Sherlock. og kokainen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sherlock. og kokainen"

Transkript

1 Sherlock og kokainen Sherlock Holmes tog sin flaske ned fra hjørnet af kaminhylden og hentede sin injektionssprøjte frem fra dens elegante etui. Med sine lange, hvide, nervøse fingre satte han kanylen på og smø- gede manchetten på venstre skjorteærme op. I nogle sekunder hvilede hans blik tankefuldt på den senede underarm og håndleddet, der var oversået med ar efter tidligere indsprøjtninger. Endelig stak han den skarpe spids ind under huden, trykkede det spinkle stempel i bund og sank derefter tilbage i den fløjlsbetrukne lænestol med et dybt suk af tilfredsstillelse. Denne forestilling havde jeg overværet tre gange om dagen gennem adskillige måneder, men vanen havde ikke bidraget til at forsone mig med det. Tværtimod gjorde dette syn mig mere irriteret for hver dag, der gik, og hver nat plagedes jeg af dårlig samvittighed over, at jeg nu igen havde manglet mod til at protestere. Atter og atter havde jeg lovet mig selv højt og helligt at tage bladet fra munden; men der var noget i min husfælles kølige, overlegne væsen, der gjorde, at han var det sidste menneske, over for hvem man tog sig friheder. Hans rige begavelse, hans selvsikre optræden og mit personlige kendskab til hans mange usædvanlige evner alt dette var nok til, at jeg ikke havde lyst til at blande mig. Ikke desto mindre påkom der mig pludselig denne eftermiddag en følelse af, at nu måtte det briste eller bære; i hvert fald kunne jeg ikke længere forholde mig passiv hvad enten min vågnen op til dåd nu skyldtes den liflige hvidvin, en Beaune, jeg havde nydt til min frokost, eller simpelt hen var en følge af, at min harme kogte over ved synet af den velovervejede sindighed, hvormed han ødelagde sig selv. Hvad er det så i dag, spurgte jeg, morfin eller kokain? Kokain, svarede han, en syv procents opløsning. Har De lyst til at prøve den? Nej, ellers tak, svarede jeg i en brysk tone. Fig. 10.1: Når mesterdetektiven over dem alle, Sherlock Holmes, ikke havde et makabert mord at stikke sin næse i, tyede han til kokain og morfin til doktor Watsons store fortrydelse. side 194 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:47:48

2 Han smilede ad min heftighed. Det kan godt være, at De har ret, Watson, sagde han. Det er mere end sandsynligt, at kokainen har en slet indvirkning på éns fysik. Derimod er stoffet, synes jeg, i så fremragende grad i stand til at klare åndsevnerne, at kokainens rent fysiske indflydelse ikke må tillægges større betydning. Jamen, tænk Dem dog om! Hvor høj må prisen være? Det er muligt, at Deres hjerne, som De siger, bliver kvikket op, men det er jo en sygelig proces, som ødelægger hjernecellerne, og som uden tvivl vil føre til en permanent svækkelse. De kender jo bedst selv det uhyggelige mørke, som kommer over Dem bagefter. Gevinsten kan aldrig være indsatsen værd. Er der den fjerneste mening i, at De blot for en flygtig lystfølelse risikerer at miste de fantastiske åndsevner, som De nu engang besidder? Holmes lod slet ikke til at tage mine ord fortrydeligt op. Tværtimod; han satte fingerspidserne mod hinanden og anbragte sine albuer på stolens armlæn, ganske som et menneske der føler sig rigtigt oplagt til at konversere. Min forstand gør oprør mod al stilstand! Giv mig problemer, giv mig arbejde, vis mig den mest uforståelige kodeskrift eller forlang den mest indviklede analyse så er jeg i mit rette element. Og så kan jeg undvære enhver kunstig stimulans. (Uddrag af indledningen til Arthur Conan Doyles roman The sign of four fra 1890) Fiktion og virkelighed Sherlock blev aldrig rigtig narkoman, for han løb aldrig tør for kriminalgåder, som satte hans evner på prøve. Dér var han utroligt heldig, for det er de færreste, som har en så altopslugende interesse, at selv en kokainrus blegner i sammenligning og mister sin tiltrækning. Der er jo også lige det med Sherlock, at han er fiktion. Virkeligheden er ofte anderledes barsk. Mange tidligere kokainnarkomaner føler en voldsom trang efter stoffet blot ved at se en bane sne i fjernsynet, selv om der er gået år, siden de blev afvænnet. Dyr reagerer på samme måde. Efter én eneste dosis kokain jagter rotter en ny rus i op til et år bagefter, når de præsenteres for stimuli, der minder dem om suset. Hvad gør kokain ved hjernen og psyken? Og hvorfor er det så svært at sige farvel til rusen? narko side narkoFinal.indd /06/05 11:48:08

3 Narko og hjernens belønningssystem Fig. 10.2: Hjernens belønningssystem. Signalerne starter med, at nerveceller, som ligger i det ventrale tegmentale område (Ventral Tegmental Area = VTA), udskiller dopamin fra deres axonforgreninger i nucleus accumbens. Neuronerne i nucleus accumbens har forbindelser til pandelappen, til den præfrontale cortex samt til amygdala. Alle former for narkotika påvirker hjernens belønningssystem, som under normale forhold giver os velbehag, når vi spiser, drikker eller dyrker sex, hvilket får os til at gentage disse udmærkede og livsnødvendige aktiviteter regelmæssigt. Signalerne starter øverst i hjernestammen i det ventrale tegmentale område (VTA), hvor der findes nerveceller, som frigiver neurotransmitteren dopamin, der medvirker til at fremkalde følelsen af velbehag. Neuronerne i VTA har forbindelser til store dele af hjernen. De vigtigste hjernedele i belønningssystemet er: Nucleus accumbens i det limbiske system, som behandler følelser. Hippocampus, der spiller en central rolle for indlæring og hukommelse. Amygdala, som hjælper os med at vurdere, om en erfaret oplevelse er værd at gentage eller for alt i verden skal undgås. Pandelappen, der behandler den information, som lagres i hjernen. Pandelappen er sædet for vores bevidsthedsmæssige funktioner og afgørende for vores adfærd. Når et neuron i VTA aktiveres, afgiver nervecellen dopamin fra enden af sin lange nervetråd, som har forbindelse med nerveceller i nucleus accumbens. Dopamin frigives i synapsekløften mellem de to neuroner, og her stimulerer transmitterstoffet modtagercellen. Signalet slukkes ved, at dopamin genoptages i VTA-neuronet eller nedbrydes. Når vi spiser eller elsker, stiger koncentrationen af dopamin i nucleus accumbens procent, og det side 196 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:48:25

4 giver os en følelse af velbehag eller lykke. Når man sniffer en bane kokain, forhøjes koncentrationen med op til 1000 gange! Alle former for narko medfører på forskellig vis stigning i koncentrationen af dopamin i nucleus accumbens: Kokain blokerer for et protein dopamintransporter der normalt fjerner dopamin fra synapsekløften. Ud over dopaminsystemet påvirker kokain også de signalsystemer, der bruger serotonin eller noradrenalin som neurotransmittere. Amfetamin øger udskillelsen af dopamin fra nervecellerne i VTA samt i mindre grad af serotonin fra nervecellerne i hjernestammen. I store doser hæmmer amfetamin også for genoptagelsen af de to transmitterstoffer i de præsynaptiske neuroner. Heroin aktiverer dopaminsystemet indirekte via de opioide receptorer, som hæmmer de neuroner i hjernen, der bruger GABA som transmitterstof. GABA er hjernens vigtigste hæmmende neurotransmitter (se side 50), og GABA lægger normalt en dæmper på de dopamindannende neuroner i VTA. Når de opioide receptorer stimuleres af heroin, reduceres GABA-nervecellernes frigivelse af GABA, og det fjerner bremsen på GABA-neuronernes udskillelse af dopamin. Det aktive stof i hash, tetrahydrocannabinol (THC), stimulerer de endocannabinoide receptorer i hjernen, hvilket øger mængden af dopamin i nucleus accumbens. Den præcise signalvej er uopklaret, men involverer dæmpning af GABAsystemet. Ecstasy og LSD aktiverer primært serotoninsystemet, men påvirker også frigivelsen af dopamin og noradrenalin. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:48:30

5 Fig. 10.3: Misbrugsstoffer påvirker forskellige receptorer i hjernen, til på forskellig vis at øge de tilgængelige mængder af dopamin i nucleus accumbens. Ved misbrug af kokain øges dannelsen af transkriptionsfaktoren CREB, som er med til at skabe tolerance, så dosis efter en tid skal være større for at opnå samme virkning. Ved kronisk misbrug stiger koncentrationen af transkriptionsfaktoren Δ-FosB gradvist i nucleus accumbens. Den forhøjede koncentration af Δ-FosB opretholdes i lang tid efter den sidste rus og medvirker til at skabe en voldsom trang efter stoffet, der varer ved efter en afvænning. Nikotin får VTA-nerveceller til at frigive dopamin fra enden af deres nervetråde i nucleus accumbens Nervetråde fra hjernebarken, amygdala eller hippocampus VTA-nervecelle, som frigiver dopamin Glutamat Kokain, crack og freebase hæmmer genoptagelsen af dopamin fra synapsekløfterne mellem nervecellerne i nucleus accumbens Receptor for glutamat Kokain Dopamintransporter VTA-nervecelle, som hæmmer frigivelse af dopamin Mange narkotika inklusive kokain, amfetamin, morfin og alkohol ændrer vedvarende på, hvordan nerveceller i nucleus accumbens og VTA reagerer på glutamat. Ændringerne skaber trang efter narko ved at fremkalde minder om rusen selv lang tid efter en afvænning 2004 Terese Winslow Dopamin CREB Dopaminreceptor -FosB Opioidreceptor Opiater efterligner nogle af dopamins virkninger på nervecellerne i nucleus accumbens Nervecelle i nucleus accumbens Naturligt opioid, som frigives af nerveceller Alkohol og opiater som opium, morfin og heroin forstærker udskillelsen af dopamin i nucleus accumbens ved at hæmme en gruppe neuroner i VTA. Denne gruppe af neuroner lægger normalt en dæmper på de VTA-nerveceller, der frigiver dopamin Der findes ingen lægemidler En hypotetisk bredspektret medi- En hypotetisk bredspektret Medicin til afvænning af heroin- mod afhængighed af kokain. En cin til narkoafvænning kan tænkes medicin til narkoafvænning kan misbrugere findes. Et eksempel hypotetisk medicin til afvænning at virke ved at forhindre ophob- tænkes at virke ved at blokere de er naltrexon, som benyttes til kan tænkes at virke ved at hindre ning af transskriptionsfaktorerne uhensigtsmæssige ændringer i behandling af afvænnede misbru- kokain i at blokere for genopta- CREB og Δ-FosB i nervecellerne i glutamatsignaleringen i nucleus gere. Naltrexon blokerer alle opio- gelsen af dopamin fra synapse- nucleus accumbens. accumbens, som optræder hos idreceptorerne i kroppen. Dermed kløfterne i nucleus accumbens. kroniske misbrugere. har heroin ingen virkning, hvilket kan hjælpe den afvænnede narkoman til at modstå fristelsen. side 198 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:48:35

6 CREB tolerance og afhængighed under misbrug -FosB trang efter afvænning Kokain Reduceret genoptagelse af dopamin i nucleus accumbens øger koncentrationen af dopamin i synapsekløften. Øget dopaminkoncentration fører til stigning i de intracellulære koncentrationer af cyclisk AMP og calciumioner (Ca2+). Stigningerne aktiverer hurtigt proteinet CREB. CREB er en transkriptionsfaktor, som binder til DNA og aktiverer bestemte gener. Generne koder for dannelsen af proteiner, som er involveret i tolerance og afhængighed. Et eksempel er dynorphiner, som udskilles i VTA, hvor dynorphinerne hæmmer frigivelsen af dopamin og på den måde dæmper belønningssystemet. Derfor opstår der tolerance, så misbrugeren skal indtage større doser for at blive høj. Øget dopaminkoncentration øger også produktionen af proteinet Δ-FosB. Δ-FosB er en transkriptionfaktor, der aktiverer andre gener. Generne koder for dannelsen af proteiner, som skaber sensibilisering over for kokain og over for stimuli, der fremkalder erindringer om kokainrusen. Et eksempel er CDK5, som fremkalder strukturelle ændringer, som i lang tid fremover kan gøre neuronerne i nucleus accumbens ekstra følsomme over for kokain og sanseinput, som minder om rusen. Det skaber en trang efter stoffet, som varer ved i lang tid efter en afvænning. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:49:07

7 Transmittere og kokain Fig. 10.4: Tre neurotransmittere, hvis frigivelse alle påvirkes ved indtagelse af kokain: Serotonin, dopamin og noradrenalin. Kokain påvirker ikke kun dopaminsystemet. Stoffet aktiverer også de signalsystemer, der benytter serotonin og noradrenalin som neurotransmittere. De serotonindannende neuroner findes i stort tal i hjernestammen, hvorfra de sender lange nervetråde, axoner, til storhjernen, det limbiske system, hippocampus og hypothalamus. Serotonin har en afgørende indflydelse på vores humør. Lav aktivitet i serotoninsystemet kan føre til depression. Kokain blokerer for genoptagelsen af serotonin fra synsapsekløften og øger dermed mængden af frit transmitterstof. De noradrenalindannende neuroner findes især i hjernestammen, og deres axoner når ud til storhjernen, det limbiske system, hypothalamus og lillehjernen. Kokain øger udskillelsen af noradrenalin, hvilket bl.a. kan føre til en følelse af øget selvtillid. Fig. 10.5: En nerveimpuls aktiverer præsynapsen i et dopaminneuron. I: Neuronet frigiver dopamin fra axonet (præsynaptisk nervecelle). II: Dopamin er tilgængelig i synapsekløften mellem axonet og modtagercellens dendritter og cellekrop (postsynaptisk nervecelle). III: Dopamin bindes til en receptor i den postsynaptiske nervecelle og aktiverer derved cellen. IV: Dopamin genoptages i den præsynaptiske celle. Det er netop denne genoptagelse, som blokeres af kokain. Fra rus til afhængighed Man bliver ikke kun afhængig af kokain, fordi man kan lide rusen. Der er mere på spil. Allerede i de tidlige stadier af misbruget ændres den genetiske aktivitet og biokemien i dele af hjernen. Det skaber tolerance over for stoffet, så man skal have større doser for at blive høj. Samtidig opstår der en altovervældende trang til kokain, og trangen varer ofte ved i årevis efter en afvænning. Tolerance opstår ironisk nok, fordi hyppig brug af kokain undertrykker dele af belønningssystemet via side 200 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:49:23

8 aktivering af transkriptionsfaktoren CREB (campresponse element-binding protein). Når koncentrationen af dopamin øges i nucleus accumbens, stiger nervecellernes dannelse af cyclisk AMP (camp), som aktiverer CREB, der kan tænde for bestemte gener i nervecellerne. Hos kokainnarkomaner er CREB konstant aktiveret, og det øger aflæsningen af disse gener, som koder for en række proteiner, som dæmper aktiviteten i hjernens belønningssystem. For eksempel øger CREB produktionen af dynorphiner. Dynorphiner dannes af en gruppe neuroner i nucleus accumbens og frigives i VTA til dopaminneuronerne, som hæmmes af dynorphiner. På den måde formindsker den konstante aktivering af CREB-frigivelsen af dopamin i hjernens belønningssystem, og narkomanen er nødt til at tage større doser kokain for at opnå den ønskede virkning. Dæmpningen af belønningssystemet medvirker også til at skabe afhængighed. Uden stoffet bliver narkomanen deprimeret og ude af stand til at finde fornøjelse i andre aktiviteter på grund af den sænkede koncentration af dopamin i nucleus accumbens. Efter indtagelse af kokain er CREB-aktiviteten høj, og når rusen begynder at klinge ud, opstår trangen til mere stof i stadigt større doser. Hvis narkomanen modstår trangen og kvitter kokainen, falder CREBaktiviteten i løbet af nogle dage. CREB s virkning kan altså ikke forklare, hvorfor afvænnede narkomaner flere år senere pludselig kan føle en voldsom trang til kokain. Her kommer en anden transkriptionsfaktor ind i billedet, delta FosB (Δ-FosB). Ved kronisk misbrug stiger koncentrationen af Δ-FosB gradvist i cellerne i nucleus accumbens, og efter en afvænning fortsætter koncentrationen med at være høj i måneder efter den sidste dosis kokain. I takt med at CREB-aktiviteten falder, begynder effekten af Δ-FosB at dominere. Δ-FosB er et ekstremt stabilt protein, og proteinet kan muligvis skabe vedvarende ændringer i den genetiske aktivitet i nervecellerne. Δ-FosB aktiverer bl.a. genet for proteinet CDK5 (cyclin dependant kinase 5), som medvirker til at fremkalde strukturelle ændringer i hjernen. Den øgede mængde af Δ-FosB i nucleus accumbens som følge af kronisk misbrug af kokain fører til, at der dannes flere nye forbindelser mellem nervecellerne, hvilket øger effekten af signalerne mellem cellerne. Muligvis er de ekstra nerveforbindelser årsagen til, at hjernen hos en tidligere kokainnarkoman kan reagere voldsomt på en beskeden stimulus: Bare synet af en bane sne i fjernsynet kan pludselig fremkalde en voldsom trang til kokain, selv om personen har været clean i årevis. I modsætning til CREB, der medfører tolerance over for kokain, skaber Δ-FosB øget sensibilitet. Derfor virker stoffet stærkere efter en lang pause, og samtidig får man nemt tilbagefald. Bare et enkelt lille snif så er den afvænnede narkoman ofte på den igen. Fig. 10.6: Til venstre ses et neuron i nucleus accumbens i et forsøgsdyr, som ikke er afhængigt af kokain. I midten ses et nærbillede af dendritterne på neuronet. Til højre ses et nærbillede af dendritterne hos et dyr, som er gjort afhængigt af kokain. Her er der mange flere små udvækster fra dendritterne. De strukturelle ændringer i dendritterne gør sandsynligvis nervecellen mere modtagelig over for nervesignaler fra VTA, hvilket efter en afvænning øger sensibiliteten og skaber en vedvarende trang selv lang tid efter den sidste dosis. De ekstra udvækster på dendritterne dannes under påvirkning af transkriptionsfaktoren Δ-FosB. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:49:31

9 Fig. 10.7: Kronisk narkomisbrug kan ændre funktionen af en central signal vej i hjernens belønningssystem: Samspillet mellem de dopamin producerende nerveceller i VTA og de dopaminfølsomme nerveceller i nucleus accumbens. Ændringerne bidrager til at skabe tolerance, afhængighed, sensibilitet og trang til narko. De farvede pile i tegningen af hjernen viser nogle af signalvejene fra VTA og nucleus accumbens til andre hjernedele, som medvirker til at hindre narkomaner i at kontrollere deres trang, og som gør afvænnede narkomaner yderst følsomme over for minder om tidligere rusoplevelser, hvilket kan fremkalde tilbagefald. De involverede neurotransmittere: Dopamin Glutamat GABA Den præfrontale cortex Det ventrale tegmentale område (VTA) Dopamin - producerende nervecelle i VTA Om en misbruger er tolerant over for et narkotikum, eller modsat sensibiliseret Hippocampus over for det pågældende narkotikum, afhænger i høj grad af koncentrationerne Nucleus accumbens Dynorphiner Amygdala Dopaminreceptor Dopamin -FosB af CREB og Δ-FosB i nervecellerne i nucleus accumbens. I begyndelsen og under misbruget dominerer CREB, som skaber tolerance, men effekten forsvinder camp få dage efter den sidste rus. Så tager DOPAMINSENSITIV NERVECELLE I NUCLEUS ACCUMBENS Ca 2+ CELLEKERNE Δ-FosB over, fordi koncentrationen er høj i mange uger efter den sidste dosis. Δ-FosB fremkalder langvarig sensibilisering af nervecellerne i VTA. CREB 2004 Terese Winslow Gener, som aktiveres af CREB Gener, som aktiveres af -FosB CREB skaber tolerance: 1 Når dopamin bindes til receptorer på de postsynaptiske nerveceller i nucleus accumbens øges produktionen af cyclisk AMP (camp) inde i cellerne. Samtidig stiger koncentrationen af Ca Disse stigninger aktiverer transkriptionsfaktoren CREB. CREB binder sig nu til DNA i cellekernen og aktiverer bestemte gener. 3 De aktiverede gener koder for en række proteiner, som er med til at skabe tolerance og afhængighed. 4 Nogle af proteinerne er dynorphiner, som frigives til VTA, hvor dynorphinerne dæmper frigivelsen af dopamin. Herved undertrykkes belønningssystemet, hvorfor narkomanen får brug for stigende doser for at blive høj. -FosB skaber trang: 1 Binding af dopamin til receptorerne på de postsynaptiske nerveceller fører også til produktion af transkriptionsfaktoren Δ-FosB. 2 Δ-FosB undertrykker syntesen af dynorphiner og aktiverer bestemte gener (andre gener end dem, der aktiveres af CREB). 3 De aktiverede gener koder for proteiner, som skaber øget følsomhed over for narko, og som er med til at fremkalde minder om tidligere rusoplevelser. 4 Et eksempel er proteinet CDK5, der kan fremkalde strukturelle ændringer i nucleus accumbens, som vedvarende gør nervecellerne ekstra følsomme over for narkotika og fremkalder mindelser om rusen. side 202 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:49:58

10 Glutamat og erindringen om suset Hjernens vigtigste stimulerende neurotransmitter, glutamat, spiller efter alt at dømme også en vigtig rolle for afhængighed, trang og tilbagefald. Følsomheden over for glutamat forstærkes i hjernens belønningssystem hos narkomaner, og sensibiliseringen fører til øget frigivelse af dopamin fra neuronerne i VTA og øget følsomhed over for dopamin i nucleus accumbens. Begge dele er med til at aktivere transkriptionsfaktorerne CREB og Δ-FosB. Mekanismen bag sensibiliseringen af neuronerne i belønningssystemet kendes ikke med sikkerhed, men en hypotese er baseret på kendte processer i en del af det limbiske system, som kaldes hippocampus, og som spiller en central rolle for vores hukommelse. I hippocampus kan forskellige kortvarige signaler forstærke nervecellernes reaktion på glutamat i timevis via en proces, som kaldes lang-tids-potentiering (LTP). Ved LTP fragtes receptorer for glutamat fra interne lagre i cellen, hvor de er inaktive, til cellemembranen, hvor receptorerne kan stimuleres af glutamat. LTP spiller en central rolle for lagringen af hukommelsesindtryk i hippocampus. Dyreforsøg tyder på, at en tilsvarende mekanisme er på spil i hjernens belønningssystem. Samtidig er det sandsynligt, at den øgede følsomhed over for glutamat hos narkomaner også styrker de signalveje mellem nervecellerne, som forbinder minder om rusen med en høj grad af belønning. I 2001 demonstrerede et forsøg med rotter for første gang nogensinde, at erindringen om en rus lagres uden for belønningssystemet i hippocampus. En gruppe rotter blev først gjort afhængige af kokain og blev derefter sat på en kold tyrker ved at udskifte kokainen med en saltopløsning. I løbet af en uges tid efter afvænningen holdt rotterne op med at trykke på den pedal, som plejede at udløse en dosis kokain. Derpå indopererede forskerne elektroder i hjernen på rotterne. Elektroderne blev brugt til at stimulere en del af hippocampus, den ventrale subiculum, som er rig på nerveceller, der frigiver glutamat. Da udsendelsen af glutamat røg i vejret ved stimuleringen, begyndte rotterne igen at trykke på pedalen som gale, indtil det efter fem minutters tid blev klart for dem, at de ikke fik kokain alligevel. En tilsvarende stimulering af belønningscentret i nucleus accumbens havde ingen effekt. Studiet demonstrerer, at glutamat, hippocampus og hukommelsen spiller en vigtig rolle for tilbagefald efter en afvænning. En narkoreceptor Eksperimenter med mus har vist, at en specifik receptor for glutamat, mglur5, har stor betydning for afhængighed af kokain. Knock-out mus, som mangler genet for receptoren, bliver ikke afhængige uanset hvor meget kokain, man giver dem. Om mglur5 har samme betydning hos mennesker er endnu uklart. Fig 10.8: Snit gennem en rottehjerne. Når den ventrale subiculum i hippocampus (VSUB) stimuleres elektrisk i afvænnede rotter, udsender neuronerne masser af glutamat, og rotterne går på jagt efter kokain. Det sker ikke ved en elektrisk stimulering af signalvejen (MFB) mellem dopaminneuronerne i VTA og modtagercellerne i nucleus accumbens. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:50:10

11 Fig. 10.9a: Receptorer for glutamat inddeles i to familier; de ionotrope og de metabotrope receptorer. De ionotrope AMPA-, kainsyre- og NMDA-receptorer er alle ionkanaler, som åbnes under påvirkning af glutamat, og som derved aktiverer cellerne hurtigt. De metabotrope receptorer, som har en indirekte virkning på ionkanalerne via et G- protein, aktiverer en kaskade af proteiner inde i cellen i en lidt langsommere proces. Fig. 10.9b: Når glutamat binder til den metabotrope receptor mglur5, aktiveres det G-protein, som er koblet til receptoren. G-proteinet aktiverer nu en phospholipase C, som spalter et phospholipid på indersiden af plasmamembranen til diacylglycerol og inositol-1,4,5-triphosphat. Begge disse stoffer aktiverer intracellulære proteiner. Diacylglycerol aktiverer en proteinkinase C og starter derved en phosphoryleringskaskade, hvorved en række intracellulære proteiner aktiveres. Inositol-1,4,5-triphosphat aktiverer en calciumkanal i de intracellulære membraner, således at der frisættes calciumioner fra intracellulære lagre til cytoplasmaet, hvor koncentration af calciumioner øges. Dette aktiverer igen en række proteiner, herunder ionkanaler, i cellemembranen. I de seneste år har man erfaret, at diacylglycerol også kan spaltes til 2-arachidonoylglycerol (2AG) og stearinsyre, og at 2AG kan forlade det postsynaptiske neuron og diffundere over synapsekløften til det præsynaptiske neuron, hvor 2AG kan aktivere cannabinoide receptorer. Dette hæmmer afgivelsen af glutamat fra det præsynaptiske neuron. Mekanismen fungerer som en autoregulering af glutamatafgivelsen, som regulerer synapsernes plasticitet i forbindelse med indlæring og hukommelse. side 204 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:50:19

12 Hvad viser dyreforsøg og hjernescanninger? Forsøgsdyr er gennem årtier blevet brugt til at studere mekanismerne bag tilvænning, afhængighed og trang til narkotika efter afvænning. Når mus og rotter får muligheden for at misbruge narkotika, gør de det uden tøven. I eksperimenterne er dyrene tilsluttet et drop. De lærer hurtigt, at de får en infusion med narko, når de trykker på en bestemt pedal, mens et tryk på en anden pedal blot udløser en uvirksom saltopløsning. Dyrene er ikke i tvivl om, hvad de foretrækker, og efter få dage er de afhængige af kokain, heroin eller amfetamin. Nu begynder dyrene at opføre sig som menneskelige narkomaner. Rotter og mus foretrækker narkoen frem for almindelige aktiviteter som at æde eller sove hos nogle individer i så udpræget grad, at de dør af udmattelse og sult. Når det gælder stærkt vanedannende stoffer som kokain, bruger forsøgsdyrene de fleste af deres vågne timer på jagt efter mere stof, og de trykker gerne flere hundrede gange på pedalen bare for at skaffe sig en enkelt dosis. Normal rotte Afhængig rotte Fig : Test for afhængighed: Når en normal rotte og en afhængig rotte får mulighed for at udløse en dosis kokain ved at stikke snuden ind i et hul, gør de det begge ( & ). Grønt lys signalerer, at der er adgang til narko, mens rødt lys betyder nul kokain. Den normale rotte lader være med at stikke sin snude ind i hullet, når den røde lampe lyser ( ), mens den afhængige rotte bliver ved med at prøve ( ). Rotterne har lært, at den blå lampe signalerer, at de får et mildt elektrisk stød til fødderne, hvis de vil score kokain. Den normale rotte skal ikke nyde noget ( ), mens den afhængige rotte gerne betaler prisen for endnu et fix ( ). Yderst til højre skal rotterne stikke snuden i hullet et progressivt stigende antal gange, før der udløses en dosis kokain. Der er grænser for, hvor meget den normale rotte vil arbejde for sagen ( ), mens den afhængige rotte bliver ved og ved ( ). narko side narkoFinal.indd /06/05 11:50:33

13 Når dyrene afvænnes, har de stadig trangen, som øjeblikkeligt tændes i hukommelsen, hvis de anbringes i et bur, hvor de før har scoret narko, eller hvis man giver dyrene en minimal dosis efter lang tids afholdenhed. En undersøgelse fra 2004 dokumenterer, at rotter blot efter en enkelt dosis selvadministreret kokain udviser stærk kokainsøgende opførsel i op til et år efter rusen. Psykisk stress, fx uventede elektriske stød til fødderne, får øjeblikkeligt afvænnede rotter til at gå på jagt efter et fix. De samme typer stimuli steder, der fremkalder minder om rusen, små doser af narko eller stress udløser også trang og tilbagefald hos afvænnede narkomaner. Dopamintransporteren I de senere år er dyreforsøg blevet brugt til at studere biokemien bag afhængighed. Det første store gennembrud kom i 1996, da amerikanske forskere fremstillede knock-out mus, der manglede genet for et bestemt protein, som kaldes dopamintransporter. Dopamintransporterne sidder for enden af de axoner, der fra VTA rækker ind i nucleus accumbens, og transporterne sørger for genoptagelsen af dopamin fra synapsekløften. At der er slukket for det gen, der koder for dopamintransporteren i knock-out musene, har en dramatisk effekt. Musene bliver ekstremt hyperaktive lige som kokainnarkomaner, og det er ikke så underligt, da kokain netop blokerer dopamintransporteren, så genoptagelsen af dopamin fra synapsekløften forhindres. Knock-out musene påvirkes slet ikke af kokain de lever i en evig rus i forvejen. Fig : Model af en dopamintransporter i cellemembranen. Dopamintransporteren er et protein, som hos mennesker består af en kæde af 119 aminosyrer. Fra den N-terminale (-NH2) aminosyre til den C-terminale (-COOH) aminosyre foldes proteinet op, så det passerer cellemembranen 12 gange. Endnu er den nøjagtige rumlige struktur og virkningsmekanismen ikke kendt, men man forestiller sig, at proteinet danner et rør igennem membranen, som dopamin kan passere igennem. Jagt og belønning Et eksperiment med rotter fra 2003 viser, at dopaminsystemet er aktivt lige fra det øjeblik, trangen til kokain opstår, til det lykkes at indtage stoffet. Afhængige rotter fik indopereret tynde kulfiberelektroder i hjernen, og ved hjælp af elektrokemiske målinger kunne den amerikanske forskergruppe bag forsøget måle pulser af dopamin med en varighed på kun 100 millisekunder. Rotterne blev trænet til, at de kunne få kokain ved at træde på en pedal umiddelbart efter, at en lampe i buret begyndte at lyse. Så snart lyset blev tændt, steg mængden af dopamin i nucleus accumbens. Efter et hurtigt fald steg mængden af dopamin igen, mens rotterne nærmede sig udløserpedalen og trykkede på den, og niveauet kulminerede, da belønningen kom i form af en infusion med kokain. side 206 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:51:56

14 Fig : Den røde kurve viser niveauerne af extracellulært dopamin i nucleus accumbens; fra trangen opstår, til belønningen falder. Fig : PET-sccanning af hjerner i tre vandrette snit i forskellige niveauer; den forreste del af hjernen ses øverst i billederne. Den øverste række billeder viser blod gennemstrømningen og stofskiftet i hjernen på en normal person. I midten ses hjernen på en kokainmisbruger 10 dage efter den sidste dosis. Nederst ses hjernen på en tidligere kokainmisbruger 100 dage efter den seneste dosis. Billederne viser, at der går lang tid efter en afvænning, før hjernens stofskifte normaliseres; især kniber det i pandelappen forrest i hjernen. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:52:34

15 Fig : PET-scanning viser tætheden af dopamintransportere hos en misbruger af metamfetamin, en kraftig udgave af speed, samt hos en kontrolperson. Tætheden af dopamintransportere er markant lavere hos misbrugeren, selv om han blev afvænnet 80 dage før scanningen. At det extracellulære dopaminniveau i nucleus accumbens steg, så snart lyset blev tændt, viser, at belønningssystemet præmierer jagten på en endnu større belønning, nemlig den store udløsning af dopamin, som fremkaldes af kokain. Når rusen klinger af, starter det hele forfra igen. Menneskets hjerne Hjernescanninger som Positron-Emission-Tomografi (PET) og functional-magnetic-resonance-imaging (fmri) gør det muligt at følge nerveaktiviteten i den levende hjerne før, under og efter indtagelse af narko. Samtidig kan scanningerne vise permanente ændringer i hjernen som følge af narkomisbrug. Med hjernescanninger kan det efterprøves, om de fænomener, man ser i dyreforsøg, også gælder for mennesker. Både PET og fmri måler blodgennemstrømningen i hjernen, som øges i et område, hvor nervecellerne er aktive. PET-scanninger giver den bedste rumlige opløsning, men en scanning kan tage op til to timer. Opløsningsevnen er ringere med fmri, men billederne kan optages i løbet af minutter. Langvarig ændring Et studium fra 2001 viser, at især misbrugere af metamfetamin, men også af kokain, har markant færre dopamintransportere i hjernen end kontrolpersonerne. Reduktionen optræder primært i to områder af hjernedelen striatum, som kontrollerer bevægelse, opmærksomhed og motivation. I det ene af områderne, caudatus, er mængden af dopamintransportere reduceret med en fjerdedel og i det andet område, putamen, med en femtedel. Konsekvensen er svækket hukommelse og langsommere bevægelser. Reduktionen i antallet af dopamintransportere kan stadig påvises et år efter afvænning. Som Pavlovs hunde Kokains og andre narkotikas påvirkning af belønningssystemet dybt inde i hjernen er ikke hele historien bag afhængighed. Dele af hjernebarken, som styrer vore bevidsthedsmæssige funktioner, spiller også en rolle for afhængighed og fortsat trang til narko efter en afvænning. Når tidligere narkomaner ser videoer fra narkomiljøer, reagerer de som Pavlovs hunde, der begyndte at savle blot ved lyden af en klokke, fordi de forbandt ringningen med mad. Det er blevet påvist ved hjælp af PET-scanninger. Under forevisningen var nerveaktiviteten hos de afvænnede narkomaner ikke blot hektisk i de hjernedele, som direkte indgår i belønningssystemet. Scanningerne viste også en kraftig nerveaktivitet i en bestemt del af den præfrontale cortex, den orbitofrontale cortex. Studierne tyder på, at denne del af pandelappen er tæt forbundet med belønningssystemet og spiller en central rolle for vedvarende trang sandsynligvis ved at opbevare bevidste minder om rusen. side 208 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:52:52

16 Produktion af kokain Mange af de narkotiske stoffer, vi kender i dag, har været anvendt i årtusinder og har ikke medført synderlige problemer for brugere eller samfund. Det skyldes dels, at de fleste af stofferne er blevet anvendt i forbindelse med religiøse højtideligheder og ikke i dagligdagen, dels at stofferne typisk er blevet indtaget som planter eller lettere forarbejdet plantemateriale. Kokain stammer fra planterne Erythroxylon coca og Erythroxylon truxillense, der primært vokser i Sydamerika. Tygges bladene eller et fintmalet pulver heraf, stiger plasmakoncentrationen af kokain efter ca. 30 minutter. Virkningen topper efter 1-2 timer og er stort set væk efter yderligere 3-5 timer. Mens kokaineffekten er på sit højeste, føler brugeren mindre træthed og sult og er således i stand til at bære tunge byrder over længere afstande. Det er en særlig fordel for indianerne i fx Andesbjergene, hvilket forklarer den tusindår gamle tradition for at tygge cocablade. Forbruget har imidlertid ikke givet store misbrugsproblemer, hvilket bl.a. skyldes, at den indtagne dosis kun er på milligram kokain, mens en vestlig kokainmisbruger indtager langt større doser. En anden forskel er, at plasmakoncentrationen ved tygning af cocablade stiger så langsomt, at der ikke kommer et sus. Fig : Cocablade Hvis man ønsker det berømte kokainsus, skal cocabladene behandles for at trække det rene stof ud. Skønt produktionen af ulovlig kokain foregår under særdeles primitive forhold i små skure i Sydamerikas jungle, kan et forholdsvist rent produkt opnås. Kokainen bliver dog ofte fortyndet og blandet op, før stoffet sælges på gadeplan, og derfor kan man aldrig vide, hvor potent eller rent stoffet er. Ekstraktion og syntese Der findes en lang række mulige ekstraktionsmetoder og synteseveje for produktion af kokain. En typisk metode til isolering af rent kokain er at ekstrahere bladene med fortyndet svovlsyre. Herved protoneres aminogruppen i kokain, hvilket øger molekylets polaritet og derved dets opløselighed i vand. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:53:17

17 Fig : Protonering af amino- Kokain kan også opløses direkte i organiske opløsningsmidler som benzin, diesel eller petroleum, der er billige og nemme at få fat på i Sydamerika. Derfor gruppen i kokain ved ekstraktion anvender producenterne i junglen tit disse opløs- med svovlsyre. ningsmidler til ekstraktion af alkaloider, hvilket ofte medfører forurening af narkoen med eksempelvis blyforbindelser fra opløsningsmidlerne. Cocablade indeholder, foruden kokain, mindst 13 andre alkaloider, der er strukturelle analoger af ecgonin. Da molekylerne minder om hinanden rent kemisk, vil de også blive ekstraheret sammen. For producenterne er dette en fordel, da ecgoninanalogerne kan omdan- nes til kokain, hvorfor de også isoleres (fig ). Fig : Ecgonin og eksempler på ecgoninanaloger. Den følgende fremgangsmåde er anvendelig til separation af alkaloiderne fra andre uønskede stoffer i råekstraktet. Fig : Ekstraktionsdiagram over kokains vej fra cocablade til cocabase. side 210 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:53:25

18 Etherfasen inddampes, og det samlede inddampede alkaloidindhold fra cocabladene kaldes for cocabasen, og indholdet af kokain kan være så højt som procent. Cocabasen kan anvendes direkte til produktion eller underkastes yderligere behandling for at omdanne de resterende procent alkaloider til kokain. Herved fås et renere og mere potent produkt, hvilket kan øge profitten for producenterne. Methylecgonin kan hydrolyseres til ecgonin ved kogning i fortyndet saltsyre. Saltsyren katalyserer hydrolysen. Fig : Reaktion 1: Sur hydrolyse af methylecgonin. Fig : Reaktion 2: Benzoylering af ecgonin. Fig : Reaktion 3: Methylering af benzoylecgonin til kokain (V). Den fremstillede ecgonin (II) isoleres som ecgoninhydrochlorid ved at dampe vandet fra, hvorefter hydrochloridet omdannes til den frie base ved neutralisering med vandig base. Ecgoninbasen benzoyleres efterfølgende med benzoesyreanhydrid (III). Det sidste skridt til at danne den rene kokain er at methylere carboxylsyredelen i benzoylecgonin (IV), hvilket opnås ved hjælp af methyliodid og natriummethoxid. Sidstnævnte reaktion må på grund af kompleksiteten og nødvendigheden af absolut vandfri omgivelser foregå i hemmelige og veludstyrede laboratorier. Laboratorierne ligger ligesom de mindre ekstraktionsskure gemt rundt omkring i junglen langt uden for myndighedernes rækkevidde. Den producerede kokain bringes til opløsning i saltsyre. Derpå kan kokainen fældes som hydrochlorider ved afdampning af vandet. Herefter er kokainen klar til distribution til Vesten. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:53:31

19 Fig : Reaktion 4: Fældning af kokainbase (a) og ekstraktion i diethylether (b). Fra kokain til freebase og crack Når man sniffer kokainhydrochlorid, opstår der efter en tid problemer med sårdannelse i næsen, og en betydelig del af stoffet optages ikke i organismen. Derfor omdanner producenterne i større og større omfang kokainhydrochlorid tilbage til den mere flygtige kokainbase (V). Kokainhydrochlorid kan ikke bringes på gasform og kan derfor ikke ryges. Det kan derimod kokainbasen, som har et lavere smeltepunkt, og derfor er basen bedre egnet til fordampning og inhalering. Der findes to former for kokainbase, freebase og crack. Freebase er den reneste af de to, men procedurerne i produktionen er betydeligt mere risikable, fordi det organiske opløsningsmiddel, diethylether, udover at være giftigt er ekstremt brandfarligt og kan danne eksplosive peroxider. For at fremstille freebase opløses kokainhydrochlorid (VI) i vand. Til opløsningen dryppes koncentreret ammoniakvand, hvilket vil neutralisere syren og udfælde kokainen som den rene base (V). Blandingen udrystes med diethylether, hvilket vil ekstrahere den frie kokainbase over i etherfasen (b), som derefter kan isoleres og inddampes, fx ved at dryppe opløsningen ud på et filtrerpapir. For at undgå eksplosioner er det herefter vigtigt at sikre total fordampning af opløsningsmidlet, før stoffet ryges, hvorfor freebasekrystallerne bør ligge under en varmelampe i mindst 24 timer. Da mange hjemmeproducenter mangler kemisk uddannelse, har produktionen af freebase medført flere dødsulykker. Eksplosionsrisikoen har ført til udviklingen af crack, der er mindre rent end freebase, men meget mere sikkert at fremstille. Kokainhydroclorid opløses i vand, og opløsningen tilsættes natriumhydrogencarbonat. Herefter opvarmes blandingen for at starte neutralisationsprocessen. Til sidst skal vandet fordampes, eksempelvis under en varmelampe, hvorefter produktet er klart til indtagelse. Som det ses af reaktionsskemaet, er produktet stadigt freebase, men da man ikke kan opnå fuldstændig side 212 narko 10narkoFinal.indd /06/05 11:53:39

20 Fig : Reaktion 5: Fremstilling af crack ud fra kokainhydrochlorid. Bemærk at reaktionsskemaet ikke er støkiometrisk afstemt, idet natriumhydrogencarbonat tilsættes i uspecifikt overskud, således at det figurerer på begge sider af reaktionspilen. separation af basen fra natriumhydrogencarbonaten, fås krystaller af kokainbase blandet med natriumhydrogencarbonat. Disse krystaller vil give en knitrende lyd, når de ryges, hvilket har givet navnet crack. Ved at benytte de to ovenstående syntesemetoder fremstilles en form for kokain, der er lettere antændelig end kokainhydrochlorid. Herved overflødiggøres nødvendigheden af at sniffe eller injicere kokainen, og man slipper for de fysiske skader, det medfører. Rygning af stoffer anses oftest også som mindre narkomanagtigt, men risikoen for misbrug af crack og freebase er mindst lige så stor som med den rene kokain. Fig : Intensitet og tidsmæssig fordeling af en kokainrus efter indtagelse af samme dosis oralt, ved injektion, rygning og snifning. narko side narkoFinal.indd /06/05 11:53:59

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 19 Narko Sherlock og kokainen Sherlock Holmes tog sin flaske ned fra hjørnet af kaminhylden og hentede sin injektionssprøjte frem fra dens elegante etui. Med sine lange, hvide, nervøse fingre satte

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Ecstasy MDMA et designerdrug

Ecstasy MDMA et designerdrug Ecstasy MDMA et designerdrug http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/rusmidlernes_biologi-10.htm Et af de nyere stoffer på det illegale marked i Danmark kaldes Ecstasy eller»the loving drug«. Den kemiske

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi

Læs mere

Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance

Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance side 1 af 7 Subjektiv selvtest til bedre indsigt i potentielle aspekter af din hjernekemi, der er ude af balance Følgende spørgeskema er lavet med udgangspunkt i materiale i bogen The Mood Cure af Julia

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Gennemgang af genetikken

Gennemgang af genetikken Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

med fokus på skoledagen

med fokus på skoledagen nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen En

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG

PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG PFA Viden og Værktøjer MINDFULNESS GODE RÅD TIL AT FINDE RO OG STYRKE I DIG SELV, SÅ DU KAN MANØVRERE RUNDT I EN HEKTISK HVERDAG Mindfulness træner din evne til at være til stede i dit eget liv. Mindfulness

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Cannabinoider THC-CBD-CBN. Kender du forskellen

Cannabinoider THC-CBD-CBN. Kender du forskellen Cannabinoider THC-CBD-CBN Kender du forskellen De aktive dele i cannabis Link til artiklen: http://www.rollitup.org/t/cannabinoids-thc-cbd-cbn-do-you-know-thedifference.268014/ Tonny Nielsen 11-1-16 Cannabis

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

Naamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN KAPITEL 3: RØGES VEJ RUDT I KROPPE 26 www.opirøg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Der bliver talt meget om afhængighed af rygning, og hvor svært det er at holde op med at ryge. De første gange man prøver

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen

Henrik Rindom. RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen Henrik Rindom RUSMIDLERNES BIOLOGI - om hjernen, sprut og stoffer Sundhedsstyrelsen Rusmidlernes biologi Forfatter: Henrik Rindom, speciallæge i psykiatri Layout og illustrationer: Jens Bøgeskov, gymnasielektor

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere