Islams helhedsssyn på medicin og handicap

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islams helhedsssyn på medicin og handicap"

Transkript

1 Islams helhedsssyn på medicin og handicap af Naveed Baig, hospitalsimam og projektleder Denne artikel har til formål at give en introduktion til en af de vigtigste felter inden for de islamiske videnskaber, nemlig islamisk medicin. I modsætning til moderne vestlig tankegang skelner den klassiske islamiske tradition ikke mellem videnskab og religion - i hvert fald ikke som to modsætninger. Derfor findes der et hav af koranske vers om uddannelse, refleksion og brug af fornuft i alle livets facetter - heriblandt medicin og sundhed. Har man en basal forståelse af patientens religiøse baggrund og hvad den betyder, kan mødet opblødes og gøres lettere for både patient, personale og institution. Religion har i de senere år fået voksende betydning for mange i vores samfund, også når det gælder muslimer. Derfor er det blevet endnu vigtigere at beskæftige sig med den islamiske forståelse af medicin og sundhed, som den er blevet opfattet op gennem historien. Gennem en introduktion til islams medicinforståelse søger første del af denne artikel at sætte de islamiske traditioner i forhold til den aktuelle virkelighed og dermed afmystificere dem. Den er henvendt både til dem, der arbejder i vort sundhedsvæsen og til dem, der har en mere generel interesse i emnet. Anden del af artiklen søger i kort form at give et overblik over islams syn på handicap og belyse nogle af de barrierer, som kan opstå i mødet mellem sundhedsvæsnet og en handicappet/udviklingshæmmet patient med etnisk minoritetsbaggrund. Selvom etniske minoriteter har mange forskellige religiøse baggrunde, tager artiklen her udgangspunkt i islam og muslimer, som udgør langt den største gruppe blandt etniske minoriteter i Danmark. Artiklen ender med nogle nyttige råd til sundhedspersonale og handicaporganisationer. Baggrund Eftersom den medicinske praksis udviklede sig under den nye religion islam, blev juristerne mere og mere opmærksomme på at analysere medicinsk praksis i forhold til åbenbaring. Efterhånden ønskede flere af juristerne at placere det medicinske felt i den hellige lovs varetægt, men ikke alle var enige. Det 14. århundredes store historiker og lærde, Ibn Khaldun, mente blandt andet, at de medicinske opfattelser og praksis, udlevet under Profeten Muhammads (d..632) tid ikke var en del af selve åbenbaringerne, men af den dengang eksisterende arabiske kultur. Denne kultur indeholdt kutymer, der - ligesom adskillige andre vaner og traditioner - ikke var åbenbaringsrelaterede. Han mente i øvrigt, at Profeten blev sendt for at undervise i religiøse anliggender og ikke specifikt i medicin eller andre ordinære fagområder. 1 1 Ibn Khaldun, Muqadimma, Princetown university press, 1967

2 Der er stadig en lille minoritet af muslimer - især fra landområder, hvor man ikke har så megen kendskab til moderne teknologi og medicin - som fravælger moderne medicin, da de kun tror på de metoder, der blev brugt dengang og som var sanktioneret af Gud. Men de fleste har gennem tiderne (i modsætning til andre religioner) været åbne for studier, forskning og brug af moderne medicin.. På den måde har islam aldrig været modstander af eller uforenelig med videnskab. 2 En anden minoritetsopfattelse blandt muslimer er at religion overhovedet ikke spiller nogen rolle i behandlingsforløbet. Derfor satser de udelukkende på moderne medicin og behandling. Islam er ikke uforenelig med moderne videnskab I takt med at islam begyndte at etablere sig udover den arabiske halvø begyndte muslimer hurtig at lære ny viden og derved også inkorporere de nyeste medicinske praksisser fra Persien, Indien og det Byzantinske rige. De supplerede denne viden med deres egne erfaringer og opfattelser. Derfra udsprang en ny skole, som ville integrere Koranen og Profetens anbefalinger om medicin og sundhed med de mere sofistikerede medicinske praksis, de allernyeste på det tidspunkt. Den kom til at hedde Tibb al-nabawi (profetisk medicin). 3 Profetisk medicin - formål og indhold Litteratur som omhandler profetisk medicin har igennem historien været samlet og tilrettelagt af muslimske lærde og teologer. De har været med til at sætte medicinen og dens grene i 2 Hamza Yusuf, Principles of Islamic Bioethics, Journal of Zaytuna Institute, spring Den viden omhandler bl.a. Profeten Muhammads egen medicinske praksis og erfaring samt forståelsen af sundhed, sygdom, pleje, omsorg mm., som stammer primært fra koranske kilder. Denne videnskab dækker også spirituelle sygdomme såsom had, jalousi, grådighed mm. Disse sygdomme ses som psykopatalogiske og bør, ifølge denne skole, også diagnostiseres og behandles i lighed med andre sygdomme og tilstande.

3 fokus og inkorporere den i religiøse doktriner og praksis. Ifølge flere beretninger fra muslimske historikere, var der på Profetens tid mindst et par personer, som ikke kun udelukkende kendte til præ-arabisk medicin, men også til moderne medicin som man for eksempel underviste i i Gundaishapur, Iran på det tidspunkt. Herskeren af Gundaishapur havde nemlig både græske og indiske medicinske eksperter bosiddende på den medicinske læreanstalt, hvor de underviste studerende fra de omkringliggende byer og riger. Heriblandt var Harith ibn Kalda og hans søn Nadr ibn al Harith, som boede på den arabiske halvø sammen med Profeten. Derfor er det ret sandsynligt, at Profeten henviste sine trosfæller til dem, da de blev syge og havde brug for medicin, eftersom vi ved fra flere kilder, at Profeten også selv modtog medicin fra læger ved forskellige lejligheder. 4 Men hvad fik egentlig muslimer til at samle, forske i og skrive om profetisk medicin? Er der en grundlæggende forskel eller ligefrem en modsætning mellem den åbenbarede medicin som Fazlur Rehman 5 (d.1988) kalder det, og den form for medicin, som vi i dag kender som videnskabelig? I en hadith (profetisk overlevering) siger Profeten: Sand viden har to dimensioner: Viden om tro og viden om kroppen. Denne hadith forklarer vigtigheden af at søge viden om begge dimensioner og dermed afmystificere adskillelsen af tro og videnskab. Det var nok den anbefaling om at søge viden på alle områder, der gjorde at de muslimske lærde begyndte at studere og bygge videre på for eksempel den græske Galen s medicinske praksis. Men selvom Fazlur Rehman påpeger dette som en mulig forklaring på muslimernes interesse i profetisk medicin, betragter han det ikke som ret sandsynligt. En anden og mere simpel grund var, at teologerne ønskede at sammensætte en brugbar manual, som kunne bruges til almen nytte af befolkningen, med små opskrifter på behandling (ofte af ordinære, ukomplicerede sygdomme og lidelser) og på fremstilling af medicin - alt sammen efter Profetens anvisninger. Det er ingen hemmelighed, at Profeten var og altid har været et forbillede for muslimer i alle henseender - så hvorfor ikke også når det gjaldt medicin og behandling? Profeten har altid været omdrejningspunkt for inspiration, og hans stærke anbefaling om at søge viden har igennem historien haft store implikationer. Al-Dhahabi (d.1348) citerer Al-Shafi i (grundlægger af en af de fire Sunni lovskoler, d. 819) for at sige: Jeg kender ingen viden (efter viden om det tilladte og det forbudte), som er mere nobel for muslimer at tilegne sig, end viden om medicin. Men de (muslimer) har forkastet den.. 6 Sådan skulle det som bekendt ikke være særligt længe. For kort tid efter Al-Shafi i begyndte muslimer verden over nemlig at forske i, eksperimentere med, opfinde og dermed lede vejen for moderne medicinsk videnskab. Ibn Qayyim al-jauziya (d.1350) - en blandt mange, der har skrevet om profetisk medicin - citerer selv arabiske medicinske autoriteter foruden kristne, jødiske og muslimske læger. Al- 4 Shaikh Wali-Udin Mohammad Al-Tabrizi, Mishkat al-masabih, Islamic Publications LTD, Lahore, Islamisk lærd, professor og moderne tænker. Bl.a. undervist på UCLA(USA) og universiterne McGill (Canada) og Chicago.(USA) 6 Fazlur Rehman, Health and medicine in the Islamic tradition, ABC international group, 1998

4 Dhahabi, en kendt teolog og historiker som også skrev om profetisk medicin brugte både profetiske traditioner og vejledninger fra læger for at mangfoldiggøre mulighederne for at opnå helbredelse. Selv om muslimske lærde ikke altid har været åbne over for brugen af medicin og lægelige teorier (der er flere grunde til det som jeg ikke kommer ind på her), er der intet som peger på, at Profeten forbød det. Tværtimod anbefalede han det, og til tider opfordrede han til det. Der findes også modsigende ahadith om, hvorvidt medicin og det at søge behandling er anbefalet eller almindeligt tilladt. Disse ahadith skal ses i deres kontekst, hvilket også Fazlur Rehman (blandt mange andre) anbefaler. Ibn Jauziya forklarer, at profetisk medicin beskæftiger sig med overordnede principper, hvorimod videnskabelig medicin udfylder detaljerne. Han understreger også, at der er flere sygdomme, som videnskaben ikke har svar på. Her lægger han vægt på, at Gud -ultimativt set - er skaberen af de forskellige sygdomme, men også af helbredelsen af dem. Ibn Jauziya bruger en hadith hvor Profeten svarer på et spørgsmål om, hvordan medicin hænger sammen med Guds dekret, idet han siger: Medicin er en del af Guds dekret. 7 For Ibn Jauziya var mennesket ikke blot en fysisk krop men også en psyko -spirituel enhed. Derfor er essensen af profetisk medicin en integration af hele mennesket, inklusive menneskets spirituelle, psykologiske og fysiske dimensioner. Det er hele mennesket, som har brug for pleje og behandling. At negligere en af dimensionerne vil få en effekt på de andre facetter af mennesket. Summa summarum: de indre og ydre sider af mennesket har en tæt forbindelse til hinanden. At søge råd og behandling når sygdommen rammer er én ting, men det præventive aspekt er lige så essentielt i Islam. Profeten spiste sig aldrig mæt, fulgte en simpel diet, forberedte sin mad med omhu og dyrkede regelmæssig motion bl.a. i form af svømning, ridning, bueskydning og løb. Hygiejne (taharah), som siges at være halvdelen af den muslimske tro, er et ualmindelig vigtigt aspekt i muslimens dagligliv. Islam bliver ofte ukorrekt kaldt for en lovreligion med anvisninger på alle mulige små forhold. Men i virkeligheden er disse tænkt i renligheds øjemed. Eksempelvis foregår det at vaske hænder før og efter spisning samt efter toiletbesøg, det aldrig at lade mad stå udækket, at tørre urindråber af, foretage rituelle afvaskninger, klippe hår, børste tænder, tage regelmæssige bad og klippe negle primært efter anbefalinger, som tilgodeser den personlige hygiejne, som i sidste ende har implikationer for hygiejnekulturen i samfundet. Bøn og musik - den sanselige udfoldelse Bønnen (både den formelle og åbne bøn) og den efterfølgende refleksion og dybsindighed har haft stor betydning for muslimer, der søger en mening i tilværelsen, f.eks. under sygdom og i en krisesituation. Meget tyder på, at Al-Dhahabi bruger bønsbegrebet til at kaste lys 7 Ibn Qayyim Al-Jauziya, Al-Tibb al Nabawi, Dar us Salam, 2003

5 over, hvordan bøn og kropsforståelsen (som også hænger sammen) kan være en mestringøvelse og kan give mennesket ro og forløsning. Bøn producerer tit glæde og tilfredshed i sindet. Den undertrykker angst og vredens ild. Bønnen forøger kærlighed til sandheden og etablerer ydmyghed over for ens medmennesker; den opbløder hjertet, fremmer kærlighed og tilgivelse Man kan også opleve følelsen af at vende sit sind indad, især når man fordyber og anstrenger sig i bønnen. Det bedste tidspunkt er efter midnat, når mennesker sover, og der er stille 8 Bøn kan give adgang til det indre rum i mennesket og er en slags henvendelse til det højere. Derved bruges bønnen bl.a. som en slags udtømning af selvet. For denne henvendelse gør, at man kan lette hjertet ved at henkaste (kaste hen) alt det, man sidder inde med i form af følelser og tanker til Gud. Derfor er det ikke sjældent at støde på ordene henkaste og hengivelse, når man taler om de etymologiske betydninger af ordet islam. Derfor er bønnen central og en af de primære søjler i islam. Ved svær sygdom og lidelse giver bønnen den enkelte mulighed for at skabe mening i tilværelsen og følelsen af nærhed til Gud, som har magt til at gøre mennesket både hjælpeløst og kraftfuldt. Netop bønnen, henvendelsen til den almægtige kan give mennesket kraft og en følelse af, at hjælpeløsheden (ideelt set) erstattes af accept og harmoni. Det sker på baggrund af Guds vilje, som mange troende (heriblandt også muslimer) trøster sig ved. Bønnen har derfor blandt andet funktion af at være en mestringsøvelse, der sætter den syge i stand til at mestre vanskelige situationer - og ikke alene det, men giver også mulighed for at opleve Guds nærhed og kærlighed. Musik har ikke altid været set med positive øjne i islam, men blev brugt fra den 9./10. århundreder og frem på hospitaler, blandt andet af Sufier, som brugte musik som et middel til at styrke livsglæden og give mennesket håb og adgang til det æstetiske og smukke - ofte i forhold til Gud. Al-Dhahabi siger: Sang er sjælens tilfredshed, hjertets glæde og åndelig føde. Det er en del af den spirituelle medicin. Den er til behag, endda for dyr. Dens moderate forbrug giver en naturlig varme, styrker de menneskelige evner, ophører aldring og kan modstå sygdom. 9 Abu Nu aim (d.1038), teolog og en af forfatterne til de første bøger om profetisk medicin, citerer en hadith Musik er med til at forskønne og forfriske kroppen, ligesom for megen bekymring gør den syg. 10 Den mest kendte form for musik for muslimer er - ikke overraskende - Koran-recitation, som især blev praktiseret efter Profetens død, hvor videnskab om tajweed (recitation) opstod. Selvom hverken Koranen eller Profeten direkte forbød sang og musik, skulle der gå ca. tre hundrede år før sang (bortset fra tajweed, som altid har eksisteret) fik plads i mainstream islamisk praksis Al-Dhahabi, Al-Tibb al-nabawi, Cairo, Ibid 10 Fazlur Rehman, Health and medicine in the Islamic tradition, ABC international group, 1998

6 Konkurrence i tajweed (Koran recitation) Al-Dhahabi understreger, at musik er problematisk når den forhindrer en i at fuldføre sine forpligtelser, både i forhold til andre mennesker og i forhold til Gud. Derfor mener han, at musik i sig selv kan kategoriseres meget forskelligt, nemlig som værende forbudt, frarådet, tilladt, anbefalet eller ligefrem en religiøs pligt - alt afhængig af, hvilken intention man har og hvordan den påvirker ens forhold til en selv, til andre medmennesker og til Gud. Det er velkendt, at profeten David havde en smuk stemme, og at Profeten da også på et tidspunkt roste,en af sine trosfæller, Abu Musa Al-Ashari: Denne person (Al-Ashari) har tilegnet sig Davids musikalske sans. Ved du, hvad musikken siger? Kom, følg mig, og du skal finde vejen. Dine fejltagelser kan også føre dig Til sandheden. Når du spørger, Vil du få svar. Jalaludeen Rumi (f.1207) Islamisk praksis i forhold til handicappede og udviklingshæmmede Når man ser på islamisk litteratur og teologi i islams historie, har der overvejende været en positiv indstilling til handicappede og deres rettigheder. Flere af de klassiske retslærde mener, at hvis denne gruppe bliver forbigået og tilsidesat, hviler ansvaret (i forhold til Gud) på resten af befolkningen. Gud er skaber af alle ting og har skabt mennesket ligeværdigt på den bedste måde, som det siges i Koranen: Mennesket har vi skabt i smukkeste form. (95:4) Koranen og Profeten Muhammads (f.570) lære tillader derfor ikke at håne mennesker på grund af deres fysiske udseende, som er Gud-skabt. Det eneste der tæller er graden af 11 Ibid

7 gudsbevidsthed eller taqwa i den enkeltes hjerte. Derfor sagde Profeten også: Gud iagttager ikke jeres ydre former eller jeres rigdom men snarere jeres hjerter og handlinger. Der findes mange eksempler fra Profetens egen tid på, at handicappede og andre svagelige mennesker fik hjælp og støtte i svære øjeblikke. Et af eksemplerne kommer fra Koranen selv (80:1-10), hvor en blind mand opsøger Profeten for at få svar på religiøse spørgsmål, mens Profeten har travlt med at tale til nogle klanledere i Mekka. Profeten vender sig på det tidspunkt bort fra den blinde mand for at koncentrere sig om samtalen med Mekkas ledere. Herefter modtager Profeten en åbenbaring fra Gud, der (i dette særlige tilfælde) bebrejder ham at han har prioriteret forkert. Det var selvfølgelig ikke af ondt vilje, at Profeten irriteret havde vendt sig om, men Gud valgte alligevel at åbenbare og forsvare den blinde trosfælle Abdullah ibn Umm Makhtum for dermed at cementere hvor højt de svage burde prioriteres. Efter denne åbenbaring tiltalte Pofeten Umm Makhtum, hver gang han mødte ham, således Fred være med dig, for hvis skyld min Gud irettesatte mig. Umm Makhtoom opnåede også en position som guvernør for Medina og var en af de foretrukne, når der skulle udpeges en til at kalde til bøn. En anden trosfælle var Julaybib, som var meget lille af vækst (nærmest dværgagtig) og havde et misdannet ansigt. Derudover havde han ingen rigtig familie, og hans stamme var ukendt. Dette gav anledning til, at han blev isoleret og nedgjort i det traditionelle arabiske samfund, som eksisterede før islams tilblivelse. Profeten nedbrød de daværende sociale normer bl.a. ved at sørge for, at Julaybib blev gift. Profeten foretog desuden personligt hans begravelse, da han døde. Da Profeten gravede hans grav, gentog han flere gange Denne mand er tæt på mig og jeg på ham! Menneskets egentlige handicap set med islams øjne- er ikke i kroppen eller i hjernen, men findes derimod kun i hjertet. Det er hjertets tilstand, som skal gøres fint og smukt. Flere af de store lærde i islams historie har været handicappede, men det har ikke formindsket deres indflydelse og deltagelse i samfundet generelt. Eksempelvis i kalif Abdul Malik Ibn Marwans (f. 646) tid blev den sort afrikanske jurist Atta Ibn Abi Rabah, som var lam, udnævnt til mufti (dommer) i Mekka. Specielle hospitaler for handicappede og andre svagelige var også almen praksis i islams historie. Sufi-hospicer tiltrak både retarderede, fattige og fraskilte kvinder. Under kalif Abdul Malik Ibn Marwan blev det første hospital, specielt for spedalske, opført i Baghdad. 12 Undtagelser I forhold til de religiøse pligter i Koranen er der undtagelser for visse grupper med henblik på, at den blinde skal ikke føle nogen skyld; krøblingen skal ikke føle nogen skyld; den syge skal ikke føle nogen skyld.. (48:17) Undtagelserne blev således primært indført for at undgå en psykisk belastning af disse grupper af syge og handicappede, forårsaget af en eventuel 12 Smith, E. Savage Islamic Culture and the Medical Arts, US National Library of Medicine, 1994

8 skyldfølelse. Et andet sted siges det mere generelt til menneskeheden:...gud ønsker at gøre det let for jer, og ikke svært. (2:185) Handicappede i Guds søgelys - eksistentielle aspekter Ligesom sygdom og lidelser ifølge islam opfattes som prøvelser fra Gud, gør handicap det også. De handicappede og udviklingshæmmede står ikke udenfor Guds skabelse, men er en del af den. Deres situation skal ses om en udfordring i livet (både for patienten personligt men også for familien, omgangskredsen og samfundet generelt) og skal håndteres med tålmodighed og styrke. Der kan også være nye muligheder i at være handicappet. Der kan være skjulte velsignelser. Det hænger sammen med, at Gud har skabt verden harmonisk, og at der med al skabelse er en mening. Intet er skabt forgæves. Barrierer Men det er ikke altid at teori og praksis harmonerer med hinanden. En mere kulturel forståelse af religionen kan gøre det svært for muslimske familier at varetage denne gruppes behov. For det første kan begreber som ære og skam være så fremherskende hos nogle, at det i værste fald kan ende med isolation for familien og patienten. For det andet har omsorgspligten normalt altid ligget hos familien, hvilket kan gøre det svært at benytte sig af sundhedsvæsnets og handicaporganisationernes tilbud. Men den stigende individualisering og de socioøkonomiske faktorer, som ofte er belastende, har også en betydning. Derfor vil det være en lang og sej proces få flere til at engagere sig inden for området. Derudover mangler mange konkret viden om den pågældende sygdom. De har måske brug for information på deres eget sprog. Man skal huske på, at mange handicappede og udviklingshæmmede ikke overlever i tredjeverdenslande. Derfor har mange svært ved at forholde sig til og tage sig optimalt af handicappede. Det kan også til tider være vanskeligt for familier at navigere i sundhedssystemet og det kan opleves negativt og overvældende med de mange behandlingstilbud. Derfor skal der en styrket indsats til på dette område. Fra videnskab til visdom Den muslimske tilgang til sundhed, helbredelse og handicap er og har altid været helhedsorienteret. Derfor er det at redde et menneskeliv som at redde hele menneskeheden og omvendt. At tage et liv er som at tage alt menneskeliv. Men at redde et menneskeliv betyder også at beskytte og pleje den integritet og de følelser, som mennesket indeholder. De mange undersøgelser, procedurer og standarder i den moderne hospitalssektor har med tiden givet mindre plads til patienten og hans/hendes behov. Åndelig omsorg, dvs. den sanselige og harmoniske kontakt til mennesket, er efterhånden et næsten fraværende element i behandlingen, og man risikerer at glemme selve mennesket i al den statistik og kvalitetsmåling, som ofte kan være overvældende for både patient, pårørende og personale.

9 Det enkelte menneske glemmes let i den moderne hospitalssektor Videnskab, som vi kender den i dag, skal bruges med visdom. Ellers ender vore hospitaler med at bruge mere tid på måling, forskning og rutiner end på det, der børe være i fokus, nemlig patienten og dennes behov. Mine erfaringer viser, at det at blive hørt, at føle sig anerkendt og betragtet som ligeværdig i et fortravlet sygehus (hus for de syge) eller i en institution for handicappede er afgørende for et succesrigt patient- og beboerforløb. Nyttige råd angående arbejdet med syge og handicappede med muslimsk baggrund Anerkendelse: Det at være en del af og føle sig accepteret i sundhedsvæsen/handicaporganisation kan betyde meget. En inkluderende tilgang, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes behov, kan give gode resultater. Mennesket må mødes der, hvor han eller hun er. Opmærksomhed på det anderledes: Man må være opmærksom på, at der kan være andre måder at forstå og bearbejde sorg og krise på end dem, man er vant til. Der kan være forskellige sygdomsforståelser. Derfor vil det være en fordel for personale/fagpersoner, at de er selvbevidste og afklarede omkring det - også i relation til, hvordan de selv forholder sig til det eksistentielle. Erkendelse af, at der er tale om en proces: Erhvervelse af viden og dens omsætning til praksis tager tid. Det er et hårdt og ressourcekrævende område at arbejde med, som kræver tålmodighed og langsigtet strategi.

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 1 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding 10.30 4 Giv mig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle.

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle. I min barndom skulle man spise op. Hvis man sad med mad på tallerkenen, som man ikke orkede at spise, så sagde forældrene: Tænk på de sultne i Afrika. Jeg spekulerede en del over hvordan vi kunne sende

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hvor får din viden fra?

Hvor får din viden fra? Hvor får din viden fra? Indholdsfortegnelse 1 Idéen om at følge Quran og Sunna... 1 2 Kompetencer... 2 3 Et spørgsmål om tillid... 4 4 Den rette vej... 5 1 Idéen om at følge Quran og Sunna I enhver tid

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 6 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14

22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 22. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 18, 1-14 Herre Jesus, stærk og mild, gyd din kraft, og tænd din ild i vort lunkne indre! Du, som gør den svage stærk, gør os varme for dit værk,

Læs mere