JC - Job og Helbred

Transkript

1 Slutevaluering JC - Job og Helbred Slutevaluering: Brobygning til virksomheder Færre sygemeldte og kortere varighed af sygemeldinger med fokus på virksomhedsservice og fastholdelse. Projektperiode: Projektansvarlig: Jobcenter Høje-Taastrup, Erik Husfeldtsvej 2A, 2630 Taastrup Indholdsfortegnelse: Resume: Projektets formål og konklusion... 2 Projektets målgruppe... 4 Projektets aktiviteter og delmål...5 Metodeudvikling og forankring i Jobcentret... 8 Samarbejde med Jobcentret Økonomi Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. JesAr /11 08/18995

2 Resume: Projektets formål og konklusion Formål Jobcentret havde med projektet et ønske om at differentiere indsatsen omkring fastholdelse af borgere, der var i risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. Indsatsen var ved projektstart karakteriseret ved et serviceberedskab, hvor fokus var at understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen. Projektet skulle afdække mulighederne for iværksættelse af en offensiv virksomhedsindsats gennem et forsøgsprojekt overfor udvalgte virksomheder. Målet med strategien var at fastholde flest muligt på virksomhederne ved sygemelding, reducere antallet af sygemeldinger og forkorte varigheden af sygemeldinger. Jobcentret har samarbejdet med 15 virksomheder i projektperioden. 4 private virksomheder, 4 offentlige arbejdspladser, 3 lægehuse, 3 A-kasser og 1 samarbejdspartner i forhold til rehabilitering. Samarbejdet med private og offentlige arbejdspladser har haft til formål at afdække, hvilke behov, der skulle imødekommes fra Jobcentret ved reduktion af sygefravær. Lægehusene har deltaget ud fra filosofien om, at lægerne var de første, som den sygemeldte kom i kontakt med også før egentlig sygemelding blev aktuel. Ca. 1/5 af de sygemeldte borgere i Høje-Taastrup kommune kom fra ledighed, hvorfor samarbejdet med A-kasser var centralt. Lovgivningen om arbejdsløshedsforsikring og sygedagpenge indeholder modsætninger i forhold til vurderingen af rådighed, hvorfor en fælles forståelse var afgørende for fastholdelse af sygemeldte ledige på arbejdsmarkedet. Jobcentret valgte også at samarbejde med kommunens genoptræningsenhed, som mange sygemeldte kommer i kontakt med under et sygefraværsforløb. Det var forventningen, at en sammenhængende indsats internt i kommunen samlet set bidrog til bedre og varige løsninger for den sygemeldte. Projekt Brobygning til virksomheder havde som overordnet formål at udvikle en offensiv strategi for virksomhedsservice i forhold til fastholdelse og reduktion af sygemeldinger på virksomhederne med medarbejdere fra Høje-Taastrup kommune. Konklusion Projektet har afdækket, at virksomhedernes behov i nogen grad er styret af aktuelle sygemeldinger på arbejdspladsen. Det var nemmere at få en dialog om mulighederne i Jobcentret, når der var et konkret indhold at drøfte ud fra. Projektets kontaktpersoner var typisk mellemledere med ansvar for en mindre gruppe af medarbejdere, hvorfor det ikke har været muligt at drøfte egentlige fraværsstrategier med virksomhederne. De deltagende virksomheder har generelt været tilfredse med projektkonsulentens formidling af Jobcentres muligheder ved fastholdelse af sygemeldte medarbejdere og sygefraværshåndtering generelt. Målet om en synliggørelse af Jobcentret som en aktiv sparringspartner, når en medarbejder skal fastholdes eller omplaceres til andet arbejde ved sygdom, blev opfyldt. Målet er især opfyldt i samarbejdet med kommunen som virksomhed og arbejdsgiver. Der blev der i guidelines, vedrørende sygefraværshåndtering, til de kommunale ledere indført medinddragelse af Jobcentret, når det var relevant. I samarbejdet med lægerne kan det konkluderes, at tilbuddet om råd og vejledning til patienter ikke var et attraktivt tilbud. Dette kan skyldes, at projektkonsulenten blev betragtet som en repræsentant fra kommunen, som måske af nogle opfattes som en kontrolforanstaltning. I denne sammenhæng er det også væsentlig at have fokus på, at borgeren har mange roller. Hos lægen som patient, hos A-kassen/fagforeningen som medlem og i kommunen som borger. Sygdom opfattes som en privat sag mellem borgeren og lægen. Tankegangen om en sammentænkt indsats mellem lægelig afklaring og beskæftigelse opfattes fjern. Det faktum, at lægerne har relativt kort tid til hver patient spiller naturligvis også en rolle, når der udover helbredsmæssige problemer også skal drøftes beskæftigelsesmuligheder på kort og lang sigt. Side 2

3 I samarbejdet med A-kasserne er modsætningsforholdet tydeligt. Det var velvillighed til at få kendskab til hinandens fagområder, men der opleves ikke et naturligt samarbejdsfelt. Lovgivningens bestemmelser om rådighedsvurdering for A-kasse berettigede og uarbejdsdygtighed for sygedagpengemodtagere skaber et modsætningsforhold, som det kræver andre ressourcer at løse, end der har været til rådighed i projektet. Det forudsætter et stærkt ledelsesmæssigt fokus i såvel A-kasse som Jobcenter. Projektkonsulenten har i væsentligt omfang bidraget til organisationsudvikling i Jobcentrets sygedagpengeteam, hvilket nok var den bedste brobygning til virksomheder, herunder skabelsen af en strategi for offensiv virksomhedsindsats. Alle samarbejdspartnere, private og offentlige virksomheder, læger og A-kasser har brug for et effektivt Jobcentret, når der opstår et behov på baggrund af en konkret borgerhenvendelse. Gennem vedvarende optimering af interne arbejdsgange i Jobcentret med fokus på tidlig opfølgning og løbende involvering af relevante interessenter, sikres det, at Jobcentret opleves som en effektiv og attraktiv samarbejdspartner i relation til forebyggelse og reduktion af sygefravær. Jobcentret skal derfor have fokus på at skabe relationer og beskrive arbejdsgange internt i kommunen, når der skal samarbejdes om borgerne i lighed med samarbejdet med kommunens genoptræningscenter. Det kan være i forhold til hjælpemidler efter serviceloven som følge af nedsat funktionsniveau eller specialiseret genoptræningsbehov ved senhjerneskade. På denne baggrund fremstår de kommunale tilbud sammenhængende og effektive. Effekten af indsatsen kan også aflæses i udviklingen på sygedagpengeområdet. Antallet af fuldtidspersoner og den gennemsnitlige varighed er faldet i projektperioden. Dette skyldes naturligvis ikke ene og alene projektet. Andre væsentlige faktorer er: Nationalt har der være markant fokus på håndteringen af sygefravær, og lovgivningen på området er blevet ændret. Lovgivningen understøtter i langt højere grad en virksomhedsrettet indsats, end det var tilfældet ved start af projektet. Landsdækkende kampagner om sygefraværspolitikker i projektperioden. Implementering af virksomhedernes og A-kassernes lovpligtige sygefraværssamtaler. Den stigende ledighed kan have medvirket til en reduktion i antallet af sygemeldte medarbejdere på virksomhederne ud fra filosofien om, at den enkelte overkommer lidt mere pga. risikoen for at miste sit arbejde. Stærkt fokus på arbejdsrutinerne i Jobcentret med udvikling af effektive arbejdsgange, som sikrede en tidlig og fokuseret indsats. Herudover ansættelsen af medarbejdere med socialfaglig baggrund i sygedagpengeteamet. Nedenstående tabel viser udviklingen for sygedagpenge i Høje-Taastrup kommune. Sygedagpenge. Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner Høje- Tåstrup Antal personer Gnsn. varighed, uger Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Maj , ,3 2,5 Apr , ,8 2,2 Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Arbejdsmarkedsportalen. Side 3

4 Projektets målgruppe Kriteriet for udvælgelsen af deltagerne har været niveauet af udbetalt sygedagpengerefusion i perioden Høje-Taastrup kommune, som arbejdsgiver, var langt den største modtager af sygedagpengerefusion. Det var systemmæssigt ikke muligt at udsøge de 5 arbejdspladser med størst refusionsudbetaling, idet kommunen ikke anvender P-numre, men samme SE-nummer ved anmodning om refusion. De valgte arbejdspladser var kendetegnet ved, at medarbejdergrupperne generelt var kendt med et højt sygefravær (institutionspersonale og folkeskolelærere). Kommunens HR-center deltog overordnet i relation til sygefravær. Lægehusene deltog ikke som virksomheder (lægernes eget sygefravær), men i relation til deres patienter. Ca. 1/5 af de sygemeldte borgere i Høje-Taastrup kommune var sygemeldte ledige, som kom fra A-kasser. Herudover har kommunens genoptræningscenter deltaget. Valget af samarbejdspartnere har bredt dækket arbejdsmarkedet, herunder vigtige aktører i relation til de sygemeldte. I relation til kommunen som arbejdsgiver har det været muligt at deltage i udviklingsarbejdet af en fastholdelsesstrategi og generel nedbringelse af sygefraværet, som har bidraget til en synliggørelse af Jobcentret som central samarbejdspartner. Deltagende private virksomheder McDonald s. Fysisk krævende arbejde. Privat virksomhed med primært yngre ufaglært arbejdskraft. Føtex. Fysisk krævende arbejde. Privat virksomhed med såvel yngre og ældre faglært og ufaglært arbejdskraft. Leksit. Psykisk krævende arbejde. Ingen sygeperioder eller kontakter til Jobcentret. Virksomheden var deltagende i projektet, da de ønskede samarbejde med Jobcentret. Privat virksomhed med højtuddannet arbejdskraft. Arriva. Fysisk krævende arbejde. Privat virksomhed med faglært arbejdskraft. Deltagende offentlige virksomheder Høje-Taastrup kommunes HR-Center. Kommunen havde et særligt fokus på sygefravær og havde iværksat Projekt Aktiv Arbejdsmedicin, som skulle nedbringe sygefraværet på de kommunale arbejdspladser. Træningscenter Espens Vænge. Deltog med det udgangspunkt, at det var muligt med en tidlig kontakt til sygemeldte med genoptræningsbehov fra forskellige virksomheder, herunder kommunen som arbejdsgiver. Gadehaveskolen. Offentlig arbejdsplads med primært uddannet arbejdskraft. Område Gadehave /Gadevang (Områdeleder for 5 institutioner). Offentlig arbejdsplads med såvel udannet som uudannet arbejdskraft. Deltagende læger Lægerne Meisler, Reichardt & Fog Læge Jens Holm Læge Bo Gerdes Antagelsen var, at lægerne forventeligt havde en tidlig kontakt til de sygemeldte Side 4

5 også før egentlig sygefravær. Deltagende A-kasser Krifa, Roskilde 3F, Høje-Taastrup HK, København Jobcentret og A-kasserne samarbejdede omkring de samme borgere, men lovgivningen indeholdt visse modsætninger, som vanskeliggjorde et egentligt samarbejde omkring de sygemeldte. Modsætningen opstod, når Jobcentret vurderede, at den ledige sygemeldte ikke var fuldt uarbejdsdygtig i ethvert erhverv, og A-kassen vurderede, at der ikke var grundlag for en erklæring om begrænset rådighed. Borgeren falder ned mellem to stole. Projektets aktiviteter og delmål Aktiviteter Delmål Der indgås forpligtende samarbejdsaftaler med de 15 virksomheder, som besøges min. 4 gange i projektperioden. Projektkonsulenten fungerer som brobygger til virksomhedskonsulenterne i Jobcentret. Udvikling af koncept for forventningsafstemning med virksomhederne. Der afholdes to netværksmøder med repræsentanter (HR-funktion/TR) fra virksomhederne og Jobcentrets virksomhedskonsulenter. Udvikling af koncept for den information og rådgivning der tilbydes virksomhederne. (Detaljerede beskrivelser af mulighederne i lovgivningen fra delvis sygemelding, arbejdspladsindretning, personlig assistance til muligheden for bevilling af fleksjob. Udvikling af et besøgskoncept til virksomhedskonsulenter samt uddannelsesaktivitet i den sammenhæng. Udvikle præsentationsmateriale til virksomhedskonsulenterne, når virksomhederne besøges med henblik på fremtidigt samarbejde om fastholdelse og sygemeldte ansatte. Organisationsudvikling i Jobcentret med henblik på fastlæggelse af rationelle arbejdsgange i forbindelse med kontakten til virksomheder og A-kasser i forbindelse med ny lovgivning på sygedagpengeområdet Forpligtende samarbejde Virksomhederne har i perioden haft minimum 4 besøg/kontaktsamtaler af projektkonsulenten. I dialogen med virksomhederne har der været fokus på såvel den brede formidling af Jobcentrets serviceydelser, som den specifikke formidling af forebyggende og fastholdende vejledning og rådgivning i forbindelse med sygefravær. Samarbejdet med de private virksomheder har været positivt. Projektkonsulenten har formidlet bred og specifik viden om medarbejderfastholdelse og sygefraværshåndtering. Der blev udarbejdet pjecer med målrettet information om Jobcentrets serviceydelser, som blev vurderet konkret og relevant. Enkelte virksomheder var interesseret i yderligere samarbejde med Side 5

6 Jobcentret, eksempelvis tilbød en virksomhed sig som praktiksted med mulighed for efterfølgende ansættelse. Projektkonsulenten sørgede i disse situationer for, at kontakten blev videregivet til relevant Jobkonsulent. Efter de indledende møder har det været vanskeligt at fastholde interessen fra virksomhedernes side. Det blev ikke opfattet som mangel på interesse, men alene det forhold, at virksomhederne ønskede et konkret indhold, når der skulle afholdes møder med Jobcentret. Det kunne være en konkret sygemeldt borger eller nye informationer om ændret praksis eller lovgivning. En anden og væsentlig udfordring har været udskiftning af kontaktpersoner på arbejdspladserne. Aftalerne har været indgået med mellemledere, som i flere tilfælde er ophørt på arbejdspladsen eller fået andet arbejde. Dette forhold har vanskeliggjort dialogen. Målet om, at Jobcentret kunne bidrage til udvikling af egentlige fastholdelses- og sygefraværsstrategier på virksomhederne var det ikke muligt at realisere. Undervejs i projektperioden blev sygedagpengelovgivningen ændret, således at virksomhedernes pligter, når en medarbejder meldte sig syg, blev skrevet ind i lovgivningen. Det fremgik: Arbejdsgiver skulle holde en samtale med en sygemeldt medarbejder senest fire uger efter første fraværsdag. På baggrund af samtalen skulle der indberettes oplysninger om fraværet til kommunen. Arbejdsgiver kunne bede medarbejderen om en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring. Arbejdsgiver og medarbejder skulle samme udfylde den første del af erklæringen, lægen skulle udfylde den anden del. Det var forsat muligt at bede om lægelig dokumentation for sygdom en såkaldt friattest. Arbejdsgiver kunne udarbejde en fastholdelsesplan. Medarbejderen kunne bede om det, men arbejdsgiveren kunne også selv tage initiativet. Planen beskrev, hvordan og hvor hurtigt medarbejderen kunne komme tilbage på fuld styrke. Planen gav medarbejderen tryghed for, at arbejdspladsen ønskede, at han/hun kom tilbage efter sygdom. Arbejdsgiveren kan i nogle tilfælde få hjælpe fra jobcentret hjælp, der gør det nemmere at tage en sygemeldt medarbejder tilbage også før han eller hun kan yde 100%. Arbejdsmarkedsstyrelsen lancerede landsdækkende informationskampagner via pjecer og tv-spot. Det markante offentlige fokus på sygefravær kan i nogen grad have medvirket til, at projektvirksomhederne var mættet med information. Samtidig blev det klart og tydeligt, hvilket roller virksomheder og Jobcenter havde. Samarbejdet med de offentlige virksomheder herunder kommunens HR-Center har været godt og konstruktivt. Kommunen, som arbejdsgiver, havde iværksat en indsats Projekt Aktiv Arbejdsmedicin med fokus på nedbringelse af sygefraværet generelt på de kommunale arbejdspladser. Herudover skulle ovenstående lovændringer også implementeres i kommunen som arbejdsgiver. HR-centret havde fra starten inddraget Jobcentret, som deltog med oplæg på møder med ledere og TR-repræsentanter i forbindelse med lanceringen af ny strategi for nedbringelse af sygefraværet. Oplæggene var rettet mod såvel forebyggende og fastholdende tiltag. Projektkonsulenten bidrog ved udarbejdelse af plancher og andet skriftligt materiale, således at kommunikationen til såvel private som offentlige arbejdsgivere var identisk. Jobcentret er fremadrettet inddraget, når kommunen, som arbejdsgiver, afholder oplæg om fastholdelse og sygefravær. I de udarbejdede guidelines for håndtering af sygemeldte medarbejdere, er Jobcentret beskrevet som en aktiv deltagende part. I denne sammenhæng bidrager Jobcentret med konkret sagsbehandling i relation til medarbejdere med bopæl i kommunen og som sparringspartner i relation til medarbejdere med bopæl udenfor kommunen, hvor et andet Jobcentret har myndighedsfunktionen og dermed muligheden for at afklare og iværksætte foranstaltninger efter lovgivningen. Herudover har medarbejderne på de offentlige arbejdspladser været tilbudt samtaleforløb i forhold til stress og tidlig tegn på depression, Side 6

7 hvilket har været benyttet. Jobcentret har bidraget aktivt til udviklingen og implementering af kommunens overordnede strategi for håndtering af sygefravær. Træningscenter Espen Vænge deltog i projektet med det udgangspunkt, at det var muligt med en tidlig kontakt til sygemeldte med genoptræningsbehov fra forskellige virksomheder (ikke kun projektdeltagende virksomheder), herunder kommunen som arbejdsgiver. Projektkonsulenten medvirkede til udarbejdelsen af et koncept, hvor en medarbejder fra sygedagpengeteamet fysisk var placeret på træningscentret 2 gange ugentligt og foretog sagsopfølgningen i forbindelse med sygedagpengeudbetalingen.. Set fra den sygemeldtes side var der tale om en sammenhængende og effektiv kommunal indsats, hvor borgeren ikke skulle give møde flere steder. Set fra kommunens side var der også flere fordele. Det fremskudte skrivebord sikrede et tværfagligt samarbejde til gavn for borgeren i udredningsfasen. Det sikrede også, at væsentlige oplysninger om borgerens funktionsniveau indgik i sagsbehandlingen i rette tid. Tidligere kunne der gå flere uger imellem ophør af træningsindsatsen og til borgeren kom til ny samtale i Jobcentret. Effekten af træningsindsatsen blev ikke konkret inddraget i sagsbehandlingen. På denne baggrund skete det ofte, at der blev indhentet nye lægelige oplysninger, som var økonomisk belastende for Jobcentret økonomi. Samarbejdet med lægehusene blev etableret ud fra betragtningen om, at lægen forventedes at have tidlig og hyppig kontakt til de sygemeldte. Lægerne blev introduceret til de væsentligste kriterier i sygedagpengelovgivningen, arbejdsevnebegrebet og mulighederne for fleksjob og handicapkompenserende ydelser. Lægerne fik endvidere mulighed for henvisning til Jobcentrets tilbud om fysisk træning og samtaleforløb ved stress og tidlig tegn på depression. I venteværelserne blev der ophængt plakater 1 med tilbud til patienterne om mulighed for anonym rådgivning og vejledning i forhold til sygefravær fra arbejde. Projektkonsulenten tilbyd endvidere, med kort varsel, at deltage i lægens konsultationer, såfremt det blev vurderet relevant. Tilbuddene blev anvendt i et begrænset omfang. Samarbejdet med A-kasserne blev vurderet væsentligt, idet ca. 1/5 af kommunens sygemeldte kom fra ledighed. Projektkonsulenten underviste A-kassemedarbejderne i sygedagpengelovgivningen, kriterierne for opfyldelse af beskæftigelsesfremmende muligheder og førtidspension. A-kassemedarbejderne i Krifa og 3F deltog også i et informationsmøde i Jobcentret, og de blev introduceret til personalet i Job og Helbred. I forbindelse med implementering af sygefraværssamtaler i A-kasserne blev Krifa og 3F tilbudt råd og vejledning. Arbejdsgangene med relation til Jobcentret blev gennemgået med henblik på forbedringsmuligheder for samarbejdet og til gavn for medlemmet. Ansatte og medlemmer af 3F fik mulighed for at benytte sig af samtaleforløb ved stress og tidlig tegn på depression, som led i det forebyggende arbejde omkring sygefravær. I lighed med de private virksomheder oplevede Jobkonsulenten, at der var interesse for information om arbejdet med sygemeldte i Jobcentret, men et egentlig samarbejde var det ikke muligt at etablere. Netværksmøde Der er ikke afholdt netværksmøder. De private virksomheder var ikke interesseret i at deltage i netværksmøder. I relation til de offentlige virksomheder deltog Jobcentret fleks- og fastholdelseskonsulenter allerede i et eksisterende netværk på daginstitutionsområdet, som fortsatte uforandret. Projektkonsulenten deltog i netværksmøder gennem projektforløbet. Projektkonsulent forsøgte endvidere at skabe netværk mellem medarbejderne i de involverede A-kasser og sagsbehandlerne i Jobcentret. Det lykkedes ikke at skabe et formaliseret netværk. Projektkonsulenten forsøgte gennem Erhvervsrådet i Høje-Taastrup Kommune, at formidle budskabet om Jobcentrets serviceydelser i en bredere kreds af virksomheder, men det var ikke muligt indenfor de aktuelle møderammer. 1 Bilag 1 Side 7

8 Udvikling af koncept for den information og rådgivning der tilbydes virksomhederne I projektperioden har der været foretaget organisationsændringer i Jobcentret, hvilket har betydet, at strukturen omkring det virksomhedsrettede arbejde i Jobcentret er blevet ændret f.s.v. angår arbejdsopgaver og fysisk placering af medarbejdere. Der arbejdes i dag med en struktur, hvor jobkonsulenter forestår kontakten til virksomhederne i forhold til rekruttering, virksomhedspraktik og etablering af løntilkud, og fleks- og fastholdelseskonsulenter forestår kontakten i forhold til fastholdelse, fleksjob og handicapkompenserende ydelser. Jobkonsulenterne er forankret i Job & Integration og fleks- og fastholdelseskonsulenterne i Job & Helbred. Dette fik en direkte påvirkning på projektet, idet det virksomhedsrettede arbejde ikke længere var organiseret som forudsat i projektet. På grund af de organisatoriske ændringer, hvor der var behov for at skabe stabilitet internt i Jobcentret, blev det besluttet ikke at medinddrage jobkonsulenterne i strategien om fastholdelse af flest muligt på virksomhederne ved sygemelding, reducere antallet af sygemeldinger og forkorte varigheden af sygemeldinger. Fleks- og fastholdelseskonsulenterne forblev forankret i Job og Helbred, og de har indgået i et tæt samarbejde i projektet. Projektkonsulenten har deltaget i arbejdet omkring optimering af interne arbejdsgange mellem sagsbehandlerne og fleks- og fastholdelseskonsulenterne til gavn for den enkelte virksomhed med sygemeldte ansatte. Jobcentret traf i foråret 2011 beslutning om, at det ansås for mest effektivt og bedre udnyttelse af ressourcerne, at indgangen for sygemeldte borgere var via sygedagpengesystemet. Det medførte en bedre og mere ensartet sagsbehandling både i forhold til dialogen med den sygemeldte og virksomheden. Tidligere havde fleks- og fastholdelseskonsulenterne i et vist omfang fortaget sagsbehandling og skabt forventninger hos såvel de sygemeldte og virksomhederne, som det kunne være svært at imødekomme, når det kom til en egentlig sygemelding og sagsbehandling. Fokus i den tidlige indsats var rådgivning og vejledning om de muligheder, der var for virksomhedernes sygemeldte medarbejdere via Jobcentret. Projektkonsulenten har i samarbejde med Fleks- og fastholdelseskonsulenterne udviklet et besøgskoncept, som virksomheden fremadrettet fik udleveret ved 1. samtale. Besøgskonceptet var med til at ensrette og tydeliggøre de informationer, som der gives ved den 1. rundbordssamtale mellem den sygemeldte, virksomheden og Jobcentret. Udover besøgskonceptet har projektkonsulenten arbejdet på udvikling af en pjece, som generelt retter sig mod virksomhederne og sygefraværsindsatsen. Pjecen har fokus virksomhedernes tidlige sygefraværsindsats samt dialog og muligheder i Jobcentret. Aktuelle lovændringer indarbejdes i pjecen, hvorefter den distribueres til virksomhederne ved kontakt med Jobcentret. Pjecen gøres endvidere tilgængelig på kommunens hjemmeside. Det Lokale Beskæftigelsesråd orienteres, når pjecen foreligger. Metodeudvikling og forankring i Jobcentret Projektkonsulenten har udarbejdet forskelligt præsentationsmateriale, som virksomhederne har modtaget ved besøg. Der blev udarbejdet en pjece Dialog med Jobcentret Fastholdelse af medarbejdere 2, som var en guide rettet mod den ansvarlige for medarbejdere, som af fysiske og/eller psykiske grunde havde svært ved at varetage sit daglige arbejde. Pjecen beskrev hvilke muligheder Jobcentret kunne bevilge i forbindelse med sygefravær og fastholdelse. Der blev også udarbejdet en pjece Dialog med Jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet 3, som var en guide, der beskrev Jobcentrets serviceydelser generelt. Pjecen skulle 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Side 8

9 synliggøre, at virksomhederne relativt simpelt kunne bidrag til en rummeliggørelse af arbejdsmarkedet. De kunne både være personer, som var i risiko for at blive afskediget på grund af sygdom eller generel funktionsevnenedsættelse eller personer, som havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etnisk oprindelse eller langvarig ledighed. Pjecerne blev udarbejdet som pixi-bøger med håbet om, at de blev gemt og brugt, når virksomheder så mulighed herfor. Efterfølgende blev der udarbejdet flyver og plakat med tilbud om personlig råd og vejledning fra virksomhedens egen socialrådgiver. På denne baggrund blev det synliggjort, at der var muligheder for virksomhedens ansatte om anonym rådgiv og vejledning samt brobygning til egentlig sagsbehandling i Jobcentret. Der blev tilsvarende udarbejdet flyver til de medvirkende lægepraksis og A-kasser. Kommunens hjemmeside indeholdt en fane Erhverv, hvor der var oprettet et punkt med titlen Jobcenter for erhverv. Informationerne var mangelfulde og manglede opdatering. Der informeres nu generelt om serviceydelserne fra Jobcentret samt almen orientering om rettigheder, pligter og regler. Fokus var at synliggøre virksomhedernes muligheder i Jobcentret, når det handler om rekruttering eller fastholdelse af medarbejdere. De af virksomhederne, herunder ansatte, patienter og medlemmer som har ønsket yderligere og/eller personlig rådgivning, har modtaget dette. I de virksomheder, som har haft behov for mere specifik hjælp enten i forhold til rekruttering af medarbejdere eller til fastholdelse af medarbejdere, er der blevet tilkoblet relevant jobcentermedarbejder. Besøgene hos projektdeltagerne afdækkede et behov for egentlig rådgivning og vejledning til medarbejdere/patienter med stress eller tidlige tegn på depression. Projektkonsulenten blev på denne baggrund uddannet stressvejleder undervejs i forløbet. Virksomhedernes medarbejdere fik tilbudt et individuelt samtaleforløb eller mulighed for deltagelse i et egentlig undervisningsforløb, når der var tidlige tegn på stress eller depression. Tilbuddet blev givet til virksomhederne som et tidligt forebyggende og dermed også fastholdende tiltag. Projektkonsulenten deltog i uddannelsesforløbet sideløbende med andre medarbejdere i Jobcentret. Tilbuddet blev forankret i Jobcentrets Jobafklaring under titlen Job i Balance. Forløbet tilbydes generelt til sygemeldte uanset forsørgelsesydelse. Det Lokale Beskæftigelsesråd støttede projektudviklingen. Etablering af fremskudt skrivebord på kommunens Træningscenter Espen Vænge. Projektet blev fuld integreret og fortsætter fremadrettet. Samarbejdet med A-kasserne har dels handlet om konkrete sygemeldte ledige, dels A- kassemedarbejdernes viden om sagsbehandling og gældende lovgivning på området i Jobcentret. Ved en større indsigt i hinandens fagområder var forventningen, at der i højere grad kunne samarbejdes om gode løsninger for sygemeldte/raskmeldte ledige. Projektmedarbejderen har afholdt oplæg i A-kasserne og været vært ved besøg i Jobcentret. Derudover har der også været fokus på, hvorledes yderligere videndeling kunne ske, særligt i forbindelse med lovændring vedrørende A-kassernes afholdelse af sygefraværssamtaler. Medarbejdere fra A-kasserne har deltaget i Jobcentrets informationsmøder for nysygemeldte. Projektkonsulenten undersøgte endvidere muligheden for, at Jobcentret kunne lave oplæg på A- kassernes rådighedsmøder, som en del af det forebyggende arbejde. Jobcentret har indledt samarbejde med flere A-kasse om deltagelse på rådighedsmøder. Det er afdelingslederen for Job & Kompetencer, som har ansvaret for ledige A-dagpengemodtagere, som forestår indsatsen. Projektkonsulenten har i væsentligt omfang bidraget til organisationsudvikling i Jobcentrets sygedagpengeteam. Sygedagpengelovgivningen var i projektperioden underlagt markante ændringer. Virksomhederne fik pligt til at afholde samtaler med sygemeldte medarbejdere og Side 9

10 A-kasserne med ledige sygemeldte. Samtalerne skulle danne baggrund for Jobcentrets første samtaler med den sygemeldte. Det stillede store krav til en ændret organisering af arbejdet i Jobcentret. Projektkonsulenten har bidraget til udvikling af nye arbejdsgange, materiale til informationsmøde og afprøvet nye metoder i bl.a. samtaleafholdelse. Ved projektstart var Jobcentrets interne arbejdssystem ikke gearet til at holde statistik over, hvilke diagnoser de sygemeldte angav som årsagen til sygefraværet, hvorfor der målrettet blev arbejdet med dette. Ved at kunne søge på diagnoser fik Jobcentret et bedre overblik over hvilke indsatsområder, der fremadrettet kunne arbejdes med. Omsorgssamtaler var et andet tiltag, som har været afprøvet i projektperioden. Ved projektstart udgjorde andelen af sygemeldte forsikrede ledige 1/5 af alle opfølgningssager om sygedagpenge. Målet var en tidlig opsporing, således at der ikke opstod ventetid mellem ophør af A-kasseindsatsen og Jobcenterindsatsen. Det fremgik dagligt af Arbejdsmarkedsportalen, hvilke ledige, der havde sygemeldt sig. De sygemeldte ledige modtog fra 1. sygedag sygedagpenge, men tekniske og administrative forhold gjorde, at der ofte gik 2-3 uger før sagen blev kendt i sygedagpengeteamet. Konkret bestod indsatsen i, at den ledige sygemeldte telefonisk blev kontaktet efter 4 dages sygdom. På denne baggrund blev det undgået at kontakte ledige sygemeldte med influenza, maveonde o.l. Omdrejningspunktet i samtalerne var hvilke skånehensyn sygdommen medførte og om relevant behandling var igangsat. Hvis den ledige sygemeldte var i gang med en jobplan, som dermed var i risiko for at blive afbrudt, kunne det tidligt vurderes, om den kunne fortsætte med skånebehov eller nedsat tid. Effekten ved omsorgssamtalerne var at påbegynde en dialog omkring arbejdsmarkedsperspektivet med de skånebehov som sygdommen medførte, langt tidligere end det hidtil havde været tilfældet. Opfølgningsrutinerne i Jobcentret gjorde, at det ikke var usædvanligt, at første samtale blev afholdt omkring 8. sygefraværsuge. Omsorgssamtalerne blev dog efterfølgende indhentet af en mere rationel og effektiv opstart af sygedagpengesager, som gjorde, at omsorgssamtalerne ikke længere tjente noget formål. Samtalerne afdækkede også, at en tidlig opfølgning var central, idet det ikke var givet, at en sygemeldt havde søgt læge heller ikke ved forventet længerevarende sygdom. Ved projektstart stod Jobcentrets sygedagpengeteam overfor en alvorlig sagsmæssig udfordring. Der var mange løbende sager, herunder også sager med længerevarende varighed. Sagsbehandlingen blev i et vist omfang grebet forskelligt an af de enkelte sagsbehandlere. Dette var særligt problematisk ved medarbejderophør, idet det ikke kunne tages for givet, hvilket informationer en sygemeldt borger havde modtaget. Projektkonsulenten medvirkede ved udarbejdelsen af strukturerede informationsmøder for nysygemeldte, som blev igangsat i marts Der blev ugentlig afholdt to informationsmøde, hvor borgeren fik information om rettigheder, pligter og lovregler i forbindelse med det aktuelle sygefraværsforløb og samarbejdet med Jobcentret. Efter mødet fik hver borger en kort personlig samtale med en sygedagpengesagsbehandler, og den første fremadrettede plan blev lagt. Informationsmøderne har blandt andet medvirket til, at borgerne har fået tidligst mulig kontakt til Jobcentret. I den tidlige kontakt var der fokus på arbejdsmarkedsperspektivet, og dermed også hvilken dialog den sygemeldte havde med sin arbejdsgiver. Informationsmøderne medførte tillige en markant forbedring af rettidigt afholdte samtaler. Informationsmøderne afholdes fortsat. I efteråret 2009 blev lovgivningen på sygedagpengeområdet ændret. Det blev skrevet ind i loven at arbejdsgivere skulle afholde samtaler med sygemeldte medarbejdere og A-kasser med sygemeldte ledige. Resultatet af samtalerne skulle danne baggrund for Jobcentrets 1. samtale med den sygemeldte. Efter lovændringen skulle virksomhederne afholde en samtale med en sygemeldt medarbejder senest med udgangen af 4. sygefraværsuge. Efter endt samtale skulle virksomhederne indsende oplysningerne fra samtalen på skema DP 333 til medarbejderens jobcenter. Oplysningerne blev fremsendt til Jobcentret med post eller pr. mail. I forbindelse med modtagelse af hvert skema blev der taget kontakt til virksomheden, hvor den konkrete sygemelding blev drøftet. Jobcentret benyttede også samtalen til en bredere formidling af Jobcentres ydelser, herunder blev der givet vejledning om håndtering af sygemeldte medarbejdere, og hvordan disse kunne vende tilbage til arbejdet evt. på deltid i Side 10

11 en periode. Der blev ikke taget udgangspunkt i virksomhedens aktuelle sygefraværssituation, da dette skulle aftales med den sygemeldte. Indsatsen medførte at virksomhederne i og udenfor Høje-Taastrup kommune, som har sygemeldte Høje-Taastrup borgere, blev orienteret om muligheder i et jobcenter. Orienteringen medførte, at flere virksomheder efterfølgende kontaktede Jobcentret med henblik på yderligere vejledning og rådgivning. Projektkonsulenten forstod i en periode indsatsen og implementeringsprocessen i Jobcentret. Efter en periode blev DP 333 fremsendt elektronisk til Jobcentret via Nemrefusion, som en del af virksomhedens anmeldelse af sygefraværet. Skemaet blev automatisk tilknyttet den enkelte sygedagpengesag. Det betød, at opgaven overgik til opfølgningssagsbehandleren. Jobcentret konstaterede efter en periode, at virksomhederne i ringe grad fremsendte skemaet. Årsagen hertil forblev ukendt. En af forklaringer kan dog have været, at det var et lovkrav for virksomheder at afholde sygefraværssamtale, men Jobcentrene havde ingen sanktionsmuligheder via lovgivningen, såfremt virksomhederne valgte ikke at afholde sygefraværssamtaler og/eller ikke indsendte oplysningerne. I lighed med virksomhederne blev det A-kassernes pligt at afholde sygefraværssamtaler med sygemeldte ledige. A-kasserne skulle afholde sygefraværssamtalerne senest med udgangen af 4 uge. I A-kassernes sygefraværssamtaler var medlemmets rådighed og forventet sygdomsvarighed fokusområder i dialogen. Erfaringen viste, at de fleste A-kasser afholdt samtalerne tættest på varighedstidspunktet (udgangen af 4. uge), da det ud fra et økonomisk og administrativt perspektiv var mest rentabelt for A-kassen. Oplysningerne omhandlede sjældent den sygemeldte muligheder for rådighed, men alene en angivelse af forventet varighed af sygdommen. Projektkonsulenten anvendte konkrete modtagne skemaer i dialogen med A- kasserne. Skemaerne blev i forbindelse med afbureaukratiseringsinitiativer afskaffet. Samarbejde med Jobcentret Projektkonsulenten har været forankret i Job & Helbred. Projektkonsulenten har aktivt deltaget i møder med både sygedagpengeteamet og fleks- og fastholdelsestemaet. Samarbejdet har fungeret hensigtsmæssigt og til gavn for sagsbehandlingen. Projektkonsulenten blev efter projektophør ansat i en ledig stilling som fleks- og fastholdelseskonsulent. Erfaringerne fra projektet blev på denne baggrund fastholdt i Jobcentret. Økonomi Projektøkonomi Brobygning til virksomheder Budget Udgifter Løn projektkonsulent, incl. feriepenge og pension ,37 Pjecer m.m ,00 Mødeafholdelse ,00 Leje af edb-udstyr, licenser m.v ,00 Udgifter i alt ,37 Budget i alt ,00 Tilbageført til LBR ,63 Side 11