Nulpunktsanalyse 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nulpunktsanalyse 2012"

Transkript

1 Region Midtjylland Skottenborg Viborg Nulpunktsanalyse 2012 Region Midtjylland Nulpunktsanalyse 2012 Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Regional Udvikling 2012

2 Et fælles udgangspunkt Vi har i Region Midtjylland arbejdet hårdt på at nå de nationale målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 % skal gennemføre en videregående uddannelse inden 2015, Jeg synes, vi er nået langt: sammen med Region Nordjylland ligger på delt første plads i forhold til ungdomsuddannelserne, hvor 86,9 % gennemfører en ungdomsuddannelse, og 54,5 % afslutter en videregående uddannelse. Regionsrådet og de regionale ungdomsuddannelsesinstitutioner har sammen iværksat en lang række projekter, som alle har til formål at skabe gode rammer for de unges uddannelsesmuligheder. Det gælder både indholdet i ungdomsuddannelserne og i forhold til at skabe gode betingelser for at gennemføre. For at fortsætte vores samarbejde om denne opgave er det vigtigt, at vi kender vores udgangspunkt. Der er ikke lang tid til 2015, så vi skal fokusere vores indsats i de kommende år. Med denne nulpunktsanalyse har vi nu et mere klart billede af udgangspunktet for vores indsats. For eksempel viser analysen, at 92 % går i gang med en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Nogle har dog svære betingelser, eksempelvis rammes alt for mange unge af manglen på praktikpladser. Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2012 I Regionsrådet vil vi i efteråret 2012 vedtage vores uddannelsesstrategi, og vi håber, at den kan blive afsæt for endnu flere gode fælles uddannelsesprojekter God læsning August 2012 Region Midtjylland 1. Oplag: 500 stk Bent Hansen, regionsrådsformand Fotos: Niels Aage Skovbo Kontakt: ISBN: Side 2 Side 3

3 Nulpunktsanalysens 7 fokuspunkter 95% målsætningen 1. De unges forudsætninger fra grundskolen 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Nærhed til ungdomsuddannelserne 60% målsætningen 7. Relevante videregående uddannelsesmuligheder for de unge efter endt ungdomsuddannelse 4. Gennemførelsesfrekvens på ungdomsuddannelserne 5. Praktikpladssituationen 6. Helhedsorienteret og sammenhængende indsats på ungeområdet Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 60 % skal have en videregående uddannelse. Det er den målsætning, der er sat op i Region Midtjyllands uddannelsespolitik, helt i tråd med Regeringens målsætning. Der er sat mange projekter i gang bl.a. for at nå 95 % målsætningen. Heraf har Regionsrådet bevilget 120 projekter gennem Region Midtjyllands uddannelsespulje. En stor del af disse projekter sigter på at fremme 95 % målsætningen enten direkte eller indirekte. Men der er stadig rum for forbedringer samlet set, så vi i Region Midtjylland kan leve op til målsætningen. Derfor er der nu lavet en nulpunktsanalyse. Analysen ser på både 95 % og 60 % målsætningen, og kan dermed bruges som et redskab til at se på den samlede effekt af de initiativer/projekter, der bliver sat i gang set som en samlet indsats. Helt konkret rummer nulpunktsanalysen syv fokuspunkter, som hver især er afgørende for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse og efterfølgende får en videregående uddannelse. Der vil i analysen være fokus på både før, efter og under ungdomsuddannelserne. Analysen er lavet udelukkende ved hjælp af åben statistik, hvilket muliggør, at den kan opdateres med faste intervaller. Samtidig er det muligt at gendanne tallene for dem, der måtte have interesse heri. 81% af eleverne på hovedforløbet på Bygge og Anlæg gennemfører uddannelsen. Indikator 4.1 af eleverne på hovedforløbet på Krop og Stil står uden en 3% praktikaftale, det er den laveste andel på alle erhvervsuddannelserne. I Region Midtjylland er der samlet set 36%, der står uden en praktikaftale. Indikator 5.1 Side 4 Side 5

4 Fokus 1 De unges forudsætninger - fra grundskole, produktionsskole, de frie kostskoler og VUC enkeltfag En afgørende faktor for, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse er, at de har de rette forudsætninger, det være sig de unges faglige niveau, læringslyst og sociale kompetencer. Produktionsskolerne, de frie kostskoler og VUC enkeltfag har en særlig opgave i forhold til at klæde de ikke-uddannelsesparate unge på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Fokus punkt 1 har to indikatorer til at måle i hvilken udstrækning det lykkes at optimere de unges forudsætninger fra grundskolen. Indikator 1.1. viser, hvor mange elever, der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle forudsætninger i dansk og i matematik. Elever med utilstrækkelige formelle forudsætninger defineres her som elever, der enten har forladt grundskolen uden at aflægge alle folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik, eller har opnået en karakter under 2. Indikator 1.2. viser, hvor mange elever, som bliver vurderet ikke-uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), efterskoler eller andre. Figurerne for de to indikatorer findes på de næste sider. Side 6 Side 7

5 Indikator 1.1. Andel af årige med utilstrækkelige formelle dansk- eller matematikkundskaber, 2011 Indikator 1.2. Andel af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, 2011 Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Region Midtjylland Hele landet 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Figur 1.1. viser, at knap 5 % af de årige i Region Midtjylland ikke har tilstrækkelige formelle danskkompetencer, mens knap 6% har utilstrækkelige matematikkundskaber, svarende til henholdsvis og personer. Det vurderes, at der vil være et relativt stort sammenfald af personer, der både har utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber. Figuren illustrerer samtidig, at der for kommuner, der ikke selv har ungdomsuddannelser kan ske en fraflytning af de unge, for at de har mulighed for at få en ungdomsuddannelse, jf. fokus 3 omkring nærhed til ungdomsuddannelserne. Her viser figurerne, hvor langt de unge har til en given ungdomsuddannelse. Det er en fraflytning, der aldersmæssigt er sket før denne opgørelse. Det bedste eksempel herpå er Samsø kommune, der har den største procentvise andel af unge med utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber. Dette skal sammenholdes med det reelle antal af årige i Samsø Kommune, som kun udgør 65 personer. Andel elever i 9. og 10. kl. der søger en EUD og ikke er uddannelses parat Andel elever i 9. og 10. kl. der søger en gymnasial uddannelse og ikke er uddannelses parate Figur 1.2. viser, at kun 0,3% af de elever, der søger en erhvervsuddannelse (EUD) i Region Midtjylland vurderes ikke-uddannelsesparate, mens knap 4% af dem, der søger en gymnasial uddannelse ikke vurderes at være uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Der ses her kun på den gruppe, der reelt tilmelder sig en EUD eller gymnasial uddannelse. Denne figur viser et positivt billede, af hvor mange elever i grundskolen, der vurderes uddannelsesparate, men dette skal ses i kontrast til indikator 1.1., som viser at min. 5% af årige har utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber. Alle elever er opgjort efter folkeregisteradresse. 84%har en ordinær praktikaftale på hovedforløbet på Krop og Stil. Indikator % af de unge i Viborg Kommune tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. Indikator 2.1 Side 8 Side 9

6 Fokus 2 Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. God og relevant vejledning er central for at sikre det bedste match mellem den unges forudsætninger og interesse og det mest relevante ungdomsuddannelsestilbud. Andre forhold spiller også ind i forhold til om den unge klarer overgangen og får fodfæste på ungdomsuddannelsen, fx. social baggrund. Fokus punkt 2. har to indikatorer til at måle, hvor mange elever der klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og hvor lang tid de bruger på det. Indikator 2.1. viser, hvor mange elever fra grundskolens 9. og 10. klasse, som i 2011 tilmeldte sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen fordelt på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Indikator 2.2. viser, hvor lang tid der går fra afslutning af grundskolen til de unge påbegynder en ungdomsuddannelse igen fordelt på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Figurerne for de to indikatorer findes på de næste sider. Side 10 Side 11

7 Indikator 2.1. Andel af elever, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen, 2011 Indikator 2.2a. Tid fra endt grundskole til påbegyndelse af gymnasial uddannelse, for elever, der har afsluttet grundskolen i 2008 Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Region Midtjylland Hele landet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel der tilmelder sig en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Andel der tilmelder sig en gymnasial ungdomsuddannelse Figur 2.1. viser, at 92% af eleverne i Region Midtjylland, der forlader grundskolen efter 9. eller 10. klassetrin, tilmelder sig en ungdomsuddannelse. De fordeler sig således, at 70% tilmelder sig en gymnasial uddannelse, og 22% tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. Aarhus Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Hedensted Favrskov Region Midtjylland Figur 2.2a. viser, at der er flest der påbegynder en gymnasial ungdomsuddannelse umiddelbart efter endt grundskole. I 2008 var 69% påbegyndt en gymnasial ungdomsuddannelse 3 måneder efter endt grundskole i Region Midtjylland, 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 27 mdr 15 mdr 3 mdr mens tallet er henholdsvis 68% og 67% 15 og 27 måneder efter. Dette viser, at der sker et mindre frafald fra de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Midtjylland. 93%gennemfører hovedforløbet på Bygnings- og Brugerservice. Indikator %gennemfører en Hhx-eksamen i Region Midtjylland. Indikator 4.2 Side 212 Side 13

8 Indikator 2.2b. Tid fra endt grundskole til påbegyndelse af erhvervsfaglig uddannelse, for elever, der har afsluttet grundskolen i 2008 Aarhus På vej til ungdomsuddannelse Djursland Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Hedensted Favrskov Region Midtjylland Figur 2.2b. viser, at der er en tendens til at eleverne starter senere på en erhvervsuddannelse end tilfældet er på de gymnasiale uddannelser. Tallene viser, at der efter 3 måneder er 31% af eleverne, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 27 mdr 15 mdr 3 mdr i Region Midtjylland, mens tallet efter henholdsvis 15 og 27 måneder er steget til 32% og 33%. Projekt Nye veje i Vejledning og Fastholdelse fik i 2008 bevilget ca. 1,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands Udviklingspulje til uddannelse. Projektet har bl.a. haft fokus på en styrket brobygningsindsats for at få flere ind på ungdomsuddannelserne samtidig med, at de gerne skulle ramme den rigtige ungdomsuddannelse for den enkelte. Dette er bl.a. sket ved, at ungdomsuddannelserne i Grenaa udarbejdede en fælles beskrivelse af ungdomsuddannelserne. Denne blev sendt til alle skolevejledere på Djursland, som brugte den i klasserne som optakt til brobygningen, ligesom den blev lagt på skolernes intranet, så forældrene også kunne bruge den til at snakke med de unge om valg af ungdomsuddannelse. Selve brobygningen blev forsøgt ændret til, at 8.-klasserne i løbet af 6 dage besøgte alle ungdomsuddannelserne i Grenaa. Følgeforskningen viser, at Hel Intro, som den nye brobygningsindsats kaldes, gør eleverne mere åbne over for at overveje flere uddannelsesmuligheder. Andelen af elever, der synes, at de har fået åbnet øjnene for uddannelser, de ikke havde tænkt på før, er næsten dobbelt så stor blandt Hel Intro deltagerne (48%) i forhold til deltagere i den generelle intro (25%). Fakta Titel: Nye Veje i Vejledning og Fastholdelse Periode: November Februar 2011 Samlet budget: kr., hvoraf Regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Projektdeltagere: Viden Djurs, UU-Djursland, Grenaa Gymnasium, SOSU Randers afdeling i Grenaa, Produktionsskolen, Ungdomsskolen, 10. klassecentret, ligesom et bredt udsnit af folkeskolelærere fra hele Djursland har deltaget i arbejdsgrupperne. Projektet har haft tilknyttet følgeforskning fra Teknologisk Institut. Læs mere her: <2% af eleverne i grundskolens 9. og 10. klasse i Ikast-Brande, Ringkøbing- Skjern og Samsø kommuner vurderes ikke-uddannelsesparate. Indikator % af de unge i Lemvig Kommune, der påbegynder en ungdomsuddannelse, er 3 måneder efter endt grundskole påbegyndt en gymnasial uddannelse. Indikator 2.2a Side 14 Side 15

9 Fokus 3 Nærhed til ungdomsuddannelserne Det er påvist, at en lang transporttid har en negativ effekt på unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der skal være et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for et rimelig geografisk område, så alle har mulighed for at starte på den ungdomsuddannelse de nu ønsker uden at få en meget lang transporttid. Fokus punkt 3 har én indikator til at vise, om unge i Region Midtjylland har adgang til et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for en rimelig transportafstand. Indikator 3.1 viser de unges transporttid til henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Se figurerne for indikator 3.1. på de følgende sider. Side 16 Side 17

10 Figur 3.1c. HHX Indikator 3.1. Rejsetid til ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland med tilgængelig offentlig transport for årgang 1996, 2012 Indikator 3.1. viser, ungdomsuddannelsernes placering i Region Midtjylland, og hvor lang rejsetid, der er til de forskellige ungdomsuddannelser. I henhold til figur 3.1a. viser det sig, at 97,3% af årgang 1996 har mindre end 90 minutters transporttid til et STX. For transporttiden til et HF (figur 3.1b.) er det 94,0%, der har mindre en 90 minutter. 96,9% af årgang 1996 har mindre end 90 minutters transporttid til nærmeste HHX (figur 3.1c.), mens 94,9% har en transporttid på under 90 minutter til nærmeste HTX udbud (figur 3.1d). For EUD samlet har 96,9% af årgangen mindre end 90 minutters transport. Ungdomsuddannelse: Højere handelseksamen (HHX) Rejsetider: 0-30 min min min min. Figur 3.1a. STX min. Datakilde: Dataudtræk fra Rejseplanen - august Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppesteder. Over 90 min. Figur 3.1d. HTX Ungdomsuddannelse: Studentereksamen (STX) Rejsetider: 0-30 min min min. Datakilde: Dataudtræk fra Rejseplanen - august Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppesteder. Rejsetider: min. Ungdomsuddannelse: Højere teknisk eksamen (HTX) 0-30 min min. Over 90 min min min min min. Figur 3.1b. HF Datakilde: Dataudtræk fra Rejseplanen - august Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppesteder. Figur 3.1e. EUD Over 90 min. Ungdomsuddannelse: Højere forberedelses eksamen (HF) 0-30 min min min min. Datakilde: Dataudtræk for rejseplanen - august 2012 Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppested min min min. Over 90 min min. Datakilde: Dataudtræk fra Rejseplanen - august Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppesteder. Side 18 Rejsetider: 0-30 min min. Datakilde: Dataudtræk fra Rejseplanen - august Beregningsforudsætninger: Ganghastighed til og fra stoppesteder. Rejsetider: Ungdomsuddannelse: Erhvervsuddannelse (EUD) Over 90 min. Side 19

11 Fokus 4 Gennemførelsesfrekvensen på ungdomsuddannelserne Region Midtjyllands målsætning er, på linje med regeringens, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det stiller krav til både den unge og til uddannelsesinstitutionerne. Fokuspunkt 4 har fire indikatorer til at vise, hvordan ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland ser ud i forhold til gennemførelsesfrekvensen. Indikator 4.1. viser gennemførelsesfrekvensen på de 12 forskellige indgange på erhvervsuddannelsen. Indikator 4.2. viser gennemførelsesfrekvensen på de gymnasiale uddannelser. Indikator 4.3. viser gennemførelsesfrekvensen på de erhvervsfaglige uddannelser i Region Midtjylland fordelt på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Indikator 4.4a og 4.4b. viser gennemførelsesfrekvensen på de gymnasiale uddannelser fordelt på de almengymnasiale uddannelser i figur 4.4a. og de erhvervsgymnasiale i figur 4.4b. Se figurerne for de fire indikatorer på de følgende sider. Side 20 Side 21

12 Indikator 4.1. Andel af elever på erhvervsuddannelserne, der gennemfører henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet, 2010 Indikator 4.2. Andel af elever på de gymnasiale uddannelser i Region Midtjylland, der gennemfører hele ungdomsuddannelsen, 2010 Figur 4.1. viser, at 76% af de elever, der påbegynder grundforløbet på en erhvervsuddannelse i Region Midtjylland gennemfører grundforløbet. Der er store variationer mellem de forskellige grundforløb, og de varierer fra 57%, der gennemfører grundforløbet på Bygnings- og brugerservice og Strøm, styring og IT til 89%, der gennemfører grundforløbet på Krop og stil. Det viser sig altså, at der stadig er et stort frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb, som er problematisk i forhold til atnå regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Figuren viser ligeledes, at gennemførelsen på hovedforløbene er højere end på grundforløbene. I gennemsnit gennemfører 81% det påbegyndte hovedforløb på erhvervsuddannelserne, men igen er der store forskelle hovedforløbene imellem, hvor 68% gennemfører hovedforløbet Mad til mennesker, mens 93% gennemfører hovedforløbet på Bygnings- og brugerservice. EUD i Region Midtjylland EUD i hele landet Gymnasiale uddannelser i Region Midtjylland 87% Gymnasiale uddannelser i hele landet 87% Grundforløb Hovedforløb 81% 76% 81% 72% Figur 4.2. viser, at 87% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Region Midtjylland, gennemfører ungdomsuddannelsen. Der er forskelle de fem gymnasiale uddannelser imellem. På det almene gymnasium (Stx) gennemfører 87%, svarende til regionsgennemsnittet, mens 78% gennemfører en Htx uddannelse. Bil, fly og anden transport Bygnings- og brugerservice Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Stx Hf 78% 93% 87% 79% 87% 82% 66% 57% 57% 71% Merkantil Produktion og udvikling Transport og logistik Medieproduktion Hhx Htx 81% 71% 83% 65% 83% 62% 73% 71% 81% 78% Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Bygge og anlæg 80% 74% 68% 81% 49% af eleverne, der går på et Merkantilt hovedforløb, står uden nogen form for praktikaftale, og kan derfor ikke gennemføre deres uddannelse. Indikator % 89% 63% 68% Side 22 Side 23

13 Indikator 4.3. Andel af elever fordelt på erhvervsuddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland, der gennemfører uddannelsen, 2010 Figur 4.3. viser gennemførelsesfrekvensen på erhvervsuddannelserne fordelt efter institution. Der er store forskelle institutionerne imellem, varierende fra godt 40% til ca 90%, med et regionalt gennemsnit på knap 60%. Dette skal dog ses i lyset af praktikpladssituationen, der illustreres i det følgende fokuspunkt - Fokus 5. Forudsætninger for uddannelse Horsens Projekt Chanceulighed - nej tak fik i 2010 bevilget ca. 3,2 mio. kr. fra Region Midtjyllands Udviklingspulje til uddannelse. Når børn og unges forskellige sociale forudsætninger har væsentlig betydning for deres succes i uddannelsessystemet, skyldes det, at f.eks. institutionskulturer og pædagogiske metoder passer bedre til nogle unges forudsætninger f.eks. normer, adfærd og sproglige koder end til andre unges. Vi ved også, at der er en sammenhæng mellem de unges kulturelle kapital og uddannelsesfrekvensen, siger Karin Løvenskjold Svejgaard fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik Metropol, som leder projektet sammen med Horsens Kommune. Formålet med projektet er at skabe en kulturel forandringsproces på den enkelte uddannelsesinstitution og institutionerne imellem med henblik på at minimere chanceuligheden i uddannelsessystemet. Projektet består af tre delprojekter: - Pædagogisk udviklingsprojekt - Uddannelsesløft og kulturel indvielse af forældrene - Følgeforskningsprojekt Fakta Titel: Chanceulighed - nej tak Periode: December November 2014 Samlet budget: kr., hvoraf Regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Projektdeltagere: Horsens Gymnasium, Learnmark, Horsens Kommune og Bankager Skolen. Projektet har tilknyttet følgeforskning fra DPU. Læs mere her: chanceulighed-nej-tak/ 81% af de årige i Aarhus Kommune har i 2011 mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 6.1 Side 24 Side 25

14 Indikator 4.4a. Andel af elever på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland, der gennemfører uddannelsen, 2010 Indikator 4.4b. Andel af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland, der gennemfører uddannelsen, 2010 * Der er brugt tal fra 2009, da der ikke foreligger tal fra Figur 4.4a. og 4.4b. viser gennemførelsen, når der ses på de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Der hvor uddannelsesinstitutionerne rummer flere uddannelser fx Stx, Hf og IB, tæller de kun én gang, med en gennemsnitlig gennemførelsesprocent, hvis andet ikke er anført. Der er markante forskelle institutionerne imellem, også ift. sammenlignelige ungdomsuddannelser. Det ses fx, at Hhx på Viden Djurs har en gennemførelsesfrekvens på knap 70% mod knap 90% på Hhx på Herningsholm Gymnasium. * Der er brugt tal fra 2009, da der ikke foreligger tal fra ,8% af de årige i Region Midtjylland har i 2011 utilstrækkelige formelle danskkundskaber. Indikator 1.1 Side 26 Side 27

15 Fokus 5 Praktikpladssituationen For at de unge på erhvervsuddannelserne kan gennemføre hele deres uddannelse, skal der være det nødvendige antal praktikpladser/skolepraktikpladser til stede. En praktikplads er en forudsætning for, at en elev, der har afsluttet grundforløbet, kan påbegynde hovedforløbet på en erhvervsuddannelse. Fokuspunkt 5 har én indikator til at måle, om der er et tilstrækkeligt antal ordinære praktikpladser til rådighed for eleverne på erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland. Indikator 5.1. illustrerer praktikpladssituationen 10 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb. Se figurerne for indikator 5.1. på de følgende sider. Danske erhvervsuddannelser foregår fortrinsvist som vekseluddannelser mellem skoleperioder og praktikophold i virksomheder. De elever, der ikke opnår en ordinær praktikaftale, har under visse betingelser mulighed for at fuldføre deres uddannelse i skolepraktik. Læs mere om, hvilke uddannelser der tilbyder skolepraktik og hvilke adgangskrav der er til skolepraktik på følgende link: eller scan QR-koden Side 28 Side 29

16 Indikator 5.1. Andel af elever med en praktikpladsaftale med en virksomhed 10 måneder efter gennemført grundforløb, 2010 Figur 5.1. viser, at 52% af eleverne i Region Midtjylland i 2010 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter de har afsluttet deres grundforløb. Det svarer til at elever, der har en ordinær praktikplads. Hertil er g andre der transportmidler 4% i skolepraktik og 6%, der har mistet en praktikplads. Dermed er der i alt kun 62% af de elever, der har gennemført et grundforløb, som har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet og dermed deres uddannelse. Figuren viser ligeledes, at der er store forskelle på praktikpladssituationen de forskellige forløb imellem. På Krop og stil er der fx 84%, der har en ordinær praktikaftale, mens 4% er i skolepraktik. I den anden ende finder vi Transport og logistik, hvor kun 36% har en ordinær praktikaftale og 4% er i skolepraktik. Samtidig er der her 40%, der står uden en praktikaftale. Værst ser det dog ud på Merkantil, hvor knap 50% står uden en praktikaftale. Dyr, planter og natur 3% 17% 16% 64% Krop og stil 3% 4% 9% 84% Mad til mennesker 2% 45% 40% 13% 36% Region Midtjylland i alt EUD hele landet* Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling 8% 4% 6% 5% 4% 11% Andel uden aftale Andel med mistet aftale Andel med ordinær aftale Andel i skolepraktik 52% 36% 8% 47% 39% 8% 47% 37% 11% 42% 49% 59% 23% 7% 5% Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik 8% 5% 7% 6% 2% 4% 48% 36% 67% 20% 8% 54% 36% 54% 36% 57% 33% 36% 40% 8% 4% 4% 8% 19% * Der er brugt tal fra 2009, da der ikke foreligger tal fra 2010 endnu. 93% af eleverne på JU Vejlby gennemførte i 2010 deres uddannelse i alderen i Region Midtjylland er fuldtidsledige i matchgruppe Indikator i 2010, hvilket svarer til 1% af gruppen. Indikator 6.3 Side 30 Side 31

17 Fokus 6 En helhedsorienteret og sammenhængende indsats Hvis 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er det centralt, at de mange aktører, der har en opgave og en relation til den unge, arbejder sammen om at få de unge i uddannelse. Der er behov for, at alle tiltag videreformidles til de øvrige aktører, der kommer i berøring med eller har et ansvar for den unge. Derved kan det sikres, at der hele tiden arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor den eksisterende viden om den unge og den unge selv ikke falder ned mellem de forskellige kasser. Der skal arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang og den unge skal opleve sammenhæng i indsatsen. Indikator 6.1. ser på andelen af årige, der har mindst en ungdomsuddannelse, mens indikator 6.2. viser andelen af årige, der er på anden offentlig forsørgelse end SU. Indikator 6.3. ser på andelen af fuldtidsledige fordelt efter matchgrupper. Figurerne for de tre indikatorer kan ses på de næste sider. Side 32 Side 33

18 Indikator 6.1. Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse, 2011 Indikator 6.2. Andel af årige på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge, 2010 Viborg Struer Skive Ringkøbing-Skjern Lemvig Ikast-Brande Holstebro Herning Aarhus Syddjurs Skanderborg Silkeborg Samsø Randers Odder Norddjurs Horsens Hedensted Favrskov Region Midtjylland Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Figur 6.1. viser, at der blandt de årige er 77%, der har mindst en ungdomsuddannelse. Der er dermed stadig et godt stykke op til målsætningen om, at 95% skal have en ungdomsuddannelse. Denne indikator er lige ledes med til at illustrere, at de unge flytter sig efter uddannelse, men samtidig er udflytningen for nogle kommuner størrer end tilbageflytningen. Aarhus Kommune er den kommune, der har den største andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse med 81%. Dette skal ses i lyset af, at Aarhus er regionens største uddannelsesby og derfor tiltrækker den mange unge, der læser på en videregående uddannelse. Figur 6.2. viser, at 11% af de årige i Region Midtjylland er på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. Dette indikerer, at der er en stor gruppe af unge, der hverken er i job eller uddannelse. af de almen gymnasiale elever på Herning Gymnasium, Holstebro Gymnasium >90% og HF, Ikast-Brande Gymnasium, Lemvig Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Ringkjøbing Gymnasium, Horsens HF & VUC, Skanderborg Gymnasium og Skanderborg-Odder Center for uddannelse gennemfører uddannelsen. Indikator 4.4a 68% gennemfører hovedforløbet på EUD-indgangen Mad til mennesker. Indikator 4.1 Side 34 Side 35

19 Indikator 6.3. Andel af fuldtidsledige årige, fordelt efter matchgruppe 1,2 og 3, 2010 Aarhus Viborg Syddjurs Struer Skive Skanderborg Silkeborg Samsø Ringkøbing-Skjern Randers Odder Norddjurs Lemvig Ikast-Brande Horsens Holstebro Herning Hedensted Favrskov Region Midtjylland Hele landet 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Figur 6.3. viser, at 5% af de årige i Region Midtjylland er ledige og i matchgruppe 1, dette svarer til ca personer. Denne gruppe skal have den nødvendige støtte til enten at komme i beskæftigelse eller uddannelse og have støtte til at gennemføre en uddannelse. En sammenhængende indsats Projekt FOKUS fik i 2008 bevilget ca. 2,6 mio. kr. fra Region Midtjyllands Udviklingspulje til uddannelse. Projektets hovedformål er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse - og det kræver en helhedsorienteret indsats på tværs af systemerne. Målgruppen har spændt over et bredt spekter fra uafklarede unge, der skal have lidt støtte til at kunne gennemskue uddannelsesmulighederne, til unge med diagnoser som ADHD, angst og depression. Størstedelen af de unge befinder sig i en gråzone med behov for støtte i en eller anden form, som de manglede i det etablerede system. 54% af FOKUS-forløbene har resulteret i start på uddannelse/optagelse på uddannelse. Det er en anderledes måde. Prøve at være et sted - tilbage igen og så prøve et nyt sted. Det var i hvert fald det, jeg havde brug for. (Fokus elev - pige) Forforløb giver ikke kun mulighed for at se om det faglige niveau passer én. Det giver også mulighed for at fornemme det sociale miljø og mærke, om man føler sig tilpas/ hjemme det er vigtigt Og giver tryghed for nogle af de svagere elever. Mange FOKUS elever har glæde af det håndholdte det giver på sigt ikke så mange omvalg. (UU) Fakta Titel: FOKUS Periode: Juni December 2010 Samlet budget: kr., hvoraf Regionsrådet har bevilget kr. til projektet. Projektdeltagere: Skive Handelsskole, Produktionsskolen Marienlyst, Skive Kommune, UU Skive, Skive Tekniske Skole og Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg Projektet har haft tilknyttet ekstern evaluator fra VIA Læs mere her: Skive >85% af de erhvervsgymnasiale elever på Herningsholm Gymnasium (Hhx), Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium og Skive Handelsskole gennemfører uddannelsen. Indikator 4.4b <10% af de årige i Lemvig og Aarhus Kommuner er på anden offentlig forsørgelse end SU og barselsdagpenge. Indikator 6.2 Side 36 Side 37

Nulpunktsanalyse Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland

Nulpunktsanalyse Ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland Nulpunktsanalyse 2014 Ungdomsuddannelserne i Regional Udvikling 2014 Samarbejde på et solidt grundlag Det er nu 3. gang, vi udgiver vores Nulpunktsanalyse. Den er tænkt som et redskab til at se på den

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland

Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelser og uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland Uddannelsesredegørelse 2015 Rapport april 2015 Eventuelle henvendelser rettes til: Udviklingskonsulent Maria Skov Pedersen, maria.pedersen@ru.rm.dk

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Præsentation af uddannelsessystemet

Præsentation af uddannelsessystemet Præsentation af uddannelsessystemet På vej mod uddannelse Fra grundskolen til ungdomsuddannelse I løbet af din skoletid kommer der vigtige valg! Det første vigtige valg er : Tilvalg af 2. fremmedsprog

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Midt i statistikken. Randers Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Midt i statistikken. Randers Kommune. Region Midtjylland. Regional Udvikling Midt i statistikken Randers Kommune 2013 Region Midtjylland Regional Udvikling Midt i statistikken for Randers Kommune 2013 Maj 2013 Region Midtjylland Fotos: Niels Aage Skovbo Kontakt: Jan.Christensen@ru.rm.dk

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk

8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk 8. klasse - UEA Opgaver til www.ug.dk Arbejdsark 1 Opgave 1 Jacob leder efter en erhvervsuddannelse. Han vil gerne arbejde med dyr og planter og vil gerne se på mulighederne. 1. Hvor mange erhvervsuddannelser

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Uddannelsesaften 8. klasse 2013

Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Uddannelsesaften 8. klasse 2013 Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program Oplæg: Ungdomsuddannelser Vejledning

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015.

95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden år 2015. P R O G R A M Hvorfor uddannelse? Optagelse og muligheder på EUD Optagelse og muligheder på gymnasiet Optagelse på 10. klasse Forældrestøtte under uddannelse Økonomi under uddannelse Vejledning på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Orientering om ungdomsuddannelserne

Orientering om ungdomsuddannelserne Orientering om ungdomsuddannelserne Program Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Uddannelsesparathed Optagelse Nyttige links Mulighed for uddybende/afklarende spørgsmål Ungdomsuddannelser

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Praktikpladsanalyse. Kortlægning af praktikpladspotentiale i virksomheder, samt unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse

Praktikpladsanalyse. Kortlægning af praktikpladspotentiale i virksomheder, samt unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse Praktikpladsanalyse Kortlægning af praktikpladspotentiale i virksomheder, samt unges adfærd i forhold til valg af erhvervsuddannelse Analyse udarbejdet af Regional Udvikling 2015 Praktikpladsanalyse Kortlægning

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012.

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hel Intro UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hvem deltager: Ungdomsuddannelserne: Grenaa Gymnasium Handelsgymnasium

Læs mere

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole (2014-15), samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb. Ansøgning til Ungdomsuddannelserne Personlige oplysninger

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Regeringen har som bekendt givet 9.

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Resultater på erhvervsskolerne

Resultater på erhvervsskolerne 20 06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Resultater på erhvervsskolerne 4.1 Indledning og sammenfatning... side 115 4.2 Fuldførelse af grundforløb på skolerne... side 116 4.3 Erhvervsskolernes økonomi... side 127

Læs mere

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter

KONFERENCE 2010. UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling. Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter UU-centrenes udvikling og erfaringsudveksling Den 2. november 2010, kl. 09:00-15:30 Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Tema 2010 - Ungepakken Ungepakken dens muligheder og UU ernes gode ideer. Konferencen

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2012/2013.

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2012/2013. Hel Intro UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2012/2013. Hvem deltager: Ungdomsuddannelserne: Grenaa Gymnasium Handelsgymnasium

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Midtjylland al Udvikling UNI C Statistik & Analyse 2007 UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 2 af 116 Uddannelse i Midtjylland UNI C Statistik & Analyse, 19. marts 2007 Side 3 af

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012

Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012 Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Overgang fra 9. og 10. klasse... 4 Uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse marts 2012... 4 Tilmeldinger fra 9.

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet FUETS konference 2010 Jørgen Brock jb@uvm.dk 3395 5685 Claus Søe Claus.soe@uvm.dk 33955307 Side 1 Program Baggrund Unges og kommuners pligter Ungedatabasen E-vejledning

Læs mere

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013 Socialtilsyn Midt LOS 10. December 2013 Opgaven Socialtilsyn Midt skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud i Region Midtjylland

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1

Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 S. 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 2015 Kvartalsrapporten for 1. kvartal2015 kan give et overblik over de unges vej mod uddannelse og beskæftigelse indenfor UU Frederikshavns

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere