4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar juni Forberedende Voksenundervisning

Transkript

1 4.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven Undervisningsministeriet Forberedende Voksenundervisning

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. De blev kørt på hospitalet i. 2. Børnene har en hule. 3. Han er en fodboldspiller. 4. Det er, at du går nu. 5. Det nye åbner i dag. 6. Der er kommet et til ordbogen. 7. Vaskemaskinen er god til at. 8. Alle møblerne i stuen er lavet af. 9. De skal have til middag. 10. Han kan både lide og klassisk musik. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 1 af 13

3 11. er en populær side på nettet. 12. Han interesserer sig for i sin fritid. 13. Der tales meget om i dansk politik. 14. Patienten blev henvist til en. 15. De har valgt en med fire retter. 16. Han har til at styre skibet ud af havnen. 17. Jægerne havde ikke mere tilbage. 18. Det er nødvendigt at tage mod betændelsen. 19. Han kom med en bemærkning. 20. Hun vil læse til efter sommerferien. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 2 af 13

4 Opgave i læseteknik Vejledning I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder. Læs teksten og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen. Læs først eksemplet nedenfor. Der er stadig liv i det gamle stuealter Gennem årene er [ radioen / internettet / tv et / filmen ] blevet erklæret døden nær mange gange. Specielt efter at internettet for alvor blev hvermandseje, var der ikke mange, som troede på, at tv et kunne bevare pladsen som danskernes foretrukne medie [ i / uden for / udenfor / på ] arbejdstiden. Den seneste forskning viser imidlertid, at tv et holder fast ved placeringen, og at det stadig udgør et socialt samlingspunkt for familie og venner. - Der er ingen tvivl om, at tv-mediet er under forandring i disse år. Blandt andet er tv et flyttet ind på nettet og på [ deres / vores / hans / de unges ] mobiltelefoner; men det har alligevel ikke påvirket vores gammeldags tv-forbrug synderligt. Alle danskere [ under / på / omkring / over ] 3 år ser i gennemsnit ca. 2½ times tv om dagen, og sådan [ har det været / vil det være / er det / var det ] de sidste 10 år. [ Alt / Noget / En smule / Intet ] tyder på, at tv et er døden nær, forklarer medieforsker Thomas Bjørner. - At de [ gamle / små / unge / voksne ] i dag ikke har så stort et forbrug som resten af befolkningen, er der heller ikke noget nyt i. Sådan har det nemlig altid været, og det er således ikke et fænomen, der kan tilskrives de unges store [ forbrug / netforbrug / tv-forbrug / dvd-forbrug ]. For dem er tv et blot et blandt mange medier. Vild med dans og Forbrydelsen samlede i det forgangne år rigtigt mange seere. Helt op til 2 mio. ved de sidste afsnit, og af disse seere har mange uden tvivl set programmerne [alene / hjemme / på arbejde / sammen ]. Tv har nemlig en unik [ social / individuel / opdragende / oplysende ] funktion, som andre medier [ også / ikke / måske / trods alt ] har. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 3 af 13

5 - Brugen af tv-mediet er ikke så [ individualiseret / socialt / omfattende / krævende ] og kræver ikke den samme grad af fokusering som for eksempel brugen af nettet og avislæsning. [ Desværre / Derfor / Men / På trods heraf ] kan man også sagtens få glæde af [ nettet / telefonen / programmet / programmerne ] i selskab med andre. [ Sjældent / En gang imellem / Aldrig / Ofte ] fungerer tv et faktisk som det sociale kraftværk i hjemmene som en slags katalysator for samværet; men hvor det at se tv og det fysiske nærvær ikke nødvendigvis knytter sig i særlig grad til det sete, men i [ mindre / bedste / højere / lille ] grad til lysten til at være sammen, forklarer Thomas Bjørner og tilføjer: - Endvidere formår tv et også at [ samle / dele / sprede / begejstre ] danskerne i et fællesskab uden for hjemmene. Fx har Vild med dans og Forbrydelsen formået at blive [ det / deres / de / jeres ] helt store samtaleemner på arbejdspladserne, ligesom programmerne har fået meget spalteplads i de trykte medier. Tv ets betydning for det danske kulturfællesskab er stadig [ ringe / størst / ubetydelig / stor ]. Konklusionen på denne lille statusrapport er altså, at tv et bestemt ikke er under [ opbygning / ændring / afvikling / bearbejdning ], men snarere under udvikling med nye medieplatforme som mobiltelefonen og nettet. Men hvor spændende [ nettets fremtid / telefonens fremtid / mediernes fremtid / tv-fremtiden ] end bliver, er det dog sjovt nok den traditionelle måde at se tv på, som har sikret tv et den fornemme plads som danskernes foretrukne [ program / medie / net / telefon ]. Kilde: Vidensskabet. Februar FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 4 af 13

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Hvor meget eller for meget? 1. Hvem drikker mest alkohol? Unge på 16 år.. Mænd med kort uddannelse. Midaldrende kvinder med videregående uddannelse. Mænd med længerevarende uddannelse. 2. Hvilken risiko kan der være ved et stort alkoholforbrug? Man kan dø af en blodprop. Man kan dø i en ulykke. Man kan optimere personlige hæmninger. Man kan få kræft i leveren. 3. Hvad vil det ifølge teksten sige at have abstinenser? 4. Hvem kan have fordel af at drikke alkohol? Yngre mennesker med et forbrug på 1-2 genstande om dagen. Mænd med et mindre forbrug end 14 genstande om ugen. Mennesker, der er oppe i alderen og har et lille alkoholforbrug. Gravide, der drikker enkelte genstande. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 5 af 13

7 Hvor meget - eller for meget? Af Janne Schurmann Tolstrup, ph.d., seniorforsker ved Center for Alkoholforskning Hvem drikker alkohol? Langt størstedelen af den danske befolkning drikker jævnligt alkohol, kun cirka 7 procent af kvinder og 3 procent af mænd drikker slet ikke. I gennemsnit drikker hver dansker over 16 år 12 liter ren alkohol om året, hvilket svarer til lidt over to kasser pilsnerøl om måneden. Forbruget er dog skævt fordelt i befolkningen, således at nogle har et meget stort og andre et ret beskedent forbrug. Mænd drikker generelt mere end kvinder, og hvad der måske kan virke overraskende er, at personer med lang videregående uddannelse i gennemsnit har et større alkoholforbrug end personer med kort eller ingen uddannelse. Alkohol og konsekvenser Personer med et stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Mindst dødsfald om året i Danmark har således alkohol som primær eller medvirkende årsag, svarende til 5 procent af alle dødsfald. Denne overdødelighed kan især tilskrives sygdomme som slagtilfælde, skrumpelever, bugspytkirtelbetændelse, kræft i mundhule, svælg, spiserør, bryst og tyktarm blandt personer med et stort alkoholforbrug. Dette er de sundhedsmæssige risici ved at drikke på lang sigt. Mere akut øger et højt alkoholforbrug risikoen for at omkomme i en ulykke, ligesom risikoen for selv at forårsage en ulykke også er øget. Desuden kan alkohol have en række negative sociale konsekvenser, ikke bare for personen, der drikker, men også for familie, venner og kolleger. De officielle anbefalinger Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske befolkning anbefaler Sundhedsstyrelsen en maksimumsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Dette betegnes som Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Det vides fra mange undersøgelser, at den overordnede dødelighed ikke er forøget, hvis man holder sig inden for disse grænser. Dette er en gennemsnitsbetragtning, så visse personer vil tage skade af et langt mindre forbrug, mens andre kan tåle at drikke mere end genstandsgrænsernes anbefalinger. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 6 af 13

8 Alkohol og forebyggende helbredseffekter Det er ikke muligt på forhånd at udpege, hvem der kan tåle alkohol, og hvem der ikke kan. Der er også sundhedsgevinster ved at drikke alkohol, da risikoen for at få en blodprop i hjertet mindskes. Denne effekt opnås dog ved et relativt lille forbrug, mellem 1-2 genstande om dagen, og er forbeholdt personer, som er midaldrende eller ældre. Alkohol og skadelige helbredseffekter For yngre personer er der desværre kun skadelige helbredseffekter ved at drikke alkohol. Der er desuden en del nyere litteratur, som tyder på, at den gode effekt af alkohol kun opnås, hvis man drikker en lille smule jævnlig, ligesom der ikke synes at være nogen gavnlig effekt overhovedet ved at binge-drikke, altså at drikke meget alkohol på en gang. Anbefaling til gravide Gravide anbefales helt at afstå fra at drikke alkohol, hvor man tidligere har sagt, at det er o.k. at drikke et enkelt glas i ny og næ. Årsagen til denne mere restriktive anbefaling er, at det er utroligt svært at lave undersøgelser af, hvor skadelige små mængder alkohol er for fostret. Ydermere er der undersøgelser, som tyder på, at hvad der på ét tidspunkt i graviditeten er uskadeligt kan på andre tidspunkter have fatale konsekvenser, hvilket gør det umuligt at lave en samlet anbefaling. Trafiksikkerhed og børns sikkerhed Man bør naturligvis være meget restriktiv med at drikke alkohol, hvis man skal færdes i trafikken eller tage vare på børn. Hvorfor drikker man alkohol? Når alt det er sagt, er der selvfølgelig gode grunde til, vi alligevel drikker alkohol. Et enkelt glas virker afslappende og afstressende, og mange nyder smagen af de forskellige typer af alkohol - for nogle er alkohol ligefrem et samle- og studieobjekt. Den berusende virkning af større mængder alkohol kan medføre en følelse af eufori, og personlige hæmninger reduceres. I en kultur som den danske udgør alkohol i mange sammenhænge et hovedelement for eksempel ved julefrokoster, festlige lejligheder, visse sportsbegivenheder og så videre. Det kan faktisk virke helt unaturligt, hvis man ikke har lyst til at drikke alkohol ved disse lejligheder, fordi omgivelserne har en stærk forventning om, at man skal indtage alkohol, og fordi det bidrager til fællesskabsfølelsen. Hvor mange drikker for meget? Det anslås, at mindst voksne danskere drikker mere end genstandsgrænserne. Mange af disse personer vil ikke selv have en opfattelse af, at de drikker for meget de Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 7 af 13

9 deler måske en flaske vin med kæresten et par gange i løbet af ugen, og når weekenden kommer, indtages der lidt ekstra ved sociale lejligheder. Et sådant forbrug vil hurtigt løbe op i mere end 14 og 21 genstande. Hvornår er man afhængig af alkohol? Selvom man har et stort forbrug af alkohol, er det langtfra sikkert, man er afhængig - alkoholafhængighed er nemlig ikke defineret ud fra selve størrelsen af alkoholforbruget, men ud fra at mindst tre af følgende psykiske og fysiske kriterier er opfyldt: Sygelig trang til alkohol (en stor del af tiden bruges på at tænke på, anskaffe og drikke alkohol) Toleranceudvikling (når man er afhængig, tåler man større mængder alkohol end normalt) Abstinensudvikling (hvis man ikke får alkohol, får man abstinenser, det vil sige fysiske symptomer, hvor kroppen nærmest kræver at få alkohol) Kontroltab (vanskelighed ved at stoppe med at drikke, når man først er begyndt) Fortsat drikken mod bedre vidende (man bliver ved med at drikke på trods af, at man udmærket kender konsekvenserne) Mindsket interesse i den sociale omverden (venner og familie vil opleve at personen, som er afhængig af alkohol, i mindre grad varetager både sociale relationer og praktiske forpligtigelser). Mens storforbrug af alkohol kan betegnes som en dårlig og usund vane, er afhængighed en sygdom, som bør behandles. Ved mistanke om alkoholmisbrug Hvis man er pårørende til en person, som man har mistanke om har et alkoholmisbrug, bør man forsøge at konfrontere vedkommende - også selv om man måske bare er arbejdskollega og ikke umiddelbart anser det som værende ens ansvar. Det kan opleves som yderst grænseoverskridende for begge parter, og det er da heller ikke sikkert, en sådan konfrontation vil blive venligt imødekommet, heller ikke selvom vedkommende udmærket selv er klar over problemet og måske dybest set gerne vil have hjælp. Alkoholmisbrug er lettest at behandle, inden misbruget er kommet alt for vidt. Hvis man selv har mistet kontrollen over sit alkoholforbrug, er der hjælp at hente hos sin praktiserende læge eller på et alkoholambulatorium, desuden er der mere oplysning om alkoholmisbrug og relevant kontaktinformation at hente på internettet - for eksempel på Kilde: (Bearbejdet). FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 8 af 13

10 Opgaver til Alkoholafvænning for 15-årige 1. Hvad er årsagen til, at unge på afvænning får flere tilbagefald end voksne? De unge er hårdere ramt end de voksne. De unge kommer fra misbrugsfamilier. De unge vil eksperimentere med alkohol. De unge er usikre på, hvordan deres fremtid kan forme sig. 2. Hvordan bliver de unge hjulpet på behandlingscentret? De lærer at forstå deres barndom. De får hjælp til at finde deres identitet. De får hjælp til at klare en tilværelse som voksen. De lærer, at det ikke er naturligt at drikke alkohol. 3. Hvor længe skulle man som ufaglært arbejde i 1970 for at kunne købe en flaske snaps? Skriv svaret her: FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 9 af 13

11 Kilde: Samvirke. Juni FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 10 af 13

12 Opgaver til Er du en muliggører og Sådan virker alkohol 1. Hvad er årsagen til, at nogle personer er muliggørere? De vil undgå problemer. De tror, at de kan redde den anden. De er selv alkoholikere. De vil påtage sig skylden for misbruget. 2. Hvad bliver resultatet af en muliggørers handling? Misbrugeren holdes fast i sit misbrug. Misbrugeren bliver hjulpet i svære situationer. Misbrugeren kommer ud af sit misbrug. Misbrugeren benægter, at der er et problem. 3. Hvad er konsekvensen af alkoholmisbrug i Danmark? Danskernes sygefravær er steget med 0,2 % om året danskere får ikke en kunstig hofte. Landet mister 7 milliarder kr. om året. 10 procent af alle besøg på landets skadestuer er forårsaget af alkohol. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 11 af 13

13 Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 12 af 13

14 Kilde: Samvirke. Juni (Bearbejdet). FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt B, 2009 Side 13 af 13

15