-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15"

Transkript

1 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Marts 2012

2 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige ressourcer, så de kan handle i forhold til egen sundhed 2

3 Sundhed i hverdagen Sundhed handler om langt mere end helbred. Sundhed er en helhed af trivsel og livskvalitet det at have et godt liv. Det er udgangspunktet for Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik. Politikken lægger vægt på forebyggelse, motivation og information og på initiativer, der har appel til mange på tværs af alder, køn, fysisk formåen, interesser, økonomiske muligheder etc. Baggrunden for sundhedspolitikken er undersøgelser, der kortlægger sundhedstilstanden hos kommunens borgere. Resultatet er en sundhedsprofil, der giver et indblik i, på hvilke områder der er behov for en særlig indsats. En stor del af politikken handler om initiativer, der henvender sig til alle borgere. Fokuspunkterne er kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed. Områder, der har særlig stor betydning for sundheden for det enkelte menneske. En bred indsats betyder også, at vi lægger vægt på social lighed i sundheden. Det må ikke være indkomsten eller personlige ressourcer, der afgør, hvor meget borgerne kan gøre for deres egen sundhed. Sideløbende med denne indsats vælger vi at fokusere på to særlige områder, nemlig henholdsvis unge og borgere med særlige behov. Sundhedsprofilen viser, at der netop i forhold til disse to grupper er brug for en særlig indsats. Sundhed er naturligvis den enkeltes egen sag, og sundhedspolitikken indeholder ingen løftede pegefingre og direktiver. Tilgangen er åben og positiv. Det handler om at give tilbud og formidle viden. Det handler om muligheder frem for begrænsninger. Sundhedsudvalget håber, at sundhedspolitikken vil blive modtaget i den ånd. Vi sætter vores lid til, at mange vil bidrage til at føre den ud i livet, og at den vil kunne gøre sit til at bringe store portioner sundhed ind i hverdagen hos kommunens borgere. Vagn Allan Hansen Formand for Sundhedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune 3

4 En sundhedsprofil på Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Kommune har fået en ny profil en sundhedsprofil. Den giver et billede af borgernes sundhed, trivsel og livsstil her og nu og danner fundament for sundhedspolitikken. Tilfældigt udvalgte borgere over 18 år i Region Syddanmark svarede i 2010 på en række spørgsmål om kost, motion, mentalt velbefindende, vaner og livsstil. Resultaterne af undersøgelsen er præsenteret i såkaldte sundhedsprofiler, der giver et billede af borgernes sundhedstilstand. Svarene viser også, hvordan kommunerne placerer sig på en sundheds-skala i forhold til hinanden og på landsplan. Undersøgelsen gentages i 2013, og forhåbentlig tegner billedet af sundheden også i Faaborg-Midtfyn Kommune sig bedre end i Den undersøgelse er offentliggjort på I Faaborg-Midtfyn Kommune sætter vi lup på de unge borgere. Resultaterne fra en undersøgelse blandt elever på 9. klassetrin kan ses på kommunens hjemmeside De har besvaret samme spørgsmål som de voksne borgere i Resultaterne fra de to undersøgelser har vi anvendt som fundament for en sundhedspolitik, der kan øge borgernes fysiske sundhed og mentale velbefindende. For vi kan gøre noget for at forbedre sundheden både som kommune og som aktive borgere. 4

5 Hvad er sundhed? At leve sundt handler om andet og mere end at have et godt helbred. Faktisk drejer det sig allermest om livskvalitet. At have det godt med sig selv. At trives fysisk og psykisk. Derfor er et sundt liv vidt forskelligt fra menneske til menneske. Uanset hvad, kan man altid selv gøre noget for at holde sig sund og lidt har altid ret. Alene det at være bevidst om sin sundhed har en positiv virkning. For den ene kan sundhed ligge i at fastholde en god kondition, at have et meningsfuldt arbejde, at nyde så meget tid som muligt i naturen og at være sammen med andre. For den anden, der måske er kronisk syg, ligger sundheden i at undgå, at sygdommen udvikler sig negativt. Det handler om at tage den rigtige medicin, at spise fornuftigt, at være så fysisk aktiv som muligt under de givne vilkår, at have nogen at tale med og kontakt med venner og familie. Kommunens sundhedsindsats handler om at give de bedste betingelser for den enkelte borgers sundhed. Det kan ske ved at informere og rådgive, ved at skabe kontakter mellem folk, der efterspørger eller tilbyder sundhedsydelser i bred forstand. Det kan også ske ved at tage konkrete initiativer, der gør vejen mod et sundere liv lidt lettere at betræde for dem, som finder det svært. Hvordan har vi det i dag...? Undersøgelsen viser bl.a., at uddannelse og sociale forhold har betydning for vores livsstil og for vores mentale og fysiske sundhed. Generelt viser tallene, at borgere med lang uddannelse spiser sundere og dyrker mere motion end borgere med kort uddannelse. De, der går på arbejde hver dag, lever sundere end arbejdsløse og førtidspensionister. Borgere, som er gift eller samlevende, lever sundere end dem, der bor alene. Udfordringen for Faaborg-Midtfyn Kommune består i skabe muligheder for, at alle borgere lever det for dem bedst mulige liv. 5

6 Der skal KRAMM til De fem livsstilsfaktorer forkortet KRAMM, er hjørnestenene i indsatsen for en bedre sundhed. KOST RYGNING ALKOHOL MOTION MENTAL SUNDHED 6

7 Kost Ved at spise sundt og varieret får krop og hjerne brændstof til at yde det, som dagen kræver. Sunde kostvaner giver energi og overskud både fysisk og mentalt. Evnen til at koncentrere sig og lære nyt påvirkes også af kosten. Derfor er det særlig vigtigt, at børn får sunde kostvaner. Og så kan en sund kost forebygge overvægt, hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes, nogle kræftformer og knogleskørhed. Side 8 fi 7

8 Kost I Faaborg-Midtfyn Kommune har lidt over halvdelen af borgene middelsunde kostvaner. Ca borgere (14%) har et usundt kostmønster, og flere mænd end kvinder spiser usundt. En del af dem, som har usunde kostvaner, mener ikke selv, at de spiser usundt, og føler derfor ikke selv behov for at ændre vaner. Derfor l Alle skoler, pasnings- og fritidsordninger fortsætter arbejdet med politikker for sund kost. l Der skal laves en kostpolitik for ældre både på ældreinstitutionerne og for den kommunale madordning. Herunder forebyggelse af underernæring. l Sportshaller og idrætsfaciliteter skal fremme de sunde tilbud og reducere de usunde. l Alle kommunale kantiner skal have en sund kostpolitik. Overvægt og undervægt Ca mennesker i kommunen er undervægtige, mens (15%) er svært overvægtige. En andel af dem så meget, at overvægten besværer dem i hverdagen og tillige giver følgesygdomme. Halvdelen af de overvægtige ønsker at tabe sig og vil gerne have hjælp til det ved f.eks. gratis motion, kostvejledning og slankekurser. 25% mener, at de har lettere ved at tabe sig, hvis de er fælles med andre om det. En lille andel flest mænd ønsker ikke hjælp til at tabe sig. Undersøgelsen af eleverne i 9. klasse viser, at 15% af eleverne er svært overvægtige. På kommunens opholdssteder for unge og kostskolen er tallet endda 35%. Blandt borgere med en lang uddannelse er 8% svært overvægtige, mens det gælder for 22% af borgerne uden uddannelse. 29% af førtidspensionisterne vejer alt for meget, hvor andelen er 14% hos dem, der er i beskæftigelse. Derfor l Andelen af svært overvægtige skal bringes ned. l Svært overvægtige skal have tilbud om vægtstopkursus. Denne indsats skal målrettes svært overvægtige unge og borgere med særlige behov. 8

9 Rygning En fjerdedel af borgerne i kommunen ryger hver dag flere mænd end kvinder og flest i aldersgruppen år. Lidt over halvdelen af dem er storrygere dvs. at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Mange rygere ønsker at holde op med at ryge, og 50% vil gerne have hjælp til det i form af rygestopkursus, alternativ behandling, nikotinerstatning og med støtte fra arbejdsplads og familie. For de unge viser undersøgelsen, at 20% af eleverne i 9. klasse ryger dagligt, mens 63% aldrig har prøvet at ryge. Derfor l Alle unge rygere skal tilbydes et rygestopkursus. l På alle skoler arbejdes videre med rygepolitikker, der fokuserer på forbud inde og ude. l Andelen af rygere skal ned blandt borgere med særlige behov. 9

10 Alkohol Mindst 10% af kommunens borgere har et alkoholforbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Det gælder især blandt de unge mellem 16 og 24 år og ældre mænd mellem 65 og 74 år. 20% overskrider lavrisikogrænsen, der er på 7 og 14 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd. 16% eller 6500 borgere viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en høj andel i forhold til resten af regionen. Af dem, som drikker mere end anbefalingerne, ønsker hver fjerde at nedsætte sit forbrug. Hver fjerde af disse ønsker at nedsætte deres forbrug sammen med andre i samme situation. De unge, som drikker alkohol, samler deres ugentlige alkoholforbrug på få dage typisk i weekenden og 60% af dem drikker da mere end de maksimalt fem genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. 35% af kommunens elever i 9. klasserne siger, at de er fulde mindst én gang om måneden 7% er fulde hver uge. Den gruppe af ældre mænd, som drikker mere end anbefalingerne, drikker typisk hver dag. 10

11 Derfor l Faaborg-Midtfyn Kommune har en alkoholstrategi, som favner bredt. At nedbringe alkoholforbruget skal være et fælles anliggende på blandt andet arbejdspladser, hos praktiserende læger og blandt de frivillige foreninger, der arbejder for samme sag. l Unges alkoholdebut skal udskydes. l Ved aktiviteter og arrangementer på kommunale institutioner, hvor der er børn til stede, er det op til den enkelte institution at fastlægge retningslinjer for indtagelse af alkohol. l Alle skoler, ungdomsuddannelser og klubber i kommunen skal have en alkoholpolitik, som bliver anvendt og fulgt op med undervisning, forældreinddragelse og kontrakter med de unge i forbindelse med fester. l Lærere og pædagoger har via kommunens sammenhængende børnepolitik klare retningslinjer og redskaber til at gribe ind, hvis børn mistrives hjemme pga. alkohol. Socialrådgivere, der arbejder med voksne borgere, skal have klare retningslinjer, så de kan gribe ind i de tilfælde, hvor børn mistrives i familien på grund af alkoholproblemer. l Politi, restaurationsbranchen og SSP-konsulenter skal fortsætte deres samarbejde med henblik på at nedbringe unges indtag af alkohol. l Andelen af alkoholafhængige blandt borgere med særlige behov skal bringes ned. l Kommunen vil udarbejde en sundhedsfremmende politik for bevillinger til blandt andet sportsbegivenheder og halfester. 11

12 Motion At være fysisk aktiv styrker muskler og knogler, giver energi og velvære. Nogle får motion ved at luge i haven, mens andre træner til det næste marathon. Sikkert er det, at fysisk aktivitet forebygger overvægt, hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet kolesterol og en lang række andre sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forbedrer også evnen til at lære og koncentrere sig. Derfor er det vigtigt, at børn gennem leg og sport får mulighed for at opleve glæden ved at bruge kroppen. Det generelle billede for kommunen er, at næsten hver femte voksne ikke dyrker motion, og at de fleste af dem heller ikke har et ønske om at gøre det. Af dem, som dyrker motion, er der flest mænd at finde blandt konkurrence- og motionsidrætsfolket, mens flest kvinder dyrkere lettere motion. Ca. 25% mener, at det vil hjælpe, hvis der er gratis motionstilbud i kommunen og gerne sammen med andre ny-motionister. De unge er mere aktive. Hele 73% af eleverne i 9. klasse er fysisk aktive dagligt eller flere gange om ugen og lever således op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor l Skoler og daginstitutioner skal have en bevægelsespolitik, som har til formål at få børn og unge til at være mere fysisk aktive både i og uden for skoletiden. l Også plejehjem, dagcentre, handicap- og døgninstitutioner skal have en bevægelsespolitik, som skal sikre, at hver enkelt borger motiveres til at være så fysisk aktiv som muligt. l Svært overvægtige unge og borgere med særlige behov skal tilbydes forløb, som nedbringer vægten. 12

13 Mental sundhed Vores krop og psyke er tæt forbundne. Usunde spisevaner, nul motion og for lidt søvn er en dårlig cocktail, der ud over at påvirke det fysiske helbred negativt har indflydelse på vores mentale tilstand. En usund livsstil påvirker humøret, tålmodigheden, evnen til at lære, lysten til sex og selvværdet kan få et knæk. Og det virker også den anden vej: Når den mentale tilstand er dårlig, f.eks. på grund af en stresset hverdag, psykisk sygdom, ensomhed, personlige eller sociale problemer, kan det give fysiske symptomer: Hovedpine, smerter, sanseforstyrrelser det er kroppen, der signalerer, at noget er galt. Ca borgere (12%) i kommunen føler sig ofte nervøse eller stressede flest af dem er kvinder. Ca borgere har et decideret dårligt mentalt helbred, og også her er flest kvinder. Blandt gruppen med dårligt mentalt helbred (selvvurderet) finder man færrest ældre. Derfor l Kommunen vil arbejde for at forbedre den mentale sundhed ved særlige målrettede indsatser for f.eks. børn og unge, ældre og socialt udsatte borgere. Indsatserne skal fokusere på borgerens egen håndtering og handlekompetencer, fysisk sundhedsfremme som redskab til psykisk sundhedsfremme, erfaringsudveksling og netværksdannelse 13

14 Vi har en plan! Som kommune ønsker vi at sætte nogle rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg. Vi tilskynder, opmuntrer og motiverer. Vi kan også og vi gør det allerede alliere os med arbejdspladser, læger, pædagoger, idrætsforeninger og frivillige om at sætte fokus på sundhed, motion og trivsel. Men vi kan ikke trække borgerne i løbetøjet eller bestemme, om det er den magre ost, der ryger i indkøbskurven. Og det skal vi heller ikke. Det er den enkelte, som skal beslutte sig til at leve sundt hver dag! Brug kommunen. Det er også derfor, vi er her! Sundhedspolitikken skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige ressourcer, så de kan handle i forhold til egen sundhed 14

15 Lighed i sundhed gennem mangfoldighed i indsatsen Vi ønsker os sunde borgere i hele kommunen. Vi sætter særligt fokus på unge mellem 14 og 20 år samt borgere med særlige behov. Og vi kan få det, hvis vi har tilbud med bred appel på tværs af alder, køn og interesser. Der skal kræfter og penge til at arbejde koncentreret og grundigt med sundhed. Vi har valgt at sætte særligt ind over for de unge mellem 14 og 20 år og borgere med særlige behov. Det handler de to følgende afsnit om. Teksten på side 20 handler specielt om kommunens medarbejdere. 15

16 Særligt for de unge: Kom godt i gang De er unge. Selvbevidste. De har mod på livet, og alt skal prøves. Samtidig er de usikre, søgende og i fuld gang med at udvikle deres identitet, skabe sig et ståsted og afprøve voksenlivets glæder og udfordringer. Det er i disse år, at mange unge træffer deres valg for fremtiden, og netop derfor er det ekstra vigtigt at støtte og guide dem mod de sunde valg. Det er naturligvis håbet, at indsatsen også får betydning for de unges levevis, når de bliver voksne. Vi arbejder med forskellige muligheder for at etablere livsstilskurser for unge på kontanthjælp, hvor fokus er på redskaber til at håndtere eget liv og sundhed. 16

17 Ned med vægten I løbet af de næste fire år skal vi opnå, at andelen af unge med svær overvægt reduceres med 2%, og de skal alle have tilbud om støtte til vægtstop. Målsætningen er, at hver fjerde tager imod tilbuddet. Væk med smøgerne Alle unge, der ryger, skal have et tilbud om hjælp til at holde op. Målsætningen er, at halvdelen af de unge rygere siger ja til at deltage i et rygestopkursus. Vent med alkoholen Målet for indsatsen er, at de unge fremover vil være 16 år, før de drikker første gang, frem for 15 år som nu. Tallet vil dog altid være udtryk for et gennemsnit. Målet er ikke nået ved at fortælle de unge, at de skal vente et år med at drikke alkohol. Fremover skal alle skoler have en alkoholpolitik, som følges op med undervisning, inddragelse af forældre og aftaler med de unge om betingelserne for at holde fest. Motion på programmet En del unge bevæger sig for lidt. Kombineret med usunde kostvaner giver det også problemer med vægten. Derfor skal svært overvægtige unge have tilbud om hjælp til at tabe sig. Derudover skal unge, som ikke dyrker nogen form for motion have tilbud om støtte til øget fysisk aktivitet. En at tale med Der sker mange ting for de unge, og mange oplever det som et pres at skulle træffe valg for fremtiden, have styr på skole, venner, familie og kærlighedslivet. Nogle har det ekstra svært, og til dem skal der være et tilbud om støtte og hjælp til at navigere i det, der kan føles som kaos. Desuden vil kommunen etablere et samarbejde mellem politi, SSP-konsulenter og restaurationsbranchen om at forebygge tidlig alkoholdebut og store branderter. 17

18 For borgere med særlige behov: En håndsrækning, når livet slår knuder Borgere med særlige behov har meget til fælles: Det kniber med overskuddet til at tage vare på egen sundhed. Det kan være borgere med kroniske sygdomme, førtidspensionister, sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det er målsætningen, at de skal have en bedre livskvalitet ved at blive støttet i at træffe sunde valg og fravalg, og at borgere på sygedagpenge og kontanthjælp får overskud til at komme i arbejde igen. Effekten af sundhedsindsatsen skal føre til, at antallet af lægebesøg falder i lighed med udgifterne til dagpenge, kontanthjælp og andre kommunale ydelser. Langvarig sygdom Omkring borgere i kommunen har en sygdom, handicap eller anden lidelse af langvarig art, som enten kræver støtte eller gør dem ude af stand til at arbejde på normale vilkår. Andelen af langtidssyge stiger med alderen, men er nogenlunde lige for mænd og kvinder. Ca. 11% eller af borgerne i kommunen har et dårligt fysisk helbred. Det er færre end regionsgennemsnittet. Ca. 10,5% eller af borgerne har et dårligt mentalt helbred. Det er flere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Livet med kronisk sygdom Mange lever et liv med en eller flere kroniske sygdomme uden at have behov for særlig støtte. Andre har brug for individuel støtte i en periode eller for støtte i form af nogle kurser med fokus på, hvordan man takler et liv med kronisk sygdom, handlekompetence, egenomsorg, angst og egenbehandling i hverdagen. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune ansat en forløbskoordinator, der skal støtte handlekompetencen hos borgere med kronisk sygdom. 18

19 Vægten ned selvværdet op Svært overvægtige borgere i denne gruppe skal have støtte til at ændre på deres sundhedsvaner og styrke deres kompetencer omkring vægttab. Farvel og tobak Andelen af rygere blandt disse grupper af borgere skal bringes ned, og derfor skal alle tilbydes rygestop-forløb. Tilbud om alkoholafvænning En del borgere med særlige behov har et forbrug af alkohol, der overstiger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og en del er afhængige af alkohol. Det er en svær opgave at nedbringe forbruget, men forsøget skal gøres! Derfor skal alle borgere i denne gruppe tilbydes alkoholafvænning. Træning og aktivitet I kommunen har vi erfaringer med at gøre fysisk aktivitet til en del af et aktiveringsforløb for førtidspensionister, sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Vi har en forventning om, at det har positiv virkning på selvværdet, helbredet og troen på at komme videre. Derfor udbygger vi denne indsats. Trivsel Der er en forholdsvis høj andel af kommunens borgere, der har psykiske udfordringer. Mental sundhed handler om at have det godt i bred forstand, om velbefindende og trivsel samt om evnen til at møde hverdagens udfordringer. Mindfulness er et tilbagefalds- og forebyggelsesprogram, der kan anvendes bl.a. i relation til angst og depression. I samarbejde med Huset i Faaborg samt Frivilligcenter og Selvhjælp Midtfyn tilbyder kommunen angst- og depressionskurser. Erfaringerne er gode, og tilbuddene skal løbende udvikles og udbygges. Både modellen og erfaringerne forventes at kunne tilpasses andre målgrupper. 19

20 Kommunens egne medarbejdere 20 Forudsætningen for, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan understøtte borgerne i at tage hånd om egen sundhed, er, at kommunens medarbejdere er klædt solidt på til opgaven. De skal vide præcis, hvori de sunde valg består, og hvilke redskaber, metoder og tilgange de kan bruge for at støtte og motivere borgerne til at tage de sunde valg. Og til selv at træffe sunde valg. Derfor bliver ledere og nøglepersoner de kommende år uddannet med særlig fokus på KRAMM. Kun på den måde kan de håndtere de udfordringer, der knytter sig til arbejdet med sundhed og livsstilforandringer. Bred kompetenceudvikling: Kost: Medarbejdere, der arbejder med børn, unge og ældre, kompetenceudvikles inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur. Rygning: Medarbejdere, der henviser borgere til rygestoptilbud, kompetenceudvikles i kommunikation, så de kan håndtere samtaler om rygestop, rygestoppets fysiologi, rygestopkursets mål, indhold og form. For medarbejdernes eget vedkommende er det visionen, at alle pr. 1. januar 2015 skal være røgfrie i arbejdstiden. Alkohol: Medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere især til borgere med særlige behov kompetenceudvikles, så de på en kvalificeret måde kan tage spørgsmål om alkoholforbrug op. I forhold til medarbejdernes eget forbrug har kommunen en politik, som også omfatter hjælp og støtte til de medarbejdere, der har et problematisk alkoholforbrug. Motion: Kompetenceudvikling til pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, lærere, SFO- og klubpersonale og medarbejdere, der arbejder med ældre, handicappede eller psykisk syge. Kompetencerne styrkes, så medarbejderne bliver bevidste om betydningen af fysisk aktivitet og kan anvise konkrete tiltag til de enkelte målgrupper. Mental sundhed: Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og medarbejdere på ældre- og handicapinstitutioner får udviklet deres kompetencer inden for mental sundhed. Der skal blandt andet arbejdes med mindfulness for at forebygge også tilbagefald ved angst, stress og depression. Medarbejderne skal desuden arbejde med forskellige metoder i relation til følelser og adfærd samt fysisk aktivitet som redskaber til psykisk sundhedsfremme.

21 En sundhedspolitik er kun noget værd, hvis medarbejdere og borgere ved, at den findes, og hvad den drejer sig om. Budskabet skal spredes Foreløbigt organisationsdiagram. Det Mobile Sundhedscenter Sundhedsudvalget Tværgående administrativt sundhedsråd Sundhedsansvarlig nøgleperson i de enkelte afdelinger Den administrative følgegruppe består af ledelsesrepræsentanter for fagområderne (børn og unge, ældre, handicappede og borgere med særlige behov). Gruppen skal på tæt hold følge og sikre, at både tiltag og tilbud føres ud i livet på alle niveauer i kommunen. Medlemmer skal desuden reagere, hvis der er områder, hvor udviklingen i positiv retning stagnerer. Det gælder også, hvis tilbud og tiltag ikke gennemføres eller har den ønskede effekt. Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Det Mobile Sundhedscenter fungerer som sekretariat for følgegruppen og har desuden ansvar for faglig koordinering og kompetenceudvikling af medarbejderne. Sundhedsudvalget, som er ansvarligt for politikkens gennemførelse, har tilpasset strukturen i organisationen for at sikre, at information når hurtigt ud til alle de medarbejdere og nøglepersoner, der hver dag har kontakt med børn, unge, ældre, handicappede og borgere med særlige behov. Der er derudover etableret netværk, hvor medarbejderne får mulighed for at udveksle idéer og erfaringer både inden for deres eget område og på tværs i organisationen. De skal udveksle erfaringer og idéer, udbygge deres viden og støtte hinanden i løbende at motivere og engagere deres lokale bagland. De lokale sundhedsgrupper består af ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner på sundhedsområdet. Sundhedsgruppernes opgave er at tage stilling til, hvordan de forskellige tiltag og tilbud føres ud i livet, og hvilke udfordringer der kan være forbundet hermed. 21

22 Vi følger op Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i 2013 omtalt i første afsnit vil give et nyt billede af den regionale og kommunale sundhedsprofil. Resultaterne sammenholdes med 2010-profilen, og det giver os mulighed for at aflæse effekten af de initiativer, vi sætter i gang, og om målene er nået. Det Mobile Sundhedscenter har ansvar for opfølgningen. En gang årligt modtager Sundhedsudvalget en status fra Det Mobile Sundhedscenter på samtlige indsatsområder. Den kommunale skolesundhedsprofil følger årligt sundhedstilstanden hos de unge i 9. klasse. Den kommunale Sundhedstjeneste følger op på resultaterne sammen med skolerne og Børn- og Ungerådgivningen. 22

23 Sundhedspolitikken for Faaborg-Midtfyn Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen marts 2012 Udgivet af Sundhedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune Oplag: 2000 Tekstarbejde og tilrettelæggelse: arkitekst.dk Grafisk arbejde: Christen Tofte GrafiskTegnestue Fotos: Mette Krull (side 1, 3, 4, 5, 7, 8, 12, 15, 16, 24) Colourbox (side 9, 10, 11, 13, 22, 23) Tryk: Oberthur Grafisk, juni

24 Indhold Sundhedspolitikken... 2 Forord: Sundhed i hverdagen 3 En sundhedsprofil på Faaborg-Midtfyn 4 Hvad er sundhed? 5 Der skal KRAMM til 6 Kost 7 Rygning 9 Alkohol 10 Motion 12 Mental sundhed 13 Vi har en plan! 14 Lighed i sundhed gennem mangfoldighed i indsatsen 15 Særligt for de unge: Kom godt i gang 16 For borgere med særlige behov: En håndsrækning, når livet slår knuder 18 Kommunens egne medarbejdere 20 Budskabet skal spredes 21 Vi følger op 22 Tinghøj Allé Ringe Tlf Fax

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune. Sundhedsudvalg Fagudvalgs prioritering:

Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune. Sundhedsudvalg Fagudvalgs prioritering: Nr. 6 Indsatsområde: Projektnavn: Aftaleholder: Fagudvalg: Adm. prioritering: ØVRIG DRIFT Fagligt indsatsområde Den Børnevenlige Kommune Sundhed og Handicap Sundhedsudvalg Funktion: Fagudvalgs prioritering:

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 INDHOLD 0. Indledning 3 0.1 Hvorfor skal vi have en sundhedspolitik i Stevns Kommune 3 0.2 Opbygning af sundhedspolitikken 4 1.

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere