Når et menneske dør. Praktisk information til de pårørende. Regionshospitalet Randers

Transkript

1 Når et menneske dør Praktisk information til de pårørende Regionshospitalet Randers

2 Mødet med døden er et møde med det ukendte. Fornuften siger, at døden er en naturlig del af livet, men vores følelser protesterer. Vi accepterer tanken om døden, når vi har den på afstand; men når vi selv står ansigt til ansigt med døden, reagerer vi meget forskelligt. Vi kan føle usikkerhed, angst, vrede, lettelse, skyld, uvirkelighed, rastløshed og meget mere. Vi reagerer ikke ens, heller ikke i sorgen. Derfor er forskellige måder at reagere på lige rigtige og lige normale. Det er svært at miste. Ingen kan erstatte et menneske, der ikke er hos os længere. Det kan være svært at overskue fremtiden, og de praktiske ting omkring begravelse eller bisættelse kan virke uoverskuelige. Denne pjece er ment som en hjælp i denne svære situation. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ved dødsfaldet side 4 Dødsattest - 4 Mulighed for at se afdøde på hospitalet - 4 Håndtering af effekter fra afdøde patienter - 4 Obduktion - ikke obduktion - 4 Retslægeligt ligsyn og obduktion Begravelse/bisættelse - 6 Dødsanmeldelse - 6 Hvornår skal begravelsen foregå - 7 Kirkelig - ikke kirkelig begravelse /bisættelse - 7 Borgerlig begravelse/bisættelse - 7 Andre trosretninger - 7 Kirkelig begravelse og bisættelse - 7 Begravelsesritualets betydning - 8 Samtale med præsten - 8 Tøj, blomster m.m. - 8 Gravsted - 8 Mindesten/gravsten - 9 Urnenedsættelse - 9 Hvad koster en begravelse? - 9 Hvordan arrangeres det praktiske vedr. begravelsen/bisættelsen? Forhold vedrørende økonomi - 10 Skifteretten - 10 Konti i pengeinstitutter - 11 Ulykkesforsikring Telefonnumre

4 1. Ved dødsfaldet Dødsattest Ved ethvert dødsfald skal en læge skrive en erklæring, der fortæller, hvem den døde er, og hvad dødsårsagen var. Normalt udleveres dødsattesten til det bedemandsfirma, der tager sig af begravelsen/ bisættelsen, men de pårørende kan også selv få dødsattesten udleveret ved henvendelse til hospitalets kapel. Mulighed for at se afdøde på hospitalet Som pårørende kan du naturligvis altid komme til at se den afdøde. Dette kan enten ske på afdelingen eller i hospitalets kapel. Du er i den forbindelse altid velkommen til at kontakte afdelingens sygeplejersker, ligesom du også er velkommen til at kontakte kapellet. Håndtering af effekter fra afdøde patienter Alle værdigenstande anbringes i en plomberet kuvert og opbevares i hospitalets økonomiafdeling. Effekterne udleveres mod forevisning af skifteretsattest og personlig billedlegitimation samt fuldmagt fra eventuelle andre arvinger. Obduktion - ikke obduktion Formålet med obduktionen er at fastslå dødsårsagen med sikkerhed og konstatere evt. øvrige sygdomme, som kan have medvirket ved dødens indtræden. Man vil også ofte kunne afsløre evt. erhvervsbetingede sygdomme, som berettiger til erstatning, eller arvelige lidelser. Konstateringen af dødsårsagen har ikke blot lægevidenskabelig betydning. Det viser sig ofte, at efterladte også har interesse herfor. Når der er gået nogen tid efter dødsfaldet, føler mange mennesker sig trygge ved at vide helt nøjagtigt, hvad deres pårørende er døde af. Når den døde er gjort i stand og lagt i kiste, vil der almindeligvis ikke være synlige spor efter obduktionen. 4

5 Der er lovmæssigt fastlagt rammer for udførelsen af obduktionen. Hvis afdøde skriftligt har indvilliget i obduktionen, kan denne altid foretages. Har afdøde derimod udtalt sig imod obduktion, eller må indgrebet antages at stride mod afdødes livsopfattelse eller religiøse opfattelse, må obduktionen ikke foretages. I andre situationer end de 2 ovenfor nævnte skal de nærmeste pårørende - hvis deres opholdssted kendes - oplyses om, at afdelingen påtænker obduktion, og anmodes om samtykke til indgrebet. De nærmestes afgørelse af, om obduktionen må foretages, skal naturligvis respekteres. Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage stilling til spørgsmålet på stedet, har de mulighed for at modsætte sig obduktionen indenfor 6 timer efter, at de har fået meddelelse om, at afdelingen påtænker at foretage obduktion. Denne regel giver pårørende mulighed for evt. at nægte obduktionen, f.eks. at meddele dette telefonisk til vagthavende læge på den pågældende afdeling, inden udløbet af de 6 timer. Hvis der ikke inden fristens udløb er fremkommet et forbud mod obduktion, kan denne foretages. Retslægeligt ligsyn og obduktion Det er i lovgivningen bestemt, at visse dødsfald skal anmeldes af lægen til politiet med henblik på retslægeligt ligsyn. Det er bl.a. dødsfald som følge af strafbare forhold, selvmord eller ulykkestilfælde, død fundne personer og pludselige, ikke lægeligt forudsete dødsfald. Undersøgelserne kan forhindre senere rygtedannelse om dødsfaldet og være af strafferetslig og forsikringsmæssig betydning, f.eks. ved erstatning for erhvervsbetingede sygdomme. Det retslægelige ligsyn foretages af embedslægen med en repræsentant fra politiet samt en repræsentant fra Kapellet. 5

6 Det afgøres, om der skal foretages retslægelig obduktion. Politiet skal underrette de pårørende, hvis der foretages retslægelig obduktion. Modsætter de pårørende sig det, skal politiet inden 24 timer forelægge spørgsmålet for en dommer. 2. BEGRAVELSE/BISÆTTELSE Ved en begravelse bliver kisten sat i jorden på en kirkegård. Ved en bisættelse brændes afdøde i sin kiste, og asken lægges i en urne, som nedsættes på en kirkegård. Dødsanmeldelse Når et menneske dør, skal det senest 2 hverdage efter dødsfaldet an meldes til begravelsesmyndigheden. Begravelsesmyndigheden er her i landet sognepræsten i afdødes bo pælssogn - uanset om der ønskes kirkelig eller borgerlig begravelse. I alle større byer vil det i praksis være kirkekontoret (kordegn kontoret), der modtager dødsanmeldelsen. Hvis du ikke har kendskab til, hvilket bopælssogn, der er tale om, kan oplysning herom fås ved henvendelse til Folkeregistret. Når dødsfaldet anmeldes, skal følgende dokumenter medbringes: dødsattest, dåbs- eller navneattest, vielsesattest, evt. skilsmisse- og separationsbevilling samt sygesikringsbevis. Præsten/kordegnen kan hjælpe med at udfylde dødsanmeldelsen og sørger for besked til de borgerlige myndigheder og skifteretten. Hvis du har henvendt dig til et bedemandsfirma, vil bedemanden sørge for at få udfyldt dødsanmeldelsen, som du så blot skal underskrive. 6

7 Hvornår skal begravelsen foregå? Begravelseshandlingen skal finde sted senest 8. dagen efter dødsfaldet, og du har således god tid til at overveje og tage beslutninger vedrørende begravelsen/bisættelsen. Kirkelig - ikke kirkelig begravelse/bisættelse Hvis afdøde var medlem af folkekirken, vil en præst medvirke ved be gravelseshøjtideligheden. Hvis afdøde var udmeldt af folkekirken, tages det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken - uanset om de pårørende måtte ønske det eller ej. En præst fra et trossamfund uden for folkekirken kan også forestå be gravelseshøjtideligheden. Forudsætningen er, at afdøde enten var medlem af det pågældende samfund eller på anden måde klart har til kendegivet dette ønske. Borgerlig begravelse/bisættelse Hvis afdøde ikke er medlem af folkekirken, kan de pårørende - hvis de ønsker det - selv tilrettelægge en mindehøjtidelighed uden præst i et kapel. Andre trosretninger Det er også muligt at tilrettelægge en mindehøjtidelighed i kapellet for andre trosretninger end den kristne. Der kan for eksempel stilles et lokale til rådighed for den rituelle afvaskning af den afdøde, som praktiseres i islam. Hvis der er bestemte ønsker eller religiøse påbud forbundet med tilrettelæggelsen af mindehøjtideligheden i Kapellet, er du meget velkommen til at henvende dig med dine spørgsmål på telefonnummer

8 Kirkelig begravelse og bisættelse En kirkelig begravelse eller bisættelse kan finde sted enten i den kir ke, afdøde tilhørte, eller i et kapel på en af de store kirkegårde - i særlige tilfælde også i hospitalets kapel. Ved en begravelse bæres kisten efter højtideligheden i kirken (eller kapellet) ud og sænkes i graven efterfulgt af jordpåkastelse. Ved bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken (eller kapellet). Kisten køres herefter til krematoriet. Urnen med asken sættes senere i jorden på kirkegården. Begravelsesritualets betydning Til alle tider og i alle kulturer har man kendt til ritualer ved dødsfald - ritualer, som skulle give afskeden en smuk og værdig form. I vores kristne kultur er begravelseshøjtideligheden et sådant ritual. Gennem ord, bøn, musik og sang udtrykkes følelser som sorg, savn, fortvivlelse, taknemmelighed og håb. En anden vigtig side ved begravelseshøjtideligheden er fællesskabet. Fællesskabet med de andre, som kendte afdøde godt og derfor også føler sorg og savn. Det fællesskab kan støtte meget i sorgen og savnet. Samtale med præsten Det er altid en god idé at få en personlig samtale med den præst, der skal medvirke ved begravelseshøjtideligheden. Ved en sådan samtale kan du finde frem til de salmer, som du synes vil være passende. Du kan desuden fortælle præsten om afdøde, således at begravelseshøjtideligheden får et personligt præg. Kontakten med præsten kan endvidere være en god støtte i tiden efter dødsfaldet. 8

9 Tøj, blomster m.m. Du kan købe ligklæder eller du kan medbringe noget af afdødes eget tøj og bede om, at afdøde klædes i det. Blomster til pyntning af kiste kan bedemanden sørge for - eller du Kan selv vælge at pynte kisten. Gravsted Præsten/kordegnen i afdødes bopælssogn eller bedemanden kan oplyse dig om, hvilke kirkegårde der kan komme på tale. Du kan så vælge et gravsted på den kirkegård, du ønsker. Gravstedet bestilles på kirkegårdskontoret - i landsogne hos graveren eller kirkeværgen. Der er flere typer af gravsteder. Forespørg om mulighederne på den kirkegård, du vælger. Og vær opmærksom på, at et gravsted ikke kun er afdødes sidste hvilested, men også et sted, hvor de efterladte kan gå hen med deres sorg, savn og minder. Derfor bør det være et sted, som du synes godt om. Mindesten/gravsten Stenen til gravstedet behøver du ikke vælge lige med det samme. Giv dig bare god tid til at finde den sten, som du synes om. Mindesten/- gravsten bestilles hos en stenhugger, men da reglerne om brug af sten varierer fra kirkegård til kirkegård, vil det være klogt at spørge kirkegårdskontoret/graveren til råds. Urnenedsættelse Et par uger efter bisættelsen vil nedsættelsen af urnen normalt finde sted. Hvis urnen skal i et urnegravsted, kan de pårørende deltage ved urnenedsættelsen. De pårørende aftaler i så fald tidspunkt for urnenedsættelsen med kirkegårdskontoret/graveren. Skal urnen nedsættes i fællesgrav, må de pårørende ikke være til stede. 9

10 Hvad koster en begravelse? Prisen på en begravelse eller bisættelse vil variere. Den afhænger bl.a. af, hvor meget af det praktiske man overlader til bedemanden, og af, hvilken kiste og pyntning der vælges. Prisen afhænger også af, hvilken type gravsted, der vælges, og af, om højtideligheden finder sted på en hverdag eller en lørdag. Det er den afdødes formueforhold, som er afgørende for, om der kan udbetales begravelseshjælp fra det offentlige. Forespørgsel herom kan rettes til social- og sundhedsforvaltningen i afdødes bopælskommune. Hvis afdøde var medlem af sygesikringen Danmark - både gruppe 1 og 2 - udbetales herfra en begravelseshjælp, se under tilskud. Endvidere yder nogle faglige organisationer begravelseshjælp. Hjælpen fra disse steder udbetales dog ikke pr. automatik. De er selv an svarlig for at henvende Dem og meddele dødsfaldet. Udgifterne til begravelse dækkes af afdødes bo. Hvis afdøde ikke efterlader sig økonomiske midler, kan de pårørende søge om dækning af udgifterne ved at henvende sig på det socialkontor, som afdøde hørte under. Her skal de pårørende medbringe en attest, som kan fås hos skifteretten. Hvordan ordnes det praktiske vedr. begravelsen/bisættelsen? Du bestemmer selv, hvor meget af det praktiske du selv vil tage dig af, og hvor meget du vil overlade til bedemanden. Du fortæller bedemanden, hvilke ønsker du har til begravelsen/ bisættelsen. Bedemanden kommer gerne hjem til dig, eller du kan tage hen til bedemandsfirmaet for at træffe aftaler om det videre forløb. 10

11 3. FORHOLD VEDRØRENDE ØKONOMI Skifteretten Skifteretten er den retsinstans, som tager sig af boet. Det vil sige af dødes ejendele, fast ejendom samt øvrige formue. Skifteretten varetager opgørelsen af formue og evt. gæld i boet samt fordeling af arven i henhold til gældende love. Skifteretten underrettes automatisk om dødsfaldet fra sognepræsten/ kirkekontoret. Det er ved lov påbudt, at en afdødes efterladenskaber skal opbevares omhyggeligt, indtil skifterettens nærmere bestemmelser foreligger. Selv ægtefællen må således ikke bruge af afdødes kontante penge eller hæve på bankbog. Kommer de efterladte pludseligt i økonomisk bekneb, kan de henvende sig til socialforvaltningen eller evt. til deres pengeinstitut. Skifteretten indkalder altid den/de nærmeste pårørende til et møde angående deling af boet. Mødet afholdes sædvanligvis 4-6 uger efter, at dødsfaldet er anmeldt til skifteretten. Skifteretten har som alt overvejende hovedregel ikke mulighed for, forud for mødet at give tilladelse til tømning af lejlighed, deling af indbo med videre. Konti i pengeinstitutter Du bør vide, at konti i pengeinstitutter spærres, når kontoindehaveren dør. Dette gælder også, hvis der er tale om en fælleskonto. De kan først genåbnes, når skifteretten har behandlet dødsboet og udstedt skifteretsattest. Ulykkesforsikring Hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde, skal dette anmeldes til forsikringsselskabet inden 48 timer efter dødsfaldet. 11

12 4. TELEFONNUMRE. Regionshospitalet Randers Tlf.: Afdeling: Lokal: Skadestuen Tlf.: Kontakt sygeplejerske: Kapelkontoret Randers Tlf.: Telefonisk henvendelse: mandag - fredag kl Personlig henvendelse: Efter aftale INFO 02 Oktober 2011 ILM Regionshospitalet Randers Skovlyvej Randers NØ