Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer

Transkript

1 Bilag 14 Afdækningsarbejde vedr. formidling af kvalitetsindikatorer i almen praksis ved Almen praktiserende læge Tina Eriksson September 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet

2 Afdækningsarbejde vedrørende formidling af kvalitetsindikatorer i almen praksis 23. september 2008 Tina Eriksson I efteråret 2006 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet hjemmesiden Formålet med hjemmesiden er at formidle oplysninger om kvalitet og service på sundhedsområdet, så de er let forståelige for borgerne. Hjemmesiden indeholder endnu kun oplysninger om kvaliteten på offentlige og private sygehuse. Sigtet er, at formidlingen af kvalitetsinformationer skal udbredes til det øvrige sundhedsvæsen, herunder bl.a. sundhedsopgaver der varetages af almen praksis. Aktuelt forefindes en begrænset mængde rutinemæssigt offentliggjorte landsdækkende data til belysning af service og kvalitetsforhold på almen praksis området. Der foregår dog en betydelig udviklingsaktivitet på området og forhold vedr. tilvejebringelse og offentliggørelse af data for almen praksis indgår i det forberedende arbejde til kommende sygesikringsoverenskomster. Formålet med denne rapport er at kvalificere Ekspertgruppens vurdering af hvordan data vedr. almen praksis kvalitet og service kan præsenteres på Sundhedskvalitet. Det er desuden formålet at tage stilling til hvilke data som fra et borger/patientperspektiv kan være relevante at præsentere på Sundhedskvalitet. Arbejdet er derfor startet med denne kortlægning, der omfattende følgende: AKTUELLE DATAKILDER Identificering af aktuelle datakilder/aktiviteter indeholdende indikatorer vedrørende almen praksis og/eller stiler mod udvikling af sådanne indikatorer. EKSISTERENDE OPLYSNINGER Med afsæt i sådanne datakilder/aktiviteter, at identificere eksisterende oplysninger og indikatorer for service og kvaliteten af almen praksis sundhedsydelser. MULIGE FREMTIDIGE DATAKILDER OG OPLYSNINGER Ligeledes med afsæt i ovenstående, at identificere indikatorer, som på lidt længere sigt kan være relevante at udvikle for at kunne måle service og kvalitet af almen praksis opgaver. Kortlægningen omfatter en beskrivelse af de teknisk mulige præsentationsniveauer og den enkelte indikators aktuelle og forventede fremtidige dækningsgrad. For at fremme læserens forståelse af almen praksis som sektor og kvalitetsudviklingsarbejdet i regioner og nationalt indledes med en beskrivelse af disse forhold. 1

3 1. Almen praksis som sektor Almen praksis er et liberalt erhverv, som dog er reguleret af en række bestemmelser vedrørende nedsættelsesret, goodwill mv. De praktiserende lægers indtægter stammer helt overvejende fra den offentlige sygesikring. I Danmark er praksisenhederne traditionelt små, med en stor andel af sololæger og en begrænset involvering af andre faggrupper i arbejdet i den enkelte praksis. Lægeforeningens medlemsregister indeholder data vedr. alment praktiserende læger og deres praksisforhold. Antallet af praktiserende læger var i , heraf var andelen af kvinder 37 pct. og andelen af læger i kompagniskabspraksis er 63 pct. Ultimo 2007 var gennemsnitsalderen 53,2 år. Antallet af praksis var i Der er sket en forskydning i fordelingen mellem solopraksis og kompagniskabspraksis i de senere år, hvor kompagniskabspraksis er blevet mere udbredt. Et af de væsentligste problemer i almen praksis i de kommende 5-10 år er formentlig lægemangel. Lægernes aldersfordeling er en del af problemet og den større andel af kvinder medfører at flere læger vil arbejde på deltid(). Arbejdsmængden stiger fordi der i befolkningen er en generelt øget tendens til at søge læge(), der sker en øget udlægning af opgaver til almen praksis fra sekundærsektoren(), at der opstår nye opgaver i forbindelse med forebyggelse og behandling af den ældre og kronisk syge del af befolkningen. Sektoren står derfor overfor et stort problem med mangel på læger og praksispersonale de kommende år. Gennem de senere år har der været et betydeligt fokus på organisatorisk udvikling og ændring i almen praksis. Såvel politisk som fagligt argumenteres der for forskellige organisatoriske løsninger. Større enheder med ansættelse af mere sundhedsfagligt personale i almen praksis er en mulig løsning Alder

4 2. Kvalitetsudvikling i almen praksis Ligesom en lang række andre forhold i almen praksis, er kvalitetsudvikling i almen praksis primært en del af aftalegrundlaget mellem overenskomstens parter, dvs. Praktiserende Lægers Organisation (PLO)og Danske Regioners Løn og Takstnævn (tidligere benævnt Sygesikringens Forhandlingsudvalg). Således er kvalitetsudvikling i almen praksis er helt overvejende finansieret gennem overenskomstgenererede puljemidler. I 1996 blev der via overenskomsten tilført de daværende amter betydelige midler til kvalitetsudviklingsprojekter for praktiserende læger. Der blev nedstat paritetiske udvalg til at varetage fordelingen deraf, de amtslige kvalitetsudviklingsudvalg, og disse er videreført i regionerne. Anvendelsen af midlerne varierer en del fra region til region, idet det varierer hvordan de regionale aktører lægger snittet mellem udvikling og drift. I 2003 besluttede overenskomstens parter desuden at etablere et kvalitetsudviklingsinitiativ på nationalt plan, der skulle udvikle redskaber til at sikre at man kunne etablere en dansk model for kvalitetsudvikling i almen praksis Den danske model for kvalitet i almen praksis, som den skitseredes ved DAK-projektets start i 2003, beskæftigede sig hovedsageligt med følgende tre punkter Faglig udvikling evidensbaserede kliniske vejledninger, kliniske indikatorer, elektronisk registrering af kliniske data (datafangst og registrering af data i Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) se senere), feedback og løbende forbedring af kvaliteten af det kliniske arbejde. Patientevaluering DanPEP med tiltag der bevirker, at patienternes kommentarer bruges til organisatoriske forbedringer i den enkelte praksis. Patientforløb koordinering med andre dele af sundhedsvæsenet. Ved overenskomsten i 2006 indførte overenskomstens parter en ny organisering af de nationale kvalitetsorganer. Man dannede KIF Kvalitetsog InformatikFonden, KvalitetsFagligt Udvalg (KFU), etablerede Dansk Almen medicinsk Database (DAMD) og gjorde DAK-E permanent. Disse institutioner finansieres også af overenskomstgenererede midler. 2.1 KIF - Kvaltets- og InformatikFonden Fonden har til formål at understøtte og finansiere landsdækkende kvalitetsudvikling med henblik på at forbedre kvaliteten i almen praksis. Fonden tager i sit arbejde udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet (IKAS). Fondens bestyrelse rådgives af KvalitetsFagligt Udvalg. Det overordnede udgangspunkt for KIFs arbejde udmøntes konkret gennem den af overenskomstparterne aftalte rammeplan. Be- 3

5 styrelsen for KIF og andet materiale vedrørende fonden kan ses på DAK-E har sammen med overenskomstens parter sekretariatsfunktion for KIF. 2.2 KFU - KvalitetsFagligt Udvalg Kvalitetsfagligt Udvalg har til opgave: At rådgive i forhold til Kvalitets- og InformatikFonden (KIF) At koordinere centrale og decentrale aktiviteter At sørge for gensidig information Medlemmer af KvalitetsFagligt Udvalg er repræsentanter fra de regionale samarbejdsudvalg eller kvalitets- og efteruddannelsesudvalg. Fra hver region er der udvalgt hhv. én politiker/administrator og én læge med interesse og viden på området. DAK E er sekretariat for udvalget. Oplysning om udvalgets sammensætning og referater af møder mv. kan findes på DAK-E Arbejdet i DAK-E - Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed tager udgangspunkt i en af overenskomstparterne aftalte rammeplan og er koordineret med Den Danske Kvalitetsmodel. DAK-Es opgaver er at implementere og videreudvikle de indsatser, som blev udviklet i DAKs projektperiode fra 2003 til DAK_E relaterede udviklinger af relevans for beskrives nærmere i de følgende afsnit. Rammelpan og diverse andre dokumenter vedr. DAK-Es arbejde findes på a Datafangst Datafangstmodulet er udviklet til at opsamle data i takt med, at de produceres - uanset typen af elektronisk journal system. Data vedrører lægemiddelordination, ydelseskoder, laboratoriedata og ICPC-koder overføres til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD). Det eneste aktive, den deltagende læge skal gøre, er at ICPC-diagnosekode alle kontakter (konsultationer og sygebesøg). Når den enkelte læge vælger at medvirke i et tilbudt projekt, gøres dette på lægens egen PC, hvor han/hun melder sig til eller fra. Det kan f.eks. være diabetesforløbsydelsen eller et andet kvalitets- eller forskningsprojekt. Hver gang lægen derefter sætter en bestemt diagnosekode på, vil der komme en pop-up med ekstra spørgsmål, som lægen vil blive bedt om at besvare. Ved diabetesforløbsydelsen kommer skærmen kun op med et års mellemrum - svarende til en årskontrol. Resten af data vedrørende diabetesbehandlingen bliver automatisk overført til DAMD 1. DAK-E IT udarbejder på baggrund af data fra den enkelte praksis kvalitetsrapporter, som leveres tilbage til de deltagende praksis. Rapporterne leveres online via Sundhed.dk hvor den enkelte læge kan få adgang til data vedrørende egne patienter og til at sammenligne sin kvalitet med andre praksis I løbet af 2008 får også patienter adgang til egne data på Sundhed.dk via digital signatur. For at undgå misforståelser mellem læge og patient, fordrer dette dog at der først etableres mulighed for at praktiserende læger kan rette fejl i de indsendte data. 1 Sentineldatabase: Database der anvendes til overvågning af sygdomsmønstre i befolkningen 4

6 I fremtiden vil DAK-E IT producere pop-up projekter, der kan levere den teknik der kan gøre det muligt at indsamle og bearbejde data til mange forskellige kvalitets-, udviklings- og forskningsprojekter i almen praksis. På DAK-Es hjemmeside er der adgang til vejledninger i, hvordan lægerne kommer i gang med at anvende modulet. Overordnet er der to faser i udbredelsen af datafangstmodulet: I første fase er datafangstmodulet udbredt til en højt motiveret deltagerkreds. Disse praksis var indstillet på at bidrage til at afhjælpe de datafangstmodulets børnesygdomme og at fungere som ambassadører for datafangstmodulet. Iblandt de meget interesserede praktiserende læger har DAKE IT rekrutteret superbrugere i de største IT-systemer til at vejlede lægehuse og datakonsulenter i installation af datafangstmodulet. I anden fase vil fokus være på en fortsat udbredelse af datafangstmodulet og på metoder til opfølgning i de enkelte praksis på tilbagemelding af data. De fleste regioner har ansat konsulenter til denne opgave, men opgaven skal koordineres og DAK-E deltager i denne koordinering. Det er målet, at praktiserende læger (ca. 600 praksis) skal tilmeldes datafangst i løbet af Dette mål nås sandsynligvis kun, hvis der er en mindre stram binding mellem datafangstmodulet og forløbsydelsen 2. Datafangst vil i så fald kunne bruges til elektronisk auditprojekter og større kvalitets- og forskningsprojekter. I løbet af 2008 vil indrapporteringen til Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) af diabetes data foregå elektronisk. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde med Kompetencecenter Syd. 2.3.b Dansk Almen Medicinsk Database - DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) startede den 1. maj 2007 som en specialespecifik klinisk kvalitetsdatabase. Den er etableret som et led i landsoverenskomstens aftaler om forløbsydelsen. DAMD opsamler dels data om diabetesbehandlingen i almen praksis og dels sentineldata 3 om patientbehandling i form af medicinordination, ydelsesregistrering, laboratorietests og diagnoseregistrering af kontakter til almen praksis. Til brug ved kvalitets- og forskningsprojekter kan der opsamles supplerende oplysninger ved hjælp af en pop-up skærm, der kan tilpasses det enkelte projekt. Pop-up en udløses i relation til lægens kontakt med patienten. Pop-up skærmene kræver særskilt programmering. Datagrundlaget i DAMD består af de fire ovennævnte registreringer samt en tidsstempling af, hvornår kontakten fandt sted og en registrering af patientens cprnummer. Formålet med DAMD er at udvikle og sikre kvaliteten af behandlingen i almen praksis, som en del af det samlede sundhedsvæsen. Midlet er målrettet tilbage melding af data i en overskuelig form. 2 Forløbsydelsen for diabetespatienter trådte i kraft i 2007, er en ny type ydelse i almen praksis Forløbsydelsen har et årshonorar per tilmeldt diabetespatient, som kan komme til at dække en forskellig arbejdsindsats i relation til forskellige patienter, da det er patientens individuelle behov der afgør, hvor mange kontroller patienten skal tilbydes i løbet af et år. Tilmelding til forløbsydelsen er frivillig for praksis. 3 Sentineldata: Data der anvendes til overvågning af sygdomsmønstre i befolkningen 5

7 KvalitetsFagligt Udvalg, DAK-E og de enkelte regioners kvalitetsudviklingsorganisationer sikrer, at de indsamlede data bruges til kvalitetsudvikling og udarbejder retningslinier for offentliggørelse på aggregeret niveau. DAK-E er ansvarlig for datasikkerheden. Bestyrelsen for Kvalitets og informatikfonden har på det seneste møde juli 2008 (referat foreligger endnu ikke på DAK-Es hjemmeside) aftalt, at DAMD data kun kan offentliggøres i aggregeret form, idet data på praksisniveau er personhenførbare. Mindste aggregeringsniveau er 5 praksis. DAMD videresender aggregerede data vedrørende almen praksis til det nationale indikatorprojekt (NIP). Såvel nu som i fremtiden må DAMD forventes at være den vigtigste kilde til oplysninger om kvalitet i almen praksis. 2.3.c Kodning med ICPC-2-DK Der findes i Danmark to aktuelle sygdomsklassifikationssystemer i sundhedsvæsenet. Den ene er udviklet af praktiserende læger til brug i almen praksis og hedder: ICPC - International Classification of Primary Health Care. ICPC1 er i øjeblikket ved at blive afløst af ICPC-2-DK, en ny og bedre version. ICPC er udviklet i almen praksis og beregnet på at klassificere det, vi møder i almen praksis, nemlig patienter der søger læge med et symptom. Patienterne bliver undersøgt, vi stiller en diagnose og ordinerer en behandling. Denne klassifikation, som omfatter 685 diagnoser, er velegnet til almen praksis, fordi den gør det muligt at klassificere alle de vigtige elementer i forløbet af et helbredsproblem fra symptom til diagnose. Klassifikationen er enkel, overskuelig og logisk inddelt i organkapitler og komponenter. Disse er igen underinddelt i symptomer, processer (attester, vaccinationer m.m.) og diagnoser. Svagheden er, at ICPC klassifikationen ikke på alle punkter er tilstrækkelig specifik og detaljeret. Den anden klassifikation er WHO s ICD-10 klassifikation, der bruges i sygehusvæsenet. Disse to klassifikationssystemer er bygget sammen i udvidet ICPC. Den ovennævnte ICPC-struktur og -terminologi er uændret. Ønsker man imidlertid en yderligere diagnostisk præcision, kan man gå et lag dybere ned og bruge diagnoserne fra ICD-10. På denne måde kan man specificere ICPC-diagnosen med udvalgte ICD-10-diagnoser. For at sikre, at anvendelsen af ICPC udbredes til alle regioner, etablerer DAK-E IT en ICPC- baggrundsgruppe med repræsentanter fra de enkelte regioner, DAK- E samt ICPC interesserede praktiserende læger og datakonsulenter. Aktuelt arbejder DAK-E på at videreudvikle og vedligeholde ICPC-klassifikationen, således at ICPC-2-DK bliver velintegreret i lægesystemerne. Desuden er det et mål at stille relevant viden til rådighed for alle praktiserende læger om kodningen for hermed at fremme interessen blandt de praktiserende læger for at ICPC-kode. Det er målet at 80% af alle praksis skal kode ved udgang af En arbejdsgruppe i DAK-E regi udvikler i øjeblikket et E-learningprogram, der har til formål at øge udbredelsen af ICPCkodningen og at understøtte validiteten af data ved at sikre, at registreringen foregår på en ensartet måde. DAK-E sørger desuden for at samarbejde med systemhusene om, at implementere ICPC-2-DK efter kravspecifikation, og at klassifikationen fremover skal være opdateret 6

8 til nyeste version. Desuden drøfter vi den langsigtede sikring af ICPC-klassifikationens udvikling og vedligeholdelse med Sundhedsstyrelsen og sikrer regional forankring af ICPC kodenetværk og uddannelsesaktiviteter. 2.3.d DanPEP DanPEP står for Danske Patienter Evaluerer almen Praksis. Det er en metode, hvor patienterne i en spørgeskemaundersøgelse evaluerer deres læge og lægepraksis. Undersøgelsen og afrapportering af resultatet varetages af DAK-E/DANPEP. Resultatet af undersøgelsen bruges til, i et regionalt udviklingssamarbejde, at sætte fokus på den patientoplevede kvalitet og skabe forandringer i egen praksis. Lægen får en personlig rapport med resultatet af evalueringen. I rapporten er der også aggregerede data for de øvrige deltagende læger i regionen, så man har mulighed for at sammenligne og perspektivere sit resultat. Rapporterne udleveres på et afleveringsmøde, hvor man får vejledning i, hvordan rapporten skal læses, lejlighed til at stille spørgsmål, og hvor der tages hul på udviklingsarbejdet. Patientperspektivet indgår i evalueringen af forløbsydelsen og DanPEP-spørgeskemaet benyttes her sammen med det amerikansk udviklede spørgeskema PACIC, som omhandler diabetespatienters inddragelse i egen behandling. Det er målet årligt at tilbyde patientevaluering af 500 læger, medvirke i planlægning af opfølgende aktiviteter og deltage heri med henblik på erfaringsopsamling. Den skriftlige afrapportering til lægerne udvikles med grafiske præsentationer og patientkommentarer. Med henblik på et evt. større antal evalueringer udvikles et koncept for informations- og afrapporteringsmøderne. På baggrund af analyse af patientkommentarer udvikles i samarbejde med baggrundsgruppen nye temaer og spørgsmål, der kan indgå i patientspørgeskemaet. 2.4 Andre kvalitetsudviklingstiltag I dette afsnit beskrives andre væsentlige og landsdækkende kvalitetsudviklingstiltag, som kan have interesse nu og i fremtiden i relation til procesdata 2.4.a Audit Projekt Odense - APO Audit Projekt Odense (APO) har siden 1989 udviklet en kvalitetsudviklingsmetode baseret på selvregistrering og kvalitetscirkelen. Metoden har været anvendt i alle de danske amter og nuværende regioner og er accepteret af de fleste danske praktiserende læger. Den er også udbredt til de nordiske lande, de baltiske lande og Rusland, og et aktuelt EU-projekt involverer desuden Spanien og Argentina. Hovedformålet med APO-projekter er som regel faglig kvalitetsudvikling af hyppigt forekommende sygdomme i almen praksis, som for eksempel luftvejsinfektioner, astma/allergi, bevægeapparatsygdomme, hjertesygdomme og hypertension. APO har også bevæget sig ind på praksisudvikling, idet de gennem de sidste år har foretaget flere projekter, der kortlægger praksispersonalets kliniske arbejde. Der er siden 1996 etableret et netværk af APO-konsulenter med repræsentation fra alle amter. Det er nu i dag reorganiseret med relevant repræsentation fra regionerne (42-45). 7

9 APO samarbejder med DAK-E om elektroniske audits og således vil data overføres til DAMD. For de øvrige audits udfører APOs egen organisation dataopgørelse og benchmark. 2.4.b Utilsigtede hændelser - UTH Der foreligger rapporter og udvalgsarbejder om utilsigtede hændelser i almen praksis fra DAK-E (46) og en anden der er skrevet i samarbejde mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) (47). Desuden er der gennemført flere projekter og pilotundersøgelser. En dansk holdningsundersøgelse (48) viste, at danske praktiserende læger er overvejende positive over for rapportering og registrering af utilsigtede hændelser. Der foreligger en mindre dansk pilotundersøgelse på området fra 2004 (49) og en anden noget større undersøgelse i Region Hovedstaden (50) og desuden har praksiskonsulentordningerne i Københavns Kommune og det tidligere Fyns amt arbejdet med utilsigtede hændelser i sektorskiftet (51). I 2008 har Region Nordjylland oprettet en hjemmeside, hvor almen praksis kan indberette utilsigtede hændelser. Organiseringen af registrering og håndtering af utilsigtede hændelser er således vel forberedt og kan formentlig relativt hurtigt organiseres og samordnes med viften af kvalitets- og efteruddannelsestiltag. Det er vigtigt at der bliver tale om indberetning af betydende hændelser. Det er også nødvendigt at sikre den rapporterende persons anonymitet og at rapporteringerne ikke medfører sanktioner. Rapporteringen forventes som udgangspunkt at skulle foregå elektronisk og formålet er kvalitetsforbedring og læring. Der er ikke taget stilling til datahåndtering på nuværende tidspunkt. 2.5 Pilotprojekter på det organisatoriske område I de senere år er der taget flere initiativer, der i større eller mindre grad sigter på stimulering af den organisatoriske udvikling i almen praksis. Nogle af disse initiativer er startet af forskningsmiljøer og andre af kvalitetsudviklingsmiljøer i de enkelte amter/regioner. De fleste projekter er finansieret af lokale amtslige/regionale kvalitetsudviklingsmidler og er fortsat i pilotafprøvningsfase, og der er udgivet rapporter og artikler om emnet (52-54). Ved et temamøde juni 2007 i DAK-E regi om Organisationsudvikling i almen praksis, med deltagelse af såvel interesseorganisationer, myndigheder som projektaktive blev de forskellige projekter på området fremlagt. Mødet havde primært karakter af gensidig udveksling af information, men et af formålene med mødet var, at drøfte en foreløbig planlægning af organiseringen på området mellem centrale og regionale aktører. Der opnåedes en konsensus om, at de tiltag, der var startet regionalt, skulle være tilgængelige for alle regioner. DAK-Es rolle skulle være koordinerende og innoverende. En nærmere gennemgang af en række projekter findes i en rapport fra juli 2008 Dansk kvalitetsmodel for almen praksis som er tilgængelig på 8

10 3 Aktuelle datakilder Data vedrørende almen praksis kvalitet og service findes aktuelt (efterår 2008) i følgende datakilder: 1. Regionale registre 2. Lægeforeningens medlemsregister 3. Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) og det Nationale Indikatorprojekt (NIP) 4. Selvdeklarering af praktiserende læger og almen praksis 3.1 Regionale registre Regionerne registrerer en række oplysninger såvel om den enkelte praktiserende læge som om den enkelte praksis. Vedrørende den enkelte praktiserende læge registrerer regionen basale karakteristika, såsom alder, kandidatalder og køn. Vedrørende den enkelte praksis registrerer regionen karakteristika, såsom adresse, adgangsforhold (handicap), mulighed for konsultaion, e-receptfornyelser, SMS services og mulighed for selv at vælge behandler. Antal patienter og sammensætning af patientlisten på fx alder og køn. Hvorvidt der er åbent eller lukket for tilgang. Regionerne registrerer ordinationsdata, ydelser og henvisninger til sekundærsektoren og praksis ordination af diverse undersøgelser og tests. Nogle regioner tilbyder de praktiserende læger mulighed for SKUP (Skandinavisk Utprøvning af laboratorieudstyr til Primærsektoren et samarbejde mellem almen praksis i Danmark, Norge og Sverige se ). Gennem afprøvningen sikres, at det apparatur og de tests, der anvendes i almen praksis, lever op til bestemte krav, hvad kvalitet angår. 3.2 Lægeforeningen Lægeforeningens uddannelsesudvalg administrerer puljemidler til praktiserende lægers efteruddannelse. Alle praktiserende læger har en pulje til efteruddannelse. Når en læge deltager i godkendt efteruddannelse, kan han/hun ansøge om tilskud fra efteruddannelsesfonden og dermed bringe kursusmidler til udbetaling. Anvender lægen ikke sine øremærkede midler, indgår disse i den samlede pulje.. Lægeforeningen har desuden midler til efteruddannelse af praksispersonale, der fungerer på samme måde som der ovennævnte midler. Lægeforeningen har derfor oplysninger om, lægers og praksispersonales deltagelse i godkendt efteruddannelse. 3.3 DAMD og NIP Ved udgangen af 2007 var 154 klinikker med 310 læger tilsluttet indberetningssystemet. Den første afrapportering til NIP Diabetes har fundet sted. For at fremme kvalitetsudviklingen i almen praksis er der udviklet et online tilbagemeldingssystem, så den enkelte læge via sin digitale signatur kan se egne diabetesbehandlingsresultater og sammenligne disse med behandlingen i kommunalt, regionalt og nationalt regi. Lægen kan iden- 9

11 tificere sine patienter og se, hvor behandlingen kan optimeres. Se i øvrigt afsnit 2.3.a og 2.3.b 3.4 Selvdeklarering Praktiserende læger og almen praksis oplyser selv om forhold vedrørende deres egen praksis funktion f.eks. på forskellige steder på Internettet (Sundhed.dk, egne hjemmesider, kommunale lægelister mv.) og i telefonbøger o.l. Oplysningerne omfatter f.eks. basale praksisoplysninger, adresse, normalt og akut telefonnummer for patienter, åbningstider, forventet ventetid på telefon og på ikke akut konsultation mv. Hvorvidt der er åbent/lukket for tilgang, forefindes handicapadgang og toilet, osv. Desuden oplyses om ansat personale og deres arbejdsfunktioner, hvorvidt der findes særlige interne retningslinier for f.eks. ordinering og genordinering af vanedannende medicin. En del praksis lægger patientvejledninger på egen hjemmeside. Oplysningerne kan omfatte hvorvidt praksis deltager i undervisning af medicinske studenter og læger og praksispersonale kan desuden beskrive egne særlige kvalifikationer, efteruddannelse og interesseområder. 4 Eksisterende og fremtidige oplysninger I tabel 1-4 findes en oversigt over eksisterende data og data og datakilder der kan forventes at blive tilgængelige i den nærmeste fremtid og hvor. 5 Oplysningernes relevans for patienter og offentlighed I forbindelse med ønsker/krav til almen praksis om at indsende oplysninger til er det væsentligt at data forekommer relevante for a) patienters valg af læge, b) offentlighedens adgang til indsigt i sektoren som helhed. Disse hensyn skal afvejes mod det ekstra arbejde som praktiserende læger pålægges med at rapportere oplysningerne. I den sammenhæng vil det være relevant med brugerundersøgelser blandt borgere, der kan afdække hvilke oplysninger de finder relevante. 10

12 Tabel 1. Lægekarakteristika Data type Data Mulige datakilder Basale lægekarakteristika Navn Alder Køn Anciennitet Speciallæge i almen medicin Offentliggørelses niveau Region Læge Komplethed Relevans for 1 Ptts lægevalg 2 Offentlig interesse (TEs personlige bedømmelse) Komplet Relevant Ingen Aftaleforhold og mulige juridiske problemer Faglige interesseområder Samtalebehandling (deltager i regelmæssig supervision) Andet Der kan være data i alle 4 datakilder afhængig af emnet Læge Kan være meget svært at opnå komplethed Relevans tvivlsom Formentlig ingen, men er det umagen værd? Efteruddannelse Har anvendt sin efteruddannelsespulje Lægeforeningen Læge Komplet Relevans tvivlsom Mulige problemer 11

13 Tabel 2.1 a Klinikkarakteristika Data type Data Datakilder Offentliggørelses niveau Klinik- Karakteristika, fysisk udformning mv. Adresse Postnr./By Hoved tlf. nr. Akuttelefonnummer for patienter Tilgang af nye patienter Åben/lukket Handicapadgang Handicaptoilet Region Komplethed Relevans for 1 Ptts lægevalg 2 Offentlig interesse (TEs personlige bedømmelse) Klinik Komplet Relevant Ingen Aftaleforhold og mulige juridiske problemer 12

14 Tabel 2.1 b Klinikkarakteristika Data type Data Datakilder Offentliggørelses niveau Praksisform Solo/kompagniskab/samarbejdspraksis Komplethed Relevans for 1 Ptts lægevalg 2 Offentlig interesse (TEs personlige bedømmelse) Region Klinik Komplet Ligegyldig Ingen Aftaleforhold og mulige juridiske problemer Træffetider og tilgængelighed Konsultation efter aftale Konsultation efter 16 efter aftale Selvdeklarering Klinik Kan blive komplet Relevant Ingen problemer Konsultation uden aftale Telefonkonsultation Tidsbestilling Vejledende ventetid på en ikke akut konsultation Vejledende ventetid i telefonslusen på telefonkonsultation med lægen Vejledende ventetid i telefonslusen på kontakt med sekretariatet Vejledende ventetid i venteværelse Mulighed for selv at vælge behandler Elektronisk kommunikation Hjemmeside konsultation Region Klinik Komplet Relevant Ingen Medicinbestilling Oplysning om konsultation på www Tidsbestilling Klinikken deltager Medicinske studenter? Klinik Komplet Relevant Ingen i uddannelse af: Yngre læger Region Klinik Komplet Relevant Ingen 13

15 Tabel 2.1 c Klinikkarakteristika Data type Data Datakilder Offentliggørelses niveau Klinikken har ansat personale som udfører EKG Tympanometri Høreprøver BT måling Lungefunktionsmåling Suturfjernelse Vaccinationer Øreskylning Blodprøvetagning Kostvejledning Rygeafvænning Sårbehandling/sårskifte Vortebehandling Relevans for 1 Ptts lægevalg 2 Offentlig interesse (TEs personlige bedømmelse) Relevant Selvdeklarering Klinik Komplethed Kan blive komplet Aftaleforhold og mulige juridiske problemer Ingen problemer 14

16 Tabel 3. Kvalitet procesdata Data type Data Datakilder Offentliggørelses niveau Klinikken indleverer tal vedrørende følgende sygdomme/tilstande og modtager regelmæssige rapporter om kvaliteten af klinikkens behandling Sukkersyge Hjerte-karsygdomme Blodtryksbehandling KOL DAMD Klinik Komplethed Forudsætter ICPC kodning og datafangst. I øjeblikket har 10% af lægerne meldt sig til systemet vedr diabetes Relevans for 1 Ptts lægevalg 2 Offentlig interesse (TEs personlige bedømmelse) Relevant Aftaleforhold og mulige juridiske problemer Procesdata er ikke følsomme Laboratoriekontrol Laboratorie-udstyr SKUP afprøvet Region Klinik Komplet Relevant Afhænger af om regionen tilbyder SKUP afprøvning Patientoplevet kvalitet Klinikken har deltaget i Danpep (årstal) Oplysninger forefindes i Danpep org under DAK-E. Data vil snart tilgå DAMD Klinik Komplet Relevant Procesdata er ikke følsomme Lægemiddelordination Modtager besøg af lægemiddelkonsulent Region Klinik Komplet Relevant Procesdata er ikke følsomme 15

17 Tabel 4. Kvalitet resultatdata Data type Data Datakilder Registreringsniveau Relevans for 1 Ptts lægevalg 2 Offentlig interesse Relevans forudsætter udvikling af indikatorer Lægemiddelordination Ydelser Laboratorietests ICPC koder Kliniske kvalitetsdata DanPep data Tal for den enkelte kliniks ordination af forskellige lægemidler Der er kun i meget begrænset omfang udarbejdet kvalitetsindikatorer Værdiløse uden sammenkobling med diagnosekoder og andre data Den enkelte læges/praksis afregning med sygesikringen Der er ikke udarbejdet kvalitetsindikatorer Værdiløse uden sammenkobling med diagnosekoder og andre data Registreres gennem UPAC koder i lægernes journalsystem og Den enkelte behandler koder patientkontakter med ICPC (diagnosekodning) DAMD indsamler data ved hjælp af datafangst, der kobler alle de ovennævnte datatyper til ICPC kodning. Data overgår til DAMD i løbet af 2008 Region PEM DAMD Region DAMD Klinik der foreligger data på behandler-niveau i den enkelte klinik, men data afsendes samlet til sygesikringen Der foreligger data på behandler-niveau, men data afsendes samlet til sygesikringen Klinik der foreligger data på behandler-niveau i den enkelte klinik, men data afsendes samlet til sygesikringen Komplethed Komplette Komplet Komplet DAMD Behandler Ca 50% af lægerne koder alle kontakter, 16% visse kontakter. DAMD Behandler Ca.10% er tilmeldt datafangst DAMD Læge 500 læger/år gennemfører danpep Relevans forudsætter udvikling af indikatorer Relevans forudsætter udvikling af indikatorer Relevans forudsætter udvikling af indikatorer Relevant Relevant Aftaleforhold og mulige juridiske problemer Offentliggørelse på læge og klinikniveau er personhenførbare. Laveste aggregeringsniveau er 5 klinikker 16