Genus som stærkt forskningsfelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genus som stærkt forskningsfelt"

Transkript

1 Genus som stærkt forskningsfelt

2

3 Genus som stærkt forskningsfelt - redigeret og sammenstillet af Nina Lykke - udarbejdet af Nina Lykke, Ulf Mellström & Malena Gustavson - på opdrag af Filosofisk fakultet, LiU, 2006

4 Nina Lykke, Ulf Mellström och Malena Gustavson Tryckeri: LiU-Tryck, 2007 Linköpings universitet Tema Genus Tema G Rapport 4, januari 2007 ISSN ISBN Adress: Tema Genus Linköpings universitet Linköping

5 Indholdsfortegnelse: Sid Indledning 5 Kapitel 1. Hvad er genusforskning? Feltets videnskabelige kerne. 8 A. Genusforskning som eget kundskabsfelt 8 B. Genusforskningens genstandsområde og genusbegrebet 8 C. Genusforskningens teorifelt 10 D. Genusforskningens epistemologiske grundlag 12 E. Genusforskningens metodologispørgsmål 14 F. Konklusion: genusforskning et kundskabsfelt med en 14 tydelig kerne og en reflexiv åbenhed Kapitel 2. Genusforskning som postdisciplinær disciplin - eller tema. 16 A. Dikotomien mellem emnesindretning og tværvidenskabelighed - en historisk konstruktion 16 B. Genus/køn som hybridfænomen 17 C. Multi-, tvær- og transvidenskabelighed - og deres betydning for Genusforskningen 18 D. Konklusion: Tematisk genusforskning og postdisciplinær disciplinaritet 20 Kapitel 3. Genusforskningen på LiU En strategisk analyse af et stærkt forskningsfelt. 21 A. Fem genusprofessorer med tematisk komplementære forskningsprofiler 22 B. Tema Genus 24 C. Avdelningen för genus och medicin, HU 26 D. Stærk genusforsking på tværs af emnes- og temaområder 27 E. Sammenhæng mellem genusforskning og undervisning i genus 29 - også et styrkepunkt på LiU a) Genusstudier som eget kundskabsfelt 29 b) Integration af genusperspektiv i grunduddannelserne på alle hovedområder 30 F.Stærke internationale kontaktflader nogle eksempler 31 a) LiU-medlemsskaber af store institutionalisrede genusnetværk og organisationer (Athena, AOIFE) 31 b) Eksempler på større europæiske genusforskningsprojekter med deltagelse fra LiU 31 c) Bilaterale insitutionskontakter 31 d) LiUs deltagelse i større nordiske og europæiske genusforskeruddannelsesprojekter 32 G) Stærke nationale kontaktflader nogle eksempler 32 a) Institut för tematisk genusvetenskap, LiU-Örebro 32 b) Samarbejde med Det nationella sekretariatet för genusforskning i Göteborg 33 c) Konferencesamarbejde med Centrum för genusvetenskap på Lunds universitet 33 2

6 d) Samarbejde med øvrige svenske genusforskningsmiljøer 33 H. Samfundsmæssige behov for genusforskningen 33 I. Et kort tilbageblik på nogle historiske milepæle i genusforskningens historie på LiU 34 J. Konklusion: Oversigt over excellens og styrkepunkter i LiUs genusforskning 34 Kapitel 4. Virksomhedsprogram for videreudvikling af LiUs genusforskning. 36 A. Program for nationalt og internationalt forsknings- og forskeruddannelsessamarbejde, samt ekstern finansiering af dette 36 a) Plan for etablering af Center of Gender Excellence (GEXcel) 36 I) GEXcel Mål 37 II) GEXcel: Internationalt advisory board 38 III) GEXcel: Forskningsspørgsmål 39 IV) GEXcel: Forskningens fokusering 39 IV.1). Brief definition of overall research theme of GEXcel 39 IV.2) Outline of four GEXcel research themes (Year 1-3) 40 *Theme 1: Gender, Sexuality and Global Change (Jónasdóttir) 40 *Theme 2: Deconstructing the hegemony of Men and Masculinities: Contradictions of Absence (Hearn) 41 *Theme 3: Distinctions and Authorization (Göransson) 43 * Theme 4-5: Sexual Health, Embodiment and Empowerment.Bridging epistemological gaps (Lykke & Wijma) 44 b) GEXcel forskningsplan som ramme for yderligere aktiviteter 46 c) Intersectionality, identity, power preliminær plan for et flerstrenget internt, nationalt og internationalt forskningsprojekt 46 d) Skrivepraksisser i genusforskning og feministisk teori preliminær plan for forskningsprojekt 47 e) Forskeruddannelsesprojekter 47 - Videreudvikling af Tema Genus forskeruddannelse i samspil med internationale, nationale og LiU-interne samarbejdspartnere Videreudvikling af Nordic Research School in interdisciplinary Gender Studies 48 - Videreudvikling af eksisterende europæisk forskeruddannelsessamarbejde 48 -Etablering af internationalt forskeruddannelsesprogram i Studies of Gender, Science and Technology 48 f) Generelt om extern finansiering og mulighederne for udvikling af denne 49 -Nationalt 49 -På europæisk plan 49 B. Personaleplanlægning 50 a) Professorsituationen sikring og forøgelse i form af et ambulerende professorat til Tema Genus 50 b) Docentkvalificering, mentorordning og post-docs 50 c) Doktorander og samarbejde om forskeruddannelse 50 d) Lektorer udbygning af Forums f. genusvetenskap och jämställdhet samt genuslektorernes arbejde 51 C. Publicering og arkivopbygning 52 a) Bibliografi over genusforskning på LiU 52 b) Engelsksproget bogserie 52 3

7 c) Introduktion til internationale publiceringskanaler inden for genusområdet 52 d) arkiv for kritiske studier af mænd og maskuliniteter, samt for kritisk sexualitetsforskning 53 e) bedre indrapportering til LiUs publ.database 53 D. Handlingsplan for miljøets interne udvikling 53 E. Konklusion: Opsummering af virksomhedsprogram. 54 Kapitel 5. Sammenfatning: Genusforskningen på LiU, set på baggrund af fil fak.s potentielle bedømmelseskriterier for stærke forskningsmiljøer. 57 Referencer 59 Bilag 1: Malena Gustavson: Kartläggning av genusforskningen vid Linköpings universitet, inkl. publikationslistor. 63 Abstract 64 Kartläggningens syfte 64 Empiri och insamling 64 Genusbegreppet i forskningen 65 Projekt med genusinriktning 66 Publikationer 67 Intervjuer 67 Gemensamma synpunkter och inifrånperspektiv 68 Litteratur 69 Bilaga A. Kartläggning av genusforskningen vid LiU tabellöversikt 70 Bilaga B. Forskningsprojekt med genusinriktning vid LiU, Bilaga C. Publikationer med genusinriktning, LiU, Bilag 2: Reprint af: Nina Lykke: Gender Research and Excellence. Some 168 recommendations and future perspectives. In: Hillevi Ganetz and The Swedish Research Council s Committee for Gender Research (ed): Reaching for Scientific Excellence. Conference Report. Vetenskapsrådets rapportserie 6:2006, pp

8

9 Genus som stærkt forskningsfelt Indledning. Denne rapport er udarbejdet på opdrag af Filosofisk fakultet, Linköpings universitet. Som led i sin strategiske handlingsplan besluttede fakultetet ved udgangen af 2005 at bede et antal forskningsmiljøer, der anses for at have potentiale som utvecklingsområden för starka forskningsfält, om at udarbejde et virksomhedprogram og en handlingsplan for udvikling af miljøet. Programmet skal ifølge kommissoriet bygge på en strategisk analyse af forskningsområdet og dets udviklingsmuligheder nationalt og internationalt. Selve programmet skal mere specifikt indeholde følgende punkter: * beskrivning av miljöns vetenskapliga kärna och beskrivning av prioriteringer avseende inriktningar i ett nationellt och internationellt perspektiv * beskrivning av centrala kompetensområden och personalplanering (VOK = verksamhet- och konsekvensanalys) * publicering volym, inriktning och typ av tidskrifter etc. * extern finansiering och möjligheter till utveckling av denna * samverkan inom starka områden inom fakulteten och utanför * åtgärds och handlingsplan för miljöns utveckling. (jfr. Beslut, DnrLiU1172/05-10) Til at forestå arbejdet med den strategiske analyse og udarbejdelse af virksomhedsprogram for området GENUS udpegedes professorerne Nina Lykke og Ulf Mellström, Tema Genus. Som assistent ansattes FD Malena Gustavson, der som baggrund for den strategiske analyse i samarbejde med Ulf Mellström - har lavet en inventering og kortlægning af genusforskningen på LiU. Rapportens strategi- og analysearbejde er baseret dels på generelle refleksioner over genusforskning som kundskabsfelt og dels på en række konkrete analyse- og debataktiviteter, som kort oplistes nedenfor. Hvad sidstnævnte angår, er der både tale om aktiviteter, der har været igangsat direkte som led i udarbejdelsen af rapporten (a-b-c), og desuden om aktiviteter, der har løbet parallelt med rapportarbejdet, men som har haft central relevans for dette (d-e): a) Bred inventering og kortlægning af genusforskningen på LiU: Genusforskningen på Linköpings universitet er bred, dyb og omfattende. Den foregår dels i institutionaliserede miljøer med spidskompetence inden for genusforskning og genusstudier: Tema Genus, Forum för genusvetenskap och jämställdhet (begge fil fak), samt Avdelningen för genus och medicin, HU, og dels integreret som perspektiv inden for emnesområder og andre tværvidenskabelige temamiljøer end Tema Genus. Hertil kommer, at universitetet har ansat 4 genuslektorer, en for hvert af de tre fakulteter, fil fak, Hälsouniversitetet, tek fak, samt for området Utbildningsvetenskap. Alt i alt anslås det, at op mod 80 personer på universitetet har kundskaber i genusanalyse og arbejder med genusforskning under en eller anden form. For at kortlægge den excellens, rigdom og mangfoldighed, som kendetegner LiUs genusforskning, tog arbejdet med rapporten udgangspunkt i ovennævnte inventering og kortlægning, der har dannet baggrund for den strategiske analyse. Det specifikke arbejde med kortlægningen, der byggede på mailkontakt til forskere, indsamling af projektbeskrivelser og publikationslister, samt interviews med udvalgte nøgleforskere, er beskrevet i bilag 1. b) Konference om excellens i genusforskningen. Med henblik på en bred involvering af berørte parter og diskussion af den profilering og markering af genus som stærkt og excellent forskningsmiljø på LiU, som ligger i opdraget fra 5

10 fil fak, afholdtes d. 22. maj 2006 en konference om genus og excellens for genusforskere på LiU. På baggrund af oplæg om genus og excellens fra prof. Nina Lykke, prof. Jeff Hearn og prof. Ulf Mellstöm, Tema Genus, diskuteredes excellensbegrebet og dets potentialer og problemer for genusforskningen. Desuden debatteredes udviklingsmuligheder for genusfeltet på LiU med henblik på rapporteringen til fil fak. Konferencen refererede også det arbejde med genus og excellens, som har fundet sted i VRs genuskomité. c) Inventering af nye samarbejdsmuligheder med Tema Etnicitet. I forlængelse af fil fak.s møder omkring profileringen af stærke forskningsmiljøer har der været en frugtbar kontakt mellem Tema Genus og Tema Etnicitet med henblik på muligt samarbejde omkring feltet intersektionalitet, der indgår i begge temaers forskningsprofiler. d) Langsigtet strategiarbejde i forbindelse med ansøgning om genusexcellenscenter, indsendt til VRs udlysning omkring Centers of gender excellence, samt opbygning af Institut for tematisk genusvetenskap (samarbejde mellem genusforskning på LiU og Örebro univ.) Med LiU som koordinerende institution (og Nina Lykke som hovedansøger) indsendtes i august 06 en ansøgning til VRs udlysning omkring Centers of gender excellence. Ansøgningen bygger på et samarbejde mellem LiUs fire genusprofessorer (Anita Göransson, Jeff Hearn, Nina Lykke og Barbro Wijma), samt to professorer fra Örebro universitet (Anna Jonasdottir og Christine Roman). Institutionelt tager ansøgningen udgangspunkt i det nystartede interuniversitære Institut för tematisk genusvetenskap, LiU-ÖU, samt samarbejde mellem Tema Genus og Avd. för genus och medicin, HU. En langsigtet strategi for forskningsudvikling og udbygning af den høje grad af internationalisering, som allerede er til stede i genusforskningsmiljøet på LiU og ÖU indgår i ansøgningen. Ansøgningen resulterede i en bevilling på 20 milj SEK fra VR for perioden ; de to involverede universiteter, Linköping og Örebro, har derudover bevilget extra 8 milj SEK til opbygning af det ansøgte genusexcellenscenter. e) International konference om intersektionalitet. Som led i partnerskabet mellem LiU og European Science Foundation afholdt prof. Nina Lykke og prof. Jeff Hearn, Tema Genus, en international konference Intersectionality, Identity and Power, Vadstena, okt Denne konference markerede LiUs excellens inden for forskning i genus og intersektionalitet og gav anledning til udbygning af det stærke internationale såvel som nationale netværk, som LiUs genusforskningsmiljø allerede har på området. De planer for videre samarbejde i form af publikationer og ansøgninger, som konferencen gav anledning til, indgår også som en konkret baggrund for rapporten. Rapporten er opbygget på følgende måde: Som ramme og kontekst for den efterfølgende strategiske analyse af genusforskningen på LiU og formuleringen af virksomhedsprogram, er rapportens første to kapitler en general præsentation og refleksion over genus som forskningsfelt. Da den strategiske analyse ifølge kommissoriet skal tage udgangspunkt i en redegørelse for feltets videnskabelige kerne, giver vi i første kapitel en generel karakteristik af genusforskning, forstået som særskilt kundskabsfelt under stadig forandring. Som led i denne karakteristik kommenterer vi feltets genstandsområde og dets kernebegreb(er): genus/køn, og desuden dets teorikorpus, dets epistemologiske grundlag og dets metodologispørgsmål. I andet kapitel reflekterer vi over feltets multiple forhold til henholdsvis emnesorientering og tværvidenskabelighed, og vi diskuterer en mulig forståelse af feltet som en post-disciplinær disciplin, dvs. som et kundskabsfelt med en selvstændig kerne, der samtidig indgår i et multi-, tvær- og 6

11 transvidenskabeligt samspil. Her kommenteres også LiUs temamodel som en ideel organisationsform for udviklingen af denne post-disciplinære disciplinaritet. Tredje kapitel indeholder den strategiske analyse af genusforskningen på LiU; dens excellens, righoldighed, mangfoldighed og særligt profilererede styrkeområder undersøges og fremhæves. I fjerde kapitel fremlægges et program for videreudvikling og organisering af genus som stærkt forskningsfelt på LiU. I bilag 1 fremlægger vi baggrundsmaterialet for den strategiske analyse: Malena Gustavsons kortlægning af genusforskningen på LiU, inklusive forskerpræsentationer og publikationslister. Som bilag 2 optrykker vi en artikel om genus og excellens, som Nina Lykke har skrevet til en rapport, der udgives af Vetenskapsrådets Genuskommitté (Swedish Research Council The Gender Studies Committee, forthcoming). En terminologisk note: Der er ikke inden for genusforskningen teoretisk konsensus om, hvorvidt genus (engelsk gender ) er adækvat som betegnelse for kundskabsområdet. Den internationale diskussion om betegnelserne Gender/Women s/feminist Research/Studies er særdeles kompleks. Også i Sverige har der været diskussion om betegnelserne genus over for kön og om den distinktion mellem sociokulturelle og biologiske aspekter, den implicerer, men genusbetegnelsen er samtidig blevet den politisk-pragmatiske referenceramme i Sverige. Vi vil i rapporten bruge begrebet genus som shorthand for genus/kön med undtagelse af kontekster, hvor netop sammenhængen mellem socialt og biologisk genus/kön er explicit i fokus. Da hovedparten af rapporten er skrevet på dansk, skal vi bruge dansk stavemåde for kön, nemlig køn, omend begrebet har andre konnotationer på dansk, hvor gender ikke oversættes som genus, men som sociokulturelt køn. Vi vil give et nærmere indblik i terminologi-diskussionen i kapitel 1. 7

12 Kapitel 1. Hvad er genusforskning? Feltets videnskabelige kerne Genusforskning har gennem de sidste årtier udviklet sig til et etableret kundskabsfelt. Kritisk forskning og undervisning i genus, genusmagtordninger, genusrelationer, genusidentiteter og symbolske repræsentationer af genus bedrives i dag på universiteter over næsten hele verden. Organiseringen er meget forskellig fra land til land og fra universitet til universitet. Området er vokset frem under inspiration fra feministiske bevægelser og politisk aktivisme og har i nogle lande, som fx Sverige været ledsaget af et offentligt fokus på ligestillingspolitik. Feltet har vundet sin nuværende akademiske status i intellektuel strid med genuskonservative ideologier, som på mange forskellige og gennemgribende måder har kendetegnet vidensproduktionen inden for alle akademiske hovedområder. Denne historie har sat sit præg på organiseringen. I nogle lande og på nogle universiteter er genusforskning stadig marginaliseret og henvist til uformelle netværk af forskere og studerende. Andre steder, som fx. i Sverige, er feltet anerkendt og institutionaliseret med genusprofessorater, institutioner for genusforskning, større forsknings- og uddannelsesprogrammer defineret specifikt med henblik på genusforskning mv. Ser vi på genusforskningen i et bredt internationalt perspektiv og anlægger den målestok, som normalt bruges til formelt at karakterisere et akademisk felt professorater, uddannelser på både forsker-, master- og grundniveau, institutioner, publikationer, tidsskrifter, konferencer mv. så kan vi tale om genusforskning som et særskilt kundskabsfelt. I Sverige er områdets organisatoriske status som særskilt kundskabsfelt yderligere understreget ved, at der i Vetenskapsrådet findes en særlig komité for genusforskning, (Vetenskapsrådets kommitté för genusforskning), og et Nationalt sekretariat for Genusforskning (Nationella sekretariatet för genusforskning, Göteborg). A. Genusforskning som eget kundskabsfelt. For at beskrive forskningsfeltets kerne vil vi tage udgangspunkt i et sæt af almene videnskabsteoretiske kriterier og undersøge, om genusforskning på det grundlag kan betragtes som et eget kundskabsfelt: * Har feltet et eget genstandsområde? * Har det et eget korpus af teorier? * Har det egne epistemologiske grundlag? * Har det egne sæt af metodologier? Vi skal i det følgende vise, at der kan svares ja til alle fire spørgsmål, og vi vil på den baggrund fremhæve genusforskningens status som et eget kundskabsfelt. Lad os se nærmere på hvert enkelt spørgsmål. B. Genusforskningens genstandsområde - og genusbegrebet. Betegnelsen genusforskning signalerer umiddelbart, at der er tale om forskning i genus. Men udgør genus feltets primære genstand? På internationalt plan har feltet forskellige betegnelser, fx. Gender Studies, Women s Studies, Feminist Studies. Disse kategorier, der bl.a. siger noget om, hvad det er, der gøres til genstand for forskning, synliggør, at genstandsområdet måske er mere komplekst end genusbetegnelsen indikerer. I Sverige er betegnelsen genus- imidlertid blevet gængs. Der tales om genusforskning, og desuden har betegnelsen genusvetenskap vundet indpas som benævnelse for genusforskning, forstået som særskilt kundskabsområde. Mange af universiteternes genusforskningsinstitutioner har i de senere år taget navnet 8

13 genusvetenskap til sig (et par eksempler blandt mange er Institutionen för genusvetenskap, GU, og Forum for genusvetenskap och jämställdhet, LiU). Sammensætninger med genus- har her i landet i høj grad afløst betegnelser med kvinno- (kvinnovetenskap, kvinnoforskning etc), som brugtes i 1970erne og 1980erne. Feltets videnskabelige hovedtidsskrift, der startedes i 1980, har dog fastholdt navnet Kvinnovetenskaplig tidskrift. Navneændringen fra kvinno- til genus- motiveredes bl.a. af ønsket om at understrege, at genstandsområdet er genusrelationer at studier af kvinder også implicerer studier af mænd. Samtidig har der også i Sverige været tale om en betoning af, at queerfeministisk forskning i forholdet mellem genus, køn og sexualitet, samt kritiske studier og mænd og maskuliniteter har etableret sig som en del af området. En anden grund til, at sammensætninger med genus- i Sverige har konstitueret sig som de i dag mest gængse betegnelser for kundskabsområdet, er den politiske og til en vis grad teoretiske succes, som termen genus har haft her i landet. Det latinske begreb genus, blev i 1988 introduceret i Sverige af genusforskeren Yvonne Hirdman (Hirdman 1988) - som ovesættelse af det engelske gender, som det fx. indgår i Gender Studies. Hensigten med at indføre genusbegrebet var at gøre det muligt også på svensk at skelne mellem betegnelserne for sociokulturelt og biologisk køn. Den engelske distinktion mellem gender (sociokulturelt køn) og sex (biologisk køn) oversattes til svensk som genus / kön. Distinktionen gender/sex, på svensk genus/kön har været vigtig for genusforskningens udvikling. Den gjorde det muligt at udskille analysen af sociale, kulturelle, psykologiske, historisk foranderlige dimensioner af genus/køn som et særligt kundskabs- og genstandsområde og effektivt lægge kritisk afstand til traditionel biologisk deterministisk, kønsstereotypiserende og reduktionistisk tænkning dvs. tænkning, der forstår sociokulturel kønsulighed og genusmagtordninger som en effekt af biologisk kønsforskel. Hvor der er konsensus blandt genusforskere om betydningen af at imødegå al form for biologisk deterministisk tænkning, som legitimerer sociokulturel ulighed, er der delte meninger om, hvorvidt netop distinktionen gender/sex, genus/kön er hensigtsmæssigt i denne henseende. Distinktionen, herunder Hirdmans teoretisering af den, er i stigende grad blevet kritiseret. Problemet er bl.a., at distinktionen og etableringen af kundskabs- og genstandsområdet med fokus alene på genus lader spørgsmål om forholdet mellem de sociokurelle og de biologisk-kropslige dimensioner ubesvaret. Derfor har en del genusforskere både nationalt og internationalt taget dette spørgsmål op og udvidet genstandsområdet til at omfatte både genus/gender og køn/sex og ikke mindst relationen imellem dem. Det er gjort på forskellige måder. Den amerikanske teoretiker Judith Butler (1990 og 1993), hvis teorier har haft stor indflydelse i Sverige, har fx. argumenteret for, at sex / køn lige som gender / genus - bør betragtes som en effekt af sociokulturelle diskurser. Genusforskere inden for biologi, medicin, sexologi etc. har samtidig vist, at disse områders bidrag til at klassificere og kategorisere køn og sexualitet ikke er neutrale, men til enhver tid præget af samfundets og forskernes forestillinger om køn og kønsforskel (se fx. Oudshoorn 1994). Som inden for andre videnskabelige områder sker der inden for genusforskningen en kontinuerlig udvikling af, hvordan grundkategorierne (in casu: genus/køn) teoretiseres. Samtidig er det i forhold til institutionaliseringen af feltet både praktisk og nødvendigt at have en i offentligheden og videnskabssamfundet genkendelig og mere stabil fællesbetegnelse for kundskabsområdet. At sammensætninger med genus- (genusforskning, genusvetenskap etc.) har vundet offentlig udbredelse i Sverige, og at flertallet af genusforskere forholder sig til genuskategorien som en fælles referenceramme skal ses på denne baggrund. Genusbegrebet befinder sig i et skæringsunkt, hvor behovet for institutionel stabillitet mødes med intellektuelle krav om rum for videnskabelig dynamik og forandring. Begrebet skal forstås 9

14 som nodalpunkt i diskursanalytisk forstand (Winther Jørgensen et al 2000), dvs. som et et paraplybegreb, der på den ene side signalerer eksistensen af et særskilt kundskabs- og genstandsområde og en særskilt kundskabende praksis, og som på den anden side refererer til åbne, kritiske og stadigt forandringsorienterede forståelser af måder at forstå og praktisere genus/køn på. På denne baggrund vil vi kort definere kundskabsfeltets centrale genstandsområde som genus/køn - forstået som begreb, som magtordning og som relational, kommunikativ, subjektivitetsskabende, kropsliggjort og foranderlig praksis. Praksis skal her forstås som et både socialt, økonomisk, politisk, organisatorisk, kulturelt, symbolsk, æstetisk, sprogligt og kropsligt-materielt fænomen, og genus/køn skal ses i sit intersektionelle samspil med sociokulturelle kategorier som etnicitet, race, klasse, sexualitet, alder, nationalitet etc. Til denne korte definition hører også en betoning af, at det processuelle og transformative er i fokus for genusforskningen både på makro-, meso- og mikroniveau, og at sammenhængen mellem disse niveauer anses for principielt vigtig lige som forholdet mellem subjekt og krop. Forstået som videnskabeligt genstandsområde er genus/køn at betragte som et særdeles komplekst fænomen, der fordrer bidrag fra mange videnskabsområder. C. Genusforskningens teorifelt. Genusforskningens teorifelt kan bredt defineres som et produkt af kritiske refleksioner over betydninger af genus/køn. Dissse kritiske teoretiseringer må efter vores opfattelse ses som led i en politisk proces - igangsat af sociale bevægelser (forskellige typer af kvinde-, køns- og sexualpolitiske bevægelser). Kritiske begreber om genus/køn er, som vi ser det, blevet udviklet som et teoretisk opgør med genuskonservative opfattelser, der har brugt biologiske kønsforskelle til at legitimere social og kulturel ulighed. Teoretiseringen er foregået i samspil med den akademiske institutionalisering af feltet, som har fundet sted i de sidste årtier. Kritisk teoretisering af genus/køn har taget mange veje. Der er således mange forskellige teoretiske retninger inden for genusforskningsfeltet, og feltet er for righoldigt til, at vi inden for denne rapports rammer kan give en oversigt over den teoretiske mangfoldighed. Vi skal indskrænke os til dels generelt at understrege den betydning, som såkaldt socialkonstruktionistisk, forandringsorienteret og en i bred og multipel forstand feministisk teoretiseren af genus/køn har og har haft, og dels kort give nogle teoretiske eksempler på, hvad en sådan forståelse kan indebære. I valget af eksempler lægger vi vægt på genusteoretiske grundlag, der aktuelt har haft betydning for udviklingen af genusforskningen i Sverige. Socialkonstruktionismens betydning for genusforskningen skal ses på baggrund af et intellektuelt feministisk opgør med især to genuskonservative tankeretninger. Det drejer sig dels om biologisk determinisme og dels om kulturessentialistisk tænkning omkring genus og køn. Biologisk determinisme er en tankefigur, der konstruerer umiddelbare forbindelser mellem biologi på den ene side og social, kulturel og psykologisk identitet på den anden side. Biologi kan i denne tankegang begrunde social ulighed og eksklusion. Biologisk deterministiske argumenter har tilbage til den moderne naturhistories og biologis grundlæggelse i og 1800-tallet været brugt som magtfulde politiske redskaber (se fx. Schiebinger 1993). De er blevet brugt til at legitimere social ulighed, udstødning og magtforskelle ikke kun mellem kvinder og mænd, men også mellem racer, etniske grupper, klasser, kulturer, nationer, sexualitetsformer osv. Sexisme, racisme, etnocentrisme, klassisme (klassebestemt undertrykkelse), kolonialisme, nationalisme, heteronormativitet og homofobi er på forskellig måde blevet legitimeret af biologisk deterministiske argumenter. 10

15 Der har været tale om argumenter, som har fået tillagt særdeles stor magt og autoritet ikke mindst, fordi de ofte er blevet præsenteret som videnskabeligt institutionaliserede og underbyggede. De har kunnet trække på den autoritet, som i moderne tid politisk er blevet delegeret til naturvidenskab og biomedicin. Ved på såkaldt "videnskabelig grund" at henvise til "uforanderlig natur" er biologisk deterministisk argumentation ofte blevet anvendt til at bremse social og kulturel forandring mod et mere ligestillet, demokratisk og mangfoldigt samfund. Hvor biologisk determinisme drejer sig om naturalisering og universalisering gennem biologiske begrundelser, går kulturessentialistisk tænkning ud på at begrunde social, kulturel og psykologisk identitet med kulturel oprindelse, forstået som en statisk og uforanderlig baggrund. Afstamning fra en bestemt kulturkontekst (en etnisk gruppe, et religiøst fællesskab, en nation, en geopolitisk lokalisering etc.) betragtes som en statisk og universel faktor, der determinerer identitet og adfærd. Også denne form for tænkning har været brugt til at legitimere samfundsmæssige hegemonier, social ulighed og eksklusion. Et historisk eksempel er den orientalisme (Said 1978), som, parallelt med koloniseringen af Asien og de historiske kampe mellem forskellige europæiske lande og Tyrkiet, blev en stærk strømning i vestlig humanistisk videnskab i og 1800-tallet. Orientaleren konstrueredes som en kategori med faste identitetstræk. Disse træk sås som uforanderlige egenskaber, der kunne appliceres på alle, som havde et tilhørsforhold til fx. arabisk eller muslimsk kultur. Kulturessentialistisk tænkning er ofte blevet koblet til kolonialistiske, nationalistiske og/eller fundamentalistiske projekter. Et kritisk opgør med denne tankegang har været et væsentligt mål for postkoloniale teoretikere og for kritiske race- og etnicitetsforskere. Kulturessentialisme har imidlertid også på flere måder været i kritisk genusteoris søgelys. For kolonialisme, nationalisme og fundamentalisme udøves som regel med køn og sexualitet som vigtige medspillere. Universelle konstruktioner af fx. koloniale, nationale og religiøse hierarkier forbindes med mytologiserede og fikserede billeder af genus og kønnenes forskellige funktioner i det kulturelle fællesskab. I pagt med feministisk orientering mod forandring og opgøret med de statiske, reduktive og stereotype forestillinger om genus/køn, som biologisk determinisme og kulturessentialisme har skabt, har målet for forskellige skoler af socialkonstruktionistiske genus/køns-teoretikere været en stadig teoretisk destabilisering, problematisering og åbning af genus/køns-kategorier og relationer. Et eksempel på en socialkonstruktionistisk tilgang, der i de senere år har været meget brugt i forhold til at forstå genus processuelt, er den såkaldte doing gender-approach (West & Zimmerman 1987; Søndergaard 1996). Genus (og andre sociale kategorier som fx. etnicitet og sexuel orientering) opfattes i denne form for teoretisering som en gøren, noget mennesker gør i en mellemmenneskelig kommunikation, og ikke som noget, vi har eller er. Hermed flyttes det analytiske fokus effektivt fra at se sociale kategorier som genus som statiske entiteter til at se dem som processer i stadig forandring. Også poststrukturalistisk og queerfeministisk genusteori i fx. den førnævnte amerikanske genusteoretiker Judith Butlers version (Butler 1990 og 1993) udgør et aktuelt genusteoretisk grundlag for meget svensk genusforskning. Butler har haft betydning for den før citerede kritik af genusbegrebets mangel på tematisering af det biologiske køn og betoningen af, at det ikke kun er genus ( gender ), men også biologisk køn ( sex ), der bør betragtes som diskursivt konstrueret. Det samme gælder den reproduktive heterosexualitet, som det biologiske køn diskursivt er blevet knyttet sammen med. Centralt i Butlers kritiske teoretisering står sammenhængen mellem biologisk determinisme og heteronormativitet, dvs. den måde, heterosexuelt samliv er blevet gjort til hegemonisk norm i det nuværende samfund. 11

16 Butlers teori om genus/køn er dels inspireret af Michel Foucault (1978) og hans kritik af den opfattelse, at sexualitet skulle være et universelt og naturligt fænomen. Ifølge Foucault og Butler er både biologisk køn/"sex" og sexualitet (fx. distinktionen mellem hetero- som homosexualitet) diskursive konstruktioner. Foruden Foucault er der i Butlers værker en væsentlig inspiration fra lingvistisk talehandlingsteori (jfr. Austin 1962). På den baggrund bestemmer hun genus/køn som performativt, dvs. som et diskursivt fænomen, som bliver til i kommunikativ praksis - gennem gentagne talehandlinger. Gennem disse talehandlinger, der har form af uendelige rækker af citater, reproduceres normer om genus/køn og korrekt genusifieret opførsel. Der er i Butlers forståelse ingen essentiel kønsnatur bagved talehandlingerne. Men det er samtidig et vigtigt element i hendes genusteori, at talehandlingerne har materielle og virkelighedsproducerende effekter. Deres performativitet består i, at de (gen)skaber det, de udsiger, fx. normer om genus, køn, heterosexualitet etc. En anden vigtig og aktuel tilgang til at teoretisere forståelsen af genus er begrebet om intersektionalitet (Crenshaw 1995, Collins 1998, Young 1997, Lykke 2003, 2005, samt forthcoming 2007; de los Reyes og Mulinari 2005). Med dette begreb betones det, at genusteoretisk analyse må se på, hvordan genus konstrueres i samspil med andre sociale kategorier som etnicitet, race, klasse, sexualitet, alder nationalitet etc. Som intersektionalitetsbegrebet har været brugt af mange genusteoretikere, er det i princippet åbent for inkludering af nye kategorier. Vigtigt er det imidlertid, at der er tale om kategorier, som genereres i et dynamisk samspil med samfundsmæssige in/eksklusionsmekanismer og magthierarkier. En gren af genusteorien har fokuseret specielt på at teoretisere mænd og maskuliniteter fra en kritisk synsvinkel spørgsmålet om, hvordan genusmagtordninger og genusrelationer ser ud, når man fokuserer på mænd og maskuliniteter. I en vis forstand har denne forskning været et komplement til kvindeforskningen, der har set på genusmagtordninger og genusrelationer med fokus på kvinder. Meget indflydelsesrigt er den australske maskulinitetsforskers R.W. Connells begreb om hegemonisk maskulinitet og om forholdet mellem denne og underordnede former for maskulinitet (Connell 1995). Den hegemoniske maskulinitet refererer til de normer om maskulinitet, som er herskende i en bestemt samfundskontekst normer, som forskellige grupper af mænd har forskellige relationer til. Ved kritisk at tale om hegemonisk maskulinitet og underordnede maskuliniteter understreger Connell, at det er interessant at undersøge ikke kun forholdet mellem mænd og kvinder, men også mellem forskellige kategorier af mænd og maskulinitetsformer. For at betone dels det kritiske aspekt kritikken af mandlige dominansformer og dels et fokus på empiriske mænds specifikke hegemonier har Jeff Hearn præget begrebet kritiske studier af mænd og maskuliniteter (Hearn 2004). D. Genusforskningens epistemologiske grundlag Lige som teoretiseringer af genus/køn har været et meget stærkt indslag i genusforskningen, har feltet også givet anledning til produktion af en righoldig mængde af videnskabelige refleksioner over epistemologiske grundlag. Betragter vi både det nationale og det internationale genusforskningslandskab, er det tydeligt, at feltets kundskabsteoretiske og epistemologiske refleksioner har mange forgreninger, men også nogle fællestræk. Et fællestræk i mange af genusforskningens epistemologiske diskussioner er en fokusering på selvrefleksivitet og på forskersubjektets lokalisering i tid, rum, historie og krop. Dette udgangspunkt har været forbundet med et mangesidet opgør med positivismens tro på et neutralt og interesseløst kundskabende subjekt. En sådan subjektposition er af mange genusteoretikere af forskellig epistemologisk observans blevet afvist som en illusion. 12

17 Forskersubjektet vil ifølge disse genuskritske overvejelser altid være forankret i en bestemt kontekst, som præger hendes/hans kundskabende praksis. Denne tankegang, der har rødder tilbage til Kuhn (1962), er af genusforskningen udviklet i dialog med forskellige typer social konstruktionistiske, kritisk realistiske og poststrukturalistiske kundskabsteorier. Som eksempel på nogle af de centrale kundskabsteoretiske positioner, der har præget genusforskningen, vil vi nævne den amerikanske filosof Sandra Hardings (1986) ofte citerede oversigt og refleksioner over henholdsvis feministisk empiricisme, feministisk standpunktsepistemologi og postmoderne feministisk epistemologi. Oversigten har været tolket som udtryk for en historisk udvikling, men den er fra Hardings side tænkt som en redegørelse for kundskabsteoretiske positioner, der snarere løber som parallelle spor gennem genusforskningens historie. Alle tre positioner kan spores i dagens genusforskning, men set fra et nutidigt perspektiv må tredelingen suppleres med en fjerde position, som vi vil karakterisere som nymaterialistisk og postkonstruktionistisk feministisk epistemologi og eksemplificere med den teoretisk meget indflydelsesrige amerikanske forsker Donna Haraway (1991). Ved korte definitioner af de forskellige kundskabsteoretiske positioner, som opsummeres af Harding (1986) og Haraway (1991), vil vi give et hurtigt indblik i nogle af de epistemologiske grundlag, der er og har været centrale for genusforskningen: * Feministisk empiricisme betegner en kundskabsteoretisk position, der definerer målet for den genuskundskabende praksis som at synliggøre kvinder, mænd og genusrelationer. Den feministiske empiricisme har vendt sig kritisk mod den måde, hvorpå manden i traditional videnskab ofte er blevet sat lig mennesket. Kritikken har med andre ord drejet sig om, at videnskaben ofte har tematiseret mænd, men foregivet at tale om mennesket. Heroverfor har den feministiske empiricisme lagt vægt på synliggørelsesprojekter, dvs. på forskning, der synliggør kvinders erfaringer, deres bidrag til samfund og kultur, deres livsvilkår og perspektiver, og som ekspliciterer genusrelationer, genusmagtordninger og deres betydning. * Feministisk standpunkts-epistemologi betegner en kundskabsteoretisk position, der lægger vægt på at forankre forskning i kvinders interesser. Der er tale om en forskning, der bevidst tager et politisk udgangspunkt: kvinders interesser. Denne forskning begrunder sine valg af forskningstemaer, -design og teorier med udgangspunkt i både politiske og teoretiske refleksioner over, hvad kvinders interesser består i, og hvordan de fremmes. Teoretiseringen kan gøres ud fra flere forskellige grundlag, jfr. vores diskussion af mangfoldigheden af teoretiseringer af genus/køn ovenfor. * Postmoderne feministisk epistemologi betegner en kundskabende position, der overskrider standpunkts-epistemologien ud fra en kritik af begrebet kvinde. Ikke mindst den tidligere nævnte amerikanske teoretiker, Judith Butler (1990 og 1993), har kritiseret begrebet kvinde for at fastlåse genusforskningen i en genustænkning, der i sidste instans er med til at fastholde de kønsstereotyper, den vil afskaffe. Når standspunkts-epistemologien vil tage udgangspunkt i kvinders interesser, kommer den ikke uden om at definere, hvad de består i, og hermed er der ifølge Butler og andre postmoderne feministiske teoretikere skabt grobund for at forskelle mellem kvinder (fx. etniske, klassemæssige, sexuelle, aldermæssige, nationale forskelle) lades ude af betragtning. Den postmoderne feministiske epistemologi etablerer sig derfor i en position, hvor forskel, betydningsforskydninger, en høj grad af selvrrefleksivitet og en kontinuerlig destabilisering af forskerens subjektposition betones. * Nymaterialistisk og postkonstruktionistisk feministisk epistemologi betegner en kundskabsteoretisk position, der på mange måder ligger i forlængelse af den postmoderne feministiske epistemologi, men som indtænker det kropsbårne forskersubjekt på en anderledes måde. Den nymaterialistiske position vil vi eksemplificere med den amerikanske genusteoretiker Donna Haraway og hendes særdeles indflydelsesrige begreb om situeret kundskab (Haraway 1991). Forskellen på det, vi her kalder feministisk nymaterialisme og den postmoderne position, som vi ovenfor lod repræsentere af Judith Butler, er, at 13

18 forskningssubjekter ifølge Haraway og andre nymaterialister er situeret ikke blot i tid, rum, historie og kroppe, mærkede af intersektionalitet mellem social kategorier som genus, etnicitet, race, klasse, sexualitet, alder, nationalitet etc. Samtidig med at forskeren som kropsliggjort subjekt ses som mærket af intersektioner mellem sociale kategorier, har hendes/hans krop ifølge en nymaterialistisk ontologi også en egen, prædiskursiv agens. Videnskabssubjektet og dermed videnskabsprocessen kan ifølge Haraway og andre nymaterialister ikke forstås uden at se på dets forankring i hele dette komplekse netværk af situeringer. E. Genusforskningens metodologispørgsmål. Genusforskningen har på den ene side markeret sig med særlige metodologiske refleksioner, samtidig med at de fleste genusforskere på den anden side vil være enige om, at der ikke er nogen pointe i at søge efter én bestemt og særskilt feministisk metode. Tværtimod anses det af mange genusforskere for en af feltets styrker, at det har en meget stor multi- og tværvidenskabelig bredde, og at et væld af forskellige metoder fra forskellige displinområder på den baggrund bliver brugt inden for genusforskningen. Generelt kan man sige, at genusforskningens kendetegn på det metodologiske område er, at der er tale om en frugtbar metodisk pluralisme. Hertil kommer, at en eksperimenterende og innovativ tilgang til metodologiske spørgsmål så at sige har været indbygget i genusforskningen. Det hænger sammen med, at genusforskningen i udgangspunktet er og har været kritisk over for videnskabens (humanistisk og samfundsvidenskabelig såvel som biologisk og medicinsk videnskab) måder at teoretisere og analysere genus og køn på. Når genusforskningen har vendt sig mod biologisk determinisme eller kulturessentialisme i videnskaben, eller påpeget, hvordan genus/køn er blevet ignoreret under dække af et fokus på det kønsneutralt menneskelige, så har det også metodologiske konsekvenser. Problemerne med at indfange det foranderlige og kontextuelle i stedet for at fixere genus og køn som statiske biologisk eller kulturelt determinerede entiteter og med at synliggøre betydningen af genus/køn, hvor denne har været skjult under kønsneutrale eller ligefrem kønsblinde kategorier, har for genusforskningen været en ansporing til utraditionelle anvendelser af metodeværktøjer. Med de engelske kulturforskere Sarah Franklin, Jackie Stacey og Celia Lury (2000) vil vi understrege betydningen af det, de kalder en feministisk hermeneutik. Med dette begreb sigter de til en kritisk fortolkningspraksis, der på baggrund af de forskellige epistemologiske udgangspunkter, som er opregnet ovenfor, kan interagere med alle mulige forskellige metoder kvalitative såvel som kvantitative, humanistisksamfundsvidenskabelige såvel som biologisk-medicinske. F. Konklusion: Genusforskning et kundskabsfelt med en tydelig kerne og en reflexiv åbenhed. De overvejelser omkring genusforskningens genstandsområde, teorifelt, epistemologi og metodologi, vi nu har fremlagt, reflekterer nogle hovedspor i både national og international genusforskning. Vores analyse af disse peger på, at genusforskningen ud fra almene kundskabsteoretiske kriterier - kan karakteriseres som et eget kundskabsfelt med en tydelig kerne. Der er tale om et felt med et eget genstandsområde, et eget teorifelt, et eget epistemologisk grundlag og egne metodologispørgsmål. Vi har i fremstillingen af denne kerne dog også lagt vægt på at beskrive feltet som kendetegnet af foranderlighed, åbenhed og en stor grad af reflexivitet. Det har vi gjort, fordi 14

19 definitioner af videnskabelige kerner efter vores opfattelse kan blive problematiske, hvis de stivner til statiske taget-for-givet-heder. Når vi fremhæver genusforskningen som et eget kundskabsfelt, anser vi det derfor samtidig for vigtigt at gøre opmærksom på, at vi ikke dermed siger, at feltet nødvendigvis bør forvandle sig til en disciplin eller et emnesområde i traditionel forstand, dvs. til en enhed med en i forhold til andre discipliner/emnesområder afgrænset kerne. Vi mener, at genusforskning bør institutionaliseres og tildeles egne resourcer med henblik på, at der kan ske et fortsat videnskabeligt fordybelses- og videreudviklingsarbejde og en fokuseret ekcellensmarkering omkring det, vi her har defineret som feltets åbne kerne. Men vi anser det samtidig for vigtigt, at genusforskningen fastholder den multi-, tvær- og transdisciplinære bredde, komplexitet og åbenhed over for andre felter, som har givet den nogle stærkt innovative potentialer. Denne komplexitet vil vi belyse nærmere i kapitel 2. 15

20 Kapitel 2. Genusforskning som postdisciplinær disciplin eller tema. Vi vil i dette kapitel argumentere for genusforskning som en post-disciplinær disciplin, dvs. en disciplin med en både tydelig, men også åben kerne og uden nogen fast og over for andre discipliner afgrænset identitet. Vi skal også betone, at vi mener, at Linköpings universitet med temamodellen har skabt præcis den platform, der skal til for at videreudvikle det oxymoron, som en sådan post-disciplinær disciplin ville være på mange andre og mindre tværvidenskabeligt orienterede universiteter. For nærmere at definere, hvad vi mener med en post-disciplinær disciplin og for dermed også at eksplicitere baggrunden for, at vi ser LiUs temamodel som en særdeles adækvat organisationsform for genusforskningen - skal vi i dette kapitel først minde om, at skellet mellem disciplinaritet og tværvidenkabelighed er historisk konstrueret og pt. i forandring. For det andet vil vi påkalde os nogle af grundene til, at disciplinoverskridende virksomhed er central for genusforskningen. For det tredje vil vi definere de niveauer af multi-, tvær- og trans-videnskabelighed, som det efter vores opfattelse er vigtigt at skelne mellem både for genusforskningens vedkommende og mere generelt. Endelig skal vi konkluderende sammenholde vore overvejelser over genusforskningen som post-disciplinær disciplin med ideen om tematisk forskning i LiUs forstand. A. Dikotomien mellem emnesindretning og tværvidenskabelighed - en historisk konstruktion. Lad os starte med kort at minde om, at dikotomien mellem disciplinaritet/emnesindretning og tværvidenskabelighed kan anskues som en historisk konstruktion. Ser vi kultur- og videnskabshistorisk på organiseringen og opdelingen af videnskabelig viden, så er discipliner som fx. biologi, svensk, historie, psykiatri, psykologi og hovedområder som humaniora, samfundsvidenskab, medicin og naturvidenskab etc. blevet til i en kultur- og videnskabshistorisk proces. At organiseringen af viden ikke er statisk, får vi et billede af, hvis vi fx. kaster blikket tilbage i historien. Ser vi på etableringen af de første universiteter i renæssancen var der fire lærdomsgrene: filosofi, medicin, jura og teologi, hvor sidstnævnte var den vigtigste. Med sekulariseringen er teologiens betydning gået tilbage, mens samfundets sociotekniske udvikling i og 1900-tallet til gengæld har betydet, at teknik og naturvidenskab har placeret sig centralt i det akademiske landskab. Allerede disse få referencer peger på, at opdelingen og hierarkiseringen af vidensområder er led i en videnskabelig proces, der er indspundet i magtkampe om, hvordan grænser mellem discipliner og hovedområder skal trækkes. Grænserne er på ingen måde blot og bart rationelle inddelinger. Lige som nationale grænser skal de ses som udtryk for, hvem der havde og har magt til at trække og fastholde dem. Det gør det interessant ud fra en kultur- og videnskabshistorisk vinkel at se på spørgsmål som: Hvor gik og går grænserne mellem disciplinerne og hovedområderne - og hvorfor? Hvor gik og går grænserne mellem de anvendte teorier og metoder - og hvorfor? Hvilke folk med hvilke eksamensbeviser skulle og skal have lov at administrere, opbygge, udvikle, udforske og formidle den viden om de forskellige discipliner og hovedområder, som de teoretiskmetodiske tilgange frembringer - og hvorfor? Hvem har magt til at udstikke rammerne for det sprog, der tales i, og de genrer, der anvendes inden for de forskellige discipliner og hovedområder? 16

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Nina Lykke Prof., dr. phil. Tema Genus Linköping Universitet Linköping AT UDDANNE FORSKERE I EMNET GENUSVIDENSKAB. Indledning

Nina Lykke Prof., dr. phil. Tema Genus Linköping Universitet Linköping AT UDDANNE FORSKERE I EMNET GENUSVIDENSKAB. Indledning Nina Lykke Prof., dr. phil. Tema Genus Linköping Universitet Linköping AT UDDANNE FORSKERE I EMNET GENUSVIDENSKAB Indledning Frem til 1999 havde jeg en fast forskerstilling på et dansk universitet. Når

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning The design and delivery of inter- and pluri-disciplinary research Proccedings from MUSCIPOLI Workshop Two Dansk Resumé af rapport 2002/7 Resume af rapport 2002/7 ISSN: 1399-8897

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere