KNB. Kalalliit Nunaanni brugseni. årsrapport

Transkript

1 KNB Kalalliit Nunaanni brugseni 2014 årsrapport

2 Sisimiut Maniitsoq Sisimiut Postboks Sisimiut Tlf Fax Maniitsoq Postboks Maniitsoq Tlf Fax Nuuk Postboks Nuuk Tlf Fax Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Paamiut Postboks Paamiut Tlf Fax Narsaq Postboks Narsaq Tlf Fax Qaqortoq Postboks Qaqortoq Tlf Fax Nanortalik Postboks Nanortalik Tlf Fax KNB Qullersaqarfik Postboks Nuuk Tlf Fax Årsrapport 2014

3 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning... 5 Nøgletal... 6 Ledelsesberetning... 7 Resultatopgørelse for Balance pr Egenkapitalopgørelse for Pengestrømsopgørelse for Noter... 26

4 Foreningsoplysninger Foreningsnavn Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. CVR-nr.: Kommuni najugaqarfik: Kommuneqarfik Sermersooq Telefon: Telefax: Internet: Direktion Susanne Christensen Direktør Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Imaneq 33, etage Postboks Nuuk Landsbestyrelse Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq, formand Ib Lennert Olsen, Nanortalik Sivert Olsen, Nuuk Petrine Thomsen, Qaqortoq Lars Jørgensen Kleist, Sisimiut Frederik Petersen, Paamiut Karla Bisgaard, Narsaq Mari Berthelsen, medarbejderrepræsentant Pengeinstitut GrønlandsBANKEN Postboks Nuuk Advokat Advokatfirmaet Malling & Hansen Damn Aqqusinersuaq Nuuk Årsrapport 2014

5 3

6 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2014 for Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssigt, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultatet samt pengestrømme. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Nuuk, 10. april 2015 Direktion Susanne Christensen Direktør Siulersuisuunerit Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq Formand Ib Lennert Olsen, Nanortalik Sivert Olsen, Nuuk Petrine Thomsen, Qaqortoq Lars Jørgen Kleist, Sisimiut Frederik Petersen, Paamiut Karla Egede Bisgaard, Narsaq Mari Berthelsen, Maniitsoq medarbejderrepræsentant Årsrapport 2014

7 Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Vi har revideret årsrapporten for Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. for regnskabsåret 1. januar december 2014, der omfatter ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsrapporten. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Nuuk, 10. april 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Peter A. Wistoft Morten Speitzer statsautoriseret revisor 5

8 Hoved- og nøgletal t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. 5 års hovedtal Nettoomsætning Bruttoresultat Driftsresultat Resultat af finansielle poster (5.004) (4.952) (5.841) (7.960) (7.034) Årets resultat Dividende Egenkapital Balancesum Nøgletal Overskudsgrad 5,72% 6,0% 2,6% 3,3% 4,1% Egenkapitalens forrentning 15,98% 15,68% 7,1% 8,6% 11,7% Soliditetsgrad 45,00% 40,41% 35,3% 35,2% 33,9% Årsrapport 2014

9 Ledelsesberetning Hovedaktivitet Foreningens hovedaktivitet er at drive detailhandel med dagligvarer. Markedsoverblik Kalaallit Nunaanni Brugseni, der er 100 % ejet af de grønlandske medlemmer, omfatter 7 lokalforeninger, der driver 13 butikker fra Nanortalik i syd til Sisimiut i nord. Udvikling i året Foreningens resultatopgørelse for 2014 udviser et overskud på t.kr , og foreningens balance pr. 31. december 2014 udviser en egenkapital på t.kr Årets resultat Omsætningen i 2014 udgør 692 mio.kr., hvilket er en stigning på 4.2 % i forhold til 2013, hvor omsætningen udgjorde 664 mio.kr. Kalaallit Nunaanni Brugseni`s overskud for 2014 før skat og dividende udgør t.kr , hvilket er t.kr mere end i Årets omsætningsudvikling skyldes en kombination af god fokus på godt købmandsskab, udvidede åbningstider i enkelte butikker samt øgede priser som følge af fragtstigningen 1. marts Årets resultat viser at vi fortsætter hvor vi slap i 2013, med den store fokus på optimering og effektivisering i organisationen. Vores indsatser på udvikling og uddannelse af medarbejdere har haft endnu større effekt i Således kan vi endnu engang kan bryste os af et resultat som det bedste nogensinde. Som en 100 % grønlandsk ejet virksomhed, der kun har økonomisk interesse i Grønland, geninvesteres overskuddet i Grønland til gavn for det grønlandske samfund. Årets investeringer Endnu engang besluttede landsbestyrelsen et mindre investeringsforbrug som i Dette er stadig i tråd med den lagte strategi. Brugseneeraq Maniitsoq gennemgik en mindre renovering og ombygning i løbet af sommeren. Butikken åbnede således til glæde for medlemmer og kunder i slutningen af juli 2014, hvilket ses på den efterfølgende omsætningsfremgang. Som led i vores miljøtiltag kunne vi i begyndelsen af september tage det første solcelleanlæg i brug. Anlægget blev sat op i Brugseneeraq Maniitsoq og har indtil dato kun givet positive overraskelser. Læs mere om det under afsnittet CSR. 7

10 Ledelsesberetning Brugseni Sisimiut åbnede i sommer en ny åben slagter med delikatesse. Vores forventninger til projektet blev nærmest overgået fra dag et af. Omsætnings- og indtjeningsmæssigt ligger vi pænt over budgettet. Udover ovenstående fik enkelte butikker ny kølere, frost- og kølerum samtidig med at Brugseni Narsaq gennemgik en større renovering af deres køle-frost anlæg. De samlede investeringer i 2014 beløber sig således til 6 mio.kr. I 2013 udgjorde de samlede investeringer 2 mio.kr. Medarbejderforhold Ved udgangen af 2014 var vi 423 medarbejdere inkl. løs - og ungarbejdere. Ved udgangen af 2013 var der 390 ansatte, en forøgelse på 33 medarbejdere. Udover at vi har udvidet medarbejderstaben på hovedkontoret med en kommunikationsmedarbejder, har Brugseni Sisimiut udvidet med 2 medarbejdere til delikatesse og slagterområdet. Den øgede medarbejderstab skal ses som et afsæt af den øgede omsætningsaktivitet fordelt på de enkelte butikker. Medlemsforhold I 2014 blev der optjent t.kr i dividende til medlemmerne, mod t.kr i Medlemstallet er pr. 31. december 2014 på , hvilket er en stigning på i forhold til udgangen af Dividenden blev udbetalt til medlemmerne d. 10. januar Der blev i 2014 afholdt kaffemik og specielle tilbudsarrangementer for medlemmer og kunder i henholdsvis Nanortalik og Maniitsoq for at markere 50 års dagen for begge butiksåbninger. I Brugseni Qaqortoq valgte lokalbestyrelsen at bakke op om den alkoholfrie uge 18, ved at have fokus på børn. Der blev lavet en speciel børnetilbudsavis, arrangeret diverse aktiviteter for børn og der blev lavet sund madpakke med frugt til alle folkeskolebørn alle ugens dage, krydret med en god pizza om fredagen. Generalforsamling d. 24. maj 2014 Generalforsamlingen 2014 blev igen afholdt i Nuuk, med deltagelse af stemmeberettigede 42 bestyrelsesmedlemmer fra kysten inkl. medarbejderrepræsentanter. Som dirigent var valgt Miki Lynge. Derudover deltog advokat Ulrik Blidorf. Årsrapport 2014

11 Ledelsesberetning Valg af formand 3 kandidater stillede op til formandsvalget. Den afgående formand Ib Lennert Olsen, næstformand Sivert Olsen og landsbestyrelsesmedlem Lars Jørgen Kleist. Sivert Olsen blev valgt til formand. Øvrig landsbestyrelse konstituerede sig dagen efter, således at Aalipaaraq Kreutzmann fra Maniitsoq blev næstformand og Petrine Thomsen fra Qaqortoq blev 2. næstformand. Som suppleant blev valgt Lars Jørgen Kleist fra Sisimiut. Årets pris Landsbestyrelsen besluttede ved mødet december 2013 at årets pris skulle gå til en person, forening eller virksomhed, der arbejder med børn og sundhed. Landsbestyrelsen modtog 32 indstillinger og det blev en svær opgave at finde prismodtageren, grundet mange gode og flotte indstillinger. Landsbestyrelsen besluttede dog at: Årets pris skulle gå til: Atuarfik Kristian Lundblad, Niaqornaarsuk. Fordi: Skolen har fuld fokus på eleverne. De er med til at skabe sunde vaner for eleverne. Skolen skaber elever med selvtillid og et naturligt forhold til en sund livsstil. Under generalforsamlingen modtog årets prismodtager prisen, med deltagelse af skolens inspektør Jørn Møller Larsen samt den indbudte presse. Forbruger og oplysningsudvalget Ved generalforsamlingen besluttede en enig generalforsamling at ophæve forbruger og oplysningsudvalget. Landsbestyrelsen har derfor udfærdiget en ny opgavebeskrivelse for lokalbestyrelserne som bl.a. indebærer følgende opgaver: At gennemføre aktiviteter i de enkelte butikker om medlemsforhold og forbrugerspørgsmål, såvel overfor medlemmer som udadtil At deltage og medvirke til gennemførelse af 1-2 CSR projekter/aktiviteter om året I efteråret gennemgik alle bestyrelsesmedlemmer et kursus i hhv. kommunikation og CSR projekter, dette medførte at alle lokalbestyrelser er godt i gang med at udforme projekter og nogle endda så langt fremme at projekterne er klar til søsætning. 9

12 Ledelsesberetning Ekstra ordinær generalforsamling d. 9. juli 2014 Af personlige årsager var formand Sivert Olsen allerede d. 4. juni 2014 nød til at trække sig som formand. Næstformand Aalipaaraq Kreutzmann trådte i formandens sted og på begæring af 5 lokalforeninger skulle en ekstra ordinær generalforsamling finde sted for valg af ny formand. Den 9. juli 2014 afholdtes en telefonisk ekstra ordinær generalforsamling med 32 stemmeberettiget medlemmer og Miki Lynge som dirigent. Advokat Ulrik Blidorf deltog ligeså. 3 kandidater stillede op. Landsbestyrelsesmedlem Ib Lennert Olsen fra Nanortalik, landsbestyrelsesmedlem fra Maniitsoq Aalipaaraq Kreutzmann og Lars Jørgen Kleist, landsbestyrelsesmedlem fra Sisimiut. Valget blev vundet af Aalipaaraq Kreutzmann. Den 26. juli 2014 konstituerede bestyrelsen sig på ny, og som næstformand blev Ib Lennert Olsen valgt og 2. næstformand, Sivert Olsen. Medlemskortet I efteråret 2014 foretog Kalaallit Nunaanni Brugseni en større analyse af medlemskortet. 600 medlemmer blev interviewet og 3 fokusgrupper i hhv. Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut gav deres mening til kende omkring deres forhold til Brugseni og medlemskabet. Analysen vil danne grundlag for det videre arbejde med at optimere og styrke medlemskabet således det skaber værdi for både medlemmet og Kalaallit Nunaanni Brugseni. Coop landsråd Som en del af samarbejdet med Coop i Danmark deltager formanden og næstformanden for Kalaallit Nunaanni Brugseni på de halvårlige kongresmøder i Danmark. Herved styrkes foreningssamarbejdet samtidig med at bestyrelsesmedlemmer i hele Coop netværker på tværs af foreninger. KNB s vision og mission KNB s vision og mission, der kan læses på hjemmesiden: er stadig gældende og suppleret med en politik og strategi inden for CSR. Målsætninger og forventninger for det kommende år I 2015 fastholdes dividenden på 2 % af dividendeberettiget køb. Lokalbestyrelsens projekter i de enkelte byer vil i løbet af i år blive igangsat. Derudover vil der ske en styrkelse af medlemsprogrammet i form af specielle aktiviteter. Disse tiltag sker for at styrke loyaliteten og give merværdi til det enkelte medlem. Pisiniaruit kortit eqqaamajuk HUSK kortet når du handler 10 Årsrapport 2014

13 Ledelsesberetning I 2015 forventes en begrænset stigning i omsætningen, da markedet ikke har ændret sig synderligt i forhold til sidste år. Strategien2020 som landsbestyrelsen besluttede i 2012, vil blive opdateret og tilpasset samfundsbilledet i dag. Dog fastholdes den lagte HR strategi med en øget fokus på kvaliteten og opfølgningen af kursusdelen. Resultatet i 2015 forventes et overskud svarende til 3 % af omsætningen Usikkerhed ved indregning og måling Der er ikke forekommet usikkerhed ved indregning og måling i årsrapporten. Usædvanlige forhold Foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2014 er ikke påvirket af usædvanlige forhold. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Det er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens finansielle stilling Landsbestyrelsen vil gerne takke medarbejdere, ledere samt lokalbestyrelser for den store indsats der er ydet i årets løb og ser frem til et fortsat godt samarbejde. Ansvarlighed (CSR) 2014 Kalaallit Nunaanni Brugseni er 100 procent ejet af det grønlandske folk. Det forpligter til at gøre en forskel. Vi vil gøre en forskel der hvor det har den største gennemslagskraft i samfundet. Kalaallit Nunaanni Brugseni stræber efter at arbejde ansvarligt i hele virksomheden. At gøre en forskel er sund fornuft og god forretning og: Fordi det skaber en god korpsånd og motiverede medarbejdere Fordi det er med til at differentiere os Fordi det giver et godt omdømme Fordi det giver en god kundeoplevelse Vi skal fokusere vores indsats der, hvor den har størst effekt både for forretningen og for samfundet. C

14 Ledelsesberetning Derfor har vi valgt fem emner, som er særligt vigtige for os: Fire fokusområder, der differentierer os fra konkurrenterne: Sundhed, miljø, grønlandske råvarer og elever. Et kerneområde, der sikrer os de bedste medarbejdere: Medarbejderforhold og kompetenceudvikling. Et internt område, der understøtte vores omdømme: Ansvarlig leverandørstyring. For at sikre at retningslinjerne er forankret internt, har vi en CSR-komité med direktør Susanne Christensen som formand. De øvrige medlemmer er Brian Weuge (salgschef), Ungaaq Abelsen (HRmedarbejder) samt Irene Jeppson (kommunikationsmedarbejder). Derudover har ledergruppen også med jævne mellemrum CSR på agendaen til deres møder. Sundhed Det er vigtigt for os, at sætte fokus på sundhed. Kalaallit Nunaanni Brugsenis sundhedspolitik skal medvirke til at styrke medarbejdernes sundhed og trivsel. Den skal ligeledes bidrage til en mere effektiv forretning ved for eksempel at reducere sygefravær og skabe mere motivation og stabilitet hos medarbejderne. Sundhedspolitikken skal samfundsmæssigt bidrage til en god sundhedstilstand i fremtiden samt dæmme op for fremtidens sundhedsudfordringer. Aktiviteter: Uddannelse af 2 sundhedsambassadører i hver butik med fokus på sundhed på arbejdspladsen. HR har deltaget i sundhedskursus. Medarbejderne i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut får rabat, når de tilmelder sig en fitnessordning. Brugseni-løbet er blevet gennemført med flere hundrede deltagere og der har været firmafodbold flere steder på kysten. Brugseni har deltaget aktivt i Maaji Nuan (Gør maj sund) og Brugseni Nuuk har været hovedsponsor for Nuuk Marathon i august Vi har siden oktober 2013 målt medarbejdernes (månedslønnede) fravær. I 2014 var fraværet (sygedage, lovlig og ulovlig fravær) 690,5 dage som svarer til 2,1 procent. Der er blevet indrapporteret 1 arbejdsulykke. Det drejer sig om en medarbejder i Brugseni Sisimiut som har fået en finger i klemme i en maskine i delikatesseafdelingen. Indsatsområder: Der skal være bedre opfølgning og implementering af opgaver, der igangsættes. Der skal skabes fokus på sundhed og trivsel i medarbejderbladet, blandt andet ved at fortælle om sundhedsfremmende tiltag eller inspiration til et sundere liv, eventuelt sunde madlavningstips. Endvidere skal der være fokus på: Kost: frugtordninger, sund mad i kantinen, kostvejledning Rygning: rygestopkurser, rygepolitik, kampagner Alkohol: hjælp til alkoholafvænning, alkoholpolitik, kampagner Motion: motionstilbud og sportsevents, rabat på medlemskab af fitness center/sportshal, konkurrence med andre virksomheder. Stress: tilskud psykologhjælp ved stresssygemelding, tilskud til fysioterapi Miljø Vi har et ansvar for at værne om miljøet. Vi vil drive en virksomhed på en miljørigtig måde. Vi skal blive endnu bedre til at værne om miljøet ved at fokusere på områder, hvor vi kan gøre en forskel. Miljø og økonomi går hånd i hånd. Vi har også fokus på at nedbringe vores kassationer og derved nedbringe madspild og CO-2 til transport. Aktiviteter I september blev der sat solcelleanlæg op i Brugseneeraq Maniitsoq. Anlægget har været en succes. I 2013 blev der brugt kilowatt-timer og 2014 blev der brugt kilowatt-timer. Det er en besparelse på kilowatt-timer som svarer til 17,8 procent. Omsat til kroner betyder det en besparelse på kr. Årsrapport 2014

15 Ledelsesberetning Der har været fokus på energiforbruget i alle vores butikker. Butikkerne har kørt en intern konkurrence, der gik ud på at spare på elforbruget. Her vandt Narsaq, mens Qaqortoq kom ind på en andenplads. I begge byer har man fået nedlagt frostrum og i Narsaq har man fået nyt kølefryseanlæg. Generelt har alle medarbejdere fokuseret på at spare på ressourcerne. 13

16 Ledelsesberetning I 2014 havde vi et elforbrug på 11,1 mio.kr. mod 11,7 mio.kr. i Det er en årlig besparelse på 0,6 mio.kr. Indsatsområder: Vi vil stadig have fokus på at få sat LED-pærer op i vores butikker. Ved at skifte over til LED-pærer kan vi være med til at reducere CO2 udledningen i naturen. Desuden har LEDpærerne langt længere levetid end andre lyskilder. Vi fortsætter med vores elforbrug-konkurrence. Vi får sat to nye solcelleanlæg op, i henholdsvis Nanortalik og Paamiut. Vi fortsatte det gode samarbejde med Ferdinand Egede omkring salg af hans kartofler. Vi samarbejder med Tasiusaq Greenlandica Flowers omkring deres te og andre produkter. Vi har haft grønlandsk honning i butikkerne for første gang. Der er blevet slagtet 25 kvæg fra Niels Lund og Sofus og Suka Frederiksen, som er blevet solgt i alle vores butikker, for første gang. Vi vil igen deltage i projekt Saligaatsoq sammen med andre virksomheder. I Sisimiut deltager Brugseni, sammen med en række andre virksomheder, i et forsøgsprojekt, hvor mad bliver til muld. Madaffaldet blandes med træaffald fra dumpen og køres igennem en kværn og læsses i kompostcontaineren. Opvarmningen sætter komposteringen i gang og efter fem uger er affaldet blevet til kompost. Grønlandske fødevarer For Brugseni er udviklingen af grønlandske fødevarer en vigtig del af vores CSR politik fordi vi tror på at vi kan gøre en markant forskel ved at stille vores købmandsmæssige forståelse, distribution og markedsføring til rådighed for at hjælpe med at fremme grønlandske fødevarer. At fremme grønlandske fødevarer handler for os om både at skabe nye økonomiske muligheder for grønlandske producenter, øge selvforsyningen og skabe stolthed over vores egne fødevarer. Vi lægger vægt på et aktivt samspil med samfundet omkring os. Vi har i flere år haft et samarbejde med flere fåreholdere i Sydgrønland og andre producenter og dette fortsætter vi med i det nye år. I sommeren 2014 var vi på rundrejse i Sydgrønland hvor vi besøgte nuværende samarbejdspartnere og mulige samarbejdspartnere. Turen mundede blandt andet ud i, at vi kunne præsentere nye produkter i vores butikker, blandt andet tørret hvalkød fra Panertut Narsaq. Årsrapport 2014

17 Ledelsesberetning Grønlandske fødevarer andrager 2 procent af vores totalomsætning og målet er, at dette skal stige. Indsatsområder: At få 2-3 nye produkter, der er fremstillet lokalt - i alle brugsbutikkerne. Elever Set på landsplan er det kun omkring halvdelen af en ungdomsårgang der får en kompetencegivende uddannelse og derfor er det vigtigt, at vi som virksomhed gør en forskel og er med til at løfte uddannelsesniveauet i Grønland. I 2014 kunne vi sige tillykke til 9 elever som færdiggjorde deres uddannelse i Kalaallit Nunaanni Brugseni. Det drejer sig om 1 slagter, 6 salgsassistenter, 1 mediegrafiker samt 1 NI 2 akademiker. Elever er en meget vigtig del af Kalaallit Nunaanni Brugseni. Vi har lavet elevinterviews for at få klarlagt, hvad vi kan gøre for at give vores elever den bedste uddannelse. Vi har fået en masse god feedback som vi vil arbejde videre på. Indsatsområder: Vi vil gennem korrekt rekruttering og via uddannelse af elev-ansvarlige sikre at alle elever der starter i Kalaallit Nunaanni Brugseni også fuldfører deres uddannelse. Dette i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og eleverne selv. Derudover vil vi sikre et højt fagligt niveau hos alle vores elever, således at fremtidens ledere kan rekrutteres internt. Der laves rekrutteringsplan for nye elever. Handlingsplan for ensartet højt fagligt niveau. Løbende sparring og opfølgning i butikkerne. Medarbejdere Ved udgangen af 2014 var vi 423 medarbejdere inkl. løs - og ungarbejdere. Ved udgangen af 2013 var der 390 ansatte, en forøgelse på 33 medarbejdere. Det er vigtigt for Kalaallit Nunaanni Brugseni at opkvalificere sine medarbejdere og tilbyde dem kurser der er med til at motivere og videreudvikle deres kompetencer. I 2014 har der været følgende kurser: teamleder, teamplayer, butiksledelse, købmandsskab, bake off, sundhedskursus, CSR og kommunikationskurser samt uddelersamling, slagtersamling og elevsamling. I 2015 vil vi fortsætte og intensivere medarbejderudviklingen. Vores målsætning er, at højne medarbejdernes kompetencer og skabe flere ildsjæle blandt medarbejderne. At styrke sammenholdet blandt eleverne og fastholdelse af vores elever. 15

18 Ledelsesberetning Kalaallit Nunaanni Brugseni går målrettet efter at få et selvstyrende team og i 2014 var der flere kurser for de ansatte, der alle havde noget med teams at gøre. Medarbejderne har lært at rykke sig fra at arbejde i grupper til at arbejde i teams. Indsatsområder: Kompetence og videreudvikling er nøgleordet for at kunne fortsætte successen. Det er vigtigt, at der altid er fokus på medarbejdernes ve og vel. Ansvarlig leverandørstyring Vi ønsker at drive vores virksomhed på et ansvarligt grundlag. Kalaallit Nunaanni Brugseni har ret til øjeblikkelig afbrydelse af samarbejdet med producenten/leverandøren, hvis regler brydes groft eller er kritisable, hvis forholdene ikke bliver bragt i orden indenfor aftalte periode. Alle varer returneres og alle udgifter samt køb godtgøres af leverandøren. Kalaallit Nunaanni Brugseni har ret til ved afbrydelse af samarbejdet med pågældende leverandør, at bruge nævnte firmas navn i medie omtale. Rules of conduct skal efterleves af alle leverandører og det skal de blandt andet ved at underskrive en samhandelsaftale, der betyder, at de efterlever kravene. Code of Conduct skal efterleves af alle Kalaallit Nunaanni Brugsenis leverandører, og den indgår som en del af vores indkøbskontrakt. Vi anerkender, at en Code of Conduct ikke i sig selv løser de dilemmaer og problemer, der kan være, men vi mener det er bedre at blive og søge at forbedre, frem for at lade stå til. Rules of Conduct omfatter: Den lokale lovgivning skal overholdes. Børnearbejde accepteres ikke. Tvangsarbejde accepteres ikke. Medarbejdere må ikke afstraffes fysisk, psykisk eller på nogen ydmygende måde. Der lægges vægt på et sundt arbejdsmiljø og ordentlige faciliteter for ansatte. Medarbejdere skal have ret til at organisere sig og forhandle fælles løn. Diskrimination accepteres ikke. Arbejdstiden og løn skal overholde landets regler. Det skal være frivilligt at arbejde over og medarbejderen skal betales for det. Kalaallit Nunaanni Brugseni har ret til at inspicere produktionen for at sikre, aftalerne overholdes. Hvis der opstår belæg for ovennævnte, vil alle udgifter i forbindelse med opsyn blive pålagt leverandøren. Årsrapport 2014

19 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse C (stor). Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når foreningen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå foreningen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning ved salg af handelsvarer indregnes i resultatopgørelsen, når levering og risikoovergang til køber har fundet sted. Nettoomsætning indregnes eksklusive rabatter i forbindelse med salget. Andre driftsindtægter og driftsomkostninger Andre driftsindtægter og driftsomkostninger omfatter indtægter og omkostninger af sekundær karakter set i forhold til foreningens hovedaktiviteter, herunder lejeindtægter o.l. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer mv. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til foreningens personale. 17

20 Anvendt regnskabspraksis Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta, amortiseringstillæg og -fradrag vedrørende prioritetsgæld mv. Ekstraordinære poster Ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under foreningens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Den andel af den resultatførte skat, der knytter sig til årets ekstraordinære resultat, henføres hertil, mens den resterende del henføres til årets ordinære resultat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, hvor den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver. Balancen Materielle anlægsaktiver Bygninger, samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger år Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-10 år Årsrapport

21 Anvendt regnskabspraksis Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen som korrektion til af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Kostprisen for handelsvarer omfatter anskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Andre værdipapirer og kapitalandele Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede kapitalandele, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Dividendeudlodning Dividendeudlodning indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse, idet dividenden er udbetalt inden årsrapportens færdiggørelse. 19

22 Anvendt regnskabspraksis Prioritetsgæld Prioritetsgæld måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles prioritetsgæld til amortiseret kostpris. Dette betyder, at forskellen mellem provenuet ved lånoptagelsen og den nominelle værdi, der skal tilbagebetales, indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden som en finansiel omkostning ved anvendelse af den effektive rentes metode. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af materielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af foreningens grundkapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, samt betaling af dividende. Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko, med fradrag af kortfristet bankgæld. Årsrapport 2014

23 Anvendt regnskabspraksis Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings»Anbefalinger & Nøgletal 2010«. Nøgletal Beregningsformel Nøgletal udtrykker Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning (%) = Soliditetsgrad (%) = Driftsresultat 100 Nettoomsætning Årets resultat 100 Gns. egenkapital Egenkapital 100 Samlede aktiver Den andel af omsætningen der bliver indtjening i virksomheden. Virksomhedens forrentning af den kapital, som ejerne har investeret i virksomheden. Virksomhedens finansielle styrke. 21

24 Resultatopgørelse for Note kr. t.kr. Nettoomsætning Vareforbrug ( ) ( ) Andre driftsindtægter Andre eksterne omkostninger ( ) (48.037) Bruttoresultat Personaleomkostninger 1 ( ) (83.955) Af- og nedskrivninger 2 ( ) (14.446) Driftsresultat Øvrige finansielle indtægter Finansielle omkostninger 4 ( ) (5.399) Resultat før skat Skat af årets resultat 5 ( ) (8.213) Årets resultat Forslag til resultatdisponering Dividende 2% Overført til næste år Disponibelt resultat Årsrapport 2014

25 Balance pr Note kr. t.kr. Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventarpequtillu Materielle anlægsaktiver Andre værdipapirer og kapitalandele Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Færdigvarer og handelsvarer Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Tilgodehavender Andre værdipapirer og kapitalandele Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver Ejendom 23

26 Balance pr Note kr. t.kr. Egenkapital primo Overført overskud og underskud Egenkapital Udskudte skatteforpligtelser Hensatte forpligtelser Prioritetsgæld Bankgæld Anden gæld Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af prioritetsgæld Kortfristet del af bankgæld Leverandørgæld Selskabsskat Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 12 Pantsætninger 13 Nærtstående parter. 14 Eventualforpligtelser mv. 15 Egenkapitalopgørelse for 2014 Egenkapital Overført overskud og Egenkapital underskud I alt t.kr. t.kr. t.kr. Egenkapital Årets resultat Egenkapital Årsrapport 2014

27 Pengestrømsopgørelse for Note kr. t.kr. Driftsresultat Afskrivninger og garantiforpligtelser Ændring i driftskapital 11 ( ) Modtagne renteindtægter mv Betalte renteomkostninger mv. ( ) (5.399) Betalt selskabsskat ( ) 0 Pengestrømme vedrørende drift Køb af materielle anlægsaktiver 6 ( ) (1.724) Salg af finansielle anlægsaktiver Pengestrømme vedrørende investeringer ( ) (1.659) Afdrag på langfristede gældsforpligtelser ( ) (39.713) Kursregulering værdipapirer Optagelse af nye langfristede gældforpligtigelser Dividende ( ) (8.097) Pengestrømme vedrørende finansiering ( ) Ændring i likvide midler Likvider (55.516) Likvider

28 Noter kr. t.kr. 1. Personaleomkostninger Lønninger og gager Pensionsbidrag Andre sociale omkostninger Andre personaleomkostninger Heraf vederlag til direktion og bestyrelse Gennemsnitligt antal medarbejdere Af- og nedskrivninger Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Øvrige finansielle indtægter Kursregulering værdipapir Aktieudbytte Andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Andre finansielle omkostninger Skat af årets resultat Aktuel skat Ændring af udskudt skat Regulering vedrørende tidligere år Årsrapport 2014

29 Noter Grunde og bygninger kr. Andre anlæg m.v. kr. 6. Materielle anlægsaktiver Kostpris Tilgang Tilbageført fuldt afskrevne aktiver 0 ( ) Kostpris Opskrivninger Opskrivninger Af- og nedskrivninger ( ) ( ) Årets afskrivninger ( ) ( ) Tilbageførsel ved afgang Af- og nedskrivninger ( ) ( ) Regnskabsmæssig værdi Andre værdipapirer og kapitalandele kr. 7. Finansielle anlægsaktiver Kostpris Afgang (65.200) Kostpris Nedskrivninger ( ) Nettoopskrivninger ( ) Regnskabsmæssig værdi

30 Noter kr. t.kr. 8. Egenkapital Egenkapital Årets resultat Egenkapital Udskudt skat Udskudt skat hviler på følgende poster: Materielle anlægsktiver Finansielle anlægsaktiver ( ) (196) Andre værdipapirer og kapitalandele Gæld t.kr. Gæld t.kr. Afdr. næste år t.kr. Rest gæld efter 5 år t.kr. 10. Langfristede gældsforpligtelser Realkreditinstitutter Kreditinstitutter Anden langfristet gæld kr. t.kr. 11. Ændring i driftskapital Ændring i varebeholdninger ( ) (643) Ændring i tilgodehavender Ændring i leverandørgæld m.v. ( ) Årsrapport 2014

31 Noter Honorar til generalforsamlingsvalgte revisor Lovpligtig revision Andre ydelser kr. t.kr Pantsætninger og sikkerhedstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter t.kr., er der givet pant i ejendomme hvis regnskabsmæssige værdi pr udgør t.kr. Til sikkerhed for pengeinsitutter er indlagt ejerpantebrev på t.kr. med pant i ejendomme, hvis regnskabmæssig værdi pr udgør t.kr. Til sikkerhed for anden langfristet gæld i alt t.kr. er der afgivet pant med pant i ejendomme, hvis regnskabmæssig værdi pr udgør t.kr. 14. Nærtstående parter Foreningens ledelse anser ingen for omfattet af oplysningskravet om nærtstående parter med bestemmende indflydelse, jf. ÅRL 98 C, stk. 1. Transaktioner med nærtstående parter omfatter alene uddelernes, direktionens og bestyrelsesmedlemmernes indkøb i Brugsen på sædvanlige vilkår. 15. Eventualforpligtelser Foreningen har indgået en aftale om leje af forretningsejendom. Kontrakten forpligter foreningen til at betale t.kr. årligt. Lejeaftalen er uopsigelig frem til Der er ligeledes indgået aftale om rengøring mv.. Kontrakten forpligter foreningen til at betale t.kr. årligt. Kontrakten er uopsigelig frem til Herudover har foreningen indgået aftaler, som led i den almindelige drift på sædvanlige vilkår. Foreningen har afgivet en beløbsbegrænset kaution overfor pengeinstitutter. Den samlede forpligtelse under de afgivne kautionserklæringer beløber sig til maksimalt 200 t.kr. Noter