Så englene synger... Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin. Et undervisningsmateriale fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så englene synger... Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin. Et undervisningsmateriale fra"

Transkript

1 Så englene synger... Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin 2011 Et undervisningsmateriale fra

2 Salmesangsprojekt 2011 Undervisningsmaterialet er udarbejdet af KOST - Kirkerne i Odsherreds SkoleTjeneste ved religionspædagogisk konsulent Jesper Arnmark. Der tages udgangspunkt i Frederikssunds skoletjenestes projekt: Et møde med den danske salme 2008 og Hillerøds, Fredensborgs, Helsingørs, Københavns og Frederiksbergs skoletjenestes projekt: Et møde med den danske salme Materialet kan vederlagsfrit rekvireres af alle skoler og lærere i Odsherred Kommune. Det er tilladt at kopiere materialet - både helt og delvist. Materialets tegninger må kun benyttes i sammenhæng med materialet, og tegner (Julie Norn Hammen og Torkil Skov) skal altid krediteres. Jytte Lundbak og Hanne Nebeling (organister ved Skt. Nikolai Kirke i Holbæk) for deres store indsats ved klaveret og som dirigent ved cd-indspilningen. Alle pigerne og drengene i Skt. Nikolai Kirkes Storekor som med flid og dygtighed har lagt stemmer til de fem udvalgte salmer. Morten Mogensen, som har været lydtekniker i forbindelse med cd-indspilningen. Birgithe Crista for sin pædagogiske assistance, blik for detaljer og indsigt i skolernes hverdag. De førnævnte skoletjenester for deres velvillighed til at dele deres inspirerende projekter og diskutere projekt. KOST er et tilbud fra alle kirkerne i Odsherred Kommune til alle skolerne i Odsherred Kommune. Skoletjenestens primære formål er at styrke og inspirere skolernes kristendomsundervisning ved at udvikle og udbyde undervisningsprojekter. Således ønsker KOST at kvalificere det allerede eksisterende lokale samarbejde mellem skoler og kirker. En stor tak skal lyde til alle, der har bidraget til materialet: Julie Norn Hammen der har kreeret de fine og illustrative tegninger til spillekortene. Torkil Skov for sin flotte forsidetegning. KOST, Vesterbro 4, 4500 Nyk. Sj., Tlf.: Hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning side 4 Struktur side 5 Fælles mål side 6 5. kapitel: Engle i salmerne side Salmer, hvad er det? side Nu kom der bud fra englekor side Velkommen igen, Guds engle små side Opstanden er den Herre Krist side Sov sødt, barnlille side Lysets engel side kapitel: Engle - hvor kender vi dem fra? side Engle alle vegne side Engles oprindelse side 8 2. kapitel: Engle i kristendommen side Engle i Bibelen side Biblens fortællinger om engle side Det himmelske hierarki side Englenes funktion side kapitel: Engle i islam side Engle i Koranen og haditherne side kapitel: Engle i kunsten side Hvordan ser engle ud? side Domsenglen i Højby kirke side kapitel: Undervisningsforslag side Forslag til et undervisningsforløb side Besøg i den lokale kirke side Englekort side Englebrød side Perleengle side Påklædningsengle side 67 Litteraturliste side 70 Hjemmesider side 71 Bilag Elevark 1: Engle i sproget side 72 Elevark 2: Engleordner og opgaver side 73 Cd en med de fem salmer Cd en 3

4 Indledning Så englene synger... er et undervisningsprojekt, hvis primære formål er, at eleverne gennem sang, leg, fortællinger, billeder og kreative aktiviteter opnår kendskab til centrale salmer og bibelfortællinger, som alle belyser forskellige sider af det mangfoldige englebegreb. Projektet tager afsæt i den kristne forståelse af engle og er tænkt som et inspirationsoplæg til faget kristendomskundskab. Oplægget kan enten benyttes til et selvstændigt forløb om engle eller kan tænkes sammen med et forløb om julen eller endnu bredere et forløb om kirkeårets højtider. Kirkeårets øvrige højtider vil i øvrigt blive behandlet i kommende projekter fra KOST. Der lægges der op til et tværfagligt samarbejde med musik, hvor eleverne indøver salmerne. Disse salmer indgår i undervisningsforløbets sidste fase, besøget i den lokale kirke. Projektet er udbudt til alle 1. til 3. klasser i Odsherred Kommune. Da der naturligvis er stor forskel på klassernes faglige niveau, på kristendomsfagets timenormering og på de økonomiske rammer, må de enkelte lærere vurdere, hvilke undervisningsforslag, elevopgaver mv. der egner sig til netop deres klasse, og hvordan stoffet skal formidles. I afsnit 6.1. gives et konkret forslag til et undervisningsforløb, som kan bruges som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Materialet er i sin helhed en lærervejledning, men i bilagene forefindes enkelte elevark, som med fordel kan kopieres og udleveres til eleverne. Ligeledes kan enkelte andre sider med fordel kopieres. Det drejer sig primært om siderne med salmeteksterne og elevopgaver. Endelig ligger der på KOSTs hjemmeside en billedfil af Højby Kirkes kalkmaleri af Skt. Michael, som kan downloades og benyttes i undervisningen. Til projektet hører en cd, hvor de fem salmer er indspillet med og uden korsang. Denne cd er tænkt som støtte i undervisningen. Projektet lægger op til, at der arbejdes med forskellige metoder og indgangsvinkler til stoffet. Projektet tilsigter både en formidling af generel baggrundsviden om kristendommen, specifik viden om engle og indøvelse af salmer. Derudover er der løbende forslag til kreative aktiviteter, hvilket giver rig mulighed for at arbejde både narrativt, hermeneutisk og æstetisk med stoffet, men hvorledes og i hvilket omfang afgøres af den enkelte lærer. 4

5 Struktur Projektet er opdelt i seks overordnede kapitler. Projektet indledes med et baggrundskapitel om engles oprindelse. Herefter følger det centrale kapitel 2 om engle i Bibelen. Kapitel 3 og 4 er udblik til engle i islam og kunsthistorien. Kapitel 5 er projektets omdrejningspunkt, hvor fem udvalgte salmer gennemarbejdes. I kapitel 6 samles trådene fra de foregående kapitler, idet der her gives en række forslag til kreative aktiviteter samt et konkret forslag til et undervisningsforløb. I undervisningsforslaget lægges der ligesom i resten af projektet op til, at undervisningsforløbet afsluttes med et besøg i den lokale kirke. Første kapitel er en generel indføring i begrebet engle samt et oprids af udviklingen i begrebet fra den ægyptiske og græske gudeverden til en kristen kontekst. Andet kapitel er centralt i projektet, idet tråden her føres videre i en kristen og specifik bibelsk sammenhæng. Der gives en indføring i den mangfoldige skare af engle, som optræder i Bibelen. Dette underbygges ud fra seks bibelfortællinger. Sidste del af kapitlet opridser to måder at gruppere engle på - den traditionelle hierarkiske model ud fra englenes formodede placering i himlen og en mere dynamisk model, der fokuser mere på englenes opgaver og funktioner, end på hvilken type engel der er tale om. Fjerde kapitel ridser op, hvordan engle gennem kunsthistorien er blevet portrætteret, hvilket afspejler det vekslende syn på engle. Både kapitel 3 og 4 er tænkt som et redskab til at trække en rød tråd gennem hele elevernes skoleforløb, således at man på et senere klassetrin kan vende tilbage til temaet engle og arbejde mere i dybden med disse emner. Femte kapitel er projektets omdrejningspunkt. Kapitlet indledes med en kort redegørelse for salmegenren og mere specifikt om engle i salmerne. Derefter bliver de fem udvalgte sange og salmer gennemgået, og der trækkes tråde til projektets øvrige kapitler gennem bl.a. forslag til elevopgaver. Sjette og sidste kapitel indledes med et konkret forslag til et undervisningsforløb over 8-9 lektioner og inddrager forskellige læringsstile. Forløbet afrundes med et besøg i den lokale kirke. Bagest i projektet findes bilag til udlevering i klassen. Derudover er læreren velkommen til at kopiere projektets øvrige kapitler - helt eller delvist. Tekstbokse forklarer udvalgte begreber og uddyber særlige temaer i projektets baggrundskapitler. De kan bruges som inspiration i undervisningen. Tredje kapitel giver et oprids af opfattelsen af engle i islam. 5

6 Fælles Mål Den danske salmetradition er unik - både i omfang og i dybde. Salmerne giver et indblik i kristentroens udvikling i Danmark. Samtidig har salmerne præget kunsten - lige fra popmusik til finkultur. Temaet med engle er valgt for at åbne salmerne - både bagud, så de funderes i de bibelske fortællinger og fremad i elevernes hverdag, sprog og forestillinger. Engle dukker op alle vegne i film, musik og i sproget. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bl.a. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen synge og samtale om salmer og sange. Så englene synger... er målrettet 1. til 3. klassetrin og har fokus på følgende elementer af trinmålene for kristendomskundskab efter 3. klassetrin: Derudover er det oplagt at samarbejde med musik, hvor salmerne kan indøves. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bl.a. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende til centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden 6

7 1. Engle - hvor kender vi dem fra? 1.1. Engle alle vegne Om ordet engle Ordet engel betyder sendebud eller budbringer og kommer af det græske ord angelos. På latin blev det til angelus, og derfra er ordet kommet til at indgå i de forskellige europæiske sprog som fx angelo på italiensk, angel på engelsk og engel på dansk. Oprindeligt var ordet angelos ikke kun en betegnelse for et himmelsk væsen. Det var snarere en titel på enhver (menneske eller himmelsk væsen), der overrakte et budskab. På dansk er ordet primært en betegnelse for et himmelsk væsen, og bruges det om mennesker, så er det ikke budbringerfunktionen, der er tale om, men englenes øvrige kvaliteter, der hentydes til, for engle er meget mere end blot budbringere. I religiøse sammenhænge bruges begrebet engle ofte som betegnelse for en bestemt kategori af Guds skabninger nemlig dem der bringer bud mellem mennesker på jorden og (i monoteistiske religioner) den ene almægtige Gud, der troner i himlen. I de monoteistiske religioner (jødedommen, kristendommen og islam) opstår behovet for mellemvæsener som engle, når den guddommelige magt hæves til en position fjernt fra det jordiske. Jo fjernere den enevældige gud er, des flere mellemvæsener må der til for at slå bro mellem guden og mennesker. Det er en grundlæggende forestilling i de Undervisningstip tre religioner, at det guddommelige er Som indledning på oppe i forholdet til det menneskelige, projektet kan eleverne tale om, hvor der er nede. Når engle er budbringere fra en afsender, der er højere end de kender engle mennesker, er det logisk, at engle kommer til at høre til i luftrummet mellem ner og steder stø- fra. Hvilke situatio- oppe og nede, himmel og jord. der de på engle? Engle i hverdagen I dag er engle ikke kun i det høje, men findes alle vegne - i religiøse og ikke religiøse sammenhænge. Mange butikker pynter op med engle, når vi nærmer os jul, men der er også butikker, der har engle i vinduerne hele året. Fx laver mange lokale kunstnere malerier med engle, smykker med engle eller glasengle til pynt. Måske har eleverne en engel hængende derhjemme? Til jul vil de fleste sikkert have en engel som pynt i huset eller på juletræet. Hvad med de ikke-kristne elever, har de engle som pynt? Det kan også være, at eleverne er blevet kaldt engle af deres forældre eller bedsteforældre. Det gør man som regel, når man har opført sig eksemplarisk. I den modsatte ende af 7

8 spektret har vi Hells Angels, som de fleste elever sikkert også kender. Og når vi er ude på landevejene, har vi nær Grevinge en vej, som hedder Englestrupvej. Måske kender eleverne andre navne, hvor engle optræder? Den tyske kansler Angela Merkel er der måske nogle elever, der har hørt om? Det kan også være, at eleverne kender de økologiske produkter med mærket Änglemark. Jo engle er alle vegne At tro på engle En ting er at støde på engle i alle mulige hverdagssituationer, noget andet er at tro på engle, på engles eksistens som højere væsner. Kristeligt Dagblad foretog for fire år siden en undersøgelse af danskernes tro på engle. Artiklen kan man læse her: Undersøgelsen viser, at 43% af alle danskere i en eller anden grad tror på engle, så man må sige, at disse mystiske og magtfulde væsner langt fra er ved at forsvinde fra vores forestillingsverden. De er en del af vores kulturelle og religiøse arv. Men hvilken arv er der tale om? Først og fremmest den kristne arv, men kristendommen har selv arvet forestillingen om engle fra langt ældre religioner Engles oprindelse Mellemvæsner Ligeså længe mennesket har haft religiøse forestillinger om en kraft større end os, en kraft uden for os, ligeså længe har mennesket haft forestillinger om mellemvæsner, væsner som forbandt denne verden og det, der lå hinsides, væsner som forbandt det guddommelige og mennesket selv. Disse mellemvæsner har man forestillet sig meget forskelligt i de forskellige religioner - både hvad angår udseende og funktion, men der er ingen tvivl om, at forestillingerne har præget hinanden gennem tiden. Og med tiden fik mellemvæsnerne det navn, som de fleste bruger i dag: engle. Sfinksen De ældste mellemvæsner man kender til, kender de fleste i dag uden at forbinde dem med engle, men de har haft stor betydning for forestillingen om engle i Det Gamle Testamente. Det drejer sig om den ægyptiske sfinks, som senere prægede både den babylonske og den assyriske religion og siden jødedommen og den græske mytologi. De ældste spor af sfinksen er omkring 5000 år gamle. Sfinksen var et magtfuldt og frygtet væsen med en dyrekrop (oftest en løve) og et menneskehoved og ofte vinger. Nogle opfattede sfinksen som et frygtindgydende monster, andre som et væsen man kunne bede om beskyttelse mod 8

9 det onde. Med tiden vandt den sidste forestilling indpas, og sfinksen blev en form for vogtervæsen, som beskyttede grave, paladser og hellige steder. Den mest kendte sfinks er netop vogter af de kongelige grave i den store pyramide i Gizeh. Vi har også sfinkser herhjemme. Der står fx seks og vogter Eremitageslottet i Dyrehaven. Sfinksen på Eremitagen i Dyrehaven Sfinksen i Gizeh Sfinksens gåde Hvis klassen skal høre lidt om sfinksen, som er forløberen for engle, så kan det være et sjovt indslag, at eleverne skal gætte sfinksen gåde. Den lyder således: I den græske mytologi støder Ødipus på en sfinks, der vogter indgangen til den frodige by Theben. Denne sfinks er kendt for sin gåde, den stiller alle fremmede, der søger adgang til byen. Svarer de forkert, flænses de af sfinksens klør! Heldigvis for Ødipus har han et godt hoved og svarer rigtigt, og sfinksen falder død om. "Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst tre fødder og er stærkest på færrest fødder?". Svaret er mennesket, da mennesket kravler på alle fire fra fødslen, går på to ben midtvejs i livet og tre ben ved livets ende (stokken er det tredje ben). 9

10 De græske gudeengle Den største indflydelse fra den græske mytologi på forestillingen om engle kommer dog ikke fra fortællingen om sfinksen, men fra nogle af de græske guder. Det drejer sig især om tre guder, der har præget forestillingen om engle, nemlig: Nike, Hermes og Eros. Sidstnævntes indflydelse er dog først at spore i Renæssancen i det 15. århundrede. Derfor bliver Eros først inddraget i projektets 4. kapitel: Engle i kunsten. For guden Hermes er det mere hans funktion end hans udseende, der har præget forestillingen om engle - eller er det engleforestillingerne, der har præget Hermes? Det er svært at sige. Hermes er gud for veje og rejser og bliver derfor både gudernes sendebud, de vejfarendes beskytter og den, der leder døde til dødsriget. Alle tre funktioner er helt centrale for de senere forestillinger om engle. I øvrigt har Hermes også små vinger, men hans sidder på støvlerne eller ved anklerne. Nike er den græske gudinde for sejr (ordet Niké betyder sejr). Af samme årsag har det kendte skomærke fået sit navn. Nike er personificeringen af kamp, kraft og styrke - tre ting, som også bliver kendetegnende for nogle typer af engle. Men Nikes største indflydelse på forestillingen om engle er hendes udseende - et kraftfuldt bevinget menneske. Hermes Den hovedløse statue af Nike fra øen Samothrake Forestillingerne om engle er altså ikke pludseligt dumpet ned fra himlen, men er blevet til over flere årtusinder, men først med jødedommen og kristendommen slår englene igennem, som er en særlig slags mellemvæsner. 10

11 2. Engle i kristendommen Hvad mener kristne om engle? Ja det er næsten ligeså svært at svare på som: hvad mener børn om fodbold? Ethvert menneske har sin tro. Alligevel er der inden for de forskellige kristne kirker nogle betragtninger om engle og deres natur, som præger mange kristne i dag. De fleste af de betragtninger har deres afsæt i Bibelens fortællinger, men læser man Bibelens fortællinger om engle, så finder man hurtigt ud af, at engle ikke bare er engle. Der findes mange forskellige slags engle med forskellige kræfter og opgaver. Og hvad et menneske eller en kirke lægger vægt på, er ikke nødvendigvis vigtigt for andre mennesker og kirker. En engel er et åndeligt væsen uden krop, skabt af Gud for at tjene kristenheden og kirken. Det er meget beskrivende for engle, men der kan siges meget mere end det... Den katolske kirke taler om mange forskellige typer engle: skytsengle, ærkeengle mm. I mange protestantiske kirker (heriblandt Den danske Folkekirke) er man mere skeptisk, når talen falder på engle - ikke at man benægter deres eksistens, men man anerkender, at Bibelens tale om engle er temmelig diffus. Martin Luther, der er en af kirkens grundlæggere, har skrevet mangt og meget om den kristne tro, men når talen falder på engle, er han bemærkelsesværdig tavs. Han skriver et sted: 11

12 2.1. Engle i Bibelen I Bibelen er der over 300 steder, hvor der optræder engle. Ikke alle de steder bruges betegnelsen engel, men man kan læse det ud af konteksten. Oftest bruges betegnelsen Herrens engel eller Guds engel, og meget markant er det, at engle i Bibelen ikke har noget navn og ikke anses for at være individuelle skabninger, men mere er skabninger af en samlet Guds kraft - lidt a la myrer i en myretue. Der er dog to undtagelser: to engle, som bærer navn, og som skiller sig markant ud fra myretuen : englen Michael og englen Gabriel (Se afsnit 2.4.). Så på trods af de utallige steder i Bibelen, hvor der optræder engle, er det meget svært at få styr på englene. Engle i Det Gamle Testamente Læser man Bibelen, kan man se en tydelig udvikling i begrebet engle. Fra begyndelsen og gennem Det Gamle Testamente er englene ofte næsten identisk med Gud. knuser soldater med i 2. Sam 24, Det er i Det Gamle Testamente vanskeligt at se, hvornår Guds kraft hører op, og englemagten begynder. Engle i Det Nye Testamente Anderledes forholder det sig i det Nye Testamente, fordi Gud her vælger at afgrænse sig selv ved at blive menneske i Jesus Kristus. Dermed bliver englene også lettere at adskille fra Gud selv. Englene bliver mere menneskelige og mere personlige, ja de ligner ofte mennesker til forveksling og bærer hvide klæder. Det er den udvikling, der fortsætter op gennem historien. I dag vil de fleste børn og voksne tegne en menneskelignende skabning, hvis de bliver bedt om at tegne en engel - og måske endda med hvide klæder, men sådan har det ikke altid været. Der er langt fra den egyptiske sfinks til englene, der sang for hyrderne julenat. I 1. Mos 32,23-30 hører vi om Jakobs kamp med en fremmed mand. Den mand præsenterer sig som Gud, men da det ifølge jøderne er utænkeligt, at Gud skulle vise sig som et menneske, er tanken nok nærmere, at der er tale om en Herrens engel. Eller når Gud i 2. Mos 12 fortæller Moses, at han (Gud) som en tiende plage vil gå gennem Egypten og dræbe alle førstefødte, så minder det meget om den kraft Herrens engel 12

13 2.2. Biblens fortællinger om engle Da englebegrebet er temmelig diffust i Bibelen, er det godt at tage udgangspunkt i nogle konkrete bibelfortællinger, som kan vise englenes mangfoldighed. Dermed får eleverne et fundament for det videre arbejde med engle. I det følgende har jeg udvalgt seks bibelfortællinger, hvor engle på forskellig vis optræder. Fortællingerne er her kort genfortalt. I undervisningen kan fortællingerne enten læses op eller genfortælles. Uddrivelsen af paradis (1. Mos 3) Adam og Eva var godt flove. De have gjort det eneste, Gud havde sagt, de ikke måtte. De havde spist af Kundskabens træ, og pludseligt forstod de og så en masse, de ikke havde set og forstået før. De lagde mærke til, at de var nøgne, og at der var forskel på Adam og Eva, på mand og kvinde. Det var bare dødpinligt, og de tænkte: Vi må lave noget tøj, så vi kan dække vores nøgne kroppe. på hinanden. Adam sagde: Det var Eva, der fik mig til det! Og Eva sagde: Det var slangen, der lokkede mig! Men slangen sagde ingenting. Den hvislede blot. Og Gud blev vred og straffede dem og sagde: Mennesker skal fra i dag hade slanger og knuse deres hoveder. Kvinder skal føde børn i smerte, og mænd skal arbejde hårdt for at skaffe mad. Og når jeres tid kommer, skal I alle dø. Og derefter sendte Gud dem ud af paradisets have, ud i verden, og han satte en kerub, en vogterengel til at vogte indgangen til paradis, så ingen ved egen kraft kunne komme derind. Og Guds mægtige kerub stod med sit flammesværd og så Adam og Eva drage ud i verden. Mens de stod der, dukkede Gud op og de skyndte at gemme sig bag nogle buske, for de var bange og flove. Gud kaldte: Hvor er du, Adam?. Stilhed. Gud kaldte igen og igen, og til sidst turde Adam ikke andet end at svare: Jeg skjuler mig, for jeg er bange for din straf og flov over at være nøgen. Bange, flov, nøgen! Har du spist af Kundskabens træ? spurgte Gud, og så begyndte Adam og Eva at skyde skylden 13

14 Assyrernes belejring af Jerusalem (2. Kong 19) Den store kong Hizkija regerede over landet Judæa. Han sad på sin trone i byen Jerusalem og ledte landet til stor rigdom. Nabolandet mod øst hed Assyrien. Da assyrernes konge, kong Sankerib, så, hvor godt det gik i nabolandet, blev han jaloux og sendte sin mægtige hær af sted for at plyndre riget. Og det gjorde hæren. De stjal alt, hvad de fandt på vej gennem landet, indtil de nåede Jerusalem og omringede byen. Udenfor stillede assyrernes største general sig og råbte op til soldaterne på muren: Overgiv jer, og jeres liv vil blive skånet! Alle jeres venner er blevet besejret. Deres guder kunne ikke hjælpe dem mod den mægtige Sankerib, og jeres Gud, Jahve, er ligeså magtesløs! Hizkija gik ind i Herrens tempel og bad: Hør, hvordan assyrerne håner dig. Frels os fra assyrerkongen, så han kan se, hvem du er. Svaret kom til profeten Esajas samme dag, og han gik først til kong Hizkija og siden til assyrerne med budskabet: Assyrerkonge, nu gik du for vidt. Du brøler som en tyr Jeg skal give dig ring i næsen og trække dig hjem ad den vej du kom. Jeg beskytter min by, Jerusalem. Her kommer du ikke ind! Men assyrerne blev, hvor de var, og om natten gik Herrens engel ud i deres lejr og dræbte mænd, og næste dag flygtede de overlevende ad den vej, de var kommet. Bileam og æslet (4. Mos 22) En gang var der i landet Moab en konge, Balak, der var vant til at få alt, hvad han pegede på. Men jo mere han fik, desto mere blev han bange for at miste alting. En dag hørte kongen, at en kæmpe gruppe mennesker havde slået sig ned ved landets grænser. De kaldte sig israelittere og var kommet som slaver af Egypten. De søgte sammen med deres leder Moses efter et sted, de kunne slå sig ned. Men Balak var bange for, at de skulle tage hans land, og han var bange for at sende sin hær imod israelitterne, for han havde hørt, hvordan det var gået faraoen i Egypten. Derfor sendte han bud efter en spåmand ved navn Bileam. 14

15 Balaks folk red til Bileam og sagde: Kongen har befalet, at du skal forbande israelitterne, så vores hær kan slå dem i kamp. Følg med os til kongen. Bileam bad Gud om råd, og Gud svarede ham om natten. Først sagde han: Nej. Israelitterne er mit folk. Det er velsignet. Det var mig, der førte dem ud af Egypten. Siden sagde han dog: ja til at Bileam måtte tage med til kongen, men han måtte ikke forbande israelitterne. Og så red kongens mænd og Bileam af sted på sit gamle æsel. Men Gud blev bange for, at Bileam alligevel skulle blive lokket til at forbande israelitterne og besluttede derfor at stoppe ham på rejsen. Gud sendte en mægtig engel med skinnende rustning og sværd, og englen stillede sig på vejen foran Bileam. Men ingen kunne se englen - undtagen det gamle æsel. Og da æslet så det mægtige sværd, red det ud på marken og uden om englen. Bileam troede, den var ved at stikke af, så han slog den med kæppen og fik den ind på vejen igen. på vejen. Bileam blev rasende og slog det med kæppen og sagde: Op, dit dovne æsel!. Men så åbnede Gud æslets mund og sagde: Hvorfor slår du mig? Og Bileam svarede rasende: Havde jeg haft et sværd, havde jeg slået dig ihjel! I det samme åbnede Gud Bileams øjne, og pludselig så han Herrens engel i skinnende rustning og hævet sværd, og englen sagde: Dit æsel har reddet dig tre gange. Ellers havde jeg slået dig ihjel. Og fra den dag slog Bileam aldrig æslet igen. Og Bileam fortalte kun kong Balak, hvad Gud befalede - også selvom det var ilde hørt. Englen stillede sig en gang til på vejen længere fremme. Denne gang på et smallere sted uden marker omkring. Men igen var det kun æslet, der så englen, og det klemte sig mellem englen og en klippe og kom forbi. Og igen slog Bileam det ulydige æsel, for han kunne jo ikke se englen. En tredje gang stillede englen sig på vejen. Nu et sted der var så smalt, at man ikke kunne komme udenom. Denne gang kunne æslet ikke komme forbi, og derfor lagde det sig Bileam møder englen 15

16 Mariæ bebudelse (Luk 1,26-38) Engang blev englen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef. Jomfruens navn var Maria. Og Gabriel kom ind til hende og hilste hende med ordene: Gud er med dig! Maria blev bange over at se englen og forstod ikke ordene og spurgte sig selv: Hvad skal det betyde? Da sagde Gabriel til hende: Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud skal give ham den gamle kong Davids trone. Jesus skal være konge til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige. Maria sagde til englen: Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand. Englen svarede hende: Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn i sin alderdom. Hende, man kalder ufrugtbar, er gravid i sjette måned, for intet er umuligt for Gud. Da sagde Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter din vilje, og så forlod englen hende. Hyrderne på marken julenat (Luk 2,8-15) Det var den første julenat. Ikke langt fra byen Betlehem lå der hyrder ude på marken og holdt nattevagt over deres får. Da viste Herrens engel sig for dem, og Guds herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke! Se, jeg er kommet for at fortælle jer om en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser. Og her er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Gud har fortalt os. Hyrderne på marken julenat 16

17 Jesu opstandelse påskemorgen (Matt 28,1-8) Det var søndag morgen, tre dage efter Jesus var blevet korsfæstet, døde og blev begravet. Nogle kvinder gik ud til graven for at sørge, men da de kom derud, mærkede de et kraftigt jordskælv, fordi Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede en stor sten fra graven og satte sig på den. Englens udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt ved graven, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: Frygt ikke! Jeg ved, I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og at han skal møde jer i Galilæa. Og kvinderne skyndte sig væk fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det Det himmelske hierarki Som det fremgår af forrige afsnit rummer Bibelen et utal af beretninger om engle. Englene i Bibelen er ikke en homogen masse, for der findes typer engle med vidt forskellige evner, opgaver og udseende. I de første århundreder af kirkens historie blev der fortalt videre på Bibelens beretninger og føjet nye historier om engle til, og flere af disse engle fik med tiden navne og personlige attributter. På et tidspunkt ville man gerne have lidt styr på englene, og man begyndte at kategorisere dem og placere dem i et himmelsk hierarki. Det blev med tiden til en decideret englelære, en såkaldt angelogi. Grundlæggeren af dette arbejde var en mand, der kaldes Dionysios Areopagites. Han skrev omkring år 500 sit store værk: Om det himmelske hierarki. Om det himmelske hierarki Dionysios tog udgangspunkt i Bibelens mange beretninger om engle og forsøgte at placere dem i et himmelsk hierarki, alt efter hvilken type engel der var tale om, og hvor tæt på Gud de var. Tanken var, at jo tættere på Gud englene var placeret i himlen, desto mere hellige og magtfulde var de. Dionysios inddelte englene i tre overordnede grupper: de engle, der stod Gud nærmest. De engle, der tilhørte mellemgruppen. Og endelig de lavest rangerende engle. Jo højere placeret englene var i hierarkiet, desto mindre havde de med mennesker og verden at gøre. 17

18 Hver af de tre overordnede grupper blev efterfølgende underinddelt i tre typer, således at der i alt var ni englekor - ni typer engle. Dionysios oprindelige inddeling så således ud: 1) De højeste engle: Tronengle, Keruber og Serafer 2) Midtergruppen: Myndigheder, Herskere og Kræfter 3) De laveste engle: Engle, Ærkeengle og Magter Der er blevet byttet lidt rundt på rækkefølgen op gennem kirkens historie, men ganske hurtigt blev der bred enighed om nedenstående rangorden, som også kan ses på elevark 2: Serafer Keruber Tronengle Herskere Magter Myndigheder Kræfter Ærkeengle Engle Selvom der i dag tales væsentlig mere om engle i den katolske kirke, så er englene blevet en fast del af den kristne forestillingsverden, som er grundlaget også for Den danske Folkekirke. De ni englekor Biblen fortæller kun sparsomt om englenes udseende. Derfor er måden de er afbilledet på i høj grad præget af kirkekunsten og kunstnernes mere eller mindre frie fantasi (se kap. 4.). Det er heller ikke alle typer engle, der har spillet en lige stor rolle. Faktisk er det sådan, at de laveste engle har spillet den største rolle i kirkekunsten, fordi de høje engle, fordi disse ifølge traditionen ikke involverede sig i menneskers verden. Serafer Serafer er seksvingede væsner, der omgiver Guds himmelske trone. Serafernes farve er rød, og de hører sammen med ilden og det brændende. På hebraisk betyder seraf at brænde. Samme grundord bruges også som betegnelse for slanger (serafim), hvilket angiver en oprindelig forbindelse mellem slangevæsener og serafengle. I det hele taget er serafer blandingsvæsner, der ligesom keruberne ligner både mennesker og dyr. 18

19 Bedst kender vi seraferne fra profeten Esajas vision: I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: Hellig, hellig, hellig er Hærskarernes Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed (Esajas 6, 2-3). Denne råben er også blevet opfattet som sang, og seraferne er derfor førstesangere i englekoret. Undertiden ses de afbildet med harper. I Esajas bog fortælles det endvidere at seraferne flyver med glødende kul, der kan rense for synd og skyld. Af kærlighed til Gud står seraferne i evig brand, og de er flammeskæret om Guds trone. Derudover symboliseres de undertiden ved et hjerte i flammer. Deres størrelse er af kosmiske dimensioner. De er syv himle høje og med et vingefang, der er det dobbelte. I øvrigt blandes serafer og keruber ofte sammen. Begge typer afbildes fx ofte oversået med øjne, selvom det egentlig er et Kerubkendetegn. Keruber Sprogligt er ordet Kerub formentligt beslægtet med andre ord for vogtende fabelvæsener af mange forskellige slags (griffer, sfinxer o.a.). Keruberne er de første engle, der optræder i Bibelen. Vi hører om to keruber med flammesværd, der skal vogte indgangen til paradis, da Gud fordrev Adam og Eva (1 Mos 3). Efter syndefaldet måtte menneskerne ikke vende tilbage til det hellige Livets træ og på den måde blive udødelige igen. Som vogterengle er det naturligt, at det er to keruber af guld, der lå over Pagtens ark, israelitternes ældste helligdom, da arken stod i Salomos tempel, indtil det blev ødelagt i 587 f.kr. Derefter blev yderligere to Keruber sat til at vogte arken. (2 Mos. 25,17-22). Beskrivelserne af, hvordan Keruber ser ud, går tilbage til profeten Ezekiel. Han skuer i et syn fra Gud (Ez. 1,5-22) en hvirvlende ild med fire væsener i midten. De har menneskelig skikkelse, fødder som en kalv, fire vinger og fire ansigter: et menneskeansigt, et løveansigt, et okseansigt og et ørneansigt. Keruberne bevæger sig ved hjælp af hjul, og deres legemer og vinger er oversået med øjne. Det er sandsynligvis kirkefaderen Irenæus (ca. år ), der har fundet på at forbinde Ezekiels fire Kerubansigter med de fire evangelister, så de passede på indhold og detaljer i de fire evangelier. Senere byttede kirkefaderen Hieronimus ( ) lidt rundt på symboler, så Matthæus fik menneskeansigtet som symbol, Mar- Indiana Jones Eleverne kender måske filmen: Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat, hvor Pagtens ark optræder. Her kan man se, hvilken kraft det er, keruberne vogter. 19

20 kus løveansigtet, Lukas okseansigtet og Johannes ørneansigtet. Kerubernes farve er blå som himlen, og deres attributter i kristen kunst er især øjne og hjul eller en bog. Tronengle Tronengle afbildes som regel siddende eller placeret under en baldakin. Deres farve er gul eller grøn. Deres attributter er ofte krone, scepter og rigsæble eller glorie. Herskere, Magter, Myndigheder og Kræfter Sammen med tronenglene går disse englekor tilbage til Paulus, der opregner dem i brevet til kolossenserne (Kol 1). De omfatter, som navnene siger, en rækker kræfter og magter, der tjener og hjælper mennesker i forskellige situationer. Netop fordi de mest af alt er kræfter, er de en meget diffus størrelse og har ikke spillet så stor en rolle i de kristne fortællinger eller i kunsthistorien. Når engle afbilledes, afbilledes de med en lang række forskellige symboler og attributter, som gør dem svære at afgrænse. Ærkeengle Der er uenighed om, hvor mange ærkeengle der er. I Bibelen er de to eneste, der nævnes ved navn: Gabriel og Michael. Andre jødiske og kristne tekster regner dog med fire eller syv ærkeengle. Ud over Mikael og Gabriel nævnes ærkeenglen Rafael i Tobits Bog, som er et af de skrifter, der ikke kom med i Bibelen. I Enoks bog opregnes Uriel som en fjerde ærkeengel. Senere er Raguel, Sarakael og Remiel også nævnt, men har aldrig fået helt den samme status. Ærkeenglene har forskellige opgaver og har lagt grunden til den senere tro på skytsengle (se afsnit 2.5.), der er kendetegnende for den katolske kirke, men afvises i den protestantiske (heriblandt Den danske Folkekirke). Mikael betyder Hvem ser Gud?. Han regnes som overærkeenglen. Mikaels attributter er sværd og vægt. Sværdet har han, fordi det var ham, der kæmpede mod dragen i Johannes Åbenbaring (Åb 12 og 20), og fordi han ofte omtales som den store fyrste, idet han regnes som leder af den himmelske hærskare. Vægten har han, fordi det er ham, der vejer sjælene på Dommens dag. (se mere i afsnit 4.2.). Gabriel betyder Gud er min styrke. Ligesom Michael er Gabriel også en engel, der drager i krig. Mest kendt er Gabriel dog som budbringeren fra Gud. Gabriels attributter er ofte en lilje og en stav samt et skriftbånd med ordene til Maria: Ave Maria, Gratia Plena (Vær hilset Maria, du benådede). Rafael betyder Gud læger. Derfor forbindes Rafael ofte med helbredelse og hjælp til de syge og sårede. Oftest er Rafael dog fremstillet som de rejsendes engel. Derfor fremstilles han ofte med rejseklæder, sandaler og en vandrestav. Han ses også med en fisk, fordi han reddede Tobit fra en fisk i floden Tigris (Tobits bog 12). 20

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005

ANDAGT. Bibelen - Guds ord. Læs. Aktivitet. Sang. Bøn. Tekst. puslinge/tumlinge november 2005 Bibelen - Guds ord Joh.20.30-31. Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 20. april 2014 Påskedag Matt. 28,1-8 Salmer: 235-400-674,1+2+7 227-218 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Efter sabbatten, da det

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2013

IBELCAMPING Bibeltimer 2013 BØRNEHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2013 tema lad Dyrene fortælle Dette hæfte tilhører: Tema: Gud ville menneskers og dyrs overlevelse Duen, ravnen og de øvrige dyr i Guds redningsbåd (Noas ark) Bibelord

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Prædiken til temagudstjeneste ved lystræets indvielse i Sct. Bendts Kirke 8. marts 2009

Prædiken til temagudstjeneste ved lystræets indvielse i Sct. Bendts Kirke 8. marts 2009 Prædiken til temagudstjeneste ved lystræets indvielse i Sct. Bendts Kirke 8. marts 2009 Livets træ gror i tiderne I tidernes morgen, da verden var rullet ud af Guds ord, plantede Gud en have. Midt i den

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater.

ÅÅÅ. Se gratis tilbud side 17. Alle projekter er finansieret af frivillige bidrag og sponsorater. Kresten Jensen, Landsleder Kære forældre Evangelisk Børnemission har i mere end 60 år samarbejdet med Folkekirken og frikirker om at give børn mulighed for at lære, hvad der står i Bibelen. Det forsøger

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere