Til: Akkrediteringsrådet. Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 8/ december december kl (efterfølgende julemiddag)

Transkript

1 Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 8/ december 2012 Akkrediteringsrådet Tid: 7. december kl (efterfølgende julemiddag) 30. november 2012 Sted: Studiestræde 5, 1455 København K 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af referat af møde 7/2012 (bilag 2.1) 3. Meddelelser fra formand og direktør Kl Ny akkrediteringslov (bilag 4.1) Kl Akkreditering af 3 nye universitetsuddannelser Kl Frokost 6. Temadrøftelse og oplæg v/bodil Due (bilag 6.1) Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Side 1/1 7. Rådets tur til Oslo 2013 (bilag ) 8. Rådets hjemmeside (forklæde pkt.8) Kl EVA ankommer 9. Akkreditering af nye uddannelser og udbud 10. Supplerende akkreditering af finansøkonomuddannelsen 11. Opfølgning på tidligere akkreditering v/eva (bilag 11.1) 12. Kommende møder 13. Evt.

2 Bilag 2.1 Godkendelse af referat møde 7/12 Bilag Referat af møde 7/2012

3 Referat Til stede: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Bodil Due, Stina Vrang Elias, Steen Pade og Andreas Moesgaard Christiansen Deltagere fra : Anette Dørge Jessen, Rune Heiberg Hansen Steffen Westergård Andersen (deltog i pkt. 4 og 7), Lars Pedersen (deltog i pkt. 4 og 7), Trine Jensen (referent) og Sebastien Bigandt. Afbud: Jesper Højberg Christensen Referat af Akkrediteringsrådets møde 7/ november Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. Der blev budt særligt velkommen til Andreas Moesgaard Christiansen (AMC), som er ny repræsentant for de studerende. AMC læser teknisk biomedicin ved DTU og er aktiv i det studenterpolitiske miljø, samt medlem af Akkrediteringsudvalget. Der var herefter en kort præsentationsrunde i rådet. Søren Barlebo Rasmussen (SBR) rundede præsentationen af og fremhævede studentermedlemmets rolle i rådet. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. Under mødet blev punkt 7 dog drøftet i forlængelse af punkt 4 (akkreditering af nye uddannelser). Pkt. 2. Godkendelse af referat af møde 6/ november 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Referatet blev godkendt. Pkt. 3. Meddelelser fra formand og direktør Søren Barlebo Rasmussen (SBR) indledte med at informere rådet om sin deltagelse og oplæg på Danmarks Forskningspolitiske Råds konference om forskningsbaseret uddannelse. Diskussionen var fokuseret på betydningen af forskningsbaseringen i uddannelser hvad er egentlig god forskningsbasering og hvordan sikres det bedste samspil mellem forskning og uddannelser på universiteterne? SBR orienterede om, at mange interessenter var begyndt at interessere sig mere for dette tema. I forlængelse heraf orienterede SBR om sit indlæg i Altinget om forskningsbaserede uddannelser. En kopi blev uddelt til rådsmedlemmerne. SBR informerede rådet om afholdt møde mellem rådets formandskab, Anette Dørge Jessen, Agi Csonka og Tue Vinther-Jørgensen og Inge Mærkedahl, direktør for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, samt Søren Nedergaard, chef for Koncern akkreditering. Det var et godt møde, hvor det blev understreget, at der ville være et stærkt fokus på uddannelseskvalitet fremadrettet i det nye system. På mødet blev Akkrediteringsinstitutionen inviteret til at bidrage med udviklingen af Side 1/7

4 en bekendtgørelse for uddannelsesakkreditering i forbindelse med den kommende akkrediteringslov. SBR havde også holdt et separat møde med Agi Csonka (direktør EVA), hvor der blev talt om det fortsatte arbejde med at udvikle kriterier og rapporter på EVA s området. Begge møder var gode og konstruktive. Christian Thune (CT) orienterede om møde afholdt mellem formandskabet og Steen Kyed (afdelingschef i Kulturministeriet). Formålet med mødet var at tale om akkrediteringen af konservatorieuddannelserne, og mødet var sat i stand på opfordring af rådet efter sidste runde af akkrediteringer på området. De kulturelle og kunstneriske uddannelser står overfor flere udfordringer i forhold til det kommende nye system, men på mødet var der gode overvejelser og en bevidsthed om de kunstneriske uddannelsers særlige udfordringer. Der blev udtrykt et ønske om et fortsat samarbejde med Akkrediteringsrådet. Anette Dørge Jessen (ADJ) orienterede om afholdt møde med Jens Peter Jacobsen (direktør i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering) og Koncern Akkreditering (Uddannelsesministeriet). Der havde været en god dialog om det kommende system, og rådets input til ministeriet blev godt modtaget. Rune Heiberg Hansen (RHH) informerede kort rådsmedlemmerne om, at rådets forretningsorden på rådets intranet nu var suppleret med to notater om hhv. habilitet og tavshedspligt. Der var desuden udgivet en ny blanket til rådsmedlemmernes rejseafregning, som var at finde samme sted. Pkt. 4. Akkreditering af nye universitetsuddannelser (1-5) Under pkt. 4 blev alle nye universitetsuddannelser behandlet (dagsordenens pkt. 7 blev dermed taget i forlængelse af pkt. 4). ADJ indledte med at orientere rådet om runden af uddannelser ved et kort oplæg. I denne sammenhæng præsenterede ADJ også et skema, som gav et samlet overblik over ansøgninger af nye universitetsuddannelser i havde denne gang modtaget 38 ansøgninger (heraf var 4 trukket af universiteterne). 22 uddannelser var sat til behandling på rådsmødet 2. november, hvoraf 15 uddannelser var indstillet positivt og 7 uddannelser indstillet til afslag. Kriterium 1 havde overvejende været udslagsgivende i indstillingerne om afslag (ved alle uddannelser indstillet til afslag blev kriterium 1 vurderet som ikke tilfredsstillende ). Herefter drøftede rådet rammerne omkring akkreditering og de aktuelle ændringer inden for kriterium 1. Nedenstående punkter blev taget op under rådets drøftelse: Høringsprocessen. I forhold til den konkrete runde af uddannelser var rådet kritisk overfor den måde, som høringsprocessen blev anvendt på. Rådet kunne se en tendens til, at høringsprocessen i højere grad blev anvendt af universiteterne til at udvikle og i visse tilfælde ændre på uddannelsesforslag. Rådet fandt ikke, at dette var formålet med høringsprocessen, og bemærkede at det ikke stemte overens med international praksis. Ledelsesforankring. Rådet konstaterede, at der var tilfælde, hvor et universitets forskellige fakulteter/institutter indsendte uddannelsesforslag med stærke fælles træk, som ikke gav indtryk af at være fuldt ud koordinerede. Rådet Side 2/7

5 så det som et udtryk for en manglende prioritering og styring på det øverste ledelsesniveau. Inden rådets behandling af de enkelte uddannelser til akkreditering, samlede SBR op på rådets indledende drøftelse om rammerne. Rådet har to vigtige roller. For det første er rådet forpligtet til at udmønte det nuværende system, og for det andet har rådet en vigtig opgave i hele tiden at udvikle det nuværende system og bidrage til udviklingen af det kommende nye system. SBR præciserede, at en del af rådets punkter i første drøftelse rejste problemstillinger, som angik læring og udvikling fremadrettet. Herefter startede rådet på akkrediteringen af nye universitetsuddannelser. Steffen Westergaard Andersen (SWA) indledte med at præsentere rådet for en oversigt over gruppen af designuddannelser med hensyn til vurderingen af kriterium 1, begrundelsen for vurderingen, samt rapporternes oplysninger om ledighedstal. Under akkrediteringen af de enkelte uddannelser var der enkelte punkter, som krævede en særlig opmærksomhed i rådet og blev ført til referat. Rådet modtog under mødet oplysninger om, at en stor del af en samlet forskergruppe på DTU var flyttet til et andet universitet i forbindelse med oprettelsen af en ny uddannelse. Det gav rådet grund til at overveje om en tidligere positivt akkrediteret uddannelse på DTU var påvirket af flytningen af forskerkræfter (opfyldelse af kriterium 2 om forskningsbasering). Hvis væsentlige forhold, som ligger til grund for en akkreditering ændrer sig, har rådet en juridisk forpligtelse til at følge op. På den baggrund vil RHH tage kontakt til DTU s ledelse med henblik på at indhente flere oplysninger. Rådet vil blive orienteret om opfølgningen på næstkommende rådsmøde. ADJ informerede rådet om, at havde modtaget meget sene henvendelser fra Aalborg Universitet (modtaget den 31. oktober) vedrørende akkrediteringen af tre nye uddannelser (master i vidensbaseret praksis i socialt arbejde, bachelor og kandidat i interaktionsdesign, cand. it. i oplevelsesteknolgi). Det Faglige Sekretariat og den juridiske enhed havde behandlet oplysningerne, og de vurderede ikke, at materialet indeholdt oplysninger, der ikke allerede var behandlet i tidligere høring, hvorfor brevene ikke gav ACE denmark anledning til nogen ændringer i indstillingerne. Rådet modtog henvendelserne fra AAU og læste materialet på mødet inden behandlingen af uddannelserne. Rådet vurderede ikke, at materialet gav nye faktuelle oplysninger i forhold til beslutningsgrundlaget. Der var enighed i rådet om, at supplerende oplysninger modtaget meget sent i akkrediterings-forløbet ikke var en hensigtsmæssig proces. Rådet anbefalede, at ministeriet var opmærksom på dette i udformningen af ny lovgivning og fremover satte en frist for universiteternes indsendelse af supplerende oplysninger til rådet. Punktet forventes at indgå i rådets høringssvar (jf pkt 5 om ny akkrediteringslov). Efter akkrediteringsrunden drøftede rådet kort indholdet til rådets nyhedsbrev. Desuden opfordrede BD til, at rådet informerede om sine arbejdsgange på s Side 3/7

6 hjemmeside (Rådets side). Pkt. 5. Ny akkrediteringslov Uddannelsesministeren har sendt forslag til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner i høring med frist for indsendelse af høringssvar den 3. december. Lovforslaget skaber et samlet koncept for akkreditering på tværs af sektoren. ADJ præsenterede lovforslaget på rådsmødet ved et kort oplæg. Forslag til emner til diskussion var blandt andet præscreening, uddannelser til særlig gennemgang og styringen af uddannelser og institutioner. Rådet drøftede herefter lovforslaget. Drøftelsen blev indledt med en runde i rådet, hvor rådsmedlemmerne frit kunne stille spørgsmål og komme med bemærkninger. Akkrediteringsinstitutionens uafhængighed På vegne af de studerende havde AMC et spørgsmål, som angik uafhængighed. Der var bekymring fra de studerendes bagland om, hvorvidt der kunne opstå problemer i forhold til akkrediteringsinstitutionens faglige uafhængighed fra ministeriet især set i lyset af præscreening. SBR svarede hertil, at formandskabet ikke umiddelbart vurderede, at der var større udfordringer for Akkrediteringsinstitutionens uafhængighed end i det nuværende system. I forlængelse heraf svarede CT, at det var vigtigt, at rådets afgørelser skete i en uafhængig proces, og på dette punkt var der ikke umiddelbart grund til bekymring. Derimod var der grund til at overveje det forhold, at rådet ikke varetog udformningen af sine egne kriterier. Set ud fra et internationalt perspektiv var dette aspekt ved det danske system kontroversielt. Klageinstans Steen Pade (SP) lagde vægt på, at der i lovforslaget manglede en stillingtagen til spørgsmålet om klagemuligheder. Det var udsædvanligt, at man i det danske akkrediteringssystem ikke havde et ankenævn. CT var enig med SP, og lagde ligeledes vægt på, at der manglede en uvildig appelinstans. Agneta Bladh (AB) havde enkelte spørgsmål. Det første spørgsmål handlede om antallet af personer i panelet, som i lovforslaget var anført til tre (lovforslagets 7, stk.2 om sammensætningen af faglige eksperter i akkrediteringspanelet). AB ønskede en afklaring af, om antallet var tænkt som et minimum. For det andet havde AB et spørgsmål til perioden på 6 år (lovforslagets 9 om varigheden af en positiv institutionsakkreditering) havde rådet mulighed for at anføre en kortere periode? Tilsidst havde AB et spørgsmål til formen for dialog mellem rådet og uddannelsesinstitution i opfølgningsperioden efter en betinget afgørelse eller et afslag hvordan vil en sådan dialog præcist forme sig? Varigheden af en positiv insitutionsakkreditering Til spørsmålet om hvor lang tid en institutionsakkreditering skal være gældende, svarede ADJ, at der var mulighed for en kortere periode end de 6 år. Hvis der opstår en begrundet tvivl om, hvorvidt institutionens status som positivt akkrediteret bør opretholdes, kan perioden fx afkortes. ADJ lagde vægt på, at systemet i denne sammenhæng burde være fuldt ud gennemsigtigt. Side 4/7

7 Til spørsmålet om formen for dialogen mellem råd og institution i en opfølgningsperiode efter en betinget positiv afgørelse eller et afslag, svarede ADJ, at det på nuværende tidspunkt var et uklart punkt. Men det stod klart, at der skal finde en formel dialog sted. Lone Broberg (LB) kommenterede også akkrediteringens varighed på 6 år og vurderede umiddelbart perioden som forholdsvist lang. CT informerede rådet om, at perioden på 6 år stemte overens med international praksis. AB var enig, og lagde vægt på, at institutionsakkreditering var ressourcekrævende for institutionen. AMC var ligeledes enig i, at den fastlagte periode var rimelig. Akkrediteringspanelets sammensætning Med hensyn til spørgsmålet om antallet af personer i panelet: Der var enighed i rådet om, at et panel på tre personer, var et absolut minimum, da der ikke var sikkerhed for en god dækning af faglig viden og ekspertise. Det anbefales, at panelet består af flere personer. Kriterier for institutionsakkreditering Ministeriet havde udarbejdet et første udkast og indkaldt ACE og EVA til et møde. Ministeriets udkast blev uddelt i kopi til rådet på mødet. SBR meddelte, at han umiddelbart vurderede det sendte materiale positivt. Institutionsakkreditering på et lavere organisatorisk niveau CT havde en bemærkning til ministeriets udmelding om, at institutionsakkreditering kunne udføres på et lavere organisatorisk niveau. Institutionsakkreditering på fakultetsniveau stemte ikke overens med rådets målsætning om at styrke ledelsesforankring og en samlet ledelsesmæssig ansvarstagen. Bodil Due (BD) lagde vægt på, at rådets holdning hertil var nuanceret, da der var forskel på mono- og flerfakultære universiteter. Input fra de studerende AMC meddelte, at de studerende havde to punkter, som de ønskede blev taget op: 1) De studerende bifalder, at der i det kommende system udpeges to studenterrepræsentanter i rådet, men det bør sikres, at repræsentanter kan genopstilles og gerne forskudt af hinanden. Et overlap i periode giver bedre muligheder for at overføre erfaringer og værdifuld viden. 2) De studerende ser gerne en større klarhed med hensyn til formen for stikprøvekontroller, da det ikke fremgår klart i lovforslaget og bemærkninger hertil. Til det sidste punkt meddelte SBR, at formen for stikprøvekontrol helt vil afhænge af udmøntningen af loven. Spørgsmålet om ressourcer BD vurderede, at systemet i høj grad var ressourcekrævende, og det kunne tolkes som et signal om en manglende tillid til institutionerne. AB så det ligeledes som vigtigt, at der var en bevidsthed om at det nye system var lige så ressourcetungt som det nuværende system. Hertil fremhævede RHH, at ambitionen i den nye lov var at øge kvalitetsniveauet. Side 5/7

8 Der var en klar forventning om, at institutionerne skulle bruge flere kræfter på at løfte uddannelsesniveauet op og samtidig arbejde mere indgående med egen kvalitet. Det gav også rådet et mandat til at kræve et højere niveau fremadrettet. CT forventede, at spørgsmålet om ressourcer ville komme til at fylde meget i den kommende debat. Dog var det værd at huske på, at Danmark - sammenlignet internationalt - var et land, hvor universiteterne modtog megen statslig støtte. SBR opsummerede rådets drøftelse med henblik på at skærpe indholdet i rådets høringssvar: 1. Rådet er positiv overfor lovforslaget (Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner). 2. Rådet forholder sig til spørgsmålet om ressourcer og konstaterer, at systemet er ressourcekrævende. Alligevel er systemet et skridt i en nødvendig og god udvikling. 3. Det er afgørende for rådet, at det kommende system er udviklingsorienteret. Akkrediteringssystemet skal medvirke til bedre kvalitet både for de bedste uddannelser og de svageste. 4. Det udviklingsorienterede perspektiv skal afspejles klart i akkrediteringsmodellen. Resultaterne skal være klare og gennemsigtige. 5. Rådet ønsker, at der bliver formuleret en mere klar opgave- og ansvarsfordeling mellem råd og Uddannelsesministerium. 6. Det er ligeledes afgørende, at arbejdsdelingen mellem akkrediteringer og EVA s tværgående evalueringer bliver klart beskrevet. Derudover har rådet yderligere bemærkninger: Rådet påpeger, at et akkrediteringspanel på tre personer er absolut minimum og anbefaler inddragelse af flere faglige eksperter i panelet. De studerendes repræsentanter i rådet bør have gode muligheder for at genopstille og vælge perioder med overlap af hinanden for at fremme erfaringsudveksling. Rådet anbefaler, at der indføres en uvildig klageinstans i systemet. Rådet anbefaler, at der sættes en fast frist for institutionens muligheder for at indsende nye oplysninger til rådet i akkrediteringsprocessen (jf diskussion under pkt. 4 akkreditering af nye uddannelser). I forhold til processen med udarbejdelse af høringssvar, foreslog SBR, at formandskabet - i samarbejde med ADJ - skrev høringssvar, og at rådet inddrages pr. mail. Rådet gav SBR mandat hertil. Pkt. 6 Rådets seminar i november (rådets rolle under seminaret) Rådets seminar finder sted 22. november og er et lukket seminar for et mindre antal deltagere. På seminaret vil der være oplæg fra en række institutionsansvarlige og en paneldiskussion, hvor panelet repræsenterer alle dele af sektoren (jf programudkast i bilag til pkt. 6). Rådet drøftede rollefordelingen under seminaret og deltagerkredsen. Det var vigtigt for rådet, at seminaret også støttede de forskellige parter i at have et Side 6/7

9 positivt syn på det kommende nye system, og at det blev kommunikeret klart ud, at det var en naturlig del af en ansvarlig ledelse at have et samspil eksternt. Akkreditering er ressourcekrævende, men samtidig er det afgørende for en institution for videregående uddannelse, at ledelsen tager ansvar via styring og ekstern dialog. SBR spurgte efter rådets input til seminaret og deltagerlisten. BD bemærkede, at der var en skævhed i forhold til geografisk dækning og uddannelsesinstitutioner. Umiddelbart var der en overrepræsentation fra København. RHH orienterede om, at deltagerlisten var fastlagt med henblik på at dække alle institutionstyper. SBR anbefalede en pragmatisk håndtering, hvor afbud og ledige pladser søges dækket af deltagere fra andre dele af landet. Følgende rådsmedlemmer meldte afbud til seminaret: Agneta Bladh, Stina Vrang Elias, Lone Broberg og Steen Pade. SBR lagde vægt på, at seminaret også var en mulighed for læring i rådet, hvor seminarets input kunne bruges i det videre arbejde med det kommende system. Pkt. 7 Fortsat akkreditering af nye universitetsuddannelser (nr. 6-19) Alle akkrediteringsrapporter blev behandlet af rådet under mødets pkt. 4 Pkt. 8 Kommende møder Rådet fik kort information om næste rådsmøde og den efterfølgende julemiddag. Næstkommende rådsmøde i december havde en dagsorden med akkreditering af nye uddannelser/udbud på EVA s område. Rådet ønskede fremover en bedre forberedelse, og foreslog at akkrediteringsrunderne forberedes i rådet på mødet inden behandlingen af rapporter. Rådssekretariatet vil i dialog med EVA følge op her på. Pkt. 9 Evt. Side 7/7

10 Bilag til pkt 4: Bilag 4.1 Høringssvar til forslag til ny lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og ændring af en række uddannelseslove (eftersendes mandag d. 3. december) 30. november 2012 Anledning Sagsfremstilling Forklæde til pkt 4 om ny akkrediteringslov Rådet skal drøfte det kommende akkrediteringssystem. Med forslag til ny akkrediteringslov har regeringen konkretiseret rammerne for det kommende akkrediteringssystem. Lovforslaget bygger på institutionsakkreditering, men indeholder også en række kontrolelementer og genintroducerer ministeriel godkendelse af nye uddannelser på universitetsområdet. På rådets seminar 22. november blev rammerne og målet med et kommende kvalitetssystem drøftet med centrale beslutningstagere og interessenter. Der var et generelt fokus på udvikling som afgørende element i et kommende system. Endvidere blev behovet for og vanskelighederne ved bedre national koordinering af nye uddannelser drøftet. Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rune Heiberg Hansen Telefon E-post rhh@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Side 1/1 I rådets høringssvar beskrives bl.a. behovet for, at rådet får et større ansvar og stærkere mandat til at udvikle det kommende akkrediteringssystem. Der er behov for, at rådet drøfter perspektiverne og udfordringerne i det kommende akkrediteringssystem. Indstilling Rådssekretariatet indstiller, at rådet drøfter lovforslaget, forståelsen af det kommende akkrediteringssystem og de videre skridt hen imod et kommende system

11 Bilag til pkt. 6: Bilag Notat om overgange mellem bachelor og kandidat Forklæde til pkt. 6 om overgange mellem bachelor og kandidat 30. november 2012 Anledning Sagsfremstilling Rådet har besluttet at tage en temadrøftelse af overgange mellem bachelor og kandidatuddannelse. Gennem en række rådsmøder har der været drøftelse af spørgsmålet om overgangen mellem bachelor og kandidatuddannelse, herunder bl.a. overgange mellem universitetsbachelorer og kandidat og mellem profesionsbachelor og kandidat. Spørgsmålet om overgange er endvidere højt på den politiske dagsorden, bl.a. som centralt element i regeringens overvejelser om et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Bodil Due vil som indledning til en drøftelse af overgange mellem bachelor og kandidatuddannelse holde et kort oplæg om retskravet, forskellige adgangskrav, herunder problematikken med professionbachelorer samt en skitsering af forskellige strategier på tværs af universiteter. Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rune Heiberg Hansen Telefon E-post rhh@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Side 1/1 Indstilling Endvidere har Rådssekretariatet udarbejdet et kortfattet baggrundsnotat, der beskriver bl.a. Bolognaproces, data for overgange, regeringens overvejelser, institutionernes strategier samt erfaringer fra gennemførte akkrediteringer. Rådssekretariatet indstiller, at rådet drøfter spørgsmålet om overgange mellem bachelor og kandidatuddannelse.

12 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet Kopi: Klik her for at angive tekst. Overgange i uddannelsessystemet 27. november 2012 Indledning Overgange i uddannelsessystemet mellem bachelor- og kandidatuddannelser er et tema, som i den senere tid har fået en større opmærksomhed. Det indgår således som et centralt element i regeringens overvejelser om et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Den større fokus på kommer også til udtryk ved, at temaet indgår i universiteternes udviklingskontrakter for , der beskrives senere. Med Bologna-processen forpligtede de europæiske lande sig til at reformere deres uddannelsessystem for at skabe overordnet konvergens på europæisk niveau. Formålet var bl.a. at øge mobiliteten og fleksibiliteten samt sikre en større tværgående sammenhæng, herunder overgange i uddannelsessystemet. I forbindelse introducerede man 3+2 modellen, hvor en bachelorgrad kan opnås efter tre år, mens en kandidatgrad kan opnås efter yderligere to år. I princippet skal strukturen understøtte, at bacheloruddannelsen kan være et afrundet forløb med selvstændigt erhvervsgivende kompetencer. Der er dog en stor forskel i de enkelte lande i forhold til, hvordan dette aspekt fungerer i praksis. I den angelsaksiske model er andelen af studerende, der forlader universitetet alene med bachelorgrad høj sammenlignet med f.eks. Danmark, hvor bacheloren i overvejende grad ikke fungerer som et afrundet forløb, men en forløber for en kandidatuddannelse. Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Sébastien Bigandt Telefon E-post stab@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Overgange i det danske uddannelsessystem Som det fremgår af nedenstående tabel varierer universiteternes optag af kandidatstuderende med en bachelorgrad eller professionsbachelorgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner, hvilket bl.a. også er relateret til institutionernes størrelse. DTU og RUC har med et optag på omkring 150 studerende i 2011 det laveste optag, mens KU og AAU med hhv. 544 og 535 studerende i 2011 har det højeste optag. For ITU s vedkommende er der først de senere år blevet etableret egne bacheloruddannelser. Derfor var 95 % af universitetets optag af kandidatstuderende udefra i Side 1/4

13 Antal kandidatstuderende, optaget på baggrund af en bachelorgrad eller professionsbachelorgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner 2011 AU KU AAU DTU SDU RUC CBS ITU N/A N/A Kilde: Universiteternes udviklingskontrakter Af regeringens redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem (FIVU 2012) fremgår det, at syv pct. som fuldførte en professionsbacheloruddannelse i 2006 var påbegyndt en kandidatuddannelse inden for fire år. 24 pct. af de studerende, der afbrød en bacheloruddannelser, var i gang med en professionsbacheloruddannelse inden for fire år. Regeringen har i sine overvejelser betonet et mere fleksibelt uddannelsessystem der skal medføre, at de studerende ikke møder uhensigtsmæssige barrierer og blindgyder. Det er afgørende, at det i en fremtidig uddannelsesstruktur sikres, at de studerende kan foretage mere kvalificerede valg, når de vælger uddannelser. Det indbefatter, at de studerende konkret skal vide, hvilke uddannelser deres valgte uddannelse giver adgang til, hvilket skal overflødiggøre meget af den supplering, der er i dag mellem bachelor- og kandidatuddannelser (FIVU 2012). En ansøger der ikke opfylder adgangskravene til en kandidatuddannelse kan gennem suppleringsforløb sikre sig de fornødne kompetencer til at opfylde kravene For at lette overgangen mellem bachelor og kandidat har regeringen præsenteret et en målsætning om at afskaffe supplering i Det skønnes at ca. 800 studerende, både bachelorer og professionsbachelorer, tog suppleringskurser i 2010, svarende til ca. 330 studenterårsværk (STÅ). Afskaffelsen af supplering må dog ikke medføre en sænkning af det faglige niveau på uddannelserne. Derfor har regeringen fremhævet, at supplering i enkelte vigtige fag skal kunne gennemføres, efter den studerende er optaget på uddannelsen. Udviklingskontrakter og sammenhæng i uddannelsessystemet Sammenhæng i uddannelsessystemet, herunder overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, er et af fokuspunkterne i universiteternes udviklingskontrakter for Udviklingskontrakterne indeholder 3-5 mål det enkelte universitetet selv fastlægger og fire overordnede mål, der udstikkes af regeringen. Udover bedre sammenhæng har regeringen udpeget bedre kvalitet, hurtigere færdiggørelse og øget innovationskapacitet som de øvrige mål. De enkelte universiteter har i udviklingskontrakter inden for målet om bedre sammenhæng i uddannelsessystemet fået defineret forskellige målsætninger, der skal bidrage til at skabe gode overgange mellem uddannelser. Nedenstående viser en række af målsætningerne: RUC skal i perioden indgå tre konkrete aftaler med professionshøjskoler om uddannelsessamarbejde. Aalborg Universitet har forpligtet sig til at hæve antallet af forskellige kandidat- og masteruddannelser for professionsbachelorer uden suppleringskrav fra 29 til mindst 35 fra og med Baseret på et skøn. Tallet omfatter studerende uden supplering og med en professionsbachelor som adgangsgrundlag Side 2/4

14 DTU skal øge antallet af fællesuddannelser med andre danske universiteter fra 8 til 11 frem mod 2014 KU skal i perioden øge antallet af formalisererede aftaler med professionshøjskoler fra 2 til 6 aftaler CBS skal fastholde den nuværende andel af kandidatoptag fra studerende udefra. Andelen var i pct. fordelt på 23 pct. fra universiteter udenfor Danmark og 18 pct. fra andre danske uddannelsesinstitutioner På ITU skal antallet af optagne kandidatstuderende, som stammer fra andre danske uddannelsesinstitutioner være mindst 50 % af de budgetterede totale antal kandidatstuderende. Hovedparten af universiteterne har ligeledes forpligtet sig til at øge antallet af studerende, der optages med bachelor eller professionsbachelorgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner. Aalborg Universitet skal frem til 2014 årligt optage mindst 600 studerende. I 2011 var optaget 535 studerende. RUC har forpligtet sig til en årlig stigning på 15 pct. hvilket betyder, at det optaget vil stige fra 157 i 2011 til 238 optagne i Som det fremgår af nedenstående tabel har andre universiteter forpligtet sig til mere beskedne stigninger. Således har Københavns Universitet forpligtet sig til en stigning i 2014 på 5 pct. i forhold til udgangspunktet i Det svarer til en stigning fra 544 til 571 studerende. Kandidatstuderende optaget med en bachelorgrad/professionsbachelorgrad fra andre danske uddannelsesinstitutioner Procentvis stigning. Universitet AAU + 12 % ift (minimum) + 12 % ift (minimum) + 12 % ift (minimum) AU Fastlæggelse af udgangsposition + 11 % ift % ift KU + 1 % ift % ift % ift RUC + 15 % ift % ift % ift DTU + 0 % ift % ift % ift SDU % + 10 % + 10 % Overgange i akkrediteringer Overgangen mellem bachelor- og kandidatuddannelser indgår i akkreditering som et element i kriterium 4. Her skal institutionen på kandidatuddannelserne angive adgangsgivende uddannelser inkl. professionsbacheloruddannelser, herunder specifikke adgangskrav. Institutionen skal i den sammenhæng redegøre for, hvordan kandidatuddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger oven på de adgangsgivende uddannelsers faglige niveau og indhold. Professionsbacheloruddannelser er overvejende ikke angivet som direkte adgangsgivende uddannelse til kandidatuddannelser. Flere uddannelser giver dog mulighed for øvrigt optag af studerende efter en konkret vurdering, hvor professionsbachelorer derigennem har mulighed for at blive optaget, evt. med krav om suppleringskurser. Inden for visse typer uddannelser fremgår det dog direkte af adgangsgrundlaget, at professionsbachelorer kan optages på en kandidatuddannelse. Det gælder 2 Omfatter kun studerende med en professionsbachelor som adgangsgrundlag, optaget uden supplering Side 3/4

15 bl.a. for nogle uddannelser på KU-Life og cand.polyt-uddannelser på DTU, hvor diplomingeniører (professionsbachelorer) indgår som adgangsgrundlag. Nedenstående eksempel fra kandidatuddannelsen i klinisk ernæring viser, hvordan man arbejder med overgangen fra bachelor til kandidat. Eksempel: Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring, KU Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring er målrettet som overbygningsuddannelse for kliniske diætister. Uddannelsen optager derfor studerende med speciale i klinisk diætetik fra University Colleges direkte på uddannelsen, såfremt de har fulgt de krævede naturvidenskabelige fag. Omkring 2/3 af uddannelsens studerende kommer med en professionsbachelor, mens den sidste 1/3 har en akademisk bachelor bl.a. fra fødevarevidenskab på KU. For at sikre sammenhængen mellem professionsbachelorerne og det faglige niveau på kandidatuddannelsen har Københavns Universitet løbende haft dialog med relevante aktører. Således har der været afholdt en række møder med fire professionshøjskoler. Formålet har været at forklare hvilke krav deres studerende vil blive mødt med på kandidatuddannelsen i klinisk ernæring. På baggrund af dialogen med er der opstillet specifikke krav til professionsbachelorer. Professionshøjskolerne har i den sammenhæng skærpet pensum- og tilvalgsmuligheder for at sikre sammenhængen og overgangen til kandidatuddannelsen. Af akkrediteringsrapporten fremgår det, at der en vis forskel, idet bachelorerne fra universiteterne har et godt kendskab til videnskabelig metode og biokemi, mens professionsbachelorerne har et godt kendskab til ernæring, de sociologiske metoder og forholdene på hospitaler. Det er primært er under opstarten, hvor der kan opleves en forskel på de to grupper studerende, og at der tages hensyn til det i undervisningen. Senere i uddannelsen opleves forskellen ikke så stor. Side 4/4

16 Bilag til pkt. 7 Bilag 7.1 og 7.2 Notat om studieturens formål og tema Program Anledning Sagsfremstilling Rådets tur til Oslo finder sted d. 31. januar til 1. februar Rådssekretariatet er igang med planlægningen af programmets indhold og forventningsafstemning med turens oplægsholdere. Turen har til formål, at give rådet mulighed for at diskutere og reflektere over rådets rolle i det kommende akkrediteringssystem - inden for internationale rammer, som inviterer til læring og dialog. I Norge har man gennemgået en markant udvikling inden for kvalitetssikring af videregående uddannelse, og det giver et godt grundlag for at udveksle værdifulde erfaringer og drøfte perspektiver på udvikling. Det gennemgående tema i programmet har titlen: Ekstern kvalitetssikring i et udviklingsorienteret perspektiv. Det er afgørende for turens resultater, at rådet får mulighed for at forholde sig til det valgte tema og derigennem påvirke planlægningen af programmet. Programmet er tilrettelagt som et udviklingsseminar, hvor rådsmedlemmerne deltager aktivt og får mulighed for at drøfte udfordringerne i det danske system med ligesindede. Det er i den sammenhæng vigtigt, at rådet reflekterer over fokuspunkter inden for det valgte tema og evt. arbejdsspørgsmål til de norske eksperter. Indstilling Rådssekretariatet indstiller at rådet drøfter programmets indhold inden for det valgte hovedtema.

17 Notat Modtager: Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådets tur til Oslo (2013) Turen til Oslo har til formål, at give Akkrediteringsrådet mulighed for at diskutere og reflektere over det kommende system - inden for internationale rammer, som inviterer til læring og dialog. Turen former sig som et udviklingsseminar, hvor rådet drøfter centrale udfordringer i den danske akkrediteringsmodel med inddragelse af norske aktører og eksperter. Seminaret kan ses som et led i rådets forberedelse til det kommende system, hvor rådet fortsat bliver klarere på sin rolle og ansvarsområder. Genstandsfelt og hovedtema Programmets primære fokus vil være på det kommende danske akkrediteringssystem, men rådets drøftelser placeres her i en anderledes kontekst. Norge har lige som Danmark været igennem en markant udvikling gennem de seneste år, og der kan drages mange paralleller. Det giver en god basis for læring og dialog med mulighed for at udveksle værdifulde erfaringer og diskutere nye perspektiver på ekstern kvalitetssikring. 27. november 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Det gennemgående tema i programmet har arbejdstitlen: Ekstern kvalitetssikring i et udviklingsorienteret perspektiv. Et stærkt sidetema er kontrolaspektet ved ekstern kvalitetssikring, da udvikling og kontrol ofte optræder i en sammenhæng. På den ene side skal akkrediteringssystemet understøtte institutionernes udvikling, og på den anden side skal systemet sikre og dokumentere kvaliteten af de videregående uddannelser/institutioner. Programmets rammer Programmet er tilrettelagt som et udviklingsseminar, hvor deltagerne forventes at være aktive og konstruktive under møderne. De enkelte programpunkter består typisk af møder med forskellige norske aktører. Der vil være en del indledende oplæg fra Norge, for at rådet hurtigt får den nødvendige information om den norske model og de mest centrale erfaringer/overvejelser. For at deltagerne - i så vid udstrækning som muligt - indgår i en aktiv dialog under møderne vil programmet indeholde forskellige typer af gruppesessioner. Arbejdet i Side 1/2

18 grupper kan f.eks. have som formål at undersøge et emne i flere forskellige gruppekonstellationer, for dermed at komme helt i dybden med en problemstilling. Formålet kan også være at drøfte de input, som rådet har modtaget fra et oplæg og i en fælles drøftelse koble den ny viden til det kommende system i Danmark. Et væsentligt resultat af turen er, at rådet bliver klarere på sin egen rolle i det kommende akkrediteringssystem. I programmet er der derfor afsat tid til, at rådet reflekterer og samler op på drøftelserne i et lukket rum. Tiden som er afsat til refleksion er rådets tid. Rådssekretariatet tager noter på møderne og udarbejder på det grundlag et posititonspapir efter turen. Møder med norske eksperter Hovedtemaet Ekstern kvalitetssikring i et udviklingsorienteret perspektiv er bredt og kan indeholde forskellige fagligt relevante emner. For eksempel kan rådet fokusere på et emne som opfølgningsprocessen efter akkreditering og afgørelse (anvendt som et led i kvalitetsudvikling). Det er vigtigt i forhold til dialogen med de norske aktører, at rådet har reflekteret over mulige perspektiver på hovedtemaet og evt. arbejdsspørgsmål til møderne. Rådet får mulighed for at mødes med følgende norske aktører: NOKUT NIFUSTEP (Nordic Institute for Studies in Innovation, Research and Education) Det norske kundskabsdepartement NSO (de studerendes organisation) UHR (Universitets og Høgskolerådet) I 2008 blev NOKUT evalueret eksternt - både op imod ESG standarderne og i forhold til NOKUT s nationale rolle. Som et resultatet er evalueringerne har NOKUT gennem de seneste år haft et særligt fokus på at forbedre balancen mellem kontrol og udvikling. Side 2/2

19 Notat Første forslag til program (rådets tur til Oslo) 28. november 2012 Tid Dag Rejsetid Velkomst og indlogering Møde i rådet (første refleksioner) Møde/ved Bjørn Stensaker (NIFUSTEP) Oplæg om ekstern kvalitetssikring i et udviklingsorienteret perspektiv v/bjørn Stensaker (NIFUSTEP) Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Efterfulgt af fælles drøftelse Ref.-nr. Dokument nr Frokost Gruppesesssion med fokus på de studerendes perspektiver på ekstern kvalitetssikring. Indledende oplæg fra formanden for de studerendes organisation i Norge (NSO) eller alternativt næstformand. NSO arbejder med faglige og trivselsmæssige spørgsmål på vegne af de studerende, de repræsenterer. NSO har to pladser i NOKUT s styre og sidder med i de ekspertpaneler, der indgår i institutionsakkrediteringer. NB! Konceptet for gruppesessionen og det endelige indhold er endnu ikke helt fastlagt Oplæg fra Toril Johansson - chef for universitets og højskoleafdelingen i Kunskapsdepartementet - alternativt Grethe Sofie Bratlie (chef for afdelingen for uddannelse og kvalitetssikring). Side 1/2

20 Efterfølgende dialog Kort møde i rådet (opsamling på dagens drøftelser) 19 Middag et sted i byen Tid Dag Morgenmad og tjek ud af værelser Transport til NOKUT Møde med Terje Mørland - direktør NOKUT Oplæg om NOKUT og udviklingen i Norge v/terje Mørland. Fælles diskussion om de norske erfaringer i relation til det kommende system i Danmark. Dialogen baserer sig på rådets arbejdsspørgsmål (ca 30 min) NOKUT (gruppesession) NB! Koncept er endnu ikke fastlagt Frokost Kort gåtur til UHR Universitets- og Høgskolerådet Møde hos UHR (gerne styrets leder) Møde med repræsentanter for hhv. universitet og høgskole Møde i rådet (refleksioner over de to dages drøftelser og opsamling) 16 Hjemrejse Side 2/2

21 Forklæde til pkt 8 Bilag Ingen Anledning Sagsfremstilling Forklæde til pkt 8 om rådets hjemmeside Rådet skal have ny hjemmeside I dag har rådet ikke en selvstændig hjemmeside, men alene undersider på s hjemmeside, For at give rådet en klarere selvstændig profil og kommunikationsplatform, har rådssekretariatet derfor udarbejdet en selvstændig hjemmeside til rådet, Hjemmesiden er endnu ikke lanceret. På denne hjemmeside beskrives rådet, akkrediteringsarbejdet samt rådets arbejde med akkrediteringerne. Endvidere vil der være en samlet database over rådets afgørelser. Endelig er hjemmesiden platform for rådets generelle eksterne kommunikation. 30. november 2012 Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rune Heiberg Hansen Telefon E-post rhh@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Side 1/1 Rådssekretariatet vil på rådsmødet kort præsentere hjemmesiden. I forlængelse af rådsmødet vil der blive udsendt et kort spørgeskema til rådet om brugen af rådets intranet, således at dette kan blive optimeret. Indstilling Rådssekretariatet indstiller, at rådet orienterer sig om den kommende hjemmeside.

22 Bilag til punkt 11 Bilag 11.1 Notat om opfølgning på møde i Akkrediteringsrådet 7. september 2012 Forklæde til punkt om opfølgning på Akkrediteringsrådets møde 7. september oktober 2012 Anledning EVA har på baggrund af rådsmødet 7. september 2012 lavet et notat, der følger op på to forhold, som blev omtalt på rådsmødet. Sagsfremstilling På rådsmødet blev der stillet spørgsmål til henholdsvis uddannelsen til jordbrugsteknolog i Risskov og til vurdering af behovet for en uddannelse. Under rådets behandling af rapporten om jordbrugsteknologuddannelsen i Risskov påpegede rådet, at der stod tre X er, hvor der skulle stå et tal for antal aktuelt indskrevne studerende. EVA blev desuden spurgt, hvorfor tallet for undervisere og underviserårsværk var meget højere i Risskov end på de øvrige udbudssteder. I forbindelse med rådets behandling af musikkonservatoriernes uddannelser blev der under mødet stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man for de kunstneriske og de erhvervs- og professionsrettede uddannelsers vedkommende ikke ser på uddannelsernes samfundsrelevans, ligesom det er tilfælde ved universitetsuddannelserne. Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rune Heiberg Hansen Telefon E-post rhh@acedenmark.dk Ref.-nr. Dokument nr. Side 1/1 EVA har i vedlagte notat forholdt sig til de rejste spørgsmål. Indstilling Rådssekretariatet indstiller, at rådet orienterer sig i EVA's notat.

23 Notat Til Akkrediteringsrådet Fra EVA Opfølgning på møde i Akkrediteringsrådet 7. september 2012 EVA ønsker hermed at følge op på to forhold, som blev omtalt på rådsmødet 7. sept. 1. Vedr. rapporten om uddannelsen til jordbrugsteknolog i Risskov Under rådets behandling af rapporten om jordbrugsteknologuddannelsen i Risskov påpegede rådet, at der stod tre X er, hvor der skulle stå et tal for antal aktuelt indskrevne studerende. Vi blev desuden spurgt, hvorfor tallet for undervisere og underviserårsværk var meget højere i Risskov end på de øvrige udbudssteder. EVA har undersøgt sagen og skal beklage, at der var fejl i rapporten som påpeget på mødet. X erne i rapporten skyldtes, at udbudsstedet ikke havde skrevet tallet i deres redegørelse. Da vi sendte rapporten i høring, bad vi samtidigt udbudsstedet om at oplyse os om antallet af aktuelt indskrevne studerende. Vi modtog imidlertid ikke noget høringssvar fra Risskov, og i den hektiske stemning, der var i dagene, hvor vi færdiggjorde rapporter til overlevering ja, så glemte vi at ringe til Risskov og følge op på det. Vi har nu efterfølgende kontaktet udbudsstedet og fået de rigtige tal. Dato Side 1/3 Angående det høje antal af undervisere, så var der også delvist tale om en fejl: I rapporten stod der, at der var 45 undervisere og 30 årsværk. De rigtige oplysninger er, at der er 45 undervisere og 19 årsværk, idet der udlejes undervisere svarende til 11 årsværk til at varetage undervisning på to af institutionens andre uddannelser. Udbudsstedet har redegjort for, at det store antal studieretninger på jordbrugsteknolog nødvendiggør, at mange specialområder dækkes. Det sikres ved, at et stort antal timelærere inddrages, og at ovennævnte undervisning på andre uddannelser gør det muligt at have et større antal fastansatte undervisere med specialviden. Samlet set adskiller antal af studerende pr. årsværk i Risskov sig ikke nævneværdigt fra de to andre udbudssteder. Ser man på de tre udbud af jordbrugsteknologuddannelsen ser tallene sådan her ud: Forholdet mellem antal undervisere, årsværk og studerende Risskov Odense Slagelse Antal undervisere Antal årsværk Antal indskrevne studerende Studerende pr. årsværk 12,3 12,6 11,3 Vi har nu rettet rapporten, lagt den korrekte version på EVA s hjemmeside og sendt den til rådssekretariatet. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

24 2. Angående vurdering af behov for en uddannelse I forbindelse med rådets behandling af musikkonservatoriernes uddannelser blev der under mødet stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor man for de kunstneriske og de erhvervs- og professionsrettede uddannelsers vedkommende ikke ser på uddannelsernes samfundsrelevans, ligesom det er tilfælde ved universitetsuddannelserne. EVA kunne desværre ikke svare på stedet, da vi ikke var sikre nok på, hvordan samfundsrelevans bliver vurderet for universitetsuddannelserne, men vi har efterfølgende sammenlignet kriterierne for de kunstneriske uddannelser, de erhvervs- og professionsrettede uddannelser og universitetsuddannelserne. Kriterierne ses i tabellen herunder, og det fremgår, at der er én væsentlig forskel på kriterierne for hhv. nye og eksisterende uddannelser, som genfindes for alle tre uddannelsestyper: - For nye uddannelser stilles der krav om, at der er vist et behov for uddannelsen, og at den er relevant set i forhold til beslægtede uddannelser. - For eksisterende uddannelser stilles der krav om, at uddannelsens relevans sikres løbende gennem kontakt med aftagere og dimittender. På denne baggrund samt med henvisning til EVA s akkrediteringsrapporter for nye uddannelser vil vi gerne henlede rådets opmærksomhed på, at der ved EVA s akkrediteringer af nye uddannelser sker en meget grundig granskning af uddannelsernes relevans. Men at når det gælder de eksisterende uddannelser, som dem der blev behandlet på rådsmødet 7.9., så vurderer hverken EVA eller Det faglige sekretariat om uddannelsen er relevant, men hvordan relevansen sikres gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Side 2/3 Kunstneriske uddannelser Nye uddannelser Samfundsmæssig relevans og efterspørgsel Ansøger skal redegøre for og dokumentere: At der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til beslægtede uddannelser i det eksisterende uddannelsessystem. At uddannelsen har et klart erhvervssigte, herunder skal det fremgå hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod. At der er gennemført en afdækning af arbejdsmarkedets og samfundets (herunder kulturlivets) kompetencebehov, og at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Eksisterende uddannelser Kriterium 1: Relevans Uddannelsen arbejder med at sikre sin relevans gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Kriteriet sætter fokus på kontakten med aftagere, aftagerpaneler og dimittender som en kilde til viden om uddannelsens relevans. Med andre ord er der fokus på indsatsen for at sikre relevans. Redegørelse og/eller bilag skal belyse om uddannelsen indhenter viden fra et felt af aftagere og dimittender som er dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde, og om denne viden anvendes i arbejdet med at udvikle ud- DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

25 Erhvervs- og professionsorienterede uddannelser Kriterium 1: Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. dannelsen og sikre dens relevans. Kriterium 2: Aftager og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet og at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Side 3/3 Universitetsuddannelser Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bekendtgørelsens uddybning af kriteriet 1.1 Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagere for kommende dimittender. 1.2 Institutionen skal sandsynliggøre, at der er behov for uddannelsen, og at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen, samt, hvor det er relevant, redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser. 1.3 Institutionen skal beskrive arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bekendtgørelsens uddybning af kriteriet 1.1 Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og dimittender med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. 1.2 Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT