Den franske republik og det muslimske slør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den franske republik og det muslimske slør"

Transkript

1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE København K DIIS Brief Den franske republik og det muslimske slør Ulla Holm April 2004 Frankrig er stolt af sit verdslighedsbegreb, som betragtes som en hovedhjørnesten i konstruktionen af den franske nationalstats identitet. Verdsligheden anses som truet af det muslimske slør, som flere franske muslimske piger bærer i skolen. Det franske parlament vedtog derfor i marts 2004 en lov mod at bære slør i skolen. Dette brief analyserer årsagerne til den heftige debat om loven samt de definitoriske problemer, der er indbygget i loven. Ulla Holm er Seniorforsker ved DIIS, Afdelingen for Europæiske Studier

2 Ingen må forulempes for sine meninger, end ikke for sine religiøse anskuelser, forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden. (Den franske menneskerettighedserklæring, august 1789) En uhyre kontroversiel lov om forbud mod religiøse symboler i skolerne blev vedtaget i begyndelsen af marts Et helt års ophedet debat i de franske medier om især nordafrikanske muslimers manglende integrationsvilje førte til denne lovgivning. En hærskare af politikere og intellektuelle diskuterede ivrigt, om nu sløret kunne anses som et brud mod verdslighedsbegrebet i skolen. Dette begreb har siden 1905 været ensbetydende med adskillelse mellem stat og kirke. Det indebærer desuden, at staten forholder sig neutralt over for religions udøvelse samt giver mulighed for, at den franske borger frit kan udøve sin tro, så længe den ikke forstyrrer den offentlige orden. Ydermere forbindes verdslighed med lighedsbegrebet. Dvs. at alle skal have lige muligheder for at udøve sin religion. Der skal være lighed mellem religionerne og lighed hvad angår adgang til skolen. De to Frankriger Frankrig er en udelelig, verdslig, demokratisk og social republik. Den sikrer alle borgeres lighed for loven uanset race eller religion. Den respekterer alle trosretninger. (5. republikkens forfatning, paragraf 2) I Frankrig fremstilles verdslighedsbegrebet som noget meget specifikt fransk pga. adskillelsen mellem stat og kirke. Men Sverige har også adskilt stat og kirke. Det er derfor ikke selve adskillelsen som er det specielt franske. Det specifikke ved Frankrig er, at verdslighedens sejr over sammensmeltning af religion og politik foregik på baggrund af en bitter strid mellem det revolutionære republikanske Frankrig og det katolske Frankrig med rødder i Enevælden, som definitivt afsluttedes med forfatningen fra Verdslighed og den revolutionære republikanisme med sit budskab om frihed, lighed og broderskab er således uløseligt forbundet. Kampen foregik fra revolutionen i og op igennem det nittende århundrede. I 1905 blev loven om adskillelsen af kirke og stat vedtaget. Kampen var dermed tilsyneladende slut mellem de to Frankriger, som historikere benævner denne strid. Fra 1789 til 1905 kæmpede de to Frankriger om definitionen af fransk identitet og den sociale - politiske orden. Det katolske Frankrig/kirken ønskede genetablering af Enevældens sociale hierarki og af det guddommelige monarki, hvor kongen blev anset som Guds repræsentant på jorden. Denne sammensmeltning af guddommelighed, politik og socialt hierarki gjorde de revolutionære republi- 2

3 kanere fundamentalt op med. Helt konkret blev den guddommelige konge halshugget i januar Kongens død blev nationens fødsel. Dermed blev folket og ikke Gud indsat som den øverste samfundsinstans. Startskuddet til kampen mellem republikanere og katolikker blev udløst med Menneskerettighedserklæringen fra august I det første udkast til menneskerettighedserklæringen blev det slået fast, at ingen måtte forulempes for sine meninger, end ikke for sine religiøse anskuelser. Efter en hed debat i Folkeforsamlingen blev det dog besluttet at tilføje forudsat at tilkendegivelsen deraf ikke forstyrrer den offentlige orden. Over for det katolske Frankrig stillede de revolutionære republikanere kampen for lighed, frihed og broderskab. De kæmpede mod hvad de kaldte den kontra-revolutionære religiøse ideologi, som for dem repræsenterede en trussel mod fornuften, fremskridtet og tolerance. Republikanerne ville smide religionen ud af det offentlige rum og dermed ud af politik. Verdslighed og ikke den guddommelige konge skulle styre den politiske sfære. Verdslighedsbegrebet (la laïcité) betyder dermed afkobling af religion fra politisk tilhørsforhold. Staten måtte ikke udøve nogen religiøs magt og den katolske kirke måtte ikke udøve nogen politisk magt. Det republikanske revolutionære Frankrig satte loven op over for vilkårlighed, frihed over for despotisme, retfærdighed over for privilegier, borger over for undersåt, fornuft over for formørkelse, verdslighed over for religiøs intolerance. Moral blev derfor et spørgsmål om overholdelse af retfærdige love, som hvilede på fornuftens magt og ikke på en guddommelig orden. Den oplyste republikaner blev anskuet som et selvstændigt handlende individ, præget af fornuft og vilje, ivrig efter at ændre Enevældens religiøse og uretfærdige samfundssystem. Det nyfødte franske menneske blev med revolutionen i 1789 fransk borger, hvor han/hun ikke længere var i skæbnens vold, men selv kunne forme sin fremtid på grundlag af velovervejet og frivillig tilslutning til et retssamfund. Det individualistiske valg af nationalt borgerskab har derfor intet at gøre med etniske, kulturelle eller religiøse kriterier. Det er derimod et politisk valg af tilhørsforhold til Frankrig. Den verdslige republik blev derfor anset og anses stadig som bolværk mod religiøs indflydelse på politik. Det viste sig hurtigt både under revolutionen og i det nittende århundrede, at der var to måder at forholde sig til republikansk verdslighed. Den ene blev repræsenteret af de liberale republikanere, den anden af de radikale. Ifølge de liberale var det muligt at indgå kompromiser med katolicismen i tolerancens navn, hvorimod de radikale fremstillede katolicismen som værende i direkte modsætning til republikanismens frihedsbegreb. Radikaliteten ytrede sig i vold, da den radikale republika- 3

4 ner, Robespierre iværksatte Terroren mod adel og gejstlige i Omkring 3000 præster blev henrettet under Terroren. Kirker blev vandaliseret, og præster tvunget til at gifte sig. I det nittende århundrede kom det ikke til direkte fysisk vold over for katolikker. Men igennem hele dette århundrede var der verbale og lovmæssige udtryk for den interne kamp mellem de radikale og de liberale hvad angår forholdet til katolicismen. Det største slag mellem republikanere og katolikker stod i perioden , hvor industrialisering og masseuddannelse gik hånd i hånd. Skolen blev det vigtigste sted for opdragelsen af den fremtidige gode fransk borger. Skolegang blev derfor og verdslig. Religionsundervisning skulle foregå uden for skoletid (cirkulære af 1882). Skolelæreren blev ikke længere ansat af kultusministeriet men af undervisningsministeriet. Det var dog de liberale republikanere, der i første omgang vandt over de radikale hvad angik spørgsmålet om tilstedeværelsen af religiøse tegn fra skolen. De radikale stod stejlt på, at disse tegn skulle ud af skolen. Det kristne kors måtte ikke hænge på skolevægen. Det vakte harme blandt katolikkerne, og det lykkedes de liberale republikanere at få et kompromis igennem. Et cirkulære fra 1882 fastslog, at det var op til hver egns politimester at bestemme, om et kors skulle fjernes fra skolen Kampen mellem de to Frankriger blev tilsyneladende afsluttet i 1905 med verdslighedsloven, som adskiller stat og religion. De radikale vandt denne gang. Loven fastslår, at kirkebygninger og præstegårde, der var bygget før 1905 ville blive stillet gratis til rådighed for menigheden. Præster ville ikke længere blive lønnet af staten; men kulturelle foreninger og private konfessionsskoler ville blive delvist offentligt understøttet. Det blev forbudt at placere religiøse symboler på og indeni offentlige bygninger med undtagelse af de bygninger som har en religiøs funktion. Religiøse symboler blev tilladt på kirkegårde såvel som i museer. De radikale vandt kampen om skolens afkobling fra religion. Men dermed være ikke sagt, at den ideologiske kamp var forbi. De liberale republikanere havde ikke opgivet kampen om fortolkningen af verdslighedsbegrebets forhold til religion. De satte ikke spørgsmålstegn ved det faktum, at politik og religion skal holdes adskilt. Men de fortsatte med at var fortalere af kompromisser med de forskellige religiøse retninger. Det kunne det gøre, fordi verdslighedsbegrebet ikke er et begreb, som kun kan fortolkes på én måde. Verdslighedsloven fra 1905 var en juridisk ramme for den institutionelle adskillelse. Men den løste ikke fortolkningsproblematikken. 4

5 Hvilken verdslighed? Det store spørgsmål er, hvordan selve verdslighedsbegrebet defineres. Alle taler om det, som var det et princip med fuldkommen fast betydning. Men loven af 1905 er ikke entydig. Der står, at republikken sikrer samvittighedsfrihed. Den garanterer den frie udøvelse af religion dog under forudsætning af, at denne udøvelse ikke er i modstrid til den offentlige orden, som defineres af loven. Republikken hverken anerkender, lønner eller subventionerer nogen kult.(www.legifrance.gouv.fr/texteconsolide/mcebw). Der er en spænding indbygget i denne lovparagraf mellem republikkens garanti af samvittighedsfrihed og den frie udøvelse af religion samtidig med, at den skal garanterer sin egen neutralitet over for religionsudøvelse. Neutralitet betyder i princippet, at staten ikke må gribe ind over for religionsudøvelsen i det offentlige rum. Men på den anden side skal staten også garantere samvittighedsfrihed. Skal det gøres med forbud mod dem, der sætter spørgsmålstegn ved denne frihed? Skal det muslimske slør forbydes, fordi det er i modstrid til et neutralt offentligt rum? Og hvor er det offentlige neutrale rums grænser? Når så yderligere dette ikke-definerbare verdslighedsbegreb kobles sammen med det republikanske revolutionære friheds - og lighedsbegreb, bliver det endnu vanskeligere at definere. Frihed kan jo betyde frihed til at gå med slør i skolen. Lighed kan betyde, at ingen må udelukkes fra skolen. Men det kan også betyde, at ligheden sætter grænser for forskellighed så som at bære slør i skolen. Der er således forskellige fortolkningsmuligheder, og de er blevet anvendt i spørgsmålet om sløret i skolerne. For de liberale republikanere står ligheds - og frihedsbegreberne i centrum hvad angår fortolkningen af verdslighedsbegrebet. Derfor er der imod udelukkelse af De radikale republikanere har derimod insisteret på, at skolen skal være totalt fri for ethvert symbolsk religiøst udtryk, fordi et sådant forhindrer lighedsprincippet. For dem står kampen stadig mellem de to Frankriger, dvs. mellem religion som udtryk for Enevældens formørkelse og den revolutionære republikanske fremskridtstro. De radikale republikanere fremstiller således Islam som en lige så stor trussel som katolicismen var fra 1789 til Første og anden Slørkamp Den første slørdebat fandt sted i Den anden i Begge blev de udløst af nogle muslimske pigers protest mod at aflægge sløret i skolen. Resultatet af den første affære var, at forfatningsrådet i 1989 erklærede, at det at bære slør ikke i sig selv er uforeneligt med verdslighedsprincippet. Eleverne har frihed til at udtrykke deres religiøse tro i skolen i respekt for pluralisme og andres frihed. Kun hvis det provokerer, propaganderer eller er udtryk for 5

6 familiens tvang over for pigen skal der gribes ind. Det er op til den enkelte skole at løse problemerne (Le conseil d État, nr november 1989). Denne udtalelse slog fast at frihedsbegrebet var det vigtigste i definitionen af verdslighed. Men det forårsagede mange læreres vrede, fordi loven ikke gav klare retningslinier for, hvornår en muslimsk pige kunne udelukkes fra skolen, hvis hun bar slør. Fem prominente intellektuelle skrev sågar, at hvis sløret ikke blev forbudt i skolen, ville det være ensbetydende med den republikanske skoles München (Baubérot, 2002: 116). Henvisningen til München refererer til året 1938, hvor Frankrig og England opgav at gribe ind over for Nazitysklands anneksion af det tjekkoslovakiske Sudeterland. Der sættes således lighedstegn mellem overgivelsen af Sudeterlandet og overgivelsen af skolen til Islam. Ergo: hvis ikke verdslighedsprincippet overholdes i skolen, ja så vil den franske republik være en saga blot. I 1993 gentog historien sig. En skoleledelse besluttede at smide to tilslørede piger ud af skolen. Pigernes forældre protesterede herimod og krævede, at forfatningsdomstolen skulle tage sagen op. Denne erklærede, at sløret var provokerende, Derfor havde skolen ret til at udelukke pigerne fra skolen. I 1994 blev forfatningsdomstolens udtalelse fulgt op af et undervisningsministerielt cirkulære. I dette stod der: Det franske republikanske system udelukker opdelingen af nationen i adskilte enklaver som kun fungerer på grundlag af egne regler og love. Det er derfor ikke muligt at acceptere udbredelsen af religiøse tegn, der er så provokerende, at deres hensigt præcist er at splitte samfundet op i forskellige gruppefællesskaber ( l Éducation nationale, circulaire no septembre 1994). Fra 1989 til 1994 skærpedes således foranstaltningerne mod tilslørede muslimske skoleelever. Regeringen gik stadig mere aktivt ind i reguleringen af den religiøse offentlige adfærd. Dog blev det fastholdt, at det var op til den enkelte skole at beslutte, om en elev skulle udelukkes eller ej. Ændringen af holdningen til sløret i skolen skyldtes, at der i Frankrig udviklede sig en voksende fornemmelsen af, at sløret var en trussel mod den franske nationalstats identitet. Stadig flere franskmænd mente, at skolen ikke længere var i stand til at fungere som integrationsmaskine. Der er flere forbundne årsager til franskmændenes voksende frygt for Islam og dens konkrete religiøse udtryk. En vigtig årsag er, at islamisk terror kom ind på fransk jord. Terroren er dels en udløber af den islamiske terror i Algeriet, som brød ud i 1992, dels skyldes den, at desperate unge muslimske mænd i Frankrig har tilsluttet sig forskellige terrorceller. At være medlem af en sådan celle giver identitet og magt, hvad livet i de store ghettoer ikke gør. En anden årsag er, at mange unge, muslimske anden - og tredje generationsindvandrere i stadig højere grad har søgt tilflugt i en religiøs identi- 6

7 tet som oftest i protest mod de fortvivlede sociale forhold, de lever under. Den tredje årsag til frygten for den franske nationalstats undergang er den republikanske indbyggede mistillid til gruppefællesskaber, det være sig etniske eller religiøse. Det er en frygt, som deles af folk på både venstre og højrefløjen. Det skyldes, at den franske nationalstat er defineret ved den enkelte borgers politiske loyalitet over for nationalstaten. Principielt er det således politik og ikke kultur eller religion, der definerer franskmanden. Enhver kan således blive borger i Frankrig, hvis han/hun vil indgå i en abstrakt politisk kontrakt med nationalstaten. Den amerikanske og engelske multikulturelle model er derfor ikke velset, fordi den er udtryk for en etnisk definition af nationalstaten. Et etnisk eller religiøst defineret gruppefællesskab fremstilles som ensbetydende med opløsning af den politiske nationalstat i ghettoer med hver sin etniske kultur, som kan føre til stammekrig. Gruppefællesskab og minoritetskrav er således begreber, der i allerhøjeste grad er i modstrid med den franske opfattelse af den nationale identitet. Franske og muslimske tilhængere af slør i skolen blev derfor fremstillet som fjender af den franske nationale identitet Modstandere af sløret blev opfattet som forbenede republikanere, der ikke havde opdaget at verden havde ændret sig siden I virkelighedens verden er der en etnificering og religiøs differentiering i gang. I mange franske kommuner tildeles boliger og skolepladser på grundlag af etniske kriterier. Staten betaler for modersmålsundervisning og har siden 1980erne finansieret forskellige muslimske foreninger for at fremme kulturel og social forståelse. Siden 1991 har muslimer haft ret til at blive begravet på specifikke steder på de franske kirkegårde, selv om det i princippet er forbudt at markere tydeligt, hvor de forskellige trosretninger ligger på kirkegårdene. I 2003 foreslog den borgerlige regering oven i købet, at man skulle overveje statslig støtte til bygning af moskeer. I 2003 oprettede staten desuden et fransk råd for den muslimske kultus (Conseil francais du culte musulman). Dette råd består af forskellige muslimske organisationer og religiøse retninger. Dets formål er at indgå i dialog med regeringen for at løse diverse stridigheder vedrørende forholdet mellem verdslighed og muslimsk kulturel og religiøs praksis. Staten fremmer således multikulturalisering samtidig med, at multikulturalisme er et fy-ord blandt højre og venstre radikale republikanere. De liberale republikanere vinder dermed terræn i det virkelige liv, hvorimod de radikale republikanere sidder på magten hvad angår definitionen af verdslighedsbegrebet. Den tredje slørkamp Den tredje slørdebat i blev udløst af nøjagtigt de samme årsager som de to foregående. Derfor afveg debatten ikke indholdsmæssigt fra disse. Men juridisk er der et stort spring fra forfatningsdomstolens udtalelse i 1989, til cirkulæret i 1994 og så til loven fra marts Loven skal overholdes, hvorimod et cirkulære kun er en ministeriel henstilling og dermed ikke så juridisk 7

8 bindende som en lov, der er vedtaget af parlamentet. Den lovmæssige skærpelsen af forbudet mod at bære slør skyldes at angsten for muslimerne var vokset yderligere med terrorangrebet på World Trade Center d Det viste sig, at nogle af planlæggerne af terroren var franske statsborgere af marokkansk eller algerisk herkomst. Desuden havde der før været islamistiske terrorangreb i Frankrig. En stor del af den borgerlige regering og af den franske befolkning drog den konklusion, at det franske samfund var inficeret med islamistiske terrorceller og det beviste, at muslimer i al almindelighed ikke evnede at tilegne sig civiliserede europæiske og franske værdier. Både regeringen, præsident Jacques Chirac (1995 -) og en stor del af befolkningen mente, at noget måtte der gøres for at vise de franske muslimer, at der var grænser for, hvad man tolererede. Præsident Chirac nedsatte derfor en kommission i sommeren Kommissionen fik navn efter dens formand, Stasi. Stasi-kommission barslede med en rapport i december Denne rapport afspejlede både de radikales og de liberales holdninger til verdslighed og dermed til religiøse tegn i skolen. Den kom de liberale republikanere i møde med forslag om vidtgående integrationstiltag, som ville betyde yderligere multikulturalisering af det franske samfund. F.eks. anbefalede rapporten, at moskeer skulle finansieres af staten, således at der var lighed mellem udøvelse af Islam, kristendom og jødedom. De tre sidste religioner havde jo i 1905 fået stillet deres religiøse bygninger gratis til rådighed. Da der ikke var nogen moskeer på det tidspunkt i Frankrig, er muslimerne forfordelt ifølge rapporten. Rapporten anbefalede desuden, at skolerne skulle tilbyde et særskilt religionsfag. Der er religionsundervisning i tilknytning til historie og franskfaget; men religionsundervisning er ikke et fag i sig selv. Det skyldes loven fra 1882, som gjorde religionsundervisning til en privatsag. Rapporten foreslog yderligere i lighedens navn, at de forskellige muslimske og jødiske religiøse festdage skulle være fridage lige som de katolske helligdage. Dette forslag vakte vild opstandelse i de franske medier, der anså dette forslag som et knæfald for multikulturalismen. Men set ud fra en liberal republikansk vinkel er det et logisk forslag, fordi det sætter ligheds og frihedsbegrebet i centrum for forholdet mellem religion og verdslighed. Rapporten tilgodeså også de radikale republikanere, som findes både på højre og venstrefløjen, idet den foreslog et forbud mod sløret i skolen. De radikale anvendte også lige som de liberale ligheds og frihedsbegrebet som argument mod sløret. Men i modsætning til de liberale tolkede de begrebet som retten til at være lige til at være fri for religiøse udtryk. De radikale republikanere vandt slørslaget. Ingen af integrationsforslagene blev ophævet til lov. Kun forbudet mod sløret blev lovfæstet. Mange islamforskere, sociologer, religionshistorikere og historikere har taget afstand fra loven. Nok så vigtigt har formanden for rapporten, Bernard Stasi, udtalt, at han er dybt skuffet og bitter over loven, som han anser for at være en anti-slør lov til trods for, at loven understreger, at alle tegn på religiøsitet forbydes. Men alle ved, at det er sløret, der 8

9 sigtes til. Desuden har han udtalt, at loven vil blive entydigt opfattet som anti-muslimsk, fordi ingen af rapportens forslag om integration og religiøs lighed er integreret i loven. Flere ledere af diverse lærerorganisationer har også taget afstand, fordi de mener, at loven vil betyde, at de piger som ikke vil tage sløret af, vælger at gå i privatskoler, som hverken er underlagt verdslighedskriteriet eller loven om forbuddet. Loven kan derfor få den modsatte effekt af den forventede. Den kan komme til at forhindre den ønskede tilpasning til franske nationale værdier. Ydermere lukker loven ikke for fremtidige diskussioner om sløret er en trussel mod verdsligheden i skolen. Loven er nemlig lige så sløret som cirkulæret fra Der står i loven: det er forbudt i skolen at bære kendetegn eller være påklædt på en sådan måde, at det udtrykker et demonstrativt religiøst tilhørsforhold. Diskrete religiøse tegn kan bæres. Sanktioner mod provokerende religiøse tegn bedømmes ud fra situationens alvor (www.ameli.senat.fr/publication_pl/2004/209.html). Formålet med den vedtagne lov var at give lærerne og skoleledelsen klare retningslinier for, hvordan de skulle tackle slørproblematikken. Men loven lægger op til fortolkninger, fordi det er ikke til at vide, hvad der menes med forbud mod et demonstrativt religiøst tilhørsforhold? Hvordan kan en skolelærer bedømme, om sløret er demonstrativt, dvs. virker provokerende? Konsekvensen af den slørede lov bliver derfor, at det i realiteten er op til den enkelte skolelærer eller til skolelederen at bedømme, om et slør er provokerende. Loven har derfor ikke løst det såkaldte slørproblem. Debatten vil derfor fortsætte mellem de liberale og de radikale republikanere. Begge parter vil konstant henvise til, at de hver for sig repræsenterer den sande tolkning af verdslighedsbegrebet. De liberale vil argumentere for, at verdslighedsbegrebet indbefatter frihed til at udøve sin tro, som man vil, samt at alle bør være lige for loven. De radikale vil derimod sige, at religiøse tegn i skolen må anses som oprør mod lighedsbegrebet. Alle skal være lige, og da mange ikke er religiøse ja men så vil et religiøst tegn i skolen være ensbetydende med at stille de a-religiøse ulige. Det muslimske Frankrig og det republikanske Frankrig Menneskerettighedserklæringen fra 1789 satte sikkerhedspolitiske grænser for udøvelsen af katolicismen. Det samme gjorde verdslighedsloven fra Katolicismen blev dengang opfattet som en trussel mod opbygningen af den verdslige republik. Kampen mod Islam er en aflægger af kampen mellem det katolske og det republikanske Frankrig. Kampen mod det muslimske slør har så at sige erstattet kampen i slutningen af det nittende århundrede mod det kristne kors i skolen. Siden begyndelsen af 1980erne er Islam i stigende grad blev opfattet som en sikkerhedstrussel mod den verdslige republik. En muslim, som praktiserer sin tro og måske oven i købet i det offentlige 9

10 rum, fremstilles hyppigt som værende ude af stand til at skelne mellem den private religiøse sfære og den offentlige politiske sfære. Men i realiteternes verden er de franske muslimers integration i den verdslige modernitet en succeshistorie. Det viser bla. en opinionsundersøgelse fra % af de franske muslimer mener, at verdsligheden garanterer muligheden for frit at kunne mene og tænke hvad man vil. Desuden er de modstandere af, at de unge muslimske piger bærer slør i skolen. Men samtidig konstateres det også, at de franske muslimer især det unge fra slutningen af 1990erne praktiserer Islam mere end deres forældre gjorde. Men netop fordi Frankrig har bygget sin nationale identitet op omkring et tilsyneladende klart princip om adskillelse af stat og religion, så er det religiøses betydning for det enkelte menneske siden 1789 blevet tendentielt underkendt om ikke mødt med direkte mistillid. De unge praktiserende muslimer kan udmærket forbinde verdslighed og religiøsitet. Det store spørgsmål er, om franskmændene kan. Det kræver, at de liberale og de radikale republikanere for fremtiden kan indgå kompromiser. Hvis det sker vil kampen ikke længere stå mellem det muslimske Frankrig og det republikanske Frankrig. Bibliografi Jean Baubérot (2000) : histoire de la laïcité en France. Paris, Que sais-je? Puf. Ulla Holm (2001) : Det franske nationsbegrebs betydning for franske indvandrerdiskurser i Peter Seeberg (red.) Ubekvemme udfordringer. Aktuelle tendenser i den danske og europæiske indvandrerdiskussion. Odense, Odense Universitetsforlag. Jeanne-Hélène Kaltenbach, Michèle Tribalat (2002) : La République et l islam. Entre crainte et aveuglement. Paris, Gallimard. Olivier Roy (2002) : L Islam Mondialisé, Paris, Seuil. Zavier Ternisien (2002): La France des mosquées, Paris, Albin Michel. Michel Wieviorka (red.) (2003) : L avenir de l islam en France et en Europe. Les entretiens d Auxerre. Paris, Balland Tidsskriftet Pouvoir, nr. 104, januar 2003, Islam et démocratie. Paris, Seuil 10

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Af lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen:

Af lovforslagets fremsættelse den 19. december 2008 fremgår det af afsnit 4.2, at bestemmelsen: Afdeling: Koncern HR, Jura og Forhandling Journal nr.: 16/40737 Dato: 28. marts 2017 Juridisk vurdering af forslag fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige om krav til Region Syddanmarks sundhedspersonale

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk UNGE MUSLIMER OG SALAFISTER I FRANKRIG Ulla Holm DIIS Working Paper

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Ulla Holm Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Tolerancens kulturnaivitet

Tolerancens kulturnaivitet Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum 2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny

A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve S 2002 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere