viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet"

Transkript

1 viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

2 2

3 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu har vi brug for hele tiden at ajourføre og udvikle vores faglige og personlige kvalifikationer. Vi har brug for livslang læring. Og det gamle ordsprog om, at man skal lære, så længe man lever, er mere aktuelt end nogen sinde. Det er Kost & Ernæringsforbundets mål, at alle medlemmer har adgang til uddannelse, som sikrer de bedst tænkelige muligheder for job og et godt arbejdsliv nu og i fremtiden. Og vi arbejder målrettet for at sikre kvalitet og udvikling af fagligt og arbejdsmæssigt relevante uddannelser. Kost & Ernæringsforbundets uddannelsespolitik er forbundets mål og visioner på grund-, efterog videreuddannelsesområdet. Kost & Ernæringsforbundet, marts

4 Den generelle uddannelsespolitik Dansk uddannelsespolitik har basis i begreberne uddannelse til alle og livslang læring. Behovet for hele tiden at kunne uddanne sig for at håndtere de nye situationer, der opstår i vores personlige liv og i arbejdslivet, er altid aktuelt. Og de faglige og personlige kompetencer må ses i sammenhæng. På en kostfaglig arbejdsplads er det en fordel, at unge og ældre arbejder sammen. De erfarne medarbejdere kan være med til at øge de nye kollegers kvalifikationer og kompetencer. Omvendt giver elever og nyuddannede et frisk pust og tilfører arbejdspladsen den seneste kost- og ernæringsfaglige viden. Læring på jobbet bliver et fælles mødested. 4

5 Kost & Ernæringsforbundet arbejder blandt andet for, at: sikre alle lige adgang til uddannelse, øge fleksibiliteten via et meritsystem, uddannelserne matcher den enkelte ønsker og behov for kompetencer og kvalifikationer både fagligt, personligt, og socialt, øge anerkendelsen af realkompetencer, der bygger på viden, færdigheder og kompetencer, den enkeltes egen rolle og ansvar under uddannelsen er klar, sikre, at uddannelsestilbudene udbydes så lokalt som muligt, samtidig med at ensartetheden i tilbudene bevares. 5

6 Kost- og ernæringsfaglige uddannelser Medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet har forskellige uddannelser. Fra erhvervsuddannelserne (EUD) til de mellemlange, videregående uddannelser (MVU). Og på efterog videreuddannelsesområdet fra arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) til Master. Professionsbachelor i ernæring og sundhed Uddannelsen er en tre et halvt-årig mellemlang, videregående uddannelse (MVU). Den har syv specialer: cateringledelse, human ernæring, klinisk diætetik, serviceledelse, produktudvikling, sundhedskommunikation plus specialet ernæring og fysisk aktivitet. PB erne med speciale i cateringledelse er uddannede til at stå for drift og ledelse af større måltidsproduktion. Mange får arbejde i den offentlige sektor på sygehuse, plejecentre og med tiden på sundhedscentre. Specialet cateringledelse har erstattet uddannelsen til økonoma. PB erne med speciale i klinisk diætetik er uddannede til at arbejde med diætvejledning. Mange arbejder på hospitalsafdelinger, i læge-huse eller sundhedscentre. Og en del har egen praksis. 6

7 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: uddannelsen fortsat lever op til arbejdsmarkedets krav og behov, sikre et fortsat kvalitetsløft og udvikling af uddannelsen, uddannelsen fortsat er en professionsrettet uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet under studiet, der fortsat skal være en bred adgang til uddannelsen, så der også optages studerende med baggrund i relevante ungdoms- og erhvervsuddannelser kombineret med andre kvalifikationer og suppleret med fag på gymnasie-niveau, uddannelsen løbende opdateres i forhold til samfundets og fagets udvikling, adgang til videreuddannelse til relevante kandidatuddannelser skal kunne ske uden suppleringsuddannelse. 7

8 Procesteknolog Uddannelsen er en to-årig kort, videregående uddannelse (KVU) med tre specialer: fødevarer, procesteknik og mejeridrift. Uddannelsen giver ret til SU (Statens Uddannelsesstøtte). Kost & Ernæringsforbundet mener, at uddannelsen skal have endnu et speciale køkkendrift. Dét speciale skal være et tilbud om videreuddannelse til ernæringsassistenter, der gerne vil være ledere i små og mindre produktionskøkkener. Typisk køkkener, hvis størrelse betyder, at lederen deler sin tid mellem produktions- og ledelsesopgaver. Ernæringsassistent Uddannelsen til ernæringsassistent er en tre-årig erhvervsuddannelse (EUD). Politisk er der ønske om at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne. For at tilgodese unge med svage, faglige forudsætningerne indføres en trindeling af erhvervsuddannelserne, så en uddannelse har mindst to kompetencegivende niveauer. Der blev sat større fokus på viden om ernæringsområdet midt i 2005, da uddannelsen ændrede navn fra køkkenassistent til ernæringsassistent. Ernæringsassistenter arbejder i køkkenerne på alle slags institutioner, f.eks. børneinstitutioner, skoler, plejecentre, leve-bomiljøer, sygehuse og i kantiner på arbejdspladser i den private og i den offentlige sektor. Nogle arbejder som kostfagligt eneansvarlige i et mindre køkken. Det kan være i leve-bomiljøer, vuggestuer, børnehaver, skoler eller afdelingskøkkener på sygehuse. 8

9 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: køkkendrift bliver uddannelsens fjerde speciale, som en mulighed for videreuddannelse til blandt andre ernæringsassistenter, uddannelsen bliver en kort videregående uddannelse (KVU), der også er adgang til uddannelsen for studerende med relevant ungdoms- og erhvervsuddannelse, suppleret med enkelte fag på gymnasie-niveau eller med en gymnasieuddannelse. Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: man kan blive ernæringsassistent ved at tage ungdomsuddannelsen, den særlige et-årige uddannelse eller grunduddannelsen for voksne (GVU), antallet af praktikpladser øges i samarbejde med Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen, arbejdspladser, skoler og de lokale uddannelsesudvalg, kombinationsaftaler og udstationeringsaftaler benyttes oftere, der ikke er skolepraktik i uddannelsen til ernæringsassistent, ernæringsassistenter sikres gode muligheder for videreuddannelse, når der indføres en trindeling på uddannelsen til ernæringsassistent, skal hvert trin have en klar jobprofil og give adgang til yderligere uddannelse. 9

10 Hér uddannes kost- og ernæringsfaglige Tekniske skoler, Erhvervsakademier og Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) skal bevare og styrke kvaliteten i uddannelserne og skabe bredere og mere bæredygtige uddannelsesmiljøer. CVU erne skal også være omdrejningspunkt for koordinering og styrkelse af regionens udbud af efter- og videreuddannelse. Uddannelserne er placeret sådan hér: ernæringsassistent og arbejdsmarkedsuddannelser erhvervsuddannelser (EUD) på tekniske skoler og handelsskoler, procesteknolog KVU-uddannelse på erhvervsakademierne, PB er i ernæring og sundhed MVU-uddannelse på CVU erne. 10

11 Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kost & Ernæringsforbundet arbejder blandt andet for, at: uddannelsen er på uddannelsesinstitutioner med et studiemiljø med beslægtede uddannelser, økonomien på uddannelsesinstitutionerne skal være så fornuftig, at kvaliteten i uddannelsen sikres, uddannelsesinstitutionerne laver forpligtende samarbejdsaftaler med forskningsinstitutioner om forskningstilknytning, uddannelsesinstitutionerne udbyder relevant efter- og videreuddannelse til PB erne i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse, økonomaer, PB erne i ernæring og sundhed med speciale i klinisk diætetik og til kliniske diætister, samspillet mellem profession og uddannelse sikres gennem uddannelsesinstitutionernes bestyrelser, råd og udvalg, øget internationalisering er en del af uddannelsesinstitutionernes arbejde. Procesteknolog Kost & Ernæringsforbundet arbejder blandt andet for, at: uddannelsen til procesteknolog med speciale i køkkendrift placeres på erhvervsakademier med et studiemiljø med beslægtede uddannelser, økonomien på erhvervsakademierne er så fornuftig, at kvaliteten af uddannelsen ikke forringes, erhvervsakademierne udbyder relevant efterog videreuddannelse til procesteknologer med speciale i "køkkendrift", til køkkenassistenter, ernæringsassistenter og økonomaer, samspillet mellem profession og uddannelse sikres gennem erhvervsakademiernes bestyrelser og udvalg, øget internationalisering er en del af erhvervsakademiernes arbejde. 11

12 Ernæringsassistent Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: uddannelsen er placeret på tekniske skoler med et studiemiljø med beslægtede uddannelser, skolernes økonomi er så fornuftig, at kvaliteten af uddannelsen ikke forringes, skolerne samarbejder, hvis klassekvotienten er for lav på den enkelte skole, så undervisningen fortsat kan gennemføres og udvikles, skolerne udbyder relevant efter- og videreuddannelse til køkkenassistenter, ernæringsassistenter og køkkenledere, samspillet mellem fag og uddannelse sikres gennem de lokale uddannelsesudvalg, Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen og praktikstederne, kvaliteten i uddannelsen sikres gennem samarbejde med undervisere, øget internationalisering er en del af skolernes arbejde. 12

13 Efter- og videreuddannelse Uddannelsesplanlægning er en af vejene til at øge medarbejdernes mulighed for at dygtiggøre sig på efter- og videreuddannelser. Samtidig bliver forhindringer som for eksempel stor travlhed på arbejdspladsen eller problemer med at få vikar-dækning mindre, når uddannelsen planlægges. Medarbejderne skal være med i uddannelsesplanlægningen. Det kan være svært at være en motiveret medarbejder, hvis man ikke selv har været med og kan se ideen i at komme på uddannelse. Det er også vigtigt, at de, der har været på uddannelse, får plads til at fortælle om og bruge det, der blev lært, når de kommer tilbage. Så oplever de, at uddannelse betyder noget. Medarbejdere kan i samarbejde med ledere og tillidsrepræsentanter arbejde for at gøre behovet for efter- og videreuddannelse synligt og gøre opmærksom på, at budgettet til uddannelse sandsynligvis ikke er stort nok. 13

14 Videreuddannelsessystemet Videreuddannelsen har fire niveauer: GVU (grunduddannelse for voksne) på niveau med en erhvervsuddannelse faglært niveau VVU (videregående voksenuddannelse) på niveau med en kort, videregående uddannelse Diplom på niveau med en mellemlang, videregående uddannelse Master på niveau med en lang, videregående uddannelse Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kortere uddannelser. De dækker nye og hidtil udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveauet. Det kan være vanskeligt at overskue mængden af udbud af efter- og videreuddannelsestilbud for medarbejdere og ledere. Og at overskue økonomien og de mange tilskudsmuligheder. Der er tre kategorier af efter- og videreuddannelse: kompetencegivende uddannelse ikke kompetencegivende uddannelse private kurser 14

15 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: sikre alle medlemmer uanset om de er ledige eller har job mulighed for og adgang til efterog videreuddannelse, brugerbetaling mindskes, så efter- og videreuddannelse bliver en reel mulighed for flere, efter- og videreuddannelse på det kost- og ernæringsfaglige område forbedres, blandt andet gennem udvikling af AMU, VVU, diplom- og masteruddannelser, merit i større udstrækning kan overføres mellem uddannelses- og videreuddannelsessystemet, positive ideer om livslang kompetenceudvikling følges op af økonomi til drift og godtgørelse, øge kendskabet til den brede vifte af uddannelsestilbud, så ledere og medarbejdere får information og vejledning om uddannelsestilbud, tillidsrepræsentanter får information, vejledning og uddannelsestilbud, så de kan løfte opgaven at forhandle med arbejdsgivere om medlemmer nes efter- og videreuddannelse og finansieringen af den, ledere og tillidsrepræsentanter i fællesskab drøfter strategier og prioriteringer af medarbejdernes uddannelse. 15

16 Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Målet med AMU-reformen, som trådte i kraft den 1. januar 2004, var at skabe mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser, som svarer til medarbejderes og virksomheders behov for udvikling af medarbejdernes kompetencer. Fokus blev flyttet fra enkeltuddannelser til kompetencebeskrivelser. En kompetencebeskrivelse giver overblik over de relevante uddannelsesmuligheder inden for givne jobområder. Og den kan derfor være udgangspunkt for dialogen mellem virksomhed, medarbejdere og skole om, hvordan et uddannelsesforløb skal tilrettelægges. De ca. 125 kompetencebeskrivelser har hver tre dele: en beskrivelse af et eller flere jobområder på arbejdsmarkedet, en beskrivelse af kompetencer, der er relevante for jobområdet, en oversigt over de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan føre frem til kompetencerne. Kompetencebeskrivelsen Madfremstilling instruktionskøkkener inden for Kost & Ernæringsforbundets område er en af kompetencebeskrivelserne. 16

17 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: Undervisningsministeriet giver skolerne entydige og klare rammer for aktiviteter, så der sikres kvalitet og et bredt udbud, brugerbetaling mindskes, medlemmerne gøres opmærksom på de mange muligheder i AMU, faglig efteruddannelse bruges bredt af medlemmerne, forbundets regioner og lokale uddannelsesudvalg i samarbejde med skoler sikrer gode muligheder for efter- og videreuddannelse, efteruddannelse ikke nødvendigvis skal foregå på en skole, men kan foregå på arbejdspladsen, AMU og enkeltfag fra kompetencebeskrivelsen kan tilbydes på mange måder, f.eks. også som aften-, weekend- eller fjernundervisning. 17

18 Efteruddannelse målrettet økonomaer Professionsbachelor-uddannelsen i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse erstattede i 2002 uddannelsen til økonoma. I en længere årrække vil der fortsat være mange økonoma-uddannede, der har faglige ledelsesfunktioner primært i offentlige køkkener. Samtidig stiger krav og forventninger til offentlige ledere. Og efteruddannelse skal sikre økonoma-uddannede mulighed for kvalificeret at varetage både faglige og personalemæssige opgaver. Kost & Ernæringsforbundet venter i 2006 at have dokumentation af behovet for efteruddannelse klar. Dokumentationen vil blive fulgt op af forslag til uddannelser og en plan for, hvordan de kan gennemføres. Det lokale arbejde Efteruddannelse skal udbydes og finansieres af offentlige, anerkendte uddannelsesinstitutioner. Forbundets regioner har gennem samarbejde indflydelse på de lokale uddannelsesinstitutioners udbud. Ligesom forbundets regioner har indflydelse på skolerne i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. En forudsætning for målrettet efter- og videreuddannelse er, at man kender sine personlige muligheder. Både i forhold til de forskellige uddannelsestyper, deres formål og indhold og i forhold til mulighederne for økonomisk støtte. Målrettet, relevant information og kommunikation om efter- og videreuddannelse er derfor af stor betydning. 18

19 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: få dokumentation for økonomaers behov for efter- og videreuddannelse, samarbejde med uddannelsesinstitutioner om udvikling af den nødvendige efter- og videreuddannelse baseret på en kombination af læring på arbejdspladsen og på en uddannelsesinstitution. Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: lokal efteruddannelse udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner, samspillet mellem forbundets repræsentanter i regioner, lokale uddannelsesudvalg og skoler fortsat udbygges, sikre medlemmerne information om mulighederne for efter- og videreuddannelse gennem forbundets medier. 19

20 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er nødvendig, når vores faglighed skal vedligeholdes, udvikles og fornyes. Og medarbejdernes behov for udvikling skal løbende afdækkes og tilgodeses. Udviklingsbehovet er forskellen mellem det vi kan, og det vi skal kunne for at nå målet/løse opgaven. Samtidig er kompetente og veluddannede medarbejdere med en stærk faglig profil med til at højne professionens, arbejdspladsernes og ikke mindst vores egen samfundsmæssige status og faglige stolthed. I den forbindelse er det vigtigt at tage afsæt i en beskrevet metode. Hvad skal vi kunne i fremtidens køkken? Værktøj til at klarlægge behov for udvikling og uddannelse er en metode, som Kost & Ernæringsforbundet har brugt. I Kost & Ernæringsforbundet definerer vi kvalifikationer og kompetencer sådan hér: kvalifikationer er egenskaber, som er nødvendige for at kunne udføre et bestemt arbejde eller løse en bestemt opgave, kompetence rækker videre end kvalifikationer, for der ligger en større grad af selvstændighed i begrebet kompetence, kompetence opnås gennem uddannelse, træning og udvikling, kvalifikationer kan opnås gennem formelle uddannelser, hvorimod kompetencer først er der, når en person er i stand til at omsætte sine kvalifikationer i en bestemt sammenhæng. 20

21 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: kompetenceudvikling skal være arbejdspladsernes drivkraft til løbende at drøfte mål og visioner, arbejdspladserne afdækker alle medarbejderes behov for udvikling. 21

22 Sundhedskartellet Sundhedskartellets aftale med arbejdsgiverne i kommuner og amter om kompetenceudvikling slår fast, at der på den enkelte arbejdsplads skal foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Det betyder blandt andet, at der på hver enkelt arbejdsplads i dialog mellem medarbejder og ledelse skal opstilles udviklingsmål enten for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere. Formålet er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere udviklingen af kompetencer til gavn for den enkelte og for arbejdspladsen. Aftaler om løntillæg for kompetenceudvikling først og fremmest efter- og videreuddannelse er i øvrigt et område i fortsat udvikling. Internationalisering På arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet arbejdes der med internationalisering, og det er der flere gode grunde til. Mange rejser ud og arbejder i andre lande, eller har arbejdsopgaver uden for landets grænser. Og uddannelsespolitik integreres mere og mere i den internationale politik. EU-ministerrådsmøder og topmøder udarbejder handlingsplaner for eksempel for at fjerne hindringer for arbejdstagernes mobilitet mellem job og mellem lande i EU. 22

23 Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: styrke uddannelsesindsatsen på arbejdspladser i kommuner og regioner, medvirke til at sikre systematisk arbejde med kompetenceudvikling på alle arbejdspladser, så uddannelsestilbudene bliver endnu bedre og mere synlige for den enkelte, der i fremtiden sættes flere penge af til kompetenceudvikling. Kost & Ernæringsforbundet arbejder for, at: sikre mobilitet mellem lande for elever, studerende og lærere, det er muligt f.eks. at komme i praktik i udlandet, uddannelser anerkendes, når man f.eks. søger job eller videreuddannelse i et andet land, internationalisering bliver en naturlig del på alle niveauer i uddannelserne, der sikres adgang til at få udenlandske uddannelseskvalifikationer vurderet, så adgangen til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem lettes. 23

24 Uddannelsespolitikken er en af flere politikker, som Kost & Ernæringsforbundet har udgivet. Politikkerne kan også læses på København, marts kost& ernærings forbundet Nørre Voldgade København K Tlf Fax Tekst: Gerda K. Thomassen Redaktion: Susanne Zehngraff Layout: Paramedia Tryk: Eks-skolens Trykkeri Aps.

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora

Idékataloget suppleres af vejledninger om aftalens dækningsområde, sammensætning af beslutningsfora 08-1073 - JOPA - 07.10.2008 Kontakt: Jørgen Pater - jopa@ftf.dk - Tlf: 3336 8816 Idékatalog FTF har udarbejdet et idékatalog om anvendelse af trepartsaftalens kompetenceudviklingsmidler til brug for de

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Kommunen afgør, om der er tale om en undtagelse (se afsnit 4).

Kommunen afgør, om der er tale om en undtagelse (se afsnit 4). Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:16 / 3. marts 2011 og sundhed, Kliniske diætister m.fl. KL, Kost- og Ernæringsforbundet (KEF) og Lærernes Centralorganisation (LC) er blevet enige om, hvornår

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken

Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Ernæringsteknolog skræddersyet til at lede et køkken Byd velkommen til en ny faggruppe i den kost- og ernæringsfaglige verden: Ernæringsteknologerne, uddannet til at være ledere af mindre køkkener eller

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Ledere i udvikling. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. August 2006

Ledere i udvikling. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet. August 2006 Resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledermedlemmer i Kost & Ernæringsforbundet August 2006 1 Indholdsfortegnelse: Resumé...4 Del 1. Introduktion...7 1. Formål...8 2. Baggrund...8 3. Målgruppe...8

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimittendundersøgelse for professionsbachelorer i ernæring og sundhed Dimissionsår: 2012, svarprocenten for hele undersøgelsen: 63 % Rapport for studieretningen ernæring og fysisk aktivitet: Antal respondenter:

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner

Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Forhandlingsskema Få din del af de lokale lønkroner Hvis din løn skal i spil er dette skema, sammen med pjecen Få din del af de lokale lønkroner, tænkt som en hjælp, så du kommer godt i gang. 1 Det handler

Læs mere

Hvad er Mercantec? Mercantec

Hvad er Mercantec? Mercantec Marts 2013 Mercantec Hvad er Mercantec? En fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg: - et AMU Center - en handelsskole / handelsgymnasium - en teknisk skole / teknisk gymnasium Ca. 3.100 årlige elever

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Bekendtgørelse nr. 1543 af 27. 12. 2009 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1592 af 21. 12. 2010, bekendtgørelse nr. 502 af 26. 5. 2011 og bekendtgørelse nr. 595 af 8. 3. 2015 Bekendtgørelse om åben uddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob

Udkast til bekendtgørelse om fleksjob Udkast til bekendtgørelse om fleksjob I medfør af 69, stk. 4, 71, stk. 4, 73, stk. 2, 73 b, stk. 6, 74 b, 75, stk. 3, og 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 7.

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Videregående voksenuddannelse (VVU)

Videregående voksenuddannelse (VVU) Videregående voksenuddannelse (VVU) Brug af VVU i forhold til job og videreuddannelse 2009 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Videregående voksenuddannelse (VVU) 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret November 2006 Vedtaget på Socialdemokratiets kongres

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 10.12.2014 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 1. Indledning Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar, at den regionale efterspørgsel efter

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere