Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation"

Transkript

1 KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning Foderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation Modsat det forventede resulterede foder med en høj energikoncentration i en stigning i flere betændelsesmål i forhold til foder med en lav energikoncentration. Malknings-frekvens havde derimod ingen effekt. Køer i tidlig laktation har en høj risiko for udvikle en alvorlig E. coli mastitis sammenholdt med køer i midt- og senlaktation. Dette skyldes bl.a., at koen er mere modtagelig overfor infektioner i denne periode, men også at koens betændelsesrespons overfor bakterier er forøget i ugerne omkring kælvning. I tidlig laktation er koens energioptagelse utilstrækkelig til dækning af vedligehold og mælkeydelse. Koen mobiliserer derfor energi fra sine kropsreserver, hvilket medfører store vægttab. Fra forskning i human sundhed ved man, at sult og store vægttab medfører et forøget betændelsesrespons. Foderoptagelse og -sammensætning samt mælkeydelse kan derfor tænkes at påvirke koens betændelsesrespons. I nærværende artikel beskrives et kombineret fodrings- og malkningsforsøg med malkekøer i tidlig laktation, hvor effekten af foderets energikoncentration (høj versus lav) og malkningsfrekvens ( versus 3) på køernes betændelsesrespons blev undersøgt. De delvist overraskende resultater viser, hvor komplekst det kan være at tolke immunologiske data i relation til sundhed og understreger behovet for mere basal viden på dette område. Introduktion Malkekøer i tidlig laktation har en høj risiko for at udvikle alvorlige E. coli yverbetændelser sammenholdt med malkekøer i midt- og senlaktation. Undersøgelser af koens immunsystem har vist, at niveauet af adskillige immunkomponenter og aktiviteten af flere immunfunktioner er ændret i tiden omkring kælvning. Ændringerne i de immunologiske parametre formodes dels at bidrage til en øget modtagelighed overfor infektioner, som følge af nedsatte immunfunktioner, dels at øge sværhedsgraden af sygdomme som følge af et øget betændelsesrespons ved eksempelvis yver- og børinfektioner. I tidlig laktation er højtydende malkekøer i negativ energibalance. Indtagelsen af energi dækker ikke deres behov til vedligehold samt mælkeproduktion, de tærer på kropsreserverne og taber i vægt. Fra forsøg udført med mennesker og mus ved man at sult og store vægttab medfører et markant forøget betændelsesrespons. Ved indgivelse af E. coli endotoksin (lipopolysaccharid (LPS)) i fastede mus ses en øget følsomhed overfor LPS i form af et voldsomt betændelsesrespons samt højere dødelighed end ikke fastede mus. Det er derfor sandsynligt at foderoptagelse og -sammensætning samt mælkeydelse indirekte påvirker koens betændelsesrespons. Endvidere kan koens mælkeproduktion øges ved et stigende antal daglige malkninger uden en øget foderoptagelse. Køer, der malkes 3 gange dagligt, tærer derfor ofte mere på kropsreserverne end køer, der malkes gange dagligt. Nedenstående beskriver et kombineret fodrings- og malkningsforsøg udført på malkekøer i tidlig laktation. Effekten af foderets energikoncentration og malkningsfrekvens på immunologiske parametre af betydning for koens betændelsesrespons blev undersøgt. Forsøgsdesign og -behandlinger Forsøgsdesign Et x faktorielt design blev benyttet. Den ene faktor var energikoncentration i foderet efter kælvning, hvor der anvendtes en foderration med et lavt energiindhold (L: 5% kraftfoder) samt et foder med et højt energiindhold (H: 75% kraftfoder). Den anden faktor var malknings-frekvens, hvor køerne blev udsat for eller 3 gange daglige malkninger. Dette resulterede i forskellige behandlinger: L, L3, H og H3.

2 Foder Foderration H havde et 3% højere nettoenergiindhold end foderration L (se tabel appendiks). Forskellen i foderrationerne blev opnået ved at erstattet valset byg og roe pulpetter, med byghelsædsensilage. Dette resulterede i en stor forskel i indholdet af NDF, stivelse, og LHK i de to rationer. Ellers var de to foderrationer baseret på de samme ingredienser, og indeholdt lige store mængder af protein, fedt og mineraler optimeret ifølge de danske normer til malkekøer. Malkekøer SDM køer blev opdelt i hold på basis af deres forventede kælvningsdato, laktationsnummer og vægt, og fordelt tilfældigt på de behandlinger. Køerne blev opstaldet i bindestald og goldet 8 uger før forventet kælvning. I goldperioden fik alle køer tildelt foderration L. Efter kælvning fortsatte halvdelen af køerne på ration L, den anden halvdel fik ration H. Fodring foregik individuelt, og efter ædelyst. Tre dage efter kælvning blev vs. 3 daglige malkninger påbegyndt. Fra uge 9 efter kælvning til forsøgets afslutning i uge 6 blev alle køer igen malket gange dagligt (markeret med lodret stiplet linie på figurerne). Dyrlægebesøg og - behandling af køerne blev registreret. Immunologiske målinger Blodprøver blev udtaget en gang ugentligt i uge 3 og før kælvning samt uge, 3, 5, 9 samt 3 efter kælvning. Blodprøverne blev analyseret for deres totale antal af hvide blodlegemer (leukocytter) samt antallet af celler i undergrupper af leukocytter (neutrofile og eosinofile granulocytter, monocytter (herunder CD positive monocytter) og lymfocytter). Derudover blev blodet analyseret for dets indhold af to immunologiske parametre benævnt serum amyloid A (SAA) samt tumor nekrose faktor alfa (TNF-α) ex vivo. Hvor blod fra en syg ko kan indeholde meget TNF-α, er blodniveauet af TNF-α i en sund og rask ko så lavt, at vores analysemetoder ikke kan måle det direkte i blodet (in vivo). For at måle koens evne til at producere TNF-α tages en blodprøve, som så stimuleres med E. coli LPS i laboratoriet, hvorefter leukocytterne udskiller TNF-α i blodprøven (ex vivo). De immunologiske parametres funktion - Neutrofile og monocytter er centrale i bekæmpelsen af bakterier. F.eks. forekommer de i meget i store mængder i yveret, når dette er inficeret med bakterier, og udgør langt størstedelen af pusset (betændelsesklumperne) i mælken. Af samme grund har vi valgt at kalde disse to cellepopulationer for betændelsesceller i det efterfølgende. - CD sidder på overfladen af betændelses-cellerne og gør, at cellerne er i stand til at genkende og reagere på bakterier, når de trænger ind i kroppen. CD er også kendt som endotoksin-receptoren, fordi den binder sig til endotoksin fra gram-negative bakterier som eksempelvis E. coli. - TNF-α er det man kalder et proinflammatorisk cytokin. Proinflammation kan oversættes til igangsætter af betændelse. Cytokiner opfattes som immunsystemets hormoner, og er de stoffer som immunsystemet celler producerer, når de skal kommunikere med hinanden. - SAA er et akut fase protein, der produceres i leveren, når koen udsættes for infektion og vævsbeskadigelse. SAA binder sig til endotoksin, og formodes at hjælpe til med inaktivering af dette toksin. I modsætning til TNF-α, som forekommer i lav koncentration og kortvarigt i blodbanen (få timer), så er høje koncentrationer af SAA tilstede i blodet i flere dage. SAA har derfor et stort potentiale som betændelsesmarkør. TNF-α frigives fra betændelsescellerne, når CD og andre cellereceptorer kommer i kontakt med cellevægsdele fra bakterierne. Når TNF-α produceres lokalt af betændelsesceller, fortæller det cellerne i det omgivende væv, at der er fare på færde. Sammen med en række andre vigtige stoffer tiltrækker TNF-α flere betændelsesceller fra blodet (og knoglemarven) til stedet og gør cellerne mere aktive i deres bekæmpelse af bakterierne. Hvis TNF-α (og andre proinflammatoriske cytokiner) produceres i store mængder, føres de med blodet til hjernen og leveren, hvor de igangsætter et akut fase respons. I hjernen resulterer TNF-α i feber, og er derfor også kendt som et af kroppens egne feberfremkaldende stoffer. I leveren stimulerer cytokinerne levercellernes produktion af immunproteiner, herunder SAA. TNF-α spiller således en central rolle i aktiveringen af immun-systemet. Høje koncentrationer af TNF-α resulterer desværre i alvorlige bivirkninger som fald i blodtrykket og nedsat vævsperfusion, dannelse af talrige små blodpropper, og svære stofskifteforandringer, som kan udvikle sig til kredsløbskollaps og død. Ekstremt høje TNF-α niveauer ses bl.a. hos malkekøer med en akut E. coli mastitis i tidlig laktation, og formodes her at være årsag til dyrets død.

3 Resultater Energioptagelse, mælkeydelse og kropsvægt (se tabel i appendiks) Køer tilbudt foderration H havde en 3% højere nettoenergioptagelse, samt en 5% højere mælkeydelse end køer fodret med ration L. Køer malket 3 gange om dagen (L3 og H3) havde en 8% højere mælkeydelse en køer malket gange dagligt (L og H) uden en tilsvarende signifikant stigning i køernes foderoptagelse. Som forventet havde foderet og malkningsfrekvensen en markant effekt på mobiliseringen af energi fra koens kropsdepoter. Køer fodret med ration L og malket 3 gange dagligt havde et vægttab på 7 kg i de første 8 uger, hvilket var 9-35% mere end køerne i de øvrige grupper. Sygdomsregistrering (se tabel 3 i appendiks) To køer gik ud af forsøget undervejs som følge af mælkefeber: en ko (fra L3) døde en anden ko (fra H) var syg i en længere periode. Ellers var der en lige høj forekomst af mælkefeber i de behandlingsgrupper. Ketose blev observeret hos dyr i gruppe H og H3. Forekomsten af behandlede infektiøse sygdomme (børbetændelse og yverbetændelse) i de første 8 uger var tilnærmelsesvis lige høj hos køer på foderration L (5/9), som køer på foderrationen H (/9) samt hos køer malket (/9) og 3 gange dagligt (5/9). I uge 9-6 efter kælvning var der en tendens til mere mastitis hos køer malket gange dagligt (7/9) end gruppen af køer, der tidligere blev malket 3 gange dagligt (/9). Immunparametre Som forventet, så ændrede niveauet af de immunologiske parametre sig betydelig i ugerne tæt ved kælvning i (Figur -). I blodet steg antallet af leukocytter, herunder neutrofile granulocytter samt monocytter signifikant i denne periode (Figur ), hvorimod antallet af lymfocytter og eosinofile faldt (ikke vist). Disse fund er velkendte, og beskrevet i litteraturen. Antallet af CD positive monocytter (Figur ), samt antallet af CD molekyler på den enkelte celle (ikke vist) var ligeledes højest i ugerne tæt på kælvning. Endelig var køernes evne til at producere TNF-α ved stimuli med E. coli LPS ex vivo markant forøget i ugerne tæt ved kælvning, specielt ved brug af en høj dosis af LPS (Figur 3). Koncentrationen af SAA steg derimod først signifikant efter kælvning, og forblev højere en koncentrationerne målt før kælvning i de efterfølgende 9 uger (Figur ). Foderration H viste sig at have en markant effekt på blodbilledet, da køer på denne ration havde et signifikant højere indhold af blodleukocytter, som primært skyldes en stigning i antallet af neutrofile og monocytter (betændelsesceller) (Figur a). Derimod havde H-rationen ingen effekt på antallet af lymfocytter (ikke vist). Køer på foderration H havde også et signifikant større antal af monocytter, der var positive for CD receptoren end køer på foderration L (Figur a). Derimod var der ingen statistisk forskel på TNF-α responset på køer for de to foderrationer (Figur 3a). Endelig var der en signifikant højere blodkoncentration af SAA i køer på foderration H i forhold til køer på foderration L (Figur a). I modsætning til energikoncentrationen i foderet, så havde malkningsfrekvensen ingen effekt på de immunologiske parametre (Figur b-b). Diskussion Høj energikoncentration påvirker immunparametre Forsøget viser, at et foder med en høj energikoncentration (foderration H) øger niveauet af nogle af de immunparametre, der indgår i koens betændelsesrespons. Som tidligere nævnt er et meget højt TNF-α respons uønsket, derimod ved vi ikke om stigninger i de øvrige immunologiske parametre er til gavn eller skade for malkekøer i tidlig laktation, og om de ændringer vi kan registrere er biologisk relevante? Men hvad er årsagen til de signifikante stigninger i betændelsesceller og betændelses-markøren SAA hos køer fodret med ration H? Mulige årsager til et forøget betændelsesrespons - Infektioner: En forklaring kunne være, at køerne på ration H havde flere infektioner end køerne på ration L. Sygdoms-registreringer viste dog, at der var et lige stort antal kliniske infektioner blandt køerne på de to rationer, så derfor måtte der i så fald være tale om subkliniske infektioner. Endvidere blev der observeret forholdsvis lige mange infektioner hos køer malket og 3 gange dagligt i de første 8 uger, men mere mastitis hos køer malket gange dagligt end køer malket 3 gange i uge 9-6, hvilket afspejlede sig svagt i nogle af i de immunologiske parametre. - Høj mælkeydelse: Fra større udenlandske studier ved man, at køer med en høj mælkeydelse har et større antal betændelsesceller i blodet end køer med en moderat mælkeydelse. Dette skyldes formentlig en større

4 rekruttering af blod leukocytter til yveret /mælken. Den 5% større mælkeydelse, der blev målt hos køer foderet med ration H kan derfor godt tænkes at bidrage til et større antal betændelsesceller i blodet hos disse køer. - Syredannende foder: Ration H er et mere syredannende foder end ration L. Hvorvidt det kan have haft nogen indflydelse på forekomsten af subkliniske acidose, herunder en evt. optagelse af bakterielle komponenter fra vommen med efterfølgende virkning på koens immunsystem vides ikke. - Ændrede hormon- og metabolit-koncentrationer i blodet: Endelig har forsøg med hormoner (væksthormon, IGF-, insulin) vist, at de kan påvirke dannelsen af leukocytter i knoglemarven samt leukocytternes aktivitet. Metabolitterne har stor betydning for den enkelte celles stofskifte, og formodes derfor at påvirke celleaktiviteten. Da det tidligere er vist, at niveauet af IGF-, insulin og glukose var højere hos køer på foderration H end køer på foderration L (Andersen et al., ), er det muligt at foderration H via disse ændrede hormon- og metabolit-koncentrationer indirekte medvirkede til en større produktion og frigivelse af leukocytter fra knoglemarven. Immunologiske parametre er komplekse Set fra et immunologisk synspunkt er det ikke muligt at konkludere om køer på foderration H var bedre eller dårligere stillet end køer på foderration L. På trods af, at 3 daglige malkninger førte til en 8% højere mælkeydelse end daglige malkninger, så havde malkningsfrekvens ingen effekt på de immunologiske parametre. Dette tyder på, at ydelsesforskellen ved behandlingen var for lille til at have en biologisk effekt i modsætning til den 5% store ydelsesforskel ved fodring med høj vs. lav energi-koncentration. For at man kan udtale sig om, hvorvidt og i hvilket niveau en immunologisk parameter er til gavn/skade for koens sundhed, er det vigtigt, at den relateres til sygdomsforekomst og -grad. I dette forsøg er sygdomsforekomsten (dyrlægebesøg), men ikke sygdomsgraden blevet registreret. Umiddelbart, resulterede foderkoncentration og malkningsfrekvens ikke i forskelle i antallet af klinisk registrerede infektioner (i uge -8 efter kælvning); men med det meget lave antal af dyr i opgørelsen (dårlig statisk power), skal man være varsom med tolkning af data. På basis af de fremkomne resultater, kan der ikke gives nogle klare eller nye anbefalinger med hensyn til foderkoncentration og malkningsfrekvens. Forsøget illustrerer derimod, hvor komplekst, det er at måle og tolke immunologiske parametre hos malkekøer. Af samme grund er det vigtigt, at der bliver forsket i de grundlæggende immunologiske komponenter og mekanismer. Dels står vi overfor en stor opgave i at finde ud af hvilke immunologiske parametre, der kan relateres til sygdoms-modtagelighed og -respons. Dels ligger der et stort arbejde i at forstå, hvordan fodring, management, stress og arvbarhed påvirker de immunologiske parametre. Figurer Immunologisk Foderration Malkningsfrekvens parameter L (stiplet) vs. H (linie) (stiplet) vs. 3 (linie) per dag (a) (b) Figur Det totale antal af: - leukocytter - neutrofile - monocytter Millioner celler/ml blod 8 6 P=. P=. P=.7 Millioner celler/ml blod 8 6 NS, NS, NS

5 Figur Det totale antal af CDpositive monocytter Figur 3 TNF-α respons ex vivo ved stimuli af fuldblod med E.coli endotoksin - høj dosis - lav dosis millioner CD+ celler/ml blod TNF-α, ng/ml.8 P= NS, NS millioner CD+ celler/ml blod TNF-α, ng/ml.8 NS NS, NS Figur Koncentrationen af SAA i blod SAA, ln ng/ml 5 3 P<. SAA, ln ng/ml 5 3 NS Yderligere information vedrørende forsøget: Jens Bech Andersen, Nicolas Friggens, Torben Larsen & Klaus Lønne Ingvartsen. Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens hos malkekøer i tidlig laktation: Foderoptagelse, mælkeproduktion og mobilisering. DJF rapport, Husdyrbrug nr.,. Andersen, J. B., Larsen, T., Nielsen, M. O., and Ingvartsen, K. L.. Effect of energy density in the diet and milking frequency on hepatic long chain fatty acid oxidation in early lactating dairy cows. J. Vet. Med. A. Physiol. Pathol. Clin. Med. 9: C. M. Røntved, J. B. Andersen, L. Nielsen, J. Dernfalk and K. L. Ingvartsen Effects of Diet Energy Density and Milking Frequency in early laction on Tumor Necrosis-alpha Responsiveness in Dairy Cows. (Submitted til Veterinary Immunology and Immunopathology, april ). Andersen, J. B., Friggens, N. C., Sejrsen, K., Sorensen, M. T., Munksgaard, L., and Ingvartsen, K. L. 3. The effects of low vs. high concentrate level in the diet on performance in cows milked two or three times daily in early lactation. Livest. Prod. Sci. 8:9-8. Andersen, J. B., Friggens, N. C., Larsen, T., Vestergaard, M., and Ingvartsen, K. L.. Effect of energy density in the diet and milking frequency on plasma metabolites and hormones in early lactating dairy cows (Accepteret i J. Vet. Med. A. Physiol. Pathol. Clin. Med). KvægInfo nr.: 359 Dansk Kvæg

6 KvægInfo nr.: 359 tabeller Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved et al. Foderets energikoncentration og malkningsfrekvens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation tabeller til kvæginfo 359 Tabel Den kemiske sammensætning af foderration L og H samt beregnet energi indhold i disse (mean ± SD af foderprøver (n = 5)). Tilpasset fra Andersen et al. (3). Kemisk sammensætning Foderration L Foderration H Indhold (i % af tørstof) Råfedt 5, ±, 5, ±, NDF 35, ±,5,6 ±,6 Træstof 9,7 ±,3, ±, Sukker 5,7 ±, 6, ±, LHK 3, ±, 3,7 ±, Stivelse 7,8 ±, 6,7 ±, Råprotein 8,8 ±,6 9, ±, Ca (g/kg),8±,5,9±,3 P (g/kg) 3,9±, 3,9±, Mg (g/kg),7±,,9±, Fordøjelig energi (MJ/ kg ts) 3, ±,,8 ±, Nettoenergi (FE / kg ts),86 ±,,6 ±. Estimeret stivelsesindhold = LHK - sukker. FE = 789 KJ nettoenergi/kg ts = -,369 +,989 x fordøjelig energi (MJ/kg ts),37 x træstof (kg/kg ts)

7 Tabel Effekten af foderrationens energikoncentration (lav vs. høj) og malkningsfrekvens (x vs. 3x) på foderoptagelse, mælkeproduktion, kropsvægt og huld de første 8 uger af laktationen. Forsøgsbehandlinger 3 Model P-værdi L L3 H H3 S.E. F M FxM Antal af køer 9 9 Foderoptagelse Tørstof, kg/dag 5,7 6,8 6,9 7,5,7,6,8,99 Nettoenergi, FE/dag 3,5, 7,9 8,5,7 <,,8,88 Mælkeproduktion Mælk, kg/dag 3, 36, 39,,,5 <,,3,5 Energikorr. mælk, kg/dag 33, 36,9 38,,7, <,,6,99 Fedt, %,8,5 3,83,3,6 <,,,5 Protein, % 3, 3,7 3,3 3,7,6 <,,79,97 Laktose, %,73,7,83,86,,3,66,86 Kropsvægt og huld Vægt ved kælvning, kg ,9,3,3 Vægt, uge to 8, kg -5 a -7 c -53 a -59 b, <, <, Huld ved kælvning 3, 3,5 3,3 3,5,,68,68,36 Huld, uge til 8 -, a -, b -, bc -, c,3,5, <, F = foderration. M = malkningsfrekvens. 3 De små bogstaver indenfor række viser signifikante forskelle (P <,5), hvor der er en signifikant vekselvirkning, FxM. Tabellen er oversat til dansk fra Andersen et al. (3).

8 Tabel 3 Metaboliske og infektiøse lidelser registreret hos malkekøer på en foderration med en lav (L) eller høj (H) energikoncentration og udsat for eller 3 daglige malkninger i tidlig laktation. Forsøgsbehandlinger L L3 H H3 Antal af køer 9 9 Metaboliske lidelser Mælkefeber (uge -8 efter kælvning) 3 Ketose (uge -8 efter kælvning) Infektiøse lidelser Børbetændelse/tilbageholdt efterbyrd (uge -8 efter kælvning) Yverbetændelse (uge -8 efter kælvning) 3 Yverbetændelse (uge 9-6 efter kælvning) 3 KvægInfo nr.: 359 tabeller Dansk Kvæg

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række

Læs mere

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at

Læs mere

Goldperiodens betydning for kalven

Goldperiodens betydning for kalven Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk

Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration?

Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? KvægInfo nr.: 1487 Dato: 16-06-2005 Forfatter: Klaus Lønne Ingvartsen Vil fodringssystemer baseret på koens individuelle status nogensinde fungere bedre end en fuldfoderration? Forskningsleder, Ph.D. Klaus

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen

Indholdsfortegnelse. Program. 2. Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Indholdsfortegnelse Program. 2 Fodringsstrategier til malkekøer... 5 Dorte Bossen Køers respons på gruppeskift... 15 Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg & Dorte Bossen Kraftfoderstrategier i et AMS system...

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Fodring i forbindelse med AMS

Fodring i forbindelse med AMS KvægInfo nr.: 1413 Dato: 03-12-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af Troels Kristensen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk Fodring i forbindelse

Læs mere

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Færre leverbylder Faktorer af betydning Færre leverbylder Faktorer af betydning Mogens Vestergaard og H. Refsgaard Andersen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, og Jens Bech Andersen, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007

Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007 Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Udnyttelse af bypass stivelse

Udnyttelse af bypass stivelse Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT

NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT NUTRISAL APTOBALANCE ATTAPECTIN RECONVALESCENT Ved mave-tarmproblemer hos hunde og katte MAVE OG TARM Ved forebyggelse af mavetarmproblemer skal man huske på, at hunde og katte ikke har det samme behov

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab

Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau

Læs mere

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING

Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING VI HAR LIGE SNAKKET OM FØLGENDE PUNKTER INDEN FOR EMNET: Energiniveau generelt og er der forskel i forhold til race. Hedder det en energibalance

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016 Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Cikorie virker mod ornelugt i kød Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag

Læs mere

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Niels B. Kristensen & Birgitte M.L. Raun A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ensilage er ikke bare ensilage! Forskellige

Læs mere

Kvægmix. Kvalitet året rundt

Kvægmix. Kvalitet året rundt Kvægmix Produktkonsulenten fra Vitfoss giver råd og vejledning Vore konsulenter dækker hele landet. Der er således altid mulighed for en faglig drøftelse på basis af en foderplan eller en konkret situation

Læs mere