Milliardpotentiale i skolepraktikken
|
|
- Leif Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere end elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Det viser sig, at erhvervsfaglige, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de, der har været i almindelig praktik. Almindelig praktik i en virksomhed er at foretrække, men i en tid med krise, er der milliongevinster at hente ved skolepraktik. Regeringen foreslår nye skolepraktikpladser, hvilket giver et velstandsløft på 4 mia. kr. Udvider man skolepraktikken yderligere til de resterende elever, der stadig ville mangle en praktikplads, er der yderligere 5 mia. kr. at hente på velstanden. af Privatøkonom Mie Dalskov Pihl og stud.polit. Andreas Mølgaard 10. november 2011 Analysens hovedkonklusioner Næsten elever på mangler lige nu en praktikplads i en virksomhed. Ca. halvdelen har fået en skolepraktikplads, men elever står uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, da de stadig ikke har en praktikplads. Skolepraktikpladserne kan sikre, at unge får en uddannelse i en tid med økonomisk krise, hvor virksomhederne er tilbageholdende med at tage lærlinge. Efter tre år er årsindkomsten for de uddannede via skolepraktik højere end indkomsten for den fjerdedel af de uddannede via almindelig praktik, der klarer sig dårligst. Ser man på beskæftigelseschancerne er forskellen mellem de uddannede via skolepraktik og almindelig praktik næsten udlignet fem år efter uddannelsesafslutning. Analysen viser, at der milliongevinster at hente, hvis man bruger skolepraktikken som uddannelsesgaranti til de unge, der ikke kan få en praktikplads i en virksomhed på grund af krisen. Eksempelvis opnår tømrere og snedkere, der er uddannet gennem skolepraktik, en indkomst gennem livet der er 2,1 mio.kr. større end en gennemsnitlig ufaglært. Regeringen vil på finansloven oprette skolepraktikpladser til dem, der ikke kan finde praktikplads i en virksomhed, hvilket giver et løft på 4 mia. kr. på velstanden set over de unges liv. Med regeringens pladser vil der dog stadig mangle praktikpladser. Udbydes skolepraktikken til de resterende elever vil det give et velstandsløft på yderligere 5 mia.kr. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Hvordan klarer skolepraktikanter sig på arbejdsmarkedet? Skolepraktikordningen bliver ofte mødt med kritik. Mange tror at faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik frem for almindelig praktik, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet. Denne analyse undersøger, om faglærte, der er uddannet gennem skolepraktik, har et lønefterslæb sammenlignet med personer med samme uddannelsesbaggrund, der har haft almindelig praktik. I analysen er udvalgt antallet af nyuddannede faglærte i Tabel 1 viser, at nyuddannede i 2004 havde gennemført via skolepraktik, mens gennemførte via skole og almindelig praktik. Det svarer til 6 procent skolepraktikanter. Ser man kun på dem, der udelukkende har været i arbejde i den efterfølgende periode fra 2005 til 2009, er antallet af skolepraktikuddannede nede på 525, mens der er uddannede via almindelig praktik. Skolepraktikandelen er på knap 4 procent. Tabel 1. Nyuddannede med erhvervsfaglig uddannelse opdelt på uddannelsesform, årgang 2004 Alle uanset efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning Nyuddannede der har været i beskæftigelse Antal Pct. Antal Pct. Nyuddannede via skolepraktik , ,9 Nyuddannede via kombination af skole og praktik , ,1 I alt , ,0 Anm.: Beskæftigelsen er afgjort via RAS. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Da det er hensigten at undersøge de nyuddannedes løn, er det mest hensigtsmæssigt at betragte dem, der er i beskæftigelse i hele perioden fra 2005 til Tabel 2 viser uddannelsesfordelingen for de 525 nyuddannede, der gennemførte via skolepraktik. Det ses, at der var flest nyuddannede inden for jern- og metaluddannelserne, hvor 172 nyuddannede var i skolepraktik. Tallet dækker blandt andet over 154 mekanikere. Inden for bygge- og anlægssektoren var der 84 nyuddannede via skolepraktik, hvoraf de 45 er enten tømrere eller snedkere svarende til 9 procent af alle skolepraktikuddannede. Andre store grupper er de kontoruddannede, der udgør knap 17 procent af de skolepraktikuddannede, og inden for de tekniske uddannelser blev 117 nyuddannede via skolepraktik i
3 Tabel 2. Nyuddannede fuldført ved skolepraktik opdelt på uddannelse Antal Pct. Bygge- og anlægsuddannelser 84 16,0 - heraf tømrere og snedkere 46 8,8 Grafiske uddannelser 20 3,8 Kontor- og detailuddannelser 93 17,7 - heraf kontoruddannede 87 16,6 Jern- og metaluddannelser ,8 - heraf mekanikere ,3 Tekniske uddannelser ,3 - heraf tekniske assistenter 66 12,6 Øvrige 39 7,4 I alt ,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). For at undersøge om der er et lønefterslæb for de faglærte, der har været i skolepraktik, er udvalgt de største uddannelsesgrupper blandt de skolepraktikuddannede. I det følgende vil lønniveauet for de personer, som har været i skolepraktik, blive sammenlignet med lønnen for personer, der har fuldført gennem almindelig praktik. Herudover vil lønniveauet for personer, der er uddannet gennem skolepraktik, blive sammenlignet med lønniveauet for den fjerdedel af de faglærte med almindelig praktik, der har det laveste lønniveau. Resultaterne er vist i tabel 3 og figur 1. Der er vægtet med erhvervserfaringen i løbet af året således, at erhvervsindkomsten er beregnet svarende til fuldtidsbeskæftigede. Derudover er der korrigeret for hjemmebaggrund så tallene tager højde for, at de, der har haft skolepraktik, oftere er vokset op i hjem med forældre uden uddannelse. Se boks 1. Generelt er lønefterslæbet størst i de første år, og efter fem år er lønnen for nyuddannede via skolepraktik næsten på niveau med lønnen for nyuddannede via almindelig praktik. Det ses, at for de valgte uddannelser er lønefterslæbet godt 23 procent det første år, mens det er godt 7 procent fem år efter endt uddannelse, idet nyuddannede via skolepraktik i gennemsnit opnår 77 procent af de almindeligt uddannedes løn et år efter endt uddannelse og 93 procent af lønnen efter fem år, når der ses på et gennemsnit af de valgte uddannelser. Inden for bygge- og anlægsuddannelserne, dvs. primært tømrere og snedkere, opnår nyuddannede via skolepraktik det første år 81 procent af gennemsnits lønnen for nyuddannede fra almindelig praktik. Efter fem år ligger lønnen for skolepraktikanterne på ca. 90 procent af lønnen blandt de almindeligt uddannede. Som det ses stiger lønefterslæbet fra det fjerde til det femte år for bygge og anlægsuddannede, hvilket formentligt skyldes den økonomiske krise i For jern- og metaluddannelser, der primært indeholder mekanikere, kommer de nyuddannede efter fem år op på godt 98 procent af samme løn som gennemsnittet blandt de, der er uddannet via almindelig praktik. 3
4 Sammenlignes i stedet med lønnen for den laveste fjerdel af de nyuddannede fra almindelig praktik, så ses det, at de skolepraktikuddannede for alle uddannelser kommer op og tjene det samme eller mere end dem, der har haft almindelig praktik. Når det gælder gennemsnittet af de valgte uddannelser opnår uddannede via skolepraktik allerede efter tre år mere i løn end del laveste fjerdel blandt de nyuddannede faglærte med almindelig praktik. Tabel 3. Praktikuddannedes lønandel ifht. almindelig praktik 1-5 år efter endt uddannelse Gennemsnit Antal pers. år år år Lønandel, pct. år år Bygge- og anlægsuddannelser 84 80,6 86,7 93,2 94,1 87,4 Kontor- og detailuddannelser 93 76,8 91,3 94,9 94,6 97,0 Jern- og metaluddannelser ,4 83,4 89,4 93,9 97,5 Tekniske uddannelser ,2 86,2 86,8 86,1 87,0 Alle valgte uddannelser, vægtet ,2 86,3 90,5 92,1 92,9 Sammenlignet med laveste fjerdedel Bygge- og anlægsuddannelser 84 91,1 100,3 105,6 104,7 100,0 Kontor- og detailuddannelser 93 87,5 105,5 111,8 112,0 115,3 Jern- og metaluddannelser ,8 96,3 104,5 110,0 115,0 Tekniske uddannelser ,9 97,4 101,0 97,5 99,2 Alle valgte uddannelser, vægtet ,8 99,2 105,3 106,3 108,4 Anm: Tabellen viser lønnen for nyuddannede via skolepraktik målt i forhold til lønnen for nyuddannede fra almindelig praktik. Enten målt ifht. gennemsnittet eller gennemsnittet for laveste fjerdel blandt nyuddannede for almindelig praktik. Kun udregnet for personer, der har været i beskæftigelse i alle år og vægtet ifht. beskæftigelsesomfang. Lønnen er målt i fuldtidspersoner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). Figur 1. Løn for nyuddannede via skolepraktik sammenlignet med almindelig praktik Pct. 120 Pct år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 60 Gennemsnit (alm. praktik) Sam.lign. med laveste fjerdedel (alm. praktik) Anm: Figuren viser den gennemsnitlige lønandel for nyuddannede via skolepraktik i forhold til nyuddannedes løn for dem, der har været i almindelig praktik. Figuren viser et vægtet gennemsnit for de valgte uddannelse ri tabel 3. Kun udregnet for personer, der har været i beskæftigelse i alle år og vægtet ifht. beskæftigelsesomfang. Lønnen er målt for fuldtidspersoner. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2010). 4
5 Marginal forskel på beskæftigelseschancerne Analysen har hidtil set på erhvervsindkomsten for de skolepraktikanter, som efterfølgende har fundet beskæftigelse. Ser man på beskæftigelseschancerne efter endt uddannelse har de nyuddannede via skolepraktik i gennemsnit lidt lavere beskæftigelse end nyuddannede fra almindelig praktik. Dette ses i tabel 4. For tømrere og snedkere under bygge- og anlægsuddannelserne har skolepraktikuddannede i gennemsnit været i beskæftigelse 81 procent af det første år, mens dem der har haft almindelig uddannelse har været i beskæftigelse 90 procent af året. Forskellen indsnævres dog med tiden, således der kun er 3 procentpoints forskel mellem beskæftigelsen for uddannede via skolepraktik og almindelige uddannede i det femte år efter endt uddannelse. For alle uddannelser sker der en indsnævring af beskæftigelsesforskellen med tiden. Fem år efter endt uddannelse er 90 procent af de skolepraktikuddannede i beskæftigelse for alle de valgte uddannelser. AE har tidligere vist, at der på den anden side af krisen vil komme til at mangle uddannet arbejdskraft. Det gør skolepraktikken til et endnu bedre alternativ for de elever, der lige nu pga. krisen, ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. Tallene i tabel 4 viser, at uddannede via skolepraktikken klarer sig næsten lige så godt som dem, der er uddannet via almindelig praktik og det endda selvom der er økonomisk krise i 2008 og Havde der ikke været krise, ville forskellen mellem grupperne måske have været endnu mindre. Tabel 4. Gennemsnitlig årlig erhvervserfaring for udvalgte uddannelser Skolepraktik, pct. år år år år Bygge- og anlægsuddannelser 81,4 88,3 90,8 91,3 91,3 Kontor- og detailuddannelser 66,9 78,3 85,2 88,5 88,5 Jern- og metaluddannelser 75,6 85,2 90,2 93,7 93,7 Tekniske uddannelser 73,3 82,4 86,8 90,2 90,2 Vægtet gennemsnit valgte uddannelser 74,3 83,7 88,5 91,4 91,4 Almindelig praktik, pct. Bygge- og anlægsuddannelser 90,6 93,1 94,0 94,7 94,7 Kontor- og detailuddannelser 87,7 91,1 92,3 94,0 94,0 Jern- og metaluddannelser 91,0 94,6 95,6 96,1 96,1 Tekniske uddannelser 85,8 90,0 91,6 95,1 95,1 Vægtet gennemsnit valgte uddannelser 89,0 92,5 93,6 95,2 95,2 Forskel, pct.-point Bygge- og anlægsuddannelser -9,2-4,9-3,1-3,3-3,3 Kontor- og detailuddannelser -20,8-12,9-7,1-5,5-5,5 Jern- og metaluddannelser -15,4-9,4-5,4-2,4-2,4 Tekniske uddannelser -12,5-7,6-4,8-5,0-5,0 Vægtet gennemsnit valgte uddannelser -14,7-8,8-5,2-3,8-3,8 Anm: Erhvervserfaringen er målt som en gra mellem 0 og for alle personer på baggrund af ATP-indbetalingerne betyder fuld erhvervserfaring i løbet af året. Tallet måler både arbejdstid i timer og antal arbejdsdage. Derfor benævnes variablen erhvervsomfang. Kilde: AE på baggrund af år
6 Analysen ovenfor bygger på at kun 4 uddannelser er valgt ud. Resultaterne er givetvis følsomme overfor, hvem det er man betragter ligesom det konjunkturforløb, som de uddannede oplever efter end uddannelse også har en betydning for resultaterne. Skolepraktik kan løse praktikpladsmanglen Skolepraktikken kan være med til at løse den voldsomme mangel på praktikpladser, der er taget til siden Figur 2 viser antallet af elever på erhvervsskolerne, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed frem til august Det ses, at praktikpladsmanglen netop nu er oppe omkring pladser (elever, der har ventet mindst 2 måneder). I 2004 hvor årgangen i undersøgelsen blev færdige var der ligeledes en markant praktikpladsmangel. Figur 3 viser antallet af elever, der har ventet i mindst 2 måneder på en praktikplads og som ikke er i skolepraktik. De nyeste tal fra august måned viser, at der lige nu står elever uden en praktikplads hverken på skolen eller i en virksomhed. Der er med andre ord i august måned 3.700, der er i skolepraktik. Resultaterne i denne analyse dokumenterer, at skolepraktik er et godt alternativ hvis der ikke er almindelige praktikpladser nok i virksomhederne til at sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse. Skolepraktikuddannede klarer sig ikke markant dårligere end erhvervsuddannede fra almindelig praktik. Færdiguddannede fra skolepraktik opnår efter fem år på arbejdsmarkedet 90 procent af gennemsnitslønnen blandt dem, der var i almindelig praktik, og de skolepraktikuddannede tjener allerede efter tre år på arbejdsmarkedet mere end den dårligste fjerdel blandt de, der var i almindelig praktik. Resultaterne skal ses i lyset af den økonomiske krise, hvor ledigheden er høj og efterspørgslen efter arbejdskraft er mindre end ellers. Resultaterne havde givetvis været endnu bedre, hvis der ikke havde været krise i 2008 og Figur 2. Praktikpladssøgende mere end 2 mdr. Antal pers Praktikpladssøgende i alt (mere end 2 mdr.) Praktikpladssøgende i alt (mere end 2 mdr.), sæsonkorr. Antal pers Anm.: Figuren viser antallet af praktikpladssøgende elever, der har ventet mindst 2 mdr., dvs. alle der ikke har en plads i en virksomhed. Kilde: AE pba. Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. 0 Figur 3. Praktikpladssøgende udenfor SKP Antal pers Praktikpladssøgende udenfor SKP (mere end 2 mdr.) Praktikpladssøgende udenfor SKP (mere end 2 mdr.), sæsonkorr. Antal pers Anm.: Figuren viser antallet af praktikpladssøgende uden for skolepraktik, der har ventet mindst 2 måneder. Kilde: AE pba. Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. 0 Set over et liv tjener en ufaglært langt mindre end en faglært. Ufaglærte har en dårlige arbejdsmarkedstilknytning, og har generelt en lavere timeløn end faglærte, hvorfor ufaglærte har en lavere livsindkomst, både når det gælder markedsindkomst og disponibel indkomst. 6
7 Når det fundne lønefterslæb for de udvalgte uddannelser indregnes i livsindkomsterne, viser det sig hurtigt, at skolepraktik er en rigtig god investering for samfundet, da uddannede via skolepraktik i gennemsnit tjener markant mere end den gennemsnitlige ufaglærte set fra 30 til 80-års alderen. F.eks. opnår tømrere og snedkere inden for byggeuddannelserne i gennemsnit 87 procent af lønnen for gennemsnitlig uddannede i almindelig praktik. Dette giver en livsværditilvækst på 9,8 mio. kr., hvilket er 2,1 mio. kr. mere end livsværditilvæksten for en ufaglært. Tabel 5 viser den samfundsøkonomiske gevinst af at give unge en uddannelse via skolepraktik sammenlignet med hvis de ingen uddannelse fik. De personer, der har gennemført deres uddannelse via skolepraktik, ville have tjent 7,7 mio. kr. over livet som ufaglærte, fra de er 30 til 80 år, men i virkeligheden kommer de op på en livsværditilvækst på 8-12 mio. kr., når man tager højde for lønefterslæbet efter fem år, og at det koster noget at uddanne personerne 1. Det giver en gevinst af skolepraktik på mellem kr. og 4,3 mio. kr. set i forhold til, hvis de unge ikke fik nogen uddannelse. Tabel 5. Samfundsøkonomisk gevinst ved at give unge en uddannelse via skolepraktik Bygge- og anlægsuddannelser Kontor- og detailuddannelser Jern- og metaluddannelser Tekniske uddannelser Vægtet gennemsnit Fuld livsindkomst for uddannelsesgruppe (30-80 år) Skolepraktikanters løn i procent af gns. løn Livsindkomst for skolepraktikanter Gennemsnitlig livsværditilvækst for ufaglært (30-80 år) Gevinst af skolepraktik set i forhold til ufaglærte Mio. kr. Pct. Mio. kr. Mio. kr. Mio.kr. Pct. 11,2 87,4 9,8 7,7 2,1 27,3 11,5 97,0 11,2 7,7 3,5 45,5 12,3 97,5 12,0 7,7 4,3 55,9 9,3 87,0 8,1 7,7 0,4 5,2 11,2 92,9 10,4 7,7 2,7 35,3 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten for uddannede fra 30 til 80 år målt som summen af privat indkomst fratrukket omkostningerne til uddannelse. Der sammenlignes med livsværditilvæksten for den gennemsnitlige ufaglærte. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) samt egne beregninger. Regeringen har i sit finanslovsudspil fremsat forslag om nye skolepraktikpladser på erhvervsskolerne. Ud fra gevinsterne i tabel 5 vil de skolepraktikpladser som regeringen foreslår samlet set løfte velstanden med 4 mia. kr. 2 set over de unges liv, hvis gevinsterne er som gennemsnittet for de valgte uddannelser. Regeringen er dermed på rette vej. Ikke desto mindre er der lige nu elever, der står uden en praktikplads hverken på skolen eller i virksomhederne 3 (se figur 3), hvorved regeringens finanslovsudspil efterlader elever uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse ved den nuværende konjunktursituation. Målt ud fra de gennemsnitlige gevinster for de valgte uddannelser i denne analyser kan man yderligere forbedre velstanden med knap 5 mia. kr. 4 1 Omkostningerne ved at udbyde skolepraktik er ikke indregnet, da det er Arbejdsgivernes Elevrefusion, der afholder udgifterne forbundet med skolepraktikordningen og ikke skolerne selv. Se mere på 2 2,7 mio. kr. for elever = 4,1 mia. kr. over de unges liv fra 30 til 80 år. 3 Sæsonkorrigeret august-tal. Elever, der har ventet mindst 2 måneder uden for skolepraktik excl. SOSU og PAU. 4 2,7 mio. kr. for elever = 4,93 mia. kr. over de unges liv fra 30 til 80 år. 7
8 Boks 1. Metoden bag analysen Til analysens første del er udvalgt de personer, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2004, og som har været i beskæftigelse i alle de følgende år jf. RAS, dvs. fra 2005 til I registeret er der tre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse. Gennem praktikvej, hvor den unge har en praktikplads i hånden fra første skoledag. Gennem skolevej, hvor den unge først begynder i skole for dernæst at fuldføre via en rigtig praktikplads hos en virksomhed eller skolepraktik, hvor den unge tager uddannelsen gennem praktik på skolen. I analysen er lønniveauet for nyuddannede fra skolepraktik sammenlignet med lønniveauet nyuddannede i almindelig praktik. I sammenligningen med de uddannede fra almindelig praktik er der både sammenlignet med gennemsnittet og den fjerdedel af de faglærte, der har det laveste lønniveau. I beregningerne er der korrigeret for arbejdstidsomfang således, at der kun ses på lønniveau for fuldtidsbeskæftigede. Derudover er der taget højde for hjemmebaggrund. I beregningerne både for løn og beskæftigelse er der dermed korrigeret for forældrenes uddannelsesniveau således, at andelen af forældre med mindst en erhvervsfaglig uddannelse er lige så stor blandt skolepraktikanterne som andre faglærte, der har været i ordinær praktik. I Danmarks Statistiks registerdata har selvstændige ikke nogen værdi for erhvervserfaring, der i analysen bruges til vægtning af indkomst samt i opgørelse af beskæftigelse. Da der netop blandt faglærte er en del selvstændige, har alle selvstændige i datamaterialet har fået fuld beskæftigelse. 8
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereFå sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser
Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser Selvom manglen på praktikpladser fortsat er massiv, og mere end 5. elever hver måned står uden praktikplads, er det under hver
Læs mereKrisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereStore virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereVirksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu
Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu Selvom de nye praktikpladstal viser, at det er blevet en smule lettere at finde praktikplads, så bliver køen af unge, der står uden praktikplads
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereFaglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereI fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads
I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads Manglen på lærepladser ligger meget højt sammenlignet med før krisen. Siden 212 har der været 1.-12. elever, der i hver måned har manglet en læreplads
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mere8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse
8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs merePendling blandt elektrikere
Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser
Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereLedigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereRegeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereFremgang bør afspejle sig i de unges muligheder
Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder. Der er imidlertid stadig store grupper i Danmark, hvor fremgangen ikke
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereGennemgang af søgekøen
Gennemgang af søgekøen Af Kontor for Analyse og Administration Som en del af udmøntningen af vækstpakken 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang af søgekøen, hvor erhvervsskolerne
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereByggeriet tager det største ansvar for praktikpladser
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mere