Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Religion C Elisabeth Rasmussen 14relc2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Kristendom Titel 2 Islam Titel 3 Fra førkristen nordisk religion til moderne asatro Side 1 af 9

2 Titel 1 Indhold Kristendom Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof -Religion og Kultur en grundbog s Bibelen: GT: 1.Mos. 1-3 (Skabelsen og syndefaldet) 1.Mos.17(Pagten med Abraham) 2.Mos (pagten på Sinaj og de ti bud) Dan7, Es. 53,1-9 (messiasforestilling) NT: Mark.2,23-36 (aksplukningen på sabbathen) Mark. 3,1-6 (helbredelsen af manden med den visne hånd) Luk.10,25-37 (lignelsen om den barmhjertige samaritaner) Matt. 7,12 (den gyldne regel) Rom.3,2-31 (retfærdighed ved tro) Matt. 5-7 med fokus på 5,21-48 (bjergprædiken) Matt.26,17-29 (den sidste nadver) -Artiklen Den typiske kirkegænger er ikke så typisk, -Søren Krarup: Næstekærlighed og kristendom - uddrag af bogen Den kristne tro. Katekismus for voksne. -Jan Lindhardt: Etik er sammenhæng. Uddrag af artikel på -Den apostolske trosbekendelse, -Lærerformuleret papir om katolicisme og protestantisme -Lærerformuleret papir om bibelen - Om den danske folkekirke uddrag fra -Uddrag af prædiken af Martin Luther, 1520 Om et kristent menneskets frihed, -Folkekirkens dåbsritual, -Diverse billeder der illustrerer påskeberetningen -Udsendelsen Under præstekjolen temaaften på DR skarpe om Jesus, fra Dr/gymnasium Side 2 af 9

3 -Sognepræst Kirsten Højstrup Nielsen om dåbens betydning : -De kongelige tvillingers dåb: -Besøg på diverse hjemmesider, m.m. i forbindelse med kursisternes empiriske undersøgelser om kristne eller kristent inspirerede trossamfund uden for den danske folkekirke. Omfang Anvendt uddannelsestid 36 lektioner à 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i kristendommens opståen, terminologi og dogmatik, således de kan forholde sig til og debattere kristendommen i nutiden. Faglige mål: analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt anvende elementær religionsfaglig terminologi gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne eller et religionsfagligt feltarbejde redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden redegøre for centrale religiøse fænomener sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur formulere sig om etiske problemstillinger på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund. Kernestof: -kristendommen, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster, enkelte tekster fra kristendommens historie samt tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. Fokuspunkter: Den kristne grundmyte (Skabelsesmyten, syndefaldsmyten- herunder arvesynden, Pagten på Sinaj, Jesu fødsel/gud inkarnerer sig, Jesu forkyndelse, Påskeberetningenherunder lidelseshistorien og Jesus som sonoffer, Kristi himmelfart, pinse.)kult, indefra vs. udefra synsvinkel, Den transcendente og profane verden, Bibelen (GT og NT), Side 3 af 9

4 Oldtidens jødedom, Axis mundi, tabu, mana, ommytologisering, Soteriologien i GT og NT, Messiasforestilling i GT og NT, Jesu forhold til loven, Bjergprædiken, Paulus og Paulus betydning, Det dobbelte kærlighedsbud, den gyldne regel, diskussion af hvem næsten af ud fra forskelligt synspunktsmateriale, Den apostolske trosbekendelse, Tre-enigheden, Den kristne kirkes pagt (nadveren), dåbsritualet i den danske folkekirke som overgangsritual, Katolicisme og protestantisme- herunder reformationen og Luther, ritualbegrebet, sakramente, Den rummelige folkekirke, mindre empirisk undersøgelse i grupper om kristne eller kristent inspirerede trossamfund uden for den danske folkekirke (den katolske kirke, Jehovas vidner, Jesu Kristi kirke af sidste dages hellige, Den serbisk ortodokse kirke). Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Læreroplæg, deduktiv og induktiv klasseundervisning, forskellige former for individuelt arbejde samt par og gruppearbejde, ny skriftlighed af forskellig art, projektarbejde, informationssøgning, kursistfremlæggelse. Retur til forside Titel 2 Indhold Islam Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof -Andreasen, Esben m. fl. Religion og Kultur en grundbog, Systime, 2005 s s (Islams oprindelse, Troen, dvs. Gudsforholdet, al-umma, shia/sunnimuslimer, Koranen, Hadith, de fem søjler, fester) -Steffensen, Jens: Islam-fra beduinkult til verdensreligion Systime, 2004, s (at leve som muslim- fødsel, omskærelse, familieliv, ægteskab, skilsmisse, det sociale liv, begravelse) -Østergaard, Kate: Danske Verdensreligioner- Islam, Gyldendal 2008 s (Pilgrimsfærden) + s (om tørklædet) Koran: Sura 33, vers 41: (Muhammeds autoritet som profet (den sidste), Allahs almægtighed) Sura 2, vers 145: (Qibla) Sura 20, vers : (Adam synder, men Gud tilgiver) Sura 7, vers 159: (Gudsbilledet i Islam, universel religion, profetens sunna til efterlevelse, shahada) Sura 5, vers 4: (spiseregler, halal og haram) Sura 78, vers (dommedagsforestillingen) Sura 2, vers 182 og vers (faste) Side 4 af 9

5 Sura 5, vers 8 + sura 2 vers sura 2 vers (om bøn) Sura 2, vers 44 og sura 57, vers 18 (Almisse) Sura 2, vers 197 (pilgrimsfærd) Sura 2, vers Sura 9, vers 29 (Jihad) Sura 17, vers 2 (rejsen til den fjerneste moske) -Hadith al-tabari om Jihad fra Islam-klassiske og nutidige kilder af Merete Munk og Cilla Transø. - Profetens Natterejse og himmelfærd af Ibn Ishaq, kopieret fra Kuplen, Muren, graven - Jerusalem som helligsted for tre religioner af Hanne Følner m.fl. -Khader, Nasser: Artiklen Det er ikke mig, der er en dårlig muslim, 3. Marts 2011, - Min muslimske hverdag. De 5 søjler i praksis af Cilla Transø- s. 6-7 i bogen Islam-klassiske og nutidige kilder af Merete Munk og Cilla Transø. -Forman, Jens: Muslimernes religion- Tro, praksis og Sharia, s (Jihadformer) + s (Osama Bin Ladens krigserklæring) -Rasmussen, Morten: Sharia er troens kilde, Kristeligt Dagblad, 3. oktober Følner, Hanne og Lund, Bente: Fundamentalisme i kristendom og Islam, Systime, 2008, s (sekularisme, traditionalisme, modernisme og fundamentalisme) -Hizb ut- Tahrir om Demokrati, Tekst s i Danske Verdensreligioner- Islam af Kate Østergaard. -Sherin Khankan:Synspunkt: Sharia er foreneligt med europæiske samfund, -Baig, Naveed: Det er en muslimsk pligt at deltage i samfundet af Naveed Baig, 12. September Tønnsen, Aminah: Pilgrimsfærdens ritualer, marts Diverse videoklip: - Abdul Wahid Petersen fortæller om Sharia : - bbc dokumentaren hajj - 5 skarpe om Islam fra Dr/gymnasium. Omfang Anvendt uddannelsestid 27 lektioner à 45 min. Side 5 af 9

6 Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i Islams opståen, terminologi og dogmatik, således de kan forholde sig til og debattere Islam i nutiden. Faglige mål: analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt anvende elementær religionsfaglig terminologi redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam redegøre for centrale religiøse fænomener sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur formulere sig om etiske problemstillinger på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund. Kernestof: islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering. Fokuspunkter: Islams oprindelse, hvem var Muhammad og hvordan og hvorfor opstod Islam?, Troen, dvs. Gudsforholdet, Al-Umma, Den overordnede forskel på Shia- Sunnimuslimer, Koranen, Hadith, kosmologien m. himmel og helvede, eskatologien i forhold til dommedag, haram-halal, soteriologien- profetens sunna, De fem søjler, Muamalat, ritualanalyse af Hadj, Diskussion af hvornår man er en god muslim- de indre og ydre værdier, Jihad (den lille og den store), Sharia og forskellige forståelser heraf, Styreformer og Islam- fokus på sekularisme og teokrati samt kalifat og demokrati, Socialt liv i Islam med fokus på forholdene ml. kønnene (særligt tørklædedebat) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Læreroplæg, deduktiv og induktiv klasseundervisning, forskellige former for individuelt arbejde samt par og gruppearbejde, ny skriftlighed af forskellig art, informationssøgning, kursistfremlæggelse. Titel 3 Fra førkristen nordisk religion til moderne asatro Side 6 af 9

7 Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: -Andreasen, Esben m.fl: Religion og Kultur- en grundbog, Systime, 2005 (s ) -Bargfeldt, Egil: De klassiske religioner: Den nordiske religion, 17. aug. 2011, -Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes tro og tanke, Akademisk forlag, 2001 (s s ) -Haakon den Godes saga: Sigurd jarls blot (fra: Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes tro og tanke, Akademisk forlag, 2001) -Adam af Bremen: Kulten i Uppsala (fra: Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes tro og tanke, Akademisk forlag, 2001) -Erik den Rødes saga: Sejd (fra: Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes tro og tanke, Akademisk forlag, 2001) -Ibn Fadlans rejsebeskrivelse: En høvdingebegravelse ved Volga (fra: Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes tro og tanke, Akademisk forlag, 2001) - Snorres beretning om verdens tilblivelse (fra Bæksted, Anders: Nordiske guder og helte, Politikens forlag, 2005) - Vølvens spådom (fra Bæksted, Anders: Nordiske guder og helte, Politikens forlag, 2005) - Digtet om jætten Trym / Thors brudefærd (fra Bæksted, Anders: Nordiske guder og helte, Politikens forlag, 2005) -Birgit Andersen m. fl: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008 ( s ) - Trosgrundlaget, ritualtekst fra harreskovens Blótgilde. (fra Birgit Andersen m. fl: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008) - Harreskovens knæsætningsritual (fra Birgit Andersen m. fl: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008) - Ledende artikel: Ragnarok, Jyllandsposten, 7. nov (fra Birgit Andersen m. fl: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008) -Fergo, Tove: Debat: Frihed og ikke smagsdommeri, Jyllandsposten, 10. nov (fra Birgit Andersen m. fl: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008) Side 7 af 9

8 - Asatroen godkendt i Danmark, Valravn, 4. nov (fra Birgit Andersen m. fl: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, 2008) -Frisk, Kristian: Hvad er asatro?, 20. januar 2010, -Besøg på Forn Sidrs hjemmeside: Diverse videoklip: -Udsendelsen Grin med Gud, DR2, 2012 (afsnit 2) -Udsendelsen Univers om asatro, DR2, 27. September 2009 (afsnit 19) Omfang Anvendt uddannelsestid 24 lektioner à 45 min. Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Formål: Kursisterne skal få indsigt i den nordiske mytologis verdensopfattelse samt i praktiseringen af nordisk religion i førkristen tid såvel som i moderne asatro i dag. Kursisterne skal endvidere kunne forholde sig til og debattere den nordiske religions opblomstring i nutidens Danmark herunder mulige årsager til dens opblomstring. Faglige mål: analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt anvende elementær religionsfaglig terminologi redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam redegøre for centrale religiøse fænomener sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur formulere sig om etiske problemstillinger på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund. Fokuspunkter: Kilderne til nordisk mytologi og religion, Verdensbilledet- kosmologien, eskatologien- Ragnarok, Begreber som myte, kaos, kosmos, tabu, mana, Axis mundi, Cirkulær tidsopfattelse, Gudsforståelsen polyteisme og antropomorphe guder, Samfundet i førkristen tid- herunder kultens organisering og praksis, fokus på blot-ritualet samt overgangsritualet begravelse, skæbneopfattelse, magi og Vølvens betydning. Tro og praksis i moderne asatro trosgrundlaget, blotritualet, overgangsritualet Side 8 af 9

9 knæsætning, Sammenhængen mellem førkristen nordisk religion og moderne asatro, moderne asatro som organisation, debatten i forbindelse med godkendelsen som trossamfund i Danmark, Relevansen af asatro i nutidens Danmark, Kobling mellem moderne asatro og New Age. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Læreroplæg, deduktiv og induktiv klasseundervisning, forskellige former for individuelt arbejde samt par og gruppearbejde, ny skriftlighed af forskellig art, informationssøgning, kursistfremlæggelse. Side 9 af 9