NORDKRAFT. Et undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDKRAFT. Et undervisningsmateriale"

Transkript

1 NORDKRAFT Et undervisningsmateriale Til læreren Romanen bag filmen "Nordkraft" Baggrund - stoffer i Danmark Filmen - Filmens handling - Budskab, personer og miljø - Filmen som fortælling - Nordkraft og Trainspotting Gode links Kolofon Printvenlig version Niveau: klasse Fag: Samfundsfag, dansk 1

2 TIL LÆREREN Dette undervisningsmateriale til filmen "Nordkraft" er primært rettet mod undervisning i samfundsfag og dansk i folkeskolens ældste klasser, men er også oplagt at bruge i ungdomsuddannelsernes grundforløb. Materialet består af tre dele: En kort omtalte af romanen bag filmen; en baggrundsdel om samfundsforhold, som har betydning for filmens handling og for fortolkningen af filmen; og en filmdel, som mere direkte beskæftiger sig med fortællingen og fortællesproget i filmen, samt personer, miljø og budskab. I filmdelen findes også et grundigt referat af filmens handling. Det kan desuden være interessant at sammenligne "Nordkraft" med den britiske film "Trainspotting" fra Sidst i materialet er der en omtale af "Trainspotting" sammen med et par opgaveforslag. Afsnittene "Til læreren" og "Romanen bag filmen" er henvendt til læreren. De øvrige afsnit er skrevet med henblik på, at de kan printes og deles ud som undervisningsmateriale til eleverne. Det er ikke tanken, at de tre dele i dele i dette materiale skal læses eller gennemgås i deres helhed. De er snarere ment som inspiration til undervisningen og repræsenterer forskellige indfaldsvinkler, læreren kan vælge imellem i arbejdet med filmen. Der ligger forslag til arbejdsopgaver mellem de enkelte afsnit og sidst i materialet; opgaverne er formuleret, så de kan bruges efter behov - til mundtligt arbejde, gruppearbejde eller skriftlige opgaver. God arbejdslyst. Søren Søgaard Filmens credits "Nordkraft" Danmark 2005 Instruktion: Ole Christian Madsen Manuskript: Jakob Ejersbo, Bo Hr. Hansen, Ole Christian Madsen 2

3 Udlejning: Nordisk Film Læmgde: 125 minutter Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 15 år Medvirkende Steso: Thure Lindhardt Maria: Signe Egholm Olsen Allan: Claus Riis Østergaard Maja: Signe Vaupel Hossein: Farshad Kholgi Asger: Thomas L. Corneliussen ROMANEN BAG FILMEN "NORDKRAFT" Filmen "Nordkraft" er en filmatisering (en såkaldt adaptation) af Jacob Ejersbos meget læste roman fra Romanen "Nordkraft" handler om livet blandt stof(mis)brugende unge i Aalborg i begyndelsen af 1990'erne og er en fortælling om to hovedpersoner, Maria og Allan, og en meget vigtig biperson, Steso. De tre personer får aldrig nogen rigtig relation til hinanden, men færdes i samme miljø og krydser kortvarigt hinandens veje i løbet af handlingen. Romanens handling Romanen falder i tre dele. Første del strækker sig over et par uger i 1990 og handler om Maria, som er 'pusherfrau' - det vil sige kæreste med pusheren Asger. Marias forældre er skilt. Moderen bor sammen med en ny mand, som hun lever et borgerligt liv med; faderen er stærkt alkoholiseret. Maria og moderen er ikke på talefod, men Maria besøger undertiden sin fader, som hun godt kan lide. Forholdet mellem Asger og Maria er temmelig slidt, og Maria bliver tiltrukket af en iransk indvandrer, Hossein, som handler stoffer med Asger. Efter en række episoder med Asger forlader Maria ham og flytter sammen med Hossein. Bogens anden del handler om Allan, foregår i 1992 og strækker sig ligeledes over nogle uger. Allan har været ude at sejle. På søen har han været ude for en brandulykke, der har vansiret 3

4 hans ansigt. Hans forældre er skilt, og hans faste holdepunkt er hans bedstefar Carl, som er gammel sømand og har en sejlbåd i Aalborg havn. Allan har en rodet ungdom bag sig med stofmisbrug og vold; det var hans bedstefar, der fik ham på ret køl og skaffede ham hyre på en coaster. Nu vil Allan i land og have styr på sit liv. Han møder Maja, som han forelsker sig i. En gammel ven, Frank, vil have Allan tilbage i det gamle liv, men det ønsker Allan ikke. Frank prøver at tvinge ham, men forgæves. Allan og Maja begynder en fælles fremtid. Romanens tredje del foregår i 1994 og falder i to kapitler; et kort kapitel, hvor junkien Stesos forældre finder ham død af en overdosis, og et langt kapitel, der skildrer begravelsesdagen. De fleste af personerne fra bogens to første dele mødes og mindes Steso i indflettede flashbacks. En række personer får talt ud med hinanden, og to af bipersonerne, Svend og Lisbeth, finder hinanden og åbner muligheden for et nyt liv sammen. Forskellige læsninger Mange har læst "Nordkraft" som en roman, der først og fremmest handler om stofmisbrug. Det kan man for eksempel se på hvor romanen bliver omtalt sådan her: Gruppen af danskere, der har røget en joint eller sniffet en bane hyggesne og i perioder færdes i periferien af miljøet, er større, end de fleste vil være ved. Og en af Nordkrafts styrker er, at den viser, at miljøet "rekrutterer" sine disciple både på stenbroen, i den jyske muld og i Hasseris' millionvillaer. [ ] Et kynisk og benhårdt miljø, hvor tævene leveres nedad i hierarkiet [ ] Romanen står som et stærkt vidnesbyrd, ikke bare over 90'ernes Aalborg, men også over Danmark år 2002, hvor designerdrugs flyder til et yngre og yngre publikum, mens velmenende forældre, forargede politikere og naive journalister famler i blinde efter svar. Men romanen "Nordkraft" kan læses på mange andre måder. For de, som er interesseret i at arbejde mere med forholdet mellem romanen "Nordkraft" og filmen "Nordkraft", vil jeg anbefale min lille bog "Nordkraft" - fra bog til film, som er udkommet på Gyldendal i Den behandler tre centrale temaer i forbindelse med filmatiseringen: Romaners og films fortællermuligheder, romansprog og filmsprog, samt adaptation - processen fra bog til film. Desuden er der uddrag fra roman og filmmanuskript, og forfatter Jacob Ejersbo og instruktør Ole Christian Madsen reflekterer i hver deres indlæg over den proces, det er at overføre en bog til film. Bogen indeholder en lang række opgaveforslag og et minileksikon med centrale filmiske begreber forklaret i ord og billeder. Bogen kan lånes i klassesæt på amtscentrene eller bestilles på Gyldendals hjemmeside Filmen kan skaffes til skolebrug gennem Nordisk Film Vision: / login: "institution". 4

5 BAGGRUND Denne del af materialet indeholder en række oplysninger og opgaver, som er relevante i forhold til dele af filmens indhold, især stofmiljøet. STOFFER I DANMARK Hvad er stoffer? Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer begrebet "stof" som: "Ethvert emne, der kan påvirke funktionerne hos en levende organisme". Og "afhængighed" defineres som et stofbrug, "der medfører fysiske, psykiske, sociale eller økonomiske problemer for brugeren, og/eller hvis fortsættelse indebærer fare for udvikling af sådanne problemer". Det betyder, at et meget udbredt stof som alkohol i virkeligheden også er omfattet af definitionen, og man kan diskutere, om cigaretter med deres indhold af nikotin og andre skadelige og vanedannende stoffer også burde omfattes af den. Men når vi til daglig bruger begrebet "stoffer", tænker vi som regel på en mere begrænset gruppe stoffer, nemlig dem der kaldes "narkotika" eller "euforiserende stoffer". Selvom de to betegnelser egentlig dækker over forskellige grupper af stoffer, bruges de ofte, som om de betyder det samme. I dette undervisningsmateriale har vi valgt at bruge betegnelsen euforiserende stoffer, fordi den bedst afspejler sammenhængen mellem den virkning, stofferne har, og samfundets holdning til stofferne. Opgaver Hvad er forskellen på 'forbrug' og 'misbrug' af stoffer? Tag udgangspunkt i WHO's definition og diskuter, hvor meget den omfatter. Er arbejdsnarkomani, ludomani og et stort forbrug af f.eks. computerspil også 'misbrug'? Hvordan forholder du/i jer til alkohol og cigaretter i forhold til stoffer? Diskuter, om alkohol, cigaretter og stoffer er ufarlige, lige farlige eller helt forskellige. De stoffer, som er omfattet af den danske narkotikalovgivning, inddeles i tre hovedkategorier ud fra måden, stofferne virker på: 5

6 1. De stimulerende stoffer, f.eks. kokain, amfetamin, ecstacy, som giver forhøjet stemningsleje, eufori, seksuel stimulering og øget vågenhed. 2. De beroligende stoffer, f.eks. heroin, hash, psykofarmaka, som virker smertestillende, angstdæmpende, stemningsløftende, euforiserende, beroligende, hostestillende, respirationsdæmpende og forstoppende. Hash er i dag det mest udbredte rusmiddel næst efter alkohol. 3. De hallucinogene stoffer, f.eks. LSD, meskalin, psilosybin, phencyclidin (PCP) og ketamin, som alle kan frembringe falske sanseindtryk, der også betegnes som hallucinationer. Opgave Hvilke typer stoffer optræder i filmen "Nordkraft"? Hvordan skildres magtforholdet mellem leverandørerne af de forskellige typer stoffer? Hvor mange tager stoffer? Langt de færreste unge har prøvet at tage stoffer. 82 % af pigerne i alderen år har ikke prøvet nogen form for stoffer og 62 % af drengene har heller ikke. I de senere år har andelen af unge, der forsøger sig med et eller andet, især hash, dog været voksende. Sundhedsstyrelsen mener, at der er omkring mennesker i Danmark, som har et egentligt stofproblem, og ifølge TV2's nyhedsudsendelse d. 15. juni 2005 er der cirka narkomaner i København. Undersøgelser viser, at hver femte, som prøver stoffer, kommer ud i et regelmæssigt forbrug. Opgaver Hvor udbredt er brugen af stoffer i jeres klasse/klassetrin/skole? Udarbejd en anonym spørgeskemaundersøgelse, hvor I undersøger stofbruget. Stil spørgsmål om alder, køn, forbrug af alkohol, cigaretter og diverse stoftyper, og undersøg mængden og frekvensen af forbruget. Foregår stofbruget i social sammenhæng, eller gør brugeren det alene? Spørg også om, hvor brugerne får stoffet fra (de skal selvfølgelig ikke nævne navne!), og hvorfor de bruger stofferne (er der f.eks. tale om gruppepres?). Find selv på flere spørgsmål. Diskuter resultatet af undersøgelsen i klassen. Er I overraskede? Hvorfor/hvorfor ikke? Diskuter om stofbrug/stofmisbrug er et generationsbestemt fænomen. Vil næste generation af voksne være præget af en udbredt brug af stoffer? Hvor farligt er det? Politiet registrerer hvert år omkring 250 dødsfald i forbindelse med stofmisbrug. Men mange flere dødsfald er stofrelaterede. Det har en række alvorlige fysiske og helbredsmæssige konsekvenser at misbruge stoffer, og samlet set har stofmisbrugere 15 gange større risiko for at dø end personer på deres egen alder, som ikke tager stoffer. Alle rusmidler påvirker hjernen og dermed evnen til at bevæge sig, tænke og træffe de rigtige beslutninger. Stoffer ændrer den fine balance mellem hjernens forskellige signalstoffer og forstyrrer dens funktioner, samtidig med at de skaber afhængighed. Opgave Del jer op i grupper og find oplysninger om forskellige typer euforiserende midler - inkl. alkohol og cigaretter. Find svar på spørgsmål som: Hvad er stoffet lavet af? Hvordan er stoffets effekt på hjerne og krop? I hvor lang tid efter indtagelse er brugeren påvirket? Er det strafbart at besidde og handle med? Fremlæg jeres resultater for resten af klassen. 6

7 Hvor kriminelt er det? Den lov, der forbyder nogle stoffer og regulerer omgangen med andre, hedder: "Lov om euforiserende stoffer". Denne lov suppleres af en bekendtgørelse, som løbende bliver opdateret af Sundhedsministeriet. Fra 1. juli 2004 er det strafbart både at besidde og handle med alle former for euforiserende stoffer. Det giver henholdsvis bøde- og fængselsstraf. Opgaver Hvorfor er mange stofmisbrugere kriminelle? Skyldes kriminaliteten selve stofmisbruget, eller er det samfundets forbud mod brugen af stoffer, der fremkalder kriminaliteten? Hvorfor bliver nogle unge stofmisbrugere? Prøv at blive enige om tre vigtige årsager. Sammenlign med filmen "Nordkraft"s fremstilling. Gennemgå dagens/ugens/en periodes aviser og find ud af, hvordan stoffer og stofmisbrugere omtales. Forbinder artiklerne særlige karaktertræk med mennesker, der bruger stoffer, og særlige karaktertræk med mennesker, der bruger alkohol? Er hash et skadeligt stof, som bør bekæmpes på enhver måde, eller en relativt uskadelig fornøjelse, hvis værste konsekvenser, sociale og individuelle, synes at stamme fra den måde, samfundet reagerer over for brugerne på? Del jer op i to grupper, for og imod frigivelsen af hash og/eller hårde stoffer som f.eks. heroin. Fremlæg argumenterne og diskuter dem. I diskussionen omkring stoffer og stofmisbrug er det interessant at se på facts i forbindelse med forbruget af alkohol i Danmark. Også alkohol er vanedannende og ødelæggende for organismen. Forbruget af alkohol i Danmark er på 1,2 liter ren alkohol per person per år, hvis man tæller alle med, både børn og voksne. Og man regner med, at danskere har et alkoholproblem, hvilket vil sige, at de er afhængige af at indtage en vis mængde alkohol hver dag, hvis de skal undgå abstinenssymptomer. Omkring dødsfald hvert år skyldes et overdrevet alkoholforbrug. Opgave Hvordan skildres forholdet mellem alkohol og stoffer i filmen "Nordkraft"? Hvordan bruges de to typer rusmidler, af hvem og med hvilke virkninger? 7

8 FILMEN FILMENS HANDLING Handlingen i filmen "Nordkraft" foregår 'nu', dvs. på tidspunktet for dens tilblivelse. Handlingen strækker sig over en uges tid eller to og foregår i et sammenhængende tidsforløb i et miljø, hvor de vigtigste personer enten kender hinanden eller krydser hinandens spor. Filmen indledes med en ca. 8 minutter lang introduktion af hver af de tre hovedpersoner, Maria, Allan og Steso. Derefter fortælles deres historier parallelt i krydsklippede scener og sekvenser. Handlingen udspiller sig i værtshus- og stofmiljøet i Aalborg med den lidt mystiske og halvt dæmoniske iraner Hossein som omdrejningspunkt. Han kontrollerer både rockerne og pusherne og foretager sig andre lyssky ting i byen. Ved filmens begyndelse er Maria 'pusherfrau' for pusheren Asger. Hun fungerer som kurer for ham og har engang elsket ham, men nu er hverdagen blevet trist og håbløs. Hun kan ikke kommunikere med sin mor, som dyrker en borgerlig livsstil med sin kæreste. Faderen er angiveligt blevet sindssyg. Asger presses af rockerne (og bag dem Hossein) til at opgive sin selvstændige pushervirksomhed og kun sælge for rockerne. Han tvinges også af rockerne til at opgive sine planer om at blive tatovør. Maria forlader Asger ved filmens slutning og finder sammen med Hossein. Allan er vendt hjem fra søen, hvor han har været ude for en brandulykke, der har vansiret hans ansigt. Han har en fortid med stofmisbrug og en voldsdom, men har nu besluttet sig for, at tingene skal blive anderledes. Han møder Maja, som han forelsker sig i. Allans gamle ven Frank mener, at Allan skylder ham en tjeneste, fordi Frank har taget en fængselsstraf uden at angive ham. Frank er nu blevet en stor mand i værtshus- og stofmiljøet med forbindelser til rockerne. Det viser sig, at også Maja har en mørk fortid med Frank. Da Allan nægter at arbejde for ham, forsøger Frank med et tæskehold at få Allan til at adlyde. Det lykkes tilsyneladende, og Maja vender Allan ryggen. Allan kører amfetamin hjem til Frank fra Tyskland, men i stedet for at aflevere, kaster han stoffet i havnen. Derefter forsvinder Frank, og filmen antyder, at det er Hossein, der gør det af med ham, fordi han har sat Hosseins penge til i transaktionen med Allan. Derefter er Allan fri, og Maja accepterer ham. Den velbegavede Steso er den totale misbruger. Han sprøjter, ryger og indtager alt, hvad der kan give ham en oplevelse. Han færdes i miljøet omkring pusherne Asger og Hossein, men 8

9 også i de rigtige junkiemiljøer i byen. Stesos småborgerlige forældres liv i rækkehuset fylder ham med afsky. Han har været kæreste med Tilde siden deres barndom. Tilde slår op med ham, fordi hun har mødt en anden. Steso får hende tilbage ved at gå på en kold tyrker på den betingelse, at hun hjælper ham. Det gør hun, men forgæves. Han tager en overdosis på gulvet i forældrenes rækkehus og dør. BUDSKAB, PERSONER OG MILJØ Indledende arbejde Når man skal arbejde med en film, er det altid en fordel at begynde med en uforstyrret visning af hele filmen. Hvis I er en større gruppe, og det er muligt, er det en god idé at blive i lokalet efter visningen og indlede arbejdet med filmen med en spontan, åben samtale om filmen som helhed ud fra en umiddelbar oplevelse af den. Lad samtalen bevæge sig fra vurderings- til fortolkningsniveau og søg svar på spørgsmål som: Er filmen god eller dårlig? Hvorfor? Er der en helt? Er der en skurk? Hvad handler filmen egentlig om? Hvorfor hedder den det, den hedder? Hvorfor ender den, som den gør? Det er en god ide at skrive jeres første indtryk af filmen ned; noterne kan siden hen være et godt udgangspunkt for det analytiske arbejde med filmen. Her følger en række opgaver, som kan inspirere til at arbejde dybere med filmens budskab, personskildringer og miljøskildring. 9

10 Opgaver Budskab Sammenlign handlingsreferatet i dette materiale med filmen som I oplevede den, og diskuter, om referatet giver en dækkende præsentation af filmen. Find frem til hvad det er, der sætter filmens handling i gang. Hvori består filmens primære konflikt? Diskuter, hvilke episoder der er de vigtigste for handlingen i filmen. Tegn en tidslinje, hvor de vigtigste episoder plottes ind. Bestem filmens hovedtema og sidetemaer: Hvilke emner behandler filmen? Hvilke problemstillinger bringer filmen på bane? Hvad er årsag til problemerne? Kan de løses? Løses de? Hvordan? Rækker de ind i fremtiden? Har du en løsning? For alle filmens tre hovedpersoner spiller kærligheden en rolle for udfaldet af deres skæbne. Filmen kan derfor fortolkes på flere måder. Diskuter om dette er en film, der handler om: stofmisbrugets ødelæggende virkning på alle menneskelige forhold ungdomskulturens tætte sammenhæng med stofmisbrug og kriminalitet kærlighedens magt og afmagt forældregenerationens fallit jagten på mening i en tilværelse, der tilsyneladende er meningsløs eller om den handler om noget helt sjette. Diskuter filmens holdning til stoffer. Er filmen en reklame for stof(mis)brug, eller er den en advarsel? Del jer evt. op i to grupper, hvor den ene argumenterer imod filmens skildring af stofbrug, og den anden argumenterer for. Er "Nordkraft" en moralsk film? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor hedder filmen egentlig "Nordkraft"? Personer De tre hovedpersoner introduceres bl.a. ved hjælp af musik. Diskuter, hvad musikken betyder for vores opfattelse af personerne. Beskriv persongalleriet og relationerne mellem personerne. Hvordan kender Frank og Allan hinanden? Hvad sker der egentlig med Frank? Hvordan kan man fortolke hans forsvinden og hans forhold til Hossein? Hvorfor beslutter Steso sig for at gå på afvænning? Og hvorfor mislykkes det for ham? Hvad mener Tilde med, at kærligheden er almindelig, og hvordan skal Stesos reaktion på det forstås? I filmen sættes Steso og Allan op som modsætninger. Hvad er det, der gør, at Steso dør af en overdosis, og Allans liv "normaliseres"? Hvad er grunden til stof(mis)bruget hos filmens personer? Er der en generel forklaring, eller er forklaringen forskellig fra person til person? Hvad er vigtigt i forældregenerationens liv? Og hvad er vigtigt for hovedpersonerne og de vigtigste bipersoner i filmen? 10

11 Miljø Beskriv forældregenerationen og deres børn og relationerne mellem dem. Hvilket billede får vi af generationerne i Danmark? Diskuter, om filmens virkelighedsbillede er realistisk. Beskriv de vigtigste steder i filmen. Er stederne realistiske eller skal de først og fremmest skabe stemninger? Se f.eks. Allan i betonbyggeriet og Hossein på Hotel D'Angleterre. Beskriv, hvor i Danmark og i hvilke sociale lag filmen foregår. FILMEN SOM FORTÆLLING Traditionelt set er en fortælling karakteriseret ved, at den har en begyndelse en midte og en slutning, og at den har et vendepunkt. Fortællingens vendepunkt er af afgørende betydning - det er det sted i historien, hvor handlingen tager en ny drejning, og spillet kan begynde. Et vendepunkt, en pludselig omvending af omstændighederne, forvandler hurtigt en dagligdags sekvens af hændelser til en historie. Når vi skal berette om vores eget liv, fortæller vi også ved hjælp af vendepunkter. Vi siger f.eks.: "Det var den dag, jeg besluttede mig til at blive læge," eller " Det øjeblik jeg så min kæreste kysse en anden, brast alting sammen omkring mig," eller "Da jeg gik ud af dét værelse, var jeg et nyt menneske," osv. Opgaver Fortæl om dit liv fra du blev født og op til nu - skriv 1-2 A4 ark. Gennemgå herefter historien for vendepunkter. Tænk over, hvordan du fortæller om dit liv og den, du er, til andre (eller til dig selv, for den sags skyld). Find hændelser, du bruger som vendepunkter i din egen livsfortælling. Gør det samme med andres livsfortællinger. Bestem vendepunkterne for de tre hovedpersoner i "Nordkraft". Er det muligt at bestemme vendepunkter for nogen af de andre personer? 11

12 Aktantmodellen Når vi ser på figurernes roller og funktioner i en fortælling, kan man i de fleste historier genfinde det samme skelet, som kaldes aktantmodellen. Aktanter er faste handlingspladser, som i konkrete historier udfyldes med konkrete aktører eller figurer, tydeligst i eventyrerne: Hvis man eksempelvis ser på et eventyr som "Fyrtøjet", vil arkantmodellen fremstå sådan her: en hovedperson, subjektet (soldaten), stræber efter et værdigt mål, objektet (prinsessen). Nogle kræfter i fortællingen hjælper ham (hundene), andre må han overvinde (heksen). Objektet beherskes af en eller anden magt (kongen), som kan give det fra sig eller lade være, evt. efter mange genvordigheder. Hvis modtageren er den samme som hovedpersonen ender historien godt. Hvis modtageren er en anden, får vi en trist udgang. Mennesket skaber fortællinger - og vi skaber os selv ved hjælp af fortællinger. Vi bruger de fortællinger, vi vokser op med, som skabeloner til at fortælle om os selv og vores virkelighed. På den måde får vi vores virkelighed til at ligne de fortællinger, vi læser i bøger og blade, ser på film og i tv og læser i avisen. Det er nemlig ikke bare fortællingerne, der efterligner virkeligheden. I vores gengivelse af virkeligheden efterligner vi også fortællingerne og måden at fortælle på. Både når vi hver især danner vores personlige opfattelse af virkeligheden, og når vi fortæller andre om os selv eller taler med hinanden om virkelige hændelser, laver vi tilværelsen og vores private oplevelser om til historier. Fortællingen hjælper os med at skabe struktur og sammenhæng i den mangfoldige og kaotiske virkelighed. Opgaver Opstil en aktantmodel med dig selv som subjekt for hele dit liv eller dele af det. Kan alle pladserne udfyldes? Udfyld en aktantmodel for hver af de tre hovedpersoner i filmen "Nordkraft" og diskuter, i hvilken grad aktantmodellerne hjælper til at få klarhed over filmens handling. Opstil aktantmodeller for nogle bihandlinger og indsæt f.eks. Asger, Frank, Hossein og Maja som subjekter. Vurder personernes vigtighed for historien som helhed ud fra de aktantmodeller, I opstiller. Jo flere tomme pladser der er i en aktantmodel, jo mindre betydningsfuld er subjektet sandsynligvis for handlingen. Diskuter resultaterne. 12

13 Filmens fortællesprog Filmen fortæller ved hjælp af billeder og lyd og med mediets helt eget sprog, filmsproget. Filmskaberen har en række redskaber til rådighed, blandt andet: billedindstillinger kamerabevægelser klipning lyd lys rekvisitter & scenografi Som en hjælp til et detaljeret arbejde med "Nordkraft" kan det være en idé at støtte sig til oversigter over de forskellige afsnit, sekvenser og scener, som f.eks. oversigten over Allans intro herunder: Maske med skanningeffekt. Voice-over. Flashback, havet. Montageklipning. Voice-over. Allan går på Limfjordsbroen. Reportagekamera. Allans voice-over: "Det er fire måneder siden nu. Det er fire år siden, jeg tog af sted". Dør, kvinde åbner. Allan ved betonblok. Voice-over: "Jeg skal have et ordentligt liv". Allan i lejligheden. Lejligheden som rekvisit. Allan i garagen. Rekvisit: Ford Mustang. Allans kendingsmelodi. Allan kører i natten. Allan på værtshus, møder Maja. Allan venter på Maja. Allan ligger på sengen. Asynkron lyd: melankolsk strygermusik. Opgaver Gennemgå Marias og Stesos introer i filmen og diskuter, i hvilket omfang kameraindstillinger, lyssætning, lyd, klipning og rekvisitter bidrager til at karakterisere deres personligheder. Kameraet optræder ofte i andre roller end som neutral fortæller, f.eks. når der bruges subjektivt kamera. Find eksempler på subjektivt kamera i filmen og diskuter, hvilken funktion det har. Læg mærke til, hvor kameraet panorerer, tilter, bevæger sig sammen med eller i forhold til personerne eller bevæger sig på uventede og overraskende måder, og overvej, hvad det betyder for oplevelsen af scenerne. Opfattelsen af handlingen og personerne hænger nøje sammen med den måde, billederne er komponeret på. Læg mærke til, hvor der anvendes: oversigts- og totalbilleder halvtotal halvnær nær og diskuter hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles. 13

14 Læg også mærke til perspektivet. Er der tale om normalperspektiv frøperspektiv fugleperspektiv og diskuter hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles. Se på filmens klipning. Læg mærke til: klipperytme (langsom, hurtig) glatte og umærkelige klip hårde klip overblændinger og diskuter, hvad klipningen betyder for oplevelsen af en sekvens. Fokuser på filmens lydside. Læg mærke til, hvor i filmen der er tale om: reallyd, dvs. lyd, der stammer fra elementer i billedet asynkron lyd, der ikke stammer fra billedet, men tillægger billedet en særlig betydning (stemmer, underlægningsmusik, effektlyd) stilhed Diskuter, hvad lydsiden betyder for opfattelsen af konkrete scener eller sekvenser. Findes der i filmen specielle rekvisitter, der er knyttet til nogle af personerne og er med til at give dem identitet og betydning? Findes der rekvisitter, som får symbolsk betydning og måske kommer til at spille en selvstændig rolle? "NORDKRAFT" OG "TRAINSPOTTING" "Nordkraft" er blevet sammenlignet med den britiske film "Trainspotting" fra "Trainspotting" er instrueret af Danny Boyle og betragtes af mange som en af 1990'ernes 14

15 vigtigste britiske film, men dens sorte humor og næsten grænseløse udflugt i stoffernes verden har gjort den stærkt omdiskuteret. "Trainspotting" er Mark Rentons beretning om sit og sine venners liv i den skotske by Edinburgh i midten og slutningen af 1980'erne. Den er på mange måder en fortsættelse af 1950'ernes og 1960'ernes britiske film om vrede unge mænd fra arbejderklassen, der ønsker sig væk fra den udsigtsløse hverdag. Men "Trainspotting" giver dette tema en stærkt provokerende drejning ved at lade hovedpersonerne flygte ind i heroinrusen, fuldt bevidste om de skadelige virkninger. "Who needs reasons when you've got heroin?" som Renton siger i begyndelsen af filmen. Renton og vennerne er arbejdsløse, og de bruger det meste af deres tid på at hænge rundt omkring i byen, begå småkriminalitet og indtage store mængder af stoffer. De er kyniske, blottede for tro på fremtiden og mener selv, at de lever i det værste hul af et samfund i den værste del af verden. Renton undgår kun fængsel ved at gå på en hård heroinafvænning. Det lykkes ham at komme ud af sit misbrug, og uden job og uddannelse flytter han til London, hvor han hurtigt får en lejlighed og (meget overraskende) et job som ejendomsmægler. I et stykke tid ser det ud til at gå meget godt for ham. Men så dukker en af de gamle venner, den voldelige Begbie, op på flugt fra politiet, og inden længe har Renton sat både job og lejlighed til. Han tager tilbage til Edinburgh, hvor han og vennerne nærmest falder over et stort parti heroin og tager til London for at sælge det. Det lykkes, men kort efter går Begbie amok på et værtshus, og Renton beslutter sig for at bryde ud én gang for alle. Da Renton i filmens slutning stikker af med pengene, svigter han sine venner for selv at få et bedre liv. Og alt det, han beskrev med så stor foragt i filmens åbningsmonolog - den sociale tilpasning og de materielle goder, der er belønningen for den - gentager han nu som sit nye mål med livet. Hans sidste replik til (det pæne og borgerlige) publikum er: "I am going to be just like you". Opgaver Se "Trainspotting". (Filmen kan skaffes til skolebrug gennem Nordisk Film Vision: / login: "institution"). Tegn aktantmodeller for de vigtigste figurer i "Trainspotting", og sammenlign med aktantmodellerne fra "Nordkraft". Gør rede for ligheder og forskelle. Handler de to film om det samme? Hvad er vigtigt i Rentons liv - henholdsvis før og efter hans rejse til London? Ændrer hans værdier sig i løbet af filmen? Sammenlign ham med Steso i "Nordkraft". Sammenlign også Renton med Allan i "Nordkraft". Diskuter, i hvilket omfang figurerne Allan og Steso i "Nordkraft" kan opfattes som en slags spaltning af figuren Renton i "Trainspotting". Forældregenerationen optræder kun meget lidt i "Trainspotting". Men hvad siger filmen om dem - om deres tilværelse og deres værdier? Sammenlign med skildringen af forældregenerationen i "Nordkraft". 15

16 GODE LINKS På kan du se, hvordan filmselskabet Nimbus selv præsenterer filmen "Nordkraft" På hjemmesiden kan man finde filmens trailer, soundtrack, musikvideo og meget mere Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes oplysninger om den forebyggende indsats: og den, der specielt er tilegnet unge: Socialministeriets hjemmeside om den sociale lovgivning og om sociale projekter: Politiets statistik over narkotikakriminaliteten i Danmark o.a.: Kriminalforsorgens statistik over stofmisbrugere i fængslerne: Brugerforeningen for stofbrugere: Loven om euforiserende stoffer: Sundhedsministeriets bekendtgørelse om euforiserende stoffer: Søg på "euforiserende stoffer" "Vilde læreprocesser", som er en af de organisationer, der arbejder med en kulturel forståelse af unges stofbrug: er et site om alkoholoplysning og chat World Health Organization (WHO): 16

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Gode råde til optagelser

Gode råde til optagelser Gode råde til optagelser Når man er på optagelse, er det selvfølgelig vigtigt at man får gode billeder med hjem. RÅD 1 I begyndelsen skal man sørge for at holde kameraet stille. Lad det foran kameraet

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Vejledning til arbejde bogen Monster.

Vejledning til arbejde bogen Monster. Vejledning til arbejde bogen Monster. Monster, Patrick Ness, Gyldendal, 2015 Dansk 7. 10. klasse Kompetence og læringsmål Der arbejdes med Kompetenceområdet Fortolkning og derunder færdigheds- og vidensmålene

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund Per Helmer Hansen Filmsprog film-, video- og tv-produktion Frydenlund Filmsprog Film-, video- og tv-produktion 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-180-7 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Fluesommer af Arne Svingen

Fluesommer af Arne Svingen Herning, februar 2014 Alt imens der fra yngre danske forfattere kommer lixede, ordknappe fortællinger om det, der gør allermest ondt, så giver norske Arne Svingen sine læsere tid. Tid til fordybelse, tid

Læs mere

Vejleder: Karl G Bjarnason. Roskilde tekniske gymnasium. Lavet af: Christine Johnsen. Fag: Kommunikation it. Afleveres:

Vejleder: Karl G Bjarnason. Roskilde tekniske gymnasium. Lavet af: Christine Johnsen. Fag: Kommunikation it. Afleveres: Vejleder: Karl G Bjarnason Roskilde tekniske gymnasium Lavet af: Christine Johnsen Fag: Kommunikation it Afleveres: 30/04 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Tidsplan... 3 Kanylemodel... 3 Fremgangsmåde...

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

13 / LAV EN LILLE FILM

13 / LAV EN LILLE FILM 13 / LAV EN LILLE FILM Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på billeder, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. De nedenstående aktiviteter er

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week

Læringsmål for filmprojektet Hollywood week Læringsmål for filmprojektet Hollywood week - Til lærere og forældre Eleverne skal lære, hvordan udvikling og brug af teknologi medvirker til at sætte rammerne for deres eget liv og fællesskabet. Eleverne

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

Komatøs af Ronnie Andersen

Komatøs af Ronnie Andersen Herning, december 2012 at sidde fastspændt i en mor/datter situation uden en voksen til stede I Ronnie Andersens fjerde bog Komatøs har han for første gang en pige som hovedperson. Og for første gang er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale 360 Undervisningsmateriale Dansk / Drama / Samfundsfag / Billedkunst Elevernes eksemplar E n f o r e s t i l l i n g a f : N i l s P. M u n k, A n d e r s V a l e n t i n u s D a m o g L a r s D a m m

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud!

3. Generations Christinia. - Den nye generation taler ud! 3. Generations Christinia - Den nye generation taler ud! - Rosinhuset: rammen om historien! I 3 generation Christiania følger vi en gruppe unge mellem 11 og 13år. De har går alle sammen en tilknytning

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Ud og vende af Merete Pryds Helle

Ud og vende af Merete Pryds Helle Vedr. bogen: Ud og vende er skrevet af Merete Pryds Helle (MPH) på opfordring. Dansklærerforeningen bad forfatteren om at skrive en roman til Frit for fantasi-serien. MPH fortæller, at hun på forhånd havde

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE

EUFORISERENDE STOFFER ØVELSE 1 KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER UNDERVISNING I EUFORISERENDE STOFFER TIP EN 13 ER 1 X 2 1 Er hash skadeligt? Nej, hash er et naturprodukt, der stammer fra en plante. 2 Er hash afhængighedsskabende? Ja, man

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere