Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog"

Transkript

1 Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Forfattere: Redaktion: Layout: Foto: Tryk: Oplag: Nye veje til støjbekæpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 Hans Bendtsen, Lars Ellebjerg Larsen og Bent Andersen Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet og Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Arletty Suenson Arletty Suenson, Hans Bendtsen, Birgit Berggrein, Randers Kommune og Ulf Sandberg, VTI Vejdirektoratet, Anlægsområdet 500 stk. Copyright Vejdirektoratet, 2004 ISBN ISBNnet ISSN ISSNnet L Y D E N A F b r o e r... L Y D E N A F t r y k h e d... L Y D E N A F r e n h e d...

3 Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport

4 4

5 L Y D E N A F u n g e... Forord Størstedelen af de boliger i Danmark, der er belastet med støj fra vejtrafik, er beliggende i byer. Det er vanskeligt at få reduceret disse støjproblemer. Derfor er et behov for at finde nye veje og metoder til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU s direktiv om støj [1] kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj. Idékataloget er finansieret af Trafikministeriets trafikpulje. Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere. Idékataloget kan ses som en opfølgning på strategien for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november 2003 [2]. Idékataloget er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Atkins Danmark for Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning (DTF) har i en periode arbejdet på et projekt med arbejdstitlen»vision: Byen uden støjgener«. I forbindelse med DTF s projekt er der indsamlet et større materiale om ideer og eksempler på virkemidler til at reducere vejstøjen. Der er afholdt workshops med udenlandske eksperter og et fremtidsværksted samt en studietur til Tyskland og Schweiz. I projektet deltog medarbejdere fra DTF og Miljøstyrelsen samt Odense, Randers og Århus kommuner. Idékataloget er udarbejdet med bistand af seniorforsker Hans Bendtsen og civilingeniør Lars Ellebjerg Larsen fra Atkins Danmark. For at støtte udarbejdelsen af idékataloget har der været nedsat en følgegruppe med følgende medlemmer: Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen Jørgen Horstmann, Miljøstyrelsen Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Mia Christiernson, Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Birgit Berggrein, Randers kommune Jonas Olesen, Randers kommune Sven-Åge Jensen, Randers kommune Birte Nielsen, Århus kommune Henrik Bang, Odense kommune Flemming Andersen, Odense kommune Lars Ellebjerg Larsen, Atkins Hans Bendtsen, Atkins 5

6 L Y D E N A F c y k l e r... Indhold Forord 5 1. Sammenfatning 9 2. Indledning Støjs effekter Støjgener Økonomiske effekter af trafikstøj Effekter på helbred og søvn Problemets omfang og udvikling Den hidtidige udvikling En vurdering af fremtiden Planlægningspraksis Eksisterende planlægningspraksis Støjkriterier fra WHO Danske vejledende grænseværdier Eksempler på danske målsætninger Nogle nye forskningsresultater Håndtering af støj i Schweiz Byen uden støjgener - en vision Virkemidler Støjdæmpning ved kilden - køretøj og vej Støjdæmpning ved kilden - trafikken Miljøzoner Støjdæmpning under udbredelse Støjdæmpning ved modtageren Kombination af virkemidler Organisering af støjbekæmpelse Kommunens egne aktiviteter Planlægning og byudvikling Samarbejde med borgerne og rådgivning Idéer til Finansiering Undersøgelse af beboeres holdning Danske eksempler 94 7

7 9.3 Eksempler fra Europa Samarbejde Formidling af støj Problematisering Lidt om støjniveauer Præsentation af støjniveauer Lyddemonstrationer Pjecer Eksempler på formidlingsmetoder Referencer 121 8

8 L Y D E N A F l e g e p l a d s e r Sammenfatning I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db. Støjproblemerne er koncentreret i byerne. Vejtrafikstøj påvirker mennesker på forskellig vis i form af gener, søvnforstyrrelser og stress samt forstyrrelser af indlæring. Desuden indikerer nye undersøgelser, at støj kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det at folk føler sig generet af støj har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder. Desuden har støjens helbredsmæssige effekter en økonomisk side i form af udgifter til behandling mv. De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vejtrafikstøj i Danmark er opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt. Vejstøjstrategien Det er vanskeligt at få reduceret støjproblemerne i byerne. Derfor er et behov for at finde nye veje og metoder til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU s direktiv om støj kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj. Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere. Idékataloget kan ses som en opfølgning på strategien for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november

9 Lokal indsats nødvendig De samlede støjeffekter af den forventede generelle trafikstigning i perioden 2001 til 2020 og den allerede vedtagne EU regulering af støjudsendelsen fra nye biler og dæk, er små. Der kan samlet set forventes et generelt fald i støjen på 0,6 db ved bygader hvor langt størstedelen af de støjramte boliger er beliggende. Ved landeveje og motorveje kan der derimod forventes en mindre stigning i støjen på henholdsvis 0,2 og 0,7 db. Intet tyder derfor på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Økonomiske overvejelser sætter ofte en begrænsning på indsatsen og afholder formodentlig kommuner fra at tage fat på støjproblematikken. Idékataloget kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler, som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. Idékataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Der præsenteres løbende illustrative eksempler fra Danmark og Europa. EU har i 2002 vedtaget et direktiv om vurdering og styring af ekstern støj. I Danmark indebærer dette, at der i skal udarbejdes støjkort og støjhandlingsplaner for Storkøbenhavn samt for en række større trafikerede veje. Mate- 10

10 L Y D E N A F b l æ s t... rialet skal offentliggøres og formidles til borgerne. Direktivet indeholder ikke krav om bestemte grænseværdier eller tiltag, da det er op til de enkelte lande at beslutte sådanne ting. Byen uden støjgener I arbejde med planlægning er det almindeligt at tage udgangspunkt i et sæt af målsætninger og analysere hvilke virkemidler og metoder, der kan anvendes til at opfylde målene. Tekniske, økonomiske og politiske muligheder og begrænsninger er meget vigtige faktorer i udarbejdelsen af planer, der skal være realistisk for at blive gennemført. Der opstilles i idékataloget nogle differentierede støjkriterier, der er ment som et forslag til at operationalisere begrebet»byen uden støjgener«på en måde, der tager hensyn til byernes eksisterende fysiske og funktionelle strukturer. Dette gøres på baggrund af nogle støjkriterier, der er udarbejdet af WHO og de støjkriterier, der i Danmark anvendes ved byggeri af nye boliger i eksisterende byområder. Det foreslås at opdele byer i de 4 følgende støjzoner, som hver især tilknyttes nogle specifikke støjkrav, nemlig: Zone A som er stille områder, hvor støjen ikke bør overstige 45 db Zone B som er almindelige boligområder med rimelige støjforhold, hvor støjen ikke bør overstige 55 db Zone C som er de støjramte centerområder, hvor støjen ikke bør overstige 65 db Zone D som er de stærkt støjbelastede områder, der typisk ligger ved store overordnede veje De samme støjkrav kunne gælde for offentlige institutioner mv., som er beliggende i disse zoner. For at kompensere for de høje støjniveauer, som vil opleves ved færdsel udendørs i støjzone C og D, bør der være nogle offentlige friarealer i form af parker, legepladser eller lignende med forholdsvist lave støjniveauer. De fire støjzoner er tænkt anvendt ved planlægning af støjforholdene i byer. De vil kunne anvendes i forbindelse med kommuneplanlægningen eller ved udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Alle boligområder i en by vil kunne indplaceres i en af de fire støjzoner ud fra de faktiske støjforhold, som findes. Der bliver således fastlagt nogle retningslinier for støj for alle boligområder. Hvis der et lokalt ønske om en aktiv indsats, kan der efterfølgende udarbejdes retningslinier for en prioriteret indsats med anvendelse af forskellige virkemidler. Opdelingen i støjzoner vil synliggøre støjforholdene i en by. Det danner rammen for en støjmærkning af alle byens områder, sådan at folk ved valg af bolig får et»objektivt«mål for støjkvaliteten, således at støj kan blive en parameter der aktivt kan indgå ved folks valg af bolig. Det kan bruges af borgere til at undersøge støjforholdene, inden de vælger fx børneinstitution, skole eller arbejdsplads. Desuden vil fastlæggelsen af støjzoner give en ramme for at sikre, 11

11 at de gode forhold i stille og almindelige boligområder (zonetype A og B) ikke forringes, ved at tillade aktiviteter, som vil påføre områderne mere støj. Virkemidler Der findes ikke ét enkelt virkemiddel, som med ét kan fjerne vejstøjproblemerne i en by. Det vil være nødvendigt at sætte ind på mange fronter og anvende mange og forskelligartede virkemidler for at dreje udviklingen i retning af en by uden støjgener. De tekniske virkemidler kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med forskellige former for organisering for at kunne tage virkemidler i brug. Der er principielt tre forskellige steder, hvor der kan sættes ind: 1. Ved kilden, som dækker over køretøjer, vejbelægning, trafikmængde og hastighed. Når støjen dæmpes ved kilden, har det en effekt på alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra en given vejstrækning. Der opnås ligeledes en støjreduktion ved fortove og cykelstier langs vejen, hvor de lette trafikanter færdes. 2. Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Ved anvendelse af afskærmning reduceres støjen ved de boliger og friarealer, der ligger bag en afskærmning, hvorimod der ikke opnås nogen dæmpning for de mennesker, som bor og opholder sig foran afskærmningen. 3. Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun en effekt på støjniveauet indendørs, hvorimod støjen på friarealer ikke reduceres. 12

12 L Y D E N A F t a n k e r... Der gives en kortfattet præsentation af en lang række virkemidler til at reducere støjen, så som brug af støjreducerende vejbelægninger, omlægning af trafikken og hastighedsreduktioner, begrænsning af den tunge trafik om natten, afskærmning, beplantningsbælter og facadeisolering. Der præsenteres ideer til hvordan miljøzoner kan anvendes i forbindelse med reduktion af støjen. Organisering af indsats Det er vigtigt at sætte en positiv udvikling i gang lokalt, også selvom udfordringen kan virke stor og resultaterne i begyndelsen er meget beskedne. Til at igangsætte og drive støjarbejdet i en kommune kunne der etableres et støjsekretariat med nogle medarbejdere, der har som primær opgave at planlægge, igangsætte og styre den kommunale indsats på støjområdet. Et sådant arbejde bør foregå i et samarbejde med andre afdelinger i kommunen samt i samarbejde med private borgere, ejer- og lejerforeninger samt erhvervslivet. En kommune er en stor organisation som løbende planlægger og gennemfører en lang række aktiviteter både med drift og vedligeholdelse samt med nybyggeri og anlæg. Det kunne gøres til en kommunal målsætning, at støjhensyn og støjbekæmpelse altid skal indtænkes i alle relevante aktiviteter fx i forbindelse med vejvedligeholdelse, bygningsvedligeholdelse og renovering af friarealer og parker mv. I kommunerne foregår der en planlægning af byudviklingen og evt. af ombygningen og forbedringen af eksisterende byområder. Støj medtages normalt som en væsentlig parameter ved udbygning af helt nye boligområder. Men støj kunne ligeledes medtages som en væsentlig parameter ved ombygning og udbygning af eksisterende byområder. Grundlaget for noget sådant kunne være en fastlæggelse af nogle kommunale målsætninger for støj i eksisterende byområder. Aktivering af ressourcer Der er et behov for at aktivere så mange ressourcer som muligt i arbejdet på at reducere støjen. Her kan kommunen spille en meget vigtig rolle i forhold til borgere og erhvervsliv. Undersøgelser viser, at der er en vis vilje til at deltage i betalingen af støjreducerende tiltag blandt nogle borgere. Men de enkelte borgere kan mangle viden om de tekniske og økonomiske muligheder. Et kommunalt støjsekretariat kunne spille en vigtig rolle som idebank, initiativtager og koordinater. Hvis det er muligt at samle interesserede støjplagede borgere, præsentere dem for tekniske løsningsmuligheder og hjælpe dem med planlægningen og organiseringen af arbejdet med at reducere støjen, vil der formodentlig kunne igangsættes en række initiativer, som helt eller delvist kan betales af borgerne. Den kommunale indsats kan bestå i organisering og koor- 13

13 dinering med henblik på at få aktiveret de ressourcer, der findes blandt borgerne samt med eventuel deltagelse ved udførelse af forskellige arbejder. Desuden kunne det være en mulighed, at borgere og kommune deles om udgiften til nogle aktiviteter efter en fordeling, der kan opnås enighed om. Finansiering Der præsenteres, som inspiration, en række eksempler fra ind- og udland på, hvordan støjreduktioner er blevet finansieret. Boligejere kan selv beslutte sig for at få reduceret støjen ved deres bolig og selv betale for dette. Den stigning af ejendomsprisen, der opstå pga. en støjreduktion, kan danne baggrunden for en finansiering. En værdiforøgelse af en bolig vil principielt betyde, at ejendomsværdien forøges tilsvarende. En forøget ejendomsværdi vil betyde, at kommune og stat får forøget skatteindtægterne i form af øget grundskyld og ejendomsværdiskat, som kunne anvendes til helt eller delvist at finansiere støjreducerende tiltag. I almennyttige boligbebyggelser eller i ejer- og andelsforeninger kan støjdæmpning i form af støjisolerende vinduer mv. finansiers over bebyggelsens vedligeholdelses- eller moderniseringsbudget, der ligeledes kan finansiere et nyt hegn, der udformes som støjskærm eller bygning af beboervaskeri, fælleslokaler, carporte/garager eller cykelskure, der placeres og udformes, således at de kan fungere som støjskærme. Formidling I forbindelse med projekter, hvor der planlægges støjreducerende tiltag i byer, må det anbefales, at inddrage de borgere, der opnår en støjreduktion eller på anden vis påvirkes af projektet. Dette kan være med til at give borgerne indflydelse på valg af løsninger samt give borgerne en realistisk forventning til hvor stor en støjreduktion projektet medfører. Borgerne vil kunne bibringes et medejerskab til projektet og nogle borgere vil kunne få et incitament til selv at gennemføre nogle supplerende tiltag, som kan forbedre effekten og kvaliteten af det, der i forvejen planlægges gennemført. Idékataloget afsluttes med en række anvisninger og eksempler på, hvordan viden om støj kan formidles og hvordan borgerne kan inddrages i arbejdet med at reducere støjen. 14

14 L Y D E N A F h u r t i g h e d Indledning Trafik- og byplanlægningen de sidste år har været med til at reducere problemerne med vejtrafikstøj. Ca. 28 % af Danmarks boliger ( i den seneste nationale kortlægning) har dog stadig et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db [2]. Af disse boliger er stærkt støjbelastede med støjniveauer over 65 db, hvilket er 10 db over den vejledende grænseværdi. Desuden ligger mange boliger i gruppen 45 til 55 db, hvor der også forekommer støjgener. Det fremgår også af kortlægningen at støjproblemerne er koncentreret i byerne. I»Fælles fremtid - udvikling i balance, Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling«[33] fra regeringen i juni 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder, hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Der opstilles et ambitiøst langsigtet mål om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. Figur 2.1 Ca. 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db. Vejstøjstrategi I november 2003 blev»forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj«[2] offentliggjort. Forslaget er udarbejdet af»vejstøjgruppen«, der bestod af re- 15

15 præsentanter for en række ministerier, og er regeringens strategi for at reducere vejstøj. Med vejstøjstrategien er der tilvejebragt ny viden om og overblik over forskellige virkemidler til at nedbringe vejtrafikstøj, herunder analyser af virkemidlernes støjreducerende effekt og samfundsøkonomiske konsekvenser. I strategien præsenteres den første undersøgelse om omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj i Danmark, på baggrund af et litteraturstudie baseret på international viden om sammenhængen mellem vejstøj og forhøjet blodtryk/hjertesygdom. Det anslås forsigtigt i vejstøjstrategien, at i størrelsesordenen personer årligt dør tidligere end ellers, som følge af vejstøj. Strategien viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejtrafikstøj, der giver samfundsøkonomisk overskud, da de fleste virkemidler i teorien giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Dette på trods af, at mange virkemidler kræver betydelig finansiering (f.eks. udgifter ved facadeisolering eller ved brug af den bedste kvalitet af støjreducerende asfalt). Overskuddet opstår, fordi gevinsten ved øgede huspriser og sparede helbredsomkostninger overgår udgifterne til støjbekæmpelse. Scenarier i strategien viser, at det kræver finansiering i størrelsesordenen 2,5-3 mia. kr., hvis antallet af stærkt støjbelastede boliger skal reduceres markant. I strategien præsenteres 10 statslige tiltag, som både indeholder initiativer for de statslige veje og samtidig udgør en ramme for lokale myndigheder til at reducere vejstøj. Forslag til statslige initiativer i vejstøjstrategien: 1. Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe kravene til støjudsendelse fra køretøjer og dæk styrkes. 2. Forbrugernes oplyses om muligheden for at skifte til støjsvage dæk. 3. Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med de besluttede og planlagte trafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil bidrage til en væsentlig reduktion af støjen langs statens veje. 4. Muligheden for at skifte til vinduer med både støjdæmpende og energibesparende egenskaber søges inddraget i kommende aktiviteter for energieffektive vinduer, som gennemføres i samarbejde med glasbranchen. 5. I takt med, at dokumentation for støjreducerende vejbelægninger foreligger, øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige typer støjreducerende vejbelægninger med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for, at vejmyndigheder kan anvende dette virkemiddel. 6. I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på statsvejene vurderes det i lyset af den forhåndenværende dokumentation, samt 16

16 L Y D E N A F k o m m u n i k a t i o n... de givne anlægs- og driftsøkonomiske rammer, om der er grundlag for at anvende støjreducerende vejbelægninger. 7. Vejledning om vejstøj i boligområder opdateres, både set i lyset af vejstøjstrategien og EU direktivet om støj. 8. Kommuner og amter opfordres til at være opmærksomme på, at færdselsloven indeholder hjemmel til, at politiet efter forhandling med amter og kommuner (vejbestyrelsen/vejmyndigheden) kan fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger på strækninger med mange støjbelastede boliger. 9. Vejstøjstrategiens katalog om virkemidlernes effekt og økonomi formidles til kommuner og amter. 10.Der vil blive gjort status over den løbende indsats for støjbekæmpelse hvert femte år, i tilknytning til implementeringen af EU s støjdirektiv. På det grundlag vurderes behovet for at justere strategien. Fremtiden Der er også i befolkningen fokus på trafikstøj, og dette bliver næppe mindre, når der om få år, som følge af EU s direktiv fra 2002 om vurdering og styring af ekstern støj [1], skal gennemføres samlede kortlægninger af støj fra alle kilder. Der skal på baggrund af kortlægningerne udarbejdes handlingsplaner for de største byområder samt større veje, jernbaner og lufthavne. Det er således sandsynligt, at der fremover vil være øget fokus på indsatser til at begrænse støjen. Intet tyder på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Nogle kommuner har opstillet lokale målsætninger for reduktion af trafikstøjen. Støjreduktion med anvendelse af de almindeligt kendte virkemidler som skærme og facadeisolering er normalt relativt omkostningskrævende. Økonomiske overvejelser sætter derfor ofte en begrænsning på indsatsen over for de eksisterende støjproblemer. I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. Dette idékatalog fokuserer derfor på bekæmpelse af støjen i eksisterende bebyggelser. Det er en sammenstilling af ideer og løsninger, som andre i nogle tilfælde har haft succes med. Idékataloget indeholder ligeledes en række detaljer, som er vigtige at huske på i konkrete situationer og i det daglige arbejde. Idékatalogets hovedmål Idékatalogets hovedmål er at præsentere visionære ideer, der kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder i landets kommuner. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. 17

17 Det er ikke muligt inden for en overskuelig tidshorisont at nå en by helt uden trafikstøjgener. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret godt helbred som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Det er et vigtigt mål for rapporten, med baggrund i denne helbredsdefinition at præsentere nogle forslag til differentierede støjkriterier, der kan operationalisere og definere begrebet»byen uden støjgener«. Desuden er det et vigtigt mål at præsentere visionære virkemidler og planlægningskoncepter, der kan anvendes til lokalt at arbejde hen mod målet om en by uden støjgener, og således anvise et bud på hvordan den ambitiøse målsætning om at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger, i den nationale strategi for bæredygtig udvikling [33], kan nås. Det tilstræbes samtidig, at ideerne er så realistiske som muligt i forhold til den kommunale virkelighed, så der er sammenhæng med den kommunale trafik- og byplanlægning. Da det normalt er billigere at forebygge end at helbrede, præsenteres der ideer til, hvordan støjhensyn kan tænkes ind i mange kommunale drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter. Der præsenteres ligeledes ideer til, hvordan den private sektor - i form af både borgere og erhvervsliv - kan deltage aktivt i arbejdet med at reducere støjproblemerne. Dette kan blandt andet ske i et samspil, hvor myndighederne rådgiver den private sektor, samt i partnerskaber mellem myndighederne og den private sektor. 18

18 L Y D E N A F k u n s t... Idékatalogets baggrund er blandt andet»vejtrafik og støj - en grundbog«fra Vejdirektoratet [3], samt Trafikministeriet og Miljøstyrelsens publikation»begrænsning af trafikstøj«fra 1998 [4]. Endelig har»forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj«, [2], været en væsentlig del af baggrunden for dette idékatalog. Læsevejledning Baggrund Teknikerens værktøjskasse Anvendelse Kapitel nr. Indhold 3 Støjens effekter 4 Problemets omfang og udvikling 5 Planlægningspraksis 6 Ideer til målsætninger 7 Tekniske virkemidler 8 Organisering af indsats 9 Finansiering 10 Formidling af viden Tabel 2.1 Oversigt over idékatalogets opbygning Idékataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Støjens forskellige effekter præsenteres i kapitel 3. Der sættes fokus på genevirkning, forstyrrelse af søvn og helbredsmæssige effekter. Der er ligeledes et afsnit om økonomiske effekter med fokus på virkningen på huspriser. I kapitel 4 gennemgås meget kort problemets omfang samt de eksisterende regler for køretøjer og dæk, samt EU-direktivet om vurdering og styring af ekstern Figur 2.2 Hastigheds reduktion brugt som støjdæmpende foranstaltning i den tyske by Zelle 19

19 støj. Den eksisterende planlægningspraksis præsenteres i kapitel 5. Kapitel 6 ser på, hvordan»byen uden støjgener«kan rammes ind. Det er naturligvis ikke muligt helt at undgå støjgener, men det gør det ikke mindre vigtigt at fokusere på, hvilke krav der bør stilles, så generne i det mindste minimeres. Kapitel 7 gennemgår en række mere konkrete virkemidler til støjbegrænsning med fokus på en række ideer hentet fra ind- og udland. Kapitel 8 omhandler mulighederne for at begrænse støjen gennem planlægning og samarbejde mellem myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder, borgere og erhvervslivet. Kapitel 9 behandler mulighederne for finansiering af støjbekæmpelsen belyst gennem forskellige eksempler. Uanset at dette idékatalog præsenterer en række alternative og billigere tilgange til støjproblemerne, vil det stadig være nødvendigt med finansiering i forbindelse med en række tiltag. Ved samarbejde med borgere og andre, der ikke er fagfolk på området, er det nødvendigt at fagfolk kan formidle viden om støj, støjens effekter, støjkortlægning og ideer til støjreduktion på en forståelig måde. Indholdet af kapitel 3 til 8 kan bruges som baggrund for dette. I kapitel 10 præsenteres der ideer til hvordan disse forhold kan formidles. Desuden er det de færreste, der umiddelbart forstår, hvad en db er, og hvordan fx 55 db lyder. Derfor gives der også i kapitel 10 eksempler på, hvordan denne viden kan formidles. Dette idékatalog kan anvendes som opslagsbog, eller den kan læses i sin helhed. 20

20 L Y D E N A F s t r i b e r Støjs effekter Virkningerne af vejtrafikstøj på mennesker er forskelligartede. De kan generelt opdeles i gener (afsnit 3.1) samt i påvirkning af helbredet (afsnit 3.3). Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det at folk føler sig generet af støj har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder (afsnit 3.2). Desuden her støjens helbredsmæssige effekter i økonomisk side i form af udgifter til behandling mv. (afsnit 3.3). 3.1 Støjgener En lang række faktorer har betydning for den gene fra vejtrafikstøj, som det enkelte menneske oplever. Præcis hvilke faktorer, og hvordan de spiller sammen, er ikke klarlagt. Der har været gennemført en række undersøgelser, som belyser spørgsmålet. Støjniveauet og støjens karakter er naturligvis betydende parametre, men også en lang række andre faktorer i relation til det enkelte menneske og dennes bolig spiller ind. Det kan for eksempel være den enkeltes støjfølsomhed og hørelse, og det kan være boligtypen og boligens indretning. I det følgende anvendes støjen udtrykt som det A-vægtede energiækvivalent døgnniveau (L Aeq,24h ) [3], hvis andet ikke er udtrykkeligt angivet. Støjniveauets betydning for den oplevede støjgene fremgår af figur 3.1, som viser andelen af meget generede personer ved forskellige støjniveauer. Det ses, at ved 55 db er % stærkt generede og ved 65 db er det ca. 55 %. Denne dosis-respons kurve anvendes i forbindelse inddragelse af støj i planlægningen Andel stærkt generede i % Støj (db) Figur 3.1 Andel af mennesker der føler sig stærkt generede af støj fra vejtrafik ved forskellige støjniveauer [3] Resultater fra en dansk undersøgelse fra 1970 erne. 21

21 af nye veje og boliger i Danmark. Kurven ligger ligeledes til grund for beregning af det såkaldte»støjbelastningstal«[3], der er et udtryk for den samlede støjbelastning af et boligområde vægtet i forhold til hvor generede folk er ved forskellige støjniveauer. Kurven er baseret på nogle danske undersøgelser i 1970 erne. Ny dansk undersøgelse I 1999 blev der gennemført en ny stor undersøgelse af støjgener i Århus kommune [5]. Formålet var bl.a. at belyse generne både inde i boliger samt på boligernes friarealer. Der blev udsendt spørgeskemaer til over 6100 tilfældigt udvalgte personer og 55 % besvarede spørgsmålene. Støjen fra vejtrafikken blev beregnet ved de deltagende personers boliger. Der er ikke tale om en samlet national støjgeneundersøgelse, men det vurderes, at resultaterne giver nogle tendenser for, hvordan folk i dag oplever støjen fra vejtrafikken. For at placere støj i forhold til andre faktorer ved vejtrafik, som kan genere, blev folk spurgt om følgende:»hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?«. Som det fremgår af figur 3.2, er støj den gene, som flest personer (over 60 %) fremhæver, efterfulgt af luftforurening (omkring 40 %) og utryghed ved børns færden (omkring 40 %) Procent Utryg at færdes Utrygt for børn at færdes Støj Luftforurening eller lugt Støv og skidt Andet Figur 3.2. Svar på spørgsmålet:»hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?«[5]. Det var muligt at angive flere gener. Resultater fra undersøgelse i Århus. Der er en klar sammenhæng mellem støjniveau og gene. Figur 3.3 angiver andelen af personer der svarer at de enten er generede eller meget generede. I figur 3.4 er det derimod kun andelen af personer, der angiver, at de er meget generede, som er medtaget. Derfor ligger genekurverne lavere i denne figur. Det ses, at andelen af generede personer stiger med stigende støjniveau i boligen. Generne er generelt større med åbne vinduer end med lukkede vinduer. 22

22 L Y D E N A F e m b a l l a g e... Det ses ligeledes, at folk er generet af støj på de udendørs friarealer. Det er således vigtigt også at betragte støjen på friarealer, når der arbejdes med forbedringer af støjmiljøer ved boliger. Det er værd at bemærke, at denne klare sammenhæng mellem støj og gene på gruppeniveau dækker over store forskelle fra person til person. Undersøgelsen rummer således besvarelser fra personer med et støjniveau under 40 db på facaden, som angiver at være voldsomt generede og fra personer med over 70 db, som slet ikke er generede, hverken med åbne eller lukkede vinduer. % generede/meget generede Inde med lukkede vinduer Inde med åbne vinduer Ude på boligens friarealer < Støj (db) Figur 3.3. Procent generede eller meget generede personer ved stigende belastning af støj fra vejtrafik. Resultater fra undersøgelse i Århus [5]. % meget generede Inde med lukkede vinduer Inde med åbne vinduer Ude på boligens friarealer < Støj (db) Figur 3.4 Procent meget generede personer ved stigende belastning af støj fra vejtrafik. Resultater fra undersøgelse i Århus [5]. 23

23 Støjens karakter Støjens karakter kan være en forklaring på, at personer, der er udsat for så lave støjniveauer som fx 35 db, føler sig meget eller ligefrem voldsomt generet. Hvis det, der virker voldsomt generende, er nogle få støjhændelser, som for eksempel enkelte store lastbiler eller andre særligt støjende køretøjer, vil disse få hændelser påvirke ækvivalentniveauet meget lidt, og der vil dermed tilsyneladende være dårlig sammenhæng mellem støjniveau og oplevet gene. Generelt betragtes støj, som er karakteriseret ved enkelte hændelser afbrudt af stilhed, dog som mindre generende end vedvarende støj, som har samme ækvivalentniveau. Det er muligt, at personer der bor i stor afstand fra veje med meget store trafikmængder, især under ugunstige vind- og vejrforhold oplever støjen fra vejen som en lav men konstant susen og generes af dette, fx når de forventer at kunne nyde fred og ro i haven. Ækvivalentniveauet af denne susen vil ofte være lavt sammenlignet med støjniveauet fra nærliggende let trafikerede lokale veje, men på de lokale veje vil støjen netop have karakter af enkelthændelser med perioder med stilhed imellem. Den lave susen fra den store vej derimod vil forekomme konstant og måske derfor virke mere generende. Hvis støjen indeholder rene toner eller impulser, vil den være mere generende, end støj med samme ækvivalentniveau uden disse. Rene toner forekommer Figur 3.5 Rumlestriber på tværs af kørebanen kan forårsage impulsagtig støj som vil forøge støjgenen. 24

24 L Y D E N A F b y l i v... næppe i forbindelse med vejtrafikstøj, men impulsstøj kan for eksempel forekomme ved brug af rumlestriber eller ved et brønddæksel, der ligger ude af niveau. Impulsstøj kan ligeledes forekomme når trafikken kører over dilatationsfuger ved broer. Også et»ujævnt«støjbillede - forårsaget af skift i lydstyrke eller frekvens - kan være årsag til forøget gene ved et givet støjniveau, fordi den varierende støj tiltrækker opmærksomhed i højere grad end den jævne. Således kan små ændringer i støjudsendelsen fra køretøjer, der passerer vejbump, formentlig føre til forøgede gener [6]. Disse karakteristika ved vejtrafikstøj bør tages med i betragtning, når der arbejdes med by- og trafikplanlægning generelt, og med støj i særdeleshed, så det gennem for eksempel planlægning for tunge køretøjer eller brug af rumlestriber med omtanke sikres, at disse ikke er kilde til unødig gene. Personlige forhold Stor gene ved lave støjniveauer kan skyldes, at de pågældende respondenters følsomhed over for støj er større end andres. Tilsvarende kan lav følsomhed forklare, hvorfor nogle mennesker slet ikke er generede ved meget høje støjniveauer. Støjfølsomhed er en subjektiv størrelse, som -i det omfang det overhovedet tages i betragtning ved geneundersøgelser - normalt er medtaget i form af et spørgsmål, hvor respondenterne selv angiver deres følsomhed over for støj generelt. Hørelsen er af stor betydning for den oplevede gene. Personer med nedsat hørelse vil typisk være mere generede end personer med normal hørelse, idet nedsat hørelse bevirker, at det bliver sværere at skelne de relevante lyde fra de øvrige lyde. Det bliver således blandt andet sværere at føre en samtale eller at høre radio eller TV, hvis der samtidig er støj. Den danske undersøgelse viser [5], at personer, der bor i lejlighed, er mere generet af trafikstøj ved et givet støjniveau, end personer i parcel- eller rækkehus, og at folk er mere generede, hvis deres soveværelse vender ud mod vejen, end hvis det vender væk. Andre undersøgelser har vist, at også stuens placering er af stor betydning for genen. Desuden må det naturligt forventes, at boligens isoleringsstandard har en betydning, i det mindste for genen med lukkede vinduer, hvor det er afgørende for støjniveauet inde i boligen. De personlige karakteristika, der har betydning for den oplevede støjgene, er vanskelige at tage særlige hensyn til i planlægningen. Men det er vigtigt, at planlæggere er opmærksomme på dem, da det giver bedre forudsætninger for dialog med borgerne i forbindelse med planlægning og behandling af klagesager. 25

25 Boligområdet spiller også en rolle, idet forskellige oplevede negative effekter af trafik, som for eksempel luftforurening, vibrationer og utryghed, i en vis grad spiller sammen med støjen og forværrer genen ved et givet støjniveau. Der kan således være god mening i en samlet indsats over for trafikkens forskellige miljøeffekter. Påvirkning i dagligdagen Støjen påvirker mennesker på forskellig vis. Figur 3.6 viser svar på spørgsmål om, hvad støj fra vejtrafik betyder for beboerne. Det ses bl.a. at: Støjen påvirker måden at bruge boligen på. Mange åbner vinduerne mindre end de ellers ville gøre og nogle bruger rum anderledes end det oprindeligt var meningen pga. støj. Støjen forstyrrer aktiviteter i hjemmet så som samtaler og læsning. Støjen forstyrrer folk om natten når de sover. Vinduer holdes lukkede, nogle vågner og en lille gruppe sover endda med ørepropper Har sv at sove ært ved Vågner om natten Sover åbne vinduer ikke med Forsty rres ved tele fon Forsty rres ved radio eller TV Bruger rum anderled es rres ved læs- eller arbejde Forsty ning Forsty rres ved samt ale Åbner vinduer mind re Sover med øreproppe r Andet Figur 3.6 Svar på spørgsmål om hvad støj fra vejtrafik betyder for beboerne. Resultater fra undersøgelse i Århus [5]. 3.2 Økonomiske effekter af trafikstøj Støj fra vejtrafik forårsager en række forskellige gener for beboerne, som det fremgår af det foregående afsnit. Disse gener har en pris, forstået sådan at støj er en af de mange faktorer, der indgår, når folk vælger deres bolig og derved påvirker støjen boligernes pris. I forbindelse med cost-benefit under- 26

26 L Y D E N A F t å l m o d i g h e d... søgelser af nye vejanlæg samt ved samfundsøkonomiske vurderinger af en indsats mod støj, er der brug for at kunne værdisætte støjen og en eventuel støjreduktion. Der kan anvendes forskellige metoder til at værdisætte støjgener [3]. Husprismetoden er den mest anvendte metode. Ved en husprisundersøgelse tages der udgangspunkt i, at støjen fra en nærliggende vej indgår som en del af prisfastsættelsen på en bolig på linie med boligens størrelse, kvalitet, og alder samt beliggenhed i forhold butikker, infrastruktur, institutioner mv. Forskellige kvarterer har forskellige miljømæssige egenskaber, og sådanne variationer giver sig udslag i forskellige ejendomspriser. Variationer i støj antages at kunne forklare en del af variationerne i ejendomspriserne. Ved at opstille en model, hvor de enkelte karakteristika indgår, kan man isolere effekten af en enkelt parameter fx vejstøj, og få en værdi for denne parameter. En fordel ved at bruge husprisundersøgelser er, at resultaterne bygger på data for, hvordan folk har handlet på boligmarkedet og dermed afslører reelle forskelle i betalingsvilje for meget støjbelastede og mindre støjbelastede boliger. Miljøstyrelsen har i 2003 offentliggjort resultaterne af en ny undersøgelse, hvor er indgået priser fra over 800 hushandler i 8 parcelhusområder hovedstadsområdet gennem en periode på 25 år [40]. På baggrund af undersøgelsen er der konstateret signifikant lavere priser på støjbelastede huse end på tilsvarende huse, der ikke er støjbelastede. For huse belastet med vejstøj over 55 db, er det konstateret, at prisen falder med 1,2 % når støjen stiger en db. Specielt for huse beliggende ud til en motorvej falder prisen med 1,6 % pr db over 55 db. Dette svarer til, at et hus til 2 mio. kr. falder kr. i pris pr db. Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF) har desuden gennemført en undersøgelse støjens betydning for priser på ejerlejligheder i København Figur 3.7 Støjen påvirker boligers pris. 27

27 [52]. I denne undersøgelse findes en lavere pris pr. db, hvilket kan skyldes, at der kun er set på lejligheder i forholdsvis tæt bebyggede områder og evt. metodiske forskelle. Selvom Miljøstyrelsens husprisundersøgelse ikke giver et fuldstændigt billede på grund af metodiske usikkerheder, er den i vejstøjstrategien [2] valgt som det bedst mulige bud på geneomkostningerne ved vejstøj. På baggrund af at alene huse og ikke lejligheder er inddraget i undersøgelsen og i lyset af de metodiske usikkerheder, må de anførte tal med den nuværende viden betegnes som et øvre skøn for genevirkningerne fra støj. På denne baggrund er det i forslaget til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj [2] opgjort, at de boliger i Danmark som er belastet med over 55 db, årligt repræsenterer en samfundsøkonomisk udgift på 5,3 mia. kr. pr. år, hvilket indikerer, at der kan være god samfundsøkonomi i at reducere støjbelastningen, selvom nogle tiltag kræver betydelig finansiering. Dette bekræftes af beregninger i vejstøjstrategien, idet de fleste virkemidler til støjbekæmpelse er beregnet til at give et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. 3.3 Effekter på helbred og søvn Som det fremgår af det foregående afsnit, er menneskers oplevelse af trafikstøj er forskellig. Støjen opleves af de fleste som generende og støjen kan medføre 28

28 L Y D E N A F d r e n g e... stressbetingede fysiske og psykiske reaktioner. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret et godt helbred som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke kun en tilstand fri for sygdom og skavanker. Ifølge WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdom, hormonelle påvirkninger, stress og søvnbesvær. Støj kan påvirke menneskers ydeevnen på arbejde og støj kan påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker. Søvnforstyrrelser Søvnforstyrrelser omfatter både fysiologiske effekter som ændring af søvnmønstret og mere subjektive effekter som problemer med at falde i søvn, oplevelse af at søvnkvaliteten forringes og eftervirkninger som hovedpine og træthed. Laboratorieforsøg viser, at støj ændrer søvnmønstret og påvirker søvnen i retning af flere opvågninger og mindre andel af dyb søvn. Der er nogen sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og energiækvivalente støjniveauer [36], som for eksempel døgnniveauet (L Aeq,24h ) eller natniveauet (L nat ) Selv om der ved søvnforsøg i folks hjem kan registreres en lille effekt af det energiækvivalente støjniveau på hvilepulsen, er ækvivalentniveauet hverken korreleret til antallet af gange, forsøgspersonerne vågner, til deres vurdering af nattesøvnens kvalitet, eller til den træthedsfølelse, som de tilkendegiver dagen efter. Det er således ikke kun det generelle støjniveau om natten, der er afgørende for søvnkvaliteten, men derimod især forskellen mellem det generelle niveau og de spidser, der måtte være, for eksempel i forbindelse med at store lastbiler eller motorcykler passerer. Antallet af støjhændelser, hvor støjniveauet stiger mere end 10 db, har i søvnforsøg vist sig at have betydning for antallet af gange, forsøgspersoner vågner, for reaktioner i form af pulsstigninger (uden opvågning), for omfanget af dyb søvn i løbet af natten, samt for forsøgspersonernes vurdering af søvnen og for deres følelse af træthed. I forhold til at beskytte beboere langs vejene mod søvnforstyrrelser er det dermed ikke så meget de samlede trafikmængder, der bør være i fokus, som det er passage om natten af særligt støjende køretøjer især lastbiler og motorcykler - samt støjen fra disse køretøjer. Børn og vejstøj Børn og støj er et område, der ikke er forsket meget i. I barndommen sker den grundlæggende sprogudvikling og indlæring. Børn har ringe ind ydelse på deres omgivelser, da de normalt ikke selv kan vælge nye omgivelser som fx daginstitution eller skole og da de ikke kan ændre på omgivelserne. 29

29 Derfor er børn afhængige af, at voksne giver dem gode rammer, også med hensyn til støj. Selv ved udsættelse for lav støj er der risiko for at børns udvikling bliver forringet eller forsinket [36]. Støj kan have negativ virkning på børns læring, motivation og koncentration. Støj kan lede til forringet hukommelse og nedsat evne til at løse opgaver. Støj kan fremprovokere stressreaktioner og forringe børns søvn, som er vigtig for regenerering af krop og hjerne. Støj fra vejtrafik et vilkår i mange børns hverdag både i hjemmet, i daginstitutioner og i skoler. Hvis institutionen eller skolen ligger ud til en trafikeret vej, vil støjen herfra udgøre baggrundsstøj for legepladser og udearealer samt for de rum, der har facade mod støjkilden. På grund af en vurderingen af helbredseffekterne anbefaler WHO en række grænseværdier. WHO anbefaler således en grænseværdi for støj på 55 db ved boligens facade og en grænseværdi på db for det indendørs miljø afhængig af kravene til begrænsning af forstyrrelse af de forskellige søvnfaser. For undervisningssituationer anbefaler WHO, at lydniveauet ikke overstiger 35 db indendørs. I Tyrol i Østrig er der gennemført en undersøgelse af virkningen af støj fra vej og jernbane på skolebørn i alderen 9-11 år [38]. Ud over forhøjet blodtryk hos børnene i områder med høje støjniveauer, havde disse børn også højere indhold af stresshormoner i urinen. Desuden reagerede de støjudsatte børn med højere puls under en stresset læseprøve og børnene angav selv at de generelt oplevede højere stressniveauer end børn, der ikke var udsat for støj. Denne ene undersøgelse af børns reaktion på vej- og jernbanestøj underbygges af omfattende undersøgelser af virkningen af flystøj på skolebørn i alderen 8-11 år, som er gennemført i München og London [39]. Børnene fra områder med de højeste støjniveauer havde højere blodtryk og viste desuden andre tegn på stress, klarede sig dårligere i kognitive tests, herunder læseprøver, var mindre motiverede for at arbejde med udfordringer og tilkendegav lavere livskvalitet. Desuden var der en svag sammenhæng mellem støjniveau og hyperaktivitet samt psykiske sygdomme. Helbredseffekter Støjniveauerne fra vejtrafik er ikke så høje, at der er risiko for at folk får høreskader. WHO har fastlagt, at et døgnniveau for støj (angivet som LAeq,24h) på under 70 db ikke vil give anledning til høreskader ved langtidseksponering [34]. Et støjniveau så højt som 70 db forårsaget af vejtrafik forekommer ikke inde i boliger. Dette vil svare til et udendørs støjniveau på omkring 95 db. 30

30 L Y D E N A F m a d i n d t a g... I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til vejstøjstrateg [2] er der gennemført et litteraturstudie af støjens sundhedsmæssige effekter [36], som omtales i det følgende. Undersøgelsen er begrænset til at omfatte forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Dokumentationen af egentlige helbredseffekter på grund af udsættelse for vejtrafikstøj er generelt svag og uden overbevisende evidens (dvs. uden klart bevis). I litteraturstudiet sammenfattes det dog, at der er nogen evidens for sammenhængen mellem belastning med støj fra vejtrafik og forekomst af hjertesygdomme, selv om størrelsen af den forhøjede risiko er underlagt forholdsvis stor usikkerhed. Litteraturstudiet omfatter bl.a. en sammenfatning af 43 internationale studier af sammenhængen mellem støjudsættelse og hjertesygdomme. Det sammenfattes, at der er en overrisiko for hjertesygdomme på 9 % pr. 5 db stigning at vejtrafikstøjen i dagtimerne (kl ). Dette resultat gælder i intervallet fra 51 til 70 db for støj ved boligers facader. Undersøgelsen påpeger således en dosisrespons sammenhæng mellem støjudsættelse og hjertesygdomme inden for et bredt spektrum af støjniveauer. I figur 3.8 er denne sammenhæng vist for støjen angivet over hele døgnet (LAeq,24h), med udgangspunkt i en antagelse om, at der først er en effekt ved støjniveauer over 55 db. Der er ligeledes angivet 95 % konfidensintervaller. Figuren viser fx, at ved 65 db er der en forøget risiko på 20 % for hjertesygdomme. I en ny undersøgelse fra Berlin har forskere fulgt over 1700 personer over en periode på 18 år. Der er foretaget løbende helbredsundersøgelser og støjen ved folks boliger er blevet beregnet både for dag- og nattetimer. Undersøgelsen peger på, at det især er støjpåvirkning om natten med deraf afledet forstyrrelse 2 Relativ risiko 1,8 1,6 1,4 1,2 Risiko 95% nedre 95% øvre 1 0, Støj (L Aeq,24h) Figur 3.8 Risikofaktorer for hjertesygdom som funktion af støjen over hele døgnet (LAeq,24h) samt angivelse af 95 % konfidensintervaller [36] 31

31 af nattesøvnen, som er en afgørende faktor for udvikling af forhøjet blodtryk og deraf følgende hjertesygdomme. Trafikstøj medfører sundhedseffekter og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Udviklingen af de nævnte sygdomme afhænger af en række faktorer, hvoraf vejstøj kun er en mindre årsagsfaktor. Litteraturstudiet peger imidlertid på, at når folk udsættes for støj fra vejtrafik, kan det føre til en forhøjet risiko for nogle sygdomme. Et overslag Baseret på ovenstående grundlag er det i forslag til vejstøjstrategi fra november 2003 [2] forsigtigt anslået, at i størrelsesordenen mennesker i Danmark årligt indlægges på sygehusene med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko, som vejstøj medfører. Med en endnu større usikkerhed er det ligeledes anslået, af i størrelsesordenen 200 til 500 personer årligt dør tidligere end ellers som følge af disse sygdomme. De sundhedsøkonomiske omkostninger til medicin, lægebesøg og behandling på sygehus er forsigtigt anslået til mio. kr. årligt. De samlede samfundsmæssige omkostninger inkl. sygefravær fra arbejde samt tabt liv er med endnu større usikkerhed opgjort til mellem 0,6 og 3,4 mia. kr. årligt. 32

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Lars Ellebjerg Larsen og Hans Bendtsen, Atkins Danmark A/S, Pilestræde 58, DK-1112 København K, tlf.: 8233 9000, fax: 8233 9001, e-mail: lars.ellebjerg.larsen@atkinsglobal.com,

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt

TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt Ejerforeningen Dag Hammarskjølds Alle 37 v/ Niels Kleberg, kleberg@gmail.com,

Læs mere

Støjplanlægning - Nye ideer

Støjplanlægning - Nye ideer Støjplanlægning - Nye ideer Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side 1 Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side1 Støjplanlægning Nye ideer I disse år er der stor

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF)

Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Dette notat besvarer spørgsmål vedr. en evt. flytning af Aarhus Lufthavn til Thomasminde, stillet af byrådsmedlem Jan

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

Læs mere

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12

FORORD 4 INDLEDNING 5 KORTLÆGNING 8 RESULTATER 12 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING 5 1.1 NY STØJINDIKATOR 5 1.2 NY STØJBEREGNINGSMETODE, NORD2000 6 1.3 METODEVALG 6 1.4 OM METODESKIFT OG BESKYTTELSESNIVEAU 7 2 KORTLÆGNING 8 2.1 INDSAMLING AF DATA FRA NYE

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

28-03-2014 12/28314 KS: aann. EUC Syd Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42

28-03-2014 12/28314 KS: aann. EUC Syd Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 28-03-2014 12/28314 KS: aann EUC Syd Hilmar Finsens Gade 18 6400 Sønderborg Påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 Sønderborg Kommune meddeler påbud til EUC Syd, CVR-nr. 35891013, som driver virksomhed

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C ÅRHS KOM MN E. Magistratens 2. Afdeling Vejkontoret.Kalkværksvej 10. 8100 Århus C NDSTLLNG Til Århus Byråd 16. april 2004 via Magistraten J.nr. 05.01.02P15/03/00524 Den Ref.: Tlf.nr. Hans V. Tausen / Bi/

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere