Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen"

Transkript

1 ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget. Det kan man bl.a. se af de mange muslimske gravsteder, der efterhånden findes på de større danske kirkegårde, hvor gravsten, beplantning, indskrifter og symboler kan være meget anderledes, end vi er vant til. Hvordan skal vi læse muslimske gravsteder og er ukrudt og manglende vedligeholdelse nødvendigvis et udtryk for ligegyldighed eller mangel på penge? Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Kirkegården nr. 2, april 2013, s

2 Helle Lykke Nielsen: Den kulturelle grav, muslimske gravsteder i Danmark 2 D øden er universel men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget. Og ikke nok med det: Hvor og hvordan vi begraves, siger også noget om den sociale position, vi har haft i levende live. Døden kan vise rigdom og social status eller det modsatte gennem valg af kirkegård, gravens placering på kirkegården, gravstedets størrelse og indretning, indskriften på gravstenen, etc. Og netop fordi gravsteder er både kulturelt og socialt betinget, kan man let komme til at fejllæse gravsteder fra andre religiøse trosretninger. Det er ikke ualmindeligt at danskere undres over nogle af de mange muslimske gravsteder, der efterhånden findes på de større danske kirkegårde: Valget af materialer til både gravsten og kantning kan være meget anderledes end det vi er vant til, beplantningen forskellig eller ligefrem erstattet af knæhøjt ukrudt, og indskriften på gravstenen ulæselig, enten på grund af vind og vejr, eller fordi den er skrevet med et andet alfabet hvis ikke stenen da helt mangler, så det bliver umuligt at identificere den døde. Forskellene er mange, og derfor kan konklusionen også let blive misvisende: at muslimer åbenbart ikke vedligeholder deres grave, enten fordi de er ligeglade med dem, eller fordi de mangler penge til at betale for det. At sådanne grave snarere er et udtryk for en anderledes begravelseskultur end ligegyldighed og mangel på penge, ligger ikke altid lige for. Indflydelse fra hjemlandet En af grundene til at muslimske gravsteder i Danmark ofte adskiller sig fra dem vi kender i dansk kristen tradition, er at indvandrere typisk medbringer elementer af deres begravelseskulturer fra hjemlandet. Og den er for muslimernes vedkommende ikke kun påvirket af religiøse principper, men også af lokale skikke og traditioner. I Somalia markeres grave fx med en lille jordvold i gravens længde og et bræt med eller uden navn der markerer hovedets placering; eneste pynt på gravstedet er en gren der er stukket i jorden ved begravelsen, men som hurtigt visner væk. I Libyen, Saudi-Arabien og andre muslimske beduinkulturer er gravpladser som regel blot dækket til af et lag beton, evt. med en sten ved hovedet, ofte helt uden angivelse af navn, mens irakiske gravsteder typisk har form af små sarkofager af mursten eller ler med en indstøbt tavle, der fungerer som gravsten. I Marokko finder man gravpladser i tilknytning til helligdomme for de såkaldte marabouter, hellige mænd med særlig religiøse evner, hvilket er aldeles uacceptabelt for andre muslimer, som dels ikke anerkender hellige mænd, dels ikke er vant til at gravpladser ligger i forbindelse med moskeer og andre helligdomme. Og sådan kunne man blive ved: Der er ganske store forskelle på begravelseskulturer blandt muslimer, og når disse føres til Danmark og glider ind i en dansk kirkegårdstradition, giver det selvsagt en ganske rig variation af gravsteder. Dødsforståelsen i islam Men selv om gravkulturer altså varierer betydeligt i islamiske lande, er der nogle grundlæggende dødsforestillinger som forener muslimer, og som afspejles i den måde, de efterladte udformer og behandler graven på. I islam opfattes døden ikke som en

3 Helle Lykke Nielsen: Den kulturelle grav, muslimske gravsteder i Danmark 3 afslutning på livet, men som en overgang til livet efter døden, og begravelsen skal derfor ses som en slags rite-de-passage mellem livet på jorden og det liv som derefter skal leves i enten himmel eller helvede. Muslimer tror på at det guddommelige regnskab der skal afgøre hvorvidt de har gjort sig fortjent til det ene eller det andet, gøres op lige efter døden gennem to parallelle processer: en guddommelig proces som styres af to gravengle, og en proces blandt de efterladte Rising muslimske gravplads i Odense (fotograf: Helle Lykke Nielsen) der skal stille den døde i bedst mulig udgangsposition på dommedag. Så snart begravelsen er overstået, og der er blevet stille ved graven, starter den første proces: To gravengle begynder at stille spørgsmål til den dødes gerninger på jord, og det indleder en periode der i mange religiøse tekster fremstilles som præget af frygt, angst og tortur i det underjordiske mørke. Samtidig arbejder de efterladte på at give den døde et godt eftermæle, som kan hjælpe når regnskabet skal gøres endeligt op: Ved at bede for den døde, tale godt om ham og tilgive hvad der måtte være tilbage af uløste konflikter og dårlige gerninger, bidrager de til at give den døde fred, så han kan koncentrere sig om det sidste møde. Når trompeten lyder i graven, er regnskabet gjort op, og den døde overgår til en ny tilstand af liv i enten paradis eller helvede. Denne forståelse af død og begravelse kan bidrage til en forklaring på i hvert fald to træk ved muslimske gravsteder i Danmark. For det første er der langt flere religiøse markører på muslimske gravsten end på danske. Disse markører er meget ofte skrevet på arabisk, muslimernes religiøse sprog, også selv om der på samme gravsten kan stå navne, datoer og evt. indskrifter på dansk. 1 Lidt firkantet kan man sige, at muslimske gravsten taler til gud i mindst lige så høj grad, som de taler til de efterladte. Og for det andet mister det jordiske gravsted en del af sin religiøse betydning, når dommedag er ovre, og den døde er draget videre til et andet liv. Så har de religiøse markører udspillet deres funktion som forbøn for den døde, og graven bliver primært et mindested for 1 Eneste systematiske undtagelse herfra er tyrkiske gravsten der markerer det religiøse ruhuna fatiha med latinske bogstaver, hvilket utvivlsomt skyldes at tyrkisk skrives med latinske bogstaver.

4 Helle Lykke Nielsen: Den kulturelle grav, muslimske gravsteder i Danmark 4 de efterladte og en påmindelse om livets forgængelighed. Det der derfor med danske øjne kan se ud som tilvoksede eller ligefrem misvedligeholdte grave, er således ikke nødvendigvis et udtryk for sjusk eller manglende penge, men snarere et tegn på at graven har mistet en del af sin religiøse betydning, og at de efterladte derfor ikke behøver at interessere sig for, hvordan den ser ud. Omvendt kan graven ifølge islamisk tradition heller ikke sløjfes før tidligst når liget er fuldt formuldet, hvilket meget vel kan tage op til år. Det almindeligste er da også at gravsteder i Mellemøsten som udgangspunkt bevares på ubestemt tid, hvis ikke pladsforhold taler imod det. Gravsten for bosniske muslimer fra hhv. Mostar og Trebinja samt palæstinensisk muslim fra Akka, alle Korsløkke Kirkegård i Odense (fotograf: Helle Lykke Nielsen) Flygtninge i Danmark Mens de muslimske grupper der kom til Danmark som arbejdskraft i 1960 erne og 1970 erne, typisk tyrkere, pakistanere og marokkanere, har haft mulighed for at blive begravet i hjemlandet, hvilket mange første generationsindvandrere har benyttet sig af takket være billige forsikringsordninger, har situationen været anderledes for de muslimer der er kommet til Danmark som politiske flygtninge. Bosniske, palæstinensiske, irakiske og iranske flygtninge har, i hvert fald i perioder, ikke kunnet vende tilbage til hjemlandet, selv om de skulle have ønsket at blive begravet der, og disse grupper er derfor overrepræsenteret blandt de muslimer der i dag er begravet i Danmark. Og netop flygtninge har tendens til at markere deres tilhørsforhold til hjemlandet på gravstenen: Det er meget udbredt blandt muslimske flygtninge at markere, hvor den døde er født enten generelt med angivelse af landet eller mere præcist med en region eller en by. Irakiske gravsten angiver fx at den døde er født i det sydlige Irak, født i Bagdad,..Basra,..al-Kadhimiyya, og palæstinensiske gravsten angiver født i Palæstina eller hyppigere født i Akka,.. Deir al-asad,..haifa, Jaffa, efterfulgt af Palæstina. Da mange af de nævnte palæstinensiske byer i dag ligger i Israel, bliver sådanne indskrifter ikke bare en markering af fødebyen, men også et politisk statement, der underkender staten Israels eksistens. Bosniske muslimer som kom til Danmark i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien , går skridtet videre: De fleste gravsten angiver ikke blot BiH for Bosnien Herzegovina samt et bynavn Banja Luka, Bileca, Lisnja, Trebinja, etc. - men markerer gennem et islamisk symbol med en halvmåne og en stjerne øverst på gravstenen, at de er muslimer. Et så-

5 Helle Lykke Nielsen: Den kulturelle grav, muslimske gravsteder i Danmark 5 dant tegn får stærkt identitetsskabende funktion, når man er flygtning fra et område hvor muslimer blev ofre for etniske udrensninger, netop fordi de var muslimer. Enkelte bosniske muslimer går endda så langt som til at indgravere billeder fra deres hjemegn på gravstenen. Muslimske gravpladser eller danske kirkegårde? I Danmark findes der i dag to muslimske gravpladser: Rising gravplads i Odense, der åbnede i 2002, og som er blevet til i et samarbejde mellem kommunen og en række lokale muslimske organisationer; og begravelsespladsen i Brøndby, der åbnede i 2006, og som ejes, administreres og vedligeholdes af Dansk Islamisk Begravelsesfond, der er en samling af 23 muslimske foreninger i Danmark. Derudover findes der særlige afsnit for muslimer på i hvert fald seks større danske kirkegårde. For de to muslimske gravpladser gælder det at variationen af gravsteder er stor, om end gravpladsen i Brøndby synes at undgå store og mere monumentale gravsteder end dem man kan finde på gravpladsen i Odense eller på de særlige afsnit for muslimer på de danske kirkegårde. Og selvom der med al sandsynlighed vil komme flere muslimske gravpladser i Danmark i takt med at den muslimske del af befolkningen demografisk kommer til at ligne den danske, og efterfølgende generationer af indvandrere vil føle sig mere knyttet til Danmark end deres forældre, vil det næppe få de særlige muslimske afsnit på kirkegårdene til at forsvinde: For dels vil den geografiske afstand til en muslimsk gravplads stadig spille en rolle for de efterladte der traditionelt gerne vil have deres døde placeret i nærheden af hjemmet, dels opstår der let religiøs uenighed om forskellige traditioner, når muslimer dør i tredjelande. Den lokale begravelseskultur man som muslim har med sig fra hjemlandet, risikerer nemlig at blive problematiseret i Danmark, især hvis der kun er en enkelt bedemand, eller det er en bestemt gruppe eller folk med samme nationalitet, der står for begravelserne. Det fører nemlig uafvendeligt til en diskussion om, hvad der er korrekt i religiøs forstand, og hvem der følgelig er rigtige muslimer. I den situation vil kristne kirkegårde stadig være et godt alternativ til de muslimske gravpladser for dem der ikke føler sig tilgodeset i den lokale dansk-muslimske begravelseskultur.

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public

TNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Holdninger til Mellemøsten. Public TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: Unge etniske danskere i alderen 16-30 år Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Fra Odense til Mekka og Paradis

Fra Odense til Mekka og Paradis Helle Lykke Nielsen Temasektion Fra Odense til Mekka og Paradis Rising muslimske gravplads som heterotopi Nøgleord Muslimske gravpladser; Risingskirkegård; Odense; heterotopi; fællesskaber; individualisering

Læs mere

Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark

Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark Helle Lykke Nielsen Helle Lykke Nielsen er lektor, ph.d. på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet og fagansvarlig for centrets arabiskuddannelser. Hun arbejder pt. på et forskningsprojekt

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Vestre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Vestre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 18 Side 2 af 18 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Søndersø Kirkegård - en vejledning

Søndersø Kirkegård - en vejledning 12 Søndersø Kirkegård - en vejledning Vejledning vedrørende gravsteder Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige former for kiste- og urnegravsteder, der i dag findes på SØNDERSØ KIRKEGÅRD, som

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie

Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorie Nr. 1 / Juli 2014 Helle Lykke Nielsen / Det sidste hvilested. Om tilhørsforhold og identitetsdannelse blandt muslimer i Danmark Mikkel Thelle / Et spejl med mange hundrede flader Tenna Jensen / Fra forfald

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet.

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet. Hørup kirkegård Denne folder giver et overblik over Hørup kirkegård og gennemgår de forskellige gravstedsformer på kirkegården, med henblik på at du kan træffe det bedst mulige valg for dig og din familie.

Læs mere

Religiøse minoriteters begravelsespraksis i Danmark

Religiøse minoriteters begravelsespraksis i Danmark Religiøse minoriteters begravelsespraksis i Danmark Dias 1 Brydningen mellem natur og kultur Dias 2 Vestre Kirkegård, København Askespredning Askespredning Ganges Askespredning Danmark (foto: www.livogdoed.dk)

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG TIR NAN OG Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs teksterne nedenfor om forskellige opfattelser af, hvad der sker, når vi dør. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Juleaften 2015, Hurup Lukas 2, 1-20

Juleaften 2015, Hurup Lukas 2, 1-20 Juleaften 2015, Hurup Lukas 2, 1-20 I vores spisestue hænger der en tallerkenrække. Der er tallerkener og fine små kopper, som vi bruger igen og igen. På en af kopperne står der: Verdens bedste mormor.

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel. 2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND 2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Anmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret.

Anmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret. Vejledning Denne vejledning vil kort orientere om de forskellige former for kisteog urnegravsteder, der forefindes på kirkegården ved Grindsted Kirke. Efter forudgående aftale vil besigtigelse og vejledning

Læs mere

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Gældende fra 01.02.2011 Oversigtskort over Odense Kommunale Kirkegårde. Indholdsfortegnelse Administration 3 Dødsfald 3 Kirkegårdene 4 Gravsteder 4 Gravstedsservitutter

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121

2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 2.s.i. advent Luk. 21, 25-36; Es. 11,1-10; Rom. 15,4-7 Salmer: 76; kor; 274; Kor; 82 (alterg.); 90; 121 Lad os alle bede: Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil,

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Nytå rsdåg. 1.jånuår 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16.

Nytå rsdåg. 1.jånuår 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16. Nytå rsdåg. 1.jånuår 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge Kirke kl.14. Vium Kirke kl.16. Salmer: 114-425- 108/ 109-101- 712 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da otte dage var gået,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Nordre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Nordre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Nordre Kirkegård Horsens Kirkegårde, den 14. oktober 2014 Side 1 af 6 Side 2 af 6 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Religiøs forfølgelse

Religiøs forfølgelse Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter

Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Kortlægning af vejledning af etniske minoriteter Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

Hele den tyrkiske musik af Cecilie Banke

Hele den tyrkiske musik af Cecilie Banke Hele den tyrkiske musik af Cecilie Banke Hvis man i stedet for bare at være tolerant også var kritisk over for hinandens religioner, ville både Europa og de muslimske lande profittere af det, siger digteren

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM

FORHANDLING AF MUSLIMSKHED PÅ TVÆRS AF SKOLE OG HJEM POST.DOC, PH.D. FOKUS At følge muslimskheden som en diskursiv kategori, der antager forskellige former, gives forskellig navn og indhold i de kontekster og relationer, barnet indgår i. Det handler om at

Læs mere