viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet"

Transkript

1 viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

2 2

3 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu har vi brug for hele tiden at ajourføre og udvikle vores faglige og personlige kvalifikationer. Vi har brug for livslang læring. Og det gamle ordsprog om, at man skal lære, så længe man lever, er mere aktuelt end nogen sinde. Det er Kost & Ernæringsforbundets mål, at alle medlemmer har adgang til uddannelse, som sikrer de bedst tænkelige muligheder for job og et godt arbejdsliv nu og i fremtiden. Og vi arbejder målrettet for at sikre kvalitet og udvikling af fagligt og arbejdsmæssigt relevante uddannelser. Kost & Ernæringsforbundets uddannelsespolitik er forbundets mål og visioner på grund-, efterog videreuddannelsesområdet. Kost & Ernæringsforbundet, marts

4 Den generelle uddannelsespolitik Dansk uddannelsespolitik har basis i begreberne uddannelse til alle og livslang læring. Behovet for hele tiden at kunne uddanne sig for at håndtere de nye situationer, der opstår i vores personlige liv og i arbejdslivet, er altid aktuelt. Og de faglige og personlige kompetencer må ses i sammenhæng. På en kostfaglig arbejdsplads er det en fordel, at unge og ældre arbejder sammen. De erfarne medarbejdere kan være med til at øge de nye kollegers kvalifikationer og kompetencer. Omvendt giver elever og nyuddannede et frisk pust og tilfører arbejdspladsen den seneste kost- og ernæringsfaglige viden. Læring på jobbet bliver et fælles mødested. 4

5 Kost & Ernæringsforbundet arbejder blandt andet for, at: sikre alle lige adgang til uddannelse, øge fleksibiliteten via et meritsystem, uddannelserne matcher den enkelte ønsker og behov for kompetencer og kvalifikationer både fagligt, personligt, og socialt, øge anerkendelsen af realkompetencer, der bygger på viden, færdigheder og kompetencer, den enkeltes egen rolle og ansvar under uddannelsen er klar, sikre, at uddannelsestilbudene udbydes så lokalt som muligt, samtidig med at ensartetheden i tilbudene bevares. 5

6 Kost- og ernæringsfaglige uddannelser Medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet har forskellige uddannelser. Fra erhvervsuddannelserne (EUD) til de mellemlange, videregående uddannelser (MVU). Og på efterog videreuddannelsesområdet fra arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) til Master. Professionsbachelor i ernæring og sundhed Uddannelsen er en tre et halvt-årig mellemlang, videregående uddannelse (MVU). Den har syv specialer: cateringledelse, human ernæring, klinisk diætetik, serviceledelse, produktudvikling, sundhedskommunikation plus specialet ernæring og fysisk aktivitet. PB erne med speciale i cateringledelse er uddannede til at stå for drift og ledelse af større måltidsproduktion. Mange får arbejde i den offentlige sektor på sygehuse, plejecentre og med tiden på sundhedscentre. Specialet cateringledelse har erstattet uddannelsen til økonoma. PB erne med speciale i klinisk diætetik er uddannede til at arbejde med diætvejledning. Mange arbejder på hospitalsafdelinger, i læge-huse eller sundhedscentre. Og en del har egen praksis. 6

7 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: uddannelsen fortsat lever op til arbejdsmarkedets krav og behov, sikre et fortsat kvalitetsløft og udvikling af uddannelsen, uddannelsen fortsat er en professionsrettet uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet under studiet, der fortsat skal være en bred adgang til uddannelsen, så der også optages studerende med baggrund i relevante ungdoms- og erhvervsuddannelser kombineret med andre kvalifikationer og suppleret med fag på gymnasie-niveau, uddannelsen løbende opdateres i forhold til samfundets og fagets udvikling, adgang til videreuddannelse til relevante kandidatuddannelser skal kunne ske uden suppleringsuddannelse. 7

8 Procesteknolog Uddannelsen er en to-årig kort, videregående uddannelse (KVU) med tre specialer: fødevarer, procesteknik og mejeridrift. Uddannelsen giver ret til SU (Statens Uddannelsesstøtte). Kost & Ernæringsforbundet mener, at uddannelsen skal have endnu et speciale køkkendrift. Dét speciale skal være et tilbud om videreuddannelse til ernæringsassistenter, der gerne vil være ledere i små og mindre produktionskøkkener. Typisk køkkener, hvis størrelse betyder, at lederen deler sin tid mellem produktions- og ledelsesopgaver. Ernæringsassistent Uddannelsen til ernæringsassistent er en tre-årig erhvervsuddannelse (EUD). Politisk er der ønske om at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. For at tilgodese unge med svage, faglige forudsætningerne indføres en trindeling af erhvervsuddannelserne, så en uddannelse har mindst to kompetencegivende niveauer. Der blev sat større fokus på viden om ernæringsområdet midt i 2005, da uddannelsen ændrede navn fra køkkenassistent til ernæringsassistent. Ernæringsassistenter arbejder i køkkenerne på alle slags institutioner, f.eks. børneinstitutioner, skoler, plejecentre, leve-bomiljøer, sygehuse og i kantiner på arbejdspladser i den private og i den offentlige sektor. Nogle arbejder som kostfagligt eneansvarlige i et mindre køkken. Det kan være i leve-bomiljøer, vuggestuer, børnehaver, skoler eller afdelingskøkkener på sygehuse. 8

9 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: køkkendrift bliver uddannelsens fjerde speciale, som en mulighed for videreuddannelse til blandt andre ernæringsassistenter, uddannelsen bliver en kort videregående uddannelse (KVU), der også er adgang til uddannelsen for studerende med relevant ungdoms- og erhvervsuddannelse, suppleret med enkelte fag på gymnasie-niveau eller med en gymnasieuddannelse. Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: man kan blive ernæringsassistent ved at tage ungdomsuddannelsen, den særlige et-årige uddannelse eller grunduddannelsen for voksne (GVU), antallet af praktikpladser øges i samarbejde med Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen, arbejdspladser, skoler og de lokale uddannelsesudvalg, kombinationsaftaler og udstationeringsaftaler benyttes oftere, der ikke er skolepraktik i uddannelsen til ernæringsassistent, ernæringsassistenter sikres gode muligheder for videreuddannelse, når der indføres en trindeling på uddannelsen til ernæringsassistent, skal hvert trin have en klar jobprofil og give adgang til yderligere uddannelse. 9

10 Hér uddannes kost- og ernæringsfaglige Tekniske skoler, Erhvervsakademier og Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) skal bevare og styrke kvaliteten i uddannelserne og skabe bredere og mere bæredygtige uddannelsesmiljøer. CVU erne skal også være omdrejningspunkt for koordinering og styrkelse af regionens udbud af efter- og videreuddannelse. Uddannelserne er placeret sådan hér: ernæringsassistent og arbejdsmarkedsuddannelser erhvervsuddannelser (EUD) på tekniske skoler og handelsskoler, procesteknolog KVU-uddannelse på erhvervsakademierne, PB er i ernæring og sundhed MVU-uddannelse på CVU erne. 10

11 Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kost & Ernæringsforbundet arbejder blandt andet for, at: uddannelsen er på uddannelsesinstitutioner med et studiemiljø med beslægtede uddannelser, økonomien på uddannelsesinstitutionerne skal være så fornuftig, at kvaliteten i uddannelsen sikres, uddannelsesinstitutionerne laver forpligtende samarbejdsaftaler med forskningsinstitutioner om forskningstilknytning, uddannelsesinstitutionerne udbyder relevant efter- og videreuddannelse til PB erne i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse, økonomaer, PB erne i ernæring og sundhed med speciale i klinisk diætetik og til kliniske diætister, samspillet mellem profession og uddannelse sikres gennem uddannelsesinstitutionernes bestyrelser, råd og udvalg, øget internationalisering er en del af uddannelsesinstitutionernes arbejde. Procesteknolog Kost & Ernæringsforbundet arbejder blandt andet for, at: uddannelsen til procesteknolog med speciale i køkkendrift placeres på erhvervsakademier med et studiemiljø med beslægtede uddannelser, økonomien på erhvervsakademierne er så fornuftig, at kvaliteten af uddannelsen ikke forringes, erhvervsakademierne udbyder relevant efterog videreuddannelse til procesteknologer med speciale i "køkkendrift", til køkkenassistenter, ernæringsassistenter og økonomaer, samspillet mellem profession og uddannelse sikres gennem erhvervsakademiernes bestyrelser og udvalg, øget internationalisering er en del af erhvervsakademiernes arbejde. 11

12 Ernæringsassistent Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: uddannelsen er placeret på tekniske skoler med et studiemiljø med beslægtede uddannelser, skolernes økonomi er så fornuftig, at kvaliteten af uddannelsen ikke forringes, skolerne samarbejder, hvis klassekvotienten er for lav på den enkelte skole, så undervisningen fortsat kan gennemføres og udvikles, skolerne udbyder relevant efter- og videreuddannelse til køkkenassistenter, ernæringsassistenter og køkkenledere, samspillet mellem fag og uddannelse sikres gennem de lokale uddannelsesudvalg, Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen og praktikstederne, kvaliteten i uddannelsen sikres gennem samarbejde med undervisere, øget internationalisering er en del af skolernes arbejde. 12

13 Efter- og videreuddannelse Uddannelsesplanlægning er en af vejene til at øge medarbejdernes mulighed for at dygtiggøre sig på efter- og videreuddannelser. Samtidig bliver forhindringer som for eksempel stor travlhed på arbejdspladsen eller problemer med at få vikar-dækning mindre, når uddannelsen planlægges. Medarbejderne skal være med i uddannelsesplanlægningen. Det kan være svært at være en motiveret medarbejder, hvis man ikke selv har været med og kan se ideen i at komme på uddannelse. Det er også vigtigt, at de, der har været på uddannelse, får plads til at fortælle om og bruge det, der blev lært, når de kommer tilbage. Så oplever de, at uddannelse betyder noget. Medarbejdere kan i samarbejde med ledere og tillidsrepræsentanter arbejde for at gøre behovet for efter- og videreuddannelse synligt og gøre opmærksom på, at budgettet til uddannelse sandsynligvis ikke er stort nok. 13

14 Videreuddannelsessystemet Videreuddannelsen har fire niveauer: GVU (grunduddannelse for voksne) på niveau med en erhvervsuddannelse faglært niveau VVU (videregående voksenuddannelse) på niveau med en kort, videregående uddannelse Diplom på niveau med en mellemlang, videregående uddannelse Master på niveau med en lang, videregående uddannelse Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kortere uddannelser. De dækker nye og hidtil udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet. Det kan være vanskeligt at overskue mængden af udbud af efter- og videreuddannelsestilbud for medarbejdere og ledere. Og at overskue økonomien og de mange tilskudsmuligheder. Der er tre kategorier af efter- og videreuddannelse: kompetencegivende uddannelse ikke kompetencegivende uddannelse private kurser 14

15 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: sikre alle medlemmer uanset om de er ledige eller har job mulighed for og adgang til efterog videreuddannelse, brugerbetaling mindskes, så efter- og videreuddannelse bliver en reel mulighed for flere, efter- og videreuddannelse på det kost- og ernæringsfaglige område forbedres, blandt andet gennem udvikling af AMU, VVU, diplom- og masteruddannelser, merit i større udstrækning kan overføres mellem uddannelses- og videreuddannelsessystemet, positive ideer om livslang kompetenceudvikling følges op af økonomi til drift og godtgørelse, øge kendskabet til den brede vifte af uddannelsestilbud, så ledere og medarbejdere får information og vejledning om uddannelsestilbud, tillidsrepræsentanter får information, vejledning og uddannelsestilbud, så de kan løfte opgaven at forhandle med arbejdsgivere om medlemmer nes efter- og videreuddannelse og finansieringen af den, ledere og tillidsrepræsentanter i fællesskab drøfter strategier og prioriteringer af medarbejdernes uddannelse. 15

16 Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Målet med AMU-reformen, som trådte i kraft den 1. januar 2004, var at skabe mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser, som svarer til medarbejderes og virksomheders behov for udvikling af medarbejdernes kompetencer. Fokus blev flyttet fra enkeltuddannelser til kompetencebeskrivelser. En kompetencebeskrivelse giver overblik over de relevante uddannelsesmuligheder inden for givne jobområder. Og den kan derfor være udgangspunkt for dialogen mellem virksomhed, medarbejdere og skole om, hvordan et uddannelsesforløb skal tilrettelægges. De ca. 125 kompetencebeskrivelser har hver tre dele: en beskrivelse af et eller flere jobområder på arbejdsmarkedet, en beskrivelse af kompetencer, der er relevante for jobområdet, en oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan føre frem til kompetencerne. Kompetencebeskrivelsen Madfremstilling instruktionskøkkener inden for Kost & Ernæringsforbundets område er en af kompetencebeskrivelserne. 16

17 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: Undervisningsministeriet giver skolerne entydige og klare rammer for aktiviteter, så der sikres kvalitet og et bredt udbud, brugerbetaling mindskes, medlemmerne gøres opmærksom på de mange muligheder i AMU, faglig efteruddannelse bruges bredt af medlemmerne, forbundets regioner og lokale uddannelsesudvalg i samarbejde med skoler sikrer gode muligheder for efter- og videreuddannelse, efteruddannelse ikke nødvendigvis skal foregå på en skole, men kan foregå på arbejdspladsen, AMU og enkeltfag fra kompetencebeskrivelsen kan tilbydes på mange måder, f.eks. også som aften-, weekend- eller fjernundervisning. 17

18 Efteruddannelse målrettet økonomaer Professionsbachelor-uddannelsen i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse erstattede i 2002 uddannelsen til økonoma. I en længere årrække vil der fortsat være mange økonoma-uddannede, der har faglige ledelsesfunktioner primært i offentlige køkkener. Samtidig stiger krav og forventninger til offentlige ledere. Og efteruddannelse skal sikre økonoma-uddannede mulighed for kvalificeret at varetage både faglige og personalemæssige opgaver. Kost & Ernæringsforbundet venter i 2006 at have dokumentation af behovet for efteruddannelse klar. Dokumentationen vil blive fulgt op af forslag til uddannelser og en plan for, hvordan de kan gennemføres. Det lokale arbejde Efteruddannelse skal udbydes og finansieres af offentlige, anerkendte uddannelsesinstitutioner. Forbundets regioner har gennem samarbejde indflydelse på de lokale uddannelsesinstitutioners udbud. Ligesom forbundets regioner har indflydelse på skolerne i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. En forudsætning for målrettet efter- og videreuddannelse er, at man kender sine personlige muligheder. Både i forhold til de forskellige uddannelsestyper, deres formål og indhold og i forhold til mulighederne for økonomisk støtte. Målrettet, relevant information og kommunikation om efter- og videreuddannelse er derfor af stor betydning. 18

19 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: få dokumentation for økonomaers behov for efter- og videreuddannelse, samarbejde med uddannelsesinstitutioner om udvikling af den nødvendige efter- og videreuddannelse baseret på en kombination af læring på arbejdspladsen og på en uddannelsesinstitution. Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: lokal efteruddannelse udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner, samspillet mellem forbundets repræsentanter i regioner, lokale uddannelsesudvalg og skoler fortsat udbygges, sikre medlemmerne information om mulighederne for efter- og videreuddannelse gennem forbundets medier. 19

20 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er nødvendig, når vores faglighed skal vedligeholdes, udvikles og fornyes. Og medarbejdernes behov for udvikling skal løbende afdækkes og tilgodeses. Udviklingsbehovet er forskellen mellem det vi kan, og det vi skal kunne for at nå målet/løse opgaven. Samtidig er kompetente og veluddannede medarbejdere med en stærk faglig profil med til at højne professionens, arbejdspladsernes og ikke mindst vores egen samfundsmæssige status og faglige stolthed. I den forbindelse er det vigtigt at tage afsæt i en beskrevet metode. Hvad skal vi kunne i fremtidens køkken? Værktøj til at klarlægge behov for udvikling og uddannelse er en metode, som Kost & Ernæringsforbundet har brugt. I Kost & Ernæringsforbundet definerer vi kvalifikationer og kompetencer sådan hér: kvalifikationer er egenskaber, som er nødvendige for at kunne udføre et bestemt arbejde eller løse en bestemt opgave, kompetence rækker videre end kvalifikationer, for der ligger en større grad af selvstændighed i begrebet kompetence, kompetence opnås gennem uddannelse, træning og udvikling, kvalifikationer kan opnås gennem formelle uddannelser, hvorimod kompetencer først er der, når en person er i stand til at omsætte sine kvalifikationer i en bestemt sammenhæng. 20

21 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: kompetenceudvikling skal være arbejdspladsernes drivkraft til løbende at drøfte mål og visioner, arbejdspladserne afdækker alle medarbejderes behov for udvikling. 21

22 Sundhedskartellet Sundhedskartellets aftale med arbejdsgiverne i kommuner og amter om kompetenceudvikling slår fast, at der på den enkelte arbejdsplads skal foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Det betyder blandt andet, at der på hver enkelt arbejdsplads i dialog mellem medarbejder og ledelse skal opstilles udviklingsmål enten for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere. Formålet er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere udviklingen af kompetencer til gavn for den enkelte og for arbejdspladsen. Aftaler om løntillæg for kompetenceudvikling først og fremmest efter- og videreuddannelse er i øvrigt et område i fortsat udvikling. Internationalisering På arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet arbejdes der med internationalisering, og det er der flere gode grunde til. Mange rejser ud og arbejder i andre lande, eller har arbejdsopgaver uden for landets grænser. Og uddannelsespolitik integreres mere og mere i den internationale politik. EU-ministerrådsmøder og topmøder udarbejder handlingsplaner for eksempel for at fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet mellem job og mellem lande i EU. 22

23 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: styrke uddannelsesindsatsen på arbejdspladser i kommuner og regioner, medvirke til at sikre systematisk arbejde med kompetenceudvikling på alle arbejdspladser, så uddannelsestilbudene bliver endnu bedre og mere synlige for den enkelte, der i fremtiden sættes flere penge af til kompetenceudvikling. Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: sikre mobilitet mellem lande for elever, studerende og lærere, det er muligt f.eks. at komme i praktik i udlandet, uddannelser anerkendes, når man f.eks. søger job eller videreuddannelse i et andet land, internationalisering bliver en naturlig del på alle niveauer i uddannelserne, der sikres adgang til at få udenlandske uddannelseskvalifikationer vurderet, så adgangen til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem lettes. 23

24 Uddannelsespolitikken er en af flere politikker, som Kost & Ernæringsforbundet har udgivet. Politikkerne kan også læses på København, marts kost& ernærings forbundet Nørre Voldgade København K Tlf Fax Tekst: Gerda K. Thomassen Redaktion: Susanne Zehngraff Layout: Paramedia Tryk: Eks-skolens Trykkeri Aps.

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser SOSU Nord Opgaver og formål SOSU Nord er en erhvervsskole med spidskompetencer inden for sundhed, omsorg og pædagogik SOSU Nord uddanner eleverne i tæt samspil med arbejdsgiverne Skolens uddannelser veksler

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015 Uddannelsesstrategi Som vedtaget af delegeretmødet 2015 1. Kvalitet og uddannelse hænger sammen DJ s ambition er at sikre den bedste uddannelse på ethvert niveau og i enhver krog af medie- og kommunikationsbranchen.

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 er udgivet af Køkken- og Rengøringssektoren/Forbundet af Offentligt Ansatte Redaktion: Asbjørn Christiansen Jeanette Staffeldt

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne LBK nr 578 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

WORKSHOP TOPMØDE Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse?

WORKSHOP TOPMØDE Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? WORKSHOP TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? TOPMØDE 2016 Hvad kan jeg med min efter- og videreuddannelse? Løbende efteruddannelse og/eller videreuddannelse forøger dine kompetencer

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1/8 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1. Indledning Roskilde Handelsskole udbyder erhvervsrettet grund-og efteruddannelse efter Ministeriet for Børn

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed (undersøgelse gennemført juni 2010) Dimissionsår: 2009 Optagelsesår: 2005 Grundlaget for undersøgelsen: Undersøgelsen er baseret på

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2008/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 084.377.021 Fremsat den 12. november 2008 af undervisningsministeren (Bertel

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt

Arbejdsmarkedsuddannelse. Nye vilkår Flere muligheder Større effekt Arbejdsmarkedsuddannelse Nye vilkår Flere muligheder Større effekt J A N U A R 2 0 0 4 2 3 Efteruddannelse et fælles ansvar DA og LO vil med denne lille pjece signalere, at begge sider af arbejdsmarkedet

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005

Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 September 2005 Sanne Ipsen, CASA Pernille Bottrup og Per Bruhn, Kubix Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 September 2005 ISBN 87-7356-102-9 FTF

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

STRATEGI CAMPUS KØGE

STRATEGI CAMPUS KØGE STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere