NORDKRAFT. Et undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDKRAFT. Et undervisningsmateriale"

Transkript

1 NORDKRAFT Et undervisningsmateriale Til læreren Romanen bag filmen "Nordkraft" Baggrund - stoffer i Danmark Filmen - Filmens handling - Budskab, personer og miljø - Filmen som fortælling - Nordkraft og Trainspotting Gode links Kolofon Printvenlig version Niveau: klasse Fag: Samfundsfag, dansk 1

2 TIL LÆREREN Dette undervisningsmateriale til filmen "Nordkraft" er primært rettet mod undervisning i samfundsfag og dansk i folkeskolens ældste klasser, men er også oplagt at bruge i ungdomsuddannelsernes grundforløb. Materialet består af tre dele: En kort omtalte af romanen bag filmen; en baggrundsdel om samfundsforhold, som har betydning for filmens handling og for fortolkningen af filmen; og en filmdel, som mere direkte beskæftiger sig med fortællingen og fortællesproget i filmen, samt personer, miljø og budskab. I filmdelen findes også et grundigt referat af filmens handling. Det kan desuden være interessant at sammenligne "Nordkraft" med den britiske film "Trainspotting" fra Sidst i materialet er der en omtale af "Trainspotting" sammen med et par opgaveforslag. Afsnittene "Til læreren" og "Romanen bag filmen" er henvendt til læreren. De øvrige afsnit er skrevet med henblik på, at de kan printes og deles ud som undervisningsmateriale til eleverne. Det er ikke tanken, at de tre dele i dele i dette materiale skal læses eller gennemgås i deres helhed. De er snarere ment som inspiration til undervisningen og repræsenterer forskellige indfaldsvinkler, læreren kan vælge imellem i arbejdet med filmen. Der ligger forslag til arbejdsopgaver mellem de enkelte afsnit og sidst i materialet; opgaverne er formuleret, så de kan bruges efter behov - til mundtligt arbejde, gruppearbejde eller skriftlige opgaver. God arbejdslyst. Søren Søgaard Filmens credits "Nordkraft" Danmark 2005 Instruktion: Ole Christian Madsen Manuskript: Jakob Ejersbo, Bo Hr. Hansen, Ole Christian Madsen 2

3 Udlejning: Nordisk Film Læmgde: 125 minutter Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 15 år Medvirkende Steso: Thure Lindhardt Maria: Signe Egholm Olsen Allan: Claus Riis Østergaard Maja: Signe Vaupel Hossein: Farshad Kholgi Asger: Thomas L. Corneliussen ROMANEN BAG FILMEN "NORDKRAFT" Filmen "Nordkraft" er en filmatisering (en såkaldt adaptation) af Jacob Ejersbos meget læste roman fra Romanen "Nordkraft" handler om livet blandt stof(mis)brugende unge i Aalborg i begyndelsen af 1990'erne og er en fortælling om to hovedpersoner, Maria og Allan, og en meget vigtig biperson, Steso. De tre personer får aldrig nogen rigtig relation til hinanden, men færdes i samme miljø og krydser kortvarigt hinandens veje i løbet af handlingen. Romanens handling Romanen falder i tre dele. Første del strækker sig over et par uger i 1990 og handler om Maria, som er 'pusherfrau' - det vil sige kæreste med pusheren Asger. Marias forældre er skilt. Moderen bor sammen med en ny mand, som hun lever et borgerligt liv med; faderen er stærkt alkoholiseret. Maria og moderen er ikke på talefod, men Maria besøger undertiden sin fader, som hun godt kan lide. Forholdet mellem Asger og Maria er temmelig slidt, og Maria bliver tiltrukket af en iransk indvandrer, Hossein, som handler stoffer med Asger. Efter en række episoder med Asger forlader Maria ham og flytter sammen med Hossein. Bogens anden del handler om Allan, foregår i 1992 og strækker sig ligeledes over nogle uger. Allan har været ude at sejle. På søen har han været ude for en brandulykke, der har vansiret 3

4 hans ansigt. Hans forældre er skilt, og hans faste holdepunkt er hans bedstefar Carl, som er gammel sømand og har en sejlbåd i Aalborg havn. Allan har en rodet ungdom bag sig med stofmisbrug og vold; det var hans bedstefar, der fik ham på ret køl og skaffede ham hyre på en coaster. Nu vil Allan i land og have styr på sit liv. Han møder Maja, som han forelsker sig i. En gammel ven, Frank, vil have Allan tilbage i det gamle liv, men det ønsker Allan ikke. Frank prøver at tvinge ham, men forgæves. Allan og Maja begynder en fælles fremtid. Romanens tredje del foregår i 1994 og falder i to kapitler; et kort kapitel, hvor junkien Stesos forældre finder ham død af en overdosis, og et langt kapitel, der skildrer begravelsesdagen. De fleste af personerne fra bogens to første dele mødes og mindes Steso i indflettede flashbacks. En række personer får talt ud med hinanden, og to af bipersonerne, Svend og Lisbeth, finder hinanden og åbner muligheden for et nyt liv sammen. Forskellige læsninger Mange har læst "Nordkraft" som en roman, der først og fremmest handler om stofmisbrug. Det kan man for eksempel se på hvor romanen bliver omtalt sådan her: Gruppen af danskere, der har røget en joint eller sniffet en bane hyggesne og i perioder færdes i periferien af miljøet, er større, end de fleste vil være ved. Og en af Nordkrafts styrker er, at den viser, at miljøet "rekrutterer" sine disciple både på stenbroen, i den jyske muld og i Hasseris' millionvillaer. [ ] Et kynisk og benhårdt miljø, hvor tævene leveres nedad i hierarkiet [ ] Romanen står som et stærkt vidnesbyrd, ikke bare over 90'ernes Aalborg, men også over Danmark år 2002, hvor designerdrugs flyder til et yngre og yngre publikum, mens velmenende forældre, forargede politikere og naive journalister famler i blinde efter svar. Men romanen "Nordkraft" kan læses på mange andre måder. For de, som er interesseret i at arbejde mere med forholdet mellem romanen "Nordkraft" og filmen "Nordkraft", vil jeg anbefale min lille bog "Nordkraft" - fra bog til film, som er udkommet på Gyldendal i Den behandler tre centrale temaer i forbindelse med filmatiseringen: Romaners og films fortællermuligheder, romansprog og filmsprog, samt adaptation - processen fra bog til film. Desuden er der uddrag fra roman og filmmanuskript, og forfatter Jacob Ejersbo og instruktør Ole Christian Madsen reflekterer i hver deres indlæg over den proces, det er at overføre en bog til film. Bogen indeholder en lang række opgaveforslag og et minileksikon med centrale filmiske begreber forklaret i ord og billeder. Bogen kan lånes i klassesæt på amtscentrene eller bestilles på Gyldendals hjemmeside Filmen kan skaffes til skolebrug gennem Nordisk Film Vision: / login: "institution". 4

5 BAGGRUND Denne del af materialet indeholder en række oplysninger og opgaver, som er relevante i forhold til dele af filmens indhold, især stofmiljøet. STOFFER I DANMARK Hvad er stoffer? Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer begrebet "stof" som: "Ethvert emne, der kan påvirke funktionerne hos en levende organisme". Og "afhængighed" defineres som et stofbrug, "der medfører fysiske, psykiske, sociale eller økonomiske problemer for brugeren, og/eller hvis fortsættelse indebærer fare for udvikling af sådanne problemer". Det betyder, at et meget udbredt stof som alkohol i virkeligheden også er omfattet af definitionen, og man kan diskutere, om cigaretter med deres indhold af nikotin og andre skadelige og vanedannende stoffer også burde omfattes af den. Men når vi til daglig bruger begrebet "stoffer", tænker vi som regel på en mere begrænset gruppe stoffer, nemlig dem der kaldes "narkotika" eller "euforiserende stoffer". Selvom de to betegnelser egentlig dækker over forskellige grupper af stoffer, bruges de ofte, som om de betyder det samme. I dette undervisningsmateriale har vi valgt at bruge betegnelsen euforiserende stoffer, fordi den bedst afspejler sammenhængen mellem den virkning, stofferne har, og samfundets holdning til stofferne. Opgaver Hvad er forskellen på 'forbrug' og 'misbrug' af stoffer? Tag udgangspunkt i WHO's definition og diskuter, hvor meget den omfatter. Er arbejdsnarkomani, ludomani og et stort forbrug af f.eks. computerspil også 'misbrug'? Hvordan forholder du/i jer til alkohol og cigaretter i forhold til stoffer? Diskuter, om alkohol, cigaretter og stoffer er ufarlige, lige farlige eller helt forskellige. De stoffer, som er omfattet af den danske narkotikalovgivning, inddeles i tre hovedkategorier ud fra måden, stofferne virker på: 5

6 1. De stimulerende stoffer, f.eks. kokain, amfetamin, ecstacy, som giver forhøjet stemningsleje, eufori, seksuel stimulering og øget vågenhed. 2. De beroligende stoffer, f.eks. heroin, hash, psykofarmaka, som virker smertestillende, angstdæmpende, stemningsløftende, euforiserende, beroligende, hostestillende, respirationsdæmpende og forstoppende. Hash er i dag det mest udbredte rusmiddel næst efter alkohol. 3. De hallucinogene stoffer, f.eks. LSD, meskalin, psilosybin, phencyclidin (PCP) og ketamin, som alle kan frembringe falske sanseindtryk, der også betegnes som hallucinationer. Opgave Hvilke typer stoffer optræder i filmen "Nordkraft"? Hvordan skildres magtforholdet mellem leverandørerne af de forskellige typer stoffer? Hvor mange tager stoffer? Langt de færreste unge har prøvet at tage stoffer. 82 % af pigerne i alderen år har ikke prøvet nogen form for stoffer og 62 % af drengene har heller ikke. I de senere år har andelen af unge, der forsøger sig med et eller andet, især hash, dog været voksende. Sundhedsstyrelsen mener, at der er omkring mennesker i Danmark, som har et egentligt stofproblem, og ifølge TV2's nyhedsudsendelse d. 15. juni 2005 er der cirka narkomaner i København. Undersøgelser viser, at hver femte, som prøver stoffer, kommer ud i et regelmæssigt forbrug. Opgaver Hvor udbredt er brugen af stoffer i jeres klasse/klassetrin/skole? Udarbejd en anonym spørgeskemaundersøgelse, hvor I undersøger stofbruget. Stil spørgsmål om alder, køn, forbrug af alkohol, cigaretter og diverse stoftyper, og undersøg mængden og frekvensen af forbruget. Foregår stofbruget i social sammenhæng, eller gør brugeren det alene? Spørg også om, hvor brugerne får stoffet fra (de skal selvfølgelig ikke nævne navne!), og hvorfor de bruger stofferne (er der f.eks. tale om gruppepres?). Find selv på flere spørgsmål. Diskuter resultatet af undersøgelsen i klassen. Er I overraskede? Hvorfor/hvorfor ikke? Diskuter om stofbrug/stofmisbrug er et generationsbestemt fænomen. Vil næste generation af voksne være præget af en udbredt brug af stoffer? Hvor farligt er det? Politiet registrerer hvert år omkring 250 dødsfald i forbindelse med stofmisbrug. Men mange flere dødsfald er stofrelaterede. Det har en række alvorlige fysiske og helbredsmæssige konsekvenser at misbruge stoffer, og samlet set har stofmisbrugere 15 gange større risiko for at dø end personer på deres egen alder, som ikke tager stoffer. Alle rusmidler påvirker hjernen og dermed evnen til at bevæge sig, tænke og træffe de rigtige beslutninger. Stoffer ændrer den fine balance mellem hjernens forskellige signalstoffer og forstyrrer dens funktioner, samtidig med at de skaber afhængighed. Opgave Del jer op i grupper og find oplysninger om forskellige typer euforiserende midler - inkl. alkohol og cigaretter. Find svar på spørgsmål som: Hvad er stoffet lavet af? Hvordan er stoffets effekt på hjerne og krop? I hvor lang tid efter indtagelse er brugeren påvirket? Er det strafbart at besidde og handle med? Fremlæg jeres resultater for resten af klassen. 6

7 Hvor kriminelt er det? Den lov, der forbyder nogle stoffer og regulerer omgangen med andre, hedder: "Lov om euforiserende stoffer". Denne lov suppleres af en bekendtgørelse, som løbende bliver opdateret af Sundhedsministeriet. Fra 1. juli 2004 er det strafbart både at besidde og handle med alle former for euforiserende stoffer. Det giver henholdsvis bøde- og fængselsstraf. Opgaver Hvorfor er mange stofmisbrugere kriminelle? Skyldes kriminaliteten selve stofmisbruget, eller er det samfundets forbud mod brugen af stoffer, der fremkalder kriminaliteten? Hvorfor bliver nogle unge stofmisbrugere? Prøv at blive enige om tre vigtige årsager. Sammenlign med filmen "Nordkraft"s fremstilling. Gennemgå dagens/ugens/en periodes aviser og find ud af, hvordan stoffer og stofmisbrugere omtales. Forbinder artiklerne særlige karaktertræk med mennesker, der bruger stoffer, og særlige karaktertræk med mennesker, der bruger alkohol? Er hash et skadeligt stof, som bør bekæmpes på enhver måde, eller en relativt uskadelig fornøjelse, hvis værste konsekvenser, sociale og individuelle, synes at stamme fra den måde, samfundet reagerer over for brugerne på? Del jer op i to grupper, for og imod frigivelsen af hash og/eller hårde stoffer som f.eks. heroin. Fremlæg argumenterne og diskuter dem. I diskussionen omkring stoffer og stofmisbrug er det interessant at se på facts i forbindelse med forbruget af alkohol i Danmark. Også alkohol er vanedannende og ødelæggende for organismen. Forbruget af alkohol i Danmark er på 1,2 liter ren alkohol per person per år, hvis man tæller alle med, både børn og voksne. Og man regner med, at danskere har et alkoholproblem, hvilket vil sige, at de er afhængige af at indtage en vis mængde alkohol hver dag, hvis de skal undgå abstinenssymptomer. Omkring dødsfald hvert år skyldes et overdrevet alkoholforbrug. Opgave Hvordan skildres forholdet mellem alkohol og stoffer i filmen "Nordkraft"? Hvordan bruges de to typer rusmidler, af hvem og med hvilke virkninger? 7

8 FILMEN FILMENS HANDLING Handlingen i filmen "Nordkraft" foregår 'nu', dvs. på tidspunktet for dens tilblivelse. Handlingen strækker sig over en uges tid eller to og foregår i et sammenhængende tidsforløb i et miljø, hvor de vigtigste personer enten kender hinanden eller krydser hinandens spor. Filmen indledes med en ca. 8 minutter lang introduktion af hver af de tre hovedpersoner, Maria, Allan og Steso. Derefter fortælles deres historier parallelt i krydsklippede scener og sekvenser. Handlingen udspiller sig i værtshus- og stofmiljøet i Aalborg med den lidt mystiske og halvt dæmoniske iraner Hossein som omdrejningspunkt. Han kontrollerer både rockerne og pusherne og foretager sig andre lyssky ting i byen. Ved filmens begyndelse er Maria 'pusherfrau' for pusheren Asger. Hun fungerer som kurer for ham og har engang elsket ham, men nu er hverdagen blevet trist og håbløs. Hun kan ikke kommunikere med sin mor, som dyrker en borgerlig livsstil med sin kæreste. Faderen er angiveligt blevet sindssyg. Asger presses af rockerne (og bag dem Hossein) til at opgive sin selvstændige pushervirksomhed og kun sælge for rockerne. Han tvinges også af rockerne til at opgive sine planer om at blive tatovør. Maria forlader Asger ved filmens slutning og finder sammen med Hossein. Allan er vendt hjem fra søen, hvor han har været ude for en brandulykke, der har vansiret hans ansigt. Han har en fortid med stofmisbrug og en voldsdom, men har nu besluttet sig for, at tingene skal blive anderledes. Han møder Maja, som han forelsker sig i. Allans gamle ven Frank mener, at Allan skylder ham en tjeneste, fordi Frank har taget en fængselsstraf uden at angive ham. Frank er nu blevet en stor mand i værtshus- og stofmiljøet med forbindelser til rockerne. Det viser sig, at også Maja har en mørk fortid med Frank. Da Allan nægter at arbejde for ham, forsøger Frank med et tæskehold at få Allan til at adlyde. Det lykkes tilsyneladende, og Maja vender Allan ryggen. Allan kører amfetamin hjem til Frank fra Tyskland, men i stedet for at aflevere, kaster han stoffet i havnen. Derefter forsvinder Frank, og filmen antyder, at det er Hossein, der gør det af med ham, fordi han har sat Hosseins penge til i transaktionen med Allan. Derefter er Allan fri, og Maja accepterer ham. Den velbegavede Steso er den totale misbruger. Han sprøjter, ryger og indtager alt, hvad der kan give ham en oplevelse. Han færdes i miljøet omkring pusherne Asger og Hossein, men 8

9 også i de rigtige junkiemiljøer i byen. Stesos småborgerlige forældres liv i rækkehuset fylder ham med afsky. Han har været kæreste med Tilde siden deres barndom. Tilde slår op med ham, fordi hun har mødt en anden. Steso får hende tilbage ved at gå på en kold tyrker på den betingelse, at hun hjælper ham. Det gør hun, men forgæves. Han tager en overdosis på gulvet i forældrenes rækkehus og dør. BUDSKAB, PERSONER OG MILJØ Indledende arbejde Når man skal arbejde med en film, er det altid en fordel at begynde med en uforstyrret visning af hele filmen. Hvis I er en større gruppe, og det er muligt, er det en god idé at blive i lokalet efter visningen og indlede arbejdet med filmen med en spontan, åben samtale om filmen som helhed ud fra en umiddelbar oplevelse af den. Lad samtalen bevæge sig fra vurderings- til fortolkningsniveau og søg svar på spørgsmål som: Er filmen god eller dårlig? Hvorfor? Er der en helt? Er der en skurk? Hvad handler filmen egentlig om? Hvorfor hedder den det, den hedder? Hvorfor ender den, som den gør? Det er en god ide at skrive jeres første indtryk af filmen ned; noterne kan siden hen være et godt udgangspunkt for det analytiske arbejde med filmen. Her følger en række opgaver, som kan inspirere til at arbejde dybere med filmens budskab, personskildringer og miljøskildring. 9

10 Opgaver Budskab Sammenlign handlingsreferatet i dette materiale med filmen som I oplevede den, og diskuter, om referatet giver en dækkende præsentation af filmen. Find frem til hvad det er, der sætter filmens handling i gang. Hvori består filmens primære konflikt? Diskuter, hvilke episoder der er de vigtigste for handlingen i filmen. Tegn en tidslinje, hvor de vigtigste episoder plottes ind. Bestem filmens hovedtema og sidetemaer: Hvilke emner behandler filmen? Hvilke problemstillinger bringer filmen på bane? Hvad er årsag til problemerne? Kan de løses? Løses de? Hvordan? Rækker de ind i fremtiden? Har du en løsning? For alle filmens tre hovedpersoner spiller kærligheden en rolle for udfaldet af deres skæbne. Filmen kan derfor fortolkes på flere måder. Diskuter om dette er en film, der handler om: stofmisbrugets ødelæggende virkning på alle menneskelige forhold ungdomskulturens tætte sammenhæng med stofmisbrug og kriminalitet kærlighedens magt og afmagt forældregenerationens fallit jagten på mening i en tilværelse, der tilsyneladende er meningsløs eller om den handler om noget helt sjette. Diskuter filmens holdning til stoffer. Er filmen en reklame for stof(mis)brug, eller er den en advarsel? Del jer evt. op i to grupper, hvor den ene argumenterer imod filmens skildring af stofbrug, og den anden argumenterer for. Er "Nordkraft" en moralsk film? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor hedder filmen egentlig "Nordkraft"? Personer De tre hovedpersoner introduceres bl.a. ved hjælp af musik. Diskuter, hvad musikken betyder for vores opfattelse af personerne. Beskriv persongalleriet og relationerne mellem personerne. Hvordan kender Frank og Allan hinanden? Hvad sker der egentlig med Frank? Hvordan kan man fortolke hans forsvinden og hans forhold til Hossein? Hvorfor beslutter Steso sig for at gå på afvænning? Og hvorfor mislykkes det for ham? Hvad mener Tilde med, at kærligheden er almindelig, og hvordan skal Stesos reaktion på det forstås? I filmen sættes Steso og Allan op som modsætninger. Hvad er det, der gør, at Steso dør af en overdosis, og Allans liv "normaliseres"? Hvad er grunden til stof(mis)bruget hos filmens personer? Er der en generel forklaring, eller er forklaringen forskellig fra person til person? Hvad er vigtigt i forældregenerationens liv? Og hvad er vigtigt for hovedpersonerne og de vigtigste bipersoner i filmen? 10

11 Miljø Beskriv forældregenerationen og deres børn og relationerne mellem dem. Hvilket billede får vi af generationerne i Danmark? Diskuter, om filmens virkelighedsbillede er realistisk. Beskriv de vigtigste steder i filmen. Er stederne realistiske eller skal de først og fremmest skabe stemninger? Se f.eks. Allan i betonbyggeriet og Hossein på Hotel D'Angleterre. Beskriv, hvor i Danmark og i hvilke sociale lag filmen foregår. FILMEN SOM FORTÆLLING Traditionelt set er en fortælling karakteriseret ved, at den har en begyndelse en midte og en slutning, og at den har et vendepunkt. Fortællingens vendepunkt er af afgørende betydning - det er det sted i historien, hvor handlingen tager en ny drejning, og spillet kan begynde. Et vendepunkt, en pludselig omvending af omstændighederne, forvandler hurtigt en dagligdags sekvens af hændelser til en historie. Når vi skal berette om vores eget liv, fortæller vi også ved hjælp af vendepunkter. Vi siger f.eks.: "Det var den dag, jeg besluttede mig til at blive læge," eller " Det øjeblik jeg så min kæreste kysse en anden, brast alting sammen omkring mig," eller "Da jeg gik ud af dét værelse, var jeg et nyt menneske," osv. Opgaver Fortæl om dit liv fra du blev født og op til nu - skriv 1-2 A4 ark. Gennemgå herefter historien for vendepunkter. Tænk over, hvordan du fortæller om dit liv og den, du er, til andre (eller til dig selv, for den sags skyld). Find hændelser, du bruger som vendepunkter i din egen livsfortælling. Gør det samme med andres livsfortællinger. Bestem vendepunkterne for de tre hovedpersoner i "Nordkraft". Er det muligt at bestemme vendepunkter for nogen af de andre personer? 11

12 Aktantmodellen Når vi ser på figurernes roller og funktioner i en fortælling, kan man i de fleste historier genfinde det samme skelet, som kaldes aktantmodellen. Aktanter er faste handlingspladser, som i konkrete historier udfyldes med konkrete aktører eller figurer, tydeligst i eventyrerne: Hvis man eksempelvis ser på et eventyr som "Fyrtøjet", vil arkantmodellen fremstå sådan her: en hovedperson, subjektet (soldaten), stræber efter et værdigt mål, objektet (prinsessen). Nogle kræfter i fortællingen hjælper ham (hundene), andre må han overvinde (heksen). Objektet beherskes af en eller anden magt (kongen), som kan give det fra sig eller lade være, evt. efter mange genvordigheder. Hvis modtageren er den samme som hovedpersonen ender historien godt. Hvis modtageren er en anden, får vi en trist udgang. Mennesket skaber fortællinger - og vi skaber os selv ved hjælp af fortællinger. Vi bruger de fortællinger, vi vokser op med, som skabeloner til at fortælle om os selv og vores virkelighed. På den måde får vi vores virkelighed til at ligne de fortællinger, vi læser i bøger og blade, ser på film og i tv og læser i avisen. Det er nemlig ikke bare fortællingerne, der efterligner virkeligheden. I vores gengivelse af virkeligheden efterligner vi også fortællingerne og måden at fortælle på. Både når vi hver især danner vores personlige opfattelse af virkeligheden, og når vi fortæller andre om os selv eller taler med hinanden om virkelige hændelser, laver vi tilværelsen og vores private oplevelser om til historier. Fortællingen hjælper os med at skabe struktur og sammenhæng i den mangfoldige og kaotiske virkelighed. Opgaver Opstil en aktantmodel med dig selv som subjekt for hele dit liv eller dele af det. Kan alle pladserne udfyldes? Udfyld en aktantmodel for hver af de tre hovedpersoner i filmen "Nordkraft" og diskuter, i hvilken grad aktantmodellerne hjælper til at få klarhed over filmens handling. Opstil aktantmodeller for nogle bihandlinger og indsæt f.eks. Asger, Frank, Hossein og Maja som subjekter. Vurder personernes vigtighed for historien som helhed ud fra de aktantmodeller, I opstiller. Jo flere tomme pladser der er i en aktantmodel, jo mindre betydningsfuld er subjektet sandsynligvis for handlingen. Diskuter resultaterne. 12

13 Filmens fortællesprog Filmen fortæller ved hjælp af billeder og lyd og med mediets helt eget sprog, filmsproget. Filmskaberen har en række redskaber til rådighed, blandt andet: billedindstillinger kamerabevægelser klipning lyd lys rekvisitter & scenografi Som en hjælp til et detaljeret arbejde med "Nordkraft" kan det være en idé at støtte sig til oversigter over de forskellige afsnit, sekvenser og scener, som f.eks. oversigten over Allans intro herunder: Maske med skanningeffekt. Voice-over. Flashback, havet. Montageklipning. Voice-over. Allan går på Limfjordsbroen. Reportagekamera. Allans voice-over: "Det er fire måneder siden nu. Det er fire år siden, jeg tog af sted". Dør, kvinde åbner. Allan ved betonblok. Voice-over: "Jeg skal have et ordentligt liv". Allan i lejligheden. Lejligheden som rekvisit. Allan i garagen. Rekvisit: Ford Mustang. Allans kendingsmelodi. Allan kører i natten. Allan på værtshus, møder Maja. Allan venter på Maja. Allan ligger på sengen. Asynkron lyd: melankolsk strygermusik. Opgaver Gennemgå Marias og Stesos introer i filmen og diskuter, i hvilket omfang kameraindstillinger, lyssætning, lyd, klipning og rekvisitter bidrager til at karakterisere deres personligheder. Kameraet optræder ofte i andre roller end som neutral fortæller, f.eks. når der bruges subjektivt kamera. Find eksempler på subjektivt kamera i filmen og diskuter, hvilken funktion det har. Læg mærke til, hvor kameraet panorerer, tilter, bevæger sig sammen med eller i forhold til personerne eller bevæger sig på uventede og overraskende måder, og overvej, hvad det betyder for oplevelsen af scenerne. Opfattelsen af handlingen og personerne hænger nøje sammen med den måde, billederne er komponeret på. Læg mærke til, hvor der anvendes: oversigts- og totalbilleder halvtotal halvnær nær og diskuter hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles. 13

14 Læg også mærke til perspektivet. Er der tale om normalperspektiv frøperspektiv fugleperspektiv og diskuter hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles. Se på filmens klipning. Læg mærke til: klipperytme (langsom, hurtig) glatte og umærkelige klip hårde klip overblændinger og diskuter, hvad klipningen betyder for oplevelsen af en sekvens. Fokuser på filmens lydside. Læg mærke til, hvor i filmen der er tale om: reallyd, dvs. lyd, der stammer fra elementer i billedet asynkron lyd, der ikke stammer fra billedet, men tillægger billedet en særlig betydning (stemmer, underlægningsmusik, effektlyd) stilhed Diskuter, hvad lydsiden betyder for opfattelsen af konkrete scener eller sekvenser. Findes der i filmen specielle rekvisitter, der er knyttet til nogle af personerne og er med til at give dem identitet og betydning? Findes der rekvisitter, som får symbolsk betydning og måske kommer til at spille en selvstændig rolle? "NORDKRAFT" OG "TRAINSPOTTING" "Nordkraft" er blevet sammenlignet med den britiske film "Trainspotting" fra "Trainspotting" er instrueret af Danny Boyle og betragtes af mange som en af 1990'ernes 14

15 vigtigste britiske film, men dens sorte humor og næsten grænseløse udflugt i stoffernes verden har gjort den stærkt omdiskuteret. "Trainspotting" er Mark Rentons beretning om sit og sine venners liv i den skotske by Edinburgh i midten og slutningen af 1980'erne. Den er på mange måder en fortsættelse af 1950'ernes og 1960'ernes britiske film om vrede unge mænd fra arbejderklassen, der ønsker sig væk fra den udsigtsløse hverdag. Men "Trainspotting" giver dette tema en stærkt provokerende drejning ved at lade hovedpersonerne flygte ind i heroinrusen, fuldt bevidste om de skadelige virkninger. "Who needs reasons when you've got heroin?" som Renton siger i begyndelsen af filmen. Renton og vennerne er arbejdsløse, og de bruger det meste af deres tid på at hænge rundt omkring i byen, begå småkriminalitet og indtage store mængder af stoffer. De er kyniske, blottede for tro på fremtiden og mener selv, at de lever i det værste hul af et samfund i den værste del af verden. Renton undgår kun fængsel ved at gå på en hård heroinafvænning. Det lykkes ham at komme ud af sit misbrug, og uden job og uddannelse flytter han til London, hvor han hurtigt får en lejlighed og (meget overraskende) et job som ejendomsmægler. I et stykke tid ser det ud til at gå meget godt for ham. Men så dukker en af de gamle venner, den voldelige Begbie, op på flugt fra politiet, og inden længe har Renton sat både job og lejlighed til. Han tager tilbage til Edinburgh, hvor han og vennerne nærmest falder over et stort parti heroin og tager til London for at sælge det. Det lykkes, men kort efter går Begbie amok på et værtshus, og Renton beslutter sig for at bryde ud én gang for alle. Da Renton i filmens slutning stikker af med pengene, svigter han sine venner for selv at få et bedre liv. Og alt det, han beskrev med så stor foragt i filmens åbningsmonolog - den sociale tilpasning og de materielle goder, der er belønningen for den - gentager han nu som sit nye mål med livet. Hans sidste replik til (det pæne og borgerlige) publikum er: "I am going to be just like you". Opgaver Se "Trainspotting". (Filmen kan skaffes til skolebrug gennem Nordisk Film Vision: / login: "institution"). Tegn aktantmodeller for de vigtigste figurer i "Trainspotting", og sammenlign med aktantmodellerne fra "Nordkraft". Gør rede for ligheder og forskelle. Handler de to film om det samme? Hvad er vigtigt i Rentons liv - henholdsvis før og efter hans rejse til London? Ændrer hans værdier sig i løbet af filmen? Sammenlign ham med Steso i "Nordkraft". Sammenlign også Renton med Allan i "Nordkraft". Diskuter, i hvilket omfang figurerne Allan og Steso i "Nordkraft" kan opfattes som en slags spaltning af figuren Renton i "Trainspotting". Forældregenerationen optræder kun meget lidt i "Trainspotting". Men hvad siger filmen om dem - om deres tilværelse og deres værdier? Sammenlign med skildringen af forældregenerationen i "Nordkraft". 15

16 GODE LINKS På kan du se, hvordan filmselskabet Nimbus selv præsenterer filmen "Nordkraft" På hjemmesiden kan man finde filmens trailer, soundtrack, musikvideo og meget mere Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes oplysninger om den forebyggende indsats: og den, der specielt er tilegnet unge: Socialministeriets hjemmeside om den sociale lovgivning og om sociale projekter: Politiets statistik over narkotikakriminaliteten i Danmark o.a.: Kriminalforsorgens statistik over stofmisbrugere i fængslerne: Brugerforeningen for stofbrugere: Loven om euforiserende stoffer: Sundhedsministeriets bekendtgørelse om euforiserende stoffer: Søg på "euforiserende stoffer" "Vilde læreprocesser", som er en af de organisationer, der arbejder med en kulturel forståelse af unges stofbrug: er et site om alkoholoplysning og chat World Health Organization (WHO): 16

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm Af Susanne Gjessing OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Langt borte fra 1.-4. klasse

Langt borte fra 1.-4. klasse 1.-4. klasse Land Canada, 2003 Sprog Dansk tale Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel From far Away Instruktion Shira Avni og Serene El-Haj Daoud Varighed 7 min. Niveau 1. - 4. kl. Fag Billedkunst,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

RICH KIDS - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

RICH KIDS - ET UNDERVISNINGSMATERIALE RICH KIDS - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet og de øvrige ungdomsuddannelser Fag: dansk, samfundsfag, film & tv INDHOLD: Til læreren... 2 Filmens handling... 4 De 7 nøgleord penge,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn.

Sikker Surf 10 Tips. - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. Sikker Surf 10 Tips - en vejledning om internettet til forældre og deres børn. I folderen finder du: 10 tips til sikker adfærd på internettet Tjekliste til dialog i familien Netikette regler Forklaring

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere