U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse"

Transkript

1 U-turns Rådgivning en minibrugerundersøgelse Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke, at man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn. Ung bruger m Rådgivningen Oktber 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 DE UNGE 5 DE UNGES BAGGRUND 6 FØR U-TURN 6 EFTER U-TURN 8 FREMTIDEN 10 RÅDGIVNINGEN SET MED DE UNGES ØJNE 12 DE FØRSTE INDTRYK 12 SAMTALERNE 13 RÅDGIVERNE 17 GODE RÅD OG IDÉER TIL FORBEDRINGER 19 KONKLUSION OG DISKUSSION 20 OM UNDERSØGELSEN 22 2

3 INDLEDNING U-turn har siden 2004 været Københavns Kmmunes tilbud til unge, sm har prblemer med rusmidler. Unge i alderen år g dem, der befinder sig tæt på de unge, f.eks. frældre eller prfessinelle, kan her få rådgivning g hjælp/ behandling i frhld til de unges brug af hash g andre rusmidler. En væsentlig del af U-turns tilbud er Rådgivningen. Rådgivningen er en åben annym rådgivning, hvr alle, der br i Københavns Kmmune, kan få: rådgivning m hash g stffer inspiratin til at kmme videre hjælp til at hjælpe andre videre I løbet af 2006 havde Rådgivningen 753 henvendelser, heraf 426 henvendelser fra unge. 336 af henvendelserne var telefniske g 412 var persnlige. I alt 71 unge havde et krtere samtalefrløb, dvs. t eller flere samtaler. (U-turn i tal 2006) Rådgivningens verrdnede mål er, at alle, der henvender sig skal føle sig velkmne g føle sig hjulpet, dvs. have fået idéer til, hvrdan det er muligt at kmme videre i tilværelsen eller i frhld til en vanskelig situatin. Rådgivernes arbejde er baseret på caching, den løsningsrienterede g anerkendende tilgang til unge. I samtalen bruges nysgerrighed til at gå ren ind i samtalen g at søge det, den unge gerne vil tale m. Via denne tilgang får den rådsøgende mulighed fr at reflektere ver sin situatin, finde handlings- g løsningsmuligheder selv, g via empwerment g den anerkendende tilgang blive persnligt styrket. Rådgivningen har åbent 3 gange m ugen g kan kntaktes telefnisk eller ved direkte henvendelse i U- turns lkaler i Studiestræde. Et krterevarende rådgivningsfrløb vil typisk bestå af 2-5 samtaler, hvr den unge har mulighed fr at være annym. Rådgivningsfrløbet kan frlænges med et par gange, hvis det synes hensigtsmæssigt af hensyn til den unge. Indhldet i samtalerne vil typisk være råd g vejledning, hjælp til prblemudredning, akut førstehjælp g evt. henvisning til yderligere hjælp, f.eks. i U-turns behandlingsdel. Hvis det pleves sm relevant, kan persner fra den unges netværk (f.eks. frældre eller kæreste) deltage i enkelte samtaler. U-turns Rådgivningshåndbg, 2006 Sm et led i den løbende dkumentatin g evaluering af arbejdet har U-turn ønsket at få lavet en minibrugerundersøgelse, hvr unge, der har været i et krtere rådgivningsfrløb (typisk 2-5 gange), bliver bedt m at kmme med deres vurdering af frløbet. Frmålet med denne minibrugerundersøgelse er, at: 1. Afdække hvrdan de unge selv vurderer deres rådgivningsfrløb i U-turn: Hvrfr henvendte de unge sig? Fik de det, de km fr? Hvr er de i dag? Hvad har de lært/fået ud af frløbet? Har de selv plevet rådgivningen sm et vendepunkt fr dem, g i givet fald hvrdan g hvrfr? Hvad var gdt/mindre gdt? Kunne nget være anderledes/bedre? 2. Diskutere hvad der sker i de krtere rådgivningsfrløb: Hvad kan et krt afgrænset rådgivningsfrløb gøre fr den unge, på krtere sigt? 3

4 Målet er, at minibrugerundersøgelsen skal bidrage til den videre udvikling af de krte afgrænsede rådgivningstilbud i U-turn. Det er vigtigt at understrege, at der er tale m en mindre undersøgelse. Undersøgelsen kan derfr ikke stå alene, men skal ses sm et supplement til den øvrige dkumentatin af rådgivningsarbejdet, herunder den løbende registrering/statistik, samt til rådgivernes egne erfaringer med arbejdet i Rådgivningen. Undersøgelsen er blevet gennemført i periden august 2006 til august Interviewene med de unge fandt sted i periden januar til juni Undersøgelsen er primært baseret på kvalitative interviews med fem unge, der alle har gået i et krterevarende rådgivningsfrløb (3-10 gange) i U-turn i periden efteråret 2006 til smmeren (Mere m undersøgelsens metder sidst i rapprten.) De fem unge, der sagde ja til at deltage i undersøgelsen g stillede p til et interview med undertegnede, skal have en str tak fr deres bidrag!, 4

5 DE UNGE U-turns rådgivning er et tilbud til alle unge ml år i Københavns Kmmune. Ifølge rådgiverne er de unge, der går i et krtere samtalefrløb, typisk kendetegnede ved, at de: selv er fast besluttet på at ville ud af misbrug/strt frbrug af rusmidler g har brug fr støtte til at gennemføre beslutningen har brug fr knkret hjælp til at fasthlde et rygestp, sm de selv er startet på. Det vil sige unge, der har brug fr støtte, knkrete redskaber, rådgivning, men sm er i stand til at gå en str del af vejen selv. U-turns rådgivning har eksisteret siden maj Frem til har rådgivningen mdtaget i alt 1959 henvendelser fr delt på 916 telefniske g 1043 persnlige henvendelser henvendelser (55,8 %) har været fra unge (305 telefniske g 788 persnlige henvendelser). 372 henvendelser (19,0 %) har været fra frældre/pårørende (234 telefniske g 138 persnlige henvendelser). 494 henvendelser (25,2 %) har været fra prfessinelle (377 telefniske g 117 persnlige henvendelser). Af de 1093 unge, der henvendte sig, var 715 (65,5 %) mænd/drenge g 378 (34,5 %) kvinder/piger. Fr så vidt angår de 1093 henvendelser fra unge er frdelingen på bydele kendt i 635 tilfælde (58,1 %). Disse frdeler sig således: Antal % Amager ,5 Bispebjerg 17 2,7 Brønshøj/Husum 51 8,0 Indre by, Chr.havn 44 6,9 Nørrebr ,0 Østerbr 87 13,7 Valby 43 6,8 Vanløse 46 7,2 Vesterbr 71 11,2 N= ,0 Af de 1093 henvendelser fra unge er frdelingen på væsentligste prblemgivende stf kendt fr 1019 af henvendelserne (93,2 %). Angivelserne frdeler sig således: Antal % Alkhl 6 0,6 Amfetamin 5 0,5 Amfetamin/Ecstacy 3 0,3 Benzdiazepiner 1 0,1 Ecstacy 5 0,6 5

6 Cannabis (hash/pt/skunk) ,5 Kkain 51 5,0 Kkain/Ecstacy 20 2,0 Kkain/Amfetamin 21 2,1 Kkain/Amfetamin/Ecstacy 28 2,8 LSD 1 0,1 Rygeherin 7 0,7 N= ,0 Det altvervejende væsentligste prblemgivende stf, sm de unge henvender sig med er således Cannabis (85,5 %). Centralstimulerende stffer angives sm væsentligste prblemgivende stf i 13,3 % af henvendelserne. Af disse er kkain det mest anvendte stf. DE UNGES BAGGRUND I alt fem unge (fire drenge g én pige) deltg i denne minibrugerundersøgelse. De unge var i alderen år, dvs. i den ældre del af U-turns målgruppe. De unges familiemæssige g sciale baggrund var frskellig. Tre af de unge angav selv at have haft en rimelig gd pvækst, med pbakning fra frældre g gde venner (m end ikke alle frældre nødvendigvis kendte til mfanget af de unges frbrug/misbrug af rusmidler). Én af de unge frtalte m en pvækst, præget af misbrug i den nære familie, mens den sidste unge ikke ønskede at kmme nærmere ind på de familiemæssige frhld i interviewet, udver at vedkmmende havde været anbragt udenfr hjemmet i et par år. De t sidstnævnte fremhævede dg, at andre betydningsfulde persner i deres nære familie/vennekreds havde bakket p m deres arbejde med at kmme ud af deres misbrug/få styr på deres frbrug af rusmidler. Alle fem unge har siden afslutningen af flkesklen været i gang med en uddannelse eller har haft et arbejde. På interviewtidspunktet var alle fem unge enten i arbejde (20-37 timer/uge) eller i gang med et uddannelsesfrløb. FØR U-TURN De unge frtalte i interviewene, at de første gang prøvede rusmidler (typisk alkhl g/eller hash) i års alderen. Alle fem unge har i perider røget meget hash, g alle har udver hash g alkhl gså prøvet ecstacy, amfetamin, kkain g andre feststffer. Tre af de unge har i perider haft et prblemgivende frbrug af andre rusmidler end hash. En af de unge har udver de nævnte rusmidler gså prøvet herin. T af de unge havde tidligere været i et behandlingsfrløb fr deres prblemgivende frbrug af rusmidler. Den ene lagde efterfølgende sit frbrug af kkain g ecstacy på hylden, men frtsatte med hash. Den anden hldt sig fra hash i en peride, men faldt efter et stykke tid i vandet g begyndte derefter gså at tage kkain. Umiddelbart før henvendelsen til U-turns rådgivning så de unges frbrug/misbrug således ud: 6

7 FØR U-TURN Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 Primære rusmidler Hash Hash g kkain Hash Hash Hash, ecstacy g amfetamin Frbrug/misbrug pr. dag Svingende frbrug: Ngle dage 4-6 jints/dag, andre dage intet 10 g hash/dag 1-2 g kkain/dag Hash dagligt, fra mrgen til aften 500 kr./uge (hverdage) + weekendfrbrug ( fr weekenderne har selvfølgelig kstet mere ) Hash dagligt, Ecstacy g amfetamin mindst én gang m ugen Fr fire af de unge var deres aktuelle frbrug/misbrug af rusmidler den primære årsag til henvendelsen til U-turns rådgivning. Samtidig spillede andre væsentlige mtivatinsskabende faktrer gså ind, f.eks. særlige uddannelses-/fremtidsplaner g hensyn til nære pårørende, der var bekymrede. Fr den sidste ung var den primære årsag til henvendelsen frhldet til kæresten. Frhldet til kæresten var belastet af, at den unge røg hash (kæresten røg ikke) g især af, at den unge skjulte sit frbrug af angst fr kærestens reaktin, hvis det blev pdaget. Den unge mente ikke selv, at hashfrbruget var et prblem. Alle fem unge havde selv fundet frem til U-turn, via Internet g/eller via andre misbrugsbehandlingssteder, der henviste videre til U-turn. Én af de unge har haft t krterevarende rådgivningsfrløb i U-turn: Det første frløb skete på pfrdring af den unges daværende kntaktpædagg. Det andet frløb skete på den unges eget initiativ. (Interviewet med den unge til denne undersøgelse handlede primært m den unges andet frløb i Rådgivningen.) Fælles fr de 5 unge var, at de på henvendelsestidspunktet alle var nået til et punkt, hvr de ikke længere magtede eller kunne kntrllere deres brug af rusmidler eller at deres frbrug havde fået fr stre mkstninger fr deres frhld til nære pårørende/kæresten. På spørgsmålet m, hvem de var, g hvrdan deres situatin var, inden de startede i Rådgivningen, svarede et par af de unge: Jeg var nk den samme, sm jeg er i dag. Men jeg havde måske haft ngle andre hldninger, end jeg har i dag. Om uddannelse g arbejde g alle de der ting. Dengang var jeg ligeglad med det hele. Dengang var det bare mig g mine venner. Jeg nedpririterede bare alt andet. Jeg gik ikke ud, eller så nget. Og det er meget selvfrstærkende, fr jeg fik j dårlig samvittighed ved ikke at gå i skle. Så min selvdisciplin, den var ikke gd nk. (..) Så jeg havde ligesm det her valg: I skle eller blive hjemme, g så blev jeg bare hjemme. Derfr havde jeg det sådan, at så længe jeg kunne få min hverdag til at fungere, så ville jeg ikke stppe med det. Men så var det ligesm m, på et tidspunkt så knækkede filmen lidt. Det var der flere grunde til, men det var hvedsagligt, frdi man ikke kan verskue så mange ting, g der er så mange ting, man ikke ser. (..) Når man ryger hash, så smuldrer det stille g rligt. Det er ikke nget, du lægger mærke til 7

8 Der var tilsyneladende bred enighed blandt de unge m, at et misbrug eller et frbrug uden kntrl kmmer snigende. En af de unge frklarede det på denne måde: Når man kmmer ind i et misbrug på den måde, så fungerer man bedre, når man er påvirket, end når man ikke er påvirket. I perider var det tit, at jeg blev irritabel eller arbejdede dårligere, hvis jeg ikke var påvirket. Kun én af de unge hldt sit massive frbrug skjult fr andre ved primært at indtage rusmidler alene. De øvrige fire unge frtalte, at deres brug af rusmidler var scialt betinget: De indtg primært rusmidler i selskab med andre. Og så kunne det gdt være svært at stppe, gså selv m man i venskabskredsen kunne være enige m, at nu skulle frbruget drsles lidt ned: Det eneste, man sad g ventede på en lørdag aften, det var, at der var en eller anden, der skulle freslå det, så det ikke er én selv, der har freslået det. Og så er det i rden. Det er fjllet, men så kan man frsvare det ver sig selv med: Aj, lige pludselig, så var der bare ngle stffer, g så fløj de lige p i næsen på mig. Der skal bare være én, der siger det så går der en peride, g det er meget integreret i mgangskredsen, g det har stået på i mange år g så eskalerer det igen EFTER U-TURN De unges rådgivningsfrløb i U-turn bestd af mellem 3 g 10 samtaler: T af de unge havde været til samtale mellem 3-5 gange, mens de sidste tre havde været til mellem 5-10 samtaler. T af de unge var ikke endeligt stppet i U-turn på interviewtidspunktet. (I nedenstående skema angivet sm Ung 4 g Ung 5.) Den ene mente selv, at der højst var en enkelt gang eller t tilbage, hvilket sammenlagt ville give et frløb på ca. 10 samtaler. Den anden mente på den ene side, at frløbet var ved at være afsluttet efter de første 4-5 samtaler, men på den anden side, at det nk gdt kunne frtsætte et stykke tid endnu: Det er måske meget gdt at hlde fast i dem [Rådgivningen]. Man behøver j ikke at hlde p med at bruge sikkerhedssele, bare frdi man har taget sit kørekrt. Så jeg vil gerne frtsætte derinde lidt tid endnu Fire af de fem unge mente selv, at deres frbrug/misbrug af rusmidler var blevet væsentligt nedsat efter rådgivningssamtalerne: Én ung rører ikke længere rusmidler verhvedet, mens tre af de unge indtager rusmidler i væsentligt mindre mfang end før. Den sidste ung angav at benytte rusmidler i samme mfang sm tidligere, men pinterede, at en nedsættelse af frbruget slet ikke havde været frmålet med henvendelsen. Den unges primære grund til at henvende sig til U-turn var at få hjælp til sit parfrhld, der var belastet af den unges hashfrbrug. Den unge mente selv, at hans/hendes frbrug af hash var i rden, men frtalte dg i interviewet, at han/hun efter rådgivningsfrløbet i U-turn selv havde taget initiativ til at få hjælp til at kntrllere sit frbrug gennem alternativ behandling i et andet regi end U-turn. De unges egne angivelse af deres frbrug af rusmidler efter U-turn fremgår af nedenstående skema: 8

9 EFTER U-TURN Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 Frbrug/misbrug pr. dag Ingen ændringer: Ryger stadig hash sm før Rører ikke rusmidler Ryger stadig hash, men meget mindre g ikke dagligt Ryger ikke længere hash på hverdage, men stadig i weekenderne Ryger stadig hash, g er indimellem faldet i vandet med andre stffer: ecstacy, amfetamin g svampe Generelt vurderede alle fem unge deres samtalefrløb i Rådgivningen meget psitivt. De havde verrdnet fået dét ud af rådgivningsfrløbet, sm de havde håbet på. På spørgsmålet m frløbet i U-turn har frandret dem, g m hvem de er i dag, svarede fire af de unge: Jeg er nget mere i kntakt med mig selv, med hvad jeg selv har lyst til. Men en plan? Nej, det har jeg ikke, men jeg har lært nget m mig selv, ( ) lært lidt m virkeligheden, lært lidt m ikke at være så ligeglad. Tidligere har jeg været utrligt ligeglad, ligeglad med virkelig alt. Jeg er stadig ligeglad med ngen ting, men jeg prøver at gøre ngen ting, fr min [nær pårørende] skal j gså kunne tåle at være sammen med mig. Så jeg prøver at være lidt mindre ligeglad. Jeg er en rigtig, rigtig glad persn, sm er i gang med [uddannelse]. Jeg er glad fr min kæreste g selvfølgelig meget bevidst m de ting, jeg tænker, g de ting, jeg gør. Men jeg prøver bare hele tiden at fkusere på de gde ting, jeg gør, fr jeg er rigtig gd til at fkusere på de dårlige ting. Jeg prøver bare hele tiden at tvinge mig selv til at tænke på alle de ting, jeg selv synes, jeg er gd til. ( ) Jeg har stadig kmplekser, men jeg er bevidst m dem på den gde måde. Det er ikke sådan, at min verden drejer sig m hash, men hashen er stadig en del af min verden. Jeg er stadig mig selv, men ellers synes jeg, at jeg har fået styr på flere ting. Fr eksempel øknmisk. Jeg bruger stadig mange penge, men jeg bruger dem på en mere knstruktiv måde nu, fr eksempel på tøj. ( ) Jeg er blevet mere glad, g jeg kan verskue flere ting. Og selvtilliden er i hvert fald på vej p. Det håber jeg da den vil i et stykke tid endnu. Og så ser jeg bare mere lyst på det generelt. Det skal sgu nk gå. ( ) Men nu er jeg gså begyndt at se pad, altså tænke på, at der gså er nget man skal nå. Interviewer: Kan man sige, at du er blevet mere ansvarlig verfr dig selv? Ja, nk især verfr mig selv. Fr jeg har altid været ansvarlig, ( ) på arbejde g sådan nget ( ). Men verfr mig selv, er jeg blevet mere ansvarlig. Jeg tager mere vare på mig selv. Det gør jeg. Jeg tænker meget mere frem, end jeg gjrde før. Hvr man måske før ikke tænkte så meget videre end den næste fed. ( ) Jeg er gså ved at finde ud af, hvad man laver, når man ikke ryger hash. Før i tiden kunne jeg tænke: Hva fa en laver flk, der ikke ryger hash? Jeg er stffri. Jeg er ikke i det miljø mere. Alle de der stffer, hele det miljø, der er jeg ikke mere. Jeg er meget tilfreds med mit liv i dag. Det kan næsten ikke gå bedre. 9

10 Udver en væsentlig nedgang i deres frbrug af rusmidler, er dét, der går igen i de unges egen vurdering af udbyttet af rådgivningen i U-turn, at de: er blevet mindre ligeglade, tager større ansvar fr sig selv, har fået mere selvtillid. Det er værd at bemærke, at de fire unge tilsyneladende tillagde dette udbytte mindst lige så str værdi sm dét udbytte, at deres frbrug af rusmidler var phørt eller blevet mere kntrlleret. Den sidste ung svarede, at han/hun stadig var meget sig selv, g at hans/hendes frbrug af stffer ikke var blevet mindre, end før rådgivningsfrløbet. Men han/hun var alligevel meget tilfreds med udbyttet, fr det var dét, han/hun havde ønsket af rådgivningen: Det var nget af det vigtigste, jeg fik ud af U-turn: At det var på ingen måde fr at såre min kæreste [at jeg røg hash]. At min kæreste ligesm frstd, hvad det var, der trak i mig. De unge understregede, at han/hun tidligere i sit liv havde taget ngle stre spring g havde lagt de hårdere stffer på hylden fr ngle år siden. FREMTIDEN Det gik igen i interviewene med de fem unge, at de i dag er mindre ligeglade med deres fremtid, end de har været tidligere. En af de unge havde ikke ngen egentlige fremtidsdrømme, men han/hun var nu begyndt at tænke mere fremad g passe bedre på sig selv, fr det kunne j være, at fremtidsdrømmene km senere: Jeg er ateist. Jeg har ikke et eller andet, jeg drømmer m at blive, g jeg har ikke et specielt ønske m at få børn g sådan nget, så derfr er det lidt svært at finde en dybere mening med livet. Så derfr har det været meget nærliggende fr mig, at jeg gdt kunne tage ngle stffer, fr jeg har alligevel ikke ngen planer fr, hvr jeg er m 10 år. Ngen gange har jeg tænkt: Det lyder j ufatteligt ungdmsagtigt g dumt, men det var bare sådan jeg havde det. Nu er jeg begyndt at tænke anderledes, fr jeg ved j ikke, hvad jeg skal m 10 år, g så er det måske en gd idé at passe lidt på mig selv. På et eller andet tidspunkt får jeg vel lyst til at lave nget andet. Jeg skal i hvert fald ikke være på [arbejdsplads] resten af mit liv. Og jeg skal nk heller ikke b i København resten af mit. En anden ung havde tidligere trøstet sig med, at der var andre, der var længere ude. Nu var han/hun begyndt at stræbe pad: Han/hun ville gerne pnå nget med sit liv, dvs. have en uddannelse, et gdt jb g en gd levestandard. Den hldning gik gså igen hs de tre sidste unge: Altså på sigt, der skal jeg j videre. Men sådan sm jeg har det nu, har jeg det fint med at bruge det [hashen] en gang imellem. Jeg skal på festival, g selvfølgelig skal det j nk ske dér. Men altså, når jeg ser mig selv sm 30-årig, så ser jeg det ikke sm en del af mit liv. Man skal j gså videre. ( ) jeg har ambitiner g skal j gså udrette ngle ting. Interviewer: Hvis jeg nu interviewede dig m 10 år hvr er du så henne? 10

11 Om 10 år er jeg selvstændig, g har min egen virksmhed g kører med den. På nuværende tidspunkt har jeg det gdt med at have [hashen] i mit liv, men det skal bare være kntrlleret. Det har jeg haft en tendens til, at det ikke var... Om 10 år? Det ved jeg ikke. Det glæder jeg mig gså selv til at se, hvr jeg er m 10 år. Jeg vil gerne tage en uddannelse sm pædagg, så den regner jeg med at tage. Så m 10 år er jeg nk uddannet pædagg. Og så ikke så meget mere bil, villa g vvse de skal nk kmme. Jamen, så håber jeg, at jeg har lavet et firma g ngle prdukter, g jeg br uden fr Barcelna g har t børn g ngle høns. Og har et arbejde, så jeg kan arbejde hvr jeg vil. Jeg har min kæreste. Og jeg har råd til at tage til Danmark, når jeg har lyst. Jeg håber stadig, at jeg ryger, eller ikke håber, men fr mig at se, jamen, så vil jeg gerne kunne nyde en jint, sm andre nyder et glas rødvin, gså selvm jeg har børn. Men jeg håber ikke, at det er nget, der er i mit liv hver dag, men at mit fkus er andre steder. Brtset fra en enkelt af de unge, sm aldrig ville røre rusmidler mere, havde hash i et vist kntrlleret mfang stadig en plads i de unges beskrivelser af deres fremtidsdrømme/- planer. 11

12 RÅDGIVNINGEN SET MED DE UNGES ØJNE De unge i undersøgelsen vurderer deres persnlige udbytte af U-turns rådgivning sm psitivt g har i det hele taget strt set kun rsende rd til vers fr rådgiverne g U-turn. Faktisk havde alle fem unge svært ved at pege på særligt meget negativt ved Rådgivningen. Det er vigtigt igen at pintere, at denne undersøgelse har et lille datagrundlag. Men når dét frbehld er taget, er det ikke dest mindre interessant at se nærmere på, hvad det egentlig er fr ngle faktrer, sm undersøgelsens fem unge peger på sm betydningsfulde fr deres psitive vurdering af den hjælp g støtte, de har mdtaget i U-turns Rådgivning. DE FØRSTE INDTRYK Det første indtryk af et hjælpetilbud sm U-turn er fte af str betydning fr det videre frløb. Den unge, der har brug fr hjælp, vil frmentlig have brugt nget tid på at verveje/tage md til sig fr verhvedet at henvende sig. Og måske har den unge ven i købet ngle mindre gde erfaringer med sig i bagagen, ngle erfaringer sm kan betyde, at bare det mindste dårlige indtryk af hjælpetilbudet kan få den unge til at vende m på dørtærsklen. (Kch g Bechmann Jensen, 1999) De unge i denne undersøgelse vendte ikke m på dørtærsklen. Alle fem havde et psitivt første indtryk af U-turn. De t unge, der tidligere havde prøvet at gå i behandling havde ligesm prøvet det før, g var derfr ikke specielt spændte. Men de andre unge gav udtryk fr, at det første møde var præget af en vis nervøsitet, g gså af en vis skepsis verfr m det verhvedet ville nytte nget at bede m hjælp: Interviewer: Kan du huske dit første indtryk? Ja, det kan jeg sagtens. Fr det første var jeg meget, meget skeptisk. Da jeg tg det første skridt at tage hen til U-turn, da var jeg meget skeptisk. Men da jeg så km derhen, så var det sgu det bedste skridt, jeg har taget. Inden jeg gik ind, var jeg meget nervøs fr m der var ngen, der så, at jeg gik ind. Jeg kikkede rundt g så lige m der var ngen. ( ) Altså, det er j ikke rart at gå ind sådan et sted, hvr man ikke kender ngen mennesker, g man skal j udlevere sig selv. Men jeg syntes, det var behageligt. Altså, man kan j ikke undgå at være anspændt. Men det var ngle dejlige lkaler g [rådgiveren], jeg talte med, var nem at gå til. Og man kunne se, at de var hurtige til at gøre det behageligt fr én: Hej, vil du have nget vand, eller vil du have nget kaffe? Der er lige lidt ventetid, men du kan bare sætte dig ned g vente. Man følte sig gdt mdtaget. Man kunne se, at de hldt øje med, m der km ngen, g de var ikke fr travlt ptagede af deres eget. Generelt gav de unge udtryk fr, at rådgiverne var meget venlige g imødekmmende g så blev man budt på kaffe/te/vand, mange gange g af alle rådgivere. Jeg synes, det er lidt mrsmt, at de har den der regel med, at man skal tilbydes kaffe g te eller vand, hver gang man kmmer ind. De er vildt ppe g køre ver det: Har du fået tilbudt? Samtlige jeg har mødt derinde, de spørger lige: Hej g velkmmen. Vil du have et glas vand? Nå, du har fået allerede 12

13 En af de unge frtalte dg, at den første telefniske henvendelse til U-turn var lidt anderledes end frventet: Det var sådan lidt mere udfrdrende, end jeg havde tret. Jeg havde egentlig tret, at jeg bare skulle ringe derind, g så ville de sige: Aj, km ind til s. Vi kan høre, at du har det slemt. Men jeg blev spurgt sådan lidt ud: Hvrfr jeg havde ringet, hvr jeg bede, g hvad jeg frventede, at de kunne hjælpe mig med. Så jeg var sådan.. hv det var ikke bare lige de tg ikke bare ver men det var egentlig fint nk. Det skal de j heller ikke. Brtset fra denne udfrdring blev det fremhævet sm psitivt, at U-turn var nem at finde det ligger centralt, at man ikke blev revet ud af sin hverdag, g at man kunne være annym. Og så var det psitivt, at der var rigtigt pænt derinde: Der var ikke nget kmmuneskle ver det. Det er genialt, at det er en del af kmmunen, men man har j fjernet kmmunen. Man føler ikke man går ind i kmmunen, når man går ind i U-turn SAMTALERNE Det primære indhld i Rådgivningen er samtalerne mellem den unge g en rådgiver. Sm udgangspunkt er den unge til samtaler hs den samme rådgiver gennem hele frløbet, men sygdm g udskiftning i persnalegruppen kan betyde, at den enkelte unge møder flere rådgivere. (T af de fem unge havde haft samtaler med t frskellige rådgivere.) Samtalerne fregår ikke ud fra en på frhånd defineret skabeln, men tager afsæt i den enkelte unges behv g ud fra den enkelte rådgivers kmpetencer g er baseret på en anerkendende, cachende g løsningsrienteret tilgang til den unges prblemer. (U-turns Rådgivningshåndbg) I interviewene med de unge var det tydeligt, at netp samtalernes særlige frm g indhld havde str betydning fr deres psitive vurdering af udbyttet af rådgivningsfrløbet. Det skal understreges, at de fem unge er frskellige g havde henvendt sig til Rådgivningen af frskellige årsager derfr gav de naturligvis gså frskellige frklaringer på, hvrfr det havde været gdt fr lige netp dem at gå i U-turn. Men en række faktrer gik igen i flere af frklaringerne: Man bliver ikke dømt på frhånd En af de faktrer, der blev fremhævet af alle fem unge, var, at de følte sig mødt frdmsfrit g uden løftede pegefingre. De plevede, at de ikke blev bedømt ud fra deres brug af rusmidler eller hvad de ellers havde været invlveret i, sm var mere eller mindre ulvligt eller uhensigtsmæssigt men ud fra hvem de var sm persner: Det er ikke sådan nget frdømmende. Jeg har sagt meget m ting, jeg har gjrt g så videre, men der er ikke ngen, der dømmer én. ( ) De er meget imødekmmende. Det er ikke sådan, at de kikker ned på én. Det ville selvfølgelig gså være ret dumt på et vejledningscenter men det kunne man da gdt frestille sig. Et par af de unge havde i andre sammenhænge plevet, at de prfessinelle mkring dem på frhånd havde puttet dem i bestemte kasser. En af de unge, der tidligere havde gået til psyklg pga. sit frbrug af alkhl i en tidlig alder, frtalte, at det var væsentligt anderledes at kmme til samtaler i U-turn: 13

14 Det var knap så psyklgagtigt, sm jeg ellers har prøvet. Psyklgen startede en samtale med: Nå, jeg synes, vi skal tale lidt m din mr hvrdan har du det med hende? Altså, jeg har det k, jeg kan bare gdt lide at drikke Rådgiveren i U-turn var anderledes. [Rådgiveren] spurgte: Hvad synes du, vi skal snakke m? Det var sådan lidt mere åbent. Hvr de, jeg har talt med tidligere, de har måske mere gået ud fra: Okay, han har meget fravær i sklen, han har en mr, der drikker, så må det hænge sådan sammen. Dét var der ikke så meget af hs U-turn. En anden ung fremhævede det sm psitivt, at heller ikke rusmidlerne på frhånd blev frdømt: Og så gså den frståelse fr, at det er k at ryge jints. Det er ikke sådan, at det er en synd at ryge. Det er ikke frbudt. Det gør en str frskel, når man kmmer ind et sted, hvr de stadig respekterer én, selv m man ryger jints. Det er ikke nget pres, g man vælger selv Ét par af de unge fremhævede det sm betydningsfuldt, at der ikke på frhånd var stre frventninger/krav til, hvad de skulle nå/pnå ved at gå i U-turn g hvr hurtigt. Tvært imd blev de unge bedt m selv at frmulere, hvad målet med samtalerne skulle være. Og de mål, de unge selv havde sat p, blev ven i købet accepteret. Jeg har ikke følt, at jeg skulle efterleve nget. Jeg føler, at jeg skulle efterleve mig selv, g [Rådgiveren] hjalp mig til det. Men det var ikke sådan at jeg skulle leve p til [Rådgiverens] frventninger. Det har været en gd støtte, en gd mur at læne sig p ad. Jeg har aldrig haft lyst til at aflyse mine tider. ( ) Det kan man måske gdt have lyst til, hvis man føler, at man har nget at leve p til. Men jeg føler ikke, at jeg skulle leve p til andet end mig selv. En af de unge frklarede, hvrdan det var at kmme ind til en samtale i U-turn: Det er stille g rligt. Så er der frskellige rum ( ) g så kmmer man ind g så lægger man sine ting, g så går man i gang med en samtale stille g rligt, g så sidder man bare g snakker. Det er ganske stille g rligt. Der er ikke nget med nget stress, g at man skal nå ngle specielle ting. Det er j gså meget: Det handler m dig. Og [rådgiveren] sagde gså en dag: Jamen, jeg er her kun fr at vejlede dig det er dig, der skal lave det hårde arbejde. [Rådgiveren] har virkelig været behjælpelig på sådan en tilbagetrukket måde, g har ikke skubbet på i en bestemt retning. [Rådgiveren] sagde heller ikke nget, da jeg km ind g sagde, at mit mål ikke var at stppe med at ryge hash. Mit mål er ttal kntrl ver det, så jeg selv kan vælge, hvrnår vil jeg g hvrnår vil jeg ikke. Bare dét der sagde [Rådgiveren] bare: Fint nk hvis det er dét, der er målet, så er det dét, der er målet. Interviewer: Havde du frventet, at [rådgiveren] havde sagt nget andet? Njaaa, det ved jeg ikke. Jeg havde nk en masse steretype frventninger m, hvad afvænning er. Afvænning lyder gså så vldsmt, jeg vil gså hellere kalde det nget andet end afvænning, fr det synes jeg ikke rigtig det er. Jeg har selv haft venner, der har været på afvænning, g det her er i hvert fald ikke afvænning. Det er mere vejledning. Fr mit vedkmmende er det i hvert fald kun vejledning. Man har gså selv et ansvar Et par af de unge fremhævede, at rådgiverne ikke mødte de unge med på frhånd definerede løsninger, men lagde ansvaret fr løsningen ver på de unge selv. Det plevede disse unge sm psitivt men gså sm krævende. Fr det betød, at de ikke bare kunne læne sig tilbage g lade andre løse prblemerne fr sig. Til gengæld betød det, at de følte større ejerskab på løsningerne af deres prblemer med rusmidler g på ansvaret fr deres eget liv. Og det pfattede de unge sm mere langtidshldbart. 14

15 Man kan måske gdt sige, at de kan gøre nget fr at få mig endnu mere afvænnet, men det er ikke deres jb. Jeg kan gdt lide, at de lægger det ver på mig: Hvad vil jeg? ( ) Dét spurgte [rådgiveren] mig m, da jeg startede: Hvad vil du? Vil du stppe fuldstændigt, vil du have kntrl ver det eller hvrdan g hvrledes? Jeg sagde: Jamen, jeg vil ikke stppe fuldstændigt jeg kan ikke frestille mig ikke at ryge jints. Jeg vil gerne have kntrl ver det, så det ikke er dét, der styrer mig. Jeg kunne gdt være mere afvænnet, hvis de havde været mere diktatriske g tvang mig til ikke at ryge, men så trr jeg heller ikke, det ville være altså, så kunne de gdt ringe til mig nu g sige: Hvad så ryger du stadig? Men jeg ved ikke, m det vil hjælpe. Jeg trr, det er meget gdt, at de har en passiv rlle. At det er rygeren, der skal gøre nget aktivt fr det. Interviewer: Så ansvaret er dit, ikke deres? Lige præcis. Jeg kan ikke se, hvad de ellers skulle gøre Der blev fkuseret på det psitive Flere af de unge frtalte, at de havde fået mere selvtillid efter at have gået i U-turn. De frklarede det selv med, at rådgiverne havde hjulpet dem med at blive pmærksm på dét, der var gdt i deres liv, frem fr mest at fkusere på alt det, der ikke gik gdt. En af de unge frklarede: Det er svært at frklare. Det har j gså nget at gøre med [rådgiveren] sm persn, men det virkede sm m de andre derinde gså var rigtig dejlige: Meget afslappede g ingen frventninger g meget str fkus på de små babyskridt, sm man ikke engang selv ser sm et fremskridt. [Rådgiveren] skar det virkelig ud i pap, alt dét der var gdt, hvr jeg selv er gd til at fremhæve alt det negative. Fr mig var det mere ikke selvudvikling, men det var en anden måde at tænke på. Vi havde en time, hvr jeg havde startet med at sige en masse negative ting, g hvr [rådgiveren] sagde: `Det er slet ikke sådan, vi arbejder her.` Og så tg [rådgiveren] et stykke papir g sagde: `Jeg vil gerne have at du skriver alle de gde ting ned. Efter at have siddet g talt m alt det negative, kunne jeg j slet ikke finde nget gdt. Det var meget svært. Men så fandt jeg så tre frskellige ting, sm jeg synes, jeg er gd til. [Rådgiveren] fik mig bare til at frstå, at man ikke behøver at være perfekt. Man kan gdt være 80 % perfekt. Det gør ikke nget. Så kan man bare dyrke de 80 %, man har. [Rådgiveren] fik mig til at huske på de gde ting, jeg har, i stedet fr bare at fkusere på alt dét, jeg ikke har eller kan. Samtalerne gav især en større bevidsthed m brug af rusmidler På spørgsmålet m, hvad de knkret lærte af samtalerne, fremhævede tre af de unge, at de især havde fået hjælp til at blive mere bevidste m, hvad der egentlig skete, når de tg rusmidler. Ikke så meget facts m rusmidlerne g deres virkninger her følte flere af de unge vist, at de selv var eksperter men en større bevidsthed m, i hvilke situatiner, de indtg rusmidler, hvrfr de gjrde det, g hvrdan de kunne ændre på vanen. Det var meget mere med fkus på at styre, i stedet fr bare at tage en kld tyrker. Altså, blive bevidst m trangen, fr eksempel: Kan jeg rykke den en time? Kan jeg rykke den en time igen? Sådan at man tager sådan jeg ved ikke, m man snyder sig selv, eller hvad man gør, men jeg trr, at hvis man er afhængig af nget, g så siger: Nu skal du aldrig gøre det igen, så får man meget mere lyst til at gøre det, end hvis man ved, at man måske har nget at se frem til. Interviewer: Det vil sige, at [rådgiveren] gav dig ngle redskaber til at styre dit hashfrbrug? [Rådgiveren] frtalte mig bare ngle ting, m at jeg skulle være meget bevidst, når jeg valgte mine jints, men ikke bare gøre nget af vane. Altså, bare at lave én, dét går stærkt, når man er vant til at lave en. Og så lige pludselig, så sidder man med den, så er den tændt, g så er den røget. Altså, være meget bevidst m: Har jeg lyst til at 15

16 ryge nu, eller er det, frdi jeg bare gør det. ( ) Så det er ikke redskaber, [rådgiveren] har givet mig på papir. Det er mere sådan nget, vi har talt m. Idéer til hvrdan man kan styre det g være bevidst m det, g m at nyde de jints. [Rådgiveren] ville ikke have, at jeg sad g fik dårlig samvittighed ver det. Det er ikke en gd jint: Hvis du tager én, så nyd den, mfavn den. Det skal ikke være nget negativt. Så skal du ikke gøre det, hvis du sidder g får dårlig samvittighed ver det. Hvis du får en gd følelse af det, så gør det. En af de unge havde fået det råd at betragte, hvad der skete næste gang den unge var i et selskab, hvr rusmidler var til stede: Hvrdan km rusmidlerne på banen? Hvem gjrde hvad? Hvad gjrde de andre så? Og så videre Den unge valgte at sige nej tak til rusmidlerne i situatinen, g pdagede, at t venner faktisk gjrde det samme, måske netp frdi der nu viste sig et alternativ til bare at følge med strømmen g ryge hash med de andre. Det var, ifølge den unge selv, en interessant pdagelse: Det var faktisk lidt af en eye-pener! ( ) Det var egentlig sjvt, at i g med, at jeg sagde nej, så betød det, at [ven 1] ikke tg nget, g i sidste ende, at [ven 2] gså endte med ikke at tage nget. Og dét havde jeg egentlig ikke tænkt ver før at jeg gså var medvirkende til det [at der blev indtaget rusmidler i vennekredsen]. En anden ung fremhævede, at samtalerne havde været meget filsfiske, frdi rusmidlerne g brugen af dem var blevet sat ind i en helt anden dimensin: Det er j ikke læssevis af knkrete ting, vi har talt m, det er mere filsfien mkring stffer, vi har talt m. Og det har hjulpet mig meget. Det har åbnet ngle øjne. ( ) Det er egentlig sjvt, det her med stffer, frdi det der sker, i hvert fald, når man bliver bevidst m det, det er, at man får en meget skidt følelse med det her. En virkelig negativ følelse. Men det er j gdt, at man får den her negative følelse. Jeg kan ikke kmme i tanke m nget andet hs s mennesker end stffer, der fremkalder de her følelser. J måske, hvis man er meget tyk g elsker flødeskumskager, g så man ved, at man har lyst til den her flødeskumskage, men det er skidt at tage den Det er underligt, at jeg ngle gange kan tænke rigtigt negativt m alle de her stffer, jeg har taget, g så bagefter kan tænke: Hvr er det gdt, at du tænker så negativt m dem. Fedt, at du har den tanke. Det er underligt, at det kan være psitivt, at man tænker negativt! Det er mærkeligt: At man skal være stlt ver, at man har det skidt. Det er nget U-turn har hjulpet mig med: At tænke ver stfferne g tænke ver g blive sur på mig selv bagefter, ikke bare være ligeglad. ( ) Altså, jeg kan j faktisk ikke nyde at tage stffer mere, fr så er der en lille stemme, der siger: Aj, det er ikke særlig gdt det her. Den der lille stemme, den har jeg kunnet verdøve tidligere, men det kan jeg ikke nu. Så det er faktisk lidt svært at nyde mine stffer nu! Samtalerne handlede m andet g mere end rusmidler Selv m den første henvendelse til U-turn skete på baggrund af prblemer relateret til rusmidler, fremhævede de unge, at samtalerne i U-turn handlede m meget andet end rusmidler: Om jb, uddannelse, familie g venner, drømme g ønsker fr fremtiden. En af de unge mtalte samtalerne sm nærmest eksistentielle: Det var meget eksistentielt. Det handlede j ikke kun m hashen. ( ) Jamen, det er j bare sådan alt i mit liv, vi fik talt m. 16

17 RÅDGIVERNE I en rådgivningssituatin vil rådgiveren sm persn naturligvis have en str betydning fr m g hvrdan relatinen til den, der søger råd g vejledning, udvikler sig g dermed gså fr udbyttet af rådgivningen. Ofte bliver trværdighed fremhævet sm det væsentligste nøglebegreb: Rådgiveren skal fremstå trværdigt g være tilgængelig, både i det første møde g i det efterfølgende samtalefrløb, hvis rådgivningen skal lykkes. (Kch g Bechmann Jensen, 1999) Alle fem unge gav i interviewene udtryk fr, at rådgiverne havde haft str betydning fr deres psitive vurdering af Rådgivningen. Selv m ingen af de unge ligefrem brugte rdet trværdig i deres beskrivelse af rådgiverne, så må deres udsagn siges at være i samme genre. Igen er det naturligvis vigtigt at pintere, at de unge henvendte sig til U-turn af frskellige grunde, g at deres vurderinger af rådgivernes betydning derfr gså er frskellige. De var ikke enige m alt, men der var dg fællestræk. De viste, hvem de var g hvad de havde lavet Flere af de unge fremhævede, at det var rart, at rådgivernes egen baggrund skinnede igennem i deres rådgivning. Derved fremstd rådgiverne sm mere menneskelige: Det giver en større tillid. Det virker prigtigt, at [rådgiveren] selv har prøvet det på sin egen krp g været ude g pleve ngle ting, sm er meget værre, end dem, jeg har prøvet. Det gør det meget mere autentisk. ( ) Sådanne ting er meget rare at vide. Det gør, at der er et bånd. Det er ikke bare en pædagg-skikkelse. Det er andet end det. Det betyder meget, frdi man hælder ud af sine egne persnlige histrier. Og jeg havde gså svært ved bare at give hånd, når det stppede. Jeg gav [rådgiveren] et knus, fr jeg kan gdt lide [rådgiveren] g havde siddet g frtalt ngle bevægende ting. De virker j alle sammen, sm m de ved, hvad de snakker m. Eller jeg ved ikke, m alle har prøvet [rusmidler], men ngle af dem har i hvert fald. Og det synes jeg er fedt: At snakke med ngen, der rent faktisk ved, hvad de snakker m. Ja, det er de nødt til, fr ellers kan man ikke tage dem seriøst, vel, hvis de bare sidder g siger: `Jamen, jeg har læst m sådan en sm dig engang.` Så dét, synes jeg, har været en psitiv ting: At man bliver mødt, hvr man er, af flk, der ved, hvr man er. De var tilgængelige At der ikke var venteliste til at kmme ind i Rådgivningen, blev plevet sm meget psitivt. Når man tager et skridt fr at få hjælp til et eller andet, så er det j vigtigt, at det bliver taget seriøst, sm én af de unge frklarede. Generelt blev gså den enkelte rådgiver plevet sm meget tilgængelig: Det var muligt at få en tid hurtigt, g hvis der pstd nget akut, kunne man altid kmme til. Dét havde et par af de unge benyttet sig af i frbindelse med akutte kriser. Men gså fr de unge, sm ikke havde benyttet sig af den mulighed, blev det plevet sm værdifuldt: Og så dét, at [rådgiveren] gav mig sit visitkrt, g der var [rådgiverens] private mbilnummer på. Altså, jeg har aldrig brugt det, men det betyder gså en str ting. At jeg altid kunne skrive til [rådgiveren], hvis jeg havde lyst. Eller at jeg kunne ringe til [rådgiveren]. Det synes jeg gså er meget rart. Det var betydningsfuldt at blive fulgt tæt Dét af at blive fulgt tæt af et andet menneske i frsøget på at få et mere kntrlleret frbrug eller stppe helt var tydeligvis betydningsfuldt fr alle de interviewede unge. Flere af de 17

18 unge havde prøvet at klare prblemerne selv, uden hjælp fra andre, men uden held. Det var fr let at falde i vandet eller udskyde eller finde på andre gde undskyldninger: Det var gdt, at der var en anden, der fulgte én så tæt. Fr så havde jeg nget at pnå i frhld til før, hvr det var mig selv, der tumlede med det, fr så kunne jeg bare sige: Aj, det går sgu nk, eller jeg begynder på mandag, fr nu er ugen alligevel ødelagt. Her dér havde jeg nget, jeg skulle nå. Det var vigtigt fr mig at kmme derind g sige: Jeg har sgu gjrt det. Interviewer: Det vil sige, at det er betydningsfuldt at vise det verfr ngen? Det hjalp i hvert fald mig persnligt. Det hjalp mig enrmt meget. Det er det, der har været prblemet før. De har hjulpet mig til at kmme videre ( ). De har mtiveret én til at sige: Nå, men nu skal man i gang, nu skal man gøre et eller andet. Det, synes jeg, har været rigtig gdt. Interviewer: Hvis ikke U-turn havde været der, hvad kunne du så have gjrt? Det ved jeg ikke. Måske bare en kld tyrker. Bare klaret det hele selv. Interviewer: Og det kunne du gdt have gjrt? Nej, det trr jeg ikke. Det trr jeg faktisk ikke. Det var betydningsfuldt at have en tredje part med, når de nære blev inddraget Et par af de unge har udver rådgiverne gså haft familie, kæreste eller venner, der har fulgt dem tæt men det er alligevel nget andet, når en udefra kmmende, der ikke gså samtidig er ulykkelig, bekymret, vred eller frdømmende, er med ind ver. Især er det betydningsfulgt, at der kan være en tredje part med, når man skal tale med sin bekymrede g frdømmende familie/kæreste m sit frbrug af rusmidler: Det er lidt et fristed, hvr man kan få åbnet p fr krtene i et andet frum. Nu havde jeg min kæreste med, men man kunne måske frstille sig, at andre havde deres frældre med, hvr de ligesm kmmer ind g får det fra en anden synsvinkel, i stedet fr at frældre bare trr: Min søn er dyb misbruger, han er på vej ud i dybt narkmisbrug, g det næste er, at han sidder med sprøjten i armen. Fr sådan er det j ikke, når man bruger fr eksempel hash. Og det er i hvert fald min pfattelse: At U-turn er et sted, hvr man kan kmme ind g få lagt ngle krt på brdet g få sagt sine meninger, g så kan man få vendt g drejet tingene lidt. Og måske frældre g kærester kan få en anden pfattelse, en bedre pfattelse af det, i stedet fr bare at tænke negative tanker m det hele tiden. Og mere fkusere på de psitive ting: Nu har han ikke gjrt det i en uge, men nu har han så gjrt det, men han gjrdet det ikke i en hel uge. Interviewer: Så det er et fristed, g et rum, hvr man kan få snakket m ngen ting, sm ellers ville være rigtig svære at snakke m derhjemme? Ja, det mener jeg. Der er ligesm en tredje persn, der hører histrierne g sm styrer slagets gang, g hører begge sider g vender g drejer tingene. Men de skal ikke have hele æren Selv m rådgiverne fik meget rs af de unge, fik de dg ikke hele æren Èn ting er at hlde p, dér hvr man har mtivatinen. Det er sgu sværere, når man har sin hverdag. Fr ligesm hash er en vane, så skal j gså blive en vane ikke at gøre det. Det er ligesm dér, hvr det kan blive svært. ( ) [Rådgiveren] har hjulpet mig meget af vejen, men jeg har f.. gså gået meget selv! 18

19 GODE RÅD OG IDÉER TIL FORBEDRINGER Sm afslutning på hvert interview blev de unge bedt m at kmme med gde råd g med idéer til, hvad der kunne gøres bedre i Rådgivningen. Eftersm de unge generelt var meget tilfredse med det frløb, de havde haft i U-turn, var det svært fr dem verhvedet at kmme på nget, sm kunne frbedres. Men efter lidt betænkningstid km der alligevel ngle gde råd g idéer: Gå en tur g snak så kan man gså ryge Hvis man skulle gøre nget andet, så skulle man gå ud af huset. Man skulle bare gå en tur. Ikke nget med nget. Det behøvede ikke at kste ngen penge. Bare det der med at man går. Altså, man snakker måske ngen gange lidt bedre, når man går. ( ) Ngen gange, når man snakker, så har man lidt en frpligtelse til at kikke på hinanden. Men det kan man j ikke hlde ud i en time. Så er det måske nemmere, hvis man går med hænderne i lmmen. ( ) Så er man j alligevel ude i vante mgivelser, et annymt sted. Du sidder ikke inde i et rum i et hus. Dér, trr jeg måske, flk ville have nemmere med at snakke. Og så må du j gså ryge derude. Det må du ikke i U-turn. Spis en sandwich sm afslutning på et frløb Hvis jeg skal kmme med nget verhvedet, der kunne være anderledes, så kunne jeg da gdt have tænkt mig at gå ud g spise en sandwich med [rådgiveren]. Vær pmærksm på m der er brug fr andet end gulerd Ngen kunne måske have brug fr lidt mere pisk i stedet fr gulerd Ved nyansættelser: Vælg én, der kan snakke med unge De skal kunne se, m han kan snakke med en ung Interviewer: Hvrdan kan man se det? Det kan man ikke se på en, men det finder de vel nk ud af. Han skal gså kunne frstå den unges situatin, nærmest sætte sig ind i situatinen, både dét at være ung g dét at være på stffer. Sørg fr mere plysning m U-turn Jeg trr, der sidder en masse derude, sm ikke aner, hvad de skal gøre. De ved ikke, hvr de skal henvende sig. Og de aner ikke hvad jeg trr, der er en masse mennesker, der ikke aner, at der eksisterer steder, hvr man kan få hjælp. Så måske nget mere plysning. ( ) Der burde næsten hejses et flag, der viser: Her ligger U- turn. Det er et dejligt sted. 19

20 KONKLUSION OG DISKUSSION Den verrdnede knklusin på denne minibrugerundersøgelse af U-turns Rådgivning må blive meget psitiv: De fem unge, der har deltaget i undersøgelsen, er alle tilfredse med det udbytte, de har fået af at gå i Rådgivningen. Deres udgangspunkter fr at søge rådgivning var frskellige, men de gav alle udtryk fr at have fået dét, de km fr. Og de havde strt set kun lvrd til vers fr samtalernes indhld g frm, fr medarbejdernes indsats g fr U-turn generelt. Når de unge efterfølgende blev bedt m at give en frklaring på deres stre tilfredshed, fremhævede de især, at de følte sig mødt uden frdmme g pres, at der blev fkuseret på det psitive frem fr alt det negative, g at ansvaret ikke blev taget fra dem. Det var gså betydningsfuldt, at rådgiverne fremstd sm helt almindelige mennesker, der havde prøvet at leve livet, g ikke mindst at de var til at få fat i. Desuden var det væsentligt at blive fulgt tæt af en udefra kmmende persn i kampen fr at få kntrl med eller helt stppe med at bruge af rusmidler: Det er hårdt at kæmpe alene. De unges frklaringer må siges at falde i tråd med de mål g metder, sm er beskrevet i U-turns Rådgivningshåndbg m, at alle skal føle sig velkmne g gdt hjulpet, g at rådgivningen vil være baseret på en cachende, anerkendende g løsningsrienteret tilgang til de unge. At de fem unge i denne undersøgelse er tilfredse, udelukker naturligvis ikke, at andre unge kan have plevet deres møde med U-turn anderledes. Der vil frmentlig være unge, sm har mindre gde plevelser g sm måske har reageret ved at udeblive fra næste samtale i stedet fr at frtælle m deres utilfredshed i et interview til denne undersøgelse. Unge er frskellige, g derfr vil der naturligvis gså være unge, fr hvem U-turns metder ikke vil være den rette hjælp. Fr at få et bredere billede af U-turns Rådgivning må denne undersøgelse derfr suppleres af anden dkumentatin af rådgivningsarbejdet g af rådgivernes egne erfaringer. En større diskussin, af hvad der egentlig sker i et krt rådgivningsfrløb, g hvad det kan give den enkelte ung, må derfr ses i sammenhæng med den øvrige viden g erfaring, U- turn g andre rådgivninger indsamler. Men der kan dg på baggrund af denne undersøgelse peges på et par pmærksmhedspunkter fr det videre arbejde med at udvikle Rådgivningen: Gulerd g anerkendelse er gdt men er det altid nk? De fem unge fremhævede det sm særdeles psitivt at blive mødt med anerkendelse g rs, g at de selv var med til at bestemme, hvad der skulle tales m i rådgivningsfrløbet. Det var betydningsfuldt fr de unge, at de selv kunne pstille mål med samtalerne. Det betød gså, at de følte et større ansvar verfr at nå målet. Men et par af dem mente, at der kunne være unge eller særlige situatiner hvr der kunne være brug fr en kraftigere insisteren eller ligefrem et skub eller spark, fr at hjælpe en ung videre. Hvrdan sikres, at den enkelte rådgiver får givet den rette dsis anerkendelse g insisteren i et krtere rådgivningsfrløb? 20

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

Mig og min ADHD -profil:

Mig og min ADHD -profil: Mig g min ADHD -prfil: - et hjælperedskab til dig, sm kan have svært ved at beskrive dine vanskeligheder g hvad ADHD gør ved lige netp dit liv. Denne skabeln kan du bruge, hvis du ligesm mange andre med

Læs mere

skriv disse seks tal omhyggeligt ned

skriv disse seks tal omhyggeligt ned Kære Peter, 3Ør d;3 f/ar: Æ//erede OM.f'å. da:je v;/ d;t /;v ændre 5;3 (t;/ det bedre J) J Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Marcs vn Ring 15 14 3 6 16 19 Kære Peter, skriv

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Læs mere

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne?

Interview med Kristine. J: 00:00: Hvor gammel er du? K: 25. J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer. J: Hvor er du opvokset henne? Interview med Kristine J: 00:00: Hvr gammel er du? K: 25 J: Studerer eller arbejder du? K: Jeg studerer J: Hvr er du pvkset henne? K: I slagelse J: Hvilket pstnummer br du i? K: 2000 J: Er du rgandner?

Læs mere

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM.

På bagside/li får du at Vide, hvad det ha/lidler OlM. Peter, devl ser! ige tjfag, hvr jeg kavl BfDf OWlItLT til dig, er evltjfelig kowlwlet! Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv DENMARK Patrick Guerin 17.03.2010 Kære Peteri Du undrer

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Referat fra interview med to ledige borgere

Referat fra interview med to ledige borgere Referat fra interview med t ledige brgere Interviews fretaget den 19. g 20. ktber 2015. Interviewfrmål: Test af indsigter g antagelser fra wrkshppen den 7. ktber 2015. Interviews fretaget af: Kristina

Læs mere

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken Livsstilsbesøg Arbejdsskemaet udfyldes i frbindelse med de t livsstilsbesøg g afleveres efterfølgende til sundhedskrdinatr Katrine Crtnum-Fly. Barnets navn: Barnets

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse

Læs mere

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer

Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spirer og grønsmutter. Varighed: 3 trin + et engagement Verdensbrger Hjem Målgruppe: Spirer g grønsmutter Årstid: Hele året. Evt. i frbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 3 trin + et engagement Hjem - niveau 1 g 2 - trin fr trin Danske pigespejdere skal

Læs mere

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk

THISE SKOLE Jens Thise Vej 26. 9700 Brønderslev Telefon 99 45 48 03 Lærerværelse: 99 45 48 05 Fax 98 88 74 90 th@99454545.dk Gruppernes besvarelser på de 8 temaer: Gruppe 1 Bent Sørensen Allan Kristiansen Maybritt S. Nielsen Drthe Prehn Tema 1 Vis psitive følelser vis at du er glad fr barnet. Følelsesmæssig tilgængelighed. Glæde.

Læs mere

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud? nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til

Læs mere

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet

Sådan undgår du, at dit barn bliver mobbet Sådan undgår du, at dit barn bliver mbbet Bliver dit barn mbbet, bør du gribe ind, fr mbning kan give alvrlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gde råd m, hvrdan du sm frælder håndterer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:

Læs mere

Har du psyken til at være leder?

Har du psyken til at være leder? Har du psyken til at være leder? Du ønsker at finde ud af, m du har den frnødne persnlige styrke g psykiske rbusthed til (frtsat) karriereudvikling med yderligere kmpleksitet, ansvar g udfrdringer TalentfuldeKvinder.dk

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsphld Udveksling til: Kenya Udvekslingsperide: 3. februar 13. april 2013 Navn: Email: Anne Therese Sørensen annetherese86@gmail.cm Tlf. nr. 22914550 Evt. rejsekammerat: Simne, Christina

Læs mere

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole Kajakplitik Kajakplitik på Faabrgegnens Efterskle Indledning De sidste år er der i samfundsdebatten, g inden fr kajakmiljøet, blevet et større g større fkus g diskussin mkring sikkerhed i kajaksejlas.

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER

Teatret Fair Play: MIRAS VERDENER Teatret Fair Play: S VERDENER Frfatter: Martina Mntelius Oversættelse fra svensk: Michael Ramløse Undervisningsmateriale til frdybelse I ngle af de emner, sm frestillingen tager p. Klassetrin: 4. 5. klasse

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing

Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing Øv dig i at lære at arbejde med spirituel healing skrevet 2005 af Rikkecri Marcussen, revideret udgave 2012 Før du påbegynder ngen frm fr spirituelt arbejde, vil jeg råde dig til, at have lært at meditere

Læs mere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære

Læs mere

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010

Kandidatlisten Vedrørende skolebestyrelsesvalget 2010 Lerbjergsklen 25.03.10 Marts 2010 Kandidatlisten Vedrørende sklebestyrelsesvalget 2010 Hvem er du? Navn: Mette Dræby Alder: 37 år Børn på hvilke klassetrin Jeg har børn i 1. A, 3.A g 5. X Evt. erfaring

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Dokumentation: FB dialog om gentest

Dokumentation: FB dialog om gentest Dkumentatin: FB dialg m gentest Fra Twitter til Mette Breinhldts Facebk: Om gentest: Stre mængder usikker inf kan fremme bekymringskultur, g gøre mennesker til patienter, inden de er syge: http://t.c/ippsyrtg

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder. TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.

Læs mere

Hvorfor bruge dette værktøj?

Hvorfor bruge dette værktøj? Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus...

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Behandling på væresteder. Afsluttende evaluering af projektet på Blå Kors Danmarks væresteder Projektperiode 2008-2012

Behandling på væresteder. Afsluttende evaluering af projektet på Blå Kors Danmarks væresteder Projektperiode 2008-2012 031212 Behandling på væresteder Afsluttende evaluering af prjektet på Blå Krs Danmarks væresteder Prjektperide 2008-2012 Indhldsfrtegnelse: 0. Resumé s. 3 1. Prjekt Behandling på væresteder s. 7 2. Behandling

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011 Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning

Læs mere

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked

FOA Aalborg den 18. juni Tjekliste. Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 FOA Aalbrg den 18. juni 2014 Tjekliste Høringssvar til påtænkt uansøgt afsked 1 Indledning I det følgende gives der en tjekliste til, hvad man bør være pmærksm på, når der udarbejdes høringssvar til

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Orientering om resultaterne af evaluering af ordning med stofindtagelsesrum. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Orientering om resultaterne af evaluering af ordning med stofindtagelsesrum. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Orientering m resultaterne af evaluering af rdning med stfindtagelsesrum Side 1 af 6 Aarhus Kmmune har mdtaget statsligt tilskud til etablering g drift af stfindtagelsesrum i 2013 g 2014 g mdtager gså

Læs mere

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 4 2009 - et nyhedsbrev fr ledere m lederskab g ledelse ISSN 1901- Nr. 4 2009 Tema: Det mderne arbejdslivs dilemmaer Det mderne arbejdslivs dilemmaer Værdier, selvstændighed, kmpetenceudvikling, teamwrk, selvledelse

Læs mere

Når ledelse gør forskellen - evaluering af tilgang og ledelse i Børneinstitution Hunderup

Når ledelse gør forskellen - evaluering af tilgang og ledelse i Børneinstitution Hunderup Når ledelse gør frskellen - evaluering af tilgang g ledelse i Børneinstitutin Hunderup I Børneinstitutin Hunderup har man længe plevet, at der sker nget usædvanligt g særligt i de tilknyttede institutiner.

Læs mere

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM

YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM YEKBUN YÜKSEKKAYA, MARIA L. MORTENSEN, ASTRID K. MADSEN & METTE S. KVINT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM 13/2-2014 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Teri & Design... 3 Målgruppe... 4 Kmmunikatinsmdellen...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fokusgruppe- og minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere Vejledning m valg af uddannelse g erhverv Fkusgruppe- g minigruppeinterview med vejledere 2007 Vejledning m valg

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Forældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold

Forældrehåndbog - Solbjerg IF Fodbold Frældrehåndbg - Slbjerg IF Fdbld Peter Piilgaard SOLBJERG IF FODBOLD AFDELING Indhld Frældrehåndbg - Slbjerg IF fdbld... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. Mikrfdbld missin... 2 Årgang U3-U5 g U6-U7... 2

Læs mere

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina.

3. Navnerunde Espen, Gunvor, Frederik, Uffe, Eva, Andreas, Fie, Kasper, Malte, Birgitte og Christina. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Referat 2.04.14 kl. 14:30 Lk. 423, etage 4. byg. 1463. Espen 1. Valg af rdstyrer Gunvr 2. Valg af referent 3. Navnerunde Espen, Gunvr, Frederik, Uffe,

Læs mere

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen) Infrmatin m Feldbrg Frie Børneunivers (frisklen) FOKUS PÅ DEN ENKELTE ELEV Børn er frskellige g kun ved at behandle dem frskelligt, giver vi dem lige muligheder. I Feldbrg Frie Børneunivers sørger vi fr

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning m puljemidler fra Det Lkale Beskæftigelsesråd fr Svendbrg, Langeland g Ærø Overrdnede infrmatiner Prjektets titel: Prjektperide: 11/1 31/12 2010 Afklarings-, udrednings- g fasthldelsesfrløb fr

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzx cvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq qwertyuipasdfghjklzxcvbnmqwerty uipasdfghjklzxcvbnmqwertyuipasd fghjklzxcvbnmqwertyuipasdfghjklzx cvbnmqwertyuipasdfghjklzxcvbnmq Dansk Flygtningehjælps strategiske samarbejde med virksmheder wertyuipasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Læs mere

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer

Coaching og Selvværd Jantelovens udfordrer Caching g Selvværd Jantelvens udfrdrer Af Jan Wittrup, Adm. Direktør / Executive Advisr En artikel der primært er tilegnet de, der har sat sig fr knstant at være under selvudvikling. Inspireret af egne

Læs mere

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark

Opfølgning på projektet Ny afdeling Nye veje som er afholdt for midler bevilget fra pulje til Personalepolitiske projekter, Region Syddanmark Odense d. 20/12-2010 Opfølgning på prjektet Ny afdeling Nye veje sm er afhldt fr midler bevilget fra pulje til Persnaleplitiske prjekter, Regin Syddanmark Klinisk Genetisk Afdeling, OUH har fået bevilget

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Virksomhedsplan 2015

Virksomhedsplan 2015 Virksmhedsplan 2015 Virksmhedsplan 2015 Indhldsfrtegnelse Krt præsentatin af Benheden Nattergalevej, Mejsevej 1 g 12 3 Statusafsnit. Opsamling fra sidste virksmhedsplan 3 a. Hvad er der arbejdet med. 3

Læs mere

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune. Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Projekt Fritidssport 2014-2015

Projekt Fritidssport 2014-2015 Prjekt Fritidssprt 2014-2015 Indledning: Prjekt Fritidssprt er et partnerskabsprjekt mellem Aarhus Omegn afd. Præstevangen, Klubben Rsenvang/Ung i Aarhus, sm startede tilbage i 2008, med det frmål at lave

Læs mere

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Den Selvejende Institutin Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve Indhld Velkmst / åbningstider / lukkedage Persnalet på stuerne / kntaktpersn Frældresamtaler Det pædaggiske værdigrundlag Dagsprgram

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1

Argentinsk Tango. Undervisningsplan for 4 gange MW20131118-1 Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Argentinsk Tang Undervisningsplan fr 4 gange Frrd Glæden g lysten til at danse er det vigtigste vi kmmer med, når vi gerne vil lærer at danse. En danseglæde

Læs mere

Hendes tanker: Jeg betyder intet for ham. Han gør ikke det, som er vigtigt for mig. Han har svigtet mig.

Hendes tanker: Jeg betyder intet for ham. Han gør ikke det, som er vigtigt for mig. Han har svigtet mig. Recke & Hesse 2003 Kapitel 6 Følelser Dftfg Følelser g tanker Følelser g tanker er ikke det samme. Tanker er den måde, vi pfatter situatinen. Følelser frtæller s, hvrdan vi har det med situatinen, gså

Læs mere

Leder kursus. Modul 7. Udvikling af dit team. Side 1 af 16

Leder kursus. Modul 7. Udvikling af dit team. Side 1 af 16 Leder kursus Mdul 7 Udvikling af dit team Side 1 af 16 Leder kursus Mdul 7: Udvikling af dit team De bedste ledere lader sig ikke nøje med simpel selvudvikling; de gør en sag ud af at hjælpe deres team

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525

Kommunikation. set i forhold til den vanskelige samtale Bachelorprojekt 2015. Susanne Nestved Boilesen STUDIE NR. KPS11525 Kmmunikatin 09 01 2015 set i frhld til den vanskelige samtale Bachelrprjekt 2015 STUDIE NR. KPS11525 Indhldsfrtegnelse Indledning:... 2 Prblemfrmulering:... 3 Metde g afgrænsning:... 3 Systemisk kmmunikatins

Læs mere

Evaluering af Stenløse Kulturhus

Evaluering af Stenløse Kulturhus Evaluering af Stenløse Kulturhus Evalueringen er udarbejdet i maj-juni 2016 Af Egedal Kmmune 1 Indhld Indledning... 3 Baggrund... 3 Metde... 4 Sammenhæng på tværs af huset... 5 Et brugerstyret hus... 7

Læs mere

Why So Serious? Incorporated Seniorkursus Vork Påsken 2013

Why So Serious? Incorporated Seniorkursus Vork Påsken 2013 Why S Serius? Incrprated Senirkursus Vrk Påsken 2013 Hej alle glade frhenværende medarbejdere. Vi savner jer i firmaet g vi håber i spreder glæden g indsamler smil. I dette kmpendium er alle de skøre påfund,

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr

Læs mere

Fredrag på Testrup Højskle, 17. august 2009 Matias Møl Dalsgaard Sm født på ny Kierkegaard g kreativitet BEMÆRK: Det følgende er det manuskript jeg talte ver i fredraget. Det er ikke skrevet mhp. selvstændig

Læs mere

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life

Modul 8 Få det ekstra forspring. Modul 8. Få det ekstra forspring. Side 1. Lederkursus Modul 8 2008 Menu of Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8 Få det ekstra frspring Side 1 Lederkursus Mdul 8 2008 Menu f Life Mdul 8 Få det ekstra frspring Mdul 8: Få det ekstra frspring I de tidligere mduler har du lært det

Læs mere

Social Exitprogram Program til ekstraktion af særligt voldsramte kvinder og børn klar til pilotfase Støttet af Zonta Aarhus II

Social Exitprogram Program til ekstraktion af særligt voldsramte kvinder og børn klar til pilotfase Støttet af Zonta Aarhus II Referat fra nytårsmøde i Scial Innvatins Frum, d. 11. januar 2016 Et supplement til slides. Velkmst v. Lisbeth Zrnig Andersen Status på det seneste års prjekter Seksuelt krænkede børn Hvrdan frebygger

Læs mere

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium

MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2

Læs mere

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé

Frederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde

Læs mere

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent

EU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får

Læs mere