U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

Transkript

1 U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m Rådgivningen Oktber 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 DE UNGE 5 DE UNGES BAGGRUND 6 FØR U-TURN 6 EFTER U-TURN 8 FREMTIDEN 10 RÅDGIVNINGEN SET MED DE UNGES ØJNE 12 DE FØRSTE INDTRYK 12 SAMTALERNE 13 RÅDGIVERNE 17 GODE RÅD OG IDÉER TIL FORBEDRINGER 19 KONKLUSION OG DISKUSSION 20 OM UNDERSØGELSEN 22 2

3 INDLEDNING U-turn har siden 2004 været Københavns Kmmunes tilbud til unge, sm har prblemer med rusmidler. Unge i alderen år g dem, der befinder sig tæt på de unge, f.eks. frældre eller prfessinelle, kan her få rådgivning g hjælp/ behandling i frhld til de unges brug af hash g andre rusmidler. En væsentlig del af U-turns tilbud er Rådgivningen. Rådgivningen er en åben annym rådgivning, hvr alle, der br i Københavns Kmmune, kan få: rådgivning m hash g stffer inspiratin til at kmme videre hjælp til at hjælpe andre videre I løbet af 2006 havde Rådgivningen 753 henvendelser, heraf 426 henvendelser fra unge. 336 af henvendelserne var telefniske g 412 var persnlige. I alt 71 unge havde et krtere samtalefrløb, dvs. t eller flere samtaler. (U-turn i tal 2006) Rådgivningens verrdnede mål er, at alle, der henvender sig skal føle sig velkmne g føle sig hjulpet, dvs. have fået idéer til, hvrdan det er muligt at kmme videre i tilværelsen eller i frhld til en vanskelig situatin. Rådgivernes arbejde er baseret på caching, den løsningsrienterede g anerkendende tilgang til unge. I samtalen bruges nysgerrighed til at gå ren ind i samtalen g at søge det, den unge gerne vil tale m. Via denne tilgang får den rådsøgende mulighed fr at reflektere ver sin situatin, finde handlings- g løsningsmuligheder selv, g via empwerment g den anerkendende tilgang blive persnligt styrket. Rådgivningen har åbent 3 gange m ugen g kan kntaktes telefnisk eller ved direkte henvendelse i U- turns lkaler i Studiestræde. Et krterevarende rådgivningsfrløb vil typisk bestå af 2-5 samtaler, hvr den unge har mulighed fr at være annym. Rådgivningsfrløbet kan frlænges med et par gange, hvis det synes hensigtsmæssigt af hensyn til den unge. Indhldet i samtalerne vil typisk være råd g vejledning, hjælp til prblemudredning, akut førstehjælp g evt. henvisning til yderligere hjælp, f.eks. i U-turns behandlingsdel. Hvis det pleves sm relevant, kan persner fra den unges netværk (f.eks. frældre eller kæreste) deltage i enkelte samtaler. U-turns Rådgivningshåndbg, 2006 Sm et led i den løbende dkumentatin g evaluering af arbejdet har U-turn ønsket at få lavet en minibrugerundersøgelse, hvr unge, der har været i et krtere rådgivningsfrløb (typisk 2-5 gange), bliver bedt m at kmme med deres vurdering af frløbet. Frmålet med denne minibrugerundersøgelse er, at: 1. Afdække hvrdan de unge selv vurderer deres rådgivningsfrløb i U-turn: Hvrfr henvendte de unge sig? Fik de det, de km fr? Hvr er de i dag? Hvad har de lært/fået ud af frløbet? Har de selv plevet rådgivningen sm et vendepunkt fr dem, g i givet fald hvrdan g hvrfr? Hvad var gdt/mindre gdt? Kunne nget være anderledes/bedre? 2. Diskutere hvad der sker i de krtere rådgivningsfrløb: Hvad kan et krt afgrænset rådgivningsfrløb gøre fr den unge, på krtere sigt? 3

4 Målet er, at minibrugerundersøgelsen skal bidrage til den videre udvikling af de krte afgrænsede rådgivningstilbud i U-turn. Det er vigtigt at understrege, at der er tale m en mindre undersøgelse. Undersøgelsen kan derfr ikke stå alene, men skal ses sm et supplement til den øvrige dkumentatin af rådgivningsarbejdet, herunder den løbende registrering/statistik, samt til rådgivernes egne erfaringer med arbejdet i Rådgivningen. Undersøgelsen er blevet gennemført i periden august 2006 til august Interviewene med de unge fandt sted i periden januar til juni Undersøgelsen er primært baseret på kvalitative interviews med fem unge, der alle har gået i et krterevarende rådgivningsfrløb (3-10 gange) i U-turn i periden efteråret 2006 til smmeren (Mere m undersøgelsens metder sidst i rapprten.) De fem unge, der sagde ja til at deltage i undersøgelsen g stillede p til et interview med undertegnede, skal have en str tak fr deres bidrag!, 4

5 DE UNGE U-turns rådgivning er et tilbud til alle unge ml år i Københavns Kmmune. Ifølge rådgiverne er de unge, der går i et krtere samtalefrløb, typisk kendetegnede ved, at de: selv er fast besluttet på at ville ud af misbrug/strt frbrug af rusmidler g har brug fr støtte til at gennemføre beslutningen har brug fr knkret hjælp til at fasthlde et rygestp, sm de selv er startet på. Det vil sige unge, der har brug fr støtte, knkrete redskaber, rådgivning, men sm er i stand til at gå en str del af vejen selv. U-turns rådgivning har eksisteret siden maj Frem til har rådgivningen mdtaget i alt 1959 henvendelser fr delt på 916 telefniske g 1043 persnlige henvendelser henvendelser (55,8 %) har været fra unge (305 telefniske g 788 persnlige henvendelser). 372 henvendelser (19,0 %) har været fra frældre/pårørende (234 telefniske g 138 persnlige henvendelser). 494 henvendelser (25,2 %) har været fra prfessinelle (377 telefniske g 117 persnlige henvendelser). Af de 1093 unge, der henvendte sig, var 715 (65,5 %) mænd/drenge g 378 (34,5 %) kvinder/piger. Fr så vidt angår de 1093 henvendelser fra unge er frdelingen på bydele kendt i 635 tilfælde (58,1 %). Disse frdeler sig således: Antal % Amager ,5 Bispebjerg 17 2,7 Brønshøj/Husum 51 8,0 Indre by, Chr.havn 44 6,9 Nørrebr ,0 Østerbr 87 13,7 Valby 43 6,8 Vanløse 46 7,2 Vesterbr 71 11,2 N= ,0 Af de 1093 henvendelser fra unge er frdelingen på væsentligste prblemgivende stf kendt fr 1019 af henvendelserne (93,2 %). Angivelserne frdeler sig således: Antal % Alkhl 6 0,6 Amfetamin 5 0,5 Amfetamin/Ecstacy 3 0,3 Benzdiazepiner 1 0,1 Ecstacy 5 0,6 5

6 Cannabis (hash/pt/skunk) ,5 Kkain 51 5,0 Kkain/Ecstacy 20 2,0 Kkain/Amfetamin 21 2,1 Kkain/Amfetamin/Ecstacy 28 2,8 LSD 1 0,1 Rygeherin 7 0,7 N= ,0 Det altvervejende væsentligste prblemgivende stf, sm de unge henvender sig med er således Cannabis (85,5 %). Centralstimulerende stffer angives sm væsentligste prblemgivende stf i 13,3 % af henvendelserne. Af disse er kkain det mest anvendte stf. DE UNGES BAGGRUND I alt fem unge (fire drenge g én pige) deltg i denne minibrugerundersøgelse. De unge var i alderen år, dvs. i den ældre del af U-turns målgruppe. De unges familiemæssige g sciale baggrund var frskellig. Tre af de unge angav selv at have haft en rimelig gd pvækst, med pbakning fra frældre g gde venner (m end ikke alle frældre nødvendigvis kendte til mfanget af de unges frbrug/misbrug af rusmidler). Én af de unge frtalte m en pvækst, præget af misbrug i den nære familie, mens den sidste unge ikke ønskede at kmme nærmere ind på de familiemæssige frhld i interviewet, udver at vedkmmende havde været anbragt udenfr hjemmet i et par år. De t sidstnævnte fremhævede dg, at andre betydningsfulde persner i deres nære familie/vennekreds havde bakket p m deres arbejde med at kmme ud af deres misbrug/få styr på deres frbrug af rusmidler. Alle fem unge har siden afslutningen af flkesklen været i gang med en uddannelse eller har haft et arbejde. På interviewtidspunktet var alle fem unge enten i arbejde (20-37 timer/uge) eller i gang med et uddannelsesfrløb. FØR U-TURN De unge frtalte i interviewene, at de første gang prøvede rusmidler (typisk alkhl g/eller hash) i års alderen. Alle fem unge har i perider røget meget hash, g alle har udver hash g alkhl gså prøvet ecstacy, amfetamin, kkain g andre feststffer. Tre af de unge har i perider haft et prblemgivende frbrug af andre rusmidler end hash. En af de unge har udver de nævnte rusmidler gså prøvet herin. T af de unge havde tidligere været i et behandlingsfrløb fr deres prblemgivende frbrug af rusmidler. Den ene lagde efterfølgende sit frbrug af kkain g ecstacy på hylden, men frtsatte med hash. Den anden hldt sig fra hash i en peride, men faldt efter et stykke tid i vandet g begyndte derefter gså at tage kkain. Umiddelbart før henvendelsen til U-turns rådgivning så de unges frbrug/misbrug således ud: 6

7 FØR U-TURN Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 Primære rusmidler Hash Hash g kkain Hash Hash Hash, ecstacy g amfetamin Frbrug/misbrug pr. dag Svingende frbrug: Ngle dage 4-6 jints/dag, andre dage intet 10 g hash/dag 1-2 g kkain/dag Hash dagligt, fra mrgen til aften 500 kr./uge (hverdage) + weekendfrbrug ( fr weekenderne har selvfølgelig kstet mere ) Hash dagligt, Ecstacy g amfetamin mindst én gang m ugen Fr fire af de unge var deres aktuelle frbrug/misbrug af rusmidler den primære årsag til henvendelsen til U-turns rådgivning. Samtidig spillede andre væsentlige mtivatinsskabende faktrer gså ind, f.eks. særlige uddannelses-/fremtidsplaner g hensyn til nære pårørende, der var bekymrede. Fr den sidste ung var den primære årsag til henvendelsen frhldet til kæresten. Frhldet til kæresten var belastet af, at den unge røg hash (kæresten røg ikke) g især af, at den unge skjulte sit frbrug af angst fr kærestens reaktin, hvis det blev pdaget. Den unge mente ikke selv, at hashfrbruget var et prblem. Alle fem unge havde selv fundet frem til U-turn, via Internet g/eller via andre misbrugsbehandlingssteder, der henviste videre til U-turn. Én af de unge har haft t krterevarende rådgivningsfrløb i U-turn: Det første frløb skete på pfrdring af den unges daværende kntaktpædagg. Det andet frløb skete på den unges eget initiativ. (Interviewet med den unge til denne undersøgelse handlede primært m den unges andet frløb i Rådgivningen.) Fælles fr de 5 unge var, at de på henvendelsestidspunktet alle var nået til et punkt, hvr de ikke længere magtede eller kunne kntrllere deres brug af rusmidler eller at deres frbrug havde fået fr stre mkstninger fr deres frhld til nære pårørende/kæresten. På spørgsmålet m, hvem de var, g hvrdan deres situatin var, inden de startede i Rådgivningen, svarede et par af de unge: Jeg var nk den samme, sm jeg er i dag. Men jeg havde måske haft ngle andre hldninger, end jeg har i dag. Om uddannelse g arbejde g alle de der ting. Dengang var jeg ligeglad med det hele. Dengang var det bare mig g mine venner. Jeg nedpririterede bare alt andet. Jeg gik ikke ud, eller så nget. Og det er meget selvfrstærkende, fr jeg fik j dårlig samvittighed ved ikke at gå i skle. Så min selvdisciplin, den var ikke gd nk. (..) Så jeg havde ligesm det her valg: I skle eller blive hjemme, g så blev jeg bare hjemme. Derfr havde jeg det sådan, at så længe jeg kunne få min hverdag til at fungere, så ville jeg ikke stppe med det. Men så var det ligesm m, på et tidspunkt så knækkede filmen lidt. Det var der flere grunde til, men det var hvedsagligt, frdi man ikke kan verskue så mange ting, g der er så mange ting, man ikke ser. (..) Når man ryger hash, så smuldrer det stille g rligt. Det er ikke nget, du lægger mærke til 7

8 Der var tilsyneladende bred enighed blandt de unge m, at et misbrug eller et frbrug uden kntrl kmmer snigende. En af de unge frklarede det på denne måde: Når man kmmer ind i et misbrug på den måde, så fungerer man bedre, når man er påvirket, end når man ikke er påvirket. I perider var det tit, at jeg blev irritabel eller arbejdede dårligere, hvis jeg ikke var påvirket. Kun én af de unge hldt sit massive frbrug skjult fr andre ved primært at indtage rusmidler alene. De øvrige fire unge frtalte, at deres brug af rusmidler var scialt betinget: De indtg primært rusmidler i selskab med andre. Og så kunne det gdt være svært at stppe, gså selv m man i venskabskredsen kunne være enige m, at nu skulle frbruget drsles lidt ned: Det eneste, man sad g ventede på en lørdag aften, det var, at der var en eller anden, der skulle freslå det, så det ikke er én selv, der har freslået det. Og så er det i rden. Det er fjllet, men så kan man frsvare det ver sig selv med: Aj, lige pludselig, så var der bare ngle stffer, g så fløj de lige p i næsen på mig. Der skal bare være én, der siger det så går der en peride, g det er meget integreret i mgangskredsen, g det har stået på i mange år g så eskalerer det igen EFTER U-TURN De unges rådgivningsfrløb i U-turn bestd af mellem 3 g 10 samtaler: T af de unge havde været til samtale mellem 3-5 gange, mens de sidste tre havde været til mellem 5-10 samtaler. T af de unge var ikke endeligt stppet i U-turn på interviewtidspunktet. (I nedenstående skema angivet sm Ung 4 g Ung 5.) Den ene mente selv, at der højst var en enkelt gang eller t tilbage, hvilket sammenlagt ville give et frløb på ca. 10 samtaler. Den anden mente på den ene side, at frløbet var ved at være afsluttet efter de første 4-5 samtaler, men på den anden side, at det nk gdt kunne frtsætte et stykke tid endnu: Det er måske meget gdt at hlde fast i dem [Rådgivningen]. Man behøver j ikke at hlde p med at bruge sikkerhedssele, bare frdi man har taget sit kørekrt. Så jeg vil gerne frtsætte derinde lidt tid endnu Fire af de fem unge mente selv, at deres frbrug/misbrug af rusmidler var blevet væsentligt nedsat efter rådgivningssamtalerne: Én ung rører ikke længere rusmidler verhvedet, mens tre af de unge indtager rusmidler i væsentligt mindre mfang end før. Den sidste ung angav at benytte rusmidler i samme mfang sm tidligere, men pinterede, at en nedsættelse af frbruget slet ikke havde været frmålet med henvendelsen. Den unges primære grund til at henvende sig til U-turn var at få hjælp til sit parfrhld, der var belastet af den unges hashfrbrug. Den unge mente selv, at hans/hendes frbrug af hash var i rden, men frtalte dg i interviewet, at han/hun efter rådgivningsfrløbet i U-turn selv havde taget initiativ til at få hjælp til at kntrllere sit frbrug gennem alternativ behandling i et andet regi end U-turn. De unges egne angivelse af deres frbrug af rusmidler efter U-turn fremgår af nedenstående skema: 8

9 EFTER U-TURN Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 Frbrug/misbrug pr. dag Ingen ændringer: Ryger stadig hash sm før Rører ikke rusmidler Ryger stadig hash, men meget mindre g ikke dagligt Ryger ikke længere hash på hverdage, men stadig i weekenderne Ryger stadig hash, g er indimellem faldet i vandet med andre stffer: ecstacy, amfetamin g svampe Generelt vurderede alle fem unge deres samtalefrløb i Rådgivningen meget psitivt. De havde verrdnet fået dét ud af rådgivningsfrløbet, sm de havde håbet på. På spørgsmålet m frløbet i U-turn har frandret dem, g m hvem de er i dag, svarede fire af de unge: Jeg er nget mere i kntakt med mig selv, med hvad jeg selv har lyst til. Men en plan? Nej, det har jeg ikke, men jeg har lært nget m mig selv, ( ) lært lidt m virkeligheden, lært lidt m ikke at være så ligeglad. Tidligere har jeg været utrligt ligeglad, ligeglad med virkelig alt. Jeg er stadig ligeglad med ngen ting, men jeg prøver at gøre ngen ting, fr min [nær pårørende] skal j gså kunne tåle at være sammen med mig. Så jeg prøver at være lidt mindre ligeglad. Jeg er en rigtig, rigtig glad persn, sm er i gang med [uddannelse]. Jeg er glad fr min kæreste g selvfølgelig meget bevidst m de ting, jeg tænker, g de ting, jeg gør. Men jeg prøver bare hele tiden at fkusere på de gde ting, jeg gør, fr jeg er rigtig gd til at fkusere på de dårlige ting. Jeg prøver bare hele tiden at tvinge mig selv til at tænke på alle de ting, jeg selv synes, jeg er gd til. ( ) Jeg har stadig kmplekser, men jeg er bevidst m dem på den gde måde. Det er ikke sådan, at min verden drejer sig m hash, men hashen er stadig en del af min verden. Jeg er stadig mig selv, men ellers synes jeg, at jeg har fået styr på flere ting. Fr eksempel øknmisk. Jeg bruger stadig mange penge, men jeg bruger dem på en mere knstruktiv måde nu, fr eksempel på tøj. ( ) Jeg er blevet mere glad, g jeg kan verskue flere ting. Og selvtilliden er i hvert fald på vej p. Det håber jeg da den vil i et stykke tid endnu. Og så ser jeg bare mere lyst på det generelt. Det skal sgu nk gå. ( ) Men nu er jeg gså begyndt at se pad, altså tænke på, at der gså er nget man skal nå. Interviewer: Kan man sige, at du er blevet mere ansvarlig verfr dig selv? Ja, nk især verfr mig selv. Fr jeg har altid været ansvarlig, ( ) på arbejde g sådan nget ( ). Men verfr mig selv, er jeg blevet mere ansvarlig. Jeg tager mere vare på mig selv. Det gør jeg. Jeg tænker meget mere frem, end jeg gjrde før. Hvr man måske før ikke tænkte så meget videre end den næste fed. ( ) Jeg er gså ved at finde ud af, hvad man laver, når man ikke ryger hash. Før i tiden kunne jeg tænke: Hva fa en laver flk, der ikke ryger hash? Jeg er stffri. Jeg er ikke i det miljø mere. Alle de der stffer, hele det miljø, der er jeg ikke mere. Jeg er meget tilfreds med mit liv i dag. Det kan næsten ikke gå bedre. 9

10 Udver en væsentlig nedgang i deres frbrug af rusmidler, er dét, der går igen i de unges egen vurdering af udbyttet af rådgivningen i U-turn, at de: er blevet mindre ligeglade, tager større ansvar fr sig selv, har fået mere selvtillid. Det er værd at bemærke, at de fire unge tilsyneladende tillagde dette udbytte mindst lige så str værdi sm dét udbytte, at deres frbrug af rusmidler var phørt eller blevet mere kntrlleret. Den sidste ung svarede, at han/hun stadig var meget sig selv, g at hans/hendes frbrug af stffer ikke var blevet mindre, end før rådgivningsfrløbet. Men han/hun var alligevel meget tilfreds med udbyttet, fr det var dét, han/hun havde ønsket af rådgivningen: Det var nget af det vigtigste, jeg fik ud af U-turn: At det var på ingen måde fr at såre min kæreste [at jeg røg hash]. At min kæreste ligesm frstd, hvad det var, der trak i mig. De unge understregede, at han/hun tidligere i sit liv havde taget ngle stre spring g havde lagt de hårdere stffer på hylden fr ngle år siden. FREMTIDEN Det gik igen i interviewene med de fem unge, at de i dag er mindre ligeglade med deres fremtid, end de har været tidligere. En af de unge havde ikke ngen egentlige fremtidsdrømme, men han/hun var nu begyndt at tænke mere fremad g passe bedre på sig selv, fr det kunne j være, at fremtidsdrømmene km senere: Jeg er ateist. Jeg har ikke et eller andet, jeg drømmer m at blive, g jeg har ikke et specielt ønske m at få børn g sådan nget, så derfr er det lidt svært at finde en dybere mening med livet. Så derfr har det været meget nærliggende fr mig, at jeg gdt kunne tage ngle stffer, fr jeg har alligevel ikke ngen planer fr, hvr jeg er m 10 år. Ngen gange har jeg tænkt: Det lyder j ufatteligt ungdmsagtigt g dumt, men det var bare sådan jeg havde det. Nu er jeg begyndt at tænke anderledes, fr jeg ved j ikke, hvad jeg skal m 10 år, g så er det måske en gd idé at passe lidt på mig selv. På et eller andet tidspunkt får jeg vel lyst til at lave nget andet. Jeg skal i hvert fald ikke være på [arbejdsplads] resten af mit liv. Og jeg skal nk heller ikke b i København resten af mit. En anden ung havde tidligere trøstet sig med, at der var andre, der var længere ude. Nu var han/hun begyndt at stræbe pad: Han/hun ville gerne pnå nget med sit liv, dvs. have en uddannelse, et gdt jb g en gd levestandard. Den hldning gik gså igen hs de tre sidste unge: Altså på sigt, der skal jeg j videre. Men sådan sm jeg har det nu, har jeg det fint med at bruge det [hashen] en gang imellem. Jeg skal på festival, g selvfølgelig skal det j nk ske dér. Men altså, når jeg ser mig selv sm 30-årig, så ser jeg det ikke sm en del af mit liv. Man skal j gså videre. ( ) jeg har ambitiner g skal j gså udrette ngle ting. Interviewer: Hvis jeg nu interviewede dig m 10 år hvr er du så henne? 10

11 Om 10 år er jeg selvstændig, g har min egen virksmhed g kører med den. På nuværende tidspunkt har jeg det gdt med at have [hashen] i mit liv, men det skal bare være kntrlleret. Det har jeg haft en tendens til, at det ikke var... Om 10 år? Det ved jeg ikke. Det glæder jeg mig gså selv til at se, hvr jeg er m 10 år. Jeg vil gerne tage en uddannelse sm pædagg, så den regner jeg med at tage. Så m 10 år er jeg nk uddannet pædagg. Og så ikke så meget mere bil, villa g vvse de skal nk kmme. Jamen, så håber jeg, at jeg har lavet et firma g ngle prdukter, g jeg br uden fr Barcelna g har t børn g ngle høns. Og har et arbejde, så jeg kan arbejde hvr jeg vil. Jeg har min kæreste. Og jeg har råd til at tage til Danmark, når jeg har lyst. Jeg håber stadig, at jeg ryger, eller ikke håber, men fr mig at se, jamen, så vil jeg gerne kunne nyde en jint, sm andre nyder et glas rødvin, gså selvm jeg har børn. Men jeg håber ikke, at det er nget, der er i mit liv hver dag, men at mit fkus er andre steder. Brtset fra en enkelt af de unge, sm aldrig ville røre rusmidler mere, havde hash i et vist kntrlleret mfang stadig en plads i de unges beskrivelser af deres fremtidsdrømme/- planer. 11

12 RÅDGIVNINGEN SET MED DE UNGES ØJNE De unge i undersøgelsen vurderer deres persnlige udbytte af U-turns rådgivning sm psitivt g har i det hele taget strt set kun rsende rd til vers fr rådgiverne g U-turn. Faktisk havde alle fem unge svært ved at pege på særligt meget negativt ved Rådgivningen. Det er vigtigt igen at pintere, at denne undersøgelse har et lille datagrundlag. Men når dét frbehld er taget, er det ikke dest mindre interessant at se nærmere på, hvad det egentlig er fr ngle faktrer, sm undersøgelsens fem unge peger på sm betydningsfulde fr deres psitive vurdering af den hjælp g støtte, de har mdtaget i U-turns Rådgivning. DE FØRSTE INDTRYK Det første indtryk af et hjælpetilbud sm U-turn er fte af str betydning fr det videre frløb. Den unge, der har brug fr hjælp, vil frmentlig have brugt nget tid på at verveje/tage md til sig fr verhvedet at henvende sig. Og måske har den unge ven i købet ngle mindre gde erfaringer med sig i bagagen, ngle erfaringer sm kan betyde, at bare det mindste dårlige indtryk af hjælpetilbudet kan få den unge til at vende m på dørtærsklen. (Kch g Bechmann Jensen, 1999) De unge i denne undersøgelse vendte ikke m på dørtærsklen. Alle fem havde et psitivt første indtryk af U-turn. De t unge, der tidligere havde prøvet at gå i behandling havde ligesm prøvet det før, g var derfr ikke specielt spændte. Men de andre unge gav udtryk fr, at det første møde var præget af en vis nervøsitet, g gså af en vis skepsis verfr m det verhvedet ville nytte nget at bede m hjælp: Interviewer: Kan du huske dit første indtryk? Ja, det kan jeg sagtens. Fr det første var jeg meget, meget skeptisk. Da jeg tg det første skridt at tage hen til U-turn, da var jeg meget skeptisk. Men da jeg så km derhen, så var det sgu det bedste skridt, jeg har taget. Inden jeg gik ind, var jeg meget nervøs fr m der var ngen, der så, at jeg gik ind. Jeg kikkede rundt g så lige m der var ngen. ( ) Altså, det er j ikke rart at gå ind sådan et sted, hvr man ikke kender ngen mennesker, g man skal j udlevere sig selv. Men jeg syntes, det var behageligt. Altså, man kan j ikke undgå at være anspændt. Men det var ngle dejlige lkaler g [rådgiveren], jeg talte med, var nem at gå til. Og man kunne se, at de var hurtige til at gøre det behageligt fr én: Hej, vil du have nget vand, eller vil du have nget kaffe? Der er lige lidt ventetid, men du kan bare sætte dig ned g vente. Man følte sig gdt mdtaget. Man kunne se, at de hldt øje med, m der km ngen, g de var ikke fr travlt ptagede af deres eget. Generelt gav de unge udtryk fr, at rådgiverne var meget venlige g imødekmmende g så blev man budt på kaffe/te/vand, mange gange g af alle rådgivere. Jeg synes, det er lidt mrsmt, at de har den der regel med, at man skal tilbydes kaffe g te eller vand, hver gang man kmmer ind. De er vildt ppe g køre ver det: Har du fået tilbudt? Samtlige jeg har mødt derinde, de spørger lige: Hej g velkmmen. Vil du have et glas vand? Nå, du har fået allerede 12

13 En af de unge frtalte dg, at den første telefniske henvendelse til U-turn var lidt anderledes end frventet: Det var sådan lidt mere udfrdrende, end jeg havde tret. Jeg havde egentlig tret, at jeg bare skulle ringe derind, g så ville de sige: Aj, km ind til s. Vi kan høre, at du har det slemt. Men jeg blev spurgt sådan lidt ud: Hvrfr jeg havde ringet, hvr jeg bede, g hvad jeg frventede, at de kunne hjælpe mig med. Så jeg var sådan.. hv det var ikke bare lige de tg ikke bare ver men det var egentlig fint nk. Det skal de j heller ikke. Brtset fra denne udfrdring blev det fremhævet sm psitivt, at U-turn var nem at finde det ligger centralt, at man ikke blev revet ud af sin hverdag, g at man kunne være annym. Og så var det psitivt, at der var rigtigt pænt derinde: Der var ikke nget kmmuneskle ver det. Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn SAMTALERNE Det primære indhld i Rådgivningen er samtalerne mellem den unge g en rådgiver. Sm udgangspunkt er den unge til samtaler hs den samme rådgiver gennem hele frløbet, men sygdm g udskiftning i persnalegruppen kan betyde, at den enkelte unge møder flere rådgivere. (T af de fem unge havde haft samtaler med t frskellige rådgivere.) Samtalerne fregår ikke ud fra en på frhånd defineret skabeln, men tager afsæt i den enkelte unges behv g ud fra den enkelte rådgivers kmpetencer g er baseret på en anerkendende, cachende g løsningsrienteret tilgang til den unges prblemer. (U-turns Rådgivningshåndbg) I interviewene med de unge var det tydeligt, at netp samtalernes særlige frm g indhld havde str betydning fr deres psitive vurdering af udbyttet af rådgivningsfrløbet. Det skal understreges, at de fem unge er frskellige g havde henvendt sig til Rådgivningen af frskellige årsager derfr gav de naturligvis gså frskellige frklaringer på, hvrfr det havde været gdt fr lige netp dem at gå i U-turn. Men en række faktrer gik igen i flere af frklaringerne: Man bliver ikke dømt på frhånd En af de faktrer, der blev fremhævet af alle fem unge, var, at de følte sig mødt frdmsfrit g uden løftede pegefingre. De plevede, at de ikke blev bedømt ud fra deres brug af rusmidler eller hvad de ellers havde været invlveret i, sm var mere eller mindre ulvligt eller uhensigtsmæssigt men ud fra hvem de var sm persner: Det er ikke sådan nget frdømmende. Jeg har sagt meget m ting, jeg har gjrt g så videre, men der er ikke ngen, der dømmer én. ( ) De er meget imødekmmende. Det er ikke sådan, at de kikker ned på én. Det ville selvfølgelig gså være ret dumt på et vejledningscenter men det kunne man da gdt frestille sig. Et par af de unge havde i andre sammenhænge plevet, at de prfessinelle mkring dem på frhånd havde puttet dem i bestemte kasser. En af de unge, der tidligere havde gået til psyklg pga. sit frbrug af alkhl i en tidlig alder, frtalte, at det var væsentligt anderledes at kmme til samtaler i U-turn: 13

14 Det var knap så psyklgagtigt, sm jeg ellers har prøvet. Psyklgen startede en samtale med: Nå, jeg synes, vi skal tale lidt m din mr hvrdan har du det med hende? Altså, jeg har det k, jeg kan bare gdt lide at drikke Rådgiveren i U-turn var anderledes. [Rådgiveren] spurgte: Hvad synes du, vi skal snakke m? Det var sådan lidt mere åbent. Hvr de, jeg har talt med tidligere, de har måske mere gået ud fra: Okay, han har meget fravær i sklen, han har en mr, der drikker, så må det hænge sådan sammen. Dét var der ikke så meget af hs U-turn. En anden ung fremhævede det sm psitivt, at heller ikke rusmidlerne på frhånd blev frdømt: Og så gså den frståelse fr, at det er k at ryge jints. Det er ikke sådan, at det er en synd at ryge. Det er ikke frbudt. Det gør en str frskel, når man kmmer ind et sted, hvr de stadig respekterer én, selv m man ryger jints. Det er ikke nget pres, g man vælger selv Ét par af de unge fremhævede det sm betydningsfuldt, at der ikke på frhånd var stre frventninger/krav til, hvad de skulle nå/pnå ved at gå i U-turn g hvr hurtigt. Tvært imd blev de unge bedt m selv at frmulere, hvad målet med samtalerne skulle være. Og de mål, de unge selv havde sat p, blev ven i købet accepteret. Jeg har ikke følt, at jeg skulle efterleve nget. Jeg føler, at jeg skulle efterleve mig selv, g [Rådgiveren] hjalp mig til det. Men det var ikke sådan at jeg skulle leve p til [Rådgiverens] frventninger. Det har været en gd støtte, en gd mur at læne sig p ad. Jeg har aldrig haft lyst til at aflyse mine tider. ( ) Det kan man måske gdt have lyst til, hvis man føler, at man har nget at leve p til. Men jeg føler ikke, at jeg skulle leve p til andet end mig selv. En af de unge frklarede, hvrdan det var at kmme ind til en samtale i U-turn: Det er stille g rligt. Så er der frskellige rum ( ) g så kmmer man ind g så lægger man sine ting, g så går man i gang med en samtale stille g rligt, g så sidder man bare g snakker. Det er ganske stille g rligt. Der er ikke nget med nget stress, g at man skal nå ngle specielle ting. Det er j gså meget: Det handler m dig. Og [rådgiveren] sagde gså en dag: Jamen, jeg er her kun fr at vejlede dig det er dig, der skal lave det hårde arbejde. [Rådgiveren] har virkelig været behjælpelig på sådan en tilbagetrukket måde, g har ikke skubbet på i en bestemt retning. [Rådgiveren] sagde heller ikke nget, da jeg km ind g sagde, at mit mål ikke var at stppe med at ryge hash. Mit mål er ttal kntrl ver det, så jeg selv kan vælge, hvrnår vil jeg g hvrnår vil jeg ikke. Bare dét der sagde [Rådgiveren] bare: Fint nk hvis det er dét, der er målet, så er det dét, der er målet. Interviewer: Havde du frventet, at [rådgiveren] havde sagt nget andet? Njaaa, det ved jeg ikke. Jeg havde nk en masse steretype frventninger m, hvad afvænning er. Afvænning lyder gså så vldsmt, jeg vil gså hellere kalde det nget andet end afvænning, fr det synes jeg ikke rigtig det er. Jeg har selv haft venner, der har været på afvænning, g det her er i hvert fald ikke afvænning. Det er mere vejledning. Fr mit vedkmmende er det i hvert fald kun vejledning. Man har gså selv et ansvar Et par af de unge fremhævede, at rådgiverne ikke mødte de unge med på frhånd definerede løsninger, men lagde ansvaret fr løsningen ver på de unge selv. Det plevede disse unge sm psitivt men gså sm krævende. Fr det betød, at de ikke bare kunne læne sig tilbage g lade andre løse prblemerne fr sig. Til gengæld betød det, at de følte større ejerskab på løsningerne af deres prblemer med rusmidler g på ansvaret fr deres eget liv. Og det pfattede de unge sm mere langtidshldbart. 14

15 Man kan måske gdt sige, at de kan gøre nget fr at få mig endnu mere afvænnet, men det er ikke deres jb. Jeg kan gdt lide, at de lægger det ver på mig: Hvad vil jeg? ( ) Dét spurgte [rådgiveren] mig m, da jeg startede: Hvad vil du? Vil du stppe fuldstændigt, vil du have kntrl ver det eller hvrdan g hvrledes? Jeg sagde: Jamen, jeg vil ikke stppe fuldstændigt jeg kan ikke frestille mig ikke at ryge jints. Jeg vil gerne have kntrl ver det, så det ikke er dét, der styrer mig. Jeg kunne gdt være mere afvænnet, hvis de havde været mere diktatriske g tvang mig til ikke at ryge, men så trr jeg heller ikke, det ville være altså, så kunne de gdt ringe til mig nu g sige: Hvad så ryger du stadig? Men jeg ved ikke, m det vil hjælpe. Jeg trr, det er meget gdt, at de har en passiv rlle. At det er rygeren, der skal gøre nget aktivt fr det. Interviewer: Så ansvaret er dit, ikke deres? Lige præcis. Jeg kan ikke se, hvad de ellers skulle gøre Der blev fkuseret på det psitive Flere af de unge frtalte, at de havde fået mere selvtillid efter at have gået i U-turn. De frklarede det selv med, at rådgiverne havde hjulpet dem med at blive pmærksm på dét, der var gdt i deres liv, frem fr mest at fkusere på alt det, der ikke gik gdt. En af de unge frklarede: Det er svært at frklare. Det har j gså nget at gøre med [rådgiveren] sm persn, men det virkede sm m de andre derinde gså var rigtig dejlige: Meget afslappede g ingen frventninger g meget str fkus på de små babyskridt, sm man ikke engang selv ser sm et fremskridt. [Rådgiveren] skar det virkelig ud i pap, alt dét der var gdt, hvr jeg selv er gd til at fremhæve alt det negative. Fr mig var det mere ikke selvudvikling, men det var en anden måde at tænke på. Vi havde en time, hvr jeg havde startet med at sige en masse negative ting, g hvr [rådgiveren] sagde: `Det er slet ikke sådan, vi arbejder her.` Og så tg [rådgiveren] et stykke papir g sagde: `Jeg vil gerne have at du skriver alle de gde ting ned. Efter at have siddet g talt m alt det negative, kunne jeg j slet ikke finde nget gdt. Det var meget svært. Men så fandt jeg så tre frskellige ting, sm jeg synes, jeg er gd til. [Rådgiveren] fik mig bare til at frstå, at man ikke behøver at være perfekt. Man kan gdt være 80 % perfekt. Det gør ikke nget. Så kan man bare dyrke de 80 %, man har. [Rådgiveren] fik mig til at huske på de gde ting, jeg har, i stedet fr bare at fkusere på alt dét, jeg ikke har eller kan. Samtalerne gav især en større bevidsthed m brug af rusmidler På spørgsmålet m, hvad de knkret lærte af samtalerne, fremhævede tre af de unge, at de især havde fået hjælp til at blive mere bevidste m, hvad der egentlig skete, når de tg rusmidler. Ikke så meget facts m rusmidlerne g deres virkninger her følte flere af de unge vist, at de selv var eksperter men en større bevidsthed m, i hvilke situatiner, de indtg rusmidler, hvrfr de gjrde det, g hvrdan de kunne ændre på vanen. Det var meget mere med fkus på at styre, i stedet fr bare at tage en kld tyrker. Altså, blive bevidst m trangen, fr eksempel: Kan jeg rykke den en time? Kan jeg rykke den en time igen? Sådan at man tager sådan jeg ved ikke, m man snyder sig selv, eller hvad man gør, men jeg trr, at hvis man er afhængig af nget, g så siger: Nu skal du aldrig gøre det igen, så får man meget mere lyst til at gøre det, end hvis man ved, at man måske har nget at se frem til. Interviewer: Det vil sige, at [rådgiveren] gav dig ngle redskaber til at styre dit hashfrbrug? [Rådgiveren] frtalte mig bare ngle ting, m at jeg skulle være meget bevidst, når jeg valgte mine jints, men ikke bare gøre nget af vane. Altså, bare at lave én, dét går stærkt, når man er vant til at lave en. Og så lige pludselig, så sidder man med den, så er den tændt, g så er den røget. Altså, være meget bevidst m: Har jeg lyst til at 15

16 ryge nu, eller er det, frdi jeg bare gør det. ( ) Så det er ikke redskaber, [rådgiveren] har givet mig på papir. Det er mere sådan nget, vi har talt m. Idéer til hvrdan man kan styre det g være bevidst m det, g m at nyde de jints. [Rådgiveren] ville ikke have, at jeg sad g fik dårlig samvittighed ver det. Det er ikke en gd jint: Hvis du tager én, så nyd den, mfavn den. Det skal ikke være nget negativt. Så skal du ikke gøre det, hvis du sidder g får dårlig samvittighed ver det. Hvis du får en gd følelse af det, så gør det. En af de unge havde fået det råd at betragte, hvad der skete næste gang den unge var i et selskab, hvr rusmidler var til stede: Hvrdan km rusmidlerne på banen? Hvem gjrde hvad? Hvad gjrde de andre så? Og så videre Den unge valgte at sige nej tak til rusmidlerne i situatinen, g pdagede, at t venner faktisk gjrde det samme, måske netp frdi der nu viste sig et alternativ til bare at følge med strømmen g ryge hash med de andre. Det var, ifølge den unge selv, en interessant pdagelse: Det var faktisk lidt af en eye-pener! ( ) Det var egentlig sjvt, at i g med, at jeg sagde nej, så betød det, at [ven 1] ikke tg nget, g i sidste ende, at [ven 2] gså endte med ikke at tage nget. Og dét havde jeg egentlig ikke tænkt ver før at jeg gså var medvirkende til det [at der blev indtaget rusmidler i vennekredsen]. En anden ung fremhævede, at samtalerne havde været meget filsfiske, frdi rusmidlerne g brugen af dem var blevet sat ind i en helt anden dimensin: Det er j ikke læssevis af knkrete ting, vi har talt m, det er mere filsfien mkring stffer, vi har talt m. Og det har hjulpet mig meget. Det har åbnet ngle øjne. ( ) Det er egentlig sjvt, det her med stffer, frdi det der sker, i hvert fald, når man bliver bevidst m det, det er, at man får en meget skidt følelse med det her. En virkelig negativ følelse. Men det er j gdt, at man får den her negative følelse. Jeg kan ikke kmme i tanke m nget andet hs s mennesker end stffer, der fremkalder de her følelser. J måske, hvis man er meget tyk g elsker flødeskumskager, g så man ved, at man har lyst til den her flødeskumskage, men det er skidt at tage den Det er underligt, at jeg ngle gange kan tænke rigtigt negativt m alle de her stffer, jeg har taget, g så bagefter kan tænke: Hvr er det gdt, at du tænker så negativt m dem. Fedt, at du har den tanke. Det er underligt, at det kan være psitivt, at man tænker negativt! Det er mærkeligt: At man skal være stlt ver, at man har det skidt. Det er nget U-turn har hjulpet mig med: At tænke ver stfferne g tænke ver g blive sur på mig selv bagefter, ikke bare være ligeglad. ( ) Altså, jeg kan j faktisk ikke nyde at tage stffer mere, fr så er der en lille stemme, der siger: Aj, det er ikke særlig gdt det her. Den der lille stemme, den har jeg kunnet verdøve tidligere, men det kan jeg ikke nu. Så det er faktisk lidt svært at nyde mine stffer nu! Samtalerne handlede m andet g mere end rusmidler Selv m den første henvendelse til U-turn skete på baggrund af prblemer relateret til rusmidler, fremhævede de unge, at samtalerne i U-turn handlede m meget andet end rusmidler: Om jb, uddannelse, familie g venner, drømme g ønsker fr fremtiden. En af de unge mtalte samtalerne sm nærmest eksistentielle: Det var meget eksistentielt. Det handlede j ikke kun m hashen. ( ) Jamen, det er j bare sådan alt i mit liv, vi fik talt m. 16

17 RÅDGIVERNE I en rådgivningssituatin vil rådgiveren sm persn naturligvis have en str betydning fr m g hvrdan relatinen til den, der søger råd g vejledning, udvikler sig g dermed gså fr udbyttet af rådgivningen. Ofte bliver trværdighed fremhævet sm det væsentligste nøglebegreb: Rådgiveren skal fremstå trværdigt g være tilgængelig, både i det første møde g i det efterfølgende samtalefrløb, hvis rådgivningen skal lykkes. (Kch g Bechmann Jensen, 1999) Alle fem unge gav i interviewene udtryk fr, at rådgiverne havde haft str betydning fr deres psitive vurdering af Rådgivningen. Selv m ingen af de unge ligefrem brugte rdet trværdig i deres beskrivelse af rådgiverne, så må deres udsagn siges at være i samme genre. Igen er det naturligvis vigtigt at pintere, at de unge henvendte sig til U-turn af frskellige grunde, g at deres vurderinger af rådgivernes betydning derfr gså er frskellige. De var ikke enige m alt, men der var dg fællestræk. De viste, hvem de var g hvad de havde lavet Flere af de unge fremhævede, at det var rart, at rådgivernes egen baggrund skinnede igennem i deres rådgivning. Derved fremstd rådgiverne sm mere menneskelige: Det giver en større tillid. Det virker prigtigt, at [rådgiveren] selv har prøvet det på sin egen krp g været ude g pleve ngle ting, sm er meget værre, end dem, jeg har prøvet. Det gør det meget mere autentisk. ( ) Sådanne ting er meget rare at vide. Det gør, at der er et bånd. Det er ikke bare en pædagg-skikkelse. Det er andet end det. Det betyder meget, frdi man hælder ud af sine egne persnlige histrier. Og jeg havde gså svært ved bare at give hånd, når det stppede. Jeg gav [rådgiveren] et knus, fr jeg kan gdt lide [rådgiveren] g havde siddet g frtalt ngle bevægende ting. De virker j alle sammen, sm m de ved, hvad de snakker m. Eller jeg ved ikke, m alle har prøvet [rusmidler], men ngle af dem har i hvert fald. Og det synes jeg er fedt: At snakke med ngen, der rent faktisk ved, hvad de snakker m. Ja, det er de nødt til, fr ellers kan man ikke tage dem seriøst, vel, hvis de bare sidder g siger: `Jamen, jeg har læst m sådan en sm dig engang.` Så dét, synes jeg, har været en psitiv ting: At man bliver mødt, hvr man er, af flk, der ved, hvr man er. De var tilgængelige At der ikke var venteliste til at kmme ind i Rådgivningen, blev plevet sm meget psitivt. Når man tager et skridt fr at få hjælp til et eller andet, så er det j vigtigt, at det bliver taget seriøst, sm én af de unge frklarede. Generelt blev gså den enkelte rådgiver plevet sm meget tilgængelig: Det var muligt at få en tid hurtigt, g hvis der pstd nget akut, kunne man altid kmme til. Dét havde et par af de unge benyttet sig af i frbindelse med akutte kriser. Men gså fr de unge, sm ikke havde benyttet sig af den mulighed, blev det plevet sm værdifuldt: Og så dét, at [rådgiveren] gav mig sit visitkrt, g der var [rådgiverens] private mbilnummer på. Altså, jeg har aldrig brugt det, men det betyder gså en str ting. At jeg altid kunne skrive til [rådgiveren], hvis jeg havde lyst. Eller at jeg kunne ringe til [rådgiveren]. Det synes jeg gså er meget rart. Det var betydningsfuldt at blive fulgt tæt Dét af at blive fulgt tæt af et andet menneske i frsøget på at få et mere kntrlleret frbrug eller stppe helt var tydeligvis betydningsfuldt fr alle de interviewede unge. Flere af de 17

18 unge havde prøvet at klare prblemerne selv, uden hjælp fra andre, men uden held. Det var fr let at falde i vandet eller udskyde eller finde på andre gde undskyldninger: Det var gdt, at der var en anden, der fulgte én så tæt. Fr så havde jeg nget at pnå i frhld til før, hvr det var mig selv, der tumlede med det, fr så kunne jeg bare sige: Aj, det går sgu nk, eller jeg begynder på mandag, fr nu er ugen alligevel ødelagt. Her dér havde jeg nget, jeg skulle nå. Det var vigtigt fr mig at kmme derind g sige: Jeg har sgu gjrt det. Interviewer: Det vil sige, at det er betydningsfuldt at vise det verfr ngen? Det hjalp i hvert fald mig persnligt. Det hjalp mig enrmt meget. Det er det, der har været prblemet før. De har hjulpet mig til at kmme videre ( ). De har mtiveret én til at sige: Nå, men nu skal man i gang, nu skal man gøre et eller andet. Det, synes jeg, har været rigtig gdt. Interviewer: Hvis ikke U-turn havde været der, hvad kunne du så have gjrt? Det ved jeg ikke. Måske bare en kld tyrker. Bare klaret det hele selv. Interviewer: Og det kunne du gdt have gjrt? Nej, det trr jeg ikke. Det trr jeg faktisk ikke. Det var betydningsfuldt at have en tredje part med, når de nære blev inddraget Et par af de unge har udver rådgiverne gså haft familie, kæreste eller venner, der har fulgt dem tæt men det er alligevel nget andet, når en udefra kmmende, der ikke gså samtidig er ulykkelig, bekymret, vred eller frdømmende, er med ind ver. Især er det betydningsfulgt, at der kan være en tredje part med, når man skal tale med sin bekymrede g frdømmende familie/kæreste m sit frbrug af rusmidler: Det er lidt et fristed, hvr man kan få åbnet p fr krtene i et andet frum. Nu havde jeg min kæreste med, men man kunne måske frstille sig, at andre havde deres frældre med, hvr de ligesm kmmer ind g får det fra en anden synsvinkel, i stedet fr at frældre bare trr: Min søn er dyb misbruger, han er på vej ud i dybt narkmisbrug, g det næste er, at han sidder med sprøjten i armen. Fr sådan er det j ikke, når man bruger fr eksempel hash. Og det er i hvert fald min pfattelse: At U-turn er et sted, hvr man kan kmme ind g få lagt ngle krt på brdet g få sagt sine meninger, g så kan man få vendt g drejet tingene lidt. Og måske frældre g kærester kan få en anden pfattelse, en bedre pfattelse af det, i stedet fr bare at tænke negative tanker m det hele tiden. Og mere fkusere på de psitive ting: Nu har han ikke gjrt det i en uge, men nu har han så gjrt det, men han gjrdet det ikke i en hel uge. Interviewer: Så det er et fristed, g et rum, hvr man kan få snakket m ngen ting, sm ellers ville være rigtig svære at snakke m derhjemme? Ja, det mener jeg. Der er ligesm en tredje persn, der hører histrierne g sm styrer slagets gang, g hører begge sider g vender g drejer tingene. Men de skal ikke have hele æren Selv m rådgiverne fik meget rs af de unge, fik de dg ikke hele æren Èn ting er at hlde p, dér hvr man har mtivatinen. Det er sgu sværere, når man har sin hverdag. Fr ligesm hash er en vane, så skal j gså blive en vane ikke at gøre det. Det er ligesm dér, hvr det kan blive svært. ( ) [Rådgiveren] har hjulpet mig meget af vejen, men jeg har f.. gså gået meget selv! 18

19 GODE RÅD OG IDÉER TIL FORBEDRINGER Sm afslutning på hvert interview blev de unge bedt m at kmme med gde råd g med idéer til, hvad der kunne gøres bedre i Rådgivningen. Eftersm de unge generelt var meget tilfredse med det frløb, de havde haft i U-turn, var det svært fr dem verhvedet at kmme på nget, sm kunne frbedres. Men efter lidt betænkningstid km der alligevel ngle gde råd g idéer: Gå en tur g snak så kan man gså ryge Hvis man skulle gøre nget andet, så skulle man gå ud af huset. Man skulle bare gå en tur. Ikke nget med nget. Det behøvede ikke at kste ngen penge. Bare det der med at man går. Altså, man snakker måske ngen gange lidt bedre, når man går. ( ) Ngen gange, når man snakker, så har man lidt en frpligtelse til at kikke på hinanden. Men det kan man j ikke hlde ud i en time. Så er det måske nemmere, hvis man går med hænderne i lmmen. ( ) Så er man j alligevel ude i vante mgivelser, et annymt sted. Du sidder ikke inde i et rum i et hus. Dér, trr jeg måske, flk ville have nemmere med at snakke. Og så må du j gså ryge derude. Det må du ikke i U-turn. Spis en sandwich sm afslutning på et frløb Hvis jeg skal kmme med nget verhvedet, der kunne være anderledes, så kunne jeg da gdt have tænkt mig at gå ud g spise en sandwich med [rådgiveren]. Vær pmærksm på m der er brug fr andet end gulerd Ngen kunne måske have brug fr lidt mere pisk i stedet fr gulerd Ved nyansættelser: Vælg én, der kan snakke med unge De skal kunne se, m han kan snakke med en ung Interviewer: Hvrdan kan man se det? Det kan man ikke se på en, men det finder de vel nk ud af. Han skal gså kunne frstå den unges situatin, nærmest sætte sig ind i situatinen, både dét at være ung g dét at være på stffer. Sørg fr mere plysning m U-turn Jeg trr, der sidder en masse derude, sm ikke aner, hvad de skal gøre. De ved ikke, hvr de skal henvende sig. Og de aner ikke hvad jeg trr, der er en masse mennesker, der ikke aner, at der eksisterer steder, hvr man kan få hjælp. Så måske nget mere plysning. ( ) Der burde næsten hejses et flag, der viser: Her ligger U- turn. Det er et dejligt sted. 19

20 KONKLUSION OG DISKUSSION Den verrdnede knklusin på denne minibrugerundersøgelse af U-turns Rådgivning må blive meget psitiv: De fem unge, der har deltaget i undersøgelsen, er alle tilfredse med det udbytte, de har fået af at gå i Rådgivningen. Deres udgangspunkter fr at søge rådgivning var frskellige, men de gav alle udtryk fr at have fået dét, de km fr. Og de havde strt set kun lvrd til vers fr samtalernes indhld g frm, fr medarbejdernes indsats g fr U-turn generelt. Når de unge efterfølgende blev bedt m at give en frklaring på deres stre tilfredshed, fremhævede de især, at de følte sig mødt uden frdmme g pres, at der blev fkuseret på det psitive frem fr alt det negative, g at ansvaret ikke blev taget fra dem. Det var gså betydningsfuldt, at rådgiverne fremstd sm helt almindelige mennesker, der havde prøvet at leve livet, g ikke mindst at de var til at få fat i. Desuden var det væsentligt at blive fulgt tæt af en udefra kmmende persn i kampen fr at få kntrl med eller helt stppe med at bruge af rusmidler: Det er hårdt at kæmpe alene. De unges frklaringer må siges at falde i tråd med de mål g metder, sm er beskrevet i U-turns Rådgivningshåndbg m, at alle skal føle sig velkmne g gdt hjulpet, g at rådgivningen vil være baseret på en cachende, anerkendende g løsningsrienteret tilgang til de unge. At de fem unge i denne undersøgelse er tilfredse, udelukker naturligvis ikke, at andre unge kan have plevet deres møde med U-turn anderledes. Der vil frmentlig være unge, sm har mindre gde plevelser g sm måske har reageret ved at udeblive fra næste samtale i stedet fr at frtælle m deres utilfredshed i et interview til denne undersøgelse. Unge er frskellige, g derfr vil der naturligvis gså være unge, fr hvem U-turns metder ikke vil være den rette hjælp. Fr at få et bredere billede af U-turns Rådgivning må denne undersøgelse derfr suppleres af anden dkumentatin af rådgivningsarbejdet g af rådgivernes egne erfaringer. En større diskussin, af hvad der egentlig sker i et krt rådgivningsfrløb, g hvad det kan give den enkelte ung, må derfr ses i sammenhæng med den øvrige viden g erfaring, U- turn g andre rådgivninger indsamler. Men der kan dg på baggrund af denne undersøgelse peges på et par pmærksmhedspunkter fr det videre arbejde med at udvikle Rådgivningen: Gulerd g anerkendelse er gdt men er det altid nk? De fem unge fremhævede det sm særdeles psitivt at blive mødt med anerkendelse g rs, g at de selv var med til at bestemme, hvad der skulle tales m i rådgivningsfrløbet. Det var betydningsfuldt fr de unge, at de selv kunne pstille mål med samtalerne. Det betød gså, at de følte et større ansvar verfr at nå målet. Men et par af dem mente, at der kunne være unge eller særlige situatiner hvr der kunne være brug fr en kraftigere insisteren eller ligefrem et skub eller spark, fr at hjælpe en ung videre. Hvrdan sikres, at den enkelte rådgiver får givet den rette dsis anerkendelse g insisteren i et krtere rådgivningsfrløb? 20