigvis deres nuværende arbejde. Der er næppe tvivl om, at mange medlemmer er i stand til at distancere sig fra deres arbejde og se sig selv i en større erhvervsmæssig sammenhæng, hvor mulighederne for job blandt andet afhænger af relevante kvalifikationer. Dermed vil de være i stand til at skabe sig et større råderum på arbejdsmarkedet, fordi en opdateret uddannelse giver dem større fleksibilitet. Derfor giver det mening, at krav fra ledelsen om efteruddannelse ikke motiverer medlemmerne. På den anden side mener de nok, at ledelsen bør være mere initiativrig med hensyn til at tilbyde kurser og efteruddannelse. (2) Kompetenceudvikling og beskæftigelse Rationaliseringer, udflytning af arbejdspladser, øget konkurrence fra østeuropæiske og sydøstasiatiske billiglande samt omlægninger i den offentlige sektor påvirker arbejdsvilkårene for såvel KAD som forbundets enkelte medlemmer. Omskoling og efteruddannelse skaber måske ikke i sig selv nye arbejdspladser. Men kompetenceudvikling bidrager til at øge manøvremulighederne og håndtere nye udfordringer. Medlemsundersøgelsen har tydeliggjort, at medlemmerne både er bange for at blive arbejdsløs, og at de færreste ønsker at holde op med at arbejde. Derfor er det naturligvis nødvendigt, at de får et redskab til at sikre den ønskede forbliven på arbejdsmarkedet. Her byder uddannelse og efteruddannelse sig til som et nærliggende middel. Det kan undre, at medlemmerne i den grad afviser, at der er nærliggende fare for at miste arbejdet som følge af for eksempel skærpet internationale konkurrence. Der er tilsyneladende behov for, at forbundet på alle organisatoriske niveauer medvirker til at afklare, hvorvidt faren er reel, og hvilke muligheder medlemmerne i givet fald har for at afbøde den. Det vil kunne ske ved at udvide dialogen med arbejdsgiverne om deres overvejelser vedrørende de pågældende virksomheders fremtidige udvikling.

18 Side 18 Kvindeligt Arbejderforbund Interessen for uddannelse skal på en eller anden måde udfolde sig på arbejdspladserne. Derfor er det vigtigt, at medlemmernes repræsentanter i samarbejdsudvalgene og eventuelle andre samarbejdsfora er i stand til at forhandle sig frem til gode rammer for realiseringen af deres kollegers ambitioner om at efteruddanne sig. Det springer i øjnene, at mange medlemmer ikke ved, om de har et samarbejdsudvalg på deres arbejdsplads! Der er derfor god grund til at overveje, hvordan KAD kan medvirke til at sprede kendskabet til samarbejdsudvalgene. En farbar vej kunne være at få tilslutning fra såvel ledelse som medarbejdere til en personalepolitik, der gør det muligt at skabe forbindelse mellem: På den ene side virksomhedernes overordnede strategier og På den anden side uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder, herunder KADs medlemmer En sådan sammenhæng mellem virksomhedsstrategier og individuelle uddannelsesplaner øger sandsynligheden for, at de forretningsmæssige mål opfyldes, fordi medarbejderne vil have de nødvendige kvalifikationer til at udføre arbejdet. (3) Uddannelsesarbejde og uddannelsespolitik Overordnet set har medlemmerne kun et begrænset kendskab til KADs uddannelsesarbejde, uanset om det iværksættes og udføres lokalt eller centralt. Tilsvarende er det formentlig et fåtal medlemmer, som har mere end en fornemmelse for forbundets uddannelsespolitiske holdninger. Sådan skal det måske også være. Denne holdning er imidlertid kun bæredygtig, såfremt medlemmerne betragter deres fagforening som en forsikring og ikke som en aktiv samarbejdspartner, der kan bidrage til at øge deres ressourcer, for eksempel i form af relevante kvalifikationer. En væsentlig forudsætning for at kunne fungere som et uddannelsesforbund, der er i stand til at præge udviklingen på arbejdspladserne, er jo netop en meget tæt kommunikation mellem medlemmer, tillidsrepræsentanter, lokale afdelinger og forbundet. Ledelsen på arbejdspladsen, tillidsrepræsentanten og afdelingen er i nævnte rækkefølge de vigtigste informationskilder for medlemmerne, når de efterspørger oplysninger om uddannelsesmulighederne. Der er øjensynligt et behov for at profilere uddannelseskonsulenterne i amterne yderligere. De har specialkompetence og en fremtid for sig som aktivt opsøgende rådgivere og vejledere for medlemmerne. Denne rolle må ses i det perspektiv, at uddannelsesspørgsmål får endnu stærkere placering i det faglige arbejde. Udmøntningen på arbejdspladserne af centralt aftalte overenskomster øger behovet for tillidsrepræsentanter og uddannelseskonsulenter med dyb indsigt i alle facetter af kompetenceudvikling, arbejdsmarkedsuddannelser og andre uddannelsesformer. Forbundets uddannelsessekretariat beskæftiger sig både med de praktiske rammer for og indholdet i konkrete uddannelsesaktiviteter. Sekretariatet spiller tillige en central rolle som uddannelsespolitisk aktør og medvirker dermed i den politikskabende proces sammen med andre parter på

19 Kapitel 1: Konklusioner og pejlemærker Side 19 arbejdsmarkedet og offentlige myndigheder m.fl. Alt tyder på, at denne rolle vil udvikle sig i de kommende år. Der er næppe noget valg i betragtning af den placering, som uddannelse har fået på såvel den politiske som faglige dagsorden. Medlemmerne forventer sandsynligvis, at KAD skal spille en fremtrædende rolle i samfundets overordnede politiske beslutningsprocesser, og at forbundet har indflydelse på landets uddannelsespolitiske tænkning. Denne indflydelse er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne varetage medlemmernes uddannelsesmæssige interesser optimalt. Dermed kan den meget anvendte karakteristik af medarbejderne som virksomhedernes vigtigste eller strategiske ressource få et reelt indhold. En sådan personale- og uddannelsespolitik vil selvsagt være til gavn for KADs medlemmer.

20

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse?

Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? Hvilke uddannelser har Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på Fyn - og hvad mener de om uddannelse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Hvilke uddannelser har KADs medlemmer på Fyn

Læs mere

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling

KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND. Uddannelse og udvikling KVINDELIGT ARBEJDERFORBUND Uddannelse og udvikling Oplæg til uddannelsesstrategi Januar 1998 UDDANNELSE OG UDVIKLING Redigeret af Eva Bille, Ann-Britt Olsson, Kjell Rodin Forord Forord Kvindeligt Arbejderforbunds

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger

Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet - Kontormedarbejdernes holdninger De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen Mobilitet i Beskæftigelsesministeriet Redigeret af Søren Carøe Mobilitet i

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Uddannelsesudfordringer

Uddannelsesudfordringer Et mindre provokerende oplæg om Uddannelsesudfordringer Undervisning som en del af den samlede beskæftigelse Uddannelse kontra øvrige beskæftigelsestilbud De forskellige uddannelsestilbud? Mål for uddannelsesaktiviteten

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere