Skaber rummelighed forandring?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaber rummelighed forandring?"

Transkript

1 Anne Breumlund & Inger Bruun Hansen Skaber rummelighed forandring? Principper i socialt arbejde med socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere i to 94-tilbud Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Aalborg Universitet

2 Skaber rummelighed forandring? Principper i socialt arbejde med socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere i to 94-tilbud Anne Breumlund & Inger Bruun Hansen 2006 ISBN nr Rapporten kan rekvireres på Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet I samme forskningsprojekt har forfatterne tidligere udgivet: Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter, Aalborg Universitetsforlag Nørbygård - forandring af alkoholmisbrug i et socialt praksisfællesskab, Aalborg Universitet Om forvandlingen til ædru alkoholiker i et Minnesota-tilbud, Aalborg Universitet Behandlingskultur i et ambulatorium, Aalborg Universitet Når alkohol dominerer hverdagen et sociologisk perspektiv på alkoholmisbrug og behandling. Forlaget Klim Anne Breumlund og Inger Bruun Hansen er en del af Forskningsgruppen FOSO. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 I... 7 Begrebsafklaringer Teoretisk model Undersøgelsesmetoder Analysestrategier og begrebsanvendelse II Præsentation af Aas Bosted Betingelser for det sociale arbejdes praksis Principper i det sociale arbejdes praksis i typiske hverdagsscener 27 Principper i det sociale arbejdes praksis i brud på hverdagsscenerne Situationsbestemte handlinger i praksis Opsummering af principper i det sociale arbejdes praksis III Præsentation af Rådgivningscaféen Aros Socialarbejdernes forestillinger om brugernes misbrug og behandling Brugernes forståelser og selvpræsentationer Brugernes forhold til alkohol og misbrug Forholdet til behandling Forholdet til rådgivningscaféen Aros Betingelser for det sociale Den sociale praksis Principper i det sociale arbejdes praksis IV Litteratur

4 4

5 Forord Denne rapport handler om principper i socialt arbejdes praksis på to 94-tilbud til hhv. socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere. Begge disse grupper har i dag vanskeligt ved at forblive i de eksisterende behandlingstilbud for alkoholmisbrugere. Derfor er det af særlig interesse at undersøge, hvordan praksis i tilgrænsende tilbud, som søger at rumme og igangsætte forandringsprocesser for netop disse målgrupper, er udformet. På baggrund af observationer af socialt arbejdes praksis og interview med alkoholmisbrugere og ansatte udledes særlige betingelser for og principper i det sociale arbejde på institutionerne Aas Bosted i Viborg Amt og Rådgivningscaféen Aros i Århus Amt. Rapporten formidler resultaterne fra et mindre delprojekt i det flerårige forskningsprojekt: Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter, hvis mål var at belyse sammenhænge mellem behandlingskulturer og forskellige typer af alkoholmisbrugere. Forskningsprojektet blev påbegyndt i 2001 ved et samarbejde mellem Jysk Socialt Forsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) 1 og Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. De samlede undersøgelsesresultater herfra er fremlagt i bøgerne: Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter (Breumlund og Hansen 2003) og: Når alkohol dominerer hverdagen (Breumlund og Hansen 2005). Rapporten er delt i fire: Efter en kort præsentation af undersøgelsens teori- og metodegrundlag, følger præsentationer og analyser af social praksis på først Aas Bosted og siden Rådgivningscaféen Aros. Disse afsluttes med en fælles opsamling og diskussion af hovedindsigterne. Begge undersøgelsestilbud har givet en positiv feedback på analyserne, og de ansatte har givet udtryk for en høj grad af genkendelighed i forhold til institutionernes hverdagsliv. For en god ordens skyld skal nævnes, at alle personer er anonymiserede. 1 Jysk Socialt Forsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) omfatter Århus, Viborg og Nordjyllands amter samt Ålborg og Århus Universitet. JYFE skal udvikle samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, evalueringsenheder, uddannelsesinstitutioner og praksis. Intentionen er at forstærke forskning på det sociale område, styrke det regionale forskningsarbejde og medvirke til at synliggøre og implementere forskningsresultater. 5

6 Nærværende projekt er finansieret via midler fra Socialministeriet, hvilket vi takker for. Også tak til ledere, ansatte og alkoholmisbrugere på Rådgivningscaféen Aros og Aas Bosted for deltagelse i projektet. Februar 2006 Anne Breumlund og Inger Bruun Hansen 6

7 I Hvilke principper kan identificeres i socialt arbejdes praksis i en given institutionskultur overfor hhv. socialt marginaliserede alkoholmisbrugere og dobbelt diagnosticerede alkoholmisbrugere i forhold til både at rumme og skabe forandringer for disse? Det spørgsmål belyses i det følgende på baggrund af to case-studier af tilbud til de nævnte misbrugsgrupper. Det ene tilbud er Aas, et 94-bosted i Viborg Amt, som indeholder et socialpsykiatrisk botilbud til alkoholmisbrugere med en psykiatrisk diagnose, 2 en afrusningsfunktion samt et stabiliserings- og afklaringsforløb for alle alkoholmisbrugere. Det andet er Rådgivningscaféen Aros, som er et socialpædagogisk dagtilbud i Århus Amt til socialt marginaliserede alkoholmisbrugere. Rådgivningscaféen er den ene halvdel af et 94- tilbud, som også omfatter et separat botilbud. Både socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere har ofte vanskeligheder ved at indgå i de eksisterende alkoholbehandlingstilbud (jf. f.eks. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002). Tidligere case-studier af behandlingstilbud inden for Viborg Amt viser, at disse grupper godt nok forefindes i de eksisterende behandlingstilbud i mindre omfang, men at gruppernes behov ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes (Breumlund og Hansen 2005). Det kan skyldes, at man i behandlingssystemet finder disse enten uegnede eller umotiverede for behandling (Järvinen 1998), eller at disse grupper har anderledes forestillinger om hverdagslivets normalitet end flertallets (jf. Bech-Jørgensen 2003). Man søger i disse år inden for behandlingssystemet af alkoholmisbrugere at højne kvaliteten i behandlingen gennem øget professionalisering, hvilket indebærer bedre visitering og kategorisering af brugere 3 og indførelsen af evidensbaserede metoder. Nogle af de amter 4, som er længst fremme er undertiden blevet beskyldt for, at 2 Tilbuddet er organisatorisk placeret under psykiatrien. 3 Indførelse af det internationale klassifikationssystem: Addiction Severity Index (ASI). 4 bl.a. Fyns og Århus amter. 7

8 det medfører yderligere udgrænsninger af disse grupper i behandlingssystemet (Järvinen 1998). 5 Vores undersøgelser af offentlige behandlingstilbud i Århus Viborg, Nordjyllands amter viser, at behandlingsforståelserne ofte består i enten antabus kombineret med ustrukturerede samtaler eller af mere evidensbaserede metoder som f.eks. motiverende samtaler og kognitiv tilbagefaldsforebyggelse (Breumlund og Hansen 2003; 2005). Samme indtryk gælder på landsplan (Pedersen m.fl. 2004). Antabus og de ustrukturerede samtaler fordrer en høj grad af selvkontrol, hvilket ikke kan honoreres af de dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere pga. sindslidelsen. For de socialt marginaliserede alkoholmisbrugere kan denne behandlingstilgang i bedste fald give misbrugsfri perioder, men ikke fjerne misbruget, der indgår som vaner og rutiner i livsmønstret, og som dermed er blevet en integreret del af identiteten. Misbruget har været en del af hele voksenlivet, og aktiviteterne forbundet hermed har erstattet tilknytningen til arbejdslivet. At ændre dette kræver, at gruppen har forestillinger om et andet livsmønster og identitet. De udbredte metoder inden for behandlingsområdet - som f.eks. den kognitive tilgang - fordrer netop en villighed til gennemgribende forandringer at livsmønster og identitet, hvilket sjældent udtrykkes af brugerne selv (Breumlund og Hansen 2005). Desuden bygger den kognitive tilgang på en tiltro til, at forandringer af tanke, følelse og adfærd skabes gennem sprogliggørelse. Men for begge grupper synes denne tiltro til forandringer initieret via sproget at være for snæver. I vores flerårige undersøgelser af behandlingstilbud til alkoholmisbrugere og interview med mange alkoholmisbrugere har en tilbagevendende tanke været, at forståelsen af forandringsprocesser, som bundet til erkendelser gennem sprogliggørelsen overser konteksten og de sociale relationers betydning for forandringsprocesser. For nogle mennesker foregår forandringer bedre gennem handlinger og deltagelse i sociale praksisfællesskaber frem for gennem talen om forandringer. Inden for nyere læringsteori taler man om læring som situeret i sociale praksisfællesskaber (Lave og Wenger 1999). Den kontekstuelle tilgang er interessant, 5 Se også diskussionen vedr. ASI og monitorering mellem Leif Vind og Anette Søgaard Nielsen i: Nordisk Alkohol og Narkotikatidsskrift 1 og 2,

9 idet den muliggør en bredere forståelse af forandringsprocesser, som også kan omfatte kropslige og ikke sprogliggjorte handlinger. Også forskelle mellem behandler og den enkelte brugers forståelser af det gode liv undervurderes (Breumlund og Hansen 2005). I sin ph.d. afhandling om mødet mellem patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen konkluderer Anette Søgaard Nielsen bl.a., at begreber som f.eks. normalitet kan være genstand for forhandling i mødet (Nielsen 2004). Desuden konkluderer hun, at to patienters oplevelser af behandling kan være meget forskellige, selv om deres misbrug og situation ud fra objektive faktorer kan synes identiske. Det skyldes, at patienterne tillægger hændelser forskellig mening, hvilket betyder, at alkoholmisbrugernes og behandlernes konklusioner i forhold til behandlingen er forskellige. Her fra slutter hun, at den enkeltes forståelser af sit misbrug og af sin behandling er væsentligt at inddrage i behandlingen, for at behandlingen skal lykkes. Det var også én af vores indsigter efter at have analyseret alkoholmisbrugere i behandling på tre forskellige tilbud. Vi mener dog at det hertil er væsentligt at fremhæve, at forståelser også må sættes i relation til den enkeltes livsmønster. Herved tydeliggøres, at forestillinger og forståelser yderligere er udtryk for forskelle i opfattelser af det gode liv, og at disse indgår i forskellige sociale, juridiske, økonomiske og kulturgeografisk betingede livsmønstre (Breumlund og Hansen 2005). Selve den samfundsmæssige opdeling mellem et behandlingssystem og et støtte- og omsorgssystem reflekterer samme snævre forståelse af forandringer. Hvor behandlingssystemet 6 gennem sin tilrettelæggelse af forandringer via talen-om, tilgodeser forandringsprocesser, som lægger vægt på den erkendelsesmæssige dimension i forandringsprocessen, får støtte- og omsorgssystemet overladt ansvaret for kroppen i form af en handlingsorienteret praksis, der ikke er rettet mod forandringer, men reduceres til harm reduction. Vi mener imidlertid, at der kan være mere i spil i et velfungerende 94 tilbud. Og at en del af den sociale praksis i disse tilbud kan være væsentlige bidrag til at udvide forståelsen af forandringsstrategier i forhold til alkoholmisbrug. 6 Med behandlingssystemet tænkes her på foranstaltninger, der jf. Sygehuslovens 16 er pålagt at tilbyde behandling til alkoholmisbrugere. 9

10 Med inspiration fra Birte Bech Jørgensen kan man karakterisere den sociale arbejdes praksis som håndteringen af en række betingelser i et institutionelt hverdagsliv. Både betingelser og håndteringer heraf kan forekomme så selvfølgelige, at de er vanskelige at få øje på. De synes upåagtede. For socialarbejdere vil håndteringer af betingelser i det sociale kunne ses gennem vaner og rutiner i praksis Bech- Jørgensen 2003). En del af disse håndteringer kan karakteriseres som en erfaringsbaseret og kropslig viden, som vanskeligt kan sprogliggøres af udøveren. Det er sådanne karakteristiske håndteringer, som vi søger at definere som særlige principper i det sociale arbejdes praksis. For at udforske og indfange disse principper i det sociale arbejdes praksis i forhold til at kunne rumme og skabe forandringer for hhv. socialt marginaliserede alkoholmisbrugere og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere har vi valgt to 94-tilbud, som vi på baggrund af forhåndskendskab fik indtryk af hver på deres måde kunne bidrage positivt til viden om, hvordan praksis i det sociale arbejde kunne udformes, men også til viden om problemer i netop denne type socialt arbejde (Breumlund og Hansen 2003; 2005). Aas karakteriserer sig selv som et tilbud til mennesker, som hverken det psykiatriske system eller alkoholbehandlingstilbud kan rumme, og Aros tilbyder et alkoholfrit dagtilbud til mennesker med alkoholmisbrug, som gentagne gange uden positivt resultat har benyttet sig af behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Således synes begge institutioner at have intentioner om gennem den sociale praksis at skabe en hverdag, der kan rumme og skabe forandringer for grupper, som har vanskeligt ved at klare sig på normalsamfundets betingelser og benytte de eksisterende behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Begrebsafklaringer Vi har valgt at anvende betegnelserne socialt marginaliserede og dobbeltdiagnosticerede alkoholmisbrugere, selv om vi med disse udtrykker et samfundsmæssigt perspektiv på grupperne, og ikke de berørte gruppers. Betegnelsen socialt marginaliserede alkoholmisbrugere henviser til, at gruppen ud over et alkoholmisbrugsproblem også har en række sociale problemer. Ordet marginalisering be- 10

11 skrives ofte som en metafor for mennesker, der befinder sig i samfundets margin, hvis man betragter samfundet som en tekst (f.eks. Høgsbro 2003, p. 17). På trods af den poetiske omskrivning af ordet udstødte, forudsætter marginaliserede samme samfundsmæssige normalitetsperspektiv og dermed magt: Nemlig retten til at skelne, hvem der er en del af teksten, og hvem der står i margin. Betegnelsen dobbeltdiagnosticerede henviser til, at gruppen ud over et alkoholmisbrug også har en psykiatrisk diagnose. Diagnosticeringen af en sindslidende sker på baggrund af WHO s ICD-10, som Danmark har tilsluttet sig (WHO 1999). Dette internationale lægelige klassifikationssystem forudsætter ligeledes et normalitetsbegreb. Sociologen Nils Christie har påpeget, hvordan de vestlige samfund udvikler sig mod en monolitisk kultur, som er karakteriseret ved et snævrere normalitetsbegreb, hvorved der skabes problemer med udstødning og deltagelse (Christie 1990; 2004). Et bredere normalitetsbegreb skaber således større grader af rummelighed. Både Rådgivningscaféen Aros og Aas Bosted må over for de målgrupper, hvis problemer de er sat til at afhjælpe forholde sig til ovenstående samfundsmæssige processer med udstødning og integration. Dette gælder både på målsætningsniveau og i den konkrete sociale praksis. Institutionernes formål er at give omsorg og at træne brugerne i at genskabe og opretholde et hverdagsliv uden for institutionerne. Alene af navngivningen af institutionernes målgrupper fremgår, at såvel dobbelt diagnosticerede som socialt marginaliserede alkoholmisbrugere har vanskeligt ved at fungere på normalsamfundets præmisser. Konkret kommer det til udtryk ved f.eks. manglende eller sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende eller sporadiske kontakt med primær netværk og ofte skiftende boligforhold. Deres netværk består oftest af andre med misbrugsproblemer. Som nævnt har begge grupper vanskeligt ved at modtage og rummes i de almindelige tilbud om misbrugsbehandling enten pga. sindslidelsen og/eller fordi mange i gruppen netop ikke ønsker eller kan opgive misbruget. Således kommer institutionerne i deres sociale praksis uundgåeligt til at reflektere samfundets normalitetsforståelse enten gennem reproduktion eller udvidelse af normalitetsforståelsen. 11

12 Med betegnelsen det sociale arbejdes praksis henviser vi til den praksis, som socialarbejderne udfolder i relation til brugerne/beboerne i den konkrete hverdag i institutionerne. Da praksis udfoldes inden for kulturel kontekst, har vi anlagt en kultursociologisk indfaldsvinkel på undersøgelsen. Kulturbegrebet er et analytisk blik og en position, mere end det er en empirisk kategori (jf. Hastrup 1989). Det betyder, at en given kultur ikke kan betragtes som en statisk, uforanderlig størrelse, selv om traditioner, normer og procedurer kan være med til at skabe kontinuitet. Kulturen skabes og genskabes af de implicerede aktører i praksis. Der vil hele tiden være nye aktører, som via deres livshistorier, livsmønstre og identiteter påvirker og påvirkes af kulturen. Kulturen består på den ene side af strukturer, regler og rammer for institutionen og på den anden side af aktørerne, som både påvirker og påvirkes af kulturen. Vores primære fokus er den sociale praksis, som udfoldes gennem interaktion mellem aktørerne i den sociale praksis. En del af interaktionen kan karakteriseres som sproglig, og en anden ligeså væsentlig del som kropslig, i form af gestik, mimik og fysisk placering i et konkret rum. Interaktionen viser de vaner og rutiner, som gennem deres gentagelser danner normer for hverdagslivet i institutionerne. Det er dette, som vi vil identificere som principper i den sociale praksis. Teoretisk model Hvordan ansatte i en given social praksis understøtter brugere i at forandre adfærd, som kan rummes inden for en normalitetsforståelse og hindre udstødning ses gennem interaktionen mellem aktørerne. En teoretiker, som har leveret indsigter og begreber til at indfange interaktionen mellem mennesker er Goffman. 7 Han påviser, hvordan man kan se væsentlige forhold mellem mennesker gennem minutiøse analyser af ansigt-til-ansigt-relationer mellem aktørerne i praksis, som både omfatter verbale som nonverbale forhold (Goffman 1959). Det er især hans analytiske fokus vi vil inddrage her, og i mindre grad det kritiske perspektiv på menneskers socialisering ind i total- 7 Goffmans mikrosociologiske fokus er her en mere anvendelig tilgang til analysen af de nonverbale elementer, end den f.eks. Bourdieu s begrebsverden leverer. 12

13 institutionerne. Vi er dog grundlæggende enige i, at forandringer af brugere i alle typer institutioner nødvendigvis altid sker gennem en form for internalisering af institutionens normer. Og at disse udtrykkes gennem institutionens gentagende vaner og rutiner i hverdagen. Med en goffmansk forståelse konstrueres ansigt-til-ansigt-relationer ikke ad hoc, men følger nogle forudbestemte kulturbårne spilleregler, og kan dermed betragtes som udtryk for samfundsmæssige normer. Disse kan i mindre udtrækning korrigeres af de enkelte institutioner. Specielt disse korrektioner er interessante at indfange i social praksis med mennesker, som er socialt marginaliserede og således pr. definition ikke honorerer de samfundsmæssige normer. Socialarbejderne må på én gang gennem deres relationer med brugerne videreformidle de samfundsmæssige normer, som indebærer gruppernes integration i normalsamfundet, samtidig med at de må imødekomme målgruppernes egne normer og behov. Hvordan overvinder disse institutioner gennem deres praksis den modsatrettede bevægelse på én gang at forandre beboerne til deltagelse i normalsamfundet og at rumme dem? Til dette spørgsmål finder vi Goffman s teoretiske begrebsramme interessant. Undersøgelsesmetoder Vores undersøgelse har et empirisk afsæt, og er udformet som casestudier under inddragelse af kvalitative metoder. Da vores interesse er at belyse praksis, som den udfoldes verbalt og nonverbalt gennem handlinger og samvær, må viden herom indhentes gennem deltagelse i institutionernes hverdag. For at indfange både verbale og nonverbale elementer i det sociale arbejdes praksis, er observation den mest anvendelige metode. Omdrejningspunktet for observationerne var den sociale praksis, som den kom til syne i samspillet mellem aktørerne i de to institutioner. Fokus har været på relationer, roller og magt. Roller skal i det Goffmanske univers forstås som en måde at indgive andre aktører et bestemt indtryk af sig selv. Rollerne indgår ligesom i skuespillet i et påtaget spil, hvortil der hører forventninger og forpligtelser. Rollebegrebet skal således ikke forveksles med et dybere- 13

14 liggende selv eller personlighed (Jacobsen og Kristiansen 2002, p. 97). Vores magtbegreb er inspireret af Foucault s tænkning (Foucault 1994). Således ser vi magt som en situationsbunden, usynlig, disciplinerende og produktiv kraft, der indgår i alle relationer. Magten er ikke individbunden, men uddelegeret. Institutioner som Aas Bosted og Rådgivningscaféen Aros vil ud fra Foucault s optik på makroniveau på den ene side reproducere den samfundsmæssige disciplinering og kontrol af utilpassede samfundsborgere, og på den anden side skal denne disciplinering ikke reduceres til en negativ kraft, men må forstås som en produktiv kraft til at påvirke, forandre og udvikle mennesker. For at indfange principperne i den sociale praksis har vores blik været rettet mod aktørernes indbyrdes roller, relationer og magt, som de kommer til syne i typiske og atypiske scener i institutionernes hverdag. Og for at få viden om der er særlige træk ved målgrupperne, som vi ser som medskabere af den sociale praksis, har vi yderligere ønsket indsigt i deltagernes livsmønster, behandlingserfaringer, forståelser af misbrug samt brugen af tilbuddene. En sådan viden må nødvendigvis opnås gennem interview. Den empiriske undersøgelse omfatter en uges ophold 8 på hver af de to institutioner med observationer af kulturen og interview med i alt 14 misbrugere, hhv. fem fra Aas Bosted og ni fra Rådgivningscaféen Aros. Desuden er der interview med to ansatte og en leder på Aas Bosted og på Aros et gruppeinterview med de ansatte. Den overvejende del af dokumentationen foreligger som observationsnotater fra opholdene på de to institutioner. Observationerne er nedskrevet umiddelbart efter feltarbejdets afslutning. At observere praksis på tilbud til alkoholmisbrugere indebærer i vist omfang at indgå som aktør i praksis og dermed vedkende sig, at man både påvirker og påvirkes af den praksis, man observerer. Som hele to observatører på en mindre institution, er positionen som den distancerede forsker, der forholder sig til sit undersøgelsesobjekt 8 I august 2003 på Aas Bosted og i august 2004 på Rådgivningscaféen Aros. 14

15 som fluen på væggen, helt udelukket. Tilstedeværelsen muliggøres kun gennem deltagelse i den sociale praksis gennem forskellige roller. Forskerpositionen i praksisfeltet bliver den deltagende observatørs (jf. Kristiansen og Krogstup 1999). Hermed blev vi selv medskabere af kulturen. På Rådgivningscaféen Aros deltog vi halvdelen af tiden i brugernes og socialarbejdernes samtaler ved cafébordene, spillede yatzy og billard med brugerne og bidrog til udførelsen af praktiske opgaver. Af og til kunne vi indtage mere tilbagetrukne roller, som f.eks. avislæsere eller publikum til billardspillet. Vore roller var præcis de samme, som en del af brugerne på stedet indtog. I anden halvdel af tiden gennemførte vi interview med brugere og socialarbejderen. På Aas Bosted var vore roller på tilsvarende vis en blanding af aktiv og passiv deltagelse samt gennemførelsen af interview. At være deltagende observatører var på én gang vanskelig og let. Vanskeligheden bestod primært i, at vi hverken havde de professionelles legitimitet eller kunne falde i ét med brugergrupperne. Letheden bestod i, at vi hurtigt efter både brugergruppernes og de ansattes usikkerhed vedrørende vores funktion på institutionerne var overvundet - blev accepterede som et ekstra underholdningselement og et brud på hverdagens rutiner. Begge stedet indgik vi efterhånden i hverdagens små praktiske opgaver, og flere brugere benyttede os som en neutral instans, som de risikofrit kunne anvende til betroelser om deres egen livssituation og til kommentarer om socialarbejdernes og de øvrige brugeres handlinger. Især blev vi katalysatorer for den altovervejende mandlige, ofte fraskilte eller enlige brugergruppes vanskelige kontakt og kommunikation med det modsatte køn. Brugergrupperne oplevede os tilsyneladende som en risikofri mulighed for at reflektere en række forhold, som var vanskelige i hverdagen pga. det tætte samspil med og afhængighed af en begrænset medarbejdergruppe. Generelt synes vores tilstedeværelse kun mærbart at påvirke institutionernes hverdag og de interne relationer mellem brugere og socialarbejdere den første halve dag. Måske skyldes dette også, at man på begge institutioner jævnligt har f.eks. praktikanter, som deltager i hverdagen i kortere periode, og således er vant til nyankomne. Brugerinterviewene formede sig som længerevarende, tematiske kvalitative interview (Kvale 1997). De var struktureret efter følgende temaer: Livsmønstret i dag og for ti år siden, forståelser af misbrug, 15

16 behandlingserfaringer og brugen af stedet. Interviewene med socialarbejderne koncentrerede sig om en beskrivelse af arbejdsdagen og arbejdsfunktioner, karakteristik af brugergruppen samt medarbejderroller i vellykkede og mindre vellykkede forløb. De fem brugerinterview på Aas Bosted omfattede fire mænd og en kvinde i alderen år. To af de interviewede var afrusere og tre var dobbeltdiagnosticerede. De to med psykiatriske diagnoser var pensionister. Af de øvrige var én på kontanthjælp, en anden arbejdsløs og en tredje i arbejde. De ni brugerinterview på Rådgivningscaféen Aros omfattende tre kvinder og seks mænd i alderen år. Af disse fik en folkepension, fire førtidspension, en var i flexjob og en anden afventede flexjob, men fik pension fra jobbet, og endeligt var to i arbejde. Analysestrategier og begrebsanvendelse Den efterfølgende kvalitative analyse af den sociale praksis inddrager som nævnt teoretiske indsigter og begreber fra især Goffmans teatermetaforiske univers. De udskrevne interview indgår med forskellig vægt i analyserne af den sociale praksis på de to institutioner. I analysen af Aas Bosted indgår interviewene 9 som en del af den generelle viden om institutionen, mens de i analysen af Rådgivningscaféen Aros anvendes direkte. Observationsnotaterne er systematiseret og analyseret ud fra en overordnet begrebsmæssig ramme, som henter inspiration fra Goffmans empiriske tilgang og hans generering af begreber fra empiriske studier gennem observationer af samhandlinger og ansigttil-ansigtrelationer (Jacobsen og Kristiansen 2002; Harste og Mortensen 1999, p. 205) Beboerinterview fra Aas Bosted indgår som en del af empirien i en tidligere publiceret analyse af sammenhængen mellem behandlingskultur og misbrugstyper (Hansen og Breumlund 2005). 10 En del af Goffmans begreber eller metafor-brug er så originalt og tæt relateret til hans egne empiriske undersøgelser, at de vanskeligt lader sig overføre uden at miste den oprindelige kraft. 16

17 Vi anvender udtrykket scene om social praksis i samhandlingsforløb i institutionernes hverdag, hvis forløb i modsætning til teaterverdenen ikke har et tydeligt start og sluttidspunkt, men kan genoptages og udvikle sig over tid. Selv om disse hverdagsscener således altid vil være uafsluttede, må vi nødvendigvis fastfryse dem i handlingssekvenser. Vi skelner i analyserne mellem typiske hverdagsscener, som er genkommende og atypiske scener, der på én gang kan defineres som brud på og som en del af den symbolske orden i institutionens hverdagsliv. Med disse institutionstyper og målgrupper må det uventede forventes at være en del af hverdagen. Både gennem de typiske og de atypiske hverdagsscener tematiseres institutionernes og de samfundsmæssige forestillinger om normalitet. Dette ekspliciteres imidlertid tydeligst i de atypiske, som ofte repræsenterer et brud med normaliteten. Ligeledes anvendes dramaturgiens rollebetegnelser som f.eks. instruktører, skuespiller og publikum i en mindre udstrækning. En instruktørrolle kan besættes af og dermed udfyldes på mange måder af forskellige aktører i praksis. Oftest vil instruktørrollen imidlertid være socialarbejderens. Instruktøren har retten til at iscenesætte samt korrigere adfærd og replikker. Skuespillerne, som oftest er brugerne/beboerne, må udfylde de tildelte roller, men kan inden for visse rammer definere dem selv. Udover de aktive aktører i scenerne, dvs. skuespillere og instruktører, indgår også mere passive - nemlig det iagttagende publikum. Som nævnt indtager og tildeles også vi forskellige roller i institutionens hverdagsscener. I analysen af den sociale praksis på Rådgivningscaféen Aros har vi især anvendt Goffman s begreber backstage og frontstage. Hvor frontstage udtrykker den side af selvet, som synliggøres i samspillet, er backstage den side af selvet, som ønskes tildækket og ikke italesat, men som alligevel kommer til syne i samhandlingen. En hovedpointe hos Goffman er, at alle ansigt-til-ansigt-relationer bygger på kulturelle samhandlingsregler, hvoraf en af de væsentlige er ikke at tabe ansigt, dvs. at vise backstage. Ved at anvende disse begreber i analysen kan vi tydeliggøre, hvordan alkoholmisbrugernes opdelte liv i ædru perioder og misbrugsperioder får afgørende betydning i deres selvfremstillinger overfor andre og skaber en grundbetingelse for det sociale arbejdes praksis. 17

18 Endeligt inddrager vi i mindre omfang Axel Honneth s anerkendelsesbegreb 11 (Honneth 2003). Ifølge Honneth er Anerkendelse en grundlæggende betingelse for individets positive selvforhold og for at være integreret i en social sammenhæng. Anerkendelse må ifølge ham ske på tre niveauer: 1. Det personlige plan inden for familie- og venskabsrelationer. 2. Som samfundsborger og individ et universelt plan og 3. Anerkendelsen af evner og egenskaber inden for et afgrænset værdifællesskab. Det første niveau er grundlæggende og drejer sig om sikkerhed i forhold til værdien af ens egen fysiske trang. Anerkendelse på det første niveau skaber selvtillid, på det andet niveau selvagtelse og selvrespekt og på det tredje niveau selvværd. Modstykket til anerkendelse er i teorien moralske krænkelser. En del dobbelt diagnosticerede alkoholmisbrugere og socialt marginaliserede alkoholmisbrugere i de to tilbud vil sandsynligvis have oplevet moralske krænkelser i forhold til de tre anerkendelsesniveauer og deraf følgende problemer i forhold til deres selvforhold. Sindslidelse og/eller et misbrug betyder, at man i perioder ikke har kunnet anerkendes som et moralsk tilregneligt individ. Nogle kan have oplevet moralske krænkelser f.eks. gennem tvangsindlæggelse. Manglende tilknytning til familie og venner kan have betydning for den grundlæggende selvtillid, ligesom en manglende tilknytning til arbejdsliv eller fritidsinteresser kan have betydning for muligheden for at blive anerkendt for at besidde gode eller værdifulde evner. Her kan den sociale praksis på de to institutioner måske udgøre et fællesskab, som kan erstatte nogle af de tre anerkendelsessfærer. I det følgende identificeres betingelser for og særlige principper i det sociale arbejdes praksis i forhold til rummelighed og forandring for brugergrupperne først på Aas Bosted og dernæst Rådgivningscaféen Aros. Institutionskulturer består som nævnt dels af normer, procedurer og regler og dels af aktørernes handlinger og indbyrdes relationer. Hvor førstnævnte i analyserne fremstår som betingelser for det sociale arbejdes praksis, fremanalyseredes principper i det sociale arbejdes praksis på grundlag af sidstnævnte. 11 Axel Hoinneth s teori om anerkendelse beskæftiger sig med menneskers muligheder for selvrealisering uanset livsformer gennem udviklingen af personlig identitet i en social sammenhæng. 18

19 Vi har i de to analyser fremhævet forskellige former for betingelser for det sociale arbejdes praksis. Hvor analysen af Aas Bosted især lægger vægt på de overordnede normer, regler og procedurer som betingelse, fokuserer analysen af Rådgivningscaféen Aros på ét enkelt aspekt, som er særligt fremtrædende som en betingelse, nemlig målgruppens skarpe adskillelse af det ædru liv og misbrugsperioderne, mens de øvrige normer, regler og procedurer ligger mere implicit i analyserne. At særtræk ved målgruppen ikke fremhæves i analysen af Aas betyder imidlertid ikke, at selvpræsentationer hos de dobbeltdiagnosticerede misbrugere på Aas Bosted ikke også udgør en betingelse for den sociale praksis. Denne syner blot anderledes end for kernebrugerne på Rådgivningscaféen Aros. 19

20 20

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbud Broen Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Skovsbovej 111, Svendborg Kommune. Onsdag dag den 15. juni 2011 fra kl. 09.00

Uanmeldt tilsyn på Skovsbovej 111, Svendborg Kommune. Onsdag dag den 15. juni 2011 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Skovsbovej 111, Svendborg Kommune Onsdag dag den 15. juni 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Skovsbovej 111. Formålet

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt

Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt 12. maj 2004 Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt Formål: Formålet er at udvikle og kvalificere det ambulante behandlingstilbud gennem afprøvning af nye behandlingstiltag

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Nyt selvværd, øget selvrespekt og evnen til at tage ansvar

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Svære alkoholskader er ingen hindring for et bedre liv Vores mål er at hjælpe mennesker, der er svært alkoholskadede,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge

Modul 1 Modul 3 Modul 6 Modul 9 1 uge 2 uger, Som oftest ses i sammenhæng med den kliniske undervisning i modul 6. 8 ½ uge Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dagcenter Center for Psykiatri Skivevej 7 7500 Holstebro Klinisk underviser er Christina Dupont Lunow, telefon 96114734/36, mail: christina.dupont.lunow@holstebro.dk Vi

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Stop Ung Agertoften 8 Flauenskjold 9330 Dronninglund Leder Pernille Hesthaven Og Kirsten Hesthaven. Tilsynsrapport

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere