Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i VELLYKKET AMNING. anbefalinger til sundhedspersonale"

Transkript

1 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006

2 Håndbog i VELLYKKET AMNING anbefalinger til sundhedspersonale 2006

3 Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen udgave, 1. oplag ISBN ISBN (elektronisk version) Forfattere: Embedslæge Kristine Holk Sundhedsplejerske MPH Hanne Kronborg Sygeplejerske, IBCLC, stud. MSA Ingrid Nilsson Fagredaktion: Læge Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Sundhedsplejerske Annette Poulsen, Sundhedsstyrelsen Koordinator Tine Jerris, Ammekomiteen Jordemoder Lene Skou Jensen, DADJ Redaktion: Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Layout & sats: Peter Dyrvig Grafisk Design Foto: Casper Tybjerg, undtagen side 41: Michael Ersted Tegninger: Kim Jerris, undtagen side 30-31: Churchill Livingstone. Forside: Anna Overholdt Hansen Tryk: Narayana Press Printed in Denmark 2006 Udgivet for Sundhedsstyrelsen af: Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, København Ø Telefon: Telefax: Hjemmeside: Ændringer i forhold til tidligere udgaver I denne udgave er foretaget følgende ændringer af betydning: Nyt afsnit om overvægtige mødre og amning er indført. Anbefalingerne om samsovning er skærpet, idet forældre der ryger, og forældre der har indtaget alkohol, frarådes at sove sammen med deres barn. Desuden skal forældrene være opmærksomme på, at barnet ikke får det for varmt under søvn, når barn og forældre sover i samme seng. Endelig er betydningen af et sikkert sovemiljø for barnet skærpet. Anbefalinger om holdbarhed af nedfrosset modermælk og om vægtøgning i barnets første levemåneder er bragt i overensstemmelse med teksten i Anbefalinger for spædbarnets ernæring. Kostrådene er opdateret i henhold til de nye anbefalinger fra Fødevarestyrelsen Afsnittet om rygning og modermælk er let revideret.

4 Forord Modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og at arbejde med at gøre amningen vellykket er en sundhedsfremmende aktivitet til gavn for barnet og familien på kort og på længere sigt. Jordemødrene, barselgangens lægelige og sygeplejefaglige personale, sundhedsplejersker og alment praktiserende læger har særlige muligheder for at oplyse den gravide kvinde om amning, opmuntre den nyblevne mor til at amme sit spæde barn og opfordre barnets far til at støtte hende. For at vejlede i amning på en professionel måde er det imidlertid nødvendigt, at sundhedspersonalet har ajourført viden om både fordelene ved amning og hvordan amning lykkes i praksis. Sundhedsstyrelsens bog Vellykket amning har siden den første udgivelse i 1991 været grundbogen for fagfolk, når det gælder ammeviden, herunder den praktiske rådgivning og hjælp ved ammeetableringen. Sundhedsstyrelsen har fundet det vigtigt, at en bog om vellykket amning fortsat er tilgængelig som redskab for sundhedspersonalet i dette arbejde. Derfor udsender Sundhedsstyrelsen nu bogen Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale. Der rejses af og til tvivl om modermælkens kvalitet og amningens fordele, samtidig viser nye undersøgelser dog hele tiden flere og nye fordele ved amning for barnets trivsel og udvikling. Det er derfor vigtigt, at bogens budskaber bygger på den nyeste viden. Håndbog i Vellykket amning er fagligt opdateret med al den nyeste viden. Dokumentationen for bogens budskaber er indsat som referencer opdelt efter afsnit for at gøre det nemt for fagfolk at bruge bogen. Sundhedsstyrelsens Håndbog i vellykket amning er beregnet til at slå op i, når man møder ammespørgsmål og -problemer i klinikken, og den indeholder derfor nogle gentagelser. Det anbefales imidlertid at man indledningsvis læser den igennem fra ende til anden for at tilegne sig grundviden om amning og skabe sig et overblik over tiltag, der kan sættes ind over for ammeproblemer med henblik på at etablere vellykket amning. Sundhedsstyrelsen ønsker at takke forfatterne og fagredaktørerne, som har udført et stort arbejde med at gennemgå relevant litteratur og gøre bogen på én gang meget faglig og let at læse. Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør VELLYKKET AMNING 3

5 Indhold 1. Hvorfor amme? Fordele ved amning for barnet Sundhed og overlevelse Barnets udvikling Barnets helbred på langt sigt Fordele ved amning for kvinden Økonomiske betragtninger Amningens historie Det Spædbarnsvenlige Initiativ Amning i Danmark Ammefrekvens i Danmark og i udlandet Rådgivning og information Opdateret viden og fælles ammepolitik Vejlede, støtte og oplære i færdigheder Ammende med anden kulturbaggrund Amningens fysiologi Anatomi Forandringer i brystet under graviditeten Mælkehormoner under graviditet og fødsel Igangsættelse af mælkeproduktionen efter fødslen Nedløbsrefleksen De første dage efter fødslen Mælken løber til Vedligeholdelse af mælkeproduktionen Mælkeudtømmelse og spædbarnets sutning Smerter ved ammestarten Modermælkens sammensætning Råmælken og mælkeproduktionen i første leveuge Den senere mælk Mælkens næringsindhold Protein Kulhydrat Fedt Vitaminer og mineraler Sådan lægges barnet til Forskellig sutteteknik på bryst og flaske Barnets vej til brystet Støtte af morens naturlige kompetence 42 4 VELLYKKET AMNING

6 5.4 Ammestillinger Liggende ammestilling Siddende ammestilling Den gode ammeteknik skridt for skridt Tegn på at barnet tager godt fat Hvornår skal man tilbyde at hjælpe? Aktiv hjælp til moren At starte forfra Kvindens og barnets forudsætninger for amning Forhold hos kvinden Alder og sociale ressourcer Kvindens rygning Tidligere erfaring med amning Indlæggelsestiden på barselafsnit Barselperioden Mødre, der ikke ønsker at amme Mødre med rusmiddelproblemer Mødre med spiseforstyrrelser Overvægtige mødre Forhold hos barnet Fødselsvægten Indlæggelse Tilskud Forhold der fremmer amning Beslutningen om at amme Farens og netværkets betydning Forberedelse til amning Støtte efter fødslen Tidlig, tæt kontakt Barnet bestemmer selv farten Tidlig påbegyndelse af amningen Ubegrænsede ammemåltider Varighed af ammemåltider Hyppighed af ammemåltider Variation i barnets behov Natamning Værdien af natamning Mor og barn på samme stue Mor og barn i samme seng (Samsovning) Forhold der hæmmer amning Tilskud af væske til raske nyfødte Ulemper ved tilskud af væske Adskillelse Sugning af barnets mavesæk efter fødslen Smertelindring Brug af narresut og sutteflaske Morens rygning Udlevering af gratis prøver af modermælkserstatning 80 VELLYKKET AMNING 5

7 9. Vurdering af barnets trivsel og sundhed Vægtvariationer Vægtøgning Barnets afføring Tjek bleerne Almen trivsel Amning og hvad moren indtager Væskeindtagelse Kalorieindtagelse Kostanbefalinger Problem-kost Rygning Alkohol Hash Lægemidler Forurening Kviksølv Ammeproblemer Forberedelse af brystvorterne Pleje af brystet i ammeperioden Ømme brystvorter Sår og revner Infektion i sår og revner Udmalkning Suttebrikker Strandskaller Brystspænding Fysiologisk brystspænding Mælkebrystspænding For lidt mælk Fysiologiske årsager til for lidt mælk Psykosociale årsager til for lidt mælk For meget mælk Amning i specielle situationer Sygdomme og særlige forhold hos moren Hiv og aids Herpes simplex infektion Andre infektioner Diabetes mellitus Epilepsi Hvide brystvorter Indadvendte brystvorter Brystvorteeksem Svampeinfektion på brystvorterne Brystbetændelse, ikke-infektiøs og infektiøs Brystabsces Brystkirurgi VELLYKKET AMNING

8 Blod i mælk eller colostrum Amning efter kejsersnit Bedøvelse Antikonception og amning Amning af tvillinger Amning af trillinger Amning under graviditet og amning af større søskende Amning og fysisk aktivitet Sygdomme og særlige forhold hos barnet Gråd og kolik Stramt tungebånd (ankyloglossia) Allergi Medfødt hjertesygdom Down syndrom Læbespalte Ganespalte For tidligt fødte børn Blodige opkastninger Gulsot (fysiologisk icterus) Væskemangel og vægttab Lavt blodsukker (hypoglycæmi) Børn indlagt på andre afdelinger Udmalkning og opbevaring af modermælk Etablering af mælkeproduktion ved udmalkning Hvornår og hvor ofte? Hvor længe og hvor meget? Problemer ved langvarig udmalkning Håndudmalkning Stimulation af nedløbsrefleks Opbevaring af modermælk Opvarmning af modermælk Donormælk Kopmadning Genoptagelse og ophør med amning Genoptaget eller fremkaldt mælkeproduktion Ophør af mælkeproduktionen Medicinsk hjælp til stop af mælkeproduktion Amning og udearbejde Delvis amning og afvænning i barnets tempo Hvor længe er det naturligt at amme? 151 Referencer 152 Baggrundsgruppen 175 Adresser 176 Litteratur 177 Register 178 VELLYKKET AMNING 7

9 1. Hvorfor amme? Modermælk er uden sammenligning det bedste for det spæde barn. Kvindemælk er en artsspecifik væske af stor kompleksitet udviklet over årtusinder for at optimere spædbarnets vækst og udvikling 1,2. Modermælk beskytter mod en række infektioner og sygdomme og styrker barnets helbred på langt sigt 3. Alle pattedyr producerer mælk, der er afstemt efter afkommets behov 1. Havpattedyr producerer således mælk med meget højt fedtindhold (omkring 50% fedt), fordi ungerne hurtigt taber varme i vandet. Fedtindholdet er tilsvarende højt i mælken hos pattedyr, hvis unger dier sjældent. Hos pattedyr, hvis unger dier hyppigt, er tørstofindholdet lavt, og kvindemælk er en af de mælketyper, der har det laveste indhold af tørstof og protein. Kvindemælk indeholder knapt 1% protein (se side 37), mens kaninmælk indeholder 10-13% og komælk 3,4%. Et højt proteinindhold medfører en kraftig tilvækst, og kaninungen fordobler sin vægt på ca. 6 dage, en kalv på uger, mens det tager ca. 27 uger for et ammet barn at fordoble sin fødselsvægt 59. Komælk er tilpasset kalves behov og er meget forskellig fra kvindemælk. Forskellen er så stor, at det er blevet foreslået at fremstille modermælkserstatning af mælk fra dyr, hvis mælk mere ligner kvindemælk. Modermælkserstatning har altid et højere indhold af protein end modermælk, og kunstigt ernærede børn vejer mere ved 1-års-alderen end ammede børn. Modermælk er imidlertid meget mere end blot en væske, der tilfører optimal ernæring. Modermælk er en levende væske, som er biokemisk unik 1. Modermælk beskytter således barnet mod en lang række virus, bakterier og parasitter, grundet forskellige biologiske faktorer. Modermælk indeholder hvide blodlegemer (makrofager og lymfocytter), antiinflammatoriske komponenter, nonantistof faktorer såsom laktoferrin, bifidus faktor og en lang række andre stoffer (enzymer, vækst modulatorer, oligosaccharider og hormoner), som ikke findes i kunstig ernæring. Der er blevet påvist 5 typer immunglobuliner i kvindemælk: A, D, E, G og M. Morens krop er endvidere i stand til at overvåge og reagere på potentielle patogener i sit spædbarns omgivelser ved et kompliceret system kaldet GALT (gastrointestinalt associeret lymphoidt væv (tissue)) og BALT (broncho-mammært associeret lymphoidt væv). Patogener, der kommer ind i morens luftveje eller mavetarmsystem, stimulerer hendes lymfocytter (hvide blodlegemer). De aktiverede lymfocytter bevæger sig (ved migration) til mælkekirtlerne, hvor de omdannes til plasmaceller, der udskiller store mængder af neutraliserende antistoffer specifikt rettet mod det pågældende patogen direkte ud i mælken 4. 8 VELLYKKET AMNING

10 1.1 Fordele ved amning for barnet Den største og mest indlysende fordel ved amning er spædbarnets sundhed og overlevelse. Ammede børn har, også i Danmark, nedsat sygelighed og dødelighed sammenlignet med kunstigt ernærede børn. Selv i vores vestlige industrialiserede verden dør 4 ud af 1000 børn hvert år i USA, fordi de ikke ammes Sundhed og overlevelse En lang række undersøgelser har påvist øget dødelighed hos spædbørn, der får modermælkserstatning sammenlignet med børn, der ammes 6. I udlandet har undersøgelser fra hhv og 2001 vist 2 til 10 gange større dødelighed af alle årsager hos 0-1 årige børn, der fik modermælkserstatning, sammenlignet med børn der udelukkende blev ammet 7,8. Dødeligheden af diarresygdomme er 15 til 23 gange større hos kunstigt ernærede spædbørn under 3 måneder, ca. 6 gange større hos børn fra 0-5 måneder og ca. dobbelt så stor hos børn fra 1 2 til 1 år sammenlignet med ammede børn 6. Ammede børn har en lavere forekomst af luftvejsinfektioner, mellemørebetændelser og mavetarminfektioner, herunder diarresygdomme, end børn der ikke ammes. I de første 6 måneder er forekomsten af disse sygdomme lavest hos dem, der udelukkende ammes sammenlignet med dem, der delvist ammes eller slet ikke ammes 6. En ny metaundersøgelse af raske nyfødte i udviklede lande har vist 3 gange så stor risiko for indlæggelse pga. alvorlige luftvejssygdomme hos ikke-ammede børn, sammenlignet med børn, der blev ammet fuldt i 4 måneder 58. En række undersøgelser har vist, at dødeligheden pga. luftvejssygdomme er ca. fordoblet hos børn, der får modermælkserstatning sammenlignet med ammede børn 6. Necrotiserende enterocolitis er en livstruende tarmsygdom med høj dødelighed, der ses hos nyfødte, især for tidligt fødte, og næsten udelukkende hos børn der ikke ammes 9,10. Sygdommen er således 6-10 gange hyppigere hos for tidligt fødte børn, der får kunstig ernæring, sammenlignet med for tidligt fødte børn der ammes 11. Hos for tidligt fødte over 30 ugers gestationsalder forekom sygdommen praktisk taget ikke hos dem, der blev ammet, mens den var 20 gange hyppigere hos de børn, der fik modermælkserstatning. I England har man beregnet, at 100 dødsfald grundet necrotiserende enterocolitis kunne forebygges årligt, hvis alle for tidligt fødte børn udelukkende fik modermælk 11. Ammede børn har nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdød 12. En metaanalyse omfattende 23 undersøgelser konkluderede, at risikoen for at dø af pludselig uventet spædbarnsdød er dobbelt så stor hos kunstigt ernærede børn, sammenlignet med ammede børn 13. VELLYKKET AMNING 9

11 TABEL 1 Sygdomme, symptomer og brug af sundhedsvæsenet hos børn i de første 4-7 levemåneder. I procent. Danmark ,61 Sygdom/symptom/brug Hyppighed hos børn, der er Hyppighed hos børn, der er Tilnærmet mål for af sundhedsvæsenet ammet mindst 4 måneder. 1) ammet < 4 måneder. 2) den relative risiko. 1,3) Været syg (ekskl. eksem) 89,6 91,9 Ingen sikker forskel Forkølelsessymptomer 85,4 86,6 Ingen sikker forskel Mellemørebetændelse 4,6 6,2 0,68 Hvæsende vejrtrækning 21,2 28,0 0,72 Lungebetændelse 4,6 5,4 Ingen sikker forskel Høj feber uden andre symptomer 9,6 13,5 0,68 Mave-tarm symptomer 17,5 28,6 0,57 Anden sygdom 12,7 16,3 0,74 Kolik 13,0 16,7 0,77 Tilset af vagtlæge eller været på skadestue 30,2 41,9 0,65 Indlagt 2) 9,4 15,1 0,67 Antal børn I alt ) Ved beregningen er der samtidig taget hensyn til effekten af andre forhold, der kan øge eller mindske sygdomsrisikoen, fx: barnets og morens alder, boligforhold, søskende, psykisk stress hos moren, morens rygning, forsørgerstatus og erhvervsuddannelse. 2) Fraregnet indlæggelser umiddelbart i forbindelse med fødslen. 3) Tallene i søjle 3 angiver odds ratio, som er et tilnærmet mål for den relative risiko. Den relative risiko angiver risikoen for sygdom hos børn, der er ammet i mindst 4 måneder i forhold til børn, der er ammet i mindre end 4 måneder. En dansk undersøgelse af børn født i 1995 understregede amningens beskyttende effekt mod et bredt sygdomsspektrum 14. Undersøgelsen viste, at børn, som var blevet ammet i mindst 4 måneder, havde nedsat risiko for mellemørebetændelse, hvæsende vejrtrækning, høj feber, mave-tarm symptomer, anden sygdom, kolik, at være blevet tilset af vagtlæge eller været på skadestue og indlagt (se tabel 1). En anden dansk undersøgelse viste, at forkølelse, bronchitis og mellemørebetændelse forekom mindre hyppigt blandt børn, der blev ammet mere end 9 uger 15. Amningens beskyttende effekt over for infektioner skyldes, dels en passiv beskyttelse, hvor det er mælken, der i de øvre luftveje og mavetarmkanalen beskytter barnets slimhinder mod infektion, dels bedre immunforsvar samt nedsat eksposition for patogener 16,17. Amning stimulerer barnets eget immunsystem, og ammede børn har fx et bedre immunrespons efter vaccination end børn, der ikke er ammet 18. Denne stimulation af barnets immunsystem medfører en langvarig beskyttelse mod infektioner, som vedvarer efter ammeophør. Amningens beskyttende effekt er størst hos spæde børn, og hvor hygiejne- og sanitetsforholdene er dårlige. 10 VELLYKKET AMNING

12 Amning er mere end mad. Når barnet ligger ved brystet, kan det samtidig få opfyldt en del af behovet for følelsesmæssig og fysisk nærhed Barnets udvikling Amning har imidlertid også på langt sigt virkning på barnets udvikling, stofskifte og sygdomme senere i livet, også i udviklede lande som Danmark. Synsudviklingen hos ammede børn er bedre, end hos børn der ikke bliver ammet 18. Sam-tidig har flere undersøgelser bekræftet, at ammede børn klarer sig bedre i intelligenstests og motoriske tests end ikke ammede børn Selv om mekanismen ikke kendes, er der en plausibel biologisk forklaring, da modermælk i modsætning til modermælkserstatning, indeholder langkædede flerumættede fedtsyrer, som er vigtige for hjernens vækst og udvikling. Der er både i humane og dyrestudier påvist sammenhæng mellem niveauet af disse fedtsyrer og testresultater. Endvidere findes kolesterol i kvindemælk i meget højere koncentrationer end i komælk eller kunstig erstatning. Kolesterol indgår i myelindannelsen i barnets hurtigt voksende nervesystem Barnets helbred på langt sigt Amning har beskyttende effekt overfor en række kroniske sygdomme senere i livet, herunder allergi, fedme, insulinkrævende sukkersyge, forhøjet blodtryk, cøliaki, kræft (Mb. Hodgkin, leukæmi, lymfomer) og inflammatorisk tarmsygdom, bl.a. Crohns sygdom 1,6,16,17, Kunstigt ernærede børn har en 1,5-2 gange øget risiko for at udvikle insulinkrævende sukkersyge (type 1 diabetes, IDDM) i forhold til ammede børn, måske fordi tidlig øget vækst er forbundet med øget risiko for diabetes 26. Ved tremåneders alderen har ammede børn lavere BMI (body mass index) end kunstigt ernærede børn, og ved 6-måneders- VELLYKKET AMNING 11

13 alderen har en større andel af de kunstigt ernærede børn BMI over 90 og 97 percentilen 27 end de ammede børn. Flere undersøgelser har påvist, at ammede børn har mindre risiko for overvægt senere i barndommen og ungdommen 28,29, og amning er muligvis beskyttende overfor hjertekarsygdom senere i livet 30. Tidlig amning har vist sig at hænge sammen med en mindsket risiko for at udvikle ledegigt senere i livet, sammenlignet med børn der ikke bliver ammet 31. Amning kan nedsætte risikoen for udvikling af (ko)mælkeallergi og børneeksem hos allergidisponerede spædbørn, hvis de samtidigt undgår komælksbaserede modermælkserstatninger, komælk og tilskudskost i de første 4 levemåneder (se side 76 og ). 1.2 Fordele ved amning for kvinden Amning udskyder tidspunktet for første menstruation eller ægløsning efter fødslen, således at intervallet mellem fødslerne øges, hvilket har betydning i lande, hvor sygelighed og dødelighed forbundet med graviditet og fødsel er stor. Denne gratis præventionsform har stor betydning globalt og forhindrer fortsat flere graviditeter end alle andre svangerskabsforebyggende midler tilsammen 32. Amningen kan være den første tætte relation. Hvis barnet har en god oplevelse her, får det en positiv forventning til, at tætte relationer er noget rart. 12 VELLYKKET AMNING

14 Amningens fordele 60 Amning: Er perfekt ernæring til spædbarnet Beskytter barnet mod en række sygdomme gennem en tidlig immunisering Fremmer tilknytningen mellem mor og barn Medfører mindre sygelighed af fx: diarre, mellemørebetændelse, luftvejssygdomme, mavetarmsygdomme Forebygger livstruende tarmkatar (nekrotiserende enterocolitis) hos præmature Optimerer barnets fysiske og mentale udvikling Medfører sandsynligvis øget intelligens og hurtigere synsudvikling Mindsker risikoen for dehydrering og utilstrækkelig ernæring, når barnet er sygt, og fremmer derigennem helbredelsen Virker på langt sigt forebyggende på en række kroniske sygdomme og tilstande, fx fedme, diabetes, forhøjet blodtryk, kræft, leddegigt, mb. Crohn, cøliaki, allergi Har fordele for morens helbred, og har forebyggende virkning på fx brystkræft, æggestokkræft og osteoporotisk hoftefraktur Øger intervallet mellem barnefødslerne (og nedsætter dermed sygelighed og dødelighed hos både mor og børn) Er billigt, både for familien og samfundet Redder liv på verdensplan På denne baggrund er det derfor ikke utænkeligt, at en kvinde en dag vil rejse en erstatningssag mod en producent af modermælkserstatning for ikke at have advaret mod de helbredsmæssige konsekvenser, der er ved at ernære barnet kunstigt i stedet for at amme, eller klage over sundhedspersonalet for forkert eller utilstrækkelig ammevejledning. Med den viden vi har i dag, bør man være helt sikker på, at det er morens informerede valg, når et spædbarn får kunstig ernæring. Principielt bør der foreligge samtykke (som skal journalføres) fra barnets mor, såfremt man vælger at give et spædbarn andet end morens mælk på barselsgang eller neonatalafdeling. Amning er beskyttende mod brystkræft. Data fra 47 studier i 30 lande, hvori indgik over kvinder med brystkræft og kvinder uden brystkræft, har vist en dosis-respons sammenhæng: jo længere kvinden har ammet, des VELLYKKET AMNING 13

15 Anbefaling Med vores nuværende viden anbefales det, at børn udelukkende ammes de første 6 måneder, og derefter ammes delvist indtil 12-måneders-alderen, eller længere. Efter 12-måneders-alderen kan amning fortsætte så længe mor og barn ønsker det. større beskyttelse mod brystkræft 33. Risikoen for brystkræft falder med 4,3% for hver 12 måneder kvinden har ammet, og med 7% for hver fødsel. Amning synes også at nedsætte risikoen for udvikling af kræft i æggestokkene. Risikoreduktionen er anslået til ca. 20%, og sammenhængen er muligvis den hæmning af ægløsningen, som amning medfører. Desuden har enkelte fundet en tendens til, at amning nedsætter risikoen for livmoderkræft. Såfremt en kvinde, der har født, ikke ammer, fordobles hendes risiko for osteoporotisk hoftefraktur senere i livet 4. Mekanismen er ukendt. 1.3 Økonomiske betragtninger Ud over at være den sikreste og sundeste måde at ernære barnet på er amning også den billigste. Kunstig ernæring med modermælkserstatning er i sig selv dyrere, og den afledte øgede sygelighed og dødelighed medfører øgede udgifter i sundhedsvæsenet. Det er i USA beregnet, at en øgning af ammehyppigheden ved 6-måneders-alderen fra 29% (1998 niveauet) til 50% ville medføre en årlig besparelse på minimum US $ 3,6 mia. (25 mia. kr.), alene til behandling af mellemørebetændelse, mave-tarminfektion (gastroenteritis) og nekrotiserende enterocolitis 34. En australsk undersøgelse fra 2002 beregnede, at for tidlig ammeophør kostede sygehusvæsenet AUS $1-2 million (ca. 4-8 mio. kr.) årligt til hospitalsbehandling af børnene for 5 sygdomme: mavetarmsygdomme, luftvejssygdomme, mellemørebetændelse, eksem og necrotiserende entero-colitis. Der er tale om minimumsberegninger, da andre sygdomme og udgifter i primærsektoren ikke er medtaget Amningens historie At spædbarnet har bedst af sin mors mælk er en kendsgerning, der er lige så enkel og indlysende rigtig som andre naturgivne love. Man skulle tro, vi havde vidst det altid. Men det er ikke tilfældet. Gennem tiden har holdningen til amning vekslet, og man har ofte kunnet spore skepsis over for eller endog mistro til amning og modermælkens tilstrækkelighed. 14 VELLYKKET AMNING

16 Således lagde man man i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallets Europa vægt på amning og moderkærlighed som led i en begejstret dyrkelse af naturen. Det betød, at de toneangivende lag i samfundet praktiserede amning. Denne opdagelse af amningens fortræffelighed og betydning for mor og barn varede imidlertid ikke ved. I 1800-tallet vurderede den medicinske sagkundskab, at kvindemælk ikke duede. Amning blev anset for usundt for sarte fornemme kvinder, og man mente, at det var sundere for spædbørn at få flødeblanding eller suppe. Amning betragtedes som lavt og dyrisk og uforeneligt med overklassens kvindelighed, hvorfor amning af overklassens børn kun kunne ske ved en amme. Tilskud blev ofte givet lige fra fødslen, og spædbarnsdødeligheden steg i denne periode. I visse områder af Europa havde man som følge af helt manglende ammetradition en spædbarnsdødelighed på 30-50% 36. Omkring år 1900 slog en mere moderne medicinsk vejledning vedrørende spædbarnspleje igennem. Ro, regelmæssighed og renlighed blev anset for det bedste for et spædbarn, men samtidig vurderede man, at morens mælk var den eneste rigtige ernæring for barnet, og amning blev derfor anbefalet. Dette var medvirkende til et fald i spædbarnsdødeligheden. En anden medvirkende faktor var bakteriologiens udvikling med ny viden om betydningen af sterilisation, som gjorde kunstig ernæring mindre farlig for børnene 36. Ro, renlighed og regelmæssighed forblev i mange år mantraet i spædbarnsplejen, og amningen måtte indpasses herefter. I 1960 erne kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og fødslerne rykkede ind på sygehusene. Fra 1960 til 1975 forsvandt hjemmefødslerne næsten fuldstændigt i Danmark. På sygehusene var rutinerne rigide, og det gik dårligt med amningen. Betydningen af barnets tid ved brystet til stimulation af mælkeproduktionen var ikke almindeligt accepteret, og mælkemangel var ofte et problem. Sundhedspersonalet manglede teoretisk og praktisk viden om amning. De kendte fx ikke den negative effekt af smertestillende medicin til moren (petidin) på barnets naturlige parathed til at die 37, og almindeligvis tillagde de heller ikke amningen større betydning men brugte ukritisk modermælkserstatning 38. Den magtfulde modermælkserstatningsindustri udviklede ( humaniserede ) modermælkserstatningerne og reklamerede og solgte til den rige verden men også til udviklingslandene med fatale konsekvenser for mange af den fattige verdens børn, for hvem modermælken ofte er det eneste, der kan sikre overlevelse Det Spædbarnsvenlige Initiativ Som en reaktion på denne udvikling vedtog WHO s generalforsamling i 1981 en resolution om en kodeks for markedsføring af modermælkserstatninger med det formål at fremme amning. Kodeks forbød reklame for modermælkserstat- VELLYKKET AMNING 15

17 10 skridt mod vellykket amning 1. Sygehuset har en ammepolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste viden 2. Personalet er i stand til at omsætte sygehusets ammepolitik i praksis 3. Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes 4. Mødre har mulighed for at begynde amningen, når mor og barn er klar til det 5. Mødre bliver vejledt i: hvordan barnet lægges til brystet, og hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidigt adskilt 6. Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet 7. Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet 8. Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det 9. Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret 10. Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset De ti skridt er beskrevet nærmere i Nationale kriterier for spædbarnsvenlige sygehuse (findes på hjemmesiden: ninger over for offentligheden, ligesom produkterne ikke måtte uddeles gratis eller promoveres af sundhedsvæsenet 39. I 1991 introducerede WHO og UNICEF Det Spædbarnsvenlige Initiativ (Baby Friendly Hospital Initiative), BFHI. Initiativet angiver i 10 skridt til vellykket amning, et kvalitetsudviklingsprogram der giver optimal mulighed for fødestederne for at støtte op om amning. Gennemførelsen af de ti skridt på fødestederne blev pålagt de enkelte medlemslande. 16 VELLYKKET AMNING

18 1.5 Amning i Danmark I Danmark opstod græsrodsbevægelser, som søgte at arbejde i mod den negative betydning, som sygehusfødslerne havde fået for amningen og den tidlige morbarnkontakt. Ammekomiteen (www.ammekomiteen.dk) blev dannet i Den består af faglige organisationer, centrale myndigheder og græsrodsbevægelser. Ammekomiteen påtog sig at gennemføre Det Spædbarnsvenlige Initiativ i Danmark, først på fødesteder men herefter også på neonatalafdelinger, børneafdelinger og ude i sundhedsplejen. Komiteen vælger og uddanner assessorer, der undersøger, om et fødested lever op til kriterierne for at kunne kaldes spædbarnsvenligt. I starten blev Ammekomiteen alene drevet af frivillig arbejdskraft fra engagerede enkeltpersoner, men fra 1996 har den fået støtte fra Sundhedsmyndighederne. Som et resultat af Ammekomiteens arbejde er der 11 spædbarnsvenlige danske fødesteder ud af 33. Yderligere 6 fødesteder, som havde opnået godkendelse, er inden for de seneste år blevet lukket i forbindelse med centraliseringen af fødslerne. Det Spædbarnsvenlige Initiativ er i Danmark udvidet, så det også henvender sig til sundhedsplejersker. Endvidere arbejdes der på at udvide det til neonatalafdelinger Ammefrekvens i Danmark og i udlandet I en nyere dansk undersøgelse begyndte 98,5% af de nybagte mødre at amme 45. Dette svarer til andelen i andre danske undersøgelser, som viser at mellem 95 og 99,5% af alle danske mødre starter med at amme efter fødslen. Tallet har ikke ændret sig væsentligt siden sidst i 70 erne Ser man på, hvor længe danske mødre ammer, finder lokale undersøgelser i og i , at henholdsvis 40% og 41% af mødrene stadig ammer barnet fuldt ud 4 måneder efter fødslen. I 1992 viser en landsdækkende undersøgelse, at 50% af mødrene ammer fuldt ved 4 måneder 51. Her har mødrene selv vurderet, om de var fuldt eller delvist ammende, hvilket kan øge den rapporterede ammefrekvens. En undersøgelse fra 2000 viser, at 59% ammer fuldt ved 4 måneder 52. Andelen af fuldt ammende mødre ved 4 måneder er således noget højere i 2000 end påvist i undersøgelserne fra sidst i 80 erne og først i 90 erne 46,50,53. Det tyder på en stigning i ammefrekvensen i Danmark over de sidste 10 år. Ammefrekensen i Danmark kan knapt nok måle sig med Sverige, hvor 68% stadig ammer fuldt 4 måneder efter fødslen 54, men den er højere end i Norge, England og USA, hvor kun henholdsvis 44%, 27% og 18% stadig ammer fuldt ud efter 4 måneder 55,56,57. VELLYKKET AMNING 17

19 2. Rådgivning og information Selv om amning er naturligt, er det ikke altid noget, moren kan rent instinktivt. Amning er en færdighed som gradvis tillæres. Mange førstegangsfødende har aldrig set nogen amme og har derfor brug for støtte de første gange. Flergangsfødende kan have dårlige erfaringer med sig fra sidst, som gør, at de gerne vil støttes ved de første amninger. Det er afgørende, at vejledningen tilbydes på morens og barnets præmisser. Det handler desuden om så vidt muligt at guide moren mundtligt uden at bruge hænderne og gribe forstyrrende ind mellem mor og barn. Den psykologiske komponent er vigtig. Den støtte, der gives moren, bør indeholde elementer af opmuntring og medvirke til at styrke morens selvtillid og tro på, at det nok skal lykkes. 2.1 Opdateret viden og fælles ammepolitik For at sundhedspersonalet kan møde kvinden på en professionel måde og give god vejledning i amning, kræver det, at personalet selv har en afklaret holdning og en opdateret viden. Undersøgelser fra udlandet viser imidlertid, at sundhedspersonalets basisviden ofte er mangelfuld, og dets indstilling til amning bygger på egne individuelle amme-erfaringer 1,2. Det er uhensigtsmæssigt, da manglende professionel viden og forskellige holdninger til amning har betydning for kompetencen til at kunne støtte amning 3,4. Afholdelse af tværfaglige temadage kan medvirke til, at sundhedspersonalet får en ajourført viden på området 5. Det Spædbarnsvenlige Initiativ (se side 15 ff) og Strategi for Sundhedsplejersker er eksempler på oplæg til og principper for udformning af ammepolitik i sekundær og primær sundhedstjeneste 5. Heri ligger også anbefaling om fælles retningslinjer for vejledning i de mest almindelige ammeproblemer, således at mødre ikke forvirres af modstridende råd. 2.2 Vejlede, støtte og oplære i færdigheder Selv om moren har en naturlig kompetence, er amning noget, der skal læres og indøves. De fleste kvinder lærer at amme i takt med, at de praktiserer det. Det er sundhedspersonalets opgave at støtte læreprocessen med det formål at øge morens og familiens mestringsevne. At arbejde med amning er en sundhedsfremmende aktivitet, hvor det er væsentligt at undgå at sygeliggøre familien eller problematisere amningen. 18 VELLYKKET AMNING

20 Vejledning og støtte skal tilpasses den enkelte kvindes viden og erfaringer. Nogle førstegangsfødende mødre har aldrig set en anden kvinde amme. Flergangsfødende kan have brug for hjælp til at komme i gang, hvis de aldrig har ammet før, eller har haft problemer tidligere. Det er nødvendigt at være i dialog med den enkelte mor og familie for at kunne give den information, vejledning og støtte, der er brug for (se boksen nedenfor). Det er forskelligt, hvor meget kommende forældre ved om amning. I en landsdækkende undersøgelse fra 1992 svarede 18% af de førstegangsfødende forældre, at de intet vidste om amning på forhånd, 56% oplyste, at de vidste lidt 6. En spørgeskemaundersøgelse fra 2000 i Ringkøbing Amt viste, at mødrene havde mere viden om, hvor godt det er at amme end praktisk viden om, hvordan man ammer. I samme undersøgelse oplyste 88% af mødrene, at det betød meget for dem at kunne amme, og de troede på, at amning kan læres 7. Sam- Vejledning til mødre uden erfaring med amning Følgende informationer er vigtige at formidle til mødre, der ikke på forhånd har viden og erfaring med amning: Råmælken er enestående og opfylder den nyfødtes behov fuldstændigt, forudsat at barnet har ubegrænset adgang til brystet Det ammede barn har ikke behov for anden væske end den, der er i modermælken Barnets vægttab de første levedøgn er fysiologisk og forventeligt Fra den allerførste amning skal moren forstå, hvor vigtigt det er, at barnet får mulighed for selv at tage brystet, og at barnet får godt fat (se side 45 ff) Barnet ammes så ofte og så længe, det har lyst Etableret amning er smertefri. Hvis amningen gør ondt, bortset fra lidt begynderømhed, eller der opstår sår og revner, kan det skyldes dårlig sutteteknik Princippet i udbud og efterspørgsel kan forklares ved, at jo mere barnet sutter, des mere mælk produceres der Den konkrete ammesituation kan bruges til at forklare nedløbsrefleksen og mekanismen i overførsel af mælk fra mor til barn At mælkens sammensætning skifter gradvist i løbet af et måltid, og at man derfor ikke må begrænse varigheden af ammemåltidet, da barnet herved snydes for den fede eftermælk VELLYKKET AMNING 19

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale

Håndbog i VELLYKKET AMNING. en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i VELLYKKET AMNING en vejledning til sundhedspersonale Håndbog i vellykket amning en vejledning til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til

Læs mere

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset

Læs mere

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese

Læs mere

UDMALKNING. Udmalkning

UDMALKNING. Udmalkning UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse. Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling Brystbetændelse Indlæggelse Infektion Hypoplasi? Implantater Stramt tungebånd Uroligt barn Stress Tilskud af MME IBCLC opgave udarbejdet

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet

Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet Sidder moderskabet i brysterne? - en kritik af ammeregimet Lisa Dahlager, Sniff Andersen Nexø og Jette Møllerhøj, alle kvinder med ph.d.- stipendiat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab har undersøgt

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Vejledning i udmalkning

Vejledning i udmalkning Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark

Ammepolitik i Region Syddanmark Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ammeplan for børn født før uge 34

Ammeplan for børn født før uge 34 Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13

Brystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

SUNDE BØRN. Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år

SUNDE BØRN. Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år SUNDE BØRN Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år 2 SUNDE BØRN Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år. 6. udgave 2003. Redaktionen afsluttet den 5. februar 2003. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST

Læs mere

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Neonatal dehydrering

Neonatal dehydrering Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Amning af det sent præmature barn

Amning af det sent præmature barn Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...

Læs mere

Støtte og vejledning ved amning

Støtte og vejledning ved amning Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

amning en håndbog for sundhedspersonale

amning en håndbog for sundhedspersonale amning en håndbog for sundhedspersonale 2008 amning en håndbog for sundhedspersonale 2008 Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, 2008 1. udgave, 1. oplag, 2008 ISBN (trykt version):

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

P-pille/mini-pille KLAR BESKED

P-pille/mini-pille KLAR BESKED P-pille/mini-pille K L A R B E S K E D Hvad er p-piller? P-piller er tabletter, der indeholder to hormoner, østrogen og gestagen. Sådan virker p-piller P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser

Læs mere

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Gulsot set i et tværfagligt perspektiv Skriftlig opgave på Tværfagligt Kursus i Amning Udarbejdet af : Sundhedsplejerske Hanne Elung Fjordvang, Sundhedsplejerske Kirsten Føns Diemer, Sygeplejerske Marianne

Læs mere

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk AMNINGENS FYSIOLOGI Kursus i Amning 2012/13 Modul 1 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Historisk tilbageblik I oldtidens Grækenland troede man, at brystmælken

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital

Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere