Genus som stærkt forskningsfelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genus som stærkt forskningsfelt"

Transkript

1 Genus som stærkt forskningsfelt

2

3 Genus som stærkt forskningsfelt - redigeret og sammenstillet af Nina Lykke - udarbejdet af Nina Lykke, Ulf Mellström & Malena Gustavson - på opdrag af Filosofisk fakultet, LiU, 2006

4 Nina Lykke, Ulf Mellström och Malena Gustavson Tryckeri: LiU-Tryck, 2007 Linköpings universitet Tema Genus Tema G Rapport 4, januari 2007 ISSN ISBN Adress: Tema Genus Linköpings universitet Linköping

5 Indholdsfortegnelse: Sid Indledning 5 Kapitel 1. Hvad er genusforskning? Feltets videnskabelige kerne. 8 A. Genusforskning som eget kundskabsfelt 8 B. Genusforskningens genstandsområde og genusbegrebet 8 C. Genusforskningens teorifelt 10 D. Genusforskningens epistemologiske grundlag 12 E. Genusforskningens metodologispørgsmål 14 F. Konklusion: genusforskning et kundskabsfelt med en 14 tydelig kerne og en reflexiv åbenhed Kapitel 2. Genusforskning som postdisciplinær disciplin - eller tema. 16 A. Dikotomien mellem emnesindretning og tværvidenskabelighed - en historisk konstruktion 16 B. Genus/køn som hybridfænomen 17 C. Multi-, tvær- og transvidenskabelighed - og deres betydning for Genusforskningen 18 D. Konklusion: Tematisk genusforskning og postdisciplinær disciplinaritet 20 Kapitel 3. Genusforskningen på LiU En strategisk analyse af et stærkt forskningsfelt. 21 A. Fem genusprofessorer med tematisk komplementære forskningsprofiler 22 B. Tema Genus 24 C. Avdelningen för genus och medicin, HU 26 D. Stærk genusforsking på tværs af emnes- og temaområder 27 E. Sammenhæng mellem genusforskning og undervisning i genus 29 - også et styrkepunkt på LiU a) Genusstudier som eget kundskabsfelt 29 b) Integration af genusperspektiv i grunduddannelserne på alle hovedområder 30 F.Stærke internationale kontaktflader nogle eksempler 31 a) LiU-medlemsskaber af store institutionalisrede genusnetværk og organisationer (Athena, AOIFE) 31 b) Eksempler på større europæiske genusforskningsprojekter med deltagelse fra LiU 31 c) Bilaterale insitutionskontakter 31 d) LiUs deltagelse i større nordiske og europæiske genusforskeruddannelsesprojekter 32 G) Stærke nationale kontaktflader nogle eksempler 32 a) Institut för tematisk genusvetenskap, LiU-Örebro 32 b) Samarbejde med Det nationella sekretariatet för genusforskning i Göteborg 33 c) Konferencesamarbejde med Centrum för genusvetenskap på Lunds universitet 33 2

6 d) Samarbejde med øvrige svenske genusforskningsmiljøer 33 H. Samfundsmæssige behov for genusforskningen 33 I. Et kort tilbageblik på nogle historiske milepæle i genusforskningens historie på LiU 34 J. Konklusion: Oversigt over excellens og styrkepunkter i LiUs genusforskning 34 Kapitel 4. Virksomhedsprogram for videreudvikling af LiUs genusforskning. 36 A. Program for nationalt og internationalt forsknings- og forskeruddannelsessamarbejde, samt ekstern finansiering af dette 36 a) Plan for etablering af Center of Gender Excellence (GEXcel) 36 I) GEXcel Mål 37 II) GEXcel: Internationalt advisory board 38 III) GEXcel: Forskningsspørgsmål 39 IV) GEXcel: Forskningens fokusering 39 IV.1). Brief definition of overall research theme of GEXcel 39 IV.2) Outline of four GEXcel research themes (Year 1-3) 40 *Theme 1: Gender, Sexuality and Global Change (Jónasdóttir) 40 *Theme 2: Deconstructing the hegemony of Men and Masculinities: Contradictions of Absence (Hearn) 41 *Theme 3: Distinctions and Authorization (Göransson) 43 * Theme 4-5: Sexual Health, Embodiment and Empowerment.Bridging epistemological gaps (Lykke & Wijma) 44 b) GEXcel forskningsplan som ramme for yderligere aktiviteter 46 c) Intersectionality, identity, power preliminær plan for et flerstrenget internt, nationalt og internationalt forskningsprojekt 46 d) Skrivepraksisser i genusforskning og feministisk teori preliminær plan for forskningsprojekt 47 e) Forskeruddannelsesprojekter 47 - Videreudvikling af Tema Genus forskeruddannelse i samspil med internationale, nationale og LiU-interne samarbejdspartnere Videreudvikling af Nordic Research School in interdisciplinary Gender Studies 48 - Videreudvikling af eksisterende europæisk forskeruddannelsessamarbejde 48 -Etablering af internationalt forskeruddannelsesprogram i Studies of Gender, Science and Technology 48 f) Generelt om extern finansiering og mulighederne for udvikling af denne 49 -Nationalt 49 -På europæisk plan 49 B. Personaleplanlægning 50 a) Professorsituationen sikring og forøgelse i form af et ambulerende professorat til Tema Genus 50 b) Docentkvalificering, mentorordning og post-docs 50 c) Doktorander og samarbejde om forskeruddannelse 50 d) Lektorer udbygning af Forums f. genusvetenskap och jämställdhet samt genuslektorernes arbejde 51 C. Publicering og arkivopbygning 52 a) Bibliografi over genusforskning på LiU 52 b) Engelsksproget bogserie 52 3

7 c) Introduktion til internationale publiceringskanaler inden for genusområdet 52 d) arkiv for kritiske studier af mænd og maskuliniteter, samt for kritisk sexualitetsforskning 53 e) bedre indrapportering til LiUs publ.database 53 D. Handlingsplan for miljøets interne udvikling 53 E. Konklusion: Opsummering af virksomhedsprogram. 54 Kapitel 5. Sammenfatning: Genusforskningen på LiU, set på baggrund af fil fak.s potentielle bedømmelseskriterier for stærke forskningsmiljøer. 57 Referencer 59 Bilag 1: Malena Gustavson: Kartläggning av genusforskningen vid Linköpings universitet, inkl. publikationslistor. 63 Abstract 64 Kartläggningens syfte 64 Empiri och insamling 64 Genusbegreppet i forskningen 65 Projekt med genusinriktning 66 Publikationer 67 Intervjuer 67 Gemensamma synpunkter och inifrånperspektiv 68 Litteratur 69 Bilaga A. Kartläggning av genusforskningen vid LiU tabellöversikt 70 Bilaga B. Forskningsprojekt med genusinriktning vid LiU, Bilaga C. Publikationer med genusinriktning, LiU, Bilag 2: Reprint af: Nina Lykke: Gender Research and Excellence. Some 168 recommendations and future perspectives. In: Hillevi Ganetz and The Swedish Research Council s Committee for Gender Research (ed): Reaching for Scientific Excellence. Conference Report. Vetenskapsrådets rapportserie 6:2006, pp

8

9 Genus som stærkt forskningsfelt Indledning. Denne rapport er udarbejdet på opdrag af Filosofisk fakultet, Linköpings universitet. Som led i sin strategiske handlingsplan besluttede fakultetet ved udgangen af 2005 at bede et antal forskningsmiljøer, der anses for at have potentiale som utvecklingsområden för starka forskningsfält, om at udarbejde et virksomhedprogram og en handlingsplan for udvikling af miljøet. Programmet skal ifølge kommissoriet bygge på en strategisk analyse af forskningsområdet og dets udviklingsmuligheder nationalt og internationalt. Selve programmet skal mere specifikt indeholde følgende punkter: * beskrivning av miljöns vetenskapliga kärna och beskrivning av prioriteringer avseende inriktningar i ett nationellt och internationellt perspektiv * beskrivning av centrala kompetensområden och personalplanering (VOK = verksamhet- och konsekvensanalys) * publicering volym, inriktning och typ av tidskrifter etc. * extern finansiering och möjligheter till utveckling av denna * samverkan inom starka områden inom fakulteten och utanför * åtgärds och handlingsplan för miljöns utveckling. (jfr. Beslut, DnrLiU1172/05-10) Til at forestå arbejdet med den strategiske analyse og udarbejdelse af virksomhedsprogram for området GENUS udpegedes professorerne Nina Lykke og Ulf Mellström, Tema Genus. Som assistent ansattes FD Malena Gustavson, der som baggrund for den strategiske analyse i samarbejde med Ulf Mellström - har lavet en inventering og kortlægning af genusforskningen på LiU. Rapportens strategi- og analysearbejde er baseret dels på generelle refleksioner over genusforskning som kundskabsfelt og dels på en række konkrete analyse- og debataktiviteter, som kort oplistes nedenfor. Hvad sidstnævnte angår, er der både tale om aktiviteter, der har været igangsat direkte som led i udarbejdelsen af rapporten (a-b-c), og desuden om aktiviteter, der har løbet parallelt med rapportarbejdet, men som har haft central relevans for dette (d-e): a) Bred inventering og kortlægning af genusforskningen på LiU: Genusforskningen på Linköpings universitet er bred, dyb og omfattende. Den foregår dels i institutionaliserede miljøer med spidskompetence inden for genusforskning og genusstudier: Tema Genus, Forum för genusvetenskap och jämställdhet (begge fil fak), samt Avdelningen för genus och medicin, HU, og dels integreret som perspektiv inden for emnesområder og andre tværvidenskabelige temamiljøer end Tema Genus. Hertil kommer, at universitetet har ansat 4 genuslektorer, en for hvert af de tre fakulteter, fil fak, Hälsouniversitetet, tek fak, samt for området Utbildningsvetenskap. Alt i alt anslås det, at op mod 80 personer på universitetet har kundskaber i genusanalyse og arbejder med genusforskning under en eller anden form. For at kortlægge den excellens, rigdom og mangfoldighed, som kendetegner LiUs genusforskning, tog arbejdet med rapporten udgangspunkt i ovennævnte inventering og kortlægning, der har dannet baggrund for den strategiske analyse. Det specifikke arbejde med kortlægningen, der byggede på mailkontakt til forskere, indsamling af projektbeskrivelser og publikationslister, samt interviews med udvalgte nøgleforskere, er beskrevet i bilag 1. b) Konference om excellens i genusforskningen. Med henblik på en bred involvering af berørte parter og diskussion af den profilering og markering af genus som stærkt og excellent forskningsmiljø på LiU, som ligger i opdraget fra 5

10 fil fak, afholdtes d. 22. maj 2006 en konference om genus og excellens for genusforskere på LiU. På baggrund af oplæg om genus og excellens fra prof. Nina Lykke, prof. Jeff Hearn og prof. Ulf Mellstöm, Tema Genus, diskuteredes excellensbegrebet og dets potentialer og problemer for genusforskningen. Desuden debatteredes udviklingsmuligheder for genusfeltet på LiU med henblik på rapporteringen til fil fak. Konferencen refererede også det arbejde med genus og excellens, som har fundet sted i VRs genuskomité. c) Inventering af nye samarbejdsmuligheder med Tema Etnicitet. I forlængelse af fil fak.s møder omkring profileringen af stærke forskningsmiljøer har der været en frugtbar kontakt mellem Tema Genus og Tema Etnicitet med henblik på muligt samarbejde omkring feltet intersektionalitet, der indgår i begge temaers forskningsprofiler. d) Langsigtet strategiarbejde i forbindelse med ansøgning om genusexcellenscenter, indsendt til VRs udlysning omkring Centers of gender excellence, samt opbygning af Institut for tematisk genusvetenskap (samarbejde mellem genusforskning på LiU og Örebro univ.) Med LiU som koordinerende institution (og Nina Lykke som hovedansøger) indsendtes i august 06 en ansøgning til VRs udlysning omkring Centers of gender excellence. Ansøgningen bygger på et samarbejde mellem LiUs fire genusprofessorer (Anita Göransson, Jeff Hearn, Nina Lykke og Barbro Wijma), samt to professorer fra Örebro universitet (Anna Jonasdottir og Christine Roman). Institutionelt tager ansøgningen udgangspunkt i det nystartede interuniversitære Institut för tematisk genusvetenskap, LiU-ÖU, samt samarbejde mellem Tema Genus og Avd. för genus och medicin, HU. En langsigtet strategi for forskningsudvikling og udbygning af den høje grad af internationalisering, som allerede er til stede i genusforskningsmiljøet på LiU og ÖU indgår i ansøgningen. Ansøgningen resulterede i en bevilling på 20 milj SEK fra VR for perioden ; de to involverede universiteter, Linköping og Örebro, har derudover bevilget extra 8 milj SEK til opbygning af det ansøgte genusexcellenscenter. e) International konference om intersektionalitet. Som led i partnerskabet mellem LiU og European Science Foundation afholdt prof. Nina Lykke og prof. Jeff Hearn, Tema Genus, en international konference Intersectionality, Identity and Power, Vadstena, okt Denne konference markerede LiUs excellens inden for forskning i genus og intersektionalitet og gav anledning til udbygning af det stærke internationale såvel som nationale netværk, som LiUs genusforskningsmiljø allerede har på området. De planer for videre samarbejde i form af publikationer og ansøgninger, som konferencen gav anledning til, indgår også som en konkret baggrund for rapporten. Rapporten er opbygget på følgende måde: Som ramme og kontekst for den efterfølgende strategiske analyse af genusforskningen på LiU og formuleringen af virksomhedsprogram, er rapportens første to kapitler en general præsentation og refleksion over genus som forskningsfelt. Da den strategiske analyse ifølge kommissoriet skal tage udgangspunkt i en redegørelse for feltets videnskabelige kerne, giver vi i første kapitel en generel karakteristik af genusforskning, forstået som særskilt kundskabsfelt under stadig forandring. Som led i denne karakteristik kommenterer vi feltets genstandsområde og dets kernebegreb(er): genus/køn, og desuden dets teorikorpus, dets epistemologiske grundlag og dets metodologispørgsmål. I andet kapitel reflekterer vi over feltets multiple forhold til henholdsvis emnesorientering og tværvidenskabelighed, og vi diskuterer en mulig forståelse af feltet som en post-disciplinær disciplin, dvs. som et kundskabsfelt med en selvstændig kerne, der samtidig indgår i et multi-, tvær- og 6

11 transvidenskabeligt samspil. Her kommenteres også LiUs temamodel som en ideel organisationsform for udviklingen af denne post-disciplinære disciplinaritet. Tredje kapitel indeholder den strategiske analyse af genusforskningen på LiU; dens excellens, righoldighed, mangfoldighed og særligt profilererede styrkeområder undersøges og fremhæves. I fjerde kapitel fremlægges et program for videreudvikling og organisering af genus som stærkt forskningsfelt på LiU. I bilag 1 fremlægger vi baggrundsmaterialet for den strategiske analyse: Malena Gustavsons kortlægning af genusforskningen på LiU, inklusive forskerpræsentationer og publikationslister. Som bilag 2 optrykker vi en artikel om genus og excellens, som Nina Lykke har skrevet til en rapport, der udgives af Vetenskapsrådets Genuskommitté (Swedish Research Council The Gender Studies Committee, forthcoming). En terminologisk note: Der er ikke inden for genusforskningen teoretisk konsensus om, hvorvidt genus (engelsk gender ) er adækvat som betegnelse for kundskabsområdet. Den internationale diskussion om betegnelserne Gender/Women s/feminist Research/Studies er særdeles kompleks. Også i Sverige har der været diskussion om betegnelserne genus over for kön og om den distinktion mellem sociokulturelle og biologiske aspekter, den implicerer, men genusbetegnelsen er samtidig blevet den politisk-pragmatiske referenceramme i Sverige. Vi vil i rapporten bruge begrebet genus som shorthand for genus/kön med undtagelse af kontekster, hvor netop sammenhængen mellem socialt og biologisk genus/kön er explicit i fokus. Da hovedparten af rapporten er skrevet på dansk, skal vi bruge dansk stavemåde for kön, nemlig køn, omend begrebet har andre konnotationer på dansk, hvor gender ikke oversættes som genus, men som sociokulturelt køn. Vi vil give et nærmere indblik i terminologi-diskussionen i kapitel 1. 7

12 Kapitel 1. Hvad er genusforskning? Feltets videnskabelige kerne Genusforskning har gennem de sidste årtier udviklet sig til et etableret kundskabsfelt. Kritisk forskning og undervisning i genus, genusmagtordninger, genusrelationer, genusidentiteter og symbolske repræsentationer af genus bedrives i dag på universiteter over næsten hele verden. Organiseringen er meget forskellig fra land til land og fra universitet til universitet. Området er vokset frem under inspiration fra feministiske bevægelser og politisk aktivisme og har i nogle lande, som fx Sverige været ledsaget af et offentligt fokus på ligestillingspolitik. Feltet har vundet sin nuværende akademiske status i intellektuel strid med genuskonservative ideologier, som på mange forskellige og gennemgribende måder har kendetegnet vidensproduktionen inden for alle akademiske hovedområder. Denne historie har sat sit præg på organiseringen. I nogle lande og på nogle universiteter er genusforskning stadig marginaliseret og henvist til uformelle netværk af forskere og studerende. Andre steder, som fx. i Sverige, er feltet anerkendt og institutionaliseret med genusprofessorater, institutioner for genusforskning, større forsknings- og uddannelsesprogrammer defineret specifikt med henblik på genusforskning mv. Ser vi på genusforskningen i et bredt internationalt perspektiv og anlægger den målestok, som normalt bruges til formelt at karakterisere et akademisk felt professorater, uddannelser på både forsker-, master- og grundniveau, institutioner, publikationer, tidsskrifter, konferencer mv. så kan vi tale om genusforskning som et særskilt kundskabsfelt. I Sverige er områdets organisatoriske status som særskilt kundskabsfelt yderligere understreget ved, at der i Vetenskapsrådet findes en særlig komité for genusforskning, (Vetenskapsrådets kommitté för genusforskning), og et Nationalt sekretariat for Genusforskning (Nationella sekretariatet för genusforskning, Göteborg). A. Genusforskning som eget kundskabsfelt. For at beskrive forskningsfeltets kerne vil vi tage udgangspunkt i et sæt af almene videnskabsteoretiske kriterier og undersøge, om genusforskning på det grundlag kan betragtes som et eget kundskabsfelt: * Har feltet et eget genstandsområde? * Har det et eget korpus af teorier? * Har det egne epistemologiske grundlag? * Har det egne sæt af metodologier? Vi skal i det følgende vise, at der kan svares ja til alle fire spørgsmål, og vi vil på den baggrund fremhæve genusforskningens status som et eget kundskabsfelt. Lad os se nærmere på hvert enkelt spørgsmål. B. Genusforskningens genstandsområde - og genusbegrebet. Betegnelsen genusforskning signalerer umiddelbart, at der er tale om forskning i genus. Men udgør genus feltets primære genstand? På internationalt plan har feltet forskellige betegnelser, fx. Gender Studies, Women s Studies, Feminist Studies. Disse kategorier, der bl.a. siger noget om, hvad det er, der gøres til genstand for forskning, synliggør, at genstandsområdet måske er mere komplekst end genusbetegnelsen indikerer. I Sverige er betegnelsen genus- imidlertid blevet gængs. Der tales om genusforskning, og desuden har betegnelsen genusvetenskap vundet indpas som benævnelse for genusforskning, forstået som særskilt kundskabsområde. Mange af universiteternes genusforskningsinstitutioner har i de senere år taget navnet 8

13 genusvetenskap til sig (et par eksempler blandt mange er Institutionen för genusvetenskap, GU, og Forum for genusvetenskap och jämställdhet, LiU). Sammensætninger med genus- har her i landet i høj grad afløst betegnelser med kvinno- (kvinnovetenskap, kvinnoforskning etc), som brugtes i 1970erne og 1980erne. Feltets videnskabelige hovedtidsskrift, der startedes i 1980, har dog fastholdt navnet Kvinnovetenskaplig tidskrift. Navneændringen fra kvinno- til genus- motiveredes bl.a. af ønsket om at understrege, at genstandsområdet er genusrelationer at studier af kvinder også implicerer studier af mænd. Samtidig har der også i Sverige været tale om en betoning af, at queerfeministisk forskning i forholdet mellem genus, køn og sexualitet, samt kritiske studier og mænd og maskuliniteter har etableret sig som en del af området. En anden grund til, at sammensætninger med genus- i Sverige har konstitueret sig som de i dag mest gængse betegnelser for kundskabsområdet, er den politiske og til en vis grad teoretiske succes, som termen genus har haft her i landet. Det latinske begreb genus, blev i 1988 introduceret i Sverige af genusforskeren Yvonne Hirdman (Hirdman 1988) - som ovesættelse af det engelske gender, som det fx. indgår i Gender Studies. Hensigten med at indføre genusbegrebet var at gøre det muligt også på svensk at skelne mellem betegnelserne for sociokulturelt og biologisk køn. Den engelske distinktion mellem gender (sociokulturelt køn) og sex (biologisk køn) oversattes til svensk som genus / kön. Distinktionen gender/sex, på svensk genus/kön har været vigtig for genusforskningens udvikling. Den gjorde det muligt at udskille analysen af sociale, kulturelle, psykologiske, historisk foranderlige dimensioner af genus/køn som et særligt kundskabs- og genstandsområde og effektivt lægge kritisk afstand til traditionel biologisk deterministisk, kønsstereotypiserende og reduktionistisk tænkning dvs. tænkning, der forstår sociokulturel kønsulighed og genusmagtordninger som en effekt af biologisk kønsforskel. Hvor der er konsensus blandt genusforskere om betydningen af at imødegå al form for biologisk deterministisk tænkning, som legitimerer sociokulturel ulighed, er der delte meninger om, hvorvidt netop distinktionen gender/sex, genus/kön er hensigtsmæssigt i denne henseende. Distinktionen, herunder Hirdmans teoretisering af den, er i stigende grad blevet kritiseret. Problemet er bl.a., at distinktionen og etableringen af kundskabs- og genstandsområdet med fokus alene på genus lader spørgsmål om forholdet mellem de sociokurelle og de biologisk-kropslige dimensioner ubesvaret. Derfor har en del genusforskere både nationalt og internationalt taget dette spørgsmål op og udvidet genstandsområdet til at omfatte både genus/gender og køn/sex og ikke mindst relationen imellem dem. Det er gjort på forskellige måder. Den amerikanske teoretiker Judith Butler (1990 og 1993), hvis teorier har haft stor indflydelse i Sverige, har fx. argumenteret for, at sex / køn lige som gender / genus - bør betragtes som en effekt af sociokulturelle diskurser. Genusforskere inden for biologi, medicin, sexologi etc. har samtidig vist, at disse områders bidrag til at klassificere og kategorisere køn og sexualitet ikke er neutrale, men til enhver tid præget af samfundets og forskernes forestillinger om køn og kønsforskel (se fx. Oudshoorn 1994). Som inden for andre videnskabelige områder sker der inden for genusforskningen en kontinuerlig udvikling af, hvordan grundkategorierne (in casu: genus/køn) teoretiseres. Samtidig er det i forhold til institutionaliseringen af feltet både praktisk og nødvendigt at have en i offentligheden og videnskabssamfundet genkendelig og mere stabil fællesbetegnelse for kundskabsområdet. At sammensætninger med genus- (genusforskning, genusvetenskap etc.) har vundet offentlig udbredelse i Sverige, og at flertallet af genusforskere forholder sig til genuskategorien som en fælles referenceramme skal ses på denne baggrund. Genusbegrebet befinder sig i et skæringsunkt, hvor behovet for institutionel stabillitet mødes med intellektuelle krav om rum for videnskabelig dynamik og forandring. Begrebet skal forstås 9

14 som nodalpunkt i diskursanalytisk forstand (Winther Jørgensen et al 2000), dvs. som et et paraplybegreb, der på den ene side signalerer eksistensen af et særskilt kundskabs- og genstandsområde og en særskilt kundskabende praksis, og som på den anden side refererer til åbne, kritiske og stadigt forandringsorienterede forståelser af måder at forstå og praktisere genus/køn på. På denne baggrund vil vi kort definere kundskabsfeltets centrale genstandsområde som genus/køn - forstået som begreb, som magtordning og som relational, kommunikativ, subjektivitetsskabende, kropsliggjort og foranderlig praksis. Praksis skal her forstås som et både socialt, økonomisk, politisk, organisatorisk, kulturelt, symbolsk, æstetisk, sprogligt og kropsligt-materielt fænomen, og genus/køn skal ses i sit intersektionelle samspil med sociokulturelle kategorier som etnicitet, race, klasse, sexualitet, alder, nationalitet etc. Til denne korte definition hører også en betoning af, at det processuelle og transformative er i fokus for genusforskningen både på makro-, meso- og mikroniveau, og at sammenhængen mellem disse niveauer anses for principielt vigtig lige som forholdet mellem subjekt og krop. Forstået som videnskabeligt genstandsområde er genus/køn at betragte som et særdeles komplekst fænomen, der fordrer bidrag fra mange videnskabsområder. C. Genusforskningens teorifelt. Genusforskningens teorifelt kan bredt defineres som et produkt af kritiske refleksioner over betydninger af genus/køn. Dissse kritiske teoretiseringer må efter vores opfattelse ses som led i en politisk proces - igangsat af sociale bevægelser (forskellige typer af kvinde-, køns- og sexualpolitiske bevægelser). Kritiske begreber om genus/køn er, som vi ser det, blevet udviklet som et teoretisk opgør med genuskonservative opfattelser, der har brugt biologiske kønsforskelle til at legitimere social og kulturel ulighed. Teoretiseringen er foregået i samspil med den akademiske institutionalisering af feltet, som har fundet sted i de sidste årtier. Kritisk teoretisering af genus/køn har taget mange veje. Der er således mange forskellige teoretiske retninger inden for genusforskningsfeltet, og feltet er for righoldigt til, at vi inden for denne rapports rammer kan give en oversigt over den teoretiske mangfoldighed. Vi skal indskrænke os til dels generelt at understrege den betydning, som såkaldt socialkonstruktionistisk, forandringsorienteret og en i bred og multipel forstand feministisk teoretiseren af genus/køn har og har haft, og dels kort give nogle teoretiske eksempler på, hvad en sådan forståelse kan indebære. I valget af eksempler lægger vi vægt på genusteoretiske grundlag, der aktuelt har haft betydning for udviklingen af genusforskningen i Sverige. Socialkonstruktionismens betydning for genusforskningen skal ses på baggrund af et intellektuelt feministisk opgør med især to genuskonservative tankeretninger. Det drejer sig dels om biologisk determinisme og dels om kulturessentialistisk tænkning omkring genus og køn. Biologisk determinisme er en tankefigur, der konstruerer umiddelbare forbindelser mellem biologi på den ene side og social, kulturel og psykologisk identitet på den anden side. Biologi kan i denne tankegang begrunde social ulighed og eksklusion. Biologisk deterministiske argumenter har tilbage til den moderne naturhistories og biologis grundlæggelse i og 1800-tallet været brugt som magtfulde politiske redskaber (se fx. Schiebinger 1993). De er blevet brugt til at legitimere social ulighed, udstødning og magtforskelle ikke kun mellem kvinder og mænd, men også mellem racer, etniske grupper, klasser, kulturer, nationer, sexualitetsformer osv. Sexisme, racisme, etnocentrisme, klassisme (klassebestemt undertrykkelse), kolonialisme, nationalisme, heteronormativitet og homofobi er på forskellig måde blevet legitimeret af biologisk deterministiske argumenter. 10

15 Der har været tale om argumenter, som har fået tillagt særdeles stor magt og autoritet ikke mindst, fordi de ofte er blevet præsenteret som videnskabeligt institutionaliserede og underbyggede. De har kunnet trække på den autoritet, som i moderne tid politisk er blevet delegeret til naturvidenskab og biomedicin. Ved på såkaldt "videnskabelig grund" at henvise til "uforanderlig natur" er biologisk deterministisk argumentation ofte blevet anvendt til at bremse social og kulturel forandring mod et mere ligestillet, demokratisk og mangfoldigt samfund. Hvor biologisk determinisme drejer sig om naturalisering og universalisering gennem biologiske begrundelser, går kulturessentialistisk tænkning ud på at begrunde social, kulturel og psykologisk identitet med kulturel oprindelse, forstået som en statisk og uforanderlig baggrund. Afstamning fra en bestemt kulturkontekst (en etnisk gruppe, et religiøst fællesskab, en nation, en geopolitisk lokalisering etc.) betragtes som en statisk og universel faktor, der determinerer identitet og adfærd. Også denne form for tænkning har været brugt til at legitimere samfundsmæssige hegemonier, social ulighed og eksklusion. Et historisk eksempel er den orientalisme (Said 1978), som, parallelt med koloniseringen af Asien og de historiske kampe mellem forskellige europæiske lande og Tyrkiet, blev en stærk strømning i vestlig humanistisk videnskab i og 1800-tallet. Orientaleren konstrueredes som en kategori med faste identitetstræk. Disse træk sås som uforanderlige egenskaber, der kunne appliceres på alle, som havde et tilhørsforhold til fx. arabisk eller muslimsk kultur. Kulturessentialistisk tænkning er ofte blevet koblet til kolonialistiske, nationalistiske og/eller fundamentalistiske projekter. Et kritisk opgør med denne tankegang har været et væsentligt mål for postkoloniale teoretikere og for kritiske race- og etnicitetsforskere. Kulturessentialisme har imidlertid også på flere måder været i kritisk genusteoris søgelys. For kolonialisme, nationalisme og fundamentalisme udøves som regel med køn og sexualitet som vigtige medspillere. Universelle konstruktioner af fx. koloniale, nationale og religiøse hierarkier forbindes med mytologiserede og fikserede billeder af genus og kønnenes forskellige funktioner i det kulturelle fællesskab. I pagt med feministisk orientering mod forandring og opgøret med de statiske, reduktive og stereotype forestillinger om genus/køn, som biologisk determinisme og kulturessentialisme har skabt, har målet for forskellige skoler af socialkonstruktionistiske genus/køns-teoretikere været en stadig teoretisk destabilisering, problematisering og åbning af genus/køns-kategorier og relationer. Et eksempel på en socialkonstruktionistisk tilgang, der i de senere år har været meget brugt i forhold til at forstå genus processuelt, er den såkaldte doing gender-approach (West & Zimmerman 1987; Søndergaard 1996). Genus (og andre sociale kategorier som fx. etnicitet og sexuel orientering) opfattes i denne form for teoretisering som en gøren, noget mennesker gør i en mellemmenneskelig kommunikation, og ikke som noget, vi har eller er. Hermed flyttes det analytiske fokus effektivt fra at se sociale kategorier som genus som statiske entiteter til at se dem som processer i stadig forandring. Også poststrukturalistisk og queerfeministisk genusteori i fx. den førnævnte amerikanske genusteoretiker Judith Butlers version (Butler 1990 og 1993) udgør et aktuelt genusteoretisk grundlag for meget svensk genusforskning. Butler har haft betydning for den før citerede kritik af genusbegrebets mangel på tematisering af det biologiske køn og betoningen af, at det ikke kun er genus ( gender ), men også biologisk køn ( sex ), der bør betragtes som diskursivt konstrueret. Det samme gælder den reproduktive heterosexualitet, som det biologiske køn diskursivt er blevet knyttet sammen med. Centralt i Butlers kritiske teoretisering står sammenhængen mellem biologisk determinisme og heteronormativitet, dvs. den måde, heterosexuelt samliv er blevet gjort til hegemonisk norm i det nuværende samfund. 11

16 Butlers teori om genus/køn er dels inspireret af Michel Foucault (1978) og hans kritik af den opfattelse, at sexualitet skulle være et universelt og naturligt fænomen. Ifølge Foucault og Butler er både biologisk køn/"sex" og sexualitet (fx. distinktionen mellem hetero- som homosexualitet) diskursive konstruktioner. Foruden Foucault er der i Butlers værker en væsentlig inspiration fra lingvistisk talehandlingsteori (jfr. Austin 1962). På den baggrund bestemmer hun genus/køn som performativt, dvs. som et diskursivt fænomen, som bliver til i kommunikativ praksis - gennem gentagne talehandlinger. Gennem disse talehandlinger, der har form af uendelige rækker af citater, reproduceres normer om genus/køn og korrekt genusifieret opførsel. Der er i Butlers forståelse ingen essentiel kønsnatur bagved talehandlingerne. Men det er samtidig et vigtigt element i hendes genusteori, at talehandlingerne har materielle og virkelighedsproducerende effekter. Deres performativitet består i, at de (gen)skaber det, de udsiger, fx. normer om genus, køn, heterosexualitet etc. En anden vigtig og aktuel tilgang til at teoretisere forståelsen af genus er begrebet om intersektionalitet (Crenshaw 1995, Collins 1998, Young 1997, Lykke 2003, 2005, samt forthcoming 2007; de los Reyes og Mulinari 2005). Med dette begreb betones det, at genusteoretisk analyse må se på, hvordan genus konstrueres i samspil med andre sociale kategorier som etnicitet, race, klasse, sexualitet, alder nationalitet etc. Som intersektionalitetsbegrebet har været brugt af mange genusteoretikere, er det i princippet åbent for inkludering af nye kategorier. Vigtigt er det imidlertid, at der er tale om kategorier, som genereres i et dynamisk samspil med samfundsmæssige in/eksklusionsmekanismer og magthierarkier. En gren af genusteorien har fokuseret specielt på at teoretisere mænd og maskuliniteter fra en kritisk synsvinkel spørgsmålet om, hvordan genusmagtordninger og genusrelationer ser ud, når man fokuserer på mænd og maskuliniteter. I en vis forstand har denne forskning været et komplement til kvindeforskningen, der har set på genusmagtordninger og genusrelationer med fokus på kvinder. Meget indflydelsesrigt er den australske maskulinitetsforskers R.W. Connells begreb om hegemonisk maskulinitet og om forholdet mellem denne og underordnede former for maskulinitet (Connell 1995). Den hegemoniske maskulinitet refererer til de normer om maskulinitet, som er herskende i en bestemt samfundskontekst normer, som forskellige grupper af mænd har forskellige relationer til. Ved kritisk at tale om hegemonisk maskulinitet og underordnede maskuliniteter understreger Connell, at det er interessant at undersøge ikke kun forholdet mellem mænd og kvinder, men også mellem forskellige kategorier af mænd og maskulinitetsformer. For at betone dels det kritiske aspekt kritikken af mandlige dominansformer og dels et fokus på empiriske mænds specifikke hegemonier har Jeff Hearn præget begrebet kritiske studier af mænd og maskuliniteter (Hearn 2004). D. Genusforskningens epistemologiske grundlag Lige som teoretiseringer af genus/køn har været et meget stærkt indslag i genusforskningen, har feltet også givet anledning til produktion af en righoldig mængde af videnskabelige refleksioner over epistemologiske grundlag. Betragter vi både det nationale og det internationale genusforskningslandskab, er det tydeligt, at feltets kundskabsteoretiske og epistemologiske refleksioner har mange forgreninger, men også nogle fællestræk. Et fællestræk i mange af genusforskningens epistemologiske diskussioner er en fokusering på selvrefleksivitet og på forskersubjektets lokalisering i tid, rum, historie og krop. Dette udgangspunkt har været forbundet med et mangesidet opgør med positivismens tro på et neutralt og interesseløst kundskabende subjekt. En sådan subjektposition er af mange genusteoretikere af forskellig epistemologisk observans blevet afvist som en illusion. 12

17 Forskersubjektet vil ifølge disse genuskritske overvejelser altid være forankret i en bestemt kontekst, som præger hendes/hans kundskabende praksis. Denne tankegang, der har rødder tilbage til Kuhn (1962), er af genusforskningen udviklet i dialog med forskellige typer social konstruktionistiske, kritisk realistiske og poststrukturalistiske kundskabsteorier. Som eksempel på nogle af de centrale kundskabsteoretiske positioner, der har præget genusforskningen, vil vi nævne den amerikanske filosof Sandra Hardings (1986) ofte citerede oversigt og refleksioner over henholdsvis feministisk empiricisme, feministisk standpunktsepistemologi og postmoderne feministisk epistemologi. Oversigten har været tolket som udtryk for en historisk udvikling, men den er fra Hardings side tænkt som en redegørelse for kundskabsteoretiske positioner, der snarere løber som parallelle spor gennem genusforskningens historie. Alle tre positioner kan spores i dagens genusforskning, men set fra et nutidigt perspektiv må tredelingen suppleres med en fjerde position, som vi vil karakterisere som nymaterialistisk og postkonstruktionistisk feministisk epistemologi og eksemplificere med den teoretisk meget indflydelsesrige amerikanske forsker Donna Haraway (1991). Ved korte definitioner af de forskellige kundskabsteoretiske positioner, som opsummeres af Harding (1986) og Haraway (1991), vil vi give et hurtigt indblik i nogle af de epistemologiske grundlag, der er og har været centrale for genusforskningen: * Feministisk empiricisme betegner en kundskabsteoretisk position, der definerer målet for den genuskundskabende praksis som at synliggøre kvinder, mænd og genusrelationer. Den feministiske empiricisme har vendt sig kritisk mod den måde, hvorpå manden i traditional videnskab ofte er blevet sat lig mennesket. Kritikken har med andre ord drejet sig om, at videnskaben ofte har tematiseret mænd, men foregivet at tale om mennesket. Heroverfor har den feministiske empiricisme lagt vægt på synliggørelsesprojekter, dvs. på forskning, der synliggør kvinders erfaringer, deres bidrag til samfund og kultur, deres livsvilkår og perspektiver, og som ekspliciterer genusrelationer, genusmagtordninger og deres betydning. * Feministisk standpunkts-epistemologi betegner en kundskabsteoretisk position, der lægger vægt på at forankre forskning i kvinders interesser. Der er tale om en forskning, der bevidst tager et politisk udgangspunkt: kvinders interesser. Denne forskning begrunder sine valg af forskningstemaer, -design og teorier med udgangspunkt i både politiske og teoretiske refleksioner over, hvad kvinders interesser består i, og hvordan de fremmes. Teoretiseringen kan gøres ud fra flere forskellige grundlag, jfr. vores diskussion af mangfoldigheden af teoretiseringer af genus/køn ovenfor. * Postmoderne feministisk epistemologi betegner en kundskabende position, der overskrider standpunkts-epistemologien ud fra en kritik af begrebet kvinde. Ikke mindst den tidligere nævnte amerikanske teoretiker, Judith Butler (1990 og 1993), har kritiseret begrebet kvinde for at fastlåse genusforskningen i en genustænkning, der i sidste instans er med til at fastholde de kønsstereotyper, den vil afskaffe. Når standspunkts-epistemologien vil tage udgangspunkt i kvinders interesser, kommer den ikke uden om at definere, hvad de består i, og hermed er der ifølge Butler og andre postmoderne feministiske teoretikere skabt grobund for at forskelle mellem kvinder (fx. etniske, klassemæssige, sexuelle, aldermæssige, nationale forskelle) lades ude af betragtning. Den postmoderne feministiske epistemologi etablerer sig derfor i en position, hvor forskel, betydningsforskydninger, en høj grad af selvrrefleksivitet og en kontinuerlig destabilisering af forskerens subjektposition betones. * Nymaterialistisk og postkonstruktionistisk feministisk epistemologi betegner en kundskabsteoretisk position, der på mange måder ligger i forlængelse af den postmoderne feministiske epistemologi, men som indtænker det kropsbårne forskersubjekt på en anderledes måde. Den nymaterialistiske position vil vi eksemplificere med den amerikanske genusteoretiker Donna Haraway og hendes særdeles indflydelsesrige begreb om situeret kundskab (Haraway 1991). Forskellen på det, vi her kalder feministisk nymaterialisme og den postmoderne position, som vi ovenfor lod repræsentere af Judith Butler, er, at 13

18 forskningssubjekter ifølge Haraway og andre nymaterialister er situeret ikke blot i tid, rum, historie og kroppe, mærkede af intersektionalitet mellem social kategorier som genus, etnicitet, race, klasse, sexualitet, alder, nationalitet etc. Samtidig med at forskeren som kropsliggjort subjekt ses som mærket af intersektioner mellem sociale kategorier, har hendes/hans krop ifølge en nymaterialistisk ontologi også en egen, prædiskursiv agens. Videnskabssubjektet og dermed videnskabsprocessen kan ifølge Haraway og andre nymaterialister ikke forstås uden at se på dets forankring i hele dette komplekse netværk af situeringer. E. Genusforskningens metodologispørgsmål. Genusforskningen har på den ene side markeret sig med særlige metodologiske refleksioner, samtidig med at de fleste genusforskere på den anden side vil være enige om, at der ikke er nogen pointe i at søge efter én bestemt og særskilt feministisk metode. Tværtimod anses det af mange genusforskere for en af feltets styrker, at det har en meget stor multi- og tværvidenskabelig bredde, og at et væld af forskellige metoder fra forskellige displinområder på den baggrund bliver brugt inden for genusforskningen. Generelt kan man sige, at genusforskningens kendetegn på det metodologiske område er, at der er tale om en frugtbar metodisk pluralisme. Hertil kommer, at en eksperimenterende og innovativ tilgang til metodologiske spørgsmål så at sige har været indbygget i genusforskningen. Det hænger sammen med, at genusforskningen i udgangspunktet er og har været kritisk over for videnskabens (humanistisk og samfundsvidenskabelig såvel som biologisk og medicinsk videnskab) måder at teoretisere og analysere genus og køn på. Når genusforskningen har vendt sig mod biologisk determinisme eller kulturessentialisme i videnskaben, eller påpeget, hvordan genus/køn er blevet ignoreret under dække af et fokus på det kønsneutralt menneskelige, så har det også metodologiske konsekvenser. Problemerne med at indfange det foranderlige og kontextuelle i stedet for at fixere genus og køn som statiske biologisk eller kulturelt determinerede entiteter og med at synliggøre betydningen af genus/køn, hvor denne har været skjult under kønsneutrale eller ligefrem kønsblinde kategorier, har for genusforskningen været en ansporing til utraditionelle anvendelser af metodeværktøjer. Med de engelske kulturforskere Sarah Franklin, Jackie Stacey og Celia Lury (2000) vil vi understrege betydningen af det, de kalder en feministisk hermeneutik. Med dette begreb sigter de til en kritisk fortolkningspraksis, der på baggrund af de forskellige epistemologiske udgangspunkter, som er opregnet ovenfor, kan interagere med alle mulige forskellige metoder kvalitative såvel som kvantitative, humanistisksamfundsvidenskabelige såvel som biologisk-medicinske. F. Konklusion: Genusforskning et kundskabsfelt med en tydelig kerne og en reflexiv åbenhed. De overvejelser omkring genusforskningens genstandsområde, teorifelt, epistemologi og metodologi, vi nu har fremlagt, reflekterer nogle hovedspor i både national og international genusforskning. Vores analyse af disse peger på, at genusforskningen ud fra almene kundskabsteoretiske kriterier - kan karakteriseres som et eget kundskabsfelt med en tydelig kerne. Der er tale om et felt med et eget genstandsområde, et eget teorifelt, et eget epistemologisk grundlag og egne metodologispørgsmål. Vi har i fremstillingen af denne kerne dog også lagt vægt på at beskrive feltet som kendetegnet af foranderlighed, åbenhed og en stor grad af reflexivitet. Det har vi gjort, fordi 14

19 definitioner af videnskabelige kerner efter vores opfattelse kan blive problematiske, hvis de stivner til statiske taget-for-givet-heder. Når vi fremhæver genusforskningen som et eget kundskabsfelt, anser vi det derfor samtidig for vigtigt at gøre opmærksom på, at vi ikke dermed siger, at feltet nødvendigvis bør forvandle sig til en disciplin eller et emnesområde i traditionel forstand, dvs. til en enhed med en i forhold til andre discipliner/emnesområder afgrænset kerne. Vi mener, at genusforskning bør institutionaliseres og tildeles egne resourcer med henblik på, at der kan ske et fortsat videnskabeligt fordybelses- og videreudviklingsarbejde og en fokuseret ekcellensmarkering omkring det, vi her har defineret som feltets åbne kerne. Men vi anser det samtidig for vigtigt, at genusforskningen fastholder den multi-, tvær- og transdisciplinære bredde, komplexitet og åbenhed over for andre felter, som har givet den nogle stærkt innovative potentialer. Denne komplexitet vil vi belyse nærmere i kapitel 2. 15

20 Kapitel 2. Genusforskning som postdisciplinær disciplin eller tema. Vi vil i dette kapitel argumentere for genusforskning som en post-disciplinær disciplin, dvs. en disciplin med en både tydelig, men også åben kerne og uden nogen fast og over for andre discipliner afgrænset identitet. Vi skal også betone, at vi mener, at Linköpings universitet med temamodellen har skabt præcis den platform, der skal til for at videreudvikle det oxymoron, som en sådan post-disciplinær disciplin ville være på mange andre og mindre tværvidenskabeligt orienterede universiteter. For nærmere at definere, hvad vi mener med en post-disciplinær disciplin og for dermed også at eksplicitere baggrunden for, at vi ser LiUs temamodel som en særdeles adækvat organisationsform for genusforskningen - skal vi i dette kapitel først minde om, at skellet mellem disciplinaritet og tværvidenkabelighed er historisk konstrueret og pt. i forandring. For det andet vil vi påkalde os nogle af grundene til, at disciplinoverskridende virksomhed er central for genusforskningen. For det tredje vil vi definere de niveauer af multi-, tvær- og trans-videnskabelighed, som det efter vores opfattelse er vigtigt at skelne mellem både for genusforskningens vedkommende og mere generelt. Endelig skal vi konkluderende sammenholde vore overvejelser over genusforskningen som post-disciplinær disciplin med ideen om tematisk forskning i LiUs forstand. A. Dikotomien mellem emnesindretning og tværvidenskabelighed - en historisk konstruktion. Lad os starte med kort at minde om, at dikotomien mellem disciplinaritet/emnesindretning og tværvidenskabelighed kan anskues som en historisk konstruktion. Ser vi kultur- og videnskabshistorisk på organiseringen og opdelingen af videnskabelig viden, så er discipliner som fx. biologi, svensk, historie, psykiatri, psykologi og hovedområder som humaniora, samfundsvidenskab, medicin og naturvidenskab etc. blevet til i en kultur- og videnskabshistorisk proces. At organiseringen af viden ikke er statisk, får vi et billede af, hvis vi fx. kaster blikket tilbage i historien. Ser vi på etableringen af de første universiteter i renæssancen var der fire lærdomsgrene: filosofi, medicin, jura og teologi, hvor sidstnævnte var den vigtigste. Med sekulariseringen er teologiens betydning gået tilbage, mens samfundets sociotekniske udvikling i og 1900-tallet til gengæld har betydet, at teknik og naturvidenskab har placeret sig centralt i det akademiske landskab. Allerede disse få referencer peger på, at opdelingen og hierarkiseringen af vidensområder er led i en videnskabelig proces, der er indspundet i magtkampe om, hvordan grænser mellem discipliner og hovedområder skal trækkes. Grænserne er på ingen måde blot og bart rationelle inddelinger. Lige som nationale grænser skal de ses som udtryk for, hvem der havde og har magt til at trække og fastholde dem. Det gør det interessant ud fra en kultur- og videnskabshistorisk vinkel at se på spørgsmål som: Hvor gik og går grænserne mellem disciplinerne og hovedområderne - og hvorfor? Hvor gik og går grænserne mellem de anvendte teorier og metoder - og hvorfor? Hvilke folk med hvilke eksamensbeviser skulle og skal have lov at administrere, opbygge, udvikle, udforske og formidle den viden om de forskellige discipliner og hovedområder, som de teoretiskmetodiske tilgange frembringer - og hvorfor? Hvem har magt til at udstikke rammerne for det sprog, der tales i, og de genrer, der anvendes inden for de forskellige discipliner og hovedområder? 16

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes?

BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? Opstartskonference BIN-Norden børnekulturforskerkonference, Fra barnets århundrede til børnenes? BIN-Nordens opstartskonference på Danmarks Biblioteksskole d. 13. marts 2004 var en lukket forskerkonference.

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Dansk museumsforskning: status og tendenser

Dansk museumsforskning: status og tendenser RIKKE VILLADSEN OG KIRSTEN DROTNER Dansk museumsforskning: status og tendenser INDHOLD Resumé side 2 Baggrund og fokus side 2 Datagrundlag side 3 Hvem er museumsforskerne side 3 Forskningsprojekternes

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien

Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Magt over tingene Signild Vallgårda om politik, sundhed og sygdomsforebyggelse i historien Interview ved Peter Henningsen Fortid og Nutid december 2001, s. I 1997 oprettedes Afdeling for Sundhedstjenesteforskning,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere