Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Transkript

1 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober

2 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er tale om elever, der ofte er præget af et eller flere af følgende problemer: Kommer let i konflikt med andre børn og/eller voksne Har problemer med koncentration og opmærksomhed Har et lavt selvværd eller har urealistisk høje forventninger til sig selv Har svært ved at tilsidesætte egne behov, eksempelvis vente på tur Har svært ved at håndtere og regulere egne følelser og har derfor ofte kraftige følelsesudbrud FMK s vision med Heldagshuset Overordnet er formålet med heldagsklasserne i Faaborg-Midtfyn Kommune at skabe et tilbud, der er baseret på faglig ekspertise og viden indenfor undervisning, specialundervisning og specialpædagogik, samt at skabe rammer for en dynamisk pædagogisk praksis, der fremmer udvikling af nye metoder og pædagogiske veje indenfor AKT-området. Ligeledes vægtes et tværfagligt pædagogisk miljø, og styrkelse og udvikling af et skole-hjem-samarbejde, der bygger på gensidighed og udvikling Den faglige strategi er, at Heldagshuset skal kunne fungere som kompetencecenter indenfor AKT-området for alle skoler i FMK. Kompetencecenteret skal være videns center på området og støtte, vejlede og supervisere skolerne i FMK. Kompetencecenteret skal kunne understøtte arbejdet ude på Kommunens skoler med henblik på at øge inklusionsmulighederne. Visionen er at viden og kompetencer indenfor området spredes til en større kreds af professionelle, og på sigt kommer til at være på alle kommunens skoler. I forlængelse heraf er visionen, at antallet af elever, der modtager deres undervisning i et særskilt AKTtilbud reduceres og at mulighederne for udslusning altid holdes for øje. Pædagogisk grundsyn Elevernes problematikker, ressourcer og specialpædagogiske behov er meget forskelligartede, så det er et naturligt udgangspunkt for skolens specialpædagogiske indsats, at vi gør brug af en bred vifte af metodiske og teoretiske tilgange. Skolen kan derfor ikke karakteriseres ved en bestemt teoretisk eller metodisk referenceramme. Indsatsen i forhold til den enkelte elev sker i videst muligt omfang som en individuelt tilrettelagt indsats, under hensyntagen til den samlede børnegruppe og de samlede personalemæssige ressourcer. 2

3 Vi integrerer således en række pædagogiske tanker i vores specialpædagogiske indsats, blandt andet: Neuropsykologisk og -pædagogisk viden om kognitiv, følelsesmæssig og social udvikling Viden om specifikke kognitive, indlæringsmæssige og psykiatriske forstyrrelser af normaludviklingen Anerkendende pædagogik Undervisning i Heldagshuset Undervisningen af eleverne i Heldagsklasserne tager principielt samme udgangspunkt som i den øvrige folkeskole. jvf. folkeskolelovens 1 og Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. 3

4 Undervisningen i Heldagshuset tager sit udgangspunk i den enkelte elevs faglige og udviklingsmæssige kompetencer og niveau og ikke på elevens alder eller placering på et klassetrin. Eleverne undervises principielt i samme fagrække og med samme timetal som tilsvarende årgange i de almindelige klasser. Der kan dog forekomme undtagelser hvornår i et skoleforløb de enkelte fag introduceres. For eleverne i overbygningen vil fagrækken blive tilgodeset gennem et samarbejde med Nordagerskolen, hvor eleverne skal/kan deltage i undervisningen ofte sammen med flere elever fra heldagshuset samt en pædagog eller lærer. Det kan forekomme at undervisningen bliver kombineret med praktik hos eksempelvis en købmand, et gartneri o. lign. hvis dette skønnes at være gavnligt for elevens læring og sociale træning. Folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag tilbydes alle elever, der kan. Prøverne og afviklingen af samme tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs særlig behov. Undervisningen i Heldagshuset kan foregå i grupper af variabel størrelse, hvor der bliver taget hensyn til såvel det faglige niveau, adfærdsmæssige forudsætninger og andre hensyn, som skønnes relevante for elevens udbytte af undervisningen. I afdelingen arbejdes i tværfaglige team. Der er klare aftaler mellem pædagoger og lærer i undervisningssituationen, således at lærerenes og pædagogernes faglighed i kombination tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling. Hvert team udarbejder en teamkontrakt. Der lægges vægt på arbejdet med de sociale kompetencer ud fra et anerkendende pædagogisk syn Eleverne på skolen har ofte oplevet mange nederlag tidligere i deres skolegang, og der arbejdes derfor grundlæggende med at skabe fornyet lyst til læring. Elevernes mulighed for udslusning holdes hele tiden for øje, og medtænkes fra starten af indskrivning i afdelingen. Udslusning kan foregå på forskellig måde f.eks. praktikforløb i perioder, praktikforløb i bestemte fag, kortere og længere tid. Udslusningen foregår altid ud fra vurdering af, hvad den enkelte elev magter. Hverdagen i Heldagshuset Skolehverdagen er præget af tydelige strukturer, faste rammer og fokus på at dagens program er kendt. Der er en høj grad af forudsigelighed og klar grænsesætning. Hver morgen visualiseres dagens program, skoledagen er kendetegnet ved rutiner, gentagelser og genkendelighed. 4

5 Eleverne har hver deres arbejdsplads, hvor de fortrinsvis arbejder i timerne, andre aktiviteter foregår i fællesskab. For hver elev er der opstillet tydelige læringsmål, som er kendt af elev, forældre og de voksne i temaet omkring eleven. Disse læringsmål justeres løbende, men er udgangspunkt for den snak, man har med eleven i den pågældende periode. Læringsmålene er ophængt på elevens arbejdsplads. Der lægges vægt på tydelig og positiv klasseledelse. Dette betyder i praksis, at der overfor eleven hele tiden laves klare aftaler, opstilles tydelige mål og at der arbejdes indenfor en tydelig tidsramme om hvornår og hvordan der arbejdes med det faglige. Hver elev har tilknyttet en kontaktperson, der blandt andet afholder faste regelmæssige individuelle udviklingssamtaler med eleven. Derudover skrives der elevplan den første plan udgives senest 1. oktober og justeres mindst en gang i løbet af skoleåret (marts måned). Elevplanen gør status over elevens faglige og sociale udvikling og der angives nye mål og arbejdspunkter for den følgende periode. Forældre bliver gjort bekendt med elevplanen og denne vil være udgangspunkt for skole/hjem samtalen. Elevplanen bruges som et dynamisk redskab ift. løbende målsætning og evaluering. Evaluering er systematiseret og en del af daglig praksis. Lærere og pædagoger evaluerer på egen praksis og finder på denne måde frem til de metoder, der fungerer bedst i forhold til eleverne. Elever og forældre inddrages aktivt i evalueringsprocesserne, som danner grundlag for dokumentation af skolens samlede indsats. Der er en tæt og målrettet kontakt mellem skole og hjem for at opbygge de bedste betingelser for et konstruktivt skoleforløb. Begyndelsen af oktober afholdes revisitationsmøde mellem skole, PPR og FagU. Inden mødet skal FagU og PPR have tilsendt elevplanerne. 5

6 Medarbejderkompetencer Være fagligt kompetent Afdelingens lærere skal være fag-fagligt veluddannede og tilgodese kravene i folkeskoleloven og fælles mål. Pædagogerne i afdelingen skal være specialpædagogisk veluddannede For begge fag-grupper gælder, at de skal have lyst til og interesse for at arbejde med specialundervisning og specialpædagogik og vedvarende følge med i fagets udvikling, herunder læsning af relevant faglitteratur. Være fleksibelt indstillet og udviklingsorienteret Have et fagligt forspring indenfor specialpædagogik, være fagligt ajour og vægte faglig kvalitet højt. Kunne omsætte praksis til teori og teori til praksis Være kompetent til differentieret undervisning Den enkelte elevs kompetencer og potentialer skal danne grundlag for holddannelse, undervisningen og andre specialpædagogiske aktiviteter for herigennem at styrke elevernes lyst til at lære. Målet skal være, at den enkelte elev når så langt indlærings- og udviklingsmæssigt, som den enkelte har mulighed for. Være tydelig og struktureret Forudsætning for læring er synlig struktur og forudsigelighed, og de voksne skal således være i stand til at iværksætte og formidle dette. Stærk lærings og undervisningsledelse Lærerens/pædagogens rolle som leder og rammesætter af undervisningen/pædagogiske aktiviteter og af kommunikationen er afgørende for læringsudbyttet. Engagement og autenticitet Bevidst om funktionen som rollemodel Kunne etablerer en nuanceret forståelse af elevens specialpædagogiske behov, med henblik på at skabe motivation og lyst til læring. Sikre og udvikle tværfagligt samarbejde Udnytte og udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger/ pæd.medhjælpere således at lærernes og pædagogernes/pæd.medhjælpernes faglighed i kombination tilgodeser den enkelte elevs alsidige udvikling. Fælles beslutninger forventes udmøntet og behandlet loyalt. Være rummelig og inkluderende i et anerkendende pædagogisk ståsted Have en lyttende og anerkendende tilgang, hvilket gælder såvel i relation til eleverne som til forældre. Kunne indgå i forpligtende relationer, skabe relationer og afholde individuelle udviklingsorienterede elevsamtaler. Være helhedsorienteret og kunne samarbejde til alle sider, med alle relevante parter, herunder også håndtere den vanskelige samtale. 6

7 Være fagligt kompetent inden for IT/digitale læremidler i specialundervisningen Den teknologiske udvikling er gået stærkt, hvilket også gælder på det specialpædagogiske område. Der er således udviklet en lang række programmer, der kompenserer og understøtter forskellige indlæringsvanskeligheder. Det er derfor et naturligt krav, at medarbejdere kan håndtere og medtænke disse redskaber i specialundervisningen. Udarbejdelse af individuelle elevplaner Med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer, udformes individuelle elevplaner. Beskrivelse af målene for den enkeltes udvikling og læring sker i samarbejde i teamet i form af årsplan, periodeplaner og individuelle elevplaner. Planlægning, udførelse, evaluering og evt. justering af disse mål sker ligeledes i samarbejde i teamet. Evaluering er en systematiseret del af den daglige praksis Mestre konfliktmægling Konflikter er hverken gode eller dårlige, men en god håndtering rummer mulighed for udvikling. Det er vigtigt at møde konflikten åbent og erkende uenighed, samt respektere modparten i en konflikt og fokusere på nutid og fremtid. Medarbejdere skal kunne formidle dette konfliktsyn til eleverne og håndtere det i relation til såvel elever, kolleger, ledelse og forældre.. 7