Kritik af vareæstetikken (1971)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kritik af vareæstetikken (1971)"

Transkript

1 Kritik af vareæstetikken (1971) 1. Vareæstetikkens oprindelse af modsigelsen i bytteforholdet Spørger man om de betingelser, der må være opfyldt indenfor rammerne af et bytteforhold, for at to vareejere kan gennemføre bytteakten, så støder man straks på de vanskeligheder, der løses af pengene, som den form, der driver udviklingen videre. Den indlysende betingelse for en bytnings meningsfuldhed fører en første vanskelighed med sig, som står i vejen for bytningens gennemførelse og ikke mindst for udbredelsen af bytterelationerne: Kun bytningen af kvalitativt forskellige ting er meningsfuld; den givne ejer må have dem»til overs«- og det vil sige: ikke have behov eller brug for dem; den, der ikke ejer dem, må derimod have brug for dem, for at det for ham kan komme på tale at bytte sig til dem. Først når to sådanne relationer passende forenes, bliver bytningen mulig, og det vil sige: meningsfuld for begge. Kort sagt: Den ene sides ikke- havende behov må falde sammen med den anden sides ikke- behøvende haven. Hvis den, der har det, som jeg behøver, ikke behøver det, som jeg har, så kan han ikke have nogen interesse i bytningen. For det andet må værdilighed forudsættes og kunne bringes til udtryk, for uden dette kan der intet foregå i denne forbindelse. Det vil sige, om to ting må man kunne sige, at de er lige meget værd i forhold til hinanden. Men hvordan skal man nu udtrykke værdilighed, når hver vare kun kan vise sin værdi som bytteværdi? Det vil sige, dens værdi viser sig i første omgang altid som mængden af en anden vare, som man kan bytte den med. Udenfor en bytterelation forbliver enhver vare, når der spørges efter dens værdi, stum, og indenfor en bytterelation med en anden vare må værdien ved enhver art og kvalitet opledes specielt. Løsningen, som vil resultere i pengene, melder sig, når man under søgningen efter de to varers værdi- relationer kommer i tanker om de to varers allerede kendte bytterelationer med en tredie vare. Den tredie vare tjener nu som værdiudtrykkets materiale for de to varer, der skal byttes. Referencen til den tredie vare er grundlaget for det værdisprog, i hvilket de to varer, der skal byttes, kan formulere deres ligeværd. Pengene som generalisering og videreudvikling af»den tredie vare«yder to ting. På den ene side overtager de funktionen som det målende værdiudtryk, der gør noget sammenligneligt. Penge fungerer som værdisprogets fælles materiale. Idet enhver vares bytteværdi antager selvstændig skikkelse i pengene, adskiller pengene for det andet den altfor komplekse bytning mellem to ting til bytteakter og spalter således»den umiddelbare identitet mellem afhændelsen af ens eget og modtagelsen af et fremmed arbejdsprodukt op i modsætningen mellem køb og salg«1. Nu bliver ikke længere umiddelbart en vare af en speciel karakter byttet med en vare af en anden speciel karakter; men i første omgang bytter man sig til en bestemt mængde af den»almene vare«eller»pengevare«, som for alle andre varer udgør den almene bytteværdis selvstændige skikkelse; først i en derfra i 1 Karl Marx, Das Kapital I, MEW Bd. 23, s. 127.

2 det ydre uafhængig og så vidt muligt i tid og rum fjern anden bytteakt bliver den bytteværdi, der har selvstændiggjort sig til penge, denne»den almene rigdoms abstrakte form«, byttet til den behøvede vare. Sammenligningens mellemste led (tertium comparationis) står som penge på egne ben og træder ind mellem alle varer og formidler deres udveksling. Dermed er der gennemført en abstraktion: Bytteværdien har idet den har gjort sig selvstændig overfor ethvert specielt varelegeme, samtidig også frigjort sig fra ethvert specielt behov. Den, der disponerer over den, giver den en kun med hensyn til kvantitet begrænset magt over alle særlige kvaliteter. Pengene letter, fremskynder og generaliserer bytningen. Som løsning på den enkle og umiddelbare bytnings vanskeligheder skærper de en modsigelse, der allerede er indeholdt i den enkle bytning. Det drivende motiv og bestemmende formål for hver side i bytningen af varer er behovet for varens brugsværdi hos den givne anden side. Samtidig er ens egen vare og med den det fremmede behov kun et middel til dette formål. Enhvers formål er for den givne anden kun et middel til at nå sit eget formål gennem bytning. Således står i en eneste bytteakt to gange to modsatte standpunkter overfor hinanden. Hver side står såvel på et bytteværdistandpunkt som på et bestemt brugsværdistandpunkt. Overfor ethvert brugsværdistandpunkt står et bytteværdistandpunkt, ud fra hvilket det førstnævnte muligvis bliver bedraget. Den, der står på brugsværdistandpunktet, står for så vidt selv med på spil, som han er henvist til brugsværdien som sanseligt væsen. Fra bytteværdistand- punktet er brugsværdien kun lokkemaden. Idet og sålænge begge standpunkter udelt indtages af hver af de to byttende partier, forbliver modsigelsen skjult i begge positioners lighed. Forholdet ændrer sig med pengenes mellemkomst. Hvor penge formidler bytningen, opdeler de den ikke blot i to akter, i salg og køb, de skiller også de modsatte standpunkter. Køberen står på behovets standpunkt, altså på brugsværdistandpunktet: Hans mål er den bestemte brugsværdi; hans middel til at sætte sig i besiddelse af den er bytteværdien i pengeform. For sælgeren er den samme brugs- værdi blot et middel til at gøre sin vares bytteværdi til penge, altså til at gøre den bytteværdi, som er i varen, selvstændig i form af penge. Fra bytteværdistandpunktet gælder enhver vare, uagtet dens særlige form, som blot og bar bytteværdi, der endnu mangler at blive realiseret i penge, og for den er brugsværdiformen kun gennem- gangsstadium og fængsel. Fra brugsværdibehovets standpunkt er tingens formål nået, hvis den købte ting er brugbar og kan nydes. Fra bytte- værdistandpunktet er formålet opfyldt, hvis bytteværdien bliver til penge. For så vidt bytningens logik er bestemmende, gælder for sælgeren det, som er levnedsmiddel for den anden de materielle og immaterielle ting, som denne behøver for at kunne leve, praktisk talt hele den andens liv udelukkende som medium og instrument til at nå bytteværdien. For den ene er varen et levnedsmiddel, for den anden er livet et realisationsmiddel. Mellem de to standpunkter er der en forskel som mellem nat og dag. Såsnart de blot en gang forekommer adskilt, er deres modsigelse også straks eklatant. Denne modsigelse bliver bestemmende i vareproduktionen og i historien for såvel varernes videreudvikling selv som for vareproduktionens metoder. I afstanden mellem behov og betalings- evne gør den sig gældende i verdensmålestok for voksende dele af menneskeheden; som den betalingsdygtige efterspørgsels hinken bagefter produktionen gør den sig i perioder kriseagtigt gældende for kapitalen og truer med at fjerne de arbejdende massers materielle livsgrundlag, muligheden for

3 lønarbejde. I forbindelse med vores undersøgelse er det ganske vist ikke modsigelsens tilspidsning og de borgerlige forsøg på at betvinge den, der skal debatteres, derimod drejer det sig her om en skinløsning af denne grundlæggende modsigelse, en skinløsning, der er karakteristisk for det arbejdsdelte private erhvervslivs samfundssystems som normal gældende evne til at fungere og ovenikøbet lige fra den historiske begyndelse. Vareproduktionen sætter sig som mål ikke produktionen af bestemte brugsværdier som sådan, derimod produktion med henblik på salg. Brugsværdien spiller i vareproducentens beregning kun en rolle, som det køberen forventer og som man må tage hensyn til. Ikke blot er mål og middel modsætninger hos køber og sælger. Derudover afspiller den samme akt sig for dem på forskellige tider og har en helt forskellig betydning for dem. Fra bytteværdistandpunktet er processen afsluttet og målet nået med salgsakten. Fra brugsværdibehovets standpunkt er den samme akt kun begyndelsen til og forudsætningen for realiseringen af formålet i brug og nydelse. I den således i personer opspaltede modsigelse mellem brugsværdi og bytteværdi tager en tendens sit udgangspunkt, som driver varelegemet, dets brugsform, ind i stadig nyere forandringer. Fremover bliver der ved al vare- produktion produceret to ting: for det første brugsværdien, og derudover brugsværdiens fremtoning. For indtil afslutningen af salgsakten, hvor bytteværdistandpunktet har nået sit mål, spiller brugsværdien kun for så vidt en rolle, som køberen venter sig den af varen. Fra bytteværdistandpunktet kommer det til slut, nemlig indtil afslutningen af købekontrakten, kun an på hans vares brugsværdiforjættelse. Her ligger på forhånd en stærk nemlig økonomisk funktionel accent på brugsværdiens fremtoning, som, når man betragter den enkelte købeakt, tendentielt spiller en rolle som blot skin. Det æstetiske ved varen i videste betydning: sanselig fremtoning og meningen med dens brugsværdi, river sig her løs fra sagen. Skinnet bliver for fuldbyrdelsen af købsakten lige så vigtig som og faktisk vigtigere end væren. Det, som blot er noget men ikke ser ud som»væren«, bliver ikke købt. Men det, som synes at være noget, bliver godt nok købt. Med salg og køb- systemet går også det æstetiske skin, varens brugsværdi- forjættelse, på scenen som autonom salgsfunktion. Økonomisk er det nærliggende, og det bliver på grund af konkurrencens virkning til slut tvingende, at vende blikket mod den tekniske beherskelse og selv- stændige produktion af dette æstetiske. Varens æstetiske brugsværdi- forjættelse bliver til instrument for pengeformålet. Det er således bytteværdistandpunktets modsatte interesse, som fralokker det anstrengelser for at opnå brugsværdiskin, der optræder over- drevent, netop fordi brugsværdien fra bytteværdiens standpunkt er det uvæsentlige. Noget sanseligt bliver i denne sammenhæng til bærer af en økonomisk funktion: Til subjekt og objekt for økonomisk funktionel fascination. Den, der behersker den ydre fremtoning, behersker ved hjælp af sanserne de fascinerede mennesker. Således er allerede i kapitalismens forhistorie, i bytningens interesse- forhold, tendensen til sanselighedens teknokrati økonomisk indeholdt i brugsværdiens underordning under bytteværdien. Fordi der ved udviklet privat vareproduktion først og fremmest produceres bytteværdi og ikke først og fremmest samfundsmæssige levneds- midler, midler til tilfredsstillelse af behov, fordi altså varernes egenskaber, som svarer til de kommende køberes behov, kun er middel

4 til realisering af bytteværdien, gælder det, som den unge Marx i Parisermanuskripterne har udarbejdet med vehemens: Ethvert produkt i den private vareproduktion er»lokkemad, ved hjælp af hvilket man vil lokke den andens væsen, hans penge, til sig«, det eneste der tæller for bytteværdistandpunktet. På den anden side er»ethvert virkeligt eller muligt behov«hos det sanselige menneske»en svaghed, som vil lokke fluen til at hoppe på limpinden«. Hvor der er nød eller behov, der tilbyder en vareejer»med det mest elskværdige udseende«sin»venskabstjeneste«, for straks efter at præsentere regningen 2. Netop fordi det for bytteværdistandpunktet er et uvæsen, bliver pengeejernes sanselige væsen fremover beluret, bestyrket og betjent i enhver form for indbildning, vilkårlighed og lune, idet den industrielle kapitalist»føjer sig efter hans mest utrolige indfald, spiller ruffer mellem ham og hans behov, vækker sygelige lyster i ham og aflurer ham enhver svaghed«3. 2. De stærke stimulanser som instrument for den handelskapitalistiske valoriserings- interesse Før vi går ind på de specifikke æstetiske stimulanser, må der tilføjes en nærmere bestemmelse af bytteværdistandpunktet. Såsnart bytteværdien har selv- stændiggjort sig til penge, er samtidig også forudsætningen for bytteværdi- standpunktets selvstændiggørelse givet. I pengeform er bytteværdien ikke længere bundet til noget sanseligt behov, den har aflagt al sanselig mangfoldig kvalitet. Ligeså meningsløst det ville være at ophobe bestemte sanselige brugsværdier i det uendelige, da der dog er sat dem en grænse via deres brugbarhed ophobningen af den bytteværdi, der altid kun er kvantitativt interessant, kender for sit vedkommende intet mål og ingen grænser. Med pengene, i begyndelsen den blotte anskuelig- gørelse af en funktion ved bytningen, kommer således en magt af ny kvalitet til verden: den abstrakte rigdom, den selvstændiggjorte bytteværdi. Den etablerer en ny interesse, som denne selvstændig- gørelse er med i: valoriseringsinteressen. Ågerkarle og handel er dens første to store skikkelser i historien. I det følgende interesserer vi os for nogle træk ved handelskapitalen, hvis store epoke i Europa samtidig var den tidlige kapitalismes. 2 Ikke anderledes vil det senere gå kapitalisten, der er interesseret i afsætningen af sine varer og den forventede profit. Ham tilbyder reklamen med elskværdigt udseende sine tjenester og ovenikøbet på klods.»reklame i dag, omsætning og gevinst i morgen, betaling i overmorgen«. Reklame- udlejning bedriver i Vesttyskland firmaet»udlejnings- reklame reklame- finansiering for handel og industri a/s.udlejningsreklame«således forklarer initiativtageren og forretningsføreren H. Hietmann,»er den char- merende om- skrivning for reklame på afbetaling. I vores overvejelser gik vi ud fra, at et ikke ubetydeligt antal virksomheder og institutioner ikke kan reklamere, netop når det er allermest nødvendigt«. Rentesatsen skal ligge på 9,6 % pro anno, kunderne er hoved- sageligt middelstore foretagender. Når de har brug for reklame men ikke kan betale, må de love det elskværdige firma med den charmerende omskrivning en forventet gevinst, ligesom møllerdatteren i eventyret må love heksen sit første barn, mens denne så til gengæld spinder halm til guld. Indfinder gevinsten sig ikke eller bliver den mindre end projekteret, så strammes rebet om et middelstort firmas hals så meget, at den knækker. 3 De dels ordret citerede, dels omskrevne formuleringer af den unge Marx stammer fra afsnittet»behov, produktion og arbejdsdeling«i Pariser- manuskripterne.

5 At købe for at sælge med profit er dens virksomhed, som derfor først og fremmest er overregional, hvis den da ikke er transkulturel, og dens styrke ligger i fjernhandelen. Det særlige og ny er det, der opfylder funktionen som nøglevarer, der skal åbne markederne for den kapitalistiske handel 4. For at trænge ind på de lokale markeder eller for at åbne områder, der hidtil ikke kendte til vareproduktion, for handelen, har handelskapitalen brug for specielle varesorter. Tre varegrupper har i denne sammenhæng skabt særlig furore og banet vejen for forandring vidt og bredt: for det første militærmaterialer, for det andet tekstilvarer og for det tredie stimulanser og nydelsesmidler. Ikke anderledes end ildvåben og ildvand i»den ny verden«bryder de stærke stimulanser ind i den europæiske historie som instrument for de handelskapitalistiske udnyttelsesinteresser. De europæiske magter, der via denne forretning opstår som verdens- magter, hedder kronologisk Venedig, Nederlandene og England. 3. Elskovsbejlen, adelens luksus og borgerlig rus med klar hjerne, chokolade, te, tobak og kaffe Når Marx et sted bemærker,»at varen elsker pengene«, som den tilvinker med sin pris som»med elskovsblikke«5, så bevæger denne metafor sig på socialhistorisk grund. For en af de stærke nydelsessorter, med hvilken vareproduktionen opererer med henblik på udnyttelse, er netop elskovs- blikkene. Således kaster en hel varesort smægtende elskovsblikke efter køberne, idet den ikke efterligner eller overgår andet end deres, købernes, egne elskovsblikke, som disse igen bejlende tilkaster deres menneskelige kærlighedsobjekter. Den, der bejler om kærlighed, gør sig smuk og attråværdig. Alle slags smykker og tekstilvarer, dufte og farver tilbyder sig som middel til at fremstille skønhed og attrå værdighed. Således låner varerne deres æstetiske sprog hos menneskenes elskovsbejlen. Dernæst vender forholdet sig om, og menneskene låner deres æstetiske udtryk hos varerne, Det vil sige, her finder den første tilbagekobling sted fra varernes, af valoriseringsgrunde ophidsende brugsform på menneskenes sanselighed. Ikke blot forandrer deres driftstrukturs udtryksmulighed sig, men samtidig forskydes accenten: Stærk æstetisk nydelse, bytteværdi og libido hænger sammen som menneskene i historien om guldgåsen, og værdifulde bliver udtryksmidlerne, de koster også en formue. Og ligesåvel som borgeren»forstår at skaffe adelens nydelsessyge større råderum og siger den megen køn smiger i sine produktioner hans produkter er i lige så høj grad 4 Også reklameannoncen begynder ved varegrupper, som»blev falbudt udenfor de almindelige handelsforbindelser eller som uventet fik indpas på markedet«(werner Sombart, Der moderne Kapitalismus, München und Leipzig 1924, Bd. II/1 s. 410) altså ved det ny og særlige. Sombart opregner seks varegrupper, for hvilke allerede før udviklingen af industrikapitalismen annoncen var formidler mellem køber og sælger; I. Bøger (siden det 15. århundrede). II. Såkaldt medicin. III. Ny nærings- og nydelsesmidler (te, chokolade osv.). IV. Ny opfindelser (kikkerter, parykker, hårvand osv.) V. Ny fjernhandelsvarer (mandler, maroner, udenlandske vine, i England f. eks. franske og portugisiske). VI. Lejlighedskøb (dødsboer, ting, der skulle sælges på grund af plads mangel eller bortrejse). Sombart slutter fra dette katalog:»med ét ord: Ingen kon- kurrenceannoncer (...) Konkurrencen som fænomen er endnu fremmed i forretningsverdenen.«5 Das Kapital I, S. 124.

6 lave komplimenter til ødelandens lyster ligesåvel forstår han selv at tilegne sig den magt, der er ved at gå tabt for den anden«6. Snart låner det opstigende bourgeoisi mod ågerrenter adelen de penge, hvormed denne hos bourgeoisiet køber mangfoldige paradetekstilvarer og galanterivarer, indtil stykke for stykke af den adelige jordbesiddelse tilfalder borgerne: Og kapitaliseret bliver der til skade for alle uproduktive ædedolke, der enten bliver henvist til tiggerstaven eller arbejdshuset, indtil den kapitalistiske produktions opstigning finder billige lønarbejdere i dem. Luksusvarerne med de stærke sanselige tillokkelser formidler en ikke ringe del af den store omfordeling af besiddelsen gennem revolutionering af dens valorisering, det, der også kaldes oprindelig akkumulation. Fremgangsmåden er funktionelt såvel som historisk indeholdt i det borgerlige samfunds fundament og helt igennem betegnende for den.»ethvert menneske«hedder det i Marx Pariser- manuskripter»spekulerer på, hvordan han kan skaffe den anden et nyt behov, for at tvinge ham til et nyt offer, for at sætte ham i en ny afhængighed og for at forlede ham til en ny form for nydelse og dermed til økonomisk ruin«7. Borgerne tager ved lære af det. Lediggang og luksus, som de tjener på, er dem forhadt hos deres egne og først og fremmest i underklassen. Den tidlige kapitalists nydelse»er kun biting, restitution, underordnet produktionen, samtidig mere beregnende, altså selv en økonomisk nydelse.«i kapitalistens person, for så vidt den personificerer kapitalen, er altså»nydelsen subsumeret under kapitalen, det nydende individ under det kapitalistiske,«8 og for at sikre sig mod ukontrollable udbrud, kompenserer han for sit driftsliv, som er skåret til efter kontorlivet, med nydelser, der passer særlig godt til borgerlig livsførelse: tobak, kaffe, først og fremmest te, som i det 17. århundrede hurtigt erobrer et enormt marked. Kirke og adel nyder på samme tid chokolade og sukkergodt. Da chokoladen var en kolonialvare, som blev udnyttet af katolske interesser, blev der fra prædikestolene prædiket mod tobak og te som djævelskab, hvorimod kakao blev lovprist som middel mod pest og kolera. Den borgerlige kunst fejrede kaffen med kantater, chansons og digte, ligeledes teen.»ofte var det ganske vist på det ostindiske kompagnis foranledning og regning, at disse dityramber blev forfattet til teen, for at udvide afsætningen af den. Teen kaldes her en»guddommelig plante«, sammenlignes med ambrosia, og det blev. anbefalet at nyde 40 til 50 kopper af den daglig. En hollandsk læge i Hamborg, der ordinerede store mængder te til sine patienter for at fratage dem nydelsen af stærke drikke, blev ligeledes mistænkt for bestikkelse fra tehandlerne. 9 Den hollandske læge, som»i den lidende menneskeheds og de hollandske købmænds interesse«indsatte nydelsesmidlet og rusgiften te som instrument til afvænning fra alkohol, handlede symptomatisk for sin klasse. I 1718 forsvarede en parisisk læge for fakultetet den tese, at kaffe skulle virke som medikament mod fuldskab efter nydelse af alkohol. Købmænd havde bragt kaffen 6 MEW, Ergänzungsband I, S Sml. MEW, Ergänzungsband I, s. 546 f. 8 Ibd. s Josef Kulischer, Allgemeine Wirtschaftsgeschichte des Mittelalters und der Neuzeit, München Bd. 2, s. 27. Som kilde nævner Kulischer Franklin: Le café, le thé et le chocolat, s. 109 ff.

7 til Europa fra Konstantinopel, hvor»tyrkerdrikken«tjente som erstatning for den forbudne alkohol. Selv i rusen havde borgerne brug for en klar hjerne. I 1652 var i London det første kaffehus blevet åbnet. Halvtreds år senere fandtes der sammesteds ifølge Zetzner allerede 1000 kaffehuse, hvor man tillige kunne låne piber. 10 Nogenlunde på samme tid henviser Mandeville til den store nationaløkonomiske betydning, som masseluksusvarer har, og som eksempler anfører han kaffe, te, tobak og skarlagenrødt klæde. Efterligningstrang skulle bevirke, at børn og halvvoksne»efterhånden vænner sig til at bruge ting, der i begyndelsen synes dem latterlige eller ovenikøbet utålelige, indtil de til slut ikke kan undvære noget af det (...) og ofte beklager meget, at de uden grund har øget deres livsbehov betragteligt. Man behøver blot at tænke på de summer, der blev tjent på te og kaffe!«man skal desuden, fortsætter lægen Mandeville, for at imødegå enhver moraliserende indvending,»tænke på den enorme handel«og de»mange slags arbejder, som tusinder af familier lever af (...) blot takket være to naragtige, ja ækle vaners eksistens, tobakssnusen og rygning, som begge to givetvis skader dem, der er forfaldet til dem, mere end de gavner dem.«11 Måske er den henvisning ikke helt malplaceret, at altså skabelsen og styringen af også luksuriøse behov på ingen måde i sig selv er noget, der er specifikt senkapitalistisk, sådan som først og fremmest mange af studenterbevægelsens teoretikere i slutningen af tresserne mente. 4. Kapitalistisk masseproduktion og realisationsproblem massevarens æstetik Kapitaliseringen af vareproduktionen er en ansporelse til udvikling af teknikker til produktion af den relative merværdi, altså til øgningen af profitten gennem øgning af produktiviteten, især gennem udvikling af maskineri og storindustri. Samtidig binder den tendentielt alle samfundsmedlemmer til varefordelingen over markedet. Den skaber altså med efterspørgselens masseudbredelse samtidig masseproduktionens teknologi og produktivkræfter. Nu er det ikke længere i første række de dyre luksusvarer, som bestemmer den store handel, men de relativt billige masseartikler. Over realisering, masse og profitrate bestemmer nu de valoriserings- funktioner, der er karakteristiske for den industrielle kapital. Inden for produktionssfæren er følgende rentabilitetsfunktioner interes- sante i vores sammenhæng: For det første besparing af arbejdstid per artikel gennem øgning af arbejdsproduktivitet herunder hører også tendensen til udelukkelse af håndarbejde (der så vil vende tilbage som en særlig højt vurderet bestanddel ved lovprisningen af bestemte luksusvarer) og endelig tendensen til udvikling af teknologi til masseproduktion af standardartikler. For det andet må man nævne billiggørelsen af den konstante kapitals dele, der indgår i produktet som rå- og hjælpestoffer og øvrige tilsætninger. For det tredje forringelsen af produktionstiden for eksempel gennem forkortelse af den oplagringstid, der er nødvendig til modning. Man ser, at alle disse forandringer må modificere et produkts udseende. Og der udvikles 10 Ibd. Kulischer Franklin loc. cit. s. 1 ff. und 76 ff. 11 Bernhard Mandeville, Die Bienenfabel, Aufbau- Verlag, Berlin/DDR 1957, S. 322 (i den vesttyske udgave med indledning af Walter Euchner 1968, S. 389).

8 ligeså mange funktioner, der gennem tilsat skin skal dække over forandringerne eller kompensere for dem. Raffineret overfladebehandling eller indfarvning skal måske skjule forringelse af materiale eller forarbejdning. Brændevin, der ikke, sådan som det er påkrævet, for at den kan opnå sin modning, blev oplagret nogle år i egefade, hvorfra dens brunlige farve stammer, bliver indfarvet i karamelleret sukker: Således bliver skinnet opretholdt. Eller de væsentlige tilsætninger bliver sparet samtidig med modningstiden, og grænsen til vareforfalskning bliver overskredet, sådan som Engels påviste det med udgangspunkt i rom- og først og fremmest vinforfalskningen, der fik et enormt opsving med udviklingen af kartoffelbrænderiet og den dermed forbundne udkonkurrering af det småborgerlige snapsbrænderi gennem de prøjsiske storgods- ejeres industrielle snapsbrænderi.»fuldskab, der før havde kostet det tre til firedobbelte, var nu også daglig gjort tilgængelig for selv de mest ubemidlede...«, hvorved den prøjsiske snaps på grund af sit høje fuselindhold fremmede en almindelige brutalisering og afstumpning af arbejderklassen. 12 Inden for cirkulationssfæren interesserer i første omgang kun en ting i denne sammenhæng: Her må formændringen finde sted, her må værdi og merværdi realiseres. Blot en enkelt stagnation kunne betyde ruin. Det, der her venter på at blive realiseret som bytte- værdi, er ikke længere kun vare men varekapital. Den uophørlige trussel om ruin, forbundet med den uimodståelige tiltrækningskraft, der udgår fra bevægelsens mål, profitten, gør afventningen af dette»realisandum«til feberagtig aktivitet. Enhver stagnation i cirkulationen forårsager omkostninger og mindsker vareværdien. Kapitalisten kan på grund af konkurrencen ikke udligne disse tab gennem prisstigning. Den, der endelig køber, ville gøre sig lystig over ham, hvis han sagde:»i seks måneder var min vare ikke til at sælge og det at bevare den i de seks måneder har ikke blot lagt så og så meget kapital brak for mig, men har desuden medført uproduktive omkostninger.tant pis pour vous«siger køberen.»der lige ved siden af Dem står en anden sælger, hvis vare først blev færdig forleden. Deres vare er overgemt og formodentlig mere eller mindre gnavet af tidens tand. De bliver altså nødt til at sælge billigere end Deres rival.«13 Truslen om at blive uafsættelig vare er hele tiden i hælene på varekapitalen, personificeret af kapitalisten. Tilværelsen som overgemt vare er den økonomiske død for den i vareform fixerede kapital. Marx anvender de stærkeste vendinger for at formulere dette problem, realisationsproblemet. Her må varen lave sin salto mortale, og måske knækker den derved halsen. 14 Her tørster bytteværdien, uløseligt knyttet til 12 F. Engels, Preußischer Schnaps im deutschen Reichstag, MEW 19, s. 40. Engels benytter dette tema til at blotlægge landadelens ærkereaktionære position i modsætning til en tendens hos socialdemokratiet til at holde den prøjsiske feudalabsolutisme udenfor agitationen.»den eneste industri, der har bragt det til endnu mere ødelæggende virkninger og ikke engang mod dets eget folk men mod et fremmed er den engelske opiumsindustri, der forgiftede Kina«(ibd. s. 42). 13 Das Kapital, MEW 24, s. 146 f. 14 Med forretningsrisikoen bliver der igen gjort forretninger. Reklame- firmaets tjenester skal sikre den værdi, der er indeholdt i varen, mod at blive overgemt vare. At reklame- virksomheden ikke altid er fri for risiko, viser det i 1971 grundlagte Münchenfirma»Ikarus Fallschirmwerbung GmbH & Co. Film und Foto KG.«Det minder næsten om et

9 varelegemet, efter at blive forløst i pengeformen. Her drejer alt sig om»denne transsubstan- tiations mirakel«, som det hedder i Kapitalen 15 ; her er stedet og tidspunktet, hvor varerne kaster deres elskovsblikke.»fandtes den varesjæl,«skriver Walter Benjamin i sit skrift om Baudelaire som lyriker i højkapitalismens tidsalder,»fandtes den varesjæl, som Marx lejlighedsvis taler spøgefuldt om, så ville den være den mest indfølende, der nogensinde har eksisteret i sjæleriget. For den måtte i enhver se køberen, i hvis hånd og hus den vil smyge sig ind.«16 Netop i det overdrevne brugsværdiskin skaffer valoriserings- funktionen, der søger svar på realisationsproblemet, sig udtryk, og netop her iler den bytteværdi, der er indeholdt i varen, pengene imøde. Af længsel efter penge bliver varen i den kapitalistiske produktion formet i det købende publikums længselsbillede. Dette billede vil reklamen senere udbrede adskilt fra varen. Oversat af Henning Goldbæk Uddrag af bogen Kritik der Warenästhetik, Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main, Den danske oversættelse udkom i Vindrosen, 19. årgang 1972, hæfte 4, s Den er her genoptrykt med venlig tilladelse af forlaget Gyldendal og oversætteren. magisk ritual, hvor firmaet symbolsk overtager risikoen for den, der har afgivet bestillingen, når dette firma vil sælge reklame og public relations ved hjælp af fald- skærmsudspring.»initiativtagere og interessenter er fire tyske faldskærmsudspringere, der kom på den idé at grundlægge firmaet på grund af talrige forespørgsler fra indu- strien.«(blick durch die Wirtschaft, ) 15 Das Kapital II, MEW 24, s Walter Benjamin, Charles Baudelaire, Ein Lyriker im Zeitalter des Hochkapitalismus, Frankfurt 1969, S. 58.

10

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

EPSON COVERPLUS Vilkår

EPSON COVERPLUS Vilkår EPSON COVERPLUS Vilkår 1. Definitioner I disse vilkår: Er "Registrering" den proces på Epson CoverPlus-registreringswebstedet, hvor du angiver aktiveringsnummeret, som købt af (eller på anden måde givet

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

INSPIRATION TIL INVITATION

INSPIRATION TIL INVITATION INSPIRATION TIL INVITATION Når vi inviterer andre til at se på produkter / forretningsmulighed, er det afgørende, at de mærker du blot ønsker at VISE dem, hvad du personligt brænder for. Vores opgave er

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence)

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Kundelivstidsværdi, Customer Insights, Customer Life Time Management, Customer Life Time Value, CRM strategi, kundeloyalitet osv. Det

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Kontrakt for udlån af foreningen Studenterhuset ved Københavns Biocenter E-mail: udlaan@mbar.dk Kontonummer: 4376 929 650 Reg: 2105

Kontrakt for udlån af foreningen Studenterhuset ved Københavns Biocenter E-mail: udlaan@mbar.dk Kontonummer: 4376 929 650 Reg: 2105 Kontrakt for udlån af foreningen Studenterhuset ved Københavns Biocenter E-mail: udlaan@mbar.dk Kontonummer: 4376 929 650 Reg: 2105 Kontrakt for udlån af foreningen Studenterhuset ved Københavns Biocenter

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Runer til Skyggekrigene

Runer til Skyggekrigene Runer til Skyggekrigene Et rollespilsarrangement arrangeret af Version 2.1 SÆTTET HER ER ENDNU IKKE OPDATERET TIL VERSION 3. VI FORVENTER IKKE STORE ÆNDRINGER. OPDATERINGEN KOMMER SNART! Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere