Kritik af vareæstetikken (1971)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kritik af vareæstetikken (1971)"

Transkript

1 Kritik af vareæstetikken (1971) 1. Vareæstetikkens oprindelse af modsigelsen i bytteforholdet Spørger man om de betingelser, der må være opfyldt indenfor rammerne af et bytteforhold, for at to vareejere kan gennemføre bytteakten, så støder man straks på de vanskeligheder, der løses af pengene, som den form, der driver udviklingen videre. Den indlysende betingelse for en bytnings meningsfuldhed fører en første vanskelighed med sig, som står i vejen for bytningens gennemførelse og ikke mindst for udbredelsen af bytterelationerne: Kun bytningen af kvalitativt forskellige ting er meningsfuld; den givne ejer må have dem»til overs«- og det vil sige: ikke have behov eller brug for dem; den, der ikke ejer dem, må derimod have brug for dem, for at det for ham kan komme på tale at bytte sig til dem. Først når to sådanne relationer passende forenes, bliver bytningen mulig, og det vil sige: meningsfuld for begge. Kort sagt: Den ene sides ikke- havende behov må falde sammen med den anden sides ikke- behøvende haven. Hvis den, der har det, som jeg behøver, ikke behøver det, som jeg har, så kan han ikke have nogen interesse i bytningen. For det andet må værdilighed forudsættes og kunne bringes til udtryk, for uden dette kan der intet foregå i denne forbindelse. Det vil sige, om to ting må man kunne sige, at de er lige meget værd i forhold til hinanden. Men hvordan skal man nu udtrykke værdilighed, når hver vare kun kan vise sin værdi som bytteværdi? Det vil sige, dens værdi viser sig i første omgang altid som mængden af en anden vare, som man kan bytte den med. Udenfor en bytterelation forbliver enhver vare, når der spørges efter dens værdi, stum, og indenfor en bytterelation med en anden vare må værdien ved enhver art og kvalitet opledes specielt. Løsningen, som vil resultere i pengene, melder sig, når man under søgningen efter de to varers værdi- relationer kommer i tanker om de to varers allerede kendte bytterelationer med en tredie vare. Den tredie vare tjener nu som værdiudtrykkets materiale for de to varer, der skal byttes. Referencen til den tredie vare er grundlaget for det værdisprog, i hvilket de to varer, der skal byttes, kan formulere deres ligeværd. Pengene som generalisering og videreudvikling af»den tredie vare«yder to ting. På den ene side overtager de funktionen som det målende værdiudtryk, der gør noget sammenligneligt. Penge fungerer som værdisprogets fælles materiale. Idet enhver vares bytteværdi antager selvstændig skikkelse i pengene, adskiller pengene for det andet den altfor komplekse bytning mellem to ting til bytteakter og spalter således»den umiddelbare identitet mellem afhændelsen af ens eget og modtagelsen af et fremmed arbejdsprodukt op i modsætningen mellem køb og salg«1. Nu bliver ikke længere umiddelbart en vare af en speciel karakter byttet med en vare af en anden speciel karakter; men i første omgang bytter man sig til en bestemt mængde af den»almene vare«eller»pengevare«, som for alle andre varer udgør den almene bytteværdis selvstændige skikkelse; først i en derfra i 1 Karl Marx, Das Kapital I, MEW Bd. 23, s. 127.

2 det ydre uafhængig og så vidt muligt i tid og rum fjern anden bytteakt bliver den bytteværdi, der har selvstændiggjort sig til penge, denne»den almene rigdoms abstrakte form«, byttet til den behøvede vare. Sammenligningens mellemste led (tertium comparationis) står som penge på egne ben og træder ind mellem alle varer og formidler deres udveksling. Dermed er der gennemført en abstraktion: Bytteværdien har idet den har gjort sig selvstændig overfor ethvert specielt varelegeme, samtidig også frigjort sig fra ethvert specielt behov. Den, der disponerer over den, giver den en kun med hensyn til kvantitet begrænset magt over alle særlige kvaliteter. Pengene letter, fremskynder og generaliserer bytningen. Som løsning på den enkle og umiddelbare bytnings vanskeligheder skærper de en modsigelse, der allerede er indeholdt i den enkle bytning. Det drivende motiv og bestemmende formål for hver side i bytningen af varer er behovet for varens brugsværdi hos den givne anden side. Samtidig er ens egen vare og med den det fremmede behov kun et middel til dette formål. Enhvers formål er for den givne anden kun et middel til at nå sit eget formål gennem bytning. Således står i en eneste bytteakt to gange to modsatte standpunkter overfor hinanden. Hver side står såvel på et bytteværdistandpunkt som på et bestemt brugsværdistandpunkt. Overfor ethvert brugsværdistandpunkt står et bytteværdistandpunkt, ud fra hvilket det førstnævnte muligvis bliver bedraget. Den, der står på brugsværdistandpunktet, står for så vidt selv med på spil, som han er henvist til brugsværdien som sanseligt væsen. Fra bytteværdistand- punktet er brugsværdien kun lokkemaden. Idet og sålænge begge standpunkter udelt indtages af hver af de to byttende partier, forbliver modsigelsen skjult i begge positioners lighed. Forholdet ændrer sig med pengenes mellemkomst. Hvor penge formidler bytningen, opdeler de den ikke blot i to akter, i salg og køb, de skiller også de modsatte standpunkter. Køberen står på behovets standpunkt, altså på brugsværdistandpunktet: Hans mål er den bestemte brugsværdi; hans middel til at sætte sig i besiddelse af den er bytteværdien i pengeform. For sælgeren er den samme brugs- værdi blot et middel til at gøre sin vares bytteværdi til penge, altså til at gøre den bytteværdi, som er i varen, selvstændig i form af penge. Fra bytteværdistandpunktet gælder enhver vare, uagtet dens særlige form, som blot og bar bytteværdi, der endnu mangler at blive realiseret i penge, og for den er brugsværdiformen kun gennem- gangsstadium og fængsel. Fra brugsværdibehovets standpunkt er tingens formål nået, hvis den købte ting er brugbar og kan nydes. Fra bytte- værdistandpunktet er formålet opfyldt, hvis bytteværdien bliver til penge. For så vidt bytningens logik er bestemmende, gælder for sælgeren det, som er levnedsmiddel for den anden de materielle og immaterielle ting, som denne behøver for at kunne leve, praktisk talt hele den andens liv udelukkende som medium og instrument til at nå bytteværdien. For den ene er varen et levnedsmiddel, for den anden er livet et realisationsmiddel. Mellem de to standpunkter er der en forskel som mellem nat og dag. Såsnart de blot en gang forekommer adskilt, er deres modsigelse også straks eklatant. Denne modsigelse bliver bestemmende i vareproduktionen og i historien for såvel varernes videreudvikling selv som for vareproduktionens metoder. I afstanden mellem behov og betalings- evne gør den sig gældende i verdensmålestok for voksende dele af menneskeheden; som den betalingsdygtige efterspørgsels hinken bagefter produktionen gør den sig i perioder kriseagtigt gældende for kapitalen og truer med at fjerne de arbejdende massers materielle livsgrundlag, muligheden for

3 lønarbejde. I forbindelse med vores undersøgelse er det ganske vist ikke modsigelsens tilspidsning og de borgerlige forsøg på at betvinge den, der skal debatteres, derimod drejer det sig her om en skinløsning af denne grundlæggende modsigelse, en skinløsning, der er karakteristisk for det arbejdsdelte private erhvervslivs samfundssystems som normal gældende evne til at fungere og ovenikøbet lige fra den historiske begyndelse. Vareproduktionen sætter sig som mål ikke produktionen af bestemte brugsværdier som sådan, derimod produktion med henblik på salg. Brugsværdien spiller i vareproducentens beregning kun en rolle, som det køberen forventer og som man må tage hensyn til. Ikke blot er mål og middel modsætninger hos køber og sælger. Derudover afspiller den samme akt sig for dem på forskellige tider og har en helt forskellig betydning for dem. Fra bytteværdistandpunktet er processen afsluttet og målet nået med salgsakten. Fra brugsværdibehovets standpunkt er den samme akt kun begyndelsen til og forudsætningen for realiseringen af formålet i brug og nydelse. I den således i personer opspaltede modsigelse mellem brugsværdi og bytteværdi tager en tendens sit udgangspunkt, som driver varelegemet, dets brugsform, ind i stadig nyere forandringer. Fremover bliver der ved al vare- produktion produceret to ting: for det første brugsværdien, og derudover brugsværdiens fremtoning. For indtil afslutningen af salgsakten, hvor bytteværdistandpunktet har nået sit mål, spiller brugsværdien kun for så vidt en rolle, som køberen venter sig den af varen. Fra bytteværdistandpunktet kommer det til slut, nemlig indtil afslutningen af købekontrakten, kun an på hans vares brugsværdiforjættelse. Her ligger på forhånd en stærk nemlig økonomisk funktionel accent på brugsværdiens fremtoning, som, når man betragter den enkelte købeakt, tendentielt spiller en rolle som blot skin. Det æstetiske ved varen i videste betydning: sanselig fremtoning og meningen med dens brugsværdi, river sig her løs fra sagen. Skinnet bliver for fuldbyrdelsen af købsakten lige så vigtig som og faktisk vigtigere end væren. Det, som blot er noget men ikke ser ud som»væren«, bliver ikke købt. Men det, som synes at være noget, bliver godt nok købt. Med salg og køb- systemet går også det æstetiske skin, varens brugsværdi- forjættelse, på scenen som autonom salgsfunktion. Økonomisk er det nærliggende, og det bliver på grund af konkurrencens virkning til slut tvingende, at vende blikket mod den tekniske beherskelse og selv- stændige produktion af dette æstetiske. Varens æstetiske brugsværdi- forjættelse bliver til instrument for pengeformålet. Det er således bytteværdistandpunktets modsatte interesse, som fralokker det anstrengelser for at opnå brugsværdiskin, der optræder over- drevent, netop fordi brugsværdien fra bytteværdiens standpunkt er det uvæsentlige. Noget sanseligt bliver i denne sammenhæng til bærer af en økonomisk funktion: Til subjekt og objekt for økonomisk funktionel fascination. Den, der behersker den ydre fremtoning, behersker ved hjælp af sanserne de fascinerede mennesker. Således er allerede i kapitalismens forhistorie, i bytningens interesse- forhold, tendensen til sanselighedens teknokrati økonomisk indeholdt i brugsværdiens underordning under bytteværdien. Fordi der ved udviklet privat vareproduktion først og fremmest produceres bytteværdi og ikke først og fremmest samfundsmæssige levneds- midler, midler til tilfredsstillelse af behov, fordi altså varernes egenskaber, som svarer til de kommende køberes behov, kun er middel

4 til realisering af bytteværdien, gælder det, som den unge Marx i Parisermanuskripterne har udarbejdet med vehemens: Ethvert produkt i den private vareproduktion er»lokkemad, ved hjælp af hvilket man vil lokke den andens væsen, hans penge, til sig«, det eneste der tæller for bytteværdistandpunktet. På den anden side er»ethvert virkeligt eller muligt behov«hos det sanselige menneske»en svaghed, som vil lokke fluen til at hoppe på limpinden«. Hvor der er nød eller behov, der tilbyder en vareejer»med det mest elskværdige udseende«sin»venskabstjeneste«, for straks efter at præsentere regningen 2. Netop fordi det for bytteværdistandpunktet er et uvæsen, bliver pengeejernes sanselige væsen fremover beluret, bestyrket og betjent i enhver form for indbildning, vilkårlighed og lune, idet den industrielle kapitalist»føjer sig efter hans mest utrolige indfald, spiller ruffer mellem ham og hans behov, vækker sygelige lyster i ham og aflurer ham enhver svaghed«3. 2. De stærke stimulanser som instrument for den handelskapitalistiske valoriserings- interesse Før vi går ind på de specifikke æstetiske stimulanser, må der tilføjes en nærmere bestemmelse af bytteværdistandpunktet. Såsnart bytteværdien har selv- stændiggjort sig til penge, er samtidig også forudsætningen for bytteværdi- standpunktets selvstændiggørelse givet. I pengeform er bytteværdien ikke længere bundet til noget sanseligt behov, den har aflagt al sanselig mangfoldig kvalitet. Ligeså meningsløst det ville være at ophobe bestemte sanselige brugsværdier i det uendelige, da der dog er sat dem en grænse via deres brugbarhed ophobningen af den bytteværdi, der altid kun er kvantitativt interessant, kender for sit vedkommende intet mål og ingen grænser. Med pengene, i begyndelsen den blotte anskuelig- gørelse af en funktion ved bytningen, kommer således en magt af ny kvalitet til verden: den abstrakte rigdom, den selvstændiggjorte bytteværdi. Den etablerer en ny interesse, som denne selvstændig- gørelse er med i: valoriseringsinteressen. Ågerkarle og handel er dens første to store skikkelser i historien. I det følgende interesserer vi os for nogle træk ved handelskapitalen, hvis store epoke i Europa samtidig var den tidlige kapitalismes. 2 Ikke anderledes vil det senere gå kapitalisten, der er interesseret i afsætningen af sine varer og den forventede profit. Ham tilbyder reklamen med elskværdigt udseende sine tjenester og ovenikøbet på klods.»reklame i dag, omsætning og gevinst i morgen, betaling i overmorgen«. Reklame- udlejning bedriver i Vesttyskland firmaet»udlejnings- reklame reklame- finansiering for handel og industri a/s.udlejningsreklame«således forklarer initiativtageren og forretningsføreren H. Hietmann,»er den char- merende om- skrivning for reklame på afbetaling. I vores overvejelser gik vi ud fra, at et ikke ubetydeligt antal virksomheder og institutioner ikke kan reklamere, netop når det er allermest nødvendigt«. Rentesatsen skal ligge på 9,6 % pro anno, kunderne er hoved- sageligt middelstore foretagender. Når de har brug for reklame men ikke kan betale, må de love det elskværdige firma med den charmerende omskrivning en forventet gevinst, ligesom møllerdatteren i eventyret må love heksen sit første barn, mens denne så til gengæld spinder halm til guld. Indfinder gevinsten sig ikke eller bliver den mindre end projekteret, så strammes rebet om et middelstort firmas hals så meget, at den knækker. 3 De dels ordret citerede, dels omskrevne formuleringer af den unge Marx stammer fra afsnittet»behov, produktion og arbejdsdeling«i Pariser- manuskripterne.

5 At købe for at sælge med profit er dens virksomhed, som derfor først og fremmest er overregional, hvis den da ikke er transkulturel, og dens styrke ligger i fjernhandelen. Det særlige og ny er det, der opfylder funktionen som nøglevarer, der skal åbne markederne for den kapitalistiske handel 4. For at trænge ind på de lokale markeder eller for at åbne områder, der hidtil ikke kendte til vareproduktion, for handelen, har handelskapitalen brug for specielle varesorter. Tre varegrupper har i denne sammenhæng skabt særlig furore og banet vejen for forandring vidt og bredt: for det første militærmaterialer, for det andet tekstilvarer og for det tredie stimulanser og nydelsesmidler. Ikke anderledes end ildvåben og ildvand i»den ny verden«bryder de stærke stimulanser ind i den europæiske historie som instrument for de handelskapitalistiske udnyttelsesinteresser. De europæiske magter, der via denne forretning opstår som verdens- magter, hedder kronologisk Venedig, Nederlandene og England. 3. Elskovsbejlen, adelens luksus og borgerlig rus med klar hjerne, chokolade, te, tobak og kaffe Når Marx et sted bemærker,»at varen elsker pengene«, som den tilvinker med sin pris som»med elskovsblikke«5, så bevæger denne metafor sig på socialhistorisk grund. For en af de stærke nydelsessorter, med hvilken vareproduktionen opererer med henblik på udnyttelse, er netop elskovs- blikkene. Således kaster en hel varesort smægtende elskovsblikke efter køberne, idet den ikke efterligner eller overgår andet end deres, købernes, egne elskovsblikke, som disse igen bejlende tilkaster deres menneskelige kærlighedsobjekter. Den, der bejler om kærlighed, gør sig smuk og attråværdig. Alle slags smykker og tekstilvarer, dufte og farver tilbyder sig som middel til at fremstille skønhed og attrå værdighed. Således låner varerne deres æstetiske sprog hos menneskenes elskovsbejlen. Dernæst vender forholdet sig om, og menneskene låner deres æstetiske udtryk hos varerne, Det vil sige, her finder den første tilbagekobling sted fra varernes, af valoriseringsgrunde ophidsende brugsform på menneskenes sanselighed. Ikke blot forandrer deres driftstrukturs udtryksmulighed sig, men samtidig forskydes accenten: Stærk æstetisk nydelse, bytteværdi og libido hænger sammen som menneskene i historien om guldgåsen, og værdifulde bliver udtryksmidlerne, de koster også en formue. Og ligesåvel som borgeren»forstår at skaffe adelens nydelsessyge større råderum og siger den megen køn smiger i sine produktioner hans produkter er i lige så høj grad 4 Også reklameannoncen begynder ved varegrupper, som»blev falbudt udenfor de almindelige handelsforbindelser eller som uventet fik indpas på markedet«(werner Sombart, Der moderne Kapitalismus, München und Leipzig 1924, Bd. II/1 s. 410) altså ved det ny og særlige. Sombart opregner seks varegrupper, for hvilke allerede før udviklingen af industrikapitalismen annoncen var formidler mellem køber og sælger; I. Bøger (siden det 15. århundrede). II. Såkaldt medicin. III. Ny nærings- og nydelsesmidler (te, chokolade osv.). IV. Ny opfindelser (kikkerter, parykker, hårvand osv.) V. Ny fjernhandelsvarer (mandler, maroner, udenlandske vine, i England f. eks. franske og portugisiske). VI. Lejlighedskøb (dødsboer, ting, der skulle sælges på grund af plads mangel eller bortrejse). Sombart slutter fra dette katalog:»med ét ord: Ingen kon- kurrenceannoncer (...) Konkurrencen som fænomen er endnu fremmed i forretningsverdenen.«5 Das Kapital I, S. 124.

6 lave komplimenter til ødelandens lyster ligesåvel forstår han selv at tilegne sig den magt, der er ved at gå tabt for den anden«6. Snart låner det opstigende bourgeoisi mod ågerrenter adelen de penge, hvormed denne hos bourgeoisiet køber mangfoldige paradetekstilvarer og galanterivarer, indtil stykke for stykke af den adelige jordbesiddelse tilfalder borgerne: Og kapitaliseret bliver der til skade for alle uproduktive ædedolke, der enten bliver henvist til tiggerstaven eller arbejdshuset, indtil den kapitalistiske produktions opstigning finder billige lønarbejdere i dem. Luksusvarerne med de stærke sanselige tillokkelser formidler en ikke ringe del af den store omfordeling af besiddelsen gennem revolutionering af dens valorisering, det, der også kaldes oprindelig akkumulation. Fremgangsmåden er funktionelt såvel som historisk indeholdt i det borgerlige samfunds fundament og helt igennem betegnende for den.»ethvert menneske«hedder det i Marx Pariser- manuskripter»spekulerer på, hvordan han kan skaffe den anden et nyt behov, for at tvinge ham til et nyt offer, for at sætte ham i en ny afhængighed og for at forlede ham til en ny form for nydelse og dermed til økonomisk ruin«7. Borgerne tager ved lære af det. Lediggang og luksus, som de tjener på, er dem forhadt hos deres egne og først og fremmest i underklassen. Den tidlige kapitalists nydelse»er kun biting, restitution, underordnet produktionen, samtidig mere beregnende, altså selv en økonomisk nydelse.«i kapitalistens person, for så vidt den personificerer kapitalen, er altså»nydelsen subsumeret under kapitalen, det nydende individ under det kapitalistiske,«8 og for at sikre sig mod ukontrollable udbrud, kompenserer han for sit driftsliv, som er skåret til efter kontorlivet, med nydelser, der passer særlig godt til borgerlig livsførelse: tobak, kaffe, først og fremmest te, som i det 17. århundrede hurtigt erobrer et enormt marked. Kirke og adel nyder på samme tid chokolade og sukkergodt. Da chokoladen var en kolonialvare, som blev udnyttet af katolske interesser, blev der fra prædikestolene prædiket mod tobak og te som djævelskab, hvorimod kakao blev lovprist som middel mod pest og kolera. Den borgerlige kunst fejrede kaffen med kantater, chansons og digte, ligeledes teen.»ofte var det ganske vist på det ostindiske kompagnis foranledning og regning, at disse dityramber blev forfattet til teen, for at udvide afsætningen af den. Teen kaldes her en»guddommelig plante«, sammenlignes med ambrosia, og det blev. anbefalet at nyde 40 til 50 kopper af den daglig. En hollandsk læge i Hamborg, der ordinerede store mængder te til sine patienter for at fratage dem nydelsen af stærke drikke, blev ligeledes mistænkt for bestikkelse fra tehandlerne. 9 Den hollandske læge, som»i den lidende menneskeheds og de hollandske købmænds interesse«indsatte nydelsesmidlet og rusgiften te som instrument til afvænning fra alkohol, handlede symptomatisk for sin klasse. I 1718 forsvarede en parisisk læge for fakultetet den tese, at kaffe skulle virke som medikament mod fuldskab efter nydelse af alkohol. Købmænd havde bragt kaffen 6 MEW, Ergänzungsband I, S Sml. MEW, Ergänzungsband I, s. 546 f. 8 Ibd. s Josef Kulischer, Allgemeine Wirtschaftsgeschichte des Mittelalters und der Neuzeit, München Bd. 2, s. 27. Som kilde nævner Kulischer Franklin: Le café, le thé et le chocolat, s. 109 ff.

7 til Europa fra Konstantinopel, hvor»tyrkerdrikken«tjente som erstatning for den forbudne alkohol. Selv i rusen havde borgerne brug for en klar hjerne. I 1652 var i London det første kaffehus blevet åbnet. Halvtreds år senere fandtes der sammesteds ifølge Zetzner allerede 1000 kaffehuse, hvor man tillige kunne låne piber. 10 Nogenlunde på samme tid henviser Mandeville til den store nationaløkonomiske betydning, som masseluksusvarer har, og som eksempler anfører han kaffe, te, tobak og skarlagenrødt klæde. Efterligningstrang skulle bevirke, at børn og halvvoksne»efterhånden vænner sig til at bruge ting, der i begyndelsen synes dem latterlige eller ovenikøbet utålelige, indtil de til slut ikke kan undvære noget af det (...) og ofte beklager meget, at de uden grund har øget deres livsbehov betragteligt. Man behøver blot at tænke på de summer, der blev tjent på te og kaffe!«man skal desuden, fortsætter lægen Mandeville, for at imødegå enhver moraliserende indvending,»tænke på den enorme handel«og de»mange slags arbejder, som tusinder af familier lever af (...) blot takket være to naragtige, ja ækle vaners eksistens, tobakssnusen og rygning, som begge to givetvis skader dem, der er forfaldet til dem, mere end de gavner dem.«11 Måske er den henvisning ikke helt malplaceret, at altså skabelsen og styringen af også luksuriøse behov på ingen måde i sig selv er noget, der er specifikt senkapitalistisk, sådan som først og fremmest mange af studenterbevægelsens teoretikere i slutningen af tresserne mente. 4. Kapitalistisk masseproduktion og realisationsproblem massevarens æstetik Kapitaliseringen af vareproduktionen er en ansporelse til udvikling af teknikker til produktion af den relative merværdi, altså til øgningen af profitten gennem øgning af produktiviteten, især gennem udvikling af maskineri og storindustri. Samtidig binder den tendentielt alle samfundsmedlemmer til varefordelingen over markedet. Den skaber altså med efterspørgselens masseudbredelse samtidig masseproduktionens teknologi og produktivkræfter. Nu er det ikke længere i første række de dyre luksusvarer, som bestemmer den store handel, men de relativt billige masseartikler. Over realisering, masse og profitrate bestemmer nu de valoriserings- funktioner, der er karakteristiske for den industrielle kapital. Inden for produktionssfæren er følgende rentabilitetsfunktioner interes- sante i vores sammenhæng: For det første besparing af arbejdstid per artikel gennem øgning af arbejdsproduktivitet herunder hører også tendensen til udelukkelse af håndarbejde (der så vil vende tilbage som en særlig højt vurderet bestanddel ved lovprisningen af bestemte luksusvarer) og endelig tendensen til udvikling af teknologi til masseproduktion af standardartikler. For det andet må man nævne billiggørelsen af den konstante kapitals dele, der indgår i produktet som rå- og hjælpestoffer og øvrige tilsætninger. For det tredje forringelsen af produktionstiden for eksempel gennem forkortelse af den oplagringstid, der er nødvendig til modning. Man ser, at alle disse forandringer må modificere et produkts udseende. Og der udvikles 10 Ibd. Kulischer Franklin loc. cit. s. 1 ff. und 76 ff. 11 Bernhard Mandeville, Die Bienenfabel, Aufbau- Verlag, Berlin/DDR 1957, S. 322 (i den vesttyske udgave med indledning af Walter Euchner 1968, S. 389).

8 ligeså mange funktioner, der gennem tilsat skin skal dække over forandringerne eller kompensere for dem. Raffineret overfladebehandling eller indfarvning skal måske skjule forringelse af materiale eller forarbejdning. Brændevin, der ikke, sådan som det er påkrævet, for at den kan opnå sin modning, blev oplagret nogle år i egefade, hvorfra dens brunlige farve stammer, bliver indfarvet i karamelleret sukker: Således bliver skinnet opretholdt. Eller de væsentlige tilsætninger bliver sparet samtidig med modningstiden, og grænsen til vareforfalskning bliver overskredet, sådan som Engels påviste det med udgangspunkt i rom- og først og fremmest vinforfalskningen, der fik et enormt opsving med udviklingen af kartoffelbrænderiet og den dermed forbundne udkonkurrering af det småborgerlige snapsbrænderi gennem de prøjsiske storgods- ejeres industrielle snapsbrænderi.»fuldskab, der før havde kostet det tre til firedobbelte, var nu også daglig gjort tilgængelig for selv de mest ubemidlede...«, hvorved den prøjsiske snaps på grund af sit høje fuselindhold fremmede en almindelige brutalisering og afstumpning af arbejderklassen. 12 Inden for cirkulationssfæren interesserer i første omgang kun en ting i denne sammenhæng: Her må formændringen finde sted, her må værdi og merværdi realiseres. Blot en enkelt stagnation kunne betyde ruin. Det, der her venter på at blive realiseret som bytte- værdi, er ikke længere kun vare men varekapital. Den uophørlige trussel om ruin, forbundet med den uimodståelige tiltrækningskraft, der udgår fra bevægelsens mål, profitten, gør afventningen af dette»realisandum«til feberagtig aktivitet. Enhver stagnation i cirkulationen forårsager omkostninger og mindsker vareværdien. Kapitalisten kan på grund af konkurrencen ikke udligne disse tab gennem prisstigning. Den, der endelig køber, ville gøre sig lystig over ham, hvis han sagde:»i seks måneder var min vare ikke til at sælge og det at bevare den i de seks måneder har ikke blot lagt så og så meget kapital brak for mig, men har desuden medført uproduktive omkostninger.tant pis pour vous«siger køberen.»der lige ved siden af Dem står en anden sælger, hvis vare først blev færdig forleden. Deres vare er overgemt og formodentlig mere eller mindre gnavet af tidens tand. De bliver altså nødt til at sælge billigere end Deres rival.«13 Truslen om at blive uafsættelig vare er hele tiden i hælene på varekapitalen, personificeret af kapitalisten. Tilværelsen som overgemt vare er den økonomiske død for den i vareform fixerede kapital. Marx anvender de stærkeste vendinger for at formulere dette problem, realisationsproblemet. Her må varen lave sin salto mortale, og måske knækker den derved halsen. 14 Her tørster bytteværdien, uløseligt knyttet til 12 F. Engels, Preußischer Schnaps im deutschen Reichstag, MEW 19, s. 40. Engels benytter dette tema til at blotlægge landadelens ærkereaktionære position i modsætning til en tendens hos socialdemokratiet til at holde den prøjsiske feudalabsolutisme udenfor agitationen.»den eneste industri, der har bragt det til endnu mere ødelæggende virkninger og ikke engang mod dets eget folk men mod et fremmed er den engelske opiumsindustri, der forgiftede Kina«(ibd. s. 42). 13 Das Kapital, MEW 24, s. 146 f. 14 Med forretningsrisikoen bliver der igen gjort forretninger. Reklame- firmaets tjenester skal sikre den værdi, der er indeholdt i varen, mod at blive overgemt vare. At reklame- virksomheden ikke altid er fri for risiko, viser det i 1971 grundlagte Münchenfirma»Ikarus Fallschirmwerbung GmbH & Co. Film und Foto KG.«Det minder næsten om et

9 varelegemet, efter at blive forløst i pengeformen. Her drejer alt sig om»denne transsubstan- tiations mirakel«, som det hedder i Kapitalen 15 ; her er stedet og tidspunktet, hvor varerne kaster deres elskovsblikke.»fandtes den varesjæl,«skriver Walter Benjamin i sit skrift om Baudelaire som lyriker i højkapitalismens tidsalder,»fandtes den varesjæl, som Marx lejlighedsvis taler spøgefuldt om, så ville den være den mest indfølende, der nogensinde har eksisteret i sjæleriget. For den måtte i enhver se køberen, i hvis hånd og hus den vil smyge sig ind.«16 Netop i det overdrevne brugsværdiskin skaffer valoriserings- funktionen, der søger svar på realisationsproblemet, sig udtryk, og netop her iler den bytteværdi, der er indeholdt i varen, pengene imøde. Af længsel efter penge bliver varen i den kapitalistiske produktion formet i det købende publikums længselsbillede. Dette billede vil reklamen senere udbrede adskilt fra varen. Oversat af Henning Goldbæk Uddrag af bogen Kritik der Warenästhetik, Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main, Den danske oversættelse udkom i Vindrosen, 19. årgang 1972, hæfte 4, s Den er her genoptrykt med venlig tilladelse af forlaget Gyldendal og oversætteren. magisk ritual, hvor firmaet symbolsk overtager risikoen for den, der har afgivet bestillingen, når dette firma vil sælge reklame og public relations ved hjælp af fald- skærmsudspring.»initiativtagere og interessenter er fire tyske faldskærmsudspringere, der kom på den idé at grundlægge firmaet på grund af talrige forespørgsler fra indu- strien.«(blick durch die Wirtschaft, ) 15 Das Kapital II, MEW 24, s Walter Benjamin, Charles Baudelaire, Ein Lyriker im Zeitalter des Hochkapitalismus, Frankfurt 1969, S. 58.

10

Værditeori og kapitalismeanalyse

Værditeori og kapitalismeanalyse En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-

Læs mere

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen

VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Imperialismen som kapitalismens højeste stadium Næste VII. Imperialismen som et særligt stadium af kapitalismen Vi må nu forsøge at drage visse slutninger og at sammenfatte, hvad vi hidtil har sagt om

Læs mere

Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler

Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler 66 Kurasje nr. 7 1973 Roman Rosdolsky* Kapitalen i almenhed og de mange kapitaler Gennem en analyse af de to Marx-værker»Grundrisse«og»Kapitalen«påviser artiklens forfatter betydningen af begrebet»kapitalen

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.trinitatis, Vor Frue Kirke, København Stine Munch

Prædiken til 1.s.e.trinitatis, Vor Frue Kirke, København Stine Munch Prædiken til 1.s.e.trinitatis, Vor Frue Kirke, København 2016 Stine Munch "Spis, drik og vær glad!" Det var det den rige mand sagde til sig selv, da han skulle til at gå på pension. Nu skulle han rigtig

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217

PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 17.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,-10; Fil.2,5-11; Matth. 21,1-9 Salmer: 380,56,68,176,217 Vær, Jesus, da mit liv, min lyst, Den skjulte perle i

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence)

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Kundelivstidsværdi, Customer Insights, Customer Life Time Management, Customer Life Time Value, CRM strategi, kundeloyalitet osv. Det

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00 Det narcissistiske i os. 4 sværhedsgrader Narcissistiske træk Narcissistisk personlighed Narcissistiske

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at PRÆDIKEN ALLE HELGENS DAG 7.NOVEMBER 2010 VESTER AABY KL. 9 - AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-15 Salmer: 573,332,571,552,518 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af. fedme. Tid og sted: 23. november 2006 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundhedsudvalget Samråd om sodavandsafgifter og bekæmpelse af fedme Tid og sted:

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere