Pasningsvejledning Genette
|
|
- Aksel Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer cm lang (uden hale), 1-3 kg; hanner størst Typisk år gammel, men kan blive ældre Primært nataktiv, men kan også være aktiv om dagen Voliere min. 12 m2 (større anbefales dog) og 2,5 m højt med godt bundlag, klatremuligheder og skjul Meget adræt; både løber, klatrer og springer godt Jager forskellige dyr, supplerer med lidt frugt og svampe Lever både alene eller flere sammen; min. 2 sammen anbefales (kræver god plads og mange skjul) Drægtig i 2-2,5 måneder og føder typisk 2-3 unger Bemærk: Egner sig ikke som kæledyr, kun som hobbydyr 1 Dyreart Genetta genetta Genette (Common/small-spotted/Ibiza/European genet) Genetten er et rovdyr (Carnivora) tilhørende familien af desmerdyr (Viverridae), som omfatter ca. 35 arter af forskellige zibetkatte, genetter, linsanger og palmerullere. Genetterne (slægten Genetta) inkluderer arter, hvor arten G. genetta omfatter flere underarter med forskellig udbredelse i Afrika og Europa. Plettet genette (G. tigrina) har tidligere været holdt privat i Danmark, men i dag er kun G. genetta lovlig af desmerdyrene. Bemærk at tidligere ansås manguster også som værende desmerdyr, men i dag placeres de separat i mungofamilien (Herpestidae). Udbredelse og levesteder Genetten lever i Afrika, Mellemøsten og det sydlige Europa i mange forskellige slags naturlige miljøer og forekommer også tæt på bebyggelse. Læs mere i afsnit Fuldvoksen størrelse Desmerdyr, heriblandt genetten, ligner ved første øjekast kattedyr. Genetten er lidt større end en almindelig tamkat med en kropslængde på ca cm plus en lang Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5
2 hale på ca cm. Vægten er typisk 1-3 kg. Hannen er størst. Hunnen har fire dievorter. Kroppen er lang, benene relativt korte, snuden spids og ørerne afrundede. Pelsen er kort, tæt og gullig med mørke pletter på kroppen, 8-13 sorte ringe på halen og en sort stribe langs rygsøjlen. Ved snudespidsen og under øjnene er hvidt/lyst, som adskilles af en sort ring rundt om snudeskaftet. En sort variant af genetten forekommer dog også, både i naturen og i fangenskab. Hårene på rygsøjlen kan rejse sig i situationer, hvor dyret skræmmes. Kløerne kan trækkes frem og tilbage alt efter situation og behov (skydes frem, når byttet skal fanges og fastholdes). De spidse hjørnetænder bruges til at aflive bytte, typisk ved nakkebid. Både kløer og de skarpe hjørnetænder kan gøre stor skade på offeret, hvis genetten angriber i forsvar i situationer, hvor den føler sig truet. Genetten har analkirtler, hvorfra et ildelugtende sekret udskilles som forsvar mod fjender og til afmærkning af steder. Uegnet som familiedyr Genetten egner sig ikke som familiedyr, da de kan finde på at angribe i forsvar med potentielt alvorlige skader til følge for offeret. De kræver et rummeligt anlæg med masser af stimuli og aktiviteter for at trives, og de egner sig derfor kun som hobbydyr. 3 Forventet levealder Genetter bliver typisk omkring år, men individer over 20 år forekommer i fangenskab. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Genetten er primært nataktiv med størst aktivitet umiddelbart efter solnedgang og før solopgang. Yngre individer og individer i fangenskab ses dog også at være aktive om dagen, hvor genetten ellers normalt sover skjult i hule træer, krat, klippe-/jordhuler o.l. De ses ofte at returnere til samme skjulested som brugt dagen før. Genetten tilbringer lige så meget tid i træerne som på jorden, begge steder hvor den finder føde. Genetter skal holdes mindst 2 sammen, så de har daglig kontakt med en artsfælle og her kan udvise naturlig social adfærd, men i anlæg, hvor det er muligt at holde dem separat, hvis det bliver nødvendigt. Genetter holdes bedst i anlæg med fri adgang mellem en inde- og udevoliere med mulighed for aflukning via en hejse- eller skydelem. Adgangen til både et rummeligt indendørs såvel som udendørs anlæg er en rigtig god idé, da genetter typisk vil vælge at opholde sig indendørs i dårligt og koldt vejr og udendørs i godt og solrigt vejr. De kan dog, hvis individerne er vænnet hertil, holdes udendørs året rundt, såfremt hele volieren over vinteren overdækkes og afskærmes godt mod vind, regn og sne, og der er adgang til flere tørre, godt isolerede, lune hvileområder og skjul i form af godt forede huse, kasser, læskure o.l. Resten af året skal en del af udeanlægget stadig være afskærmet og overdækket, så der altid er områder udendørs med ly for vind og vejr. Genetten tilbringer omtrent lige så meget tid på jorden som over jorden i træerne, og den er dygtig til at klatre og springe rundt. Det er derfor vigtigt at have både et godt bundlag, hvor den kan snuse og rode rundt, samt gode klatremuligheder i et anlæg. Derudover er det helt nødvendigt med gode skjulemuligheder. Foto: Michael O. Jørgensen For to dyr anbefales, at anlægget har et samlet grundareal på mindst 20 m2 og en højde på mindst 2,5 m men meget gerne både større og højere. Som absolut minimum er 12 m2, og anlægget skal da være særdeles velindrettet og godt udnyttet i højden med mange niveauer, så det samlede bevægelsesareal er langt større end anlæggets grundareal. Anlægget skal være en stabil, lukket voliere i tyk tråd, fæstnet godt nedadtil og afskærmet på flere af siderne, så der findes rolige områder. Der skal være et sikkert aflåsnings- og indslusningssystem, så man ikke risikerer, at dyrene flygter ud. Indendørs som udendørs skal dyrene have masser af klatre-, hvile- og skjulemuligheder, såsom (hule) stammer (både i lodret og vandret plan), træer, klatrestativer, beplantning (f.eks. bambus, buske), tykke grene, klipper, store sten, trærødder, hylder m.m. Hvert individ skal have mindst én, gerne flere, redekasser (f.eks. rævekasse), godt foret med halm o.l. og placeret højt over jorden. Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5
3 Bundlaget kan bestå af træflis, grus, spåner, jord o.l. Genetten kan med lidt træning lære at bruge en kattebakke, hvilket kan være en fordel med hensyn til hygiejne og rengøring. Hver dag fjernes ekskrementer fra anlægget (og fra en evt. bakke, hvor nyt grus da tilføres; rengøring i bund skal ske jævnligt), foderrester fjernes, drikkevandet (f.eks. i fastspændt trug) udskiftes og inventaret (f.eks. hylder og redekasse) aftørres. Bundlag og inventar skal udskiftes, og bunden rengøres i bund efter behov, således at en høj hygiejne i anlægget opretholdes behovet afhænger bl.a. af anlæggets størrelse og brugen af kattebakke. Det vil være en stor fordel ved rengøring af bunden, at anlægget kan spules. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Et indeanlæg skal være velventileret og belyses i en naturlig døgnrytme (f.eks. dagslys). Såfremt der er fri adgang mellem en udendørs og indendørs del, må der ikke være en stor temperaturforskel mellem disse, da dyrene dårligt tåler drastiske temperaturskift. Kun genetter, der er vant til at gå ude året rundt, kan holdes permanent i udendørs anlæg (tildækket over vinteren), dog altid med adgang til flere lune pladser. Menneske & dyr Visse steder i dens naturlige udbredelsesområde jages genetten for sin pels. 6 Stimulering og behov for motion Aflivede, hele byttedyr kan serveres frosne om sommeren, så dyrene kan beskæftige sig med at bearbejde dem. Derudover bør byttedyrene og kødstykkerne monteres/placeres på forskellige steder (både på jorden og i højden) og måder i anlægget, f.eks. fastgjort i en snor/elastik, i diverse beholdere og/eller gemt under sten. Således stimuleres genettens naturlige jagtinstinkt, og den aktiveres med at lede efter føden og arbejde med byttet. Forskellige stærke dufte kan placeres rundt om i anlægget, så dyrene kan aktiveres med at undersøge dem. Variér dagligt eller jævnligt de forskellige stimuli (fødeemnerne, dufte, legetøj mv.), så det ikke bliver ensformigt, og så der altid er noget nyt for dyrene at undersøge, bearbejde og aktivere sig med. En smidig krop Genetten har en smidig krop og kan klemme sig ind i og igennem steder, hvor hovedet kan komme ind. Vær derfor meget opmærksom på, at der ikke er huller, sprækker, revner osv., som dyret kan undslippe igennem. Det er også en god idé at give dem adgang til kattegræs. Genetter studeret i naturen (i Spanien) er fundet at bevæge sig i gennemsnit over 2,5 km hver nat og have et aktivitetsområde på op til 7,8 km2 i gennemsnit (men langt mere for nogle individer). Genetten er et adræt dyr, der bevæger sig på jorden såvel som i træerne, hvor de løber, springer og klatrer godt. Genetten har derfor et stort behov for motion, som i fangenskab tilgodeses ved at give et rummeligt anlæg med masser af plads, både i grundareal og højden. Der skal desuden være masser af muligheder for at klatre og springe rundt. 7 Fodring Genetten klatrer i træer for at fange fugle/fugleæg i reder, mens meget af føden også findes på jorden ved jagt af gnavere, fugle, krybdyr, padder, fisk og insekter. I bebyggede områder kan genetten også finde på at tage opdrættet fjerkræ. De supplerer evt. den animalske føde med lidt frugt og svampe. Især lugtesansen, men også synet og hørelsen, bruges til at finde byttet. Genetter har et stort behov for animalsk, proteinrig føde. For at sikre, at deres daglige behov opfyldes, skal de dagligt fodres meget varieret med en blanding af proteinrig tørkost af god kvalitet (til ildere eller katte), kødstykker og hele (evt. Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5
4 frosne) byttedyr (aflivede mus, rotter, kyllinger, duer, fisk, insekter). Der kan suppleres med fugleæg, sød frugt og kogte grøntsager (f.eks. kartofler og gulerødder). Variér fødeemnerne fra dag til dag, så det ikke bliver ensformigt. 8 Sociale behov Genetten er normalt solitær (dog ses hunner ofte med større unger), men de kan også findes i par eller mindre grupper, specielt på steder med meget føde. Genetten har ikke som sådan territorier, som de forsvarer, og hanner og hunners individuelle aktivitetsområder overlapper typisk i høj grad, mens områderne generelt holdes mere adskilt mellem individer af samme køn. Genetter har et stort behov for animalsk, proteinrig føde og skal dagligt fodres med kød, i stykker og hele, aflivede byttedyr. Foto: Odsherred Zoo Det anbefales altid så vidt muligt at holde mindst to genetter sammen (f.eks. en neutraliseret han og hun fra samme kuld), så de har mulighed for at udvise naturlig social adfærd. Nogle individer vil være meget tolerante over for andre artsfæller, mens andre er mindre tolerante. Individer, der ikke kan tolerere at være i samme anlæg, skal holdes adskilt i hver deres del af anlægget (med f.eks. en skillevæg i tyk volieretråd), således at de stadig har kontakt (visuelt og gennem lyd og lugt), men ikke kan skade hinanden fysisk. Jo større anlægget er, og jo flere skjulesteder der er i anlægget, des større vil chancen være for, at individerne kan holdes og trives sammen. Duftstoffer (fra hhv. analkirtler og kirtler på bl.a. bagbenene samt fra urin) gnubbes/afsættes af både hanner og hunner på forskellige objekter og muliggør kommunikationen mellem artsfæller ved at videregive information om formentlig individets identitet samt dets sociale og reproduktive status. I naturen bruges latriner også som en slags kommunikationscentral, hvor individer i området opnår information om hinanden. Derudover bruges flere lyde og visuelle signaler i artsfællers kommunikation. Lydene inkluderer en hikkelyd, som fungerer som kontaktkald fra moder til unger samt fra han til hun i parringssæsonen, mens en klikkelyd bruges som advarsel under aggressive interaktioner. Ungerne har desuden en række lyde, de bruger under deres opvækst. Aggressivt kropssprog inkluderer rejsen af hårene langs rygsøjlen, krummet ryg, åben mund og visen tænder. Genetten kan i naturen findes både alene og flere sammen. Det anbefales så vidt muligt at holde mindst to sammen, så de kan udvise naturlig social adfærd. Det er her vigtigt med rigelig plads og mange skjul. Nogle individer kan dog være mindre tolerante over for artsfæller end andre, og kan de ikke enes, skal de holdes adskilt men stadig med en vis kontakt. Foto: Allan Larsen Genetten bør ikke holdes med andre dyr. Mindre dyr, som fugle og gnavere, må aldrig holdes med genetter, da de fungerer som byttedyr, og genetten med største sandsynlighed vil jage dem. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Avl af genetter kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i tingene. Ynglesæsonen ses i naturen typisk at være i regntiden (månederne varierer afhængigt af området), ofte med to årlige højsæsoner. Genetter kan dermed få op til to kuld om året. Parringsseancen sker om natten, hvor et par genetter typisk har et langt forspil med en relativt kortvarig og evt. temmelig støjende parringsakt på et par minutter. Parringen gentages evt. en 4-5 gange på en nat. Hannen skal fjernes fra hende efter parringsseancen, hvorefter hunnen skal have meget ro (både fra artsfæller og mennesker), indtil ungerne er nogenlunde selvstændige. Drægtighedsperioden varierer fra dage, og kuldstørrelsen er 1-4, dog normalt 2-3 unger. Ungerne fødes i naturen i en beskyttet hule, hvorfor en foret redekasse med plads til både moder og unger skal være tilgængelig fra før fødslen. De nyfødte unger vejer ca g, er blinde og døve, til de er ca. 10 dage gamle, dier hos moderen, til de er ca. 7-8 uger gamle, hvorefter de vil begynde at indtage fast føde og så småt vil lære at jage bytte. Indtil 4-måneders-alderen vil ungerne stadig die af og til hos moderen. Herefter vil de naturligt begynde at forlade moderen Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5
5 Powered by TCPDF ( og etablere deres eget område. Først som 2-årig er genetten fuldvoksen, men det ses, at nogle individer først opnår kønsmodenhed i 4-års-alderen. Ungerne må tidligst fjernes fra deres moder som 4 måneder gamle for at sikre, at de har lært tilstrækkelig naturlig adfærd fra deres moder og kuldsøskende til at blive selvstændige individer. Det vil være godt at holde (evt. neutraliserede) kuldsøskende sammen; dog må de ikke yngle, da afkommet vil blive indavlet. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Indvoldsorm er forholdsvist almindeligt hos genetter, og de bør derfor jævnligt tjekkes herfor hos dyrlægen. Holdes genetter under gode, stimulerende forhold og gives godt, varieret foder, forekommer sygdomme sjældent. 11 Øvrige informationer Udbredelse og levesteder De fleste arter af genetter er udbredt i forskellige dele af Afrika. G. genetta har en relativt stor udbredelse og lever i Afrika, dele af Mellemøsten samt Sydeuropa (Portugal, Spanien, Frankrig og nogle af de omkringliggende øer). Forekomsten af genetten i Europa skyldes formentlig introduktioner af mennesker og ikke naturlig spredning. Status i naturen Genetten er ikke truet i naturen (IUCN: Least concern), men bestanden af underarten på Ibiza er muligvis faldende, hvorfor den her er i risiko for at blive truet i nærmeste fremtid. Genetten lever i mange forskellige slags miljøer, i skove (undgår dog tæt skov), på savanne, græssteppe, i højland/bjergområder og områder tæt på bebyggelse og mennesker. Genetten lever generelt steder, hvor der er nok føde og skjul tilgængeligt. Lovgivning Genetten er opført i bilag 2 i Bekendtgørelsen (nr af 12. december 2002) om privates hold af særlige dyr m.v. Flere informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede
Læs merePasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs merePasningsvejledning Pigmus
Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.
Læs merePasningsvejledning Buskhalemus
Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.
Læs merePasningsvejledning Degu
Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse
Læs merePasningsvejledning Vaskebjørn
Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i
Læs merePasningsvejledning Hamsterrotter
Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter
Læs merePasningsvejledning Ørkenrotter
Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart
Læs merePasningsvejledning Tenreks
Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet
Læs merePasningsvejledning Dværgsilkeabe
Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er
Læs merePasningsvejledning Børstesvin
Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs merePasningsvejledning Husmus
Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset
Læs merePasningsvejledning Natalmus
Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis.
Læs merePasningsvejledning Sisler og klippeegern
Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs merePasningsvejledning Korthalet opossum
Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung
Læs merePasningsvejledning Zebramus
Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.
Læs merePasningsvejledning Næsebjørn
Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld
Læs merePasningsvejledning Manguster
Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet
Læs merePasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover
Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret
Læs merePasningsvejledning Ørkenspringmus
Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereUnger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.
Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs merePasningsvejledning Surikat
Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs mereKategori 2 Selskabshunde
Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs merePasningsvejledning Jordegern
Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern
Læs merePasningsvejledning Dværghamstere
Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír
Læs merePasningsvejledning Kænguruer
Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1
Læs merePasningsvejledning Fedthalemus
Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs merePasningsvejledning Springtamarin
Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater
Læs merePasningsvejledning Chinchilla
Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes
Læs merePasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern
Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,
Læs mereUdlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB
Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og
Læs merePasningsvejledning Lemminger
Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,
Læs merePasningsvejledning Kanin
Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereAstrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER
Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1)
Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr 1) I medfør af 4, 12 og 28, stk. 5 og 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs merePasningsvejledning Løveaber
Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs merePasningsvejledning Rotte
Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs merePasningsvejledning Guldhamster
Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.
Læs mereSund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat
Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs merePasningsvejledning Tamariner
Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring
Læs mereSådan trives din kat. Fodring
Sådan trives din kat Der er nogle ting, man som katteejer bør være opmærksom på, så katten får de bedste forudsætninger for at trives i hjemmet. Det er dog ikke nogen videnskab at holde kat, hvis man blot
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs merePasningsvejledning Kat
Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende
Læs mereI dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.
I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld
Læs mereTeknik og Miljøforvaltningen 2008. Regulativ. for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune
Teknik og Miljøforvaltningen 2008 Regulativ for visse ikke erhvervsmæssige dyrehold i Slagelse Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udfærdiget i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1517
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mere2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater
Læs merePasningsvejledning for silkeaber
Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereVilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:
Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereBoligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT
Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereAF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE
Efterår er dækkentid Eksperter maner til omtanke overfor brugen af dækkener. Dyrlægen: Hesten ikke en Går din hest med dækken? AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN Mange fristes til at følge princippet:
Læs mereAQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den
Læs mereHans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier
Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard
Læs merePressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland
Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi
Læs mereUndervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd
Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Simba idet vi ønsker at stimulere Simba s behov som hund således at Simba ikke lider afsavn iforhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil
Læs merePasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone
Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereHønsereder. ejlskov Hønsereder. Mejlskov Hønsereder Mejlskov Hønsereder
ov ejlskov Kaninbur ov og dag Kaninbur med 2 rum i 2 etager l. 78 cm - b. 55 cm - h. 120 cm vare nr. 430 l. 103 cm - b. 55 cm - h. 120 cm vare nr. 431 ejlskov Kaninbure Kaninbur Taget på kaninburene er
Læs mereSUPERJUMPER. Trampolin. Brugermanual PRO-LINE TEPL14
SUPERJUMPER Trampolin PRO-LINE TEPL14 Brugermanual 2 Indhold Brugermanual: Dansk ----------------------------------------------------- Side 3~6 Samlevejledning TEPL14 -----------------------------------------------------
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereSmå passagerer på cyklen
Små passagerer på cyklen Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne, på små og store cykler, og små børn som passagerer på voksnes cykler
Læs mereNIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING. 6. november 2004-9. januar 2005. Sansernes. Sansernes. Margrete Sørensen og Torben Ebbesen. M å lgruppe: 1.-7.
NIKOLAJ UDSTILLINGSBYGNING 6. november 2004-9. januar 2005 Sansernes Sansernes Labyrint Labyrint Margrete Sørensen og Torben Ebbesen M å lgruppe: 1.-7. klasse S K O L E T J E N E S T E N / N I K O L A
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereAT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK
AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo
Læs mereGigant havetrampolin. Trampolincenter.dk. Brugsvejledning. - En del af PE-Redskaber A/S
Gigant havetrampolin Brugsvejledning Trampolincenter.dk - En del af PE-Redskaber A/S Vigtig information før brug af trampolinen ADVARSEL: VED BRUG AF DENNE TRAMPOLIN ER DER, VED LANDING PÅ RYG, NAKKE
Læs merePasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.
Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis
Læs mereDet biologiske grundlag for jagt
Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mere