Skaber rummelighed forandring?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaber rummelighed forandring?"

Transkript

1 Anne Breumlund & Inger Bruun Hansen Skaber rummelighed forandring? Principper i socialt arbejde med socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere i to 94-tilbud Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Aalborg Universitet

2 Skaber rummelighed forandring? Principper i socialt arbejde med socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere i to 94-tilbud Anne Breumlund & Inger Bruun Hansen 2006 ISBN nr Rapporten kan rekvireres på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet I samme forskningsprojekt har forfatterne tidligere udgivet: Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter, Aalborg Universitetsforlag Nørbygård - forandring af alkoholmisbrug i et socialt praksisfællesskab, Aalborg Universitet Om forvandlingen til ædru alkoholiker i et Minnesota-tilbud, Aalborg Universitet Behandlingskultur i et ambulatorium, Aalborg Universitet Når alkohol dominerer hverdagen et sociologisk perspektiv på alkoholmisbrug og behandling. Forlaget Klim Anne Breumlund og Inger Bruun Hansen er en del af Forskningsgruppen FOSO. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 I... 7 Begrebsafklaringer Teoretisk model Undersøgelsesmetoder Analysestrategier og begrebsanvendelse II Præsentation af Aas Bosted Betingelser for det sociale arbejdes praksis Principper i det sociale arbejdes praksis i typiske hverdagsscener 27 Principper i det sociale arbejdes praksis i brud på hverdagsscenerne Situationsbestemte handlinger i praksis Opsummering af principper i det sociale arbejdes praksis III Præsentation af Rådgivningscaféen Aros Socialarbejdernes forestillinger om brugernes misbrug og behandling Brugernes forståelser og selvpræsentationer Brugernes forhold til alkohol og misbrug Forholdet til behandling Forholdet til rådgivningscaféen Aros Betingelser for det sociale Den sociale praksis Principper i det sociale arbejdes praksis IV Litteratur

4 4

5 Forord Denne rapport handler om principper i socialt arbejdes praksis på to 94-tilbud til hhv. socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere. Begge disse grupper har i dag vanskeligt ved at forblive i de eksisterende behandlingstilbud for alkoholmisbrugere. Derfor er det af særlig interesse at undersøge, hvordan praksis i tilgrænsende tilbud, som søger at rumme og igangsætte forandringsprocesser for netop disse målgrupper, er udformet. På baggrund af observationer af socialt arbejdes praksis og interview med alkoholmisbrugere og ansatte udledes særlige betingelser for og principper i det sociale arbejde på institutionerne Aas Bosted i Viborg Amt og Rådgivningscaféen Aros i Århus Amt. Rapporten formidler resultaterne fra et mindre delprojekt i det flerårige forskningsprojekt: Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter, hvis mål var at belyse sammenhænge mellem behandlingskulturer og forskellige typer af alkoholmisbrugere. Forskningsprojektet blev påbegyndt i 2001 ved et samarbejde mellem Jysk Socialt Forsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) 1 og Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. De samlede undersøgelsesresultater herfra er fremlagt i bøgerne: Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter (Breumlund og Hansen 2003) og: Når alkohol dominerer hverdagen (Breumlund og Hansen 2005). Rapporten er delt i fire: Efter en kort præsentation af undersøgelsens teori- og metodegrundlag, følger præsentationer og analyser af social praksis på først Aas Bosted og siden Rådgivningscaféen Aros. Disse afsluttes med en fælles opsamling og diskussion af hovedindsigterne. Begge undersøgelsestilbud har givet en positiv feedback på analyserne, og de ansatte har givet udtryk for en høj grad af genkendelighed i forhold til institutionernes hverdagsliv. For en god ordens skyld skal nævnes, at alle personer er anonymiserede. 1 Jysk Socialt Forsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) omfatter Århus, Viborg og Nordjyllands amter samt Ålborg og Århus Universitet. JYFE skal udvikle samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, evalueringsenheder, uddannelsesinstitutioner og praksis. Intentionen er at forstærke forskning på det sociale område, styrke det regionale forskningsarbejde og medvirke til at synliggøre og implementere forskningsresultater. 5

6 Nærværende projekt er finansieret via midler fra Socialministeriet, hvilket vi takker for. Også tak til ledere, ansatte og alkoholmisbrugere på Rådgivningscaféen Aros og Aas Bosted for deltagelse i projektet. Februar 2006 Anne Breumlund og Inger Bruun Hansen 6

7 I Hvilke principper kan identificeres i socialt arbejdes praksis i en given institutionskultur overfor hhv. socialt marginaliserede alkoholmisbrugere og dobbelt diagnosticerede alkoholmisbrugere i forhold til både at rumme og skabe forandringer for disse? Det spørgsmål belyses i det følgende på baggrund af to case-studier af tilbud til de nævnte misbrugsgrupper. Det ene tilbud er Aas, et 94-bosted i Viborg Amt, som indeholder et socialpsykiatrisk botilbud til alkoholmisbrugere med en psykiatrisk diagnose, 2 en afrusningsfunktion samt et stabiliserings- og afklaringsforløb for alle alkoholmisbrugere. Det andet er Rådgivningscaféen Aros, som er et socialpædagogisk dagtilbud i Århus Amt til socialt marginaliserede alkoholmisbrugere. Rådgivningscaféen er den ene halvdel af et 94- tilbud, som også omfatter et separat botilbud. Både socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere har ofte vanskeligheder ved at indgå i de eksisterende alkoholbehandlingstilbud (jf. f.eks. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002). Tidligere case-studier af behandlingstilbud inden for Viborg Amt viser, at disse grupper godt nok forefindes i de eksisterende behandlingstilbud i mindre omfang, men at gruppernes behov ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes (Breumlund og Hansen 2005). Det kan skyldes, at man i behandlingssystemet finder disse enten uegnede eller umotiverede for behandling (Järvinen 1998), eller at disse grupper har anderledes forestillinger om hverdagslivets normalitet end flertallets (jf. Bech-Jørgensen 2003). Man søger i disse år inden for behandlingssystemet af alkoholmisbrugere at højne kvaliteten i behandlingen gennem øget professionalisering, hvilket indebærer bedre visitering og kategorisering af brugere 3 og indførelsen af evidensbaserede metoder. Nogle af de amter 4, som er længst fremme er undertiden blevet beskyldt for, at 2 Tilbuddet er organisatorisk placeret under psykiatrien. 3 Indførelse af det internationale klassifikationssystem: Addiction Severity Index (ASI). 4 bl.a. Fyns og Århus amter. 7

8 det medfører yderligere udgrænsninger af disse grupper i behandlingssystemet (Järvinen 1998). 5 Vores undersøgelser af offentlige behandlingstilbud i Århus Viborg, Nordjyllands amter viser, at behandlingsforståelserne ofte består i enten antabus kombineret med ustrukturerede samtaler eller af mere evidensbaserede metoder som f.eks. motiverende samtaler og kognitiv tilbagefaldsforebyggelse (Breumlund og Hansen 2003; 2005). Samme indtryk gælder på landsplan (Pedersen m.fl. 2004). Antabus og de ustrukturerede samtaler fordrer en høj grad af selvkontrol, hvilket ikke kan honoreres af de dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere pga. sindslidelsen. For de socialt marginaliserede alkoholmisbrugere kan denne behandlingstilgang i bedste fald give misbrugsfri perioder, men ikke fjerne misbruget, der indgår som vaner og rutiner i livsmønstret, og som dermed er blevet en integreret del af identiteten. Misbruget har været en del af hele voksenlivet, og aktiviteterne forbundet hermed har erstattet tilknytningen til arbejdslivet. At ændre dette kræver, at gruppen har forestillinger om et andet livsmønster og identitet. De udbredte metoder inden for behandlingsområdet - som f.eks. den kognitive tilgang - fordrer netop en villighed til gennemgribende forandringer at livsmønster og identitet, hvilket sjældent udtrykkes af brugerne selv (Breumlund og Hansen 2005). Desuden bygger den kognitive tilgang på en tiltro til, at forandringer af tanke, følelse og adfærd skabes gennem sprogliggørelse. Men for begge grupper synes denne tiltro til forandringer initieret via sproget at være for snæver. I vores flerårige undersøgelser af behandlingstilbud til alkoholmisbrugere og interview med mange alkoholmisbrugere har en tilbagevendende tanke været, at forståelsen af forandringsprocesser, som bundet til erkendelser gennem sprogliggørelsen overser konteksten og de sociale relationers betydning for forandringsprocesser. For nogle mennesker foregår forandringer bedre gennem handlinger og deltagelse i sociale praksisfællesskaber frem for gennem talen om forandringer. Inden for nyere læringsteori taler man om læring som situeret i sociale praksisfællesskaber (Lave og Wenger 1999). Den kontekstuelle tilgang er interessant, 5 Se også diskussionen vedr. ASI og monitorering mellem Leif Vind og Anette Søgaard Nielsen i: Nordisk Alkohol og Narkotikatidsskrift 1 og 2,

9 idet den muliggør en bredere forståelse af forandringsprocesser, som også kan omfatte kropslige og ikke sprogliggjorte handlinger. Også forskelle mellem behandler og den enkelte brugers forståelser af det gode liv undervurderes (Breumlund og Hansen 2005). I sin ph.d. afhandling om mødet mellem patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen konkluderer Anette Søgaard Nielsen bl.a., at begreber som f.eks. normalitet kan være genstand for forhandling i mødet (Nielsen 2004). Desuden konkluderer hun, at to patienters oplevelser af behandling kan være meget forskellige, selv om deres misbrug og situation ud fra objektive faktorer kan synes identiske. Det skyldes, at patienterne tillægger hændelser forskellig mening, hvilket betyder, at alkoholmisbrugernes og behandlernes konklusioner i forhold til behandlingen er forskellige. Her fra slutter hun, at den enkeltes forståelser af sit misbrug og af sin behandling er væsentligt at inddrage i behandlingen, for at behandlingen skal lykkes. Det var også én af vores indsigter efter at have analyseret alkoholmisbrugere i behandling på tre forskellige tilbud. Vi mener dog at det hertil er væsentligt at fremhæve, at forståelser også må sættes i relation til den enkeltes livsmønster. Herved tydeliggøres, at forestillinger og forståelser yderligere er udtryk for forskelle i opfattelser af det gode liv, og at disse indgår i forskellige sociale, juridiske, økonomiske og kulturgeografisk betingede livsmønstre (Breumlund og Hansen 2005). Selve den samfundsmæssige opdeling mellem et behandlingssystem og et støtte- og omsorgssystem reflekterer samme snævre forståelse af forandringer. Hvor behandlingssystemet 6 gennem sin tilrettelæggelse af forandringer via talen-om, tilgodeser forandringsprocesser, som lægger vægt på den erkendelsesmæssige dimension i forandringsprocessen, får støtte- og omsorgssystemet overladt ansvaret for kroppen i form af en handlingsorienteret praksis, der ikke er rettet mod forandringer, men reduceres til harm reduction. Vi mener imidlertid, at der kan være mere i spil i et velfungerende 94 tilbud. Og at en del af den sociale praksis i disse tilbud kan være væsentlige bidrag til at udvide forståelsen af forandringsstrategier i forhold til alkoholmisbrug. 6 Med behandlingssystemet tænkes her på foranstaltninger, der jf. Sygehuslovens 16 er pålagt at tilbyde behandling til alkoholmisbrugere. 9

10 Med inspiration fra Birte Bech Jørgensen kan man karakterisere den sociale arbejdes praksis som håndteringen af en række betingelser i et institutionelt hverdagsliv. Både betingelser og håndteringer heraf kan forekomme så selvfølgelige, at de er vanskelige at få øje på. De synes upåagtede. For socialarbejdere vil håndteringer af betingelser i det sociale kunne ses gennem vaner og rutiner i praksis Bech- Jørgensen 2003). En del af disse håndteringer kan karakteriseres som en erfaringsbaseret og kropslig viden, som vanskeligt kan sprogliggøres af udøveren. Det er sådanne karakteristiske håndteringer, som vi søger at definere som særlige principper i det sociale arbejdes praksis. For at udforske og indfange disse principper i det sociale arbejdes praksis i forhold til at kunne rumme og skabe forandringer for hhv. socialt marginaliserede alkoholmisbrugere og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere har vi valgt to 94-tilbud, som vi på baggrund af forhåndskendskab fik indtryk af hver på deres måde kunne bidrage positivt til viden om, hvordan praksis i det sociale arbejde kunne udformes, men også til viden om problemer i netop denne type socialt arbejde (Breumlund og Hansen 2003; 2005). Aas karakteriserer sig selv som et tilbud til mennesker, som hverken det psykiatriske system eller alkoholbehandlingstilbud kan rumme, og Aros tilbyder et alkoholfrit dagtilbud til mennesker med alkoholmisbrug, som gentagne gange uden positivt resultat har benyttet sig af behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Således synes begge institutioner at have intentioner om gennem den sociale praksis at skabe en hverdag, der kan rumme og skabe forandringer for grupper, som har vanskeligt ved at klare sig på normalsamfundets betingelser og benytte de eksisterende behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Begrebsafklaringer Vi har valgt at anvende betegnelserne socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere, selv om vi med disse udtrykker et samfundsmæssigt perspektiv på grupperne, og ikke de berørte gruppers. Betegnelsen socialt marginaliserede alkoholmisbrugere henviser til, at gruppen ud over et alkoholmisbrugsproblem også har en række sociale problemer. Ordet marginalisering be- 10

11 skrives ofte som en metafor for mennesker, der befinder sig i samfundets margin, hvis man betragter samfundet som en tekst (f.eks. Høgsbro 2003, p. 17). På trods af den poetiske omskrivning af ordet udstødte, forudsætter marginaliserede samme samfundsmæssige normalitetsperspektiv og dermed magt: Nemlig retten til at skelne, hvem der er en del af teksten, og hvem der står i margin. Betegnelsen dobbeltdiagnosticerede henviser til, at gruppen ud over et alkoholmisbrug også har en psykiatrisk diagnose. Diagnosticeringen af en sindslidende sker på baggrund af WHO s ICD-10, som Danmark har tilsluttet sig (WHO 1999). Dette internationale lægelige klassifikationssystem forudsætter ligeledes et normalitetsbegreb. Sociologen Nils Christie har påpeget, hvordan de vestlige samfund udvikler sig mod en monolitisk kultur, som er karakteriseret ved et snævrere normalitetsbegreb, hvorved der skabes problemer med udstødning og deltagelse (Christie 1990; 2004). Et bredere normalitetsbegreb skaber således større grader af rummelighed. Både Rådgivningscaféen Aros og Aas Bosted må over for de målgrupper, hvis problemer de er sat til at afhjælpe forholde sig til ovenstående samfundsmæssige processer med udstødning og integration. Dette gælder både på målsætningsniveau og i den konkrete sociale praksis. Institutionernes formål er at give omsorg og at træne brugerne i at genskabe og opretholde et hverdagsliv uden for institutionerne. Alene af navngivningen af institutionernes målgrupper fremgår, at såvel dobbelt diagnosticerede som socialt marginaliserede alkoholmisbrugere har vanskeligt ved at fungere på normalsamfundets præmisser. Konkret kommer det til udtryk ved f.eks. manglende eller sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende eller sporadiske kontakt med primær netværk og ofte skiftende boligforhold. Deres netværk består oftest af andre med misbrugsproblemer. Som nævnt har begge grupper vanskeligt ved at modtage og rummes i de almindelige tilbud om misbrugsbehandling enten pga. sindslidelsen og/eller fordi mange i gruppen netop ikke ønsker eller kan opgive misbruget. Således kommer institutionerne i deres sociale praksis uundgåeligt til at reflektere samfundets normalitetsforståelse enten gennem reproduktion eller udvidelse af normalitetsforståelsen. 11

12 Med betegnelsen det sociale arbejdes praksis henviser vi til den praksis, som socialarbejderne udfolder i relation til brugerne/beboerne i den konkrete hverdag i institutionerne. Da praksis udfoldes inden for kulturel kontekst, har vi anlagt en kultursociologisk indfaldsvinkel på undersøgelsen. Kulturbegrebet er et analytisk blik og en position, mere end det er en empirisk kategori (jf. Hastrup 1989). Det betyder, at en given kultur ikke kan betragtes som en statisk, uforanderlig størrelse, selv om traditioner, normer og procedurer kan være med til at skabe kontinuitet. Kulturen skabes og genskabes af de implicerede aktører i praksis. Der vil hele tiden være nye aktører, som via deres livshistorier, livsmønstre og identiteter påvirker og påvirkes af kulturen. Kulturen består på den ene side af strukturer, regler og rammer for institutionen og på den anden side af aktørerne, som både påvirker og påvirkes af kulturen. Vores primære fokus er den sociale praksis, som udfoldes gennem interaktion mellem aktørerne i den sociale praksis. En del af interaktionen kan karakteriseres som sproglig, og en anden ligeså væsentlig del som kropslig, i form af gestik, mimik og fysisk placering i et konkret rum. Interaktionen viser de vaner og rutiner, som gennem deres gentagelser danner normer for hverdagslivet i institutionerne. Det er dette, som vi vil identificere som principper i den sociale praksis. Teoretisk model Hvordan ansatte i en given social praksis understøtter brugere i at forandre adfærd, som kan rummes inden for en normalitetsforståelse og hindre udstødning ses gennem interaktionen mellem aktørerne. En teoretiker, som har leveret indsigter og begreber til at indfange interaktionen mellem mennesker er Goffman. 7 Han påviser, hvordan man kan se væsentlige forhold mellem mennesker gennem minutiøse analyser af ansigt-til-ansigt-relationer mellem aktørerne i praksis, som både omfatter verbale som nonverbale forhold (Goffman 1959). Det er især hans analytiske fokus vi vil inddrage her, og i mindre grad det kritiske perspektiv på menneskers socialisering ind i total- 7 Goffmans mikrosociologiske fokus er her en mere anvendelig tilgang til analysen af de nonverbale elementer, end den f.eks. Bourdieu s begrebsverden leverer. 12

13 institutionerne. Vi er dog grundlæggende enige i, at forandringer af brugere i alle typer institutioner nødvendigvis altid sker gennem en form for internalisering af institutionens normer. Og at disse udtrykkes gennem institutionens gentagende vaner og rutiner i hverdagen. Med en goffmansk forståelse konstrueres ansigt-til-ansigt-relationer ikke ad hoc, men følger nogle forudbestemte kulturbårne spilleregler, og kan dermed betragtes som udtryk for samfundsmæssige normer. Disse kan i mindre udtrækning korrigeres af de enkelte institutioner. Specielt disse korrektioner er interessante at indfange i social praksis med mennesker, som er socialt marginaliserede og således pr. definition ikke honorerer de samfundsmæssige normer. Socialarbejderne må på én gang gennem deres relationer med brugerne videreformidle de samfundsmæssige normer, som indebærer gruppernes integration i normalsamfundet, samtidig med at de må imødekomme målgruppernes egne normer og behov. Hvordan overvinder disse institutioner gennem deres praksis den modsatrettede bevægelse på én gang at forandre beboerne til deltagelse i normalsamfundet og at rumme dem? Til dette spørgsmål finder vi Goffman s teoretiske begrebsramme interessant. Undersøgelsesmetoder Vores undersøgelse har et empirisk afsæt, og er udformet som casestudier under inddragelse af kvalitative metoder. Da vores interesse er at belyse praksis, som den udfoldes verbalt og nonverbalt gennem handlinger og samvær, må viden herom indhentes gennem deltagelse i institutionernes hverdag. For at indfange både verbale og nonverbale elementer i det sociale arbejdes praksis, er observation den mest anvendelige metode. Omdrejningspunktet for observationerne var den sociale praksis, som den kom til syne i samspillet mellem aktørerne i de to institutioner. Fokus har været på relationer, roller og magt. Roller skal i det Goffmanske univers forstås som en måde at indgive andre aktører et bestemt indtryk af sig selv. Rollerne indgår ligesom i skuespillet i et påtaget spil, hvortil der hører forventninger og forpligtelser. Rollebegrebet skal således ikke forveksles med et dybere- 13

14 liggende selv eller personlighed (Jacobsen og Kristiansen 2002, p. 97). Vores magtbegreb er inspireret af Foucault s tænkning (Foucault 1994). Således ser vi magt som en situationsbunden, usynlig, disciplinerende og produktiv kraft, der indgår i alle relationer. Magten er ikke individbunden, men uddelegeret. Institutioner som Aas Bosted og Rådgivningscaféen Aros vil ud fra Foucault s optik på makroniveau på den ene side reproducere den samfundsmæssige disciplinering og kontrol af utilpassede samfundsborgere, og på den anden side skal denne disciplinering ikke reduceres til en negativ kraft, men må forstås som en produktiv kraft til at påvirke, forandre og udvikle mennesker. For at indfange principperne i den sociale praksis har vores blik været rettet mod aktørernes indbyrdes roller, relationer og magt, som de kommer til syne i typiske og atypiske scener i institutionernes hverdag. Og for at få viden om der er særlige træk ved målgrupperne, som vi ser som medskabere af den sociale praksis, har vi yderligere ønsket indsigt i deltagernes livsmønster, behandlingserfaringer, forståelser af misbrug samt brugen af tilbuddene. En sådan viden må nødvendigvis opnås gennem interview. Den empiriske undersøgelse omfatter en uges ophold 8 på hver af de to institutioner med observationer af kulturen og interview med i alt 14 misbrugere, hhv. fem fra Aas Bosted og ni fra Rådgivningscaféen Aros. Desuden er der interview med to ansatte og en leder på Aas Bosted og på Aros et gruppeinterview med de ansatte. Den overvejende del af dokumentationen foreligger som observationsnotater fra opholdene på de to institutioner. Observationerne er nedskrevet umiddelbart efter feltarbejdets afslutning. At observere praksis på tilbud til alkoholmisbrugere indebærer i vist omfang at indgå som aktør i praksis og dermed vedkende sig, at man både påvirker og påvirkes af den praksis, man observerer. Som hele to observatører på en mindre institution, er positionen som den distancerede forsker, der forholder sig til sit undersøgelsesobjekt 8 I august 2003 på Aas Bosted og i august 2004 på Rådgivningscaféen Aros. 14

15 som fluen på væggen, helt udelukket. Tilstedeværelsen muliggøres kun gennem deltagelse i den sociale praksis gennem forskellige roller. Forskerpositionen i praksisfeltet bliver den deltagende observatørs (jf. Kristiansen og Krogstup 1999). Hermed blev vi selv medskabere af kulturen. På Rådgivningscaféen Aros deltog vi halvdelen af tiden i brugernes og socialarbejdernes samtaler ved cafébordene, spillede yatzy og billard med brugerne og bidrog til udførelsen af praktiske opgaver. Af og til kunne vi indtage mere tilbagetrukne roller, som f.eks. avislæsere eller publikum til billardspillet. Vore roller var præcis de samme, som en del af brugerne på stedet indtog. I anden halvdel af tiden gennemførte vi interview med brugere og socialarbejderen. På Aas Bosted var vore roller på tilsvarende vis en blanding af aktiv og passiv deltagelse samt gennemførelsen af interview. At være deltagende observatører var på én gang vanskelig og let. Vanskeligheden bestod primært i, at vi hverken havde de professionelles legitimitet eller kunne falde i ét med brugergrupperne. Letheden bestod i, at vi hurtigt efter både brugergruppernes og de ansattes usikkerhed vedrørende vores funktion på institutionerne var overvundet - blev accepterede som et ekstra underholdningselement og et brud på hverdagens rutiner. Begge stedet indgik vi efterhånden i hverdagens små praktiske opgaver, og flere brugere benyttede os som en neutral instans, som de risikofrit kunne anvende til betroelser om deres egen livssituation og til kommentarer om socialarbejdernes og de øvrige brugeres handlinger. Især blev vi katalysatorer for den altovervejende mandlige, ofte fraskilte eller enlige brugergruppes vanskelige kontakt og kommunikation med det modsatte køn. Brugergrupperne oplevede os tilsyneladende som en risikofri mulighed for at reflektere en række forhold, som var vanskelige i hverdagen pga. det tætte samspil med og afhængighed af en begrænset medarbejdergruppe. Generelt synes vores tilstedeværelse kun mærbart at påvirke institutionernes hverdag og de interne relationer mellem brugere og socialarbejdere den første halve dag. Måske skyldes dette også, at man på begge institutioner jævnligt har f.eks. praktikanter, som deltager i hverdagen i kortere periode, og således er vant til nyankomne. Brugerinterviewene formede sig som længerevarende, tematiske kvalitative interview (Kvale 1997). De var struktureret efter følgende temaer: Livsmønstret i dag og for ti år siden, forståelser af misbrug, 15

16 behandlingserfaringer og brugen af stedet. Interviewene med socialarbejderne koncentrerede sig om en beskrivelse af arbejdsdagen og arbejdsfunktioner, karakteristik af brugergruppen samt medarbejderroller i vellykkede og mindre vellykkede forløb. De fem brugerinterview på Aas Bosted omfattede fire mænd og en kvinde i alderen år. To af de interviewede var afrusere og tre var dobbeltdiagnosticerede. De to med psykiatriske diagnoser var pensionister. Af de øvrige var én på kontanthjælp, en anden arbejdsløs og en tredje i arbejde. De ni brugerinterview på Rådgivningscaféen Aros omfattende tre kvinder og seks mænd i alderen år. Af disse fik en folkepension, fire førtidspension, en var i flexjob og en anden afventede flexjob, men fik pension fra jobbet, og endeligt var to i arbejde. Analysestrategier og begrebsanvendelse Den efterfølgende kvalitative analyse af den sociale praksis inddrager som nævnt teoretiske indsigter og begreber fra især Goffmans teatermetaforiske univers. De udskrevne interview indgår med forskellig vægt i analyserne af den sociale praksis på de to institutioner. I analysen af Aas Bosted indgår interviewene 9 som en del af den generelle viden om institutionen, mens de i analysen af Rådgivningscaféen Aros anvendes direkte. Observationsnotaterne er systematiseret og analyseret ud fra en overordnet begrebsmæssig ramme, som henter inspiration fra Goffmans empiriske tilgang og hans generering af begreber fra empiriske studier gennem observationer af samhandlinger og ansigttil-ansigtrelationer (Jacobsen og Kristiansen 2002; Harste og Mortensen 1999, p. 205) Beboerinterview fra Aas Bosted indgår som en del af empirien i en tidligere publiceret analyse af sammenhængen mellem behandlingskultur og misbrugstyper (Hansen og Breumlund 2005). 10 En del af Goffmans begreber eller metafor-brug er så originalt og tæt relateret til hans egne empiriske undersøgelser, at de vanskeligt lader sig overføre uden at miste den oprindelige kraft. 16

17 Vi anvender udtrykket scene om social praksis i samhandlingsforløb i institutionernes hverdag, hvis forløb i modsætning til teaterverdenen ikke har et tydeligt start og sluttidspunkt, men kan genoptages og udvikle sig over tid. Selv om disse hverdagsscener således altid vil være uafsluttede, må vi nødvendigvis fastfryse dem i handlingssekvenser. Vi skelner i analyserne mellem typiske hverdagsscener, som er genkommende og atypiske scener, der på én gang kan defineres som brud på og som en del af den symbolske orden i institutionens hverdagsliv. Med disse institutionstyper og målgrupper må det uventede forventes at være en del af hverdagen. Både gennem de typiske og de atypiske hverdagsscener tematiseres institutionernes og de samfundsmæssige forestillinger om normalitet. Dette ekspliciteres imidlertid tydeligst i de atypiske, som ofte repræsenterer et brud med normaliteten. Ligeledes anvendes dramaturgiens rollebetegnelser som f.eks. instruktører, skuespiller og publikum i en mindre udstrækning. En instruktørrolle kan besættes af og dermed udfyldes på mange måder af forskellige aktører i praksis. Oftest vil instruktørrollen imidlertid være socialarbejderens. Instruktøren har retten til at iscenesætte samt korrigere adfærd og replikker. Skuespillerne, som oftest er brugerne/beboerne, må udfylde de tildelte roller, men kan inden for visse rammer definere dem selv. Udover de aktive aktører i scenerne, dvs. skuespillere og instruktører, indgår også mere passive - nemlig det iagttagende publikum. Som nævnt indtager og tildeles også vi forskellige roller i institutionens hverdagsscener. I analysen af den sociale praksis på Rådgivningscaféen Aros har vi især anvendt Goffman s begreber backstage og frontstage. Hvor frontstage udtrykker den side af selvet, som synliggøres i samspillet, er backstage den side af selvet, som ønskes tildækket og ikke italesat, men som alligevel kommer til syne i samhandlingen. En hovedpointe hos Goffman er, at alle ansigt-til-ansigt-relationer bygger på kulturelle samhandlingsregler, hvoraf en af de væsentlige er ikke at tabe ansigt, dvs. at vise backstage. Ved at anvende disse begreber i analysen kan vi tydeliggøre, hvordan alkoholmisbrugernes opdelte liv i ædru perioder og misbrugsperioder får afgørende betydning i deres selvfremstillinger overfor andre og skaber en grundbetingelse for det sociale arbejdes praksis. 17

18 Endeligt inddrager vi i mindre omfang Axel Honneth s anerkendelsesbegreb 11 (Honneth 2003). Ifølge Honneth er Anerkendelse en grundlæggende betingelse for individets positive selvforhold og for at være integreret i en social sammenhæng. Anerkendelse må ifølge ham ske på tre niveauer: 1. Det personlige plan inden for familie- og venskabsrelationer. 2. Som samfundsborger og individ et universelt plan og 3. Anerkendelsen af evner og egenskaber inden for et afgrænset værdifællesskab. Det første niveau er grundlæggende og drejer sig om sikkerhed i forhold til værdien af ens egen fysiske trang. Anerkendelse på det første niveau skaber selvtillid, på det andet niveau selvagtelse og selvrespekt og på det tredje niveau selvværd. Modstykket til anerkendelse er i teorien moralske krænkelser. En del dobbelt diagnosticerede alkoholmisbrugere og socialt marginaliserede alkoholmisbrugere i de to tilbud vil sandsynligvis have oplevet moralske krænkelser i forhold til de tre anerkendelsesniveauer og deraf følgende problemer i forhold til deres selvforhold. Sindslidelse og/eller et misbrug betyder, at man i perioder ikke har kunnet anerkendes som et moralsk tilregneligt individ. Nogle kan have oplevet moralske krænkelser f.eks. gennem tvangsindlæggelse. Manglende tilknytning til familie og venner kan have betydning for den grundlæggende selvtillid, ligesom en manglende tilknytning til arbejdsliv eller fritidsinteresser kan have betydning for muligheden for at blive anerkendt for at besidde gode eller værdifulde evner. Her kan den sociale praksis på de to institutioner måske udgøre et fællesskab, som kan erstatte nogle af de tre anerkendelsessfærer. I det følgende identificeres betingelser for og særlige principper i det sociale arbejdes praksis i forhold til rummelighed og forandring for brugergrupperne først på Aas Bosted og dernæst Rådgivningscaféen Aros. Institutionskulturer består som nævnt dels af normer, procedurer og regler og dels af aktørernes handlinger og indbyrdes relationer. Hvor førstnævnte i analyserne fremstår som betingelser for det sociale arbejdes praksis, fremanalyseredes principper i det sociale arbejdes praksis på grundlag af sidstnævnte. 11 Axel Hoinneth s teori om anerkendelse beskæftiger sig med menneskers muligheder for selvrealisering uanset livsformer gennem udviklingen af personlig identitet i en social sammenhæng. 18

19 Vi har i de to analyser fremhævet forskellige former for betingelser for det sociale arbejdes praksis. Hvor analysen af Aas Bosted især lægger vægt på de overordnede normer, regler og procedurer som betingelse, fokuserer analysen af Rådgivningscaféen Aros på ét enkelt aspekt, som er særligt fremtrædende som en betingelse, nemlig målgruppens skarpe adskillelse af det ædru liv og misbrugsperioderne, mens de øvrige normer, regler og procedurer ligger mere implicit i analyserne. At særtræk ved målgruppen ikke fremhæves i analysen af Aas betyder imidlertid ikke, at selvpræsentationer hos de dobbeltdiagnosticerede misbrugere på Aas Bosted ikke også udgør en betingelse for den sociale praksis. Denne syner blot anderledes end for kernebrugerne på Rådgivningscaféen Aros. 19

20 20

Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt

Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt 12. maj 2004 Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt Formål: Formålet er at udvikle og kvalificere det ambulante behandlingstilbud gennem afprøvning af nye behandlingstiltag

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas

Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Boformen Aas Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af organisatoriske og

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Servicedeklarationen for Støttecenter Fruerlunden

Servicedeklarationen for Støttecenter Fruerlunden Servicedeklarationen for Støttecenter Fruerlunden Adresser og telefonnumre - Støttecenter Fruerlunden Fruerlunden 67 5700 Svendborg Telefon: 62229177 - Psykiatrileder Ellen Christensen Telefon: 6223 3960

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere