diføt nyt DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK NR. 101 / FEBRUAR 2012 KR. 25,- TESTATIKA den legendariske energimaskine

Transkript

1 diføt nyt TESTATIKA den legendariske energimaskine Opfinderen Paul Baumann død 93 år Albert Hauser om sit besøg i Methernitha Metropolis en fremtidsby drevet af fri energi At skabe liv Kortnyt: NASA-film om kold fusion Danske plastsolceller NR. 101 / FEBRUAR 2012 KR. 25,- DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer og at reducere allerede forekommende indgreb i økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets vilkår forbedres. Foreningens bestyrelse Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@gmail.com Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@f-jelectronics.dk Ellebuen 21, 2950 Vedbæk Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk Baltorpvej 105, 2.tv., 2750 Ballerup Christian Heerup - heerup@live.dk Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby Poul Schriver - Foredragskoordinator - poul@schriver.com Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr Konto.nr DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til kassereren eller via hjemmesiden Årskontingent: 350,- kr. Internet Forsiden En stor del af dette nummer er viet den legendariske energimaskine Testatika, som blev udviklet af den nu afdøde schweiziske naturforsker Paul Baumann i 1970 erne. Maskinen minder på flere måder om den influensmaskine elektrostatisk generator den engelske opfinder og ingeniør James Wimshurst udviklede 100 år tidligere. 29. årgang nr. 101, feb Redaktør: Jan Koed Redaktionens adresse diføt nyt Clara Pontoppidans Vej Valby tel redak@difoet.dk Udgivelse diføt nyt udgives af Dansk Institut for Økologisk Teknik og udsendes til foreningens medlemmer. Hvor ikke andre er nævnt, er udenlandske manuskripter oversat af redaktøren. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Oplag: 200 eksemplarer Tryk: Vester Kopi, København ISSN Indhold Efter 100 numre 3 I anledning af Paul Baumanns død 8 DIFØT besøger Methernitha i Methernitha 18 Metropolis 19 At skabe liv 20 Kortnyt Kræftbehandling 22 NASA forsker i kold fusion 23 Fotoner ud af vakuum 25 Vattenfall vil lagre brint 26 Ny film om det danske plastsolcelle-eventyr 27 Foreningsnyt 28 2

3 Ny film om det danske plastsolcelle-eventyr Professor Frederik Krebs fra DTU fik for 10 år siden en god idé: hvordan solceller kan laves af plastik. Resultatet er solceller, der kan trykkes i store mængder på en almindelig trykkerimaskine. Faktisk kan et trykkeri producere lige så mange kvadratmeter solceller pr. time, som en fabrik for konventionelle solceller producerer på et helt år. Dokumentaren Sol i lange baner viser, hvordan den nye danske solcelleteknologi udvikles i et tæt samarbejde mellem forskere på DTU og det nordjyske trykkeri Mekoprint A/S. Plastsolcellerne er i første omgang tiltænkt forbrugerelektronik, men det er målet, at de på længere sigt skal indgå i energiforsyningen i større skala. Hvis udviklingen går som forventet, vil de kunne levere vedvarende energi i de mængder og til den pris, som skal til for at bidrage markant i energiforsyningen. Plastsolcellerne er resultatet af 10 års intensiv forskning og udvikling på Risø DTU, hvor Frederik Krebs startede med to hænder, et kemilaboratorium og en vilje af stål. Nu er han leder af en 25 mand stor og internationalt førende forskningsgruppe. Gruppen er kendetegnet ved evnen til at kombinere høj videnskabelig standard med et stort ønske om at bringe videnskaben ud i det virkelige liv. Gruppen var de første til at demonstrere konkrete anvendelser af plastsolceller: en bøllehat med integreret plastsolcelle, en læselampe til afrikanske skolebørn, en lommelygte på størrelse med et kreditkort og verdens første nettilsluttede solcelleanlæg baseret på plastteknologien. De seneste år har gruppen samarbejdet med Mekoprint om at industrialisere produktionen. Der er opbygget en fuldt operativ produktionslinje, og de første plastsolceller produceret på den nye linje så dagens lys i juni DTU s forskning i plastsolceller og igangværende partnerskab med Mekoprint A/S, Gaia Solar A/S og Faktor 3 ApS om industrialiseringen er støttet af EUDP med 19,9 mio. kr. Solcellerne vurderes at have et stort eksportpotentiale. Dokumentaren Sol i lange baner er produceret af STV Mayday med støtte fra EUDP. En tre-minutters version af filmen kan ses på filmomeudpprojekter/sider/forside.aspx Programmet vil kunne genses og downloades som podcast efter endte tv-visninger på Nyhedsbrev Energistyrelsen

4 Testatika: I anledning af Paul Baumanns død Af Inge Schneider Paul Baumann, initiativtageren til det religiøse bolig- og arbejdsfællesskab Methernitha 1) i Emmental, Schweiz, døde den 19. august 2011 i en alder af 93 år. Den 13. marts 1984 havde dr. Hans Weber og Inge Schneider lejlighed til at besigtige den legendariske energimaskine Testatika. Det berettede de om i hæftet Neue Technologien zur Freien Energie 2) : Paul Baumann »Paul Baumann, en lille mørkhåret mand omkring de 50 (han virkede ungdommelig i virkeligheden var han dengang 66 år! red.), fører os gennem filmstudiet i dette åbenlyst religiøse samfund og fortæller os om faciliteterne i Methernitha Og så står vi i det rum, hvor den hemmelighedsfulde maskine befinder sig Vi kikker på den maskine, som kan få verden til at gå op i limningen og ryste den samfundsøkonomiske og videnskabelige orden: Testatika. Den er, hvad teknikerne kalder en influensmaskine, men betegnelsen er helt utilstrækkelig til at beskrive maskinen.den er helt symmetrisk opbygget og udstråler en harmoni og skønhed, der rækker ud over vores normale tredimensionelle fatteevne. Den er lidt over 1 meter bred, 45 cm dyb, 60 cm høj og vejer 20 kg uden sin afdækning af plexiglas. Apparatet består af plexiglas, letmetalgitre, isolerede ledninger af kobber, en krystaldiode-ensretter og forgyldte tilslutningspoler.maskinen bygger på princippet om elektrostatisk adskillelse af de allestedsnærværende positive og negative ioner. Strømaftagelsen er berøringsfri. Paul Baumann stiller sig til højre for Testatika en og bringer begge skiverne i modsatrettede omdrejninger med fingerspidserne og en håndbevægelse. Når konverteren er ladet tilstrækkeligt op, fortsætter skiverne med at dreje roligt og lydløst rundt. En centralt anbragt skive på omkring 10 cm i diameter glimter i alle regnbuens farver. Efter få sekunder er Leydnerflaskerne driftsklare, så at man ved polerne kan aftage en strøm på 300 volt jævnstrøm, 10 ampere. Ifølge Paul Baumann lader dette sig gøre kontinuerligt i timevis eller årevis uden nogen slitage.vi forvisser os om, at maskinen ikke behøver en udefra kommende strømimpuls for at fungere. Via en ledning tilsluttes skiftevis en glødelampe og et varmelegeme, begge beregnet til 380 volt.det skarpe lys fra lampen blænder 8

5 helt enormt og oplyser rummet ud i det fjerneste hjørne. Varmelegemet bliver efter få sekunder så varmt, at man ikke kan holde på det «Læresætningernes sammenbrud Og videre står der i hæftet:»fysikeren, Hans Weber, får lov til at løfte Testatika en, så han kan forsikre sig om, at der hverken er tilsluttet batterier eller en ydre strømforsyning Stadig mens hjulene snurrer rundt, siger atomfysikeren ved min side, mest henvendt til sig selv: Ved dette syn braser hele den skolebygning sammen, som man har opført for os på universitetet. Dér gælder jo Robert Mayers hovedsætning fra 1849: Summen af alle energiformer er konstant. Her bliver der øjensynligt produceret mere energi, end der bruges til at drive maskinen. Den behøver ingen ydre strømkilde, bliver startet med håndkraft og er selvkørende. «Denne skelsættende oplevelse var både for fysikeren og journalisten indledningen til en ny måde at tænke på, for nu havde de endelig set et bevis på, at selvkørende maskiner er mulige. For dr. Hans Weber, der dengang arbejdede som atomfysiker ved Eidg. Institut für Reaktorforschung (i dag Paul-Scherrer-Institut) i Würenlingen, blev den hovedårsagen til, at han vendte sig fra atomstrøm mod andre alternativer noget han stadig er optaget af. For journalisten gav det med ét slag stødet til (fra 1986 sammen med sin mand Adolf Schneider) at kaste sig over udgivelsen af skrifter, arrangere kongresser og fremme udviklingen af alternative teknologier tidsskriftet NET-Journal er en udløber af dette arbejde. De to var ikke de eneste, der fik set Testatika i funktion. I 1980 erne var fysikeren Stefan Marinov i en periode medlem af samfundet og undersøgte energimaskinen uden at kunne forklare dens virkemåde. Den 4. august 1999 havde 30 schweiziske ingeniører lejlighed til at se flere små og store Testatika-apparater i funktion. De undersøgte en prototype og forsøgte af eftergøre den uden succes! Testatika forblev en gåde og er det den dag i dag. Hvorfor kom Testatika ikke på markedet? diføt nyt 101 I 1994 havde redaktørerne af NET-Journal et interview med Francis Bosshard, der var Methernithas talsmand over for offentligheden 2). De spurgte ham, hvorfor Testatika en ikke var blevet overdraget menneskeheden som et bidrag til at løse verdens energiproblemer. Francis Bosshard svarede: Stefan Marinov med to af de små prototyper. 9

6 »At overlade menneskene Testatika en ville være symptombekæmpelse. Menneskeheden har allerede modtaget så mange tekniske landvindinger. Altid siger man: nu har vi opnået global forståelse, nu hersker der fred. Men intet har forandret sig til det bedre.et apparat med denne teknologi er ikke midlet mod lidelse; først skal der aktiveres en indre immuniseringsproces, før man kan tilføre en sådan teknik Et af vores medlemmer har engang sagt: Vi overdrager Testatika en til alle, der overholder Guds love! Det lyder vidunderligt, men hvem skal skelne?afgørelsen ligger ikke hos os mennesker, men hos en højere instans. Forestillede man sig, at man alligevel overdrog maskinen til en mindre kreds af personer, så måtte man stille det næste spørgsmål: Hvem skal kontrollere, at den bliver inden for kredsen? Den tredje mulighed ville være, at vi brugte maskinen her på stedet. Men da presser et nyt spørgsmål sig på: Har vi ret til at nyde frugterne af en udvikling, der er en Guds gave, og som andre ikke har adgang til? Hvad berettiger os til at sige: Vi er bedre end de andre?hvad ville der mon ske, hvis vi her på stedet ville indføre denne energi i vores bedrift? Så ville måleraflæseren spørge: I har jo ikke brugt nogen strøm. Hvor har I taget strømmen fra? Man ville tro, at vi på bedragerisk vis havde taget strømmen uden om måleren. Så ville statsmagten med sit energimonopol være troppet op; fagfolk ville have undersøgt, om vi var bedragere, og snart ville resultatet ligge klar: De har deres egen strømkilde! Den kunne vi så ikke længere have beholdt for os selv.«forskerholdet bag Testatika eller Thesta-Distatica, som den benævntes i Methernithas egen præsentationsvideo fra 1989, hvorfra dette stillbillede er taget. Til højre i billedet ses Paul Baumann. Efterligningerne Men informationen om maskinens eksistens kunne Methernitha efter redaktørernes opfattelse ikke beholde for sig selv. Det var da heller ikke meningen, svarede Francis Bosshard kendskabet til maskinen skulle fungere som en impuls for menneskers tanker, således at man selv kaster sig ud i udviklingen af lignende energi-alternativer hvilket da også skete. Grupper af interesserede blev etableret, individuelle forskere kastede sig over studiet, og seminarer blev arrangeret. Dr. Hans Weber foreslog selv i hæftet 2) at bygge en stødbølgegenerator i stedet for en Testatika, og i 20-året for besigtigelsen af Testatika en arrangerede Jupiter- Verlag et Testatika-seminar 3),4). Seminaret, Das Geheimnis der Testatika Erklärungsversuche und Nachbauten, blev optaget af Googler man i dag navnet Testatika, får man mange konstruktionsforslag og forklaringsforsøg. 10

7 Tilbage til Baumann hvis død jo er anledningen til denne artikel. Han var en modsætningsfyldt herre, der lige indtil til sin død forblev en gåde for omverdenen. Ét er sikkert: han var en begavet opfinder, der formåede at se bag om tingene en slags shaman der gik sine egne veje og forsvarede sig mod omverdenen, fx i forbindelse med hans tvivlsomme omgang med mindreårige medlemmer af samfundet. Dette faktum, som forfatteren af denne artikel i sin bog Countdown Apokalypse Hintergründe von Sektendramen (Jupiter-Verlag, 1996) 5) viede et helt kapitel med en udførlig gennemgang af Testatika og personen Paul Baumann, beredte efterfølgende hende og hendes mand massive problemer. Ikke mindst efter at de på daværende tidspunkt og efter indbydelse af dr. Ueli Heiniger til TVtalkshowet Zischtigs-Club om temaet»sektdramaer«og på et spørgsmål fra studieværten havde omtalt en af tempelpigerne, som de kendte, og som Paul Baumann havde misbrugt sexuelt. Dertil har forfatteren ikke yderligere at tilføje. Men fra denne bog er der nu i medierne (uden kildeangivelse) i anledning af Paul Baumanns død blevet bragt citater. Således skrev Hugo Stamm i Tages-Anzeiger den 22. august 2011:»Samfundet levede isoleret, næsten ingen informationer trængte ud til omverdenen. Det ændredes brat i 70 erne, da Beatrice L. anmeldte Vatti for sadistiske overgreb Retssagen vakte stor opsigt. Baumann påstod, at han ikke kunne huske noget. I 1978 blev han idømt en fængselsstraf på 7 år. Allerede efter et år blev Paul Baumann demonstrerer Testatika ved at slutte en glødelampe til polerne. Billede fra præsentationsvideoen. han halvvejs løsladt, 3 år senere løsladt. Efter dommen skrumpede sekten, men omkring 100 tilhængere mente, at der var tale om et komplot og blev hos ham. I midten af 90 erne fik Methernitha endnu et opsving, da Vatti ved seminarer i et kurhotel i Beatenberg formåede at overbevise nogle franske læger om sine helbredende evner Vatti var besat af ideen om at opfinde en perpetuum mobile til frembringelse af energi. Han indbød eksperter til samfundet og demonstrerede sin energimaskine for dem Han hævdede i årtier, at den sidste dag snart ville komme, og at verdenen ville gå under. Kun sektens center ville være tilbage og rage op som en ø. Derfor forlod tilhængerne kun nødtvungent samfundet. Trods Vattis død vil sekten næppe falde fra hinanden, fordi grundlæggeren allerede for 10 år siden gav afkald på den operative ledelse.«i 2010 blev redaktionens forespørgsel til Methernitha om en eventuel videreudvikling af Testatika besvaret således: 11

8 »Vores gruppe til forskning i alternative energier eksisterer ikke mere. Thestatika kan ikke længere fremvises. Alle internethenvisninger om Thestatika er oprettet uden vores vidende. Vi tror, at Thestatika har medvirket til at motivere mennesker til selv at søge efter muligheder for at komme ud af den blindgyde, som er skabt af de fossile energiformer.«francis Bosshard beskrev Paul Baumann som samfundets»åndelige leder«; men han var ikke alene:»han sagde engang til mig: Har du tænkt over, at vi aldrig har gjort noget, som var imod naturens gang. En anden gang udtrykte han det endnu tydeligere: Vi gør aldrig noget, som elektronerne ikke er indforstået med. Vi forsøger hellere at finde ud af, hvad det er, de egentlig vil. Vi har banet vejen for denne forståelse, og det har de kvitteret for. Det er måske det centrale punkt. Man skal udøve næstekærlighed mellem mennesker og i hele naturen. Det er at tjene, og dermed tjener den ene den anden. Det lønner sig uvilkårligt, det kan man ikke engang forhindre.«gør som naturen På et spørgsmål fra Adolf Schneider, om det inden for teknikkens verden betyder at agere i harmoni med naturen, som naturforskerne Viktor og Walter Schauberger gjorde, svarede F. Bosshard:»Præcis, man skal spørge naturen: Kan du hjælpe mig med dette? Jeg sørger for de betingelser, du bedst kan lide, og undgår betingelser, hvor du skal gøre noget, som du ikke bryder dig om, som fx uranspaltning Når mennesket i sit ønske om at udvinde energi accelererer den naturlige spaltningsproces, så gør det vold mod naturen. Det er forkert, det hævner sig, og så kommer boomerangen farende Vi er derfor af den overbevisning, at menneskeheden først må lære at være taknemmelig for skabelsens gaver. Det forudsætter dog, at man har blik for skabelsens skønhed og ikke kun betragter den som manipulerbart materiale, man kan profitere af.«selv om Paul Baumanns levnedsløb også efter hans død rummer dunkle punkter, så bliver dog det positive tilbage, som til stadighed gennemlyser verden, og som kan sammenfattes i ordene: Tag vare på skabelsen! Kildehenvisninger 1) 2) Schneider, Inge:»Neue Technologien zur Freien Energie«, (Jupiter-Verlag 1994, nyt oplag 2008, kan stadig fås: Fr / 18 Euro) 3) Schneider, Inge:»Bericht über die Tagung Das Geheimnis der Testatika fra 13. marts 2004«, i»net-journal«, nr. 5/6, ) Schneider, Adolf:»Erklärungsversuche und Nachbauten«, i»net-journal«, nr. 5/6, ) Schneider, Inge:»Countdown Apokalypse - Hintergründe von Sektendramen«(Jupiter-Verlag 1996, kan stadig fås: Fr / 20 Euro) Artiklen er en oversættelse af artiklen Paul Baumann, Erbauer der Energiemaschine Testatika, 93jährig gestorben! bragt i NET-Journal 9/10, sept./okt. 2011, s

9 DIFØT besøger Methernitha i 1986 Af Albert Hauser Allerede i diføt nyt 5, 1986, side 25-27, berettede jeg om en studierejse ned igennem Europa i februar måned 1986, hvor også Methernitha-samfundet med deres Testatika-influenskonverter blev besøgt. På samme tur konfronterede jeg en svindler i Thun, der tidligere havde forsøgt at fuppe mig for sfr , og som skulle sikre min deltagelse i hans opfindergruppe, der ifølge hans påstand rummede Paul Baumann:»Tirsdag eftermiddag den 18. februar besigtigede vi den tidligere omtalte influenskonverter, som eksisterer i to små og ét stort eksemplar (i nærheden af Bern). Et urkristent kollektiv med ca. 200 personer, fælles kasse, egen skole, maskinfabrik, gartneri, film- og videostudie anvender konvertere sammen med vindkraft til egen (delvis) energiforsyning.forstanderen, der er ca. 65 år, har udviklet systemet igennem 20 år (2½ år i drift) og har påbegyndt serieproduktion (til internt brug) af den mindre størrelse. De ønsker intet patent og har afvist frigivelse bl.a. også over for NASA.Systemet bygger på gammel influensteori samt iagttagelse af statiske opladninger ved arbejdet med (plast) kinofilm i studiet. Desuden bygger man på naturiagttagelse og studerer bl.a. forløbet af tordenvejr. Der udvindes jævnspænding og anvendes 300 volt, som lagres på akkumulatorer og ændres til normal 220/380 volt 50 Hz vekselspænding. Den store maskine yder minimum 3 kw og den lille nogle hundrede watt.«i diføt nyt 14, 1988, side 23-25, beretter jeg så (med lidt datoforvirring) mere konkret om konverteren, der både før og siden er set og testet af mange besøgende:»den 14. februar 1986 besøgte jeg sammen med to ledsagere boligfællesskabet Methernita i Linden. Under vores ca. 4 timer lange ophold gjorde jeg følgende iagttagelser, som for første gang blev beskrevet i forkortet form i vores foreningsblad diføt nyt 5/86. Den daværende udgivelse var i forkortet form, da man i Linden bad mig være tilbageholdende med offentliggørelse af vor viden overfor massemedierne.senere har jeg haft lejlighed til at sammenligne mine iagttagelser med andre besøgendes beretninger. Dertil er der fremkommet ret gode fotografier og bemærkninger fra andre besøgende. Disse beretninger har været trykt i tidsskrifter med større oplag.selv om relativt mange mennesker på nuværende tidspunkt har set denne teknik, er den til dato endnu ikke forstået. For at imødegå misforståelser, rygtedannelser og eventuelle forsøg på misbrug af den besete teknik, vil jeg hermed fremstille mit syn på sagen.på vore spørgsmål til vore værter fik vi bl.a. følgende svar: Man betegner sig selv som urkristne. Et samfund på ca. 200 personer lever»bibelsk«sammen med 13

10 egen skole, maskinfabrik, gartneri og et filmstudio. Dette skal være grunden til, at man ikke uden videre vil frigive den gennem 25 år udviklede teknik især ikke af hensyn til faren for misbrug i våbenindustrien.det er sikkert kendt, at apparatet håndstartes og derefter er selvløbende. Ydelserne er delvis kendte og således angivet på min tegning. Ved vort besøg blev den store maskine testet med en 1000 watt glødetrådspære. (Der findes også en mindre udgave af maskinen). Apparatet (apparaterne) er hovedsageligt fremstillet af konventionelle dele og materialer. Den viste maskine vejede ca. 20 kg. Grundpladen bestod af træ, og det resterende stel var i det væsentlige fremstillet af plexiglas (akryl). De elektriske forbindelser mellem de enkelte byggedele kan jeg kun antyde ufuldstændigt.ligheden med den gamle Wimshurst-maskine er slående. Der findes dog mange flere elektroder. (Wimshurst kun i alt 6 heraf 4 med berøring). De vandret liggende elektroder fører som på Wimshurst-maskinen selve højspændingen til pos. 6.«[se tegn. side 16-17]»Der er et spørgsmål vedrørende center-magneten eller belægningerne. De mange belægninger er indbyrdes forbundne også til pos. 7 og 8 og delvis med andre dele, så som pos. 9, 10 og 12. Den brugbare ydelse, vist på tegningen med + og - klemmerne, så ud til at komme fra to metalringe, som lå på toppen af pos. 6. Ifølge andre besøgende skal også den kraftige grundplade af træ indeholde skiftende lag af perforeret metal og isoleringsplader.der blev ved besøget også opstartet en mindre maskine, som kørte i 2 timer. Denne testede vi kun med måleinstrumenter. Dvs. at den ikke blev ohmsk belastet. Den har sandsynligvis haft en ydelse på nogle hundrede watt. Overraskende er, at denne model kun vejede ca. 1 kg. Hjulstørrelsen er på kun ca. 12 cm, og opbygningen er væsentligt enklere (færre»kondensatorer«). Selvløbet var her lavet ved hjælp af en lille konventionel DC-motor, som til formålet blev viklet om med en tyndere tråd.«siden kongressen i Einsiedeln i Schweiz i oktober 1989 har vi kendt den videofilm, som Stefan Marinov anbefalede Baumann at fremstille, og som første gang vistes offentligt på selve kongressen. Dette skete, fordi samfundet i Linden efterhånden blev generet af nysgerrige, der ankom i busser og nærmest som bisværme invaderede stedet. Man overvejede at lukke for besøg, men Stefan frygtede, at opfindelsen derefter ville blive stemplet som svindel; han foreslog derfor en videofilm, der ville kunne lette trykket. Herefter viste Stefan filmen i auditorium A på Københavns Universitet, Amager, i forbindelse med hans decemberbesøg i Danmark i 1989 (diføt nyt 18). Stefan Marinov, som udgav bogserien The thorny way of truth og senere bladet Deutsche Physik, var medlem af den urkristne forening Methernitha i Linden, fordi man dér ønskede en teoretisk forklaring på Paul Baumanns intuitive opfindelse af Testatika-generatoren. Den i hans skrifter beskrevne praktiske afprøvning af flere størrelser af maskinerne beviser, at systemet virkelig fungerer. At så nogen stadig fastholder, at noget sådant ifølge den forældede eller forløjne officielle fysik ikke er muligt, bekymrede ikke Stefan og mange an- 14

11 dre iagttagere mig selv inklusive. Der findes jo tidligere og samtidige paralleller, først og fremmes Teslas el-bil fra ca og en dansk forskningsgruppe hos daværende G. A. L. Thorsens maskinfabrik i Aarhus. Man arbejdede i Linden en overgang også med en meget større konverter-version med 2 m hjul og en ydelse på 30 kw. Planerne blev dog opgivet, dels på grund af overslagsfare og dels måske som svar på det også ved Einsiedelnkongressen stillede spørgsmål:»hvorfor forsyner man ikke hele Linden-samfundet med denne energi?«svaret lød:»en afkobling fra elnettet ville føre til en undersøgelse fra myndighederne og følgende lukning af samfundet!«som tidligere nævnt undersøgte vi i 1986 med tre mand konverteren i flere timer ved, at vi bl.a. flyttede maskinen i rummet, så et eventuelt modtagefokus fra en skjult sender kunne undgås. Paul Baumann forklarede på mit spørgsmål, om maskinen også kunne fungere i verdensrummet, at dette ikke var muligt, fordi den omsatte/sorterede de altid i atmosfæren værende ladninger/ioner til brugbar elektrisk strøm. Når man lukkede alle døre og vinduer i maskinrummet, ville maskinen på et tidspunkt gå i stå; men så snart man åbnede et vindue igen, kunne den startes. Ved atmosfæriske forstyrrelser, såsom tordenvejr, standsede man konverteren, da den risikerede at brænde sammen. Teknikken havde man ifølge Baumann afluret naturen, især i forbindelse med lynudladninger ved tordenvejr. Foruden den ovennævnte forsigtighed over for myndigheder havde man allerede været plaget af anonyme anmeldelser, der udløste besøg af politiet. I et diføt nyt 101 tilfælde havde man ledt efter narkotika en idiotisk påstand, idet samfundet netop afvænnede personer med alkoholproblemer. Alkohol og tobak var ikke tilladt (selvfølgelig heller ikke narkotika). I et andet tilfælde havde man beskyldt dem for handel med ædelsten, som samfundets medlemmer skulle have fundet på deres besøg i bjergene. Man havde nogle alpehytter i omegnen, der var uden strøm. Medlemmer, der af og til opholdt sig disse steder, tog en af de mindre konvertere med i rygsækken. Vi så to af disse, der kun vejede ca. 1 kg og havde hjulstørrelser på kun 12 cm. Under vores besøg blev en af disse minikonvertere startet op og løb stadig efter ca. 2 timer, da vi forlod stedet. En måling med et voltmeter viste som den store 4 kilowatt-model 300 volt. Vi målte ikke strømstyrken, men formoder, at ydelsen var nogle hundrede watt. Man ville som sagt ikke frigive teknikken, fordi man frygtede misbrug i våbenindustrien. Senere hørte jeg også, at en massiv global anvendelse kunne malke/skade lufthavets ion-indhold. Baumann nævnte over for os Vatikanet som en af deres hovedfjender! Igen senere hørte vi om et besøg af teknikere fra NASA, hvor et milliontilbud blev afvist. I de følgende 25 år er jeg ikke stødt på nogen, der har kunnet kopiere teknikken, men andre, der anser den som svindel. Man hæfter sig især ved maskinernes tykke grundplader, der kunne indeholde batterier eller akkumulatorer. Allerede dengang hævdede nogle besøgende, at grundpladen indeholdt skiftende lag af perforerede metal- og isoleringsplader. Paul Baumann havde udviklet den første prototype af konverteren i fængs- 15

12 Tegningen er her gengivet i målforholdet 1:10 let, som skulle skyldes hans hang til unge damer i Linden-samfundet. Jeg kunne henvise til en lignende beskyldning mod forfatteren Edgar Mitchell, der udgav en bog om UFO-billeder fra kontaktpersonen Billy Meier. Samme beskyldning bruges på WikiLeaks-talsmanden Julian Assange og igen om valutachefen Strauss-Kahn, der muligvis forsøgte at erstatte den ledende, men for længst 16

13 værdiløse dollar med en anden valuta! Sexbeskyldninger er hos den ellers så frigjorte (men stadig indeklemte) verdensbefolkning stadig et af de meget virksomme våben i hænderne på»eliten«. 1. Akryl-skive ø 500x5 mm med 50 stk. perforerede kromstål lameller ca. 0,2x20x160 mm, monteret på ydersiden. Dette blev kaldt»skyen«. 2.Tilsvarende stor modsat løbende skive af samme materiale, men i mørkere farve og med lameller på begge sider. Denne betegnes»jord«. 3.Magnethjul overfor en taktgiverspole til bremsning af løbeskiverne pos. 1 og 2. (Hastighedsregulering til 60 o/min). Løbeskiverne er forbundet med en elastisk remtransmission. 4.Lamellerne er svagt magnetiseret og fremstillet af et materiale eller coated med en belægning, der beskytter mod korona-oxidation. 5.Alle elektroder er af perforeret plade og alle er uden berøring med skiverne. Der er 8 stk. på skivernes front og 8 stk. på bagsiden. De sidstnævnte ligger ikke parallelt med skiverne. Elektroderne er kantstillet radiært og skiftevis samlet i lag af metalhulplader og isolationsplader. 6.Koncentriske akrylrør mellem 3 perforerede pladerør (metalbelægninger) og i midten en bifilar spole omkring et magnetrør. 7.Lignende mindre»kondensator« do - 9.Aflangt glasrør omkring en aluminiumsspiral - det er egentlig en drejespån. 10. Hesteskomagneter med spoler, som vender bifilart og mellem skobenene flere lag af skiftevis isolering og perforeret metalplade. 11. Ferritmagnet bagved skiverne foroven. 12. Muligvis en ensretter - et aflangt stykke hulplade stillet på højkant og deromkring en spole. Glashylstret indeholder én eller flere krystaller. Ifølge andre besøgendes beretninger er endedækslerne magnetiske. Ifølge min opfattelse er systemet ikke evakueret, da en mindre vist maskine havde en helt åben»ensretter«. 17

14 Methernitha Mehternitha er navnet på såvel et kristent samfund som et kooperativ i Linden, Schweiz. Det blev oprindeligt grundlagt som et religiøst samfund i 1956, men blev i 1960 opdelt i et kristent trossamfund og et kooperativ. Medlemmerne af samfundet lever efter kristne grundværdier og afstår fra at nyde alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Grundlæggeren af samfundet var Paul Baumann ( ), også kaldet Vatti, og mange andre, der oprindeligt kom fra det evangeliske brodersamfund. Baumann blev i 1976 af retten i Bern idømt 6 års fængsel for alvorlige sexuelle overgreb på mindreårige piger. Hans visioner spiller i det nuværende Methernithas religiøse liv næppe nogen rolle. Baumann er også kendt for den såkaldte Testatika, en jævnstrømsgenerator der angiveligt er baseret på»fri energi«, som forsyner samfundet med strøm og skal medvirke til, at menneskene motiveres til selv at søge ud af den blindgyde, som de fossile energiformer har bragt os i. Om det ved denne konstruktion drejer sig om en typisk perpetuum mobile, der overtræder termodynamikkens 2. hovedsætning, kan ikke efterprøves, da der ikke er stillet noget eksemplar til rådighed for uafhængige undersøgelser. de.wikipedia.org 18