Akupunktur som supplement i angstbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akupunktur som supplement i angstbehandling"

Transkript

1 Akupunktur som supplement i angstbehandling Af Lars Wiinblad Akupunktur kan som supplement i behandlingen dæmpe angst og øge udbyttet af terapi. Metoden er et muligt alternativ til benzodiazepiner i behandling af angst. Der er tradition i Traditionel Kinesisk Medicin for at anvende akupunktur som primærbehandling af angsttilstande (ref. 4, 19, 20 og 23). Men akupunktur benyttes også i stigende grad i kombination med psykologisk behandling. Dette er f.eks. tilfældet hvad angår psykoterapi, kriseintervention, afvænning samt behandling af depression og angst. Akupunktur understøtter den psykoterapeutiske proces og lindrer samtidig en række af klientens symptomer. Akupunktur kan bruges til at nå klienten, samtidig med at det psykologiske forsvar respekteres. Erfaringer fra de sidste 30 år viser, at klienter som også modtager akupunktur i behandlingen bliver mere modtagelige for terapi, compliance er bedre og recidiv er lavere end kontrolgruppers (ref. 7, 10 og 25). Dette indlæg vil bredt informere om hvordan akupunktur kan anvendes i behandling af angst sammen med psykologisk og medicinsk behandling. Følgende områder vil blive beskrevet: Traditionel Kinesisk Medicin kontra Vestlig akupunktur, akupunktur ved akut krisebehandling, påvirkning af akupunkturpunkter med kugler i behandling af ADHD samt akupunktur, som supplement til psykologisk behandling. Endelig vil benzodiazepiner (sove- og nervemedicin) blive diskuteret, da denne gruppe kan være problematisk i behandling af angst. En stor del af klienterne udvikler angst som følge af netop behandling med benzodiazepiner (ref. 2, 6, 8 og 22). Akupunktur har vist sig at være et godt supplement under såvel en eventuel medicinaftrapning som i angstbehandling som helhed. Siden 1997 har behandling i Danmark kunne understøtte dette (ref. 4, 5, 10 og 25). Traditionel Kinesisk Medicin Psyke og soma har lige fra de ældste kinesiske kilder været to uadskillelige begreber. I Østen har akupunktur altid været benyttet i behandlingen af emotionelle forstyrrelser. Fra omkring år 500 f. Kr. begynder mere systematiserede behandlingsmetoder at tage form i Kina. Tidligere blev behandlingen foretaget af bl.a. shamaner. Nu blev behandlingerne udført af læger, medicinere, diætister og kirurger. Kilder omkring år 200 e. Kr. beskriver behandling af bl.a. manier. Men de vigtigste tidlige værker om akupunktur og psykiske lidelser skrives først i Song Dynastiet (år ) og i Yuan Dynastiet (år ). Flere vigtige skrifter om akupunkturbehandling af psykiske symptomer er kommet til især i det 16. århundrede, men i praksis har behandlingen i omkring 1000 år bygget på nogenlunde identiske principper (ref. 19, 20 og 23). I Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) arbejdes ud fra teorier om, at følelser kan påvirke organer i kroppen og omvendt. I TCM opfattes psykiske problemer som en vigtig sygdomsfremkaldende faktor, som kan fremkalde såvel somatiske som psykiske lidelser. I TCM har man i flere hundrede år anvendt akupunktur til behandling af angst samt til at forebygge eller lindre psykoser. Nogle af 1

2 de traditionelle forklaringsmodeller i TCM ligner på mange måder nyere vestlige udviklingspsykologiske modeller. I TCM tillægges menneskets psykiske potentiale dog organerne og ikke hjernen. Ifølge TCM har menneskets organer også et psykisk potentiale, som udvikles i løbet af opvæksten. Omkring det syvende år er f.eks. Leverens psykiske potentiale fuldt udviklet. Ifølge TCM rummer Leveren bl.a. evnen til at skelne imellem fantasi og virkelighed. Angst og psykotisk adfærd opfattes som en regression til den tidlige barndom. Akupunkturbehandlingen rettes derfor især imod akupunkturpunkter og organer, som har indflydelse på netop disse første leveår (ref. 20 og 23). TCM har gennem mange hundrede år udviklet en diagnostisk metode og tilhørende behandling (ref. 26). Hvad betegnelser angår er diagnoserne i TCM meget forskellige fra f.eks. ICD 10. I TCM grupperes klientens symptomer i syndromer. Forskellige typer af f.eks. angst findes som symptom i flere af disse syndromer. På dette punkt er der en vis lighed imellem syndromerne i TCM og ICD- 10. Symptomet angst forekommer også i adskillige af ICD-10 diagnoserne. De TCM-diagnoser som i dag bruges i akupunkturbehandling er af nyere dato. De stammer primært fra lægekonferencer i 1960érne (ref. 20 og 23), hvor man i Kina ønskede en harmonisering af den store mængde af viden og metoder som har været praktiseret i TCM i flere hundrede år. Det blev almindelig praksis at benytte den Amerikanske DSM-4 sammen med diagnoseredskaberne i TCM. Der er f.eks. lavet forskning på depression og skizofreni med anvendelse af klassisk akupunkturdiagnostik og behandling med positivt resultat. Mange klassiske akupunkturpunkter anvendes til dæmpning af bl.a. hallucinationer og angst (ref. 18, 20 og 26). Akupunktur kan udmærket anvendes sammen med Vestlig medicin, men bruges også til at reducere utilsigtede virkninger og bivirkninger af denne (ref. 21). Sammenhænge imellem akupunktur og biokemiske forhold har været genstand for megen forskning. Adskillige forskere har ud fra Vestlige forskningsstandarder beskrevet akupunkturs biokemiske regulering af cerebrale processer. Akupunktur påvirker eksempelvis alle transmitterstoffer herunder bl.a. serotonin, dopamin samt binyrebarken og binyremarven. Akupunktur kan også regulere kortisol, adrenalin og noradrenalin (ref. 18 og 25). I denne sammenhæng kan det nævnes, at Kinesisk forskning viser at nogle akupunkturpunkter aktiverer GABA-systemet (Gamma Amino Butanic Acid). Akupunktur udøver en angstdæmpende, beroligende og muskelafslappende virkning via GABA-systemet uden at udvikle bivirkninger, som ofte er et problem i behandlingen med anxiolytica (ref. 14 og 16). Man kan med akupunktur opnå de positive virkninger af GABAsystemets beroligende kvaliteter uden at klienten udvikler afhængighed eller angst, hvilket ofte er resultatet af behandling med GABA-stimmulerende medikamenter som benzodiazepiner og de nyere benzodiazepinagonister (Imovane, Stilnoct m.fl.). Akupunktur i Vesten I Vesten har der ikke været tradition for at anvende akupunktur i behandling af angst. Men op gennem 1970érne begynder flere især Franske og Tyske læger at anvende øreakupunktur til behandling af angst og depression. Siden 1950érne havde den franske læge Paul Nogier været en nøgleperson i udviklingen af den moderne øreakupunktur, som bygger på Vestlige opfattelser af kroppens biokemiske og cerebrale processer i forklaringen af akupunkturens mekanismer. Fransk øreakupunktur er i dag et lægeligt speciale i Frankrig. 2

3 Med den moderne øreakupunktur får behandleren nogle nye metoder, som kan supplere den i TCM anvendte behandling. Ved at aktivere reflekspunkter i øret kan cerebrale aktiviteter i f.eks. den frontale cortex eller det limbiske system påvirkes. I en terapeutisk sammenhæng kan øreakupunktur anvendes til både at skabe kontakt til fortrængt materiale og til at dæmpe symptomer som angst, aggressive impulser m.m. (ref. 24 og 25). Nada er navnet på en øreakupunkturmetode, som blev udviklet på Lincoln Hospital i 1970érne. Nada bygger på TCM, men bruges som en standardiseret metode i Vesten som supplement til den traditionelle behandling. NADA bruges i dag mange steder i verden som supplement til behandling af afhængighed og psykiske symptomer. Nada er en enkel punktkombination, som kan anvendes af behandlere uden at disse har gennemgået en lang akupunkturuddannelse. Nada er en kombinationsbehandling, som er særlig effektiv sammen med terapi. Nada bruges især i klinikker, på behandlingsinstitutioner og hospitaler. Metoden er desuden meget udbredt fængsler. Siden 1989 har man f.eks. ved mere end 300 domstole i USA kunne i dømmes akupunktur efter nada-modellen med tilhørende behandling som alternativ til fængselsstraf (ref. 10, 17, og 25). Akut kriseintervention Angst findes som symptom ved en lang række af psykiske lidelser under ICD-10. Dette gælder eksempelvis for dobbeltdiagnoser. I USA har man 30 års erfaring med at anvende øreakupunktur til dobbeltdiagnosepatienter (ref. 25). Der er en lang tradition i TCM for at anvende akupunktur til behandling af mange forskellige typer af angst (ref. 4, 5, 12, 18, 19 og 20). Akupunktur alene eller som supplement har vist sig at være brugbar i interventionsbehandling ved akutte kriser og psykiske traumer. Metoden kan anvendes straks efter traumet. Klienterne oplever ofte hurtigt en angst og stresslindrende virkning. Især nattesøvnen vil hurtigt normaliseres. Akupunktur kan også afhjælpe en række andre følger af akutte psykiske traumer som f.eks. skyldfølelse, tankemylder, hovedpine, glasklokkefornemmelser osv. Pga. akupunkturs beroligende effekt skabes der en god indgang til en klient allerede ved den første kontakt. Der skabes ofte en bedre compliance, som kan være et fundament for de efterfølgende samtaler. Derfor kan akupunktur bruges allerede ved den første intervention ved klienter i akut krise. Yderligere problemafklaring eller diagnostisering vil som regel være meget lettere efter klienten har fået akupunktur. Mange klienter er måske ikke parate til at tale om deres traumer, men kan ved hjælp af akupunktur alligevel opnå en lettelse og lindring af deres symptomer uden verbal intervention. Som initialbehandling ved akut angst blev øreakupunktur efter Nada-metoden eksempelvis brugt til at hjælpe mere end tre tusinde mennesker, som var direkte berørt af katastrofen d. 11. september 2001 ved World Trade Center i New York. Behandlingen blev tilbudt brandfolk, redningsarbejdere og pårørende til savnede. Akupunkturbehandlingerne blev givet på Sct. Vincent Hospital, som ligger nær Ground Zero. Klienter beskrev typisk mindre angst og uro, mere stabil nattesøvn, færre flash backs og mareridt (ref. 25 og 30). Akupunktur er blevet en del af katastrofeberedskabet flere steder i USA. I dag bruges akupunktur som et fast tilbud for brandfolk i New York til at nedsætte stress og angst i forbindelse med arbejdet. Specielt Nada-metoden bruges i disse tilfælde, da den er enkel og hurtig at udføre. Akupunktur anvendes desuden flere steder til traumatiserede flygtninge. Dette er f.eks. tilfældet ved behandling af angst og stress blandt krigsofre i Thailand. Nær grænsen til Burma benyttes Nada- 3

4 akupunktur for tiden i en flygtningelejr for krigsofre som huser flere flygtninge. Projektet er støttet af F.N. (ref 31). Supplement til psykoterapeutisk behandling Akupunktur har en umiddelbar stresslindrende effekt uden behandlingen undertrykker klientens oplevelser eller følelser. Tværtimod er akupunktur en metode, som på nænsom vis kan skabe kontakt til følelser og fortrængte konflikter på trods af klientens forsvarsmekanismer. Derfor anvendes akupunktur i stigende grad også som støtte til langtidsbehandling i psykiatrisk- og socialpsykiatrisk regi samt i misbrugsbehandling. Akupunktur anvendes i flere lande i fængsler som et af midlerne til at dæmpe stress, angst, misbrug og vold. Dette er f.eks. tilfældet i USA, England, Finland, Sverige, Italien og Tyskland. Mange fanger drager fordel af den non-verbale akupunkturbehandling, som både dæmper deres angst og anspændthed og gør dem mere egnede til at indgå verbal relation. Klienterne kan bedre profitere af en verbal relation og samtalerne får ofte hurtigere et dybere niveau (ref. 25 og 29). Flere danske fængsler er så småt ved at tage akupunktur i anvendelse. Akupunkturbehandlingen anvendes ofte kortvarigt i akutte situationer med angstsymptomer, men metodens stabiliserende virkning gør den velegnet til længerevarende behandlingsforløb (ref. 7, 10, 17 og 25). Dette fremgår bl.a. af en amerikansk undersøgelse fra Gurevich et al anvendte øreakupunktur efter Nada-metoden på psykiatrisk afdeling med dobbeltdiagnose patienter i et kontrolleret pilotprojekt. De beskriver en større symptomlindring og stabilitet i behandlingsgruppen under såvel indlæggelse som i det efterfølgende ambulante forløb. I følge pilotstudiet kunne personalet i højere grad stille krav til patienterne uden at det kom til aggressive modreaktioner. Nedenfor vises et udsnit af de forandringer i patientgruppen, som Gurevich et al mente var et resultat af den supplerende akupunkturbehandling (ref. 7). Akupunktur letter følgende fysiske symptomer: Akupunktur letter følgende psykiske symptomer: Akupunktur har en positiv indvirkning på: Stress, fysisk uro, søvnløshed, aggressivitet, svedtendens, rysten, højt blodtryk og puls. Angst og panikanfald, psykisk uro, tankemylder, mareridt og depressive symptomer. (Udarbejdet af Lars Wiinblad efter Gurevich, 1996). Samarbejde og motivation. Klientens bevidsthed om følelser og fokuseret tankegang. Akupunktur giver større udbytte af anden behandling. Enkelte andre forskningsrapporter inddrager også fysiologiske målinger i dataindsamlingen mhp. vurdering af bl.a. angstniveau under akupunkturbehandling. Forskning i Svenske fængsler har f.eks. påvist et fald i kortisolniveauet hos de fanger, som er i akupunkturbehandling (ref. 1 og 17). Erfaringer viser, at akupunktur er et velegnet supplement til psykologens arbejde. Ofte kan klienterne lettere gennemføre såvel gruppe som individuel behandling. Klienterne bliver bedre til at huske og lære af terapien. Angsten opleves mindre og klienterne bliver i højere grad rustet til at flytte grænser og udfordrer sig selv f.eks. ved eksponeringsbehandling. F.eks. har man på 4

5 behandlingsklinikken Bokholt i Hamborg indført akupunkturbehandling efter Nada-metoden to gange om ugen som støtte til den tre til seks måneders lange terapeutiske efterbehandling. Det skete som konsekvens af, at kontrolgruppen, som ikke fik akupunktur havde et større niveau af angst og aggression med dårligere udbytte af behandlingen til følge (ref.17, 25 og 29). Behandling uden nåle I nogle tilfælde kan små magnetiske ørekugler være et alternativ til akupunkturnåle. Generelt virker akupunktur kraftigst, men ørekugler er især velegnede til angst og søvnforstyrrelser. Denne metode er let at anvende i ambulant klinisk praksis. De små kugler sidder på et plaster, som sættes på et par punkter på hvert øre. Ørekuglerne påvirker akupunkturpunkterne ved hjælp af en ionstrøm (ref. 25). Kuglerne kan skiftes efter behov, hvilket typisk sker med en til to ugers mellemrum. De magnetiske ørekugler er bl.a. velegnede til panikangst og fobisk angst. Klienten vil selv ved tryk kunne påvirke kuglerne og akut opnå symptomlindring. Et fald i bl.a. puls og blodtryk vil hurtigt kunne registreres. Dette skyldes bl.a., at man ved stimulation af ørekuglerne aktiverer reflekspunkter til nervus vagus (ref. 24 og 25). Mange klienter oplever det som en stor hjælp, at de også selv kan gøre noget ved eksponering af angst. De magnetiske ørekugler har også en søvnregulerende effekt. Studier har sammenlignet effekten af diazepam og ørekugler i forbindelse med kroniske søvnforstyrrelser. Efter en måneds behandling var der en signifikant forbedring af søvnkvaliteten i ørekuglernes farvør (ref. 32). Metoden er også velegnet for behandlere, som ønsker et alternativ til at anvende akupunkturnåle. ADHD I 1999 begyndte Lincoln Hospital, South Bronx, New York at arbejde sammen med tre andre hospitaler om at behandle angst og hyperaktvitet hos børn med ADHD og affektive bipolære tilstande. Man udviklede en metode, hvor blot et punkt på hvert øre skulle behandles med en magnetisk kugle. Omkring 50% af børnene beskrev en mærkbar symptomændring. Der var typisk tale om et fald i motorisk uro og hyperaktiv adfærd samt aggressive impulser. Desuden sås øget koncentrationevne. Den positive ændring af symptomerne indtræder typisk i løbet af en uge og kan stabiliseres yderligere under vedvarende behandling med ørekugler. Den medicinske behandling opretholdes under forløbet. Efter stabilisering er indtrådt kan man eventuelt reducere den medicinske behandling (ref. 13 og 25). Fordelen ved denne metoder er, at den er enkel, hurtig og kan læres af behandlere på få dage. Forældre vil også kunne instrueres i metoden til behandling i hjemmet. Magnetiske ørekugler er velegnede til at skabe stabilitet i et ambulant behandlingsforløb. Symptom- og adfærdsændringerne ses også hos børn, som er i behandling med høje doser af medicin (fortrinsvis Ritalin, SSRI og benzodiazepiner). 5

6 Benzodiazepiner og angst Benzodiazepiner er udbredt i behandlingen af de fleste former for angst. Anvendelsen har været genstand for megen debat og er det stadig. Der er ingen tvivl om at benzodiazepinerne i korttidsbehandling umiddelbart har kvaliteter, som kan gøre det attraktivt at benytte præparaterne. Deres angstdæmpende, søvnstabiliserende og muskelafslappende virkninger viser sig hurtigt. Benzodiazepinerne er derfor ofte anvendt også i behandlingen psykotisk angst. Men megen forskning og klinisk praksis sætter spørgsmålstegn ved ovenstående praksis. Kritik af udskrivning af benzodiazepiner har som regel været rettet imod langtidsbrug. Men også under korttidsbehandling samt ved akutte kriser og angst, synes benzodiazepinernes effekt at være overvurderet. Stoffernes bivirkninger vil ofte hurtigt overskygge deres positive virkninger. Benzodiazepiner nedsætter evnen til at udvikle tolerance overfor stress og angst. En stor del af brugerne udvikler alvorlige bivirkninger efter bare fire ugers medicinering. I nogle tilfælde allerede efter få dages behandling. Bivirkningerne af den medicinske behandling forværres yderligere ved langtidsbrug. Her kan bl.a. nævnes søvnforstyrrelser, nedsat impulskontrol, lædering af kognitive funktioner, depressive symptomer og ikke mindst angst. Adskillige patienter, som udvikler angst som følge af benzodiazepinbehandling, fik oprindelig tabletterne udskrevet på andre indikationer. Netop i behandling af angst har benzodiazepinerne endnu en ulempe, som vanskeliggør den psykologiske indsats. Medicinen nedsætter de kognitive funktioner hos omkring 25-30% af brugerne. Klienternes evne til at strukturere, overskue og vurdere ødelægges. Her er tale om svære grader af funktionsnedsættelse, som gør at klienternes udbytte af den psykologiske behandling forringes. Mange klienter vil heller ikke kunne udføre selv meget simple praktiske opgaver. De kognitive funktionstab kan være lang tid om at reetableres. Nogle klienter genvinder ikke alle kognitive funktioner. Mange klienter udvikler desuden state dependent learning under behandling med benzodiazepiner, hvilket nedsætter udbyttet af terapi og eksponeringsbehandling yderligere (ref. 6, 8, 9, 11 og 22). Samtidig sætter flere forskere et stort spørgsmålstegn ved benzodiazepinernes behandlingsmæssige værdi i angstbehandling og i behandling af skizofrene patienter (ref. 2, 6, 11 og 22). Nogle forskere beskriver forøget risiko for impulsgennembrug af særlig alvorlig karakter. Dette er bl.a. tilfældet hos borderlinepersonligheder. Benzodiazepinernes umiddelbare kvaliteter beskrives at klinge af efter kort tids behandling. Herefter vil flere af de ovenfornævnte bivirkninger dominere hos omkring halvdelen af brugerne (ref. 3, 11 og 27). Disse erfaringer er også gjort på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, hvor en gruppe behandlere fra arbejdede systematisk med at trappe psykiatriske patienter ud af benzodiazepiner. Forbruget af benzodiazepiner kunne på åben afdeling reduceres med 94,6% ved hjælp af en individuel model for selve aftrapningen, akupunktur og nogle gange små doser neuroleptika. Patienternes forbrug af neuroleptika steg ikke efterfølgende, genindlæggelserne faldt signifikant og patienterne beskrev bedring i deres angstsymptomer (ref. 6, 8, 10 og 28). Ovenstående understreger behovet for at finde andre metoder som vil være velegnede som erstatning for benzodiazepiner i angstbehandling. Akupunktur har vist sig som en mulighed, da behandlingen både kan understøtte og styrke det terapeutiske arbejde og samtidig dæmpe angst samt en række følgesymptomer (ref.17, 22 og 25). 6

7 Medicinskabt angst Lægemiddelsstyrelsen anbefaler, at benzodiazepiner højst udskrives i fire uger ved angstbehandling. Denne praksis overholdes sjældent. Dette betyder, at mange klienter som søger psykologisk behandling har medicinbivirkninger eller abstinenser, som er en hindring for psykologens arbejde eller måske er direkte årsag til nogle af klientens symptomer. Omkring 50 % af brugerne af benzodiazepiner bliver afhængige af medicinen. En stor del af klienterne udvikler desuden angst og kognitive forstyrrelser. Medicinaftrapning er ikke psykologens arbejdsfelt. Men spørgsmålet om hvornår en medicinering er til gavn eller måske ulempe for behandling dukker dagligt op i psykologens praksis. Såfremt man ønsker at sætte fokus på benzodiazepinudtrapning, vil det være naturligt at have et samarbejde med nogle udvalgte praktiserende læger, som interesserer sig for samme problematik. Men det kan være af stor betydning for psykologen at kunne vurdere om medicinen forværrer angstsymptomerne eller om den har gør klienten mindre modtagelig for den psykologiske behandling. Der er især to symptomområder, hvor psykologen klinisk kan få informationer om angsten hos klienten har forbindelse til den medikamentelle behandling eller ej. Det første symptom er hvis angsten er særlig udtalt om morgenen eller hvis den opstår/forværres lang tid efter sidste medicinering (har medicinen en kort halveringstid er der måske kun tale om få timer). Hvis dette er mønstret og medicinen dulmer angsten, er der grund til at se kritisk på medicineringen. Klienterne oplever en afhængighed af medicinen og færdes sjældent nogen steder uden at have benzodiazepiner med sig. Angsten for angsten er et velbeskrevet fænomen for denne gruppe (ref. 6 og 8).. Det andet symptom er når angsten ændres og forværres over tid. Eksempelvis en klient med diffus angst som efter nogle måneder/år pludselig bliver angst for at tage offentlige transportmidler. Eller en klient, som pludselig ikke længere besøger familie eller venner. Flytter angsten sig til nye niveauer, kan der ofte være tale om medicinskabt eller delvis medicinskabt angst (ref.6, 22 og 28). Også her vil det være relevant at diskutere medicineringen og henvise til den behandlende læge. Endnu et stort problem for angstklienter opstår ved udtrapningen af benzodiazepinerne. Mange af klienterne vil opleve en forværring af angsten pga. rebound fænomener. Rebound symptomer (eksempelvis angst og søvnproblemer) viser sig under medicinaftrapning, som følge af de biokemiske medicinskabte forandringer, som er opstået under selve behandlingen. Angsten forværres derfor ofte under medicinaftrapning. Dette er en naturlig del af processen og ikke nødvendigvis indikation for, at klienten skal i medicinsk behandling igen. Genoptages behandling med benzodiazepiner vil det i værste fald forværre angstsymptomerne markant på længere sigt. Det er derfor meget vigtigt, at klienten følger aftrapningen slavisk og undlader at kompensere med bl.a. alkohol, som også påvirker GABA-systemet. Hvis klienten øger medicindosis fordi aftrapningen er svær, vil angstsymptomerne kun være reduceret for en stund. Klienten bliver sat tilbage i udvikling og angstsymptomerne vil blusse yderligere op. 7

8 Et andet aspekt er anvendelse af benzodiazepiner som pn. medicin (medicin som tages efter behov). Denne form for administration af benzodiazepiner lindrer kun angsten kortvarigt og vil som regel ikke hjælpe klienten på længere sigt. Tværtimod vil angsten over tid ofte forværres, da medicinen blokerer for klientens evne til at udvikle tolerance over for stress og angst (ref. 2, 6, 9 & 11). Akupunktur i kombination med psykologisk behandling i aftrapningsprocessen For 30 år siden så man første gang, at en individuel aftrapning kombineret med akupunktur kan reducere abstinenser væsentligt (ref. 25). Man skal ikke forvente at akupunktur eller støttemedicin i form af eksempelvis neuroleptika kan afkorte abstinensfasen. Men symptomerne kan lindres væsentligt. Tid, omsorg, støtte og tålmodighed er nøglebegreber i den ofte langvarige aftrapningsproces. I begyndelsen af en aftrapning af benzodiazepiner er korte støttende samtaler mest hensigtsmæssige, da klienterne ikke profiterer af psykoterapeutisk intervention. De er som regel prægede af deres kognitive lædering som følge af benzodiazepinbehandlingen. Samtalerne har i denne indledende fase primært det formål at motivere og fastholde patienten i behandling. En døgnindlagt patient ville i denne fase af behandlingen heller ikke have effekt af eksponering og social færdighedstræning som led i kognitiv miljøterapi. Som aftrapningen skrider frem vil større grad at indsigtsgivende terapeutisk intervention og adfærdstræning kunne tages i anvendelse (ref. 6 og 22). I nogle tilfælde er klienterne så kognitivt læderede, at psykoterapi helt må vente til aftrapningen er afsluttet. Langt de fleste klienter genvinder deres kognitive funktioner, men det kan tage måneder. Abstinenser efter benzodiazepiner kan optræde lang tid efter klienten har afsluttet medicinaftrapningen. Behandling med magnetiske ørekugler kan være en støtte for klienten i det lange behandlingsforløb. Anvendelsen af ørekugler kan udmærket kombineres med akupunkturbehandling. Nogle psykologer foretrækker at henvise udvalgte klienter til akupunkturbehandling sideløbende med det psykoterapeutiske forløb. I nogle tilfælde kan det være en fordel at begynde akupunkturbehandlingerne nogle uger inden psykologens behandling begynder, da akupunktur øger klientens samlede udbytte af behandlingen. Andre psykologer har lært sig Nada-metoden og anvender denne mere enkle metode som supplement i privat praksis. Mange steder anvendes Nada-punkterne forud for den terapeutiske session. Typisk sidder klienterne og slapper af med nålene i ca. 30 minutter. Når nålene er taget ud går klienten ind i til gruppesessionen eller til den individuelle psykoterapeutiske behandling. Denne fremgangsmåde kan bruges på såvel hospitaler som i privat praksis. 8

9 Litteratur til angstseminar Artikler: 1. Berman, A.H. & Lundberg, V. (2002): Auricular Acupuncture in Prison Psychiatric Units: A Pilot Study. Acta Psychiatr. Scand, 106 (suppl. 412): En af flere artikler om samme emne af psykolog Anne Berman. Hun evaluerer anvendelse af øreakupunktur efter Nada-modellen i tre Svensk fængsler. Artiklerne beskriver bl.a. et klart fald i kortisolniveau i akupunkturgruppen. 2. Brown, T.A. & Barlow, D.H. (1995): Longterm Outcome In Cognitive Behavioral Treatment Of Panic Disorder: Clinical Predictors And Alternative Strategies For Assessment. Journal Of Consulting And Clinical Psychology. 63, Kontrolleret undersøgelse af benzodiazepiner og terapi ved panik angst. Forskerne påviser, at der inden for et til to år ses en større recidiv til ny panikangst i gruppen, der har fået benzodiazepiner under det terapeutiske forløb. 3. Cowdy, R.W. & Gardner, D.L.: Pharmacotherapy of Borderline Personality Disorder. Alprazolam, Carbamazepine, Trifluoperazine and Tranylcypromine. Arch Gen Psychiatry 45: Alprazolom kan dysregulere broderline patienter med aggressivitet og selvdestruktivitet til følge. 4. Dong, T.J. (1993): Research on the Reduction of Anxiety and Depression with Acupuncture. American Journal of Acupuncture 21(4): Undersøgelsen viser reduction af angstniveau hos 70% af patienterne i løbet af en måned. 5. Eich et al (2000): Akupunktur bei leichten bis mittelschwere depressiven Episoden und Angststörungen. Fortschr Neurol Pschiat;68: Forsøget viser signifikant fald i angstsymptomerne (Hamilton Anxiety Scale) sammenlignet med sham gruppe. 6. Frydenlund, Jens (1997): Benzodiazepiner, kliniske aspekter ved brug og nedtrapning. Månedsskrift for praktisk lægegerning, november, årgang 75: En beskrivelse af abstinensymptomer under udtrapning benzodiazepiner. Bl.a. med vægt på angst, søvn- og kognitive forstyrrelser som resultat af behandling med benzodiazepiner. Artiklen er også en vejledning i benzodiazepinaftrapning i klinisk praksis. 9

10 7. Gurevich, M et al. (1996): Is Auricular Acupuncture Beneficial in the Treatment of Substance-abusing Patients? A Pilot Study. Journal of Substance Abuse Treatment;13: Kontrolleret forsøg med 147 patienter på psykiatrisk afdeling, hvor øreakupunktur efter Nadametoden gives til omkring halvdelen af patienterne. Forfatterne beskriver fremgang på en række items som f.eks. angst, aggressiv adfærd og evnen til at integrere følelser. 8. Hansen, Charlotte Frendved (1996): Benzodiazepiner, årsag til angst. Sygeplejersken, nr. 28, 4-9. Benzodiazepiner virker antiterapeutisk. Sygeplejersken, nr. 28, Temanummer af Sygeplejersken om benzodiazepiner og angst. Interview med psykiater, psykolog og plejepersonale om arbejdet med at nedtrappe forbruget af benzodiazepiner på psykiatrisk afdeling. 9. Jensen, Hans Henrik (1990): Behandling med benzodiazepiner. Psykolog Nyt, nr Omhandler state dependent learning og benzodiazepiners hæmmende virkning på individets evne til at udvikle tollerence over for stress. En af flere artiker af samme forfatter. Se også Forholdet imellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser red. Af B. Bechgaard, T. Nielsen og H.H. Jensen, Hans Reitzels Forlag, Jensen, Pernille (2001): Mere ro og mindre medicin. Socialpsykiatri, juni;3: Beskrivelse af arbejdet med at nedtrappe psykiatriske patienter fra benzodiazepiner ved hjælp af akupunktur efter Nada-metoden på psykiatrisk afdeling. 11. Marks, I.M. et al (1993): Alprazolam and Exposure Alone and Combined in the Treatment of Panic Disorder with Agoraphobia. A Controlled Study. Br. Journal of Psychiatry. Jun; 162: Artiklen analysererekspositionsbehandling kombineret med Alprazolam sammenlignet med placebogruppe. Undersøgelsen konkluderer, at de kliniske fremskridt opnået ved benzodiazepinet forsvinder ved aftrapning. Ved opfølgning fremviser placebogruppen en klart større stabilitet. 12. Luo, H. et al (1990): Electroacupuncture in the Treatment of depressive Psychosis. International Journal of Clinical Acupuncture 1(1): Artiklen viser, at akupunktur virker bedre på angst end medikamenter, som der sammenlignes med. På de depressive symptomer virker akupunktur og medicin lige godt. 10

11 13. Smith, Michael (MD) (1999): Use of Acupuncture Beads in the Treatment of ADHD. Journal of Oriental Medicine;1: Behandling af ADHD med magnetiske ørekugler på fire hospitaler i New York. På omkring halvdelen af børnene beskrives klare ændringer af symptomer som angst, hyperaktivitet, aggressionsniveau, koncentrationsevne m.m. 14. Qiao Wen-lei (1995): The Treatment of Stress Syndromes by Acupuncture. Journal of Chinese Medicine;48: Behandling af stress-relaterede symptomer (herunder angst) med GABA-stimulerende akupunkturpunkter. Artiklen sammenligner stressreaktioner i Vesten og Østen. 15. Wolkowitz OM, Pickar D. (1992): Benzodiazepines in the Treatment of Schizophrenia: a Review and Reappraisal. American Journal of Psychiatry, Mar;149(3): En analyse af alle dobbelt blinde forsøg frem til 1989 omhandlende benzodiazepiner og behandling af skizofreni. Forskerne finder ingen konsensus hvad angår benzodiazepiners effekt i behandling af skizofreni. 16. Zhao Yanling, Zhang Wei et al. (1998): Needling Yanglingquan Gb.34 for Relieving Spasm and its influence on r-aminobutyric Acid in Cerebrospinal Fluid. Chinese Acupuncture and Moxibusion. 9: En beskrivelse af stress-behandling ved hjælp af et akupunkturpunkt, som regulerer GABAsystemet uden de bivirkninger og abstinenssymptomer som kendetegner benzodiazepiner. Bøger: 17. Baudis, Rainer (1999): Punkte der Wandlung. Suchtakupunktur nacn dem Nada-Protokoll. Verlag für Psychologie, Socialarbeit und Sucht, Rudersberg. En anthologi af artikler om øreakupunktur efter Nada-modellen. Rainer Baudis er Psykolog. 18. Bensoussan, Alan (1991) The Vital Meridian A Modern Exploration of Acupuncture. Churchill Livingstone, London. Bogen beskriver akupunkturs virkning biokemiske og cerebrale processer. 19. Ching, Nigel (2005): Akupunktur og sygdomsbehandling. Et opslagsværk for akupunktører. Klitrose. Udførlig bog om akupunkturbehandling. Indeholder kapitler om bl.a. behandling af angst. 11

12 20. Flaws, Bob & Lake, James (MD) (2001): Chinese Medical Psychiatry. A Textbook and Clinical Manual. Blue Poppy Press, Boulder, CO. Behandling af en række psykiatriske lidelser herunder angst ved hjælp af kropsakupunktur og urtemedicin. Bogen rummer såvel diagnostik efter Traditionel Kinesisk Medicin og ICD-10. James Lake er psykiater og Bob Flaws er akupunktør og Kinesisk urtemediciner. 21. Gascoine, S. (MD) (2003): The Prescribed Drug Guide. A Holistic Perspective, Jigme Press, Clonakilty. Bogen omhandler en række lægeordinerede medikamenter og deres påvirkning på organismen set i lyset af Traditionel Kinesisk Medicin, samt hvordan disse følger kan behandles ved hjælp af akupunktur. Steven Gascoine er medicinsk læge. 22. Grøsland, Inge (red.) (1998): Lægemiddelafhængighed fra ansvar til handling. Akademisk Fagforlag, Tromsø. Artikler om især benzodiazepiner og afhængighed fra et seminar i Tromsø. Bidrag fra bl.a. Britt Wikander, Malcolm Lader, Georg Sager, Lena Westin, Jan Albinsson, Jens Frydenlund m.fl. 23. Hammer, Leon (MD) (1990): Dragon Rises and Red Bird Flies. Psychology and Chinese Medicine. Station Hill Press, N.Y. En udførlig beskrivelse af psykiatri og psykologi inden for diagnosebegreberne i Traditionel Kinesisk Medicin. Leon Hammer er psykiater. 24. Oleson, Terry (MD) (2003): Auriculotherapy Manual. Chinese and Western Systems of Ear Acupuncture. Churchill Livingstone. Terry Oleson har forsket i øreakupunktur siden sidst i 1970érne som læge ved Pain Management Center ved UCLA. Bogen omhandler bl.a. behandling af angst og flere psykiatriske symptomer. 25. Wiinblad, Lars & Frydenlund, Jens (2003): Nada-modellen, Akuskolens Forlag, Vemmelev. Nada-modellen har været brugt siden 1974 ved misbrug samt forskellige psykiske lidelser. Metoden er i de sidste 15 år i stigende grad blevet brugt ved angst og krisebehandling samt som supplement til terapeutisk behandling. 26. Wiinblad, Lars & Rasmussen, Gudrun (2005): Akupunkturpunkter. En beskrivelse af akupunkturpunkterne i Traditionel Kinesisk Medicin, Akuskolens Forlag, Vemmelev. Opslagsværk med udførlig beskrivelse af de 365 klassiske akupunktur samt flere ekstrapunkter, som benyttes ved kropsakupunktur. Adskillige af punkterne anvendes i forskellige kombinationer som led i behandling af angst 12

13 Korrespondance: 27. Breitner, C. & Gerald C. Timbury (1960): Brev til redaktøren af The Lancet, 1. Oktober Die Nerv. Syst. 1960, 21 (suppl.3),31. En af de første indberetninger af utilsigtede bivirkninger ved benzodiazepiner (Librium). Lægerne beskriver bl.a. aggressive udfald, angst og nervøse muskelbevægelser, som de observerede under behandling af patienter fobisk angst og tvangsneuroser. Lægerne opfordrer til forsigtighed og opmærksomhed. 28. Personlig meddelelse fra Jens Frydenlund, Speciallæge i Psykiatri, Personlig meddelelse fra Wolfgang Weidig. Se også Strauss og Weidig, Akupunktur in der Suchtmedicin, 1999, Hipokrates, Stuttgart. 30. Michael Smith, Overlæge ved Lincoln Hospital, Foredrag ved d. 10. Europæiske Nada-konference, november 2002, København. 31. Personlig meddelelse fra Diedre Trocas, læge i Melbourn, Australien. Dr. Trocas har været ansat ved projektet i Thailand. Andre artikler 32. Nan & Qingming, Ear acupressure and Treatment of Sleep disturbandes. Journal of Traditional Medicine 10 (3):

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN Nada behandling Viden og Teori På Enghaven findes der mange forskellige personer med forskellige psykiatriske problemstillinger. Blandt

Læs mere

ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA

ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA AF LARS WIINBLAD, SYGEPLEJERSKE, OG JENS FRYDENLUND NIELSEN, SPECIALLÆGE - FOTO: HEINE PEDERSEN Tidsskrift for sygeplejersker nr 37, 11. september 1998, side 32. I USA

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING

Læs mere

Mere ro og mindre medicin. Socialpsykiatri, juni 2001

Mere ro og mindre medicin. Socialpsykiatri, juni 2001 Mere ro og mindre medicin Af Pernille Jensen Socialpsykiatri, juni 2001 Original artikel: "Mere ro og mindre medicin, Akupunktur: Mindre tro og mere viden" Da øreakupunktur for godt to år siden blev introduceret

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Diplomgivende NADA-kursus

Diplomgivende NADA-kursus Diplomgivende NADA-kursus Kursusindhold 1. dag: Kort indføring NADA og øreakupunkturens historie metode..( gummiøre Materialelære og stikteknik mhp. NADA-behandling (kursisterne stikker i et NADA s anvendelsesmuligheder

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

NADA modellen: En indføring i øreakupunktur som supplerende behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiske tilstande.

NADA modellen: En indføring i øreakupunktur som supplerende behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiske tilstande. NADA Øreakupunktur En indføring af øre-akupunktur som supplerende, standardiseret behandling ved recovery, stress, afhængighed og psykiatriske tilstande. Materialet i denne folder er taget fra bogen NADA-modellen

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Blå Kors Behandlingshjem & Ambulatorium Taastrup. Forsøgsprojekt Øreakupunktur & Alkoholbehandling

Blå Kors Behandlingshjem & Ambulatorium Taastrup. Forsøgsprojekt Øreakupunktur & Alkoholbehandling Blå Kors Behandlingshjem & Ambulatorium Taastrup Forsøgsprojekt Øreakupunktur & Alkoholbehandling 1 Projektleder: Alkoholbehandler, ergoterapeut Klaus Weltzer Resume: Som alkoholbehandler på Blå Kors Behandlingshjem

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

ØREAKUPUNKTUR VED ABSTINENSBEHANDLING

ØREAKUPUNKTUR VED ABSTINENSBEHANDLING ØREAKUPUNKTUR VED ABSTINENSBEHANDLING AF LARS WIINBLAD, SYGEPLEJERSKE, OG JENS FRYDENLUND NIELSEN, SPECIALLÆGE - ILLUSTRATION: MIKKEL JUUL Tidsskrift for sygeplejersker nr 37, 11. september 1998, side

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

De nye vejledninger i Region Sjælland

De nye vejledninger i Region Sjælland De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere