NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

Transkript

1 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor nærmere for foreningens synspunkter og tilkendegivelser. Udgifter og den afsatte ramme til medicintilskud Danske Regioner anfører i notatet af 2. december 2015: Det viste sig imidlertid efterfølgende, at udgifterne til medicintilskud i 2015 ikke ville falde med 500 millioner kroner. Og da det året efter (sommeren 2015) blev forhandlet økonomi for 2016 blev skønnene for medicintilskud for 2015 ændret, så man forventede en vækst på knap 150 millioner kroner i stedet for faldet på 500 millioner kroner. Men det skal understreges og her misforstår Lif mekanismerne i økonomiaftalerne at de nye skøn for medicin ikke resulterede i, at regionernes økonomi blev opjusteret. Lifs opfattelse af den økonomiske ramme for udgifterne til medicintilskud tager bl.a. udgangspunkt i Danske Regioners notat af 29. september 2015 om Aftale af Regionernes økonomi for 2016.Af notatet fremgår det, at: I økonomiaftalen for 2016 er der forudsat et nyt skøn for de forventede udgifter til medicintilskud i 2015, samt udarbejdet et skøn for udgifterne i Udgifterne til medicintilskud anskues under ét med de øvrige udgifter til sundhedsvæsenet. I 2014 var der en stigning i udgifterne til medicintilskud på 112 millioner kroner. Stigningen forventes at fortsætte i 2015 og Det reviderede skøn for 2015 er på millioner kroner, hvilket er en opjustering på 632 millioner kroner i forhold til skønnet udarbejdet i juni Det svarer til en forventet vækst fra 2014 til 2015 på 127 millioner kroner. Skønnet for 2016 er på millioner kroner, svarende til en forventet vækst fra 2015 til 2016 på 131 millioner kroner. Det er Lifs opfattelse, at de forudsatte udgiftsskøn ved økonomiaftalen, herunder til medicintilskud, indgår i den samlede økonomiske ramme, som tildeles regionerne over bloktilskuddet. Lif er derfor også af den opfattelse, at der under den samlede udgiftsramme er afsat mio.kr. i 2015 og mio. kr. i 2016 til finansiering af regionernes udgifter til medicintilskud.

2 Udgifter til lægemidler og det øvrige sundhedsvæsen Danske Regioner anfører i notatet, at: Lif argumenterer også for, at medicinudgifterne ikke er et problem, fordi medicinudgifterne over en årrække har udgjort en stadigt mindre del af de samlede sundhedsudgifter. En mere relevant måde at opgøre hvordan medicinudgifterne påvirker de samlede udgifter er dog at se på, hvor stor en andel af sygehusenes budgetter, der udgøres af sygehusmedicin. Lif finder det besynderligt, at Danske Regioner vurderer, at man opnår et bedre billede af, hvordan medicinudgifterne påvirker de samlede regionale sundhedsudgifter ved alene at analysere den delmængde af udgifterne, som vedrører driften af sygehusvæsenet. Medicinudgifterne har udviklet sig markant forskelligt i henholdsvis primærsektoren og sekundærsektoren. Såfremt man begrænser sig til at analysere den ene af sektorerne får man en markant bias, fordi den forskelligartede udvikling i de to sektorer i vidt omfang udligner hinanden. Det er Lifs opfattelse, at man opnår den bedste forståelse af, hvordan medicinudgifterne påvirker de samlede regionale sundhedsudgifter ved at analysere den samlede udgiftsudvikling for såvel lægemidler som det øvrige regionale sundhedsvæsen. En sådan analyse viser, at udgifterne til det øvrige sundhedsvæsen vokser hurtigere end udgifterne til medicin. Det er baggrunden for, at medicinudgifternes andel af de regionale sundhedsudgifter er faldet. Figur 1. Lægemidlers andel af de samlede sundhedsudgifter Kilde: Statens Serum Institut, Amgros og Danmarks Statistik, Statistikbanken regr11 Danske regioner fremhæver i sit notat, at: når de samlede medicinudgifter udgør en mindre del af regionernes budgetter skyldes det, at der over en årrække har været et fald i udgifterne til medicintilskud. Men i de årlige økonomiforhandlinger er faldet i disse udgifter blevet prioriteret til andre indsatser. De faldende udgifter til medicinskud har dermed ikke øget råderummet, idet besparelserne indregnes på forhånd i aftalerne til at finansiere øvrig vækst på sundhedsområdet. 2

3 Det er Lif enig i. Det er netop årsagen til, at Lif finder det besynderligt, når Danske Regioner anvender udviklingen i medicinudgifterne til at begrunde de besparelsestiltag, som regionerne har iværksat. En gennemsnitlig vækst i de samlede årlige udgifter til medicin på 1,5 pct. i perioden 2007 til 2014 fremstår kun som problematisk for regionerne, fordi man i år med faldende medicinudgifter har anvendt råderummet på øvrige sundhedsudgifter. En gennemsnitlig udgiftsvækst for lægemidler på 1,5 pct. årligt i perioden 2007 til 2014 er betydeligt lavere end det øvrige sundhedsområde. Ny og innovativ medicin er en forudsætning for øget produktivitet Danske regioner tilkendegiver i notatet, at: Regionerne har formået at øge aktiviteten på sygehusene markant. Men regionerne har samtidigt haft en meget stor fremgang i produktiviteten og dermed holdt udgiftsvæksten meget lav. Men hvor lægen kan nå at operere flere patienter eller ordinere mere medicin på samme tid, kan man altså ikke på samme måde effektivisere brugen af medicin, da den samme mængde medicin ikke kan anvendes til flere patienter. Det er korrekt, at sygehusene har været rigtig gode til at effektivisere og år efter år øge deres produktivitet. Det vil sige, at sygehuse laver mere for de samme penge. Men det er en misforståelse, at medicin ikke har et effektiviseringspotentiale. Danske Regioner overser, at ny medicin er en afgørende forudsætning for den produktivitetsvækst, der har fundet sted i sygehusvæsenet. Det er netop udviklingen af ny og mere skånsom medicin, der gør det muligt at forkorte indlæggelsestiden, omlægge fra behandling under indlæggelse til ambulant behandling, undgå bivirkninger mv. Der findes flere analyser af dette forhold. Senest har forskere på Herlev Hospital gennemført en analyse af behandling af patienter med nyrekræft. Undersøgelsen viser, at nok blev medicinudgiften isoleret set højere med den nye behandling, men samtidig havde patienterne langt færre indlæggelser. Samlet set faldt sundhedsudgifterne derfor til disse patienter 1. Forbedret medicinsk behandling muliggør netop, at lægen og sygeplejersken kan frigøre tid, og dermed behandle andre og flere for de samme penge. Eller sagt med andre ord, medicin er en af forudsætningerne for, at sygehusene år på år har kunne øge aktiviteten og produktiviteten samt behandle flere patienter. Herudover vil Lif også fremhæve den betydelige effektiviseringsgevinst, som regionerne har realiseret i kraft af de markante prisfald på tilskudsberettiget medicin. Tal fra Statens Serum Institut viser, at priserne på tilskudsberettiget medicin i gennemsnit er faldet med knapt 40 procent siden 2005, jf. figur 2 nedenfor. I gennemsnit vil en patient altså kunne modtage den samme behandling i 2013 til en pris på godt 60 procent af den pris, som behandlingen kostede i Det anser Lif for at være en ganske betydelig effektiviseringsgevinst på lægemiddelområdet i primærsektoren. 1 3

4 Figur 2. DDD-baseret prisindeks for tilskudsberettiget lægemidler (2005=indeks 100) ,2 99, ,2 81,3 76,6 68, , Kilde: Statens Serum Institut: Samlet salg af lægemidler samt Samlet salg af lægemidler Fremtidig vækst i udgifter til sygehusmedicin Af Danske Regioners notat fremgår det endvidere: Det er ikke korrekt, at Danske Regioner har vurderet, at udgifterne til sygehusmedicin i 2020 vil være fordoblet. Danske Regioner har foretaget tekniske fremskrivninger af udgifterne baseret på forskellige scenarier: En årlig vækst på 5 procent, 8,3 procent (den historiske vækst) og 10 procent. Herudover er der foretaget en beregning med en forudsat vækst i 2015 på 12 procent og 15 procent i 2016 samt herefter 10 procent. For så vidt angår Danske Regioners udsagn om, at udgifterne til sygehusmedicin i 2020 vil være fordoblet henvises bl.a. til Danske Regioners hjemmeside: [...] når det drejer sig om prisen på den medicin, der bliver brugt på sygehusene, er der tale om store og uventede merudgifter. Hvis stigningstaksten fortsætter som nu og sidste år, vil sygehusenes medicinudgifter runde 13 eller 14 milliarder kroner i 2020 [ ] Samtidig stiger udgiften endnu mere, når det gælder den medicin, der bliver ordineret på sygehusene. Der er nemlig de sidste år lanceret en række nye, effektive og dyre lægemidler til behandling af blandt andet kræft, sclerose og hepatitis. Hvis udgiften stiger med omkring 4

5 10 procent i årene op til 2020, vil udgiften rundt regnet være fordoblet om fem år i forhold til For så vidt angår de såkaldt tekniske fremskrivninger, begrænser det tekniske element sig til frit antaget stigningstakster, der ikke har grundlag i nogle betragtninger omkring det faktiske lægemiddelmarked. Når prognosen har vist sig at skyde markant forkert, skyldes det ifølge Danske Regioner: at regionerne har været meget hurtige til at indfase det biosimilære lægemiddel Remsima, som erstatning for Remicade. Det er Lif enig i. Men det kan næppe komme som en overraskelse for Danske Regioner, at det biologiske lægemiddelområde, der i 2014 tegnede sig for en omsætning på 3,5 mia. kr., står over for patentudløb på særdeles omsætningstunge lægemidler, som i det kommende år vil påvirke udgifterne til sygehusmedicin markant. Disse overvejelser burde have indgået i Danske Regioners tekniske fremskrivning. 2 5