Den franske republik og det muslimske slør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den franske republik og det muslimske slør"

Transkript

1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE København K DIIS Brief Den franske republik og det muslimske slør Ulla Holm April 2004 Frankrig er stolt af sit verdslighedsbegreb, som betragtes som en hovedhjørnesten i konstruktionen af den franske nationalstats identitet. Verdsligheden anses som truet af det muslimske slør, som flere franske muslimske piger bærer i skolen. Det franske parlament vedtog derfor i marts 2004 en lov mod at bære slør i skolen. Dette brief analyserer årsagerne til den heftige debat om loven samt de definitoriske problemer, der er indbygget i loven. Ulla Holm er Seniorforsker ved DIIS, Afdelingen for Europæiske Studier

2 Ingen må forulempes for sine meninger, end ikke for sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden. (Den franske menneskerettighedserklæring, august 1789) En uhyre kontroversiel lov om forbud mod religiøse symboler i skolerne blev vedtaget i begyndelsen af marts Et helt års ophedet debat i de franske medier om især nordafrikanske muslimers manglende integrationsvilje førte til denne lovgivning. En hærskare af politikere og intellektuelle diskuterede ivrigt, om nu sløret kunne anses som et brud mod verdslighedsbegrebet i skolen. Dette begreb har siden 1905 været ensbetydende med adskillelse mellem stat og kirke. Det indebærer desuden, at staten forholder sig neutralt over for religions udøvelse samt giver mulighed for, at den franske borger frit kan udøve sin tro, så længe den ikke forstyrrer den offentlige orden. Ydermere forbindes verdslighed med lighedsbegrebet. Dvs. at alle skal have lige muligheder for at udøve sin religion. Der skal være lighed mellem religionerne og lighed hvad angår adgang til skolen. De to Frankriger Frankrig er en udelelig, verdslig, demokratisk og social republik. Den sikrer alle borgeres lighed for loven uanset race eller religion. Den respekterer alle trosretninger. (5. republikkens forfatning, paragraf 2) I Frankrig fremstilles verdslighedsbegrebet som noget meget specifikt fransk pga. adskillelsen mellem stat og kirke. Men Sverige har også adskilt stat og kirke. Det er derfor ikke selve adskillelsen som er det specielt franske. Det specifikke ved Frankrig er, at verdslighedens sejr over sammensmeltning af religion og politik foregik på baggrund af en bitter strid mellem det revolutionære republikanske Frankrig og det katolske Frankrig med rødder i Enevælden, som definitivt afsluttedes med forfatningen fra Verdslighed og den revolutionære republikanisme med sit budskab om frihed, lighed og broderskab er således uløseligt forbundet. Kampen foregik fra revolutionen i og op igennem det nittende århundrede. I 1905 blev loven om adskillelsen af kirke og stat vedtaget. Kampen var dermed tilsyneladende slut mellem de to Frankriger, som historikere benævner denne strid. Fra 1789 til 1905 kæmpede de to Frankriger om definitionen af fransk identitet og den sociale - politiske orden. Det katolske Frankrig/kirken ønskede genetablering af Enevældens sociale hierarki og af det guddommelige monarki, hvor kongen blev anset som Guds repræsentant på jorden. Denne sammensmeltning af guddommelighed, politik og socialt hierarki gjorde de revolutionære republi- 2

3 kanere fundamentalt op med. Helt konkret blev den guddommelige konge halshugget i januar Kongens død blev nationens fødsel. Dermed blev folket og ikke Gud indsat som den øverste samfundsinstans. Startskuddet til kampen mellem republikanere og katolikker blev udløst med Menneskerettighedserklæringen fra august I det første udkast til menneskerettighedserklæringen blev det slået fast, at ingen måtte forulempes for sine meninger, end ikke for sine religiøse anskuelser. Efter en hed debat i Folkeforsamlingen blev det dog besluttet at tilføje forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden. Over for det katolske Frankrig stillede de revolutionære republikanere kampen for lighed, frihed og broderskab. De kæmpede mod hvad de kaldte den kontra-revolutionære religiøse ideologi, som for dem repræsenterede en trussel mod fornuften, fremskridtet og tolerance. Republikanerne ville smide religionen ud af det offentlige rum og dermed ud af politik. Verdslighed og ikke den guddommelige konge skulle styre den politiske sfære. Verdslighedsbegrebet (la laïcité) betyder dermed afkobling af religion fra politisk tilhørsforhold. Staten måtte ikke udøve nogen religiøs magt og den katolske kirke måtte ikke udøve nogen politisk magt. Det republikanske revolutionære Frankrig satte loven op over for vilkårlighed, frihed over for despotisme, retfærdighed over for privilegier, borger over for undersåt, fornuft over for formørkelse, verdslighed over for religiøs intolerance. Moral blev derfor et spørgsmål om overholdelse af retfærdige love, som hvilede på fornuftens magt og ikke på en guddommelig orden. Den oplyste republikaner blev anskuet som et selvstændigt handlende individ, præget af fornuft og vilje, ivrig efter at ændre Enevældens religiøse og uretfærdige samfundssystem. Det nyfødte franske menneske blev med revolutionen i 1789 fransk borger, hvor han/hun ikke længere var i skæbnens vold, men selv kunne forme sin fremtid på grundlag af velovervejet og frivillig tilslutning til et retssamfund. Det individualistiske valg af nationalt borgerskab har derfor intet at gøre med etniske, kulturelle eller religiøse kriterier. Det er derimod et politisk valg af tilhørsforhold til Frankrig. Den verdslige republik blev derfor anset og anses stadig som bolværk mod religiøs indflydelse på politik. Det viste sig hurtigt både under revolutionen og i det nittende århundrede, at der var to måder at forholde sig til republikansk verdslighed. Den ene blev repræsenteret af de liberale republikanere, den anden af de radikale. Ifølge de liberale var det muligt at indgå kompromiser med katolicismen i tolerancens navn, hvorimod de radikale fremstillede katolicismen som værende i direkte modsætning til republikanismens frihedsbegreb. Radikaliteten ytrede sig i vold, da den radikale republika- 3

4 ner, Robespierre iværksatte Terroren mod adel og gejstlige i Omkring 3000 præster blev henrettet under Terroren. Kirker blev vandaliseret, og præster tvunget til at gifte sig. I det nittende århundrede kom det ikke til direkte fysisk vold over for katolikker. Men igennem hele dette århundrede var der verbale og lovmæssige udtryk for den interne kamp mellem de radikale og de liberale hvad angår forholdet til katolicismen. Det største slag mellem republikanere og katolikker stod i perioden , hvor industrialisering og masseuddannelse gik hånd i hånd. Skolen blev det vigtigste sted for opdragelsen af den fremtidige gode fransk borger. Skolegang blev derfor og verdslig. Religionsundervisning skulle foregå uden for skoletid (cirkulære af 1882). Skolelæreren blev ikke længere ansat af kultusministeriet men af undervisningsministeriet. Det var dog de liberale republikanere, der i første omgang vandt over de radikale hvad angik spørgsmålet om tilstedeværelsen af religiøse tegn fra skolen. De radikale stod stejlt på, at disse tegn skulle ud af skolen. Det kristne kors måtte ikke hænge på skolevægen. Det vakte harme blandt katolikkerne, og det lykkedes de liberale republikanere at få et kompromis igennem. Et cirkulære fra 1882 fastslog, at det var op til hver egns politimester at bestemme, om et kors skulle fjernes fra skolen Kampen mellem de to Frankriger blev tilsyneladende afsluttet i 1905 med verdslighedsloven, som adskiller stat og religion. De radikale vandt denne gang. Loven fastslår, at kirkebygninger og præstegårde, der var bygget før 1905 ville blive stillet gratis til rådighed for menigheden. Præster ville ikke længere blive lønnet af staten; men kulturelle foreninger og private konfessionsskoler ville blive delvist offentligt understøttet. Det blev forbudt at placere religiøse symboler på og indeni offentlige bygninger med undtagelse af de bygninger som har en religiøs funktion. Religiøse symboler blev tilladt på kirkegårde såvel som i museer. De radikale vandt kampen om skolens afkobling fra religion. Men dermed være ikke sagt, at den ideologiske kamp var forbi. De liberale republikanere havde ikke opgivet kampen om fortolkningen af verdslighedsbegrebets forhold til religion. De satte ikke spørgsmålstegn ved det faktum, at politik og religion skal holdes adskilt. Men de fortsatte med at var fortalere af kompromisser med de forskellige religiøse retninger. Det kunne det gøre, fordi verdslighedsbegrebet ikke er et begreb, som kun kan fortolkes på én måde. Verdslighedsloven fra 1905 var en juridisk ramme for den institutionelle adskillelse. Men den løste ikke fortolkningsproblematikken. 4

5 Hvilken verdslighed? Det store spørgsmål er, hvordan selve verdslighedsbegrebet defineres. Alle taler om det, som var det et princip med fuldkommen fast betydning. Men loven af 1905 er ikke entydig. Der står, at republikken sikrer samvittighedsfrihed. Den garanterer den frie udøvelse af religion dog under forudsætning af, at denne udøvelse ikke er i modstrid til den offentlige orden, som defineres af loven. Republikken hverken anerkender, lønner eller subventionerer nogen kult.(www.legifrance.gouv.fr/texteconsolide/mcebw). Der er en spænding indbygget i denne lovparagraf mellem republikkens garanti af samvittighedsfrihed og den frie udøvelse af religion samtidig med, at den skal garanterer sin egen neutralitet over for religionsudøvelse. Neutralitet betyder i princippet, at staten ikke må gribe ind over for religionsudøvelsen i det offentlige rum. Men på den anden side skal staten også garantere samvittighedsfrihed. Skal det gøres med forbud mod dem, der sætter spørgsmålstegn ved denne frihed? Skal det muslimske slør forbydes, fordi det er i modstrid til et neutralt offentligt rum? Og hvor er det offentlige neutrale rums grænser? Når så yderligere dette ikke-definerbare verdslighedsbegreb kobles sammen med det republikanske revolutionære friheds - og lighedsbegreb, bliver det endnu vanskeligere at definere. Frihed kan jo betyde frihed til at gå med slør i skolen. Lighed kan betyde, at ingen må udelukkes fra skolen. Men det kan også betyde, at ligheden sætter grænser for forskellighed så som at bære slør i skolen. Der er således forskellige fortolkningsmuligheder, og de er blevet anvendt i spørgsmålet om sløret i skolerne. For de liberale republikanere står ligheds - og frihedsbegreberne i centrum hvad angår fortolkningen af verdslighedsbegrebet. Derfor er der imod udelukkelse af De radikale republikanere har derimod insisteret på, at skolen skal være totalt fri for ethvert symbolsk religiøst udtryk, fordi et sådant forhindrer lighedsprincippet. For dem står kampen stadig mellem de to Frankriger, dvs. mellem religion som udtryk for Enevældens formørkelse og den revolutionære republikanske fremskridtstro. De radikale republikanere fremstiller således Islam som en lige så stor trussel som katolicismen var fra 1789 til Første og anden Slørkamp Den første slørdebat fandt sted i Den anden i Begge blev de udløst af nogle muslimske pigers protest mod at aflægge sløret i skolen. Resultatet af den første affære var, at forfatningsrådet i 1989 erklærede, at det at bære slør ikke i sig selv er uforeneligt med verdslighedsprincippet. Eleverne har frihed til at udtrykke deres religiøse tro i skolen i respekt for pluralisme og andres frihed. Kun hvis det provokerer, propaganderer eller er udtryk for 5

6 familiens tvang over for pigen skal der gribes ind. Det er op til den enkelte skole at løse problemerne (Le conseil d État, nr november 1989). Denne udtalelse slog fast at frihedsbegrebet var det vigtigste i definitionen af verdslighed. Men det forårsagede mange læreres vrede, fordi loven ikke gav klare retningslinier for, hvornår en muslimsk pige kunne udelukkes fra skolen, hvis hun bar slør. Fem prominente intellektuelle skrev sågar, at hvis sløret ikke blev forbudt i skolen, ville det være ensbetydende med den republikanske skoles München (Baubérot, 2002: 116). Henvisningen til München refererer til året 1938, hvor Frankrig og England opgav at gribe ind over for Nazitysklands anneksion af det tjekkoslovakiske Sudeterland. Der sættes således lighedstegn mellem overgivelsen af Sudeterlandet og overgivelsen af skolen til Islam. Ergo: hvis ikke verdslighedsprincippet overholdes i skolen, ja så vil den franske republik være en saga blot. I 1993 gentog historien sig. En skoleledelse besluttede at smide to tilslørede piger ud af skolen. Pigernes forældre protesterede herimod og krævede, at forfatningsdomstolen skulle tage sagen op. Denne erklærede, at sløret var provokerende, Derfor havde skolen ret til at udelukke pigerne fra skolen. I 1994 blev forfatningsdomstolens udtalelse fulgt op af et undervisningsministerielt cirkulære. I dette stod der: Det franske republikanske system udelukker opdelingen af nationen i adskilte enklaver som kun fungerer på grundlag af egne regler og love. Det er derfor ikke muligt at acceptere udbredelsen af religiøse tegn, der er så provokerende, at deres hensigt præcist er at splitte samfundet op i forskellige gruppefællesskaber ( l Éducation nationale, circulaire no septembre 1994). Fra 1989 til 1994 skærpedes således foranstaltningerne mod tilslørede muslimske skoleelever. Regeringen gik stadig mere aktivt ind i reguleringen af den religiøse offentlige adfærd. Dog blev det fastholdt, at det var op til den enkelte skole at beslutte, om en elev skulle udelukkes eller ej. Ændringen af holdningen til sløret i skolen skyldtes, at der i Frankrig udviklede sig en voksende fornemmelsen af, at sløret var en trussel mod den franske nationalstats identitet. Stadig flere franskmænd mente, at skolen ikke længere var i stand til at fungere som integrationsmaskine. Der er flere forbundne årsager til franskmændenes voksende frygt for Islam og dens konkrete religiøse udtryk. En vigtig årsag er, at islamisk terror kom ind på fransk jord. Terroren er dels en udløber af den islamiske terror i Algeriet, som brød ud i 1992, dels skyldes den, at desperate unge muslimske mænd i Frankrig har tilsluttet sig forskellige terrorceller. At være medlem af en sådan celle giver identitet og magt, hvad livet i de store ghettoer ikke gør. En anden årsag er, at mange unge, muslimske anden - og tredje generationsindvandrere i stadig højere grad har søgt tilflugt i en religiøs identi- 6

7 tet som oftest i protest mod de fortvivlede sociale forhold, de lever under. Den tredje årsag til frygten for den franske nationalstats undergang er den republikanske indbyggede mistillid til gruppefællesskaber, det være sig etniske eller religiøse. Det er en frygt, som deles af folk på både venstre og højrefløjen. Det skyldes, at den franske nationalstat er defineret ved den enkelte borgers politiske loyalitet over for nationalstaten. Principielt er det således politik og ikke kultur eller religion, der definerer franskmanden. Enhver kan således blive borger i Frankrig, hvis han/hun vil indgå i en abstrakt politisk kontrakt med nationalstaten. Den amerikanske og engelske multikulturelle model er derfor ikke velset, fordi den er udtryk for en etnisk definition af nationalstaten. Et etnisk eller religiøst defineret gruppefællesskab fremstilles som ensbetydende med opløsning af den politiske nationalstat i ghettoer med hver sin etniske kultur, som kan føre til stammekrig. Gruppefællesskab og minoritetskrav er således begreber, der i allerhøjeste grad er i modstrid med den franske opfattelse af den nationale identitet. Franske og muslimske tilhængere af slør i skolen blev derfor fremstillet som fjender af den franske nationale identitet Modstandere af sløret blev opfattet som forbenede republikanere, der ikke havde opdaget at verden havde ændret sig siden I virkelighedens verden er der en etnificering og religiøs differentiering i gang. I mange franske kommuner tildeles boliger og skolepladser på grundlag af etniske kriterier. Staten betaler for modersmålsundervisning og har siden 1980erne finansieret forskellige muslimske foreninger for at fremme kulturel og social forståelse. Siden 1991 har muslimer haft ret til at blive begravet på specifikke steder på de franske kirkegårde, selv om det i princippet er forbudt at markere tydeligt, hvor de forskellige trosretninger ligger på kirkegårdene. I 2003 foreslog den borgerlige regering oven i købet, at man skulle overveje statslig støtte til bygning af moskeer. I 2003 oprettede staten desuden et fransk råd for den muslimske kultus (Conseil francais du culte musulman). Dette råd består af forskellige muslimske organisationer og religiøse retninger. Dets formål er at indgå i dialog med regeringen for at løse diverse stridigheder vedrørende forholdet mellem verdslighed og muslimsk kulturel og religiøs praksis. Staten fremmer således multikulturalisering samtidig med, at multikulturalisme er et fy-ord blandt højre og venstre radikale republikanere. De liberale republikanere vinder dermed terræn i det virkelige liv, hvorimod de radikale republikanere sidder på magten hvad angår definitionen af verdslighedsbegrebet. Den tredje slørkamp Den tredje slørdebat i blev udløst af nøjagtigt de samme årsager som de to foregående. Derfor afveg debatten ikke indholdsmæssigt fra disse. Men juridisk er der et stort spring fra forfatningsdomstolens udtalelse i 1989, til cirkulæret i 1994 og så til loven fra marts Loven skal overholdes, hvorimod et cirkulære kun er en ministeriel henstilling og dermed ikke så juridisk 7

8 bindende som en lov, der er vedtaget af parlamentet. Den lovmæssige skærpelsen af forbudet mod at bære slør skyldes at angsten for muslimerne var vokset yderligere med terrorangrebet på World Trade Center d Det viste sig, at nogle af planlæggerne af terroren var franske statsborgere af marokkansk eller algerisk herkomst. Desuden havde der før været islamistiske terrorangreb i Frankrig. En stor del af den borgerlige regering og af den franske befolkning drog den konklusion, at det franske samfund var inficeret med islamistiske terrorceller og det beviste, at muslimer i al almindelighed ikke evnede at tilegne sig civiliserede europæiske og franske værdier. Både regeringen, præsident Jacques Chirac (1995 -) og en stor del af befolkningen mente, at noget måtte der gøres for at vise de franske muslimer, at der var grænser for, hvad man tolererede. Præsident Chirac nedsatte derfor en kommission i sommeren Kommissionen fik navn efter dens formand, Stasi. Stasi-kommission barslede med en rapport i december Denne rapport afspejlede både de radikales og de liberales holdninger til verdslighed og dermed til religiøse tegn i skolen. Den kom de liberale republikanere i møde med forslag om vidtgående integrationstiltag, som ville betyde yderligere multikulturalisering af det franske samfund. F.eks. anbefalede rapporten, at moskeer skulle finansieres af staten, således at der var lighed mellem udøvelse af Islam, kristendom og jødedom. De tre sidste religioner havde jo i 1905 fået stillet deres religiøse bygninger gratis til rådighed. Da der ikke var nogen moskeer på det tidspunkt i Frankrig, er muslimerne forfordelt ifølge rapporten. Rapporten anbefalede desuden, at skolerne skulle tilbyde et særskilt religionsfag. Der er religionsundervisning i tilknytning til historie og franskfaget; men religionsundervisning er ikke et fag i sig selv. Det skyldes loven fra 1882, som gjorde religionsundervisning til en privatsag. Rapporten foreslog yderligere i lighedens navn, at de forskellige muslimske og jødiske religiøse festdage skulle være fridage lige som de katolske helligdage. Dette forslag vakte vild opstandelse i de franske medier, der anså dette forslag som et knæfald for multikulturalismen. Men set ud fra en liberal republikansk vinkel er det et logisk forslag, fordi det sætter ligheds og frihedsbegrebet i centrum for forholdet mellem religion og verdslighed. Rapporten tilgodeså også de radikale republikanere, som findes både på højre og venstrefløjen, idet den foreslog et forbud mod sløret i skolen. De radikale anvendte også lige som de liberale ligheds og frihedsbegrebet som argument mod sløret. Men i modsætning til de liberale tolkede de begrebet som retten til at være lige til at være fri for religiøse udtryk. De radikale republikanere vandt slørslaget. Ingen af integrationsforslagene blev ophævet til lov. Kun forbudet mod sløret blev lovfæstet. Mange islamforskere, sociologer, religionshistorikere og historikere har taget afstand fra loven. Nok så vigtigt har formanden for rapporten, Bernard Stasi, udtalt, at han er dybt skuffet og bitter over loven, som han anser for at være en anti-slør lov til trods for, at loven understreger, at alle tegn på religiøsitet forbydes. Men alle ved, at det er sløret, der 8

9 sigtes til. Desuden har han udtalt, at loven vil blive entydigt opfattet som anti-muslimsk, fordi ingen af rapportens forslag om integration og religiøs lighed er integreret i loven. Flere ledere af diverse lærerorganisationer har også taget afstand, fordi de mener, at loven vil betyde, at de piger som ikke vil tage sløret af, vælger at gå i privatskoler, som hverken er underlagt verdslighedskriteriet eller loven om forbuddet. Loven kan derfor få den modsatte effekt af den forventede. Den kan komme til at forhindre den ønskede tilpasning til franske nationale værdier. Ydermere lukker loven ikke for fremtidige diskussioner om sløret er en trussel mod verdsligheden i skolen. Loven er nemlig lige så sløret som cirkulæret fra Der står i loven: det er forbudt i skolen at bære kendetegn eller være påklædt på en sådan måde, at det udtrykker et demonstrativt religiøst tilhørsforhold. Diskrete religiøse tegn kan bæres. Sanktioner mod provokerende religiøse tegn bedømmes ud fra situationens alvor (www.ameli.senat.fr/publication_pl/2004/209.html). Formålet med den vedtagne lov var at give lærerne og skoleledelsen klare retningslinier for, hvordan de skulle tackle slørproblematikken. Men loven lægger op til fortolkninger, fordi det er ikke til at vide, hvad der menes med forbud mod et demonstrativt religiøst tilhørsforhold? Hvordan kan en skolelærer bedømme, om sløret er demonstrativt, dvs. virker provokerende? Konsekvensen af den slørede lov bliver derfor, at det i realiteten er op til den enkelte skolelærer eller til skolelederen at bedømme, om et slør er provokerende. Loven har derfor ikke løst det såkaldte slørproblem. Debatten vil derfor fortsætte mellem de liberale og de radikale republikanere. Begge parter vil konstant henvise til, at de hver for sig repræsenterer den sande tolkning af verdslighedsbegrebet. De liberale vil argumentere for, at verdslighedsbegrebet indbefatter frihed til at udøve sin tro, som man vil, samt at alle bør være lige for loven. De radikale vil derimod sige, at religiøse tegn i skolen må anses som oprør mod lighedsbegrebet. Alle skal være lige, og da mange ikke er religiøse ja men så vil et religiøst tegn i skolen være ensbetydende med at stille de a-religiøse ulige. Det muslimske Frankrig og det republikanske Frankrig Menneskerettighedserklæringen fra 1789 satte sikkerhedspolitiske grænser for udøvelsen af katolicismen. Det samme gjorde verdslighedsloven fra Katolicismen blev dengang opfattet som en trussel mod opbygningen af den verdslige republik. Kampen mod Islam er en aflægger af kampen mellem det katolske og det republikanske Frankrig. Kampen mod det muslimske slør har så at sige erstattet kampen i slutningen af det nittende århundrede mod det kristne kors i skolen. Siden begyndelsen af 1980erne er Islam i stigende grad blev opfattet som en sikkerhedstrussel mod den verdslige republik. En muslim, som praktiserer sin tro og måske oven i købet i det offentlige 9

10 rum, fremstilles hyppigt som værende ude af stand til at skelne mellem den private religiøse sfære og den offentlige politiske sfære. Men i realiteternes verden er de franske muslimers integration i den verdslige modernitet en succeshistorie. Det viser bla. en opinionsundersøgelse fra % af de franske muslimer mener, at verdsligheden garanterer muligheden for frit at kunne mene og tænke hvad man vil. Desuden er de modstandere af, at de unge muslimske piger bærer slør i skolen. Men samtidig konstateres det også, at de franske muslimer især det unge fra slutningen af 1990erne praktiserer Islam mere end deres forældre gjorde. Men netop fordi Frankrig har bygget sin nationale identitet op omkring et tilsyneladende klart princip om adskillelse af stat og religion, så er det religiøses betydning for det enkelte menneske siden 1789 blevet tendentielt underkendt om ikke mødt med direkte mistillid. De unge praktiserende muslimer kan udmærket forbinde verdslighed og religiøsitet. Det store spørgsmål er, om franskmændene kan. Det kræver, at de liberale og de radikale republikanere for fremtiden kan indgå kompromiser. Hvis det sker vil kampen ikke længere stå mellem det muslimske Frankrig og det republikanske Frankrig. Bibliografi Jean Baubérot (2000) : histoire de la laïcité en France. Paris, Que sais-je? Puf. Ulla Holm (2001) : Det franske nationsbegrebs betydning for franske indvandrerdiskurser i Peter Seeberg (red.) Ubekvemme udfordringer. Aktuelle tendenser i den danske og europæiske indvandrerdiskussion. Odense, Odense Universitetsforlag. Jeanne-Hélène Kaltenbach, Michèle Tribalat (2002) : La République et l islam. Entre crainte et aveuglement. Paris, Gallimard. Olivier Roy (2002) : L Islam Mondialisé, Paris, Seuil. Zavier Ternisien (2002): La France des mosquées, Paris, Albin Michel. Michel Wieviorka (red.) (2003) : L avenir de l islam en France et en Europe. Les entretiens d Auxerre. Paris, Balland Tidsskriftet Pouvoir, nr. 104, januar 2003, Islam et démocratie. Paris, Seuil 10

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, udlændingeloven

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

fra harem til islamisk feminisme

fra harem til islamisk feminisme fra harem til islamisk feminisme Kvindernes kamp i Egypten Jesper Petersen Jesper Petersen Fra harem til islamisk feminisme Kvindernes kamp i Egypten AKADEMISK REJSEFORLAG Fra harem til islamisk feminisme

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Jakob Ladegaard. Bogen og folket. Den romantiske litteraturs politik

Jakob Ladegaard. Bogen og folket. Den romantiske litteraturs politik Jakob Ladegaard Bogen og folket Den romantiske litteraturs politik Bogen og folket 1 2 B O G E N O G F O L K E T JAKOB LADEGAARD Bogen og folket Den romantiske litteraturs politik Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere