Sygeplejen i afdelingen retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af given behandling.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Gerontopsykiatrien er placeret på AUH Risskov og er organisatorisk en del af afdeling M, Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse. Den består af et sengeafsnit (afsnit M2) med 16 sengepladser og gerontopsykiatrisk ambulatorium (afsnit MA2), hvor der er tilknyttet ca. 700 patienter. Samarbejdsrelationer Gerontopsykiatrien har fokus på sammenhængende patientforløb. Sengeafsnittet og ambulatoriet samarbejder om det enkelte patientforløb, som er bygget om omkring kontaktpersonordningen. Internt samarbejdes der med somatisk behandlergangen, ECT-afdelingen, psykiatrisk akutmodtagelse, laboratoriet, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, læger, sekretær, klinisk vejleder, sygeplejersker, plejere samt social- og sundhedsassistenter. Patient/borger kategorier Gerontopsykiatrien har til opgave at udrede, diagnosticere og opstarte behandling for følgende patientgrupper: årige med demens årige med nydiagnosticeret psykiatrisk sygdom - alle 75+ årige med allerede diagnosticeret psykiatrisk sygdom Centrale kliniske problemstillinger Komplekse sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til demens, depression, misbrug, delir, skizofreni og angst. Patienter med disse diagnoser har ofte en eller flere kliniske problemstillinger bundet til fysiologiske behovsområder som eksempelvis aktivitet, ernæring, hud/slimhinder, udskillelse af affaldsstoffer, søvn/hvile, respiration, cirkulation, smerter og sanseindtryk. Patienterne har også typisk kliniske problemstillinger bundet til kommunikation, psykosociale forhold, seksualitet, viden og udvikling. Sygeplejen i afdelingen retter sig mod disse problemstillinger samt mod observation af virkning og bivirkning af given behandling. Pårørendesamarbejdet er centralt i sygeplejen til den gerontopsykiatrisk patient. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Tværfaglige og tværsektorielle forhold I ambulatoriet samarbejder sygeplejersker, læger, psykologer og sekretærer. I sengeafsnittet samarbejder sygeplejersker, læger, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, sekretær, klinisk vejleder, plejere samt social- og sundhedsassistenter. Gerontopsykiatrien deltager i uddannelsen af sygeplejersker, læger, psykologer, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer. Tværsektorielt samarbejdes der med kommunernes visitatorer, demenskoordinatorer, hjemmeplejen, praktiserende læger, Geriatrisk team, Demensklinikken (Århus Universitetshospital, Nørrebrogade) og regionens øvrige hospitaler. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienterne henvises via egen læge, vagtlæge eller læger fra andre specialer. Henvisningerne gennemgås på hverdage af et team der består af læger, psykologer og en koordinerende sygeplejerske. De vurderer om patienten kan observeres, udredes, diagnosticeres og behandles i et ambulant forløb, eller om patienten skal indlægges. Diagnosticering retter sig især mod følgende hovedgrupper af psykiatriske lidelser: demens, depression og delir. I observation og udredning kan der eksempelvis indgå observationer (adfærd, søvn, døgnrytme), test (MoCCA, MMSE, GDS, Barthel, Trandex), somatiske undersøgelse, MR-, PET- eller CTscanning, EEG, neurologiske undersøgelser, neuropsykologiske tests og Cohen-Mansfield test. Planlagt indlæggelse på sengeafsnittet sker udelukkende med henblik på udredning, diagnosticering og opstart af behandling. Der er mulighed for akut indlæggelse (herunder på rød eller gul tvang), men sædvanligvis modtages patienterne først efter forvisitation i ambulatoriet. Forvisitationen foregår enten i ambulatoriet på AUH Risskov eller ved besøg i patientens eget hjem. Omhyggelig visitation er nødvendig, for at hindre unødig indlæggelse. Indlæggelsestiden varierer fra få dage til 2-3 uger. Patienter, hvis psykiske sammenbrud hænger sammen med utilstrækkelige tilbud og manglende mulighed for plejebolig i det sociale system, vil i almindelighed ikke blive indlagt. Det samme Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 gælder demente patienter med ukomplicerede adfærdsforstyrrelser så som bortgang, aggressivitet i tætte plejesituationer og tendens til at invadere medbeboernes private sfære. Derimod kan disse patienter altid henvises til ambulant lægelig og/eller sygeplejefaglig vurdering. Depressive patienter indlægges når der er massive suicidale tanker, efter suicidalforsøg, ved spise- og drikkevægring, hvis de har psykotiske forestillinger eller psykomotorisk hæmning samt ved manglende eller utilfredsstillende effekt af medicinsk behandling. Patienter med misbrug af alkohol og medicin indlægges til afvænning og udtrapning. Herefter udskrives patienten til videre ambulant behandling. Patienterne udskrives til eget hjem eller til plejebolig med evt. støtte. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver tilrettelægges med patienten i centrum, hvilket betyder, at personalet kontinuerligt gør sig faglige, ressourcemæssige og etiske overvejelser. Formålet med sygeplejen er at skabe gode rammer, tryghed, struktur samt bevare, genskabe eller øge livskvalitet for den enkelte patient. Dette søges opnået gennem pleje, dialog, information, vejledning og undervisning. Samarbejde med de pårørende om deres rolle i patientens liv er central. En del af dette samarbejde består af pårørendesamtale, tilbud om deltagelse i pårørendegrupper og samarbejde med primærsektoren. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Det tilstræbes, at udvikling og til dels forskning indenfor sygeplejen indgår som en integreret del af arbejdet i Gerontopsykiatrisk sengeafsnit M2 og Ambulatorium MA2. Ved Afdeling M er der etableret en kvalitetsorganisation, som kan understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling i afdelingen, som er forankret i den kliniske hverdag. Der er ansat en kvalitetsproceskoordinator, som samarbejder med kvalitets- og andre nøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Disse er udpeget af afdelingens forskellige enheder. Kvalitetsnøglepersonerne har forskellig faglig baggrund. En del er sygeplejersker med stor klinisk indsigt i det enkelte område. Der pågår udviklingsprojekter ved afdeling M, hvor fagpersoner med særlig kompetence og interesse fra de enkelte enheder indgår i ad hoc grupper. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Kvalitetsnetværket i Afdeling M arbejder primært med baggrund i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM.). DDKM er i sig selv er et omfangsrigt udviklingsprojekt under implementering. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling M kan fås ved Kvalitets- og proceskoordinator, sygeplejerske MPA Anette Dall på anetdall@rm.dk eller ved de enkelte enheders ledelser. Aktuelle projekter ved Afdeling M Da Afdeling M er under etablering, er der ikke iværksat nye udviklings- og forskningsprojekter i dette regi. Enhederne fortsætter indtil videre de allerede igangværende projekter: Implementering af sammenhængende patientforløb (opstartet i efteråret 2008) Deltagelse i aktionsforskningsprojekt om læring i psykiatrien (2008 til 2011) Udarbejdelse og implementering af pakkeforløb for patienter med demens og depression Deltagelse i Hundeprojekt som er et forskningsprojekt, hvor vi samarbejder med Forskningscenter Foulum Implementering af NIP-depression Sygeplejedokumentation ved brug af digital anamnese og udvalgte plejeplaner Videokonferencer internt Ambulant behandling ved hjælp af videokonferencer Forebyggelse af fald Risikovurdering Brøsetskemaer Vurdering af selvmordsrisiko Kvalitetssikring og forebyggelse vedr. tvangsanvendelse, herunder gennemførelse af eftersamtaler efter anvendelse af tvang Udarbejdelse og anvendelse af behandlingsplaner der er digitalt understøttet Projekter under opstart ved Afdeling M Implementering af Midt EPJ Risikostyring - patientsikkerhedsrunder i enhederne Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder De centrale metoder i afdelingens sygepleje: Observationer Jeg-støttende sygepleje Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Skærmning Relationsarbejde Ugeplaner som en del af miljø-terapi Plejeplaner, plejesamtaler og sygeplejeprocessen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Pædagogisk tilrettelæggelse Planlægning og afvikling af klinisk undervisning sker i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er i samarbejde med de øvrige sygeplejersker ansvarlig for kliniske undervisning herunder de tiltag der iværksætter for, at den studerende får mulighed for at udvikle sine færdigheder i praksisfeltet. Den studerende er medansvarlig for at udnytte tilbuddene og vejledning. Den kliniske vejleder fremmer, letter og støtter den studerendes udvikling ved at sætte rammer for læring, ved at vurdere gode læringssituationer og ved at støtte den studerende i at opsøge og anvende læringsmulighederne. Den kliniske vejleder vil: introducere den studerende deltage i planlægningsmødet og vejlede den studerende i udarbejdelse af individuel klinisk studieplan og ugeplaner gennemføre ugesamtaler, som blandt andet bruges til at evaluerer, hvor langt den studerende er nået i forhold til egne, afdelingens og sygeplejerskeuddannelsens mål vejlede til patientforløb, sygdomsforløb, patientfortælling og seminar evaluere de afsluttede patient- og sygdomsforløb samt patientfortælling vejlede den studerende i planlægning af den kliniske uddannelse i forhold til ønsker og behov hjælpe den studerende med at analysere og evaluere udvalgte problemstillinger støtte den studerende i refleksion over specifikke problemstillinger følges med den studerende i klinisk praksis Ad hoc vejlederens opgave; daglig sparring om plejen til patient(er) som den studerende er tildelt hjælpe studerende til at se læringsmuligheder udfordre den studerende på handlinger og begrundelser for disse Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Give studerende mulighed for at se sygepleje udført følges med den studerende og give vejledning på udført pleje eller indgå et samarbejde med studerende om udførelse af pleje løbende introducere til og vejlede i afsnittets procedurer være i dialog med den kliniske vejleder om den studerendes udvikling og aktuelle niveau Læringsmiljø /Studiemiljø De studerende har mulighed for at mødes til fælles refleksion og erfaringsudveksling. Der er IT udstyr til rådighed. Den kliniske vejleder er ikke en del af afdelingens daglige normering. Det er valg for at skabe et studiemiljø, hvor den studerende oplever, at læring er højt prioriteret. Det er valgt for at give optimale rammer for at den studerende til at udvikle færdigheder og kundskaber med henblik på at opnå praktisk erfaring og kompetence. Studiemiljøet som helhed skal understøtte læring forstået som integration af viden om hvorfor og hvordan. Flere sygeplejersker er påbegyndt eller planlægger at påbegynde diplomuddannelse, hvilket også er med til at understøtte og udvikle læringsmiljøet. Studiemiljøet skal give mulighed for, at den studerende kan få det læringsudbytte som er beskrevet i studieordningen for. Derudover skal der være mulighed for at studerende kan: arbejde videre med udvalgte problemområder, som den studerende har arbejdet teoretisk med i den forudgående teoriperiode opnå faglig og personlig vækst få kvalificeret sygeplejefaglig vejledning træffe valg om hvilke uddannelsestilbud hun/han vil benytte for at nå sygeplejerskeuddannelsens, afdelingens og sine egne mål for perioden indgå i et tværfagligt læringsmiljø med andre studerende For at der skal finde læring sted, må den studerendes oplevelser og erfaringer struktureres og tematiseres på en meningsfuld måde. Det kan understøttes ved refleksion. Refleksion er et vigtigt element i udvikling af kompetence, og er bindeleddet mellem teori og praksis. Refleksion kan være rettet mod nutid, fremtid og fortid. Refleksion kan foregå både skriftligt og mundtligt. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 Vejlednings- og evalueringstilbud Planlægningssamtale Inden for den første uge afholdes en planlægningssamtale, hvor forudsætninger og gensidige forventninger afklares. Samtalen afvikles med udgangspunkt i den studerendes eportfolio. Obligatoriske studieaktiviteter Udviklingen af de faglige kvalifikationer søges opnået ved overvejende at tilrettelægge den kliniske undervisning i forhold til patientforløb. For yderligere at understøtte den faglige og metodiske kvalificering skal den studerende udarbejde de skriftlige studieaktiviteter som er beskrevet modulbeskrivelsen. Om vejledning Vejledningen til den studerende kan i det kliniske studie ske i form af: før-, under- og eftervejledning i relation til specifikke sygeplejehandlinger. Vejledningen gives af ad hoc vejleder (sygeplejersker/social og sundhedsassistenter) og/eller klinisk vejleder instruktion i den direkte sygepleje med henblik på at udvikle kliniske færdigheder fælles refleksion i forhold til sygeplejeproblemer og dilemmaer udfordring af den studerendes forståelse, faglige argumentation og faglige skøn f.eks. ved gennemgang af patientforløb og deltagelse i seminarer evaluering af den studerendes faglige og personlige kvalifikationer i en given sygeplejesituation rådføring med vejlederen ud fra spørgsmål og undren der dukker op henvisning til, hvordan den studerende kan opsøge informationer og viden om afdelingens sygepleje og behandling Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske med erfaring i det gerontopsykiatriske speciale siden 1995 og med erfaring i vejledning siden Vejlederen har vejlederuddannelsen og følger løbende kurser og temadage i forhold til professionsbacheloruddannelsen og er i 2008 påbegyndt sundhedsfaglig diplomuddannelse, som forventes afsluttet i Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Obligatoriske studieaktiviteter Den studerende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at deltage i klinisk undervisning. Nedenfor er beskrevet, hvilke studieaktiviteter den studerende skal deltage i for at blive indstillet til intern klinisk prøve. eportfolio E-portfolio er den studerendes studieredskab, som skal anvendes gennem hele uddannelsen. I samarbejde med din kliniske vejleder er den studerende ansvarlig for, at eportfolioen anvendes. Det betyder at den individuelle kliniske studieplan (IKS) løbende justeres og udbygges, og at der udarbejdes ugeplaner. Ugeplaner printes ud hver uge, således at klinisk vejleder og ad hoc vejledere kan vejlede den studerende med udgangspunkt i denne. En ajourført eportfolio er en vigtig forudsætning for, at den studerende kan modtage en kvalificeret vejledning i sit studieforløb. Ved de planlagte samtaler tages der udgangspunkt i, hvad den studerende har beskrevet i sin eportfolio. Planlægningsmøde Til planlægningsmødet skal den studerende have læst modulbeskrivelse for og afdelingens generelle kliniske studieplan (GKS). Den studerende skal have nedskrevet sine overordnede mål for perioden, have udarbejdet et første udkast til individuel klinisk studieplan og udarbejdet ugeplan for de første 2 uger. Individuel klinisk studieplan (se vejledning til udformning i eportfolio) Efter planlægningsmødet justerer den studerende sit første udkast til individuel klinisk studieplan. Studieplanen justeres undervejs, så det er muligt for, at vejlederen at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med. Studieplanen skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene, der er skitseret i modulplanen, kan nås. Den studerende skal i ugeplanerne beskrive, hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud der tages i anvendelse. Ved afslutningen af en aktuel ugeplan foretages en evaluering af planen. Ugeplanerne printes løbende ud, så de daglige vejledere kan orientere sig om, hvad den studerende arbejder med på et givent tidspunkt. Den studerende skal følge sin studieplan og kunne argumentere for afvigelser/ændringer. Obligatoriske studiemetoder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Den studerende skal udarbejde de obligatoriske studiemetoder i henhold til den skriftlige vejledning i eportfolio. Klinisk sygepleje Den studerende skal deltage i og øve sig i de almindeligste sygeplejeopgaver i afdelingen. Klinisk pensum Den studerende dokumenterer selvvalgt pensum i eportfolio minimum 14 dage før intern klinisk prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9