Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013"

Transkript

1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 10: Litteraturliste Regional udvikling Strategi og Analyse

2 Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan. Dette skyldes, at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er derfor at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisning/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme revisioner af de enkelte kapitler. Frem til sommeren 2013 vil f.eks. kapitel 4, 5 og 7 blive opdateret. Det er allerede nu muligt at få nyere data til opdatering af noget af kapitel 7, men det er her valgt at placere denne delopdatering i bilag 23. Maj 2013 Chefanalytiker Carsten Ulstrup Region Syddanmark Strategi & Analyse

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse... IV Figurfortegnelse... VI Resume... XI 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der? Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdoms uddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Befolkningsfremskrivning for de årige, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse Region Syddanmark I Statistik & Analyse

4 4.7. De frie og private grundskoler samt efterskolerne Konklusion Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1. Antal elever og studerende, Optagne elever Udviklingen i tilgangen Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører en uddannelse Alderen ved gennemførelsen Studietid Gennemførelsesprocenter og frafald Frafald. Dets betydning, måling og årsager Frafald på ungdomsuddannelserne Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Frafald og fastholdelse på de videregående uddannelser Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020? 7.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2010, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2010-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 8.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne... 5 Region Syddanmark II Statistik & Analyse

5 8.2.1 Hvor er regionens unge 15 år efter de har forladt grundskolen? Er der uddannelsesmæssig og geografisk mobilitet 15 til 20 år efter afgangen fra grundskolen? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 9.1. Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Statistik & Analyse

6 Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, (1000 personer) 4 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, Pct. 14 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, Pct. 27 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 28 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, Pct. 30 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, Pct. 31 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, Pct. 5 Kapitel 6 Tabel 6.1 Forventet mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang Antal måneder 6 Tabel 6.2 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), (excl. 1-årig hhx) 10 Tabel 6.3a Optagne på stx og pre-ib - fordelt på bopælskommune, Pct. 12 Tabel 6.3b Optagne på hf - fordelt på bopælskommune, Pct. 13 Tabel 6.4a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.4b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, Pct. 14 Tabel 6.5 Tabel 6.6 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på den optagnes bopæl og institutionens beliggenhed, 1. oktober Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne på Fyn (gennemsnit af de seneste 5 år) 31 Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2011) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Statistik & Analyse

7 Tabel 8.4 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for og 1998-årgangen. Pct. 2 Tabel 8.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 8.3 Unges flytten fra og tilbage til deres hjemegn fordelt på uddannelsesniveau. Unge, der forlod 9. klasse i grundskolen i Pct. 6 De unges geografiske og uddannelsesmæssige mobilitet 15 og 20 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 11 Tabel 8.5a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 16 Tabel 8.5b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 16 Tabel 8.6 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 18 Tabel 8.7a Tabel 8.7b Tabel 8.7c Tabel 8.8a Tabel 8.8b Tabel 8.8c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 19 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 20 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 21 Tabel 8.9a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 23 Tabel 8.9b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 24 Tabel 8.9c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 24 Kapitel 9 Tabel 9.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Statistik & Analyse

8 Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i kædede 2005-priser) i perioden Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i Afvigelsen fra landsgennemsnittet 5 Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal årige), Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem i Danmark 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, Fig. 2.6 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, Fig. 2.8a Adgangen til de gymnasiale uddannelser inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Fig. 2.8b Adgangen til en erhvervsskoleuddannelse inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, Alle årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 Andelen med en videregående uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for årige mænd, Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for årige kvinder, Pct. 12 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, Pct. 13 Fig Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, Pct. 13 Fig Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2012 fordelt på årige og årige kvinder. Pct. 18 Region Syddanmark VI Statistik & Analyse

9 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 4 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, Pct. 5 Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, Pct. 5 Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, Pct. 6 Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, Pct. 7 Fig. 4.3 Fig. 4.4a Fig. 4.4b Fig. 4.5 Fig. 4.6 Fig. 4.7 Fig. 4.8 Fig. 4.9a Fig. 4.9b Fig. 4.9c Fig. 4.10a Fig. 4.10b Fig. 4.10c Fig Fordelingen på grundskoletype for de folkeskoleelever, der fortsætter i 10. klasse, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en folkeskole, Andelen, der fortsætter fra folkeskolens 9. klasse i en 10. klasse på en efterskole, Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 10 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, Pct. 13 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, Region Syddanmark. Pct. 13 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 15 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 16 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Piger 17 Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 18 Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 19 Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts Drenge 20 Antal 16 årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Fig. 4.12a Antal 16 årige i kommunerne på Fyn, Indeks 2012= Fig. 4.12b Antal 16 årige i kommunerne i Trekantområdet, Indeks 2012= Fig. 4.12c Antal 16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, Indeks 2012= Fig. 4.12d Antal 16 årige i kommunerne i Sønderjylland, Indeks 2012= Fig Antal årige i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2012= Region Syddanmark VII Statistik & Analyse

10 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2a Ansøgere (1. prioritet) til SDU (fakultetsniveau), Fig. 5.2b Ansøgere (1. prioritet) til SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, Fig. 5.2c Ansøgere (1. prioritet) til de mellemlange videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.2d Ansøgere (1. prioritet) til de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, Fig. 5.3a Antal optagne på SDU (fakultetsniveau), 30. juli Fig. 5.3b Antal optagne på SDU (4 geografiske lokationer) og AUC-Esbjerg, 30. juli Fig. 5.3c Antal optagne på de mellemlangenge videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Fig. 5.3d Antal optagne på de korte videregående uddannelser i Region Syddanmark, 30. juli Kapitel 6 Fig. 6.1 Fig. 6.2 Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, Indeks 2002=100 3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, Pct. 4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, , fordelt på uddannelsestype. Pct. 5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar Pct. 7 Fig. 6.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, Fig. 6.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, Fig. 6.8 Fig. 6.9 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, Indeks 2002= Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, Indeks 2002= Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, Fig Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på ungdomsuddannelserne, Fig Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, Fig Basisårgange for gymnasiet og hf, , Fyn 29 Fig Stx- og hf-frekvenser fordelt på linie, , Fyn. Pct. 29 Fig Antal optagne elever, , Fyn 30 Fig Antal klasser, , Fyn 32 Fig. 6.18a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 34 Fig. 6.18b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Trekantområdet 35 Fig. 6.19a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 35 Fig. 6.19b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Trekantområdet 36 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Trekantom- Region Syddanmark VIII Statistik & Analyse

11 rådet 36 Fig. 6.21a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.21b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sydvestjylland 37 Fig. 6.22a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig. 6.22b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sydvestjylland 38 Fig Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sydvestjylland 39 Fig. 6.24a Stx-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.24b Hf-frekvensen, fordelt på kommuner, Sønderjylland 40 Fig. 6.25a Antal stx-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig. 6.25b Antal hf-ansøgere, samt det forventede antal ansøgere, fordelt på skoler, Sønderjylland 41 Fig Kapitel 7 Fig. 7.1 Det beregnede samlede antal klasser, fordelt på skoler, Sønderjylland 42 Uddannelsesudviklingen for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 7.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Fig. 7.3 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2011-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.4 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2011, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Fig. 7.5 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 5 Fig. 7.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, årgangene, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.7a Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse), Fig. 7.7b Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Fig. 7.7c Andelen, der gennemfører en lang videregående uddannelse, Fig. 7.7d Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Fig. 7.8a Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.8b Andelen af 2011-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 13 Fig. 7.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2011-årgangen, hele landet. Pct. 14 Region Syddanmark IX Statistik & Analyse

12 Kapitel 8 Fig. 8.1 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen i de 5 regioner. Årgang Pct. 7 Fig. 8.2 Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. 8 Fig. 8.3a Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Drenge i Region Syddanmark 9 Fig. 8.3b Uddannelsesniveauet 15 år efter afgangen fra grundskolen. Årgang Pct. Piger i Region Syddanmark 9 Fig. 8.4 Antal år de tilbageflyttede har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.5 Antal år de tilbageflyttede med en lang videregående uddannelse har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 12 Fig. 8.6 Antal år de tilbageflyttede til Region Syddanmark med forskellige uddannelser har tilbragt uden for regionen. Årgang Pct. 13 Fig. 8.7 Uddannelsesforløbet for årgangene Syddanmark. Pct. 14 Fig. 8.8 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl Region Syddanmark X Statistik & Analyse

13 10. Litteraturliste Anne Kristine Andersen (2012): OECD-review: Skills beyond School. National Background Report for Denmark. Danish Agency for Higher Education and Educational Support, Ministry of Science, Innovation and Higher Education. Stefan Andrade (2012): Sølvske. Stamtavlen bestemmer dit lønniveau. Politiken, 12. oktober 2012, side 8 Kasper B. Andreasen (2012): Uddannelsesvalg afgørende for levestandarden gennem livet. Politiken, 3. september 2012, side 8. Niels Anker, Poul Sørensen og Morten Hørmann (2010): Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Cowi. EDA61070AF9E/0/Rapport_BehovetForVelfaerdsuddannedeINordjylland.pdf Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008): Stor gevinst af uddannelse men færre får en. Økonomiske tendenser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd. Økonomiske tendenser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011): Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke. Økonomiske tendenser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013): Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse. Økonomiske tendenser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Industri (2013): Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet. Jacob Nielsen Arendt (2011): The effect of public financial aid on dropout from and completion of university education - evidence from a student grant reform. AKF. www Robert Bauchmüller, Mette Gørtz and Astrid Würtz Rasmussen (2011): Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling. Working Paper, AKF. Hanne Bech (2009): Frafald på de gymnasiale uddannelser. UNI-C. Hanne Bech, Anne Mette Byg Hornbek og Katja Behrens (2011): Klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser. UNI-C. Beskæftigelsesregion Syddanmark (2010): Analyserapport 2011 for Syddanmark. Region Syddanmark 10.1 Strategi & Analyse

14 /Analyserapport_2010/Analyserapport%20endelig%20udgavepdf.ashx Andreas Blohm Graversen, Glenda Napier og Jørgen Rosted (2011): Produktivitet i Danmark. Den danske vækstudfordring. FORA. Kræn Blume Jensen, Christophe Kolodziejczyk og Torben Pilegaard Jensen (2010): Frafald på professionsbacheloruddannelserne. Working Paper. AKF. Martin Browning and Eskil Heinesen (2011): Effects of Job Loss Due to Plant Closure on Mortality and Hospitalisation. Working Paper. AKF. Brøndum & Fliess (2011): Undersøgelse af uddannelses- og kompetencebehov blandt cleantechvirksomheder. Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Mikkel Baadsgaard (2010): Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Steen Baagøe Nielsen og Aase Rieck Sørensen (2004): Unges valg af uddannelse og job. Center for Ligestillingsforskning ved RUC. CEBR (2012): Ansættelse af ph.d.er og produktivitet. Peter Clausen (2009): Undersøgelse af faglig mobilitet over grænsen. EUC Syd. Copenhagen Economics (2011): Udviklingen i Erhverv og brancher i Region Syddanmark. Beskæftigelsesregion Syddanmark. Mie Dalskov (2010): Omfordelingseffekter af SU. Bilag 3 i Gaard og Knudsen (2010). Mie Dalskov Pihl & Mikkel Baadsgaard (2011): Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mie Dalskov Pihl (2012a): Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mie Dalskov Pihl (2012b): En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Damvad (2010): Djøfernes arbejdsmarked frem mod DJØF. Region Syddanmark 10.2 Strategi & Analyse

15 ashx Damvad (2011a): VUC og 50-procentmålsætningen? En analyse af VUC s rolle som brobyggende til de videregående uddannelser. Damvad. Damvad (2011b): Uddannelse og kompetencer i Syddanmark. Danmarks Arbejdsgiverforening (2009): Arbejdsmarkedsrapport Erhvervsuddannelser - optag, frafald og beskæftigelse. Danmarks Evalueringsinstitut (2009): Frafald på grundforløbet på de merkantile erhvervsuddannelser. Danmarks Evalueringsinstitut (2011a): Fastholdelse på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. Overblik over bredden af fastholdelsesindsatser og indblik i arbejdet med at opstarte og evaluere dem. Danmarks Evalueringsinstitut (2011b): Karakteristik af 10.-klasse-elever. Danmarks Evalueringsinstitut (2012a): Fra handlingsplan til virkelighed. Undersøgelse af udbyttet af udvalgte typer af indsatser for øget gennemførelse og deres implementering. Danmarks Evalueringsinstitut (2012b): Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen. Danmarks Evalueringsinstitut (2012c): AMU som springbræt til fortsat uddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut (2012d): 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse. Anden del af evalueringen af 10. klasse. Danmarks Evalueringsinstitut (2012e): Resultater af skolepraktik. Region Syddanmark 10.3 Strategi & Analyse

16 Danmarks Evalueringsinstitut (2013): Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald. Danmarks Statistik (2011): Syddanske studerende krydser oftest Storebælt. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 309, 30. juni Danmarks Statistik: Statistikbanken. Danske Regioner og Undervisningsministeriet (2011): Uddannelse under udvikling. Katalog over inspirerende lokale udviklingsprojekter i lyset af de regionale partnerskabsaftaler. Danske Regioner (2011a): Fremtidens vækst: Behov for bedre sammenhæng mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse. sorden+for+bestyrelsesm%c3%b8de+den+27,-d-,+oktober+2011/~/media/danskeregionerinternet/bestyrelsesm%c3%b8der/27-10/6.%20anbefalinger_bedre%20sammenh%c3%a6ng_erhverv%20besk%c3%a6ftigelse%20og%20uddannelse.ashx Danske Regioner (2011b): Afstand har betydning for om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. msuddannelse.aspx Danske Regioner (2012): Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling. DØR (2010): Dansk Økonomi, efterår 2010, kapitel II. Niels Egelund (red.) (2010): PISA Danske unge i international sammenligning. Bind 1 - Resultatrapport. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 516/CurrentVersion/Resultatrapport.pdf Erhvervsstyrelsen (2012): Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne FBE (2009a): Færre arbejderbørn starter på universitetet. FBE (2009b): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser. +Baggrundsrapport.pdf Peter Fredriksson, Hessel Oosterbeek & Björn Öckert (2012): Långsigtiga effekter av mindre klasser. Rapport 2012:5, IFAU Susette Gam m.fl. (2005): Fra frafald til fastholdelse. Temahæfte nr. 2, Undervisningsministeriet. Region Syddanmark 10.4 Strategi & Analyse

17 Bruno Mølgaard Geertsen (2010): Søgningen til de videregående uddannelser. Studiekontoret, Syddansk Universitet. Jóannes J. Gaard (2009): Mønsterbrydere på uddannelsesområdet. Bedre match mellem potentiale og uddannelse. FBE, Forum for Business Education. Jóannes J. Gaard & Line Gry Knudsen (2010): Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne. DEA. Eskil Heinesen (2010): Estimating class-size effects using within-school variation in subjectspecific classes. The Economic Journal, vol. 120, no. 545, sd Helle Holt, Lars Pico Geerdsen, Caroline Klitgaard & Marie Louise Lind (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked. Socialforskningsinstituttet, Rapport 06:02. Jakob Byg Hornbek, Kirstine Kjemstrup og Morten Friis Møller (2011): Veje og omveje i gymnasiet. En forløbsundersøgelse af elevers vandringer gennem de gymnasiale ungdomsuddannelser. Gymnasieskolernes Rektorforening. Iver Houmark Andersen (2012): Faglærte scorer millioner på at læse videre. Ugebrevet A4, 7/ dsbrev&utm_medium= &utm_campaign=ugebreveta4_ Maria Knoth Humlum & Torben Pilegaard Jensen (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. AKF. Camilla Hutters og Noemi Katznelson (2012): Uddannelse. Mange unge mangler motivationen. Politiken, 22. maj 2012, side 8. Lars Høeberg, Jais Poulsen, Marie Hertz, Michael Svarer & Michael Rosholm (2011): Evaluering. Unge godt i gang. Rambøll. %20godt%20i%20gang.aspx Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen (2005): Unge uden uddannelse - hvem er de og hvad kan der gøres for at få dem i gang? Socialforskningsinstituttet. Tina Høtbjerg Henriksen (2013): Profilmodel Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse. UNI-C. 0mod%20erhvervskompetencegivende%20uddannelse_2.ashx Marianne Høyen og Henning Tjørnelund (2008): Unges uddannelsesvalg i Region Midtjylland. 1. Delrapport, Regional Udvikling, Region Midtjylland. Region Syddanmark 10.5 Strategi & Analyse

18 IFKA-Konsortiet (2009): Perspektiver på frafald og gennemførelse på EUD. Marts UD.ashx Claus Jensen (2011): De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer UNI-C Vivian Jordansen (2012): Postnummeret afgør om ledige ufaglærte får uddannelse. Ugebrevet A4, 2/ Martin Junge & Jan Rose Skaksen (2010): Produktivitet og videregående uddannelse. Centre for Economic and Business Research, CBS. Martin Junge & Anders Sørensen (2010): Innovation og produktivitet. Centre for Economic and Business Research, CBS. Jonas Schytz Juul (2011): Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mads Meier Jæger: (2006): Does sibship size affect educational attainment? SFI. Working Paper 15: Mads Meier Jæger ( ): Does cultural Capital Really Affect Academic Achievement? New Evidence from Combined Sibling and Panel Data. Capital-Really-Affect-Academic-Achievement.pdf Kristian Bernt Karlson (2012a): Skoleliv. Svage unge har svage forventninger. Politiken, 7. oktober 2012, side 12. Kristian Bernt Karlson (2012b): Læring. Elitens børn er altid på hjemmebane. Politiken, 23. november 2012, side 8. KarriereCenteret (2005): Kandidatundersøgelse. KarriereCenteret, Syddansk Universitet. se/kandidatundersoegelse_2005%20pdf.pdf KarriereCenteret (2006): Kandidatundersøgelse. KarriereCenteret, Syddansk Universitet. egelse/virksomhedsundersoegelsen.pdf KarriereCenteret (2009): Dimittendundersøgelse. KarriereCenteret, Syddansk Universitet. else/dimittendundersoegelse%202009x.pdf Noemi Katznelson (2007): De måske egnede på erhvervsuddannelserne. Om frafald og fastholdelse af udsatte unge. Erhvervsskolernes Forlag. Region Syddanmark 10.6 Strategi & Analyse

19 Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless (2009): Vejen mod de 95%. En erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 1. Center for ungdomsforskning, Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless (2010): Vejen mod de 95%. En erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle. Del 2. Center for ungdomsforskning, Trine Kjær (2006): Et godt undervisningsmiljø mindsker frafald på ungdomsuddannelser. Debatoplæg, August Kommunernes Landsforening (2009): Unge gennem uddannelse til job. KL. Kommunernes Landsforening (2012): Sådan får de unge en ungdomsuddannelse. 24 kommuners arbejde med ungepakkerne i projektet Sammen om de unge. id103934/?n=0 Peter Koudahl (2005): Frafald i erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 1, Undervisningsministeriet. Søren Krogsgaard (2012): Tre gode råd til erhvervsskoler. Søndagsavisen, oktober 2012, side 32. Charlotte Kjeldsen Krarup & Markus Bjerre (2010): Erhvervsklynger, jobfunktioner og uddannelse - en prognosemodel for fremtidens erhvervsrettede uddannelser. FORA. Karl Fritjof Krassel (2010): Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Resume af speciale. AKF Krevi (2012): Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen - hinandens modsætninger? Nicolai Kristensen & Gabriel Pons Rotger (2011): Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte. Rapport. AKF. Tina Egekvist Krogsdal og Ellen Marie Andreasen (2012): Fem grunde til frafald. Politiken, 9. marts 2012, side 5. Camilla Kølsen og Charlotte Wegner (2005): Dokumentation af årsager til unges frafald fra ungdomsuddannelserne. MDC-udgivelse nr Amtscentret for undervisning Aarhus Amt. Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg (2010): De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland. Region Nordjylland. 40BF94C86627/0/UniC_De_unges_veje_gennem_uddannelsessystemet_i_Nordjylland.pdf Region Syddanmark 10.7 Strategi & Analyse

20 Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg (2010): Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland. Uni-C Allan Larsen (2012a): Børn på øer og Vestegnen taber uddannelseskapløbet. Ugebrevet A4, 13/ Allan Larsen (2012b): Hovedstaden storproducerer ufaglærte. Ugebrevet A4, 15/ Allan Larsen (2012c): Faglærte dropper videreuddannelse i stor stil. Ugebrevet A4, 31/ LO (2010): Fremtidens arbejdsmarked - flere og bedre job. dsmarkedspolitik/3230_fremtidensarbejdsmarked%20_flereogbedrejob_2010.ashx Mandag Morgen (2012): Uddannelse betaler sig - for de vedholdende. Mandag Morgen, 25. maj 2012, side 28. https://www.mm.dk/uddannelse-betaler-sig- -for-de-vedholdende Cathrine Mattsson & Martin D. Munk (2008): Social Uddannelsesmobilitet på kandidat- og forskeruddannelser. SFI 03:33. James McIntosh & Martin D. Munk (2006): Scholastic ability vs. family background in educational success: Evidence from danish sample survey data. SFI. Working Paper 10: James McIntosh & Martin D. Munk (2007a): Family background and educational choices: Changes over five danish cohorts. SFI. Working Paper 18: James McIntosh & Martin D. Munk (2007b): Social class, family background, and intergenerational mobility. SFI. Working Paper 19: Jill Mehlbye (2010): Den højt præsterende skole. Rapport. AKF. Martin D. Munk (2012): Den sociale arv trives I bedste velgående. Politiken, 23. september 2012, side 12. Martin D. Munk og Jens Peter Thomsen (2012): Studievalg. Forældrene vælger universitetet. Politiken, 14. oktober 2012, side 12. Vibeke Myrup Jensen & Lisbeth Palmhøj Nielsen (2010): Veje til ungdomsuddannelse 1. SFI. 10:24. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (2011): Praksis i udvikling - Erfaringer fra erhvervsskolerne. Metropol. Region Syddanmark 10.8 Strategi & Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister)

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister) FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Bestyrelsesrepræsentanter i Uddannelsesinstitutioner Region Syddanmark

Bestyrelsesrepræsentanter i Uddannelsesinstitutioner Region Syddanmark Bestyrelsesrepræsentanter i Uddannelsesinstitutioner Region Syddanmark Erhvervsskoler: AMU Syd Vognmand Jørgen Egeskov Jensen Vamdrup Special Transport Vamdrup E-mail: je@vst.dk Business College Syd Jan

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere