Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1"

Transkript

1 Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Støjbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1 I medfør af 14 a og 80 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006, efter forhandling med transportministeren, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj fra visse infrastrukturanlæg og i større, samlede byområder og for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for disse anlæg og byområder. Formålet med kortlægning af den eksterne støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner er at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samt at opretholde støjmiljøets kvalitet der hvor den er acceptabel. Bekendtgørelsen fastsætter også regler, der skal sikre, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ekstern støj, som mennesker udsættes for navnlig i bebyggede områder, i offentlige parker eller stilleområder i større, samlede byområder, i stilleområder i det åbne land, nær skoler, hospitaler og andre støjfølsomme bygninger og områder. Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke ekstern støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen, støj i transportmidler eller støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder. Kapitel 2 Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Ekstern støj: Uønsket eller skadelig udendørs lyd fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder støj fra transport, vej-, jernbane- eller flytrafik og fra (i) -mærkede virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. 2) Infrastrukturanlæg: veje, jernbaner, flyvepladser og lufthavne. 3) Skadelige virkninger: Negativ påvirkning af menneskers sundhed. 4) Grænseværdi: En værdi hvis overskridelse får de ansvarlige myndigheder til at overveje eller indføre støjdæmpende foranstaltninger. 5) Gene: Den gennemsnitlige grad af gener fra ekstern støj som fastlagt ved f.eks. befolkningsundersøgelser eller vurderet ved at sammenligne grænseværdi og støjniveau. 6) Større vej: En regional, national eller international vej, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året. 7) Større jernbane: En jernbane, hvor der passerer over tog om året. 8) Større lufthavn: En civil lufthavn med mere end operationer om året (en operation er en start eller en landing). 9) Større, samlet byområde: Et afgrænset byområde med et indbyggertal på over personer. 1 Bekendtgørelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EF-Tidende 2002 nr. L 189 side 12).

2 10) Stilleområde i et større, samlet byområde: Et område, som er afgrænset af kommunalbestyrelsen, og som f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en L den -værdi, der ligger over en bestemt værdi, som fastlægges af miljøministeren. 11) Stilleområde i det åbne land: Et område afgrænset af kommunalbestyrelsen, som ikke belastes af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter, og hvor det i den overvejende del af tiden er naturens egne lyde, der dominerer. 12) Støjindikator: Et fysisk mål til beskrivelse af ekstern støj, som har sammenhæng med en skadelig virkning. Der opereres med to støjindikatorer i denne bekendtgørelse; L den og L night. 13) L den : Dag-aften-nat-værdien i decibel (db) beregnes efter følgende formel: hvor L day er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO : 1987 og bestemt over alle dagperioder i et år, L evening er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO : 1987 og bestemt over alle aftenperioder over et år, og L night er det A- vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO : 1987 og bestemt over alle natperioder i et år. Dagperioden er tidsrummet kl , aftenperioden er tidsrummet kl , og natperioden er tidsrummet kl ) Støjkort: Et kort bestemt til samlet vurdering af støjeksponeringen i et bestemt område fra forskellige støjkilder eller generelle prognoser for det pågældende område. Støjkort er en samlet betegnelse for et grafisk støjkort og opgørelser af støjbelastningen. 15) Støjhandlingsplan: En plan beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger, herunder om fornødent støjreduktion. 16) Trafikselskab: De trafikselskaber, der er omfattet af lov om trafikselskaber. Kapitel 3 Støjkort Større veje 3. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større veje, der er omfattet af bilag Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statslige vejnet, samt for vejnettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for kommunale veje. Større jernbaner 5. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte skal der være udarbejdet støjkort for alle de større jernbaner, der er omfattet af bilag Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statslige jernbanenet, den københavnske metro samt for jernbanenettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsbanen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Stk. 2. Trafikselskabet er ansvarligt for udarbejdelse af støjkort for privatbaner.

3 Større lufthavne 7. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større lufthavne, der er omfattet af bilag Godkendelsesmyndigheden for den pågældende lufthavn efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for lufthavnen. Større, samlede byområder 9. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle større, samlede byområder, som er omfattet af bilag I byområder, som omfattet af 9, udarbejdes der særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj. Supplerende støjkort for andre typer ekstern støj og stilleområder kan udarbejdes. 11. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for vejtrafik, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Kommunalbestyrelsen er tillige ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for de virksomheder, lufthavne og flyvepladser, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde, i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed i medfør af kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse. Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven for de øvrige virksomheder og lufthavne, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde, er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for disse virksomheder og lufthavne. Stk. 3. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statsejede jernbanenet, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Trafikselskabet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det privatejede jernbanenet, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Stk. 4. Transportministeriet stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde støjkort for de statsejede veje efter stk. 1. Fælles bestemmelser for støjkort 12. For udarbejdelse af støjkort og for myndighedernes indrapportering af information og data til Miljøstyrelsen gælder kravene i bilag Støjkortene skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse. 14. Støjkort skal være klare, forståelige og let tilgængelige. Der skal indgå en oversigt over de vigtigste punkter i støjkortet. Stk. 2. Støjkort for et større, samlet byområder skal mindst indeholde: 1) En generel beskrivelse af de veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser samt virksomheder, der indgår i støjkortet. 2) En oversigt over det anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 75 db anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L den i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest støjbelastede facade.

4 Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj, samt antallet af boliger og hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade. 3) En oversigt over det anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 70 db anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L night i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest belastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier, antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj, herunder antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med en stille facade. 4) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 75 db, beregnet som L den i både 1,5 og 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 70 db, beregnet som L night i både 1,5 og 4 meters højde. Stk. 3. Støjkort for større veje, større jernbaner og større lufthavne skal mindst indeholde: 1) En generel beskrivelse af de større veje, større jernbaner og større lufthavne, der indgår i støjkortet. 2) En beskrivelse af omgivelserne: større, samlede byområder, byer, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse, samt andre væsentlige støjkilder. 3) En oversigt over anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger uden for større, samlede byområder, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 75 db, anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L den i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger samt hvor mange personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj og antallet af boliger samt hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade. 4) En oversigt over anslåede antal boliger, og antal personer, der bor i boliger uden for større, samlede byområder, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: db, db, db, db og > 70 db anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved L night i db beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest belastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås antallet af boliger samt hvor mange personer i ovennævnte kategorier, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj og hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade. 5) Det samlede areal (i km 2 ) af de områder, der udsættes for L den -værdier i intervallerne db, db, db, db og > 75 db, beregnet i både 1,5 og 4 meters højde. Derudover skal det anslås, hvor mange boliger og personer, der i alt befinder sig i disse områder. I tallene skal større, samlede byområder medregnes. 6) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 75 db, beregnet som L den i både 1,5 og 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne db, db, db, db og > 70 db, beregnet som L night i både 1,5 og 4 meters højde. De grafiske præsentationer skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og større, samlede byområder inden for støjzonerne. 15. Ved udarbejdelsen og revisionen af støjkort skal støjindikatorerne L den og L night anvendes.

5 16. Støjkort skal være udarbejdet over situationen i kalenderåret forud for kortlægningsfristen i 3, 5, 7 og 9. Eksisterende støjindikatorer og dertil knyttede data skal anvendes og omregnes til L den og L night efter kravene i bilag 5. Disse data må højst være tre år gamle. Kapitel 4 Støjhandlingsplaner Større veje 17. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger fra de større veje, der er udarbejdet støjkort for i medfør af Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for det statslige vejnet samt for vejnettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for kommunale veje. Større jernbaner 19. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger fra de større jernbaner, der er udarbejdet støjkort for i medfør af Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for det statslige jernbanenet, den københavnske metro, samt for jernbanenettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsbanen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund. Stk. 2. Trafikselskabet er ansvarligt for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for privatbaner. Større lufthavne 21. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og virkninger fra større lufthavne. 22. Godkendelsesmyndigheden for den pågældende lufthavn efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplanen. Større, samlede byområder 23. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner for de større, samlede byområder, der er udarbejdet støjkort for i medfør af Følgende myndigheder er ansvarlige for udarbejdelse af støjhandlingsplaner i større, samlede byområder: 1) Kommunalbestyrelsen for stilleområder og for de veje, virksomheder, lufthavne og flyvepladser, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 1.

6 2) Godkendelsesmyndigheden for de øvrige virksomheder og lufthavne, som godkendelsesmyndigheden har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 2. 3) Transportministeriet for det statsejede jernbanenet, som Transportministeriet har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 3, samt for de statsveje, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 1. 4) Trafikselskabet for det privatejede jernbanenet, hvor trafikselskabet har udarbejdet støjkort for i medfør af 11, stk. 3. Fælles bestemmelser 25. En støjhandlingsplan skal være klar, forståelig og let tilgængelig. Støjhandlingsplanen skal omfatte en periode på fem år og skal mindst indeholde oplysninger om følgende: 1) en oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen, 2) en beskrivelse af det større, samlede byområde, de større veje, større jernbaner og større lufthavne og eventuelle stilleområder, samt andre støjkilder, der er taget hensyn til, 3) de ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag, 4) alle gældende grænseværdier, 5) resumé af støjkortene, 6) en vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres, samt en prioritering heraf, 7) en beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes, 8) foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder, 9) skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort med hensyn til færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter mv.), 10) strategi på lang sigt, 11) finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og cost-benefitanalyse, 12) påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen, og 13) referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen. Stk. 2. Foranstaltninger jf. stk. 1, nr. 8, i støjhandlingsplanen udvælges og prioriteres af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplanen. 26. De myndigheder, der har støjkortlagt infrastrukturanlæg eller virksomheder, udarbejder forslag til en støjhandlingsplan herfor. I den udstrækning, der er udpeget stilleområder, skal foranstaltninger til beskyttelse heraf indgå i støjhandlingsplanen. Stk. 2. De myndigheder, der har udarbejdet støjhandlingsplan, sender forslaget i høring, jf Efter udløbet af høringsfristen, jf. 31, udarbejdes de endelige støjhandlingsplaner for kommuner i større, samlede byområder og de endelige støjhandlingsplaner for de pågældende infrastrukturanlæg udenfor større, samlede byområder. 28. Støjhandlingsplanen skal gennemgås og om nødvendigt revideres, når der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation, og mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse. Den 5-årige gennemgang og revision skal være afsluttet således, at den nye støjhandlingsplan er offentliggjort senest 5 år efter offentliggørelsen af den støjhandlingsplan, den afløser.

7 Kapitel 5 Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde Høring over støjhandlingsplaner 29. Den myndighed, der har udarbejdet et forslag til støjhandlingsplan, for offentlig annoncering heraf. I den offentlige annoncering skal det fremgå, hvor relevante støjkort er tilgængelige. Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske mindst 3 måneder inden, fristen for udarbejdelse af støjhandlingsplanen udløber. Stk. 3. Den myndighed, der er ansvarlig for den offentlige høring, fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af høringssvar. Information til offentligheden 30. Støjkort skal gøres offentligt tilgængelige via de respektive myndigheders hjemmesider senest 4 uger efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort det samlede støjkort. Stk. 2. Den kommunalbestyrelse eller anden myndighed, der er ansvarlig for den offentlige høring af den samlede støjhandlingsplan, er ansvarlig for, at der senest 4 uger efter færdiggørelsen sker offentlig annoncering af støjhandlingsplanen. I den offentlige annoncering skal det endvidere fremgå, hvor relevante støjkort er tilgængelige. Stk. 3. Støjhandlingsplaner skal sendes til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at de er offentliggjort. Internationalt samarbejde 31. Hvis Transportministeriet vil udarbejde en strategisk støjkortlægning eller en støjhandlingsplan for en vej eller jernbane, som, ligger i et grænseområde, skal Transportministeriet straks underrette Miljøstyrelsen med henblik på, at Miljøstyrelsen kan optage samarbejdet med nabomedlemsstaten. Transportministeriet må ikke igangsætte udarbejdelse af støjkort og støjhandlingsplan, før Miljøstyrelsen er underrettet. 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den XXX. Kapitel 6 Ikrafttrædelse Stk. 2. Den XX ophæves bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Miljøministeriet, den XXX Karen Elleman / Anne-Marie Rasmussen

8

9 Bilag 1 Større veje der skal kortlægges Vejnr. Frakmt Tilkmt Kommune Vejnavn/vejbeskrivelse Lyngby-Taarbæk Motorring Gentofte Motorring Gladsaxe Motorring 3

10 Herlev Motorring Rødovre Motorring Glostrup Motorring Brøndby Motorring Hvidovre Amagermotorvejen Tårnby Amagermotorvejen København Amagermotorvejen Høje-Taastrup Motorring Albertslund Motorring Ballerup Motorring Høje-Taastrup Motorring Ishøj Motorring Vallensbæk Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Høje-Taastrup Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Ishøj Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Albertslund Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Høje-Taastrup Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Albertslund Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Høje-Taastrup Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose) Brøndby Køge Bugt Motorvejen Vallensbæk Køge Bugt Motorvejen Ishøj Køge Bugt Motorvejen Greve Køge Bugt Motorvejen Solrød Køge Bugt Motorvejen Køge Køge Bugt Motorvejen Køge Køge Bugt Motorvejen København Holbækmotorvejen Hvidovre Holbækmotorvejen Brøndby Holbækmotorvejen Vallensbæk Holbækmotorvejen Høje-Taastrup Holbækmotorvejen Roskilde Holbækmotorvejen Lejre Holbækmotorvejen Holbæk Holbækmotorvejen Glostrup Frederikssundmotorvejen Albertslund Frederikssundmotorvejen Ballerup Frederikssundmotorvejen Frederiksberg Hillerødmotorvejen København Hillerødmotorvejen Gladsaxe Hillerødmotorvejen Furesø Hillerødmotorvejen Allerød Hillerødmotorvejen Hillerød Hillerødmotorvejen Helsingør Helsingørmotorvejen Fredensborg Helsingørmotorvejen Hørsholm Helsingørmotorvejen Rudersdal Helsingørmotorvejen Lyngby-Taarbæk Helsingørmotorvejen Gentofte Helsingørmotorvejen København Helsingørmotorvejen

11 Køge Vestmotorvejen Ringsted Vestmotorvejen Sorø Vestmotorvejen Slagelse Vestmotorvejen Køge Sydmotorvejen Faxe Sydmotorvejen Næstved Sydmotorvejen Vordingborg Sydmotorvejen Næstved Sydmotorvejen Vordingborg Sydmotorvejen Guldborgsund Sydmotorvejen Lolland Sydmotorvejen Nyborg Fynske Motorvej Kerteminde Fynske Motorvej Odense Fynske Motorvej Assens Fynske Motorvej Middelfart Fynske Motorvej Fredericia Taulovmotorvejen Kolding Taulovmotorvejen Odense Svendborgmotorvejen Faaborg-Midtfyn Svendborgmotorvejen Svendborg Svendborgmotorvejen Aabenraa Sønderjyske Motorvej Haderslev Sønderjyske Motorvej Kolding Sønderjyske Motorvej Fredericia Sønderjyske Motorvej Vejle Sønderjyske Motorvej Kolding Esbjergmotorvejen Vejen Esbjergmotorvejen Esbjerg Esbjergmotorvejen Fredericia Østjyske Motorvej Vejle Østjyske Motorvej Hedensted Østjyske Motorvej Horsens Østjyske Motorvej Skanderborg Østjyske Motorvej Århus Østjyske Motorvej Favrskov Østjyske Motorvej Skanderborg Århus Syd Motorvejen Århus Århus Syd Motorvejen Ikast-Brande Midtjyske Motorvej Herning Midtjyske Motorvej Århus Herningmotorvejen Skanderborg Herningmotorvejen Ikast-Brande Herningmotorvejen Herning Herningmotorvejen Herning Midtjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Århus Nordjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Århus Nordjyske Motorvej

12 Favrskov Nordjyske Motorvej Århus Nordjyske Motorvej Favrskov Nordjyske Motorvej Randers Nordjyske Motorvej Mariagerfjord Nordjyske Motorvej Rebild Nordjyske Motorvej Aalborg Nordjyske Motorvej Århus Djurslandmotorvejen Aalborg Mariendals Mølle Motorvejen Aalborg Kridtsvinget Aalborg Nørresundbygrenen Aalborg Thistedgrenen Aalborg Frederikshavnmotorvejen Brønderslev Frederikshavnmotorvejen Frederikshavn Frederikshavnmotorvejen Aalborg Hirtshalsmotorvejen Brønderslev Hirtshalsmotorvejen Hjørring Hirtshalsmotorvejen Roskilde Roskilde-Ringsted Lejre Roskilde-Ringsted Ringsted Roskilde-Ringsted Hillerød Favrholm - Karlebo Overdrev Hillerød Hillerød-Frederiksværk Halsnæs Hillerød-Frederiksværk Halsnæs Frederiksværk-Hundested Hillerød Karlebo Overdrev - Stensholts Vang Helsingør Nyrup-Helsingør Ballerup Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Herlev Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Furesø Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Gladsaxe Ballerup-Bagsværd (Ring 4) Rødovre Jyllingevej Glostrup Jyllingevej Holbæk Elverdam-Jyderup-Kalundborg Kalundborg Elverdam-Jyderup-Kalundborg Holbæk Tuse-Lumsås Odsherred Tuse-Lumsås Slagelse Slagelse-Kalundborg Kalundborg Slagelse-Kalundborg Næstved Næstved-Slagelse Slagelse Næstved-Slagelse Lolland Maribo-Tårs Færgehavn Roskilde Roskilde-Slangerup Egedal Roskilde-Slangerup Frederikssund Roskilde-Slangerup Roskilde Roskilde - Solrød - Køgebugtmotorvejen Solrød Roskilde - Solrød - Køgebugtmotorvejen Hillerød Hillerød-Nyrup Fredensborg Hillerød-Nyrup Helsingør Hillerød-Nyrup

13 Hillerød Hillerød-Frederikssund Frederikssund Hillerød-Frederikssund Frederikssund Frederikssund-Elverdam Lejre Frederikssund-Elverdam Holbæk Holbæk-Sorø Sorø Holbæk-Sorø Ringsted Ringsted-Næstved Næstved Ringsted-Næstved Bornholm Rønne-Åkirkeby Faaborg-Midtfyn Kværndrup-Svendborg Svendborg Kværndrup-Svendborg Svendborg Svendborg-Spodsbjerg Langeland Svendborg-Spodsbjerg Sønderborg Sønderborg - Fynshav Sønderborg Sønderborg - Aabenraa (Motorvejen) Aabenraa Sønderborg - Aabenraa (Motorvejen) Kolding Kolding - Gabøl Haderslev Haderslev - Gabøl Esbjerg Ribe - Gram - Gabøl Esbjerg Esbjerg-Kærgård Esbjerg Varde-Ribe Ringkøbing-Skjern Skjern-Varde Hedensted Ølholm-Give (Vestvejen) Vejle Ølholm-Give (Vestvejen) Hedensted Ølholm-Give (Vestvejen) Vejle Ølholm-Give (Vestvejen) Vejle Vejle - Brovad Vejle Vejle-Viborg Hedensted Vejle-Viborg Viborg Vejle-Viborg Ringkøbing-Skjern Røgind-Skjern Vejle Vejle - Grindsted Herning Herning-Ølgod-Varde Århus Århus-Grenå Syddjurs Århus-Grenå Norddjurs Århus-Grenå Skanderborg Århus-Silkeborg Silkeborg Århus-Silkeborg Ikast-Brande Ringkøbing-Silkeborg Silkeborg Ringkøbing-Silkeborg Århus Århus-Viborg Favrskov Århus-Viborg Silkeborg Århus-Viborg Viborg Århus-Viborg Viborg Søndre Ringvej (Viborg Syd) Viborg Vestre Ringvej Viborg Viborg-Sønderup Vesthimmerland Viborg-Sønderup Rebild Viborg-Sønderup Syddjurs Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn

14 Randers Randers-Grenå Norddjurs Randers-Grenå Randers Randers-Viborg Viborg Randers-Viborg Viborg Viborg - Holstebro Holstebro Viborg - Holstebro Holstebro Ringkøbing-Holstebro Holstebro Holstebro-Herning Herning Holstebro-Herning Holstebro Ringvejen I Holstebro Holstebro Holstebro-Oddesund Struer Holstebro-Oddesund Jammerbugt Aabybro-Fjerritslev Skive Hagebro-Skive Frederikshavn Sæby-Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn-Skagen Viborg Viborg - Herning Herning Viborg - Herning Viborg Viborg-Skive Skive Viborg-Skive Skive Skive-Sallingsund Morsø Sallingsund-Vilsund Thisted Sallingsund-Vilsund Aalborg Bouet-Aabybro Jammerbugt Bouet-Aabybro Jammerbugt Hjørring-Aabybro Hjørring Hjørring-Frederikshavn Frederikshavn Hjørring-Frederikshavn Randers Randers - Kongensbro Randers Randers - Hadsund Mariagerfjord Randers - Hadsund Guldborgsund Nykøbing F - Sydmotorvejen Aalborg Aalborg-Hadsund Mariagerfjord Aalborg-Hadsund Guldborgsu Nykøbing F.-Gedser Odense Odense-Faaborg Ballerup Ballerup-Frederikssund-Kregme Egedal Ballerup-Frederikssund-Kregme Frederikssund Ballerup-Frederikssund-Kregme Halsnæs Ballerup-Frederikssund-Kregme Hillerød Isterød - Æbelholt Kloster (Isterødvejen) Vejle Vinding-Gårslev-Fredericia Fredericia Vinding-Gårslev-Fredericia Randers Ringvejen I Randers Næstved Næstved-Rønnede Faxe Næstved-Rønnede Næstved Næstved - Bårse Vordingborg Næstved - Bårse Vordingborg Vordingborg-Kalvehave Næstved Rettestrup - Øverup (Næstved Omfartsvej Vest) Vordingborg Stege-Kalvehave

15 København Øresundsmotorvejen Tårnby Øresundsmotorvejen Slagelse Storebæltsforbindelsen Nyborg Storebæltsforbindelsen

16

17 Bilag 2 Større jernbanestrækninger der skal kortlægges S-banen Kystbanen Øresund-Esbjerg Snoghøj - Lindholm Lunderskov Tinglev - Padborg Odense - Ringe Ringsted Nykøbing Falster Roskilde - Holbæk Den københavnske metro

18

19 Bilag 3 Større lufthavne der skal kortlægges. Københavns Lufthavn, Kastrup Københavns Lufthavn, Roskilde Billund Lufthavn

20 De større, samlede byområder der skal kortlægges Bilag 4

21 Københavnsområdet, bestående af København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund Kommuner. De større byområder, bestående af dele af Århus, Aalborg og Odense Kommuner

22

23 Bilag 5 Tekniske krav til støjkortlægning B5.1. Generelle krav Støjkort benyttes her som en fælles betegnelse for grafiske kort med støjzoner og for opgørelser af støjbelastningen, fx i form af antal støjbelastede boliger og personer. Støjkortene skal beskrive situationen i kalenderåret forud for kortlægningsfristerne. De data om driftsforhold (f.eks. trafikoplysninger), der ligger til grund for støjberegningerne, må højst være 3 år gamle. Dette krav omfatter ikke oplysninger om støjudsendelsen (kildedata) fra køretøjer, tog og fly, idet disse indgår som standardiserede værdier i de støjberegningsmetoder, der skal anvendes ved kortlægningerne. Hvis støjkortlægningen påbegyndes inden udløbet af kalenderåret forud for kortlægningsfristen, må beregningerne foretages på baggrund af fremskrevne data fra et (eller flere) af de forudgående tre år. B5.2 Generelle principper og datagrundlag for udarbejdelse af støjkort Kortlægning af vej- og jernbanestøj skal gennemføres ved anvendelse af støjberegningsmodellen Nord2000. Kortlægning af flystøj og virksomhedsstøj skal foretages med de hidtil benyttede beregningsmodeller, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1994 og 5/1993, idet støjberegning for virksomheder modificeres som anført i afsnit B Beregninger af støjens årsmiddelværdi skal foretages for dag-, aften- og natperioden med de hyppigheder af vejrklasser og øvrige generelle beregningsparametre, der er anført i afsnit B5.9. B5.2.1 Bestemmelse af L den og L night Ved beregning af L den og L night skal alle betydende refleksioner af lyden medtages, herunder fra terrænet. Det anbefales at medtage refleksioner op til 3. orden, så støjen ikke undervurderes. Vælges det at beregne med færre end 3. ordens refleksioner i byområder, kan der korrigeres for virkningen af den reflekterede lyd med metoden beskrevet i Rapport nr. 23 fra Referencelaboratoriet for Støjmålinger (RL 1/10). Ved beregning af støjbelastningen af boliger skal L den og L night bestemmes for den indfaldende lyd (frit felt), således at refleksion fra facaden af den bolig, hvis støjbelastning, man ønsker at bestemme, skal udelades. Hvis der ikke gennemføres en særskilt beregning af facadestøjniveauet, hvor bidraget fra denne refleksion udelades, kan niveauet af indfaldende lyd tilnærmes ved niveauet i de gridpunkter, der ligger tæt ved facaden, korrigeret med 3 db. Støjbelastningen af en bolig udtrykkes ved den højeste værdi af støjniveauet ved en af boligens facader i den højde, som kortlægningen gennemføres for (1,5 eller 4 m). L den og L night skal bestemmes i både 1,5 og 4 meters højde over terrænet i hele det område, hvor støjniveauet er højere end L den 55 db og L night 50 db. Dog skal vejstøj i større, samlede byområder, som omfatter flere kommuner, alene kortlægges frem til kommunegrænserne. B5.2.2 Kortgrundlag Kortets veldefinerede objekter (dvs. bygninger, bygningshøjder, vejmidter, jernbanemidter m.v.) skal have en geometrisk nøjagtighed, der er mindst lige så god som beskrevet for Kort10 1), dvs. at den absolutte middelfejl skal være mindre end 1 meter. Derudover skal nøjagtigheden for generalisering af objekter i det digitale kort være mindst lige så god som for Kort10.

24 Til kortlægningen skal der anvendes projektion: UTMzone32N(m), Datum: EUREF89. Eventuelle kortmaterialer, som ligger i andre projektioner, skal konverteres til den ovenfor nævnte projektion inden kortlægningen. Kortlægning i andre projektioner (eksempelvis System 34) og efterfølgende konvertering af resultaterne til UTMzone32N EUREF89, må ikke anvendes. B5.2.3 Beregningspræcision De grafiske støjkort for byer og infrastrukturanlæg i byer skal udarbejdes på baggrund af beregninger i et gridnet med en maskestørrelse på højst 10 meter. Det anbefales dog, at der anvendes en maskestørrelse på 5 meter i tæt bymæssig bebyggelse, især hvis støjbelastningen af boliger også bestemmes på basis af beregning i gridnet. I åbne områder udenfor bymæssig bebyggelse kan maskestørrelsen øges til maksimalt 30 meter, idet der for kortlægning af flystøj kan accepteres maskestørrelser op til 100 meter. Der kan anvendes både kvadratiske og triangulære gridnet. Det anbefales at virkningen af alle genstande, som kan påvirke lydens udbredelse, tages med i beregningerne, herunder støjskærme, jordvolde og bygninger. Bygninger kan både skærme for støjen og reflektere den. Højden af afskærmning tæt ved vej eller jernbane skal så vidt muligt fastsættes med en nøjagtighed på 0,25 m, men en mindre nøjagtighed evt. fastlæggelse af afskærmningen ved skøn er acceptabel. Højden af bygninger kan bestemmes ved visuel inspektion. Hvis der til brug for opgørelserne af antal støjbelastede personer og boliger gennemføres en særskilt beregning af facadestøjniveauer, skal støjen beregnes i mindst ét punkt ved alle facader af beboelsesbygninger i højden 1,5 m og 4 m. Beregning af støjniveauet i lukkede (eller delvis lukkede) gårdrum kan udelades, med mindre det ønskes at afgøre, om der er boliger med stille facader. I stedet for at placere facadepunkter på en bygning med en fast indbyrdes afstand på fx 5 m, kan en mere nøjagtig kortlægning opnås ved at underopdele bygningspolygonen i et antal polygoner, der hver svarer til et adressepunkt. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at regne terrænet som plant, bortset fra evt. støjskærme. Det gælder især i byområder, hvor afstanden mellem vejen og de støjbelastede boliger i randbebyggelsen normalt er lille. I åbent land kan risikoen for fejl ved at regne terrænet som plant være større. Hvis terrænet er plant inden for ± 1 m er fejlen ved at regne terrænet for helt plant dog beskeden, og der kan derfor ses bort herfra. Til brug for strategisk støjkortlægning kan det generelt forudsættes, at terrænet er absorberende (klasse D i Nord2000) uden for byområder og reflekterende (klasse G i Nord2000) i byområder. Større grønne områder i byen, som for eksempel parker og fodboldbaner, skal dog regnes absorberende. Vandflader regnes som reflekterende. Vejoverflader er reflekterende, mens jernbaneterræn med skærver bedst tilnærmes med absorberende terræn (klasse D). Ved kortlægning af vejstøj i større, samlede byområder, som består af flere kommuner, skal de enkelte kommuner i byområdet kortlægge støjen i hele kommunen frem til kommunegrænserne, men ikke udenfor disse. Støjbidrag fra veje i nabokommunerne skal derimod medtages i beregningerne, hvis de støjer ind over kommunegrænsen og dermed bidrager til støjen i kortlægningsområdet. B5.2.4 Minimumsmetode til optælling af antal støjbelastede boliger og personer Det anbefales at der benyttes en mere præcis fremgangsmåde til at bestemme antallet af støjbelastede boliger og personer, som er baseret på særskilte beregninger af støjniveauet ved

25 boligernes facader, og hvor data om antal boliger, antal etager mv. hentes fra BBR data. Til brug for strategisk støjkortlægning er nedenstående metode tilstrækkelig. Det støjkortlagte område opdeles i et antal delområder med ensartet boligtæthed og struktur. Opdelingen kan med fordel ske ud fra Danmarks Geografiske Kvadratnet, hvor der foreligger oplysninger om antal boliger og antal beboere i delområder på 100 m x 100 m. I hvert delområde opgøres hvilke bygninger, der indeholder boliger. For de pågældende bygninger bestemmes grundareal og antal af etager (med boliger) ud fra det grundkort og andre oplysninger, som har ligget til grund for støjberegningerne. Kendes antallet af etager ikke, kan det beregnes ved: bygningens totalhøjde divideret med gennemsnitlig etagehøjde (eller en standardhøjde på 2,8 m, hvis den faktiske højde ikke er kendt). På den måde kan det totale boligareal i delområdet beregnes, og antallet af boliger og beboere kan herefter fordeles på bygningerne ud fra andelen af det totale boligareal. Endelig placeres bygningerne og de tilhørende boliger og personer indenfor de forskellige støjintervaller ud fra det højeste støjniveau pr. bygning. Dette støjniveau kan findes ud fra gridberegningerne til de grafiske støjkort, som korrigeres med 3 db til indfaldende lyd, eller fra facadestøjberegninger. B5.3 Kortlægning af støj fra veje i større, samlede byområder Kommuner i større, samlede byområder skal kortlægge den samlede vejstøj fra alle veje i kommunen indenfor afgrænsningen af det større, samlede byområde, herunder også støjen fra eventuelle større veje. Der ud over skal støjbidrag fra vejtrafik udenfor kommunegrænserne eller udenfor afgrænsningen af byområdet medtages, hvis bidragene har betydning for den samlede støj. Veje, som ligger længere fra afgrænsningen end afskæringskriterierne i Tabel B5.2, giver med sikkerhed ikke betydende støjbidrag. Vejmyndighederne for de pågældende veje skal give de nødvendige trafikoplysninger og andre data til den kommune, der skal støjkortlægge. Tabel B5.2. Rapportering af trafikdata fra nabokommuner o.l. Vejkategori efter Støjbidrag medregnes for veje indenfor følgende årsdøgntrafik, ÅDT afstand < 500 Kan udelades uanset afstand meter meter meter > (ikke motorvej) meter Motorvej meter Alle trafikale data skal tilvejebringes i relation til dag-, aften- og natperioden og som gennemsnitsværdier for hele året. I situationer, hvor der ikke foreligger trafiktællinger, eller hvor tællematerialet er så gammelt, at det ikke forekommer troværdigt, kan trafikdata baseres på kvalificerede skøn. Trafikmængder og hastigheder i de tre tidsrum skal fastlægges for de tre kategorier af køretøjer: lette køretøjer (person- og varebiler) med længde under 5,5 m, toakslede tunge køretøjer med længde 5,5 12,5 m og flerakslede tunge køretøjer med længde over 12,5 m. Der skal anvendes faktiske gennemsnitshastigheder som indgangsdata, disse kan afvige fra de skiltede hastigheder afhængigt af trafikforholdene.

26 Kommunerne kan undlade at kortlægge veje med lav trafikintensitet. B5.4 Kortlægning af støj fra større veje Større veje skal kortlægges både udenfor og indenfor større, samlede byområder. Det er den pågældende vejmyndighed, der har ansvaret for at støjkortlægge vejen i det område, hvor støjniveauet er højere end L den 55 db og L night 50 db, selv om det rækker udenfor kommunens område. Der gælder i øvrigt samme krav til opgørelse af trafikdata som ovenfor anført for kortlægning af vejstøj i byområder. B5.5 Kortlægning af togstøj Miljøstyrelsen har offentliggjort data om kildestyrken af tog til brug for beregning med Nord2000 i Miljøprojekt 1014/2005. Ved beregning af togstøj skal der for hver af de relevante typer af tog fastlægges, hvor mange meter tog pr. gennemsnitligt døgn (toglængde pr. år divideret med 365 dage), der kører på den betragtede strækning, og den fart det foregår med. Det kan forekomme, at de samme togtyper kører på den samme strækning med forskellig fart (fx gennemkørende og standsende tog), og at de derfor skal beregnes som forskellige tog, med mindre der i stedet beregnes en vægtet gennemsnitshastighed. Trafikoplysningerne skal opdeles på dag-, aften- og natperioden. B5.6 Kortlægning af støj fra flytrafik Kortlægning efter reglerne i støjbekendtgørelsen omfatter støjen fra større civile lufthavne og desuden fra miljøgodkendte lufthavne og flyvepladser, der giver støjbidrag på mere end L den = 55 db eller L night = 50 db i byområder. Militære aktiviteter skal ikke medtages, og således er det alene påkrævet at beregne støjbidragene fra de civile aktiviteter i lufthavne, hvor der er både militære og civile operationer. Der er som hovedregel udført beregninger af støjbelastningen i forbindelse med miljøgodkendelse af lufthavne og flyvepladser. Disse beregninger kan lægges til grund for støjkortlægningen. Det skal fremhæves, at støjkortlægningen skal udføres for trafiktallene for året forud for kortlægningsåret. Ved beregning af flystøj indgår beregningspunktets højde ikke som en parameter, så beregningerne gælder for både for 1,5m og 4m højde. Ud over beregningen af L den,som viser støjzonerne fra 55 db til 75 db med 5 db spring, skal der også udføres beregninger afl night, hvis lufthavnen har flyvninger i natperioden kl Beregningerne af L night skal udføres på basis af hele kortlægningsårets nattrafik i det pågældende tidsrum, og skal vise støjzonerne fra 50 db til 70dB med 5 db spring. B5.7 Kortlægning af støj fra virksomheder i byområder Kravet om støjkortlægning omfatter de (i) -mærkede virksomheder ( IPPC-virksomheder ). Det er alene relevant at kortlægge de virksomheder, der giver anledning til en støjbelastning, som er større end L den = 55 db eller L night = 50 db i de pågældende byområder. Hvis det ud fra miljøgodkendelsens støjvilkår og oplysninger fra tilsynet kan afgøres, at en virksomhed ikke giver anledning til et støjniveau, som er højere end L den 55 db eller L night 50 db ved nogen bolig eller andet støjfølsomt område, består støjkortlægningen i alene at registrere, at den pågældende virksomhed ikke giver anledning til væsentlig støj.

27 Viser en overslagsmæssig støjberegning, at et mindre område omkring virksomheden er støjbelastet, så det skønnes, at færre end 10 boliger er berørt af niveauer mellem L den 55 db og 60 db og af L night mellem 50 og 55 db, og at ingen boliger er belastet med højere niveauer, består kortlægningen i at registrere en cirkel eller anden figur, som illustrerer beliggenheden af L den 55 db og L night 50 db. Det kan indrapporteres, at ingen boliger eller personer er støjbelastet i det nævnte interval. Til overslagsmæssig beregning benyttes miljøgodkendelsens støjvilkår eller en foreliggende støjberegning. Beliggenheden af støjkonturen for L den 55 db eller L night 50 db kan bestemmes ved at gå ud fra afstanden mellem kontrol- eller beregningspunkt og virksomhedens støjmæssige tyngdepunkt (eller - hvis det ikke kendes - midtpunktet), og regne med at støjniveauet aftager med 6 db pr. afstandsfordobling. L den beregnes i denne sammenhæng som den højeste af følgende tre størrelser: støjgrænsen for dagperioden, støjgrænsen for aftenperioden + 5 db, og støjgrænsen for natperioden + 10 db. Som L night benyttes i denne sammenhæng støjgrænsen for natperioden. Hvis afstanden mellem virksomhedens tyngdepunkt og kontrolpunktet kaldes d 1, og støjniveauet her er L 1, er støjniveauet i afstanden d 2 : L 2 = L *log( d 1 /d 2 ). Denne overslagsmæssige beregning overvurderer støjen noget, især for virksomheder der ikke er i drift hele tiden i aften- og natperioden. B5.7.1 Beregning af støj fra virksomheder. Hvis der er tale om et større støjbelastet område, skal der gennemføres en egentlig støjberegning. Her vil den dokumentation for virksomhedens støjbelastning, som foreligger i forbindelse med miljøgodkendelse eller tilsyn kunne udnyttes, men der skal foretages en ny beregning, hvor der tages hensyn til følgende forskelle i forhold til sædvanlig brug af beregningsmetoden for virksomhedsstøj i Miljøstyrelsens vejledning 5/1993: Referenceperioden for støj om dagen er kl på alle dage i hele året. Tilsvarende er referenceperioden for aftenstøjen hele perioden kl , og for natperioden hele tidsrummet kl Således skal der korrigeres både for støjkildernes driftstid i løbet af de tre tidsrum og for driftstiden i løbet af et helt år. Beregningsresultaterne korrigeres til en anslået årsmiddelværdi ved at tillægge en korrektion for, at der ikke er gunstige lydudbredelsesforhold hele året. Korrektionen, C met, lægges til bidraget fra hver støjkilde 2), inden bidragene summeres til det samlede støjniveau i beregningspunktet: C met = C 0 [1-10( h s - h b )/d] db, hvor h s er højden af støjkilden over lokalt terræn (i m), h b er højden af beregningspunktet over lokalt terræn (i m), og d er den vandrette afstand (i m) mellem støjkilde og beregningspunkt. C 0 er 1,54 ved beregning af L day, mens den er 0,7 ved beregning af L evening og 0 ved beregning af L night ; for natstøjen er C met således 0 db. Hvis d 10( h s + h b ) er C met = 0 db. Hvis h s ikke er kendt, kan den til brug for beregningen af C met sættes til 2 m. Der gives ikke tillæg til det beregnede støjniveau for eventuelt indhold af toner eller impulser. Sammenlægningen af de tre bidrag fra henholdsvis dag-, aften og natperioden til L den sker i hvert beregningspunkt. Støjniveauet beregnes i begge højder 1,5 m og 4 m over lokalt terræn.

28 B5.8. Stilleområder Hvis en kommune har udpeget og afgrænset et stilleområde, indebærer det, at det får status som støjfølsomt område i planlægningen, og at der skal tages hensyn til støjbelastningen af området, når der udarbejdes støjhandlingsplaner for de støjkilder eller anlæg, der medfører en støjbelastning af området, eller der efterfølgende sker regulering af støjen i området, fx ved meddelelse af miljøgodkendelser eller påbud til virksomheder. Stilleområder skal optages i kommuneplanernes redegørelse for planernes forudsætninger, jf. Lov om planlægning 11 e, stk. 1, nr. 3. B5.9. Rapportering til Miljøstyrelsen B5.9.1 Generelle oplysninger Alle filer skal navngives, så den kortlæggende myndigheds navn fremgår entydigt af alle filnavne. Der skal indrapporteres følgende generelle oplysninger: En generel beskrivelse omfattende beliggenhed, størrelse og trafikdata af de veje, jernbaner, lufthavne, samt i byområder tillige de virksomheder, der indgår i kortlægningen. En beskrivelse af omgivelserne omkring større veje, jernbaner og lufthavne omfattende byområder, landsbyer, åbent land eller lignende, samt oplysninger om arealanvendelse og om andre væsentlige støjkilder Anvendt støjberegningsprogram, samt en kortfattet beskrivelse af de generelle beregningsparametre og de benyttede principper til opgørelse af antal støjbelastede boliger og personer For kommuner i større, samlede byområder: En kortfattet beskrivelse af kommunen omfattende beliggenhed, areal og indbyggertal. Hvor et større, samlet byområde udgør en del af en kommune, oplyses areal og indbyggertal de forn del af kommunen, der udgør det større, samlede byområde. Disse oplysninger sammenfattes i et dokument, som leveres i PDF format, således at det kan lægges på Miljøstyrelsens hjemmeside. Foruden ovenstående tekstdokument skal der indrapporteres metadata til en database med væsentlige oplysninger om de gennemførte støjkortlægninger. Disse data skal indrapporteres på tabelform i en semikolonsepareret tekstfil omfattende følgende oplysninger: Tabel B5.3 Datamodel til indrapportering af metadata Kolonnenavn Beskrivelse Attributværdi Type org Den kortlæggende Navn Tekst myndighed Adr Myndighedens Tekst adresse incl. postnummer Tel Telefonnummer til Heltal forvaltning eller myndighedens hovednummer adresse til forvaltning eller til Tekst

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift

Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2006 Indhold INDLEDNING 7 1 FORORD 9 1.1 1.2 LÆSEVEJLEDNING DEFINITIONER 9 11 DEL I - KORTLÆGNINGERNES OMFANG OG ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af

Læs mere

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret

Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån

Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån 7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

LØNNINGER. pr. 1. april 2013. Danske Regioner

LØNNINGER. pr. 1. april 2013. Danske Regioner LØNNINGER pr. 1. april 2013 Danske Regioner Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 Lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter pr. 1.04.2013 på Danske Regioners

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt

Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt 08-0584 - BORA - 09.03.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt Puljen for 2009 til finansiering af fleksibel master i offentlig

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1)

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner 1) Page 1 of 25 BEK nr 1309 af 21/12/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2011 Miljøministeriet Accession B20110130905 Entydig dokumentidentifikation AL002551 Dato for førstegangsindlæggelse 23-12-2011

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SPÆRRETID PÅ STATSVEJENE

SPÆRRETID PÅ STATSVEJENE SPÆRRETID PÅ STATSVEJENE MARTS 01 Niels Juels Gade 13 10 København K vd@vd.dk EAN 579800089350 Postboks 9018 Telefon 7 3333 vejdirektoratet.dk SE 079018 Vejdirektoratet Aalborg Norddanmark Veje med spærretider

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Prisstigninger på huse over hele landet

Prisstigninger på huse over hele landet P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR-VITAS. AD & ADFS opsætning til VITAS. Version 1.7. Dato 19. februar 2015. Reference [Reference]

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR-VITAS. AD & ADFS opsætning til VITAS. Version 1.7. Dato 19. februar 2015. Reference [Reference] Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR-VITAS AD & ADFS opsætning til VITAS Version 1.7 Dato 19. februar 2015 Reference [Reference] Forfatter Benjamin Andersen Kontrakt nr. [Contract] Klassificering

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015. Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015. Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2015 Udarbejdet af Håndværksrådet november 2015 Senest opdateret d. 26. november 2015 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning -

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Fremtidens drivmidler ved Torben Lindholm

Fremtidens drivmidler ved Torben Lindholm Fremtidens drivmidler ved Torben Lindholm Status pr. 1.maj `13 No: 49 renovationsvogne på Biogas/gas Sv: 71 renovationsvogne på Biogas/gas Dk: 12 renovationsvogne El/Diesel-hybrid RenoNorden i Danmark

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 606 1. juli 2013 Dato: 20. juni 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere