-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15"

Transkript

1 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Marts 2012

2 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige ressourcer, så de kan handle i forhold til egen sundhed 2

3 Sundhed i hverdagen Sundhed handler om langt mere end helbred. Sundhed er en helhed af trivsel og livskvalitet det at have et godt liv. Det er udgangspunktet for Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedspolitik. Politikken lægger vægt på forebyggelse, motivation og information og på initiativer, der har appel til mange på tværs af alder, køn, fysisk formåen, interesser, økonomiske muligheder etc. Baggrunden for sundhedspolitikken er undersøgelser, der kortlægger sundhedstilstanden hos kommunens borgere. Resultatet er en sundhedsprofil, der giver et indblik i, på hvilke områder der er behov for en særlig indsats. En stor del af politikken handler om initiativer, der henvender sig til alle borgere. Fokuspunkterne er kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed. Områder, der har særlig stor betydning for sundheden for det enkelte menneske. En bred indsats betyder også, at vi lægger vægt på social lighed i sundheden. Det må ikke være indkomsten eller personlige ressourcer, der afgør, hvor meget borgerne kan gøre for deres egen sundhed. Sideløbende med denne indsats vælger vi at fokusere på to særlige områder, nemlig henholdsvis unge og borgere med særlige behov. Sundhedsprofilen viser, at der netop i forhold til disse to grupper er brug for en særlig indsats. Sundhed er naturligvis den enkeltes egen sag, og sundhedspolitikken indeholder ingen løftede pegefingre og direktiver. Tilgangen er åben og positiv. Det handler om at give tilbud og formidle viden. Det handler om muligheder frem for begrænsninger. Sundhedsudvalget håber, at sundhedspolitikken vil blive modtaget i den ånd. Vi sætter vores lid til, at mange vil bidrage til at føre den ud i livet, og at den vil kunne gøre sit til at bringe store portioner sundhed ind i hverdagen hos kommunens borgere. Vagn Allan Hansen Formand for Sundhedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune 3

4 En sundhedsprofil på Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Kommune har fået en ny profil en sundhedsprofil. Den giver et billede af borgernes sundhed, trivsel og livsstil her og nu og danner fundament for sundhedspolitikken. Tilfældigt udvalgte borgere over 18 år i Region Syddanmark svarede i 2010 på en række spørgsmål om kost, motion, mentalt velbefindende, vaner og livsstil. Resultaterne af undersøgelsen er præsenteret i såkaldte sundhedsprofiler, der giver et billede af borgernes sundhedstilstand. Svarene viser også, hvordan kommunerne placerer sig på en sundheds-skala i forhold til hinanden og på landsplan. Undersøgelsen gentages i 2013, og forhåbentlig tegner billedet af sundheden også i Faaborg-Midtfyn Kommune sig bedre end i Den undersøgelse er offentliggjort på I Faaborg-Midtfyn Kommune sætter vi lup på de unge borgere. Resultaterne fra en undersøgelse blandt elever på 9. klassetrin kan ses på kommunens hjemmeside De har besvaret samme spørgsmål som de voksne borgere i Resultaterne fra de to undersøgelser har vi anvendt som fundament for en sundhedspolitik, der kan øge borgernes fysiske sundhed og mentale velbefindende. For vi kan gøre noget for at forbedre sundheden både som kommune og som aktive borgere. 4

5 Hvad er sundhed? At leve sundt handler om andet og mere end at have et godt helbred. Faktisk drejer det sig allermest om livskvalitet. At have det godt med sig selv. At trives fysisk og psykisk. Derfor er et sundt liv vidt forskelligt fra menneske til menneske. Uanset hvad, kan man altid selv gøre noget for at holde sig sund og lidt har altid ret. Alene det at være bevidst om sin sundhed har en positiv virkning. For den ene kan sundhed ligge i at fastholde en god kondition, at have et meningsfuldt arbejde, at nyde så meget tid som muligt i naturen og at være sammen med andre. For den anden, der måske er kronisk syg, ligger sundheden i at undgå, at sygdommen udvikler sig negativt. Det handler om at tage den rigtige medicin, at spise fornuftigt, at være så fysisk aktiv som muligt under de givne vilkår, at have nogen at tale med og kontakt med venner og familie. Kommunens sundhedsindsats handler om at give de bedste betingelser for den enkelte borgers sundhed. Det kan ske ved at informere og rådgive, ved at skabe kontakter mellem folk, der efterspørger eller tilbyder sundhedsydelser i bred forstand. Det kan også ske ved at tage konkrete initiativer, der gør vejen mod et sundere liv lidt lettere at betræde for dem, som finder det svært. Hvordan har vi det i dag...? Undersøgelsen viser bl.a., at uddannelse og sociale forhold har betydning for vores livsstil og for vores mentale og fysiske sundhed. Generelt viser tallene, at borgere med lang uddannelse spiser sundere og dyrker mere motion end borgere med kort uddannelse. De, der går på arbejde hver dag, lever sundere end arbejdsløse og førtidspensionister. Borgere, som er gift eller samlevende, lever sundere end dem, der bor alene. Udfordringen for Faaborg-Midtfyn Kommune består i skabe muligheder for, at alle borgere lever det for dem bedst mulige liv. 5

6 Der skal KRAMM til De fem livsstilsfaktorer forkortet KRAMM, er hjørnestenene i indsatsen for en bedre sundhed. KOST RYGNING ALKOHOL MOTION MENTAL SUNDHED 6

7 Kost Ved at spise sundt og varieret får krop og hjerne brændstof til at yde det, som dagen kræver. Sunde kostvaner giver energi og overskud både fysisk og mentalt. Evnen til at koncentrere sig og lære nyt påvirkes også af kosten. Derfor er det særlig vigtigt, at børn får sunde kostvaner. Og så kan en sund kost forebygge overvægt, hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes, nogle kræftformer og knogleskørhed. Side 8 fi 7

8 Kost I Faaborg-Midtfyn Kommune har lidt over halvdelen af borgene middelsunde kostvaner. Ca borgere (14%) har et usundt kostmønster, og flere mænd end kvinder spiser usundt. En del af dem, som har usunde kostvaner, mener ikke selv, at de spiser usundt, og føler derfor ikke selv behov for at ændre vaner. Derfor l Alle skoler, pasnings- og fritidsordninger fortsætter arbejdet med politikker for sund kost. l Der skal laves en kostpolitik for ældre både på ældreinstitutionerne og for den kommunale madordning. Herunder forebyggelse af underernæring. l Sportshaller og idrætsfaciliteter skal fremme de sunde tilbud og reducere de usunde. l Alle kommunale kantiner skal have en sund kostpolitik. Overvægt og undervægt Ca mennesker i kommunen er undervægtige, mens (15%) er svært overvægtige. En andel af dem så meget, at overvægten besværer dem i hverdagen og tillige giver følgesygdomme. Halvdelen af de overvægtige ønsker at tabe sig og vil gerne have hjælp til det ved f.eks. gratis motion, kostvejledning og slankekurser. 25% mener, at de har lettere ved at tabe sig, hvis de er fælles med andre om det. En lille andel flest mænd ønsker ikke hjælp til at tabe sig. Undersøgelsen af eleverne i 9. klasse viser, at 15% af eleverne er svært overvægtige. På kommunens opholdssteder for unge og kostskolen er tallet endda 35%. Blandt borgere med en lang uddannelse er 8% svært overvægtige, mens det gælder for 22% af borgerne uden uddannelse. 29% af førtidspensionisterne vejer alt for meget, hvor andelen er 14% hos dem, der er i beskæftigelse. Derfor l Andelen af svært overvægtige skal bringes ned. l Svært overvægtige skal have tilbud om vægtstopkursus. Denne indsats skal målrettes svært overvægtige unge og borgere med særlige behov. 8

9 Rygning En fjerdedel af borgerne i kommunen ryger hver dag flere mænd end kvinder og flest i aldersgruppen år. Lidt over halvdelen af dem er storrygere dvs. at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Mange rygere ønsker at holde op med at ryge, og 50% vil gerne have hjælp til det i form af rygestopkursus, alternativ behandling, nikotinerstatning og med støtte fra arbejdsplads og familie. For de unge viser undersøgelsen, at 20% af eleverne i 9. klasse ryger dagligt, mens 63% aldrig har prøvet at ryge. Derfor l Alle unge rygere skal tilbydes et rygestopkursus. l På alle skoler arbejdes videre med rygepolitikker, der fokuserer på forbud inde og ude. l Andelen af rygere skal ned blandt borgere med særlige behov. 9

10 Alkohol Mindst 10% af kommunens borgere har et alkoholforbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Det gælder især blandt de unge mellem 16 og 24 år og ældre mænd mellem 65 og 74 år. 20% overskrider lavrisikogrænsen, der er på 7 og 14 genstande om ugen for henholdsvis kvinder og mænd. 16% eller 6500 borgere viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en høj andel i forhold til resten af regionen. Af dem, som drikker mere end anbefalingerne, ønsker hver fjerde at nedsætte sit forbrug. Hver fjerde af disse ønsker at nedsætte deres forbrug sammen med andre i samme situation. De unge, som drikker alkohol, samler deres ugentlige alkoholforbrug på få dage typisk i weekenden og 60% af dem drikker da mere end de maksimalt fem genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. 35% af kommunens elever i 9. klasserne siger, at de er fulde mindst én gang om måneden 7% er fulde hver uge. Den gruppe af ældre mænd, som drikker mere end anbefalingerne, drikker typisk hver dag. 10

11 Derfor l Faaborg-Midtfyn Kommune har en alkoholstrategi, som favner bredt. At nedbringe alkoholforbruget skal være et fælles anliggende på blandt andet arbejdspladser, hos praktiserende læger og blandt de frivillige foreninger, der arbejder for samme sag. l Unges alkoholdebut skal udskydes. l Ved aktiviteter og arrangementer på kommunale institutioner, hvor der er børn til stede, er det op til den enkelte institution at fastlægge retningslinjer for indtagelse af alkohol. l Alle skoler, ungdomsuddannelser og klubber i kommunen skal have en alkoholpolitik, som bliver anvendt og fulgt op med undervisning, forældreinddragelse og kontrakter med de unge i forbindelse med fester. l Lærere og pædagoger har via kommunens sammenhængende børnepolitik klare retningslinjer og redskaber til at gribe ind, hvis børn mistrives hjemme pga. alkohol. Socialrådgivere, der arbejder med voksne borgere, skal have klare retningslinjer, så de kan gribe ind i de tilfælde, hvor børn mistrives i familien på grund af alkoholproblemer. l Politi, restaurationsbranchen og SSP-konsulenter skal fortsætte deres samarbejde med henblik på at nedbringe unges indtag af alkohol. l Andelen af alkoholafhængige blandt borgere med særlige behov skal bringes ned. l Kommunen vil udarbejde en sundhedsfremmende politik for bevillinger til blandt andet sportsbegivenheder og halfester. 11

12 Motion At være fysisk aktiv styrker muskler og knogler, giver energi og velvære. Nogle får motion ved at luge i haven, mens andre træner til det næste marathon. Sikkert er det, at fysisk aktivitet forebygger overvægt, hjerte-karsygdomme, diabetes, forhøjet kolesterol og en lang række andre sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forbedrer også evnen til at lære og koncentrere sig. Derfor er det vigtigt, at børn gennem leg og sport får mulighed for at opleve glæden ved at bruge kroppen. Det generelle billede for kommunen er, at næsten hver femte voksne ikke dyrker motion, og at de fleste af dem heller ikke har et ønske om at gøre det. Af dem, som dyrker motion, er der flest mænd at finde blandt konkurrence- og motionsidrætsfolket, mens flest kvinder dyrkere lettere motion. Ca. 25% mener, at det vil hjælpe, hvis der er gratis motionstilbud i kommunen og gerne sammen med andre ny-motionister. De unge er mere aktive. Hele 73% af eleverne i 9. klasse er fysisk aktive dagligt eller flere gange om ugen og lever således op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor l Skoler og daginstitutioner skal have en bevægelsespolitik, som har til formål at få børn og unge til at være mere fysisk aktive både i og uden for skoletiden. l Også plejehjem, dagcentre, handicap- og døgninstitutioner skal have en bevægelsespolitik, som skal sikre, at hver enkelt borger motiveres til at være så fysisk aktiv som muligt. l Svært overvægtige unge og borgere med særlige behov skal tilbydes forløb, som nedbringer vægten. 12

13 Mental sundhed Vores krop og psyke er tæt forbundne. Usunde spisevaner, nul motion og for lidt søvn er en dårlig cocktail, der ud over at påvirke det fysiske helbred negativt har indflydelse på vores mentale tilstand. En usund livsstil påvirker humøret, tålmodigheden, evnen til at lære, lysten til sex og selvværdet kan få et knæk. Og det virker også den anden vej: Når den mentale tilstand er dårlig, f.eks. på grund af en stresset hverdag, psykisk sygdom, ensomhed, personlige eller sociale problemer, kan det give fysiske symptomer: Hovedpine, smerter, sanseforstyrrelser det er kroppen, der signalerer, at noget er galt. Ca borgere (12%) i kommunen føler sig ofte nervøse eller stressede flest af dem er kvinder. Ca borgere har et decideret dårligt mentalt helbred, og også her er flest kvinder. Blandt gruppen med dårligt mentalt helbred (selvvurderet) finder man færrest ældre. Derfor l Kommunen vil arbejde for at forbedre den mentale sundhed ved særlige målrettede indsatser for f.eks. børn og unge, ældre og socialt udsatte borgere. Indsatserne skal fokusere på borgerens egen håndtering og handlekompetencer, fysisk sundhedsfremme som redskab til psykisk sundhedsfremme, erfaringsudveksling og netværksdannelse 13

14 Vi har en plan! Som kommune ønsker vi at sætte nogle rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg. Vi tilskynder, opmuntrer og motiverer. Vi kan også og vi gør det allerede alliere os med arbejdspladser, læger, pædagoger, idrætsforeninger og frivillige om at sætte fokus på sundhed, motion og trivsel. Men vi kan ikke trække borgerne i løbetøjet eller bestemme, om det er den magre ost, der ryger i indkøbskurven. Og det skal vi heller ikke. Det er den enkelte, som skal beslutte sig til at leve sundt hver dag! Brug kommunen. Det er også derfor, vi er her! Sundhedspolitikken skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige ressourcer, så de kan handle i forhold til egen sundhed 14

15 Lighed i sundhed gennem mangfoldighed i indsatsen Vi ønsker os sunde borgere i hele kommunen. Vi sætter særligt fokus på unge mellem 14 og 20 år samt borgere med særlige behov. Og vi kan få det, hvis vi har tilbud med bred appel på tværs af alder, køn og interesser. Der skal kræfter og penge til at arbejde koncentreret og grundigt med sundhed. Vi har valgt at sætte særligt ind over for de unge mellem 14 og 20 år og borgere med særlige behov. Det handler de to følgende afsnit om. Teksten på side 20 handler specielt om kommunens medarbejdere. 15

16 Særligt for de unge: Kom godt i gang De er unge. Selvbevidste. De har mod på livet, og alt skal prøves. Samtidig er de usikre, søgende og i fuld gang med at udvikle deres identitet, skabe sig et ståsted og afprøve voksenlivets glæder og udfordringer. Det er i disse år, at mange unge træffer deres valg for fremtiden, og netop derfor er det ekstra vigtigt at støtte og guide dem mod de sunde valg. Det er naturligvis håbet, at indsatsen også får betydning for de unges levevis, når de bliver voksne. Vi arbejder med forskellige muligheder for at etablere livsstilskurser for unge på kontanthjælp, hvor fokus er på redskaber til at håndtere eget liv og sundhed. 16

17 Ned med vægten I løbet af de næste fire år skal vi opnå, at andelen af unge med svær overvægt reduceres med 2%, og de skal alle have tilbud om støtte til vægtstop. Målsætningen er, at hver fjerde tager imod tilbuddet. Væk med smøgerne Alle unge, der ryger, skal have et tilbud om hjælp til at holde op. Målsætningen er, at halvdelen af de unge rygere siger ja til at deltage i et rygestopkursus. Vent med alkoholen Målet for indsatsen er, at de unge fremover vil være 16 år, før de drikker første gang, frem for 15 år som nu. Tallet vil dog altid være udtryk for et gennemsnit. Målet er ikke nået ved at fortælle de unge, at de skal vente et år med at drikke alkohol. Fremover skal alle skoler have en alkoholpolitik, som følges op med undervisning, inddragelse af forældre og aftaler med de unge om betingelserne for at holde fest. Motion på programmet En del unge bevæger sig for lidt. Kombineret med usunde kostvaner giver det også problemer med vægten. Derfor skal svært overvægtige unge have tilbud om hjælp til at tabe sig. Derudover skal unge, som ikke dyrker nogen form for motion have tilbud om støtte til øget fysisk aktivitet. En at tale med Der sker mange ting for de unge, og mange oplever det som et pres at skulle træffe valg for fremtiden, have styr på skole, venner, familie og kærlighedslivet. Nogle har det ekstra svært, og til dem skal der være et tilbud om støtte og hjælp til at navigere i det, der kan føles som kaos. Desuden vil kommunen etablere et samarbejde mellem politi, SSP-konsulenter og restaurationsbranchen om at forebygge tidlig alkoholdebut og store branderter. 17

18 For borgere med særlige behov: En håndsrækning, når livet slår knuder Borgere med særlige behov har meget til fælles: Det kniber med overskuddet til at tage vare på egen sundhed. Det kan være borgere med kroniske sygdomme, førtidspensionister, sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det er målsætningen, at de skal have en bedre livskvalitet ved at blive støttet i at træffe sunde valg og fravalg, og at borgere på sygedagpenge og kontanthjælp får overskud til at komme i arbejde igen. Effekten af sundhedsindsatsen skal føre til, at antallet af lægebesøg falder i lighed med udgifterne til dagpenge, kontanthjælp og andre kommunale ydelser. Langvarig sygdom Omkring borgere i kommunen har en sygdom, handicap eller anden lidelse af langvarig art, som enten kræver støtte eller gør dem ude af stand til at arbejde på normale vilkår. Andelen af langtidssyge stiger med alderen, men er nogenlunde lige for mænd og kvinder. Ca. 11% eller af borgerne i kommunen har et dårligt fysisk helbred. Det er færre end regionsgennemsnittet. Ca. 10,5% eller af borgerne har et dårligt mentalt helbred. Det er flere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Livet med kronisk sygdom Mange lever et liv med en eller flere kroniske sygdomme uden at have behov for særlig støtte. Andre har brug for individuel støtte i en periode eller for støtte i form af nogle kurser med fokus på, hvordan man takler et liv med kronisk sygdom, handlekompetence, egenomsorg, angst og egenbehandling i hverdagen. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune ansat en forløbskoordinator, der skal støtte handlekompetencen hos borgere med kronisk sygdom. 18

19 Vægten ned selvværdet op Svært overvægtige borgere i denne gruppe skal have støtte til at ændre på deres sundhedsvaner og styrke deres kompetencer omkring vægttab. Farvel og tobak Andelen af rygere blandt disse grupper af borgere skal bringes ned, og derfor skal alle tilbydes rygestop-forløb. Tilbud om alkoholafvænning En del borgere med særlige behov har et forbrug af alkohol, der overstiger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og en del er afhængige af alkohol. Det er en svær opgave at nedbringe forbruget, men forsøget skal gøres! Derfor skal alle borgere i denne gruppe tilbydes alkoholafvænning. Træning og aktivitet I kommunen har vi erfaringer med at gøre fysisk aktivitet til en del af et aktiveringsforløb for førtidspensionister, sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Vi har en forventning om, at det har positiv virkning på selvværdet, helbredet og troen på at komme videre. Derfor udbygger vi denne indsats. Trivsel Der er en forholdsvis høj andel af kommunens borgere, der har psykiske udfordringer. Mental sundhed handler om at have det godt i bred forstand, om velbefindende og trivsel samt om evnen til at møde hverdagens udfordringer. Mindfulness er et tilbagefalds- og forebyggelsesprogram, der kan anvendes bl.a. i relation til angst og depression. I samarbejde med Huset i Faaborg samt Frivilligcenter og Selvhjælp Midtfyn tilbyder kommunen angst- og depressionskurser. Erfaringerne er gode, og tilbuddene skal løbende udvikles og udbygges. Både modellen og erfaringerne forventes at kunne tilpasses andre målgrupper. 19

20 Kommunens egne medarbejdere 20 Forudsætningen for, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan understøtte borgerne i at tage hånd om egen sundhed, er, at kommunens medarbejdere er klædt solidt på til opgaven. De skal vide præcis, hvori de sunde valg består, og hvilke redskaber, metoder og tilgange de kan bruge for at støtte og motivere borgerne til at tage de sunde valg. Og til selv at træffe sunde valg. Derfor bliver ledere og nøglepersoner de kommende år uddannet med særlig fokus på KRAMM. Kun på den måde kan de håndtere de udfordringer, der knytter sig til arbejdet med sundhed og livsstilforandringer. Bred kompetenceudvikling: Kost: Medarbejdere, der arbejder med børn, unge og ældre, kompetenceudvikles inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur. Rygning: Medarbejdere, der henviser borgere til rygestoptilbud, kompetenceudvikles i kommunikation, så de kan håndtere samtaler om rygestop, rygestoppets fysiologi, rygestopkursets mål, indhold og form. For medarbejdernes eget vedkommende er det visionen, at alle pr. 1. januar 2015 skal være røgfrie i arbejdstiden. Alkohol: Medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere især til borgere med særlige behov kompetenceudvikles, så de på en kvalificeret måde kan tage spørgsmål om alkoholforbrug op. I forhold til medarbejdernes eget forbrug har kommunen en politik, som også omfatter hjælp og støtte til de medarbejdere, der har et problematisk alkoholforbrug. Motion: Kompetenceudvikling til pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, lærere, SFO- og klubpersonale og medarbejdere, der arbejder med ældre, handicappede eller psykisk syge. Kompetencerne styrkes, så medarbejderne bliver bevidste om betydningen af fysisk aktivitet og kan anvise konkrete tiltag til de enkelte målgrupper. Mental sundhed: Lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og medarbejdere på ældre- og handicapinstitutioner får udviklet deres kompetencer inden for mental sundhed. Der skal blandt andet arbejdes med mindfulness for at forebygge også tilbagefald ved angst, stress og depression. Medarbejderne skal desuden arbejde med forskellige metoder i relation til følelser og adfærd samt fysisk aktivitet som redskaber til psykisk sundhedsfremme.

21 En sundhedspolitik er kun noget værd, hvis medarbejdere og borgere ved, at den findes, og hvad den drejer sig om. Budskabet skal spredes Foreløbigt organisationsdiagram. Det Mobile Sundhedscenter Sundhedsudvalget Tværgående administrativt sundhedsråd Sundhedsansvarlig nøgleperson i de enkelte afdelinger Den administrative følgegruppe består af ledelsesrepræsentanter for fagområderne (børn og unge, ældre, handicappede og borgere med særlige behov). Gruppen skal på tæt hold følge og sikre, at både tiltag og tilbud føres ud i livet på alle niveauer i kommunen. Medlemmer skal desuden reagere, hvis der er områder, hvor udviklingen i positiv retning stagnerer. Det gælder også, hvis tilbud og tiltag ikke gennemføres eller har den ønskede effekt. Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Sundhedsgruppe Leder og nøglepersoner Det Mobile Sundhedscenter fungerer som sekretariat for følgegruppen og har desuden ansvar for faglig koordinering og kompetenceudvikling af medarbejderne. Sundhedsudvalget, som er ansvarligt for politikkens gennemførelse, har tilpasset strukturen i organisationen for at sikre, at information når hurtigt ud til alle de medarbejdere og nøglepersoner, der hver dag har kontakt med børn, unge, ældre, handicappede og borgere med særlige behov. Der er derudover etableret netværk, hvor medarbejderne får mulighed for at udveksle idéer og erfaringer både inden for deres eget område og på tværs i organisationen. De skal udveksle erfaringer og idéer, udbygge deres viden og støtte hinanden i løbende at motivere og engagere deres lokale bagland. De lokale sundhedsgrupper består af ledelsesrepræsentanter og nøglepersoner på sundhedsområdet. Sundhedsgruppernes opgave er at tage stilling til, hvordan de forskellige tiltag og tilbud føres ud i livet, og hvilke udfordringer der kan være forbundet hermed. 21

22 Vi følger op Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i 2013 omtalt i første afsnit vil give et nyt billede af den regionale og kommunale sundhedsprofil. Resultaterne sammenholdes med 2010-profilen, og det giver os mulighed for at aflæse effekten af de initiativer, vi sætter i gang, og om målene er nået. Det Mobile Sundhedscenter har ansvar for opfølgningen. En gang årligt modtager Sundhedsudvalget en status fra Det Mobile Sundhedscenter på samtlige indsatsområder. Den kommunale skolesundhedsprofil følger årligt sundhedstilstanden hos de unge i 9. klasse. Den kommunale Sundhedstjeneste følger op på resultaterne sammen med skolerne og Børn- og Ungerådgivningen. 22

23 Sundhedspolitikken for Faaborg-Midtfyn Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen marts 2012 Udgivet af Sundhedsudvalget, Faaborg-Midtfyn Kommune Oplag: 2000 Tekstarbejde og tilrettelæggelse: arkitekst.dk Grafisk arbejde: Christen Tofte GrafiskTegnestue Fotos: Mette Krull (side 1, 3, 4, 5, 7, 8, 12, 15, 16, 24) Colourbox (side 9, 10, 11, 13, 22, 23) Tryk: Oberthur Grafisk, juni

24 Indhold Sundhedspolitikken... 2 Forord: Sundhed i hverdagen 3 En sundhedsprofil på Faaborg-Midtfyn 4 Hvad er sundhed? 5 Der skal KRAMM til 6 Kost 7 Rygning 9 Alkohol 10 Motion 12 Mental sundhed 13 Vi har en plan! 14 Lighed i sundhed gennem mangfoldighed i indsatsen 15 Særligt for de unge: Kom godt i gang 16 For borgere med særlige behov: En håndsrækning, når livet slår knuder 18 Kommunens egne medarbejdere 20 Budskabet skal spredes 21 Vi følger op 22 Tinghøj Allé Ringe Tlf Fax

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Et KRAMM til sundheden fra din kommune

Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Et KRAMM til sundheden fra din kommune Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011 2015 Et KRAMM til sundheden fra din kommune Faaborg-Midtfyn Kommunes vision for sundhedspolitikken: Vi vil skabe rammer, der styrker borgernes muligheder

Læs mere

Udkast. Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015

Udkast. Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Udkast Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 1 Indledning Forord ved formanden for sundhedsudvalget og sundheds og handicapchefen. Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn Kommune I 2010 gennemførtes

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Indsatserne afgrænses til at være indenfor Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed, forkortet KRAMM.

Indsatserne afgrænses til at være indenfor Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed, forkortet KRAMM. Det Mobile Sundhedscenter 6. maj 2011 AHJ Oplæg til prioritering af indsatser Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort fokus på alle områder,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune

Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Det Mobile Sundhedscenter 4. april 2011 AHJ Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud

Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse

Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse Borgerpanelet Sundhedsfremme og forebyggelse Juli-august 2006 Borgerpanelet en supplerende dialogmulighed Siden 2004 tilbud til voksne i kommunen I dag 326 medlemmer meget gerne flere Budget 2007 Sundhedsfremme

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere