Så englene synger... Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin. Et undervisningsmateriale fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så englene synger... Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin. Et undervisningsmateriale fra"

Transkript

1 Så englene synger... Et salmesangsprojekt for 1. til 3. klassetrin 2011 Et undervisningsmateriale fra

2 Salmesangsprojekt 2011 Undervisningsmaterialet er udarbejdet af KOST - Kirkerne i Odsherreds SkoleTjeneste ved religionspædagogisk konsulent Jesper Arnmark. Der tages udgangspunkt i Frederikssunds skoletjenestes projekt: Et møde med den danske salme 2008 og Hillerøds, Fredensborgs, Helsingørs, Københavns og Frederiksbergs skoletjenestes projekt: Et møde med den danske salme Materialet kan vederlagsfrit rekvireres af alle skoler og lærere i Odsherred Kommune. Det er tilladt at kopiere materialet - både helt og delvist. Materialets tegninger må kun benyttes i sammenhæng med materialet, og tegner (Julie Norn Hammen og Torkil Skov) skal altid krediteres. Jytte Lundbak og Hanne Nebeling (organister ved Skt. Nikolai Kirke i Holbæk) for deres store indsats ved klaveret og som dirigent ved cd-indspilningen. Alle pigerne og drengene i Skt. Nikolai Kirkes Storekor som med flid og dygtighed har lagt stemmer til de fem udvalgte salmer. Morten Mogensen, som har været lydtekniker i forbindelse med cd-indspilningen. Birgithe Crista for sin pædagogiske assistance, blik for detaljer og indsigt i skolernes hverdag. De førnævnte skoletjenester for deres velvillighed til at dele deres inspirerende projekter og diskutere projekt. KOST er et tilbud fra alle kirkerne i Odsherred Kommune til alle skolerne i Odsherred Kommune. Skoletjenestens primære formål er at styrke og inspirere skolernes kristendomsundervisning ved at udvikle og udbyde undervisningsprojekter. Således ønsker KOST at kvalificere det allerede eksisterende lokale samarbejde mellem skoler og kirker. En stor tak skal lyde til alle, der har bidraget til materialet: Julie Norn Hammen der har kreeret de fine og illustrative tegninger til spillekortene. Torkil Skov for sin flotte forsidetegning. KOST, Vesterbro 4, 4500 Nyk. Sj., Tlf.: Hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning side 4 Struktur side 5 Fælles mål side 6 5. kapitel: Engle i salmerne side Salmer, hvad er det? side Nu kom der bud fra englekor side Velkommen igen, Guds engle små side Opstanden er den Herre Krist side Sov sødt, barnlille side Lysets engel side kapitel: Engle - hvor kender vi dem fra? side Engle alle vegne side Engles oprindelse side 8 2. kapitel: Engle i kristendommen side Engle i Bibelen side Biblens fortællinger om engle side Det himmelske hierarki side Englenes funktion side kapitel: Engle i islam side Engle i Koranen og haditherne side kapitel: Engle i kunsten side Hvordan ser engle ud? side Domsenglen i Højby kirke side kapitel: Undervisningsforslag side Forslag til et undervisningsforløb side Besøg i den lokale kirke side Englekort side Englebrød side Perleengle side Påklædningsengle side 67 Litteraturliste side 70 Hjemmesider side 71 Bilag Elevark 1: Engle i sproget side 72 Elevark 2: Engleordner og opgaver side 73 Cd en med de fem salmer Cd en 3

4 Indledning Så englene synger... er et undervisningsprojekt, hvis primære formål er, at eleverne gennem sang, leg, fortællinger, billeder og kreative aktiviteter opnår kendskab til centrale salmer og bibelfortællinger, som alle belyser forskellige sider af det mangfoldige englebegreb. Projektet tager afsæt i den kristne forståelse af engle og er tænkt som et inspirationsoplæg til faget kristendomskundskab. Oplægget kan enten benyttes til et selvstændigt forløb om engle eller kan tænkes sammen med et forløb om julen eller endnu bredere et forløb om kirkeårets højtider. Kirkeårets øvrige højtider vil i øvrigt blive behandlet i kommende projekter fra KOST. Der lægges der op til et tværfagligt samarbejde med musik, hvor eleverne indøver salmerne. Disse salmer indgår i undervisningsforløbets sidste fase, besøget i den lokale kirke. Projektet er udbudt til alle 1. til 3. klasser i Odsherred Kommune. Da der naturligvis er stor forskel på klassernes faglige niveau, på kristendomsfagets timenormering og på de økonomiske rammer, må de enkelte lærere vurdere, hvilke undervisningsforslag, elevopgaver mv. der egner sig til netop deres klasse, og hvordan stoffet skal formidles. I afsnit 6.1. gives et konkret forslag til et undervisningsforløb, som kan bruges som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Materialet er i sin helhed en lærervejledning, men i bilagene forefindes enkelte elevark, som med fordel kan kopieres og udleveres til eleverne. Ligeledes kan enkelte andre sider med fordel kopieres. Det drejer sig primært om siderne med salmeteksterne og elevopgaver. Endelig ligger der på KOSTs hjemmeside en billedfil af Højby Kirkes kalkmaleri af Skt. Michael, som kan downloades og benyttes i undervisningen. Til projektet hører en cd, hvor de fem salmer er indspillet med og uden korsang. Denne cd er tænkt som støtte i undervisningen. Projektet lægger op til, at der arbejdes med forskellige metoder og indgangsvinkler til stoffet. Projektet tilsigter både en formidling af generel baggrundsviden om kristendommen, specifik viden om engle og indøvelse af salmer. Derudover er der løbende forslag til kreative aktiviteter, hvilket giver rig mulighed for at arbejde både narrativt, hermeneutisk og æstetisk med stoffet, men hvorledes og i hvilket omfang afgøres af den enkelte lærer. 4

5 Struktur Projektet er opdelt i seks overordnede kapitler. Projektet indledes med et baggrundskapitel om engles oprindelse. Herefter følger det centrale kapitel 2 om engle i Bibelen. Kapitel 3 og 4 er udblik til engle i islam og kunsthistorien. Kapitel 5 er projektets omdrejningspunkt, hvor fem udvalgte salmer gennemarbejdes. I kapitel 6 samles trådene fra de foregående kapitler, idet der her gives en række forslag til kreative aktiviteter samt et konkret forslag til et undervisningsforløb. I undervisningsforslaget lægges der ligesom i resten af projektet op til, at undervisningsforløbet afsluttes med et besøg i den lokale kirke. Første kapitel er en generel indføring i begrebet engle samt et oprids af udviklingen i begrebet fra den ægyptiske og græske gudeverden til en kristen kontekst. Andet kapitel er centralt i projektet, idet tråden her føres videre i en kristen og specifik bibelsk sammenhæng. Der gives en indføring i den mangfoldige skare af engle, som optræder i Bibelen. Dette underbygges ud fra seks bibelfortællinger. Sidste del af kapitlet opridser to måder at gruppere engle på - den traditionelle hierarkiske model ud fra englenes formodede placering i himlen og en mere dynamisk model, der fokuser mere på englenes opgaver og funktioner, end på hvilken type engel der er tale om. Fjerde kapitel ridser op, hvordan engle gennem kunsthistorien er blevet portrætteret, hvilket afspejler det vekslende syn på engle. Både kapitel 3 og 4 er tænkt som et redskab til at trække en rød tråd gennem hele elevernes skoleforløb, således at man på et senere klassetrin kan vende tilbage til temaet engle og arbejde mere i dybden med disse emner. Femte kapitel er projektets omdrejningspunkt. Kapitlet indledes med en kort redegørelse for salmegenren og mere specifikt om engle i salmerne. Derefter bliver de fem udvalgte sange og salmer gennemgået, og der trækkes tråde til projektets øvrige kapitler gennem bl.a. forslag til elevopgaver. Sjette og sidste kapitel indledes med et konkret forslag til et undervisningsforløb over 8-9 lektioner og inddrager forskellige læringsstile. Forløbet afrundes med et besøg i den lokale kirke. Bagest i projektet findes bilag til udlevering i klassen. Derudover er læreren velkommen til at kopiere projektets øvrige kapitler - helt eller delvist. Tekstbokse forklarer udvalgte begreber og uddyber særlige temaer i projektets baggrundskapitler. De kan bruges som inspiration i undervisningen. Tredje kapitel giver et oprids af opfattelsen af engle i islam. 5

6 Fælles Mål Den danske salmetradition er unik - både i omfang og i dybde. Salmerne giver et indblik i kristentroens udvikling i Danmark. Samtidig har salmerne præget kunsten - lige fra popmusik til finkultur. Temaet med engle er valgt for at åbne salmerne - både bagud, så de funderes i de bibelske fortællinger og fremad i elevernes hverdag, sprog og forestillinger. Engle dukker op alle vegne i film, musik og i sproget. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bl.a. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen synge og samtale om salmer og sange. Så englene synger... er målrettet 1. til 3. klassetrin og har fokus på følgende elementer af trinmålene for kristendomskundskab efter 3. klassetrin: Derudover er det oplagt at samarbejde med musik, hvor salmerne kan indøves. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bl.a. har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende til centrale fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden 6

7 1. Engle - hvor kender vi dem fra? 1.1. Engle alle vegne Om ordet engle Ordet engel betyder sendebud eller budbringer og kommer af det græske ord angelos. På latin blev det til angelus, og derfra er ordet kommet til at indgå i de forskellige europæiske sprog som fx angelo på italiensk, angel på engelsk og engel på dansk. Oprindeligt var ordet angelos ikke kun en betegnelse for et himmelsk væsen. Det var snarere en titel på enhver (menneske eller himmelsk væsen), der overrakte et budskab. På dansk er ordet primært en betegnelse for et himmelsk væsen, og bruges det om mennesker, så er det ikke budbringerfunktionen, der er tale om, men englenes øvrige kvaliteter, der hentydes til, for engle er meget mere end blot budbringere. I religiøse sammenhænge bruges begrebet engle ofte som betegnelse for en bestemt kategori af Guds skabninger nemlig dem der bringer bud mellem mennesker på jorden og (i monoteistiske religioner) den ene almægtige Gud, der troner i himlen. I de monoteistiske religioner (jødedommen, kristendommen og islam) opstår behovet for mellemvæsener som engle, når den guddommelige magt hæves til en position fjernt fra det jordiske. Jo fjernere den enevældige gud er, des flere mellemvæsener må der til for at slå bro mellem guden og mennesker. Det er en grundlæggende forestilling i de Undervisningstip tre religioner, at det guddommelige er Som indledning på oppe i forholdet til det menneskelige, projektet kan eleverne tale om, hvor der er nede. Når engle er budbringere fra en afsender, der er højere end de kender engle mennesker, er det logisk, at engle kommer til at høre til i luftrummet mellem ner og steder stø- fra. Hvilke situatio- oppe og nede, himmel og jord. der de på engle? Engle i hverdagen I dag er engle ikke kun i det høje, men findes alle vegne - i religiøse og ikke religiøse sammenhænge. Mange butikker pynter op med engle, når vi nærmer os jul, men der er også butikker, der har engle i vinduerne hele året. Fx laver mange lokale kunstnere malerier med engle, smykker med engle eller glasengle til pynt. Måske har eleverne en engel hængende derhjemme? Til jul vil de fleste sikkert have en engel som pynt i huset eller på juletræet. Hvad med de ikke-kristne elever, har de engle som pynt? Det kan også være, at eleverne er blevet kaldt engle af deres forældre eller bedsteforældre. Det gør man som regel, når man har opført sig eksemplarisk. I den modsatte ende af 7

8 spektret har vi Hells Angels, som de fleste elever sikkert også kender. Og når vi er ude på landevejene, har vi nær Grevinge en vej, som hedder Englestrupvej. Måske kender eleverne andre navne, hvor engle optræder? Den tyske kansler Angela Merkel er der måske nogle elever, der har hørt om? Det kan også være, at eleverne kender de økologiske produkter med mærket Änglemark. Jo engle er alle vegne At tro på engle En ting er at støde på engle i alle mulige hverdagssituationer, noget andet er at tro på engle, på engles eksistens som højere væsner. Kristeligt Dagblad foretog for fire år siden en undersøgelse af danskernes tro på engle. Artiklen kan man læse her: Undersøgelsen viser, at 43% af alle danskere i en eller anden grad tror på engle, så man må sige, at disse mystiske og magtfulde væsner langt fra er ved at forsvinde fra vores forestillingsverden. De er en del af vores kulturelle og religiøse arv. Men hvilken arv er der tale om? Først og fremmest den kristne arv, men kristendommen har selv arvet forestillingen om engle fra langt ældre religioner Engles oprindelse Mellemvæsner Ligeså længe mennesket har haft religiøse forestillinger om en kraft større end os, en kraft uden for os, ligeså længe har mennesket haft forestillinger om mellemvæsner, væsner som forbandt denne verden og det, der lå hinsides, væsner som forbandt det guddommelige og mennesket selv. Disse mellemvæsner har man forestillet sig meget forskelligt i de forskellige religioner - både hvad angår udseende og funktion, men der er ingen tvivl om, at forestillingerne har præget hinanden gennem tiden. Og med tiden fik mellemvæsnerne det navn, som de fleste bruger i dag: engle. Sfinksen De ældste mellemvæsner man kender til, kender de fleste i dag uden at forbinde dem med engle, men de har haft stor betydning for forestillingen om engle i Det Gamle Testamente. Det drejer sig om den ægyptiske sfinks, som senere prægede både den babylonske og den assyriske religion og siden jødedommen og den græske mytologi. De ældste spor af sfinksen er omkring 5000 år gamle. Sfinksen var et magtfuldt og frygtet væsen med en dyrekrop (oftest en løve) og et menneskehoved og ofte vinger. Nogle opfattede sfinksen som et frygtindgydende monster, andre som et væsen man kunne bede om beskyttelse mod 8

9 det onde. Med tiden vandt den sidste forestilling indpas, og sfinksen blev en form for vogtervæsen, som beskyttede grave, paladser og hellige steder. Den mest kendte sfinks er netop vogter af de kongelige grave i den store pyramide i Gizeh. Vi har også sfinkser herhjemme. Der står fx seks og vogter Eremitageslottet i Dyrehaven. Sfinksen på Eremitagen i Dyrehaven Sfinksen i Gizeh Sfinksens gåde Hvis klassen skal høre lidt om sfinksen, som er forløberen for engle, så kan det være et sjovt indslag, at eleverne skal gætte sfinksen gåde. Den lyder således: I den græske mytologi støder Ødipus på en sfinks, der vogter indgangen til den frodige by Theben. Denne sfinks er kendt for sin gåde, den stiller alle fremmede, der søger adgang til byen. Svarer de forkert, flænses de af sfinksens klør! Heldigvis for Ødipus har han et godt hoved og svarer rigtigt, og sfinksen falder død om. "Hvad har én stemme, fire fødder, siden to fødder, til sidst tre fødder og er stærkest på færrest fødder?". Svaret er mennesket, da mennesket kravler på alle fire fra fødslen, går på to ben midtvejs i livet og tre ben ved livets ende (stokken er det tredje ben). 9

10 De græske gudeengle Den største indflydelse fra den græske mytologi på forestillingen om engle kommer dog ikke fra fortællingen om sfinksen, men fra nogle af de græske guder. Det drejer sig især om tre guder, der har præget forestillingen om engle, nemlig: Nike, Hermes og Eros. Sidstnævntes indflydelse er dog først at spore i Renæssancen i det 15. århundrede. Derfor bliver Eros først inddraget i projektets 4. kapitel: Engle i kunsten. For guden Hermes er det mere hans funktion end hans udseende, der har præget forestillingen om engle - eller er det engleforestillingerne, der har præget Hermes? Det er svært at sige. Hermes er gud for veje og rejser og bliver derfor både gudernes sendebud, de vejfarendes beskytter og den, der leder døde til dødsriget. Alle tre funktioner er helt centrale for de senere forestillinger om engle. I øvrigt har Hermes også små vinger, men hans sidder på støvlerne eller ved anklerne. Nike er den græske gudinde for sejr (ordet Niké betyder sejr). Af samme årsag har det kendte skomærke fået sit navn. Nike er personificeringen af kamp, kraft og styrke - tre ting, som også bliver kendetegnende for nogle typer af engle. Men Nikes største indflydelse på forestillingen om engle er hendes udseende - et kraftfuldt bevinget menneske. Hermes Den hovedløse statue af Nike fra øen Samothrake Forestillingerne om engle er altså ikke pludseligt dumpet ned fra himlen, men er blevet til over flere årtusinder, men først med jødedommen og kristendommen slår englene igennem, som er en særlig slags mellemvæsner. 10

11 2. Engle i kristendommen Hvad mener kristne om engle? Ja det er næsten ligeså svært at svare på som: hvad mener børn om fodbold? Ethvert menneske har sin tro. Alligevel er der inden for de forskellige kristne kirker nogle betragtninger om engle og deres natur, som præger mange kristne i dag. De fleste af de betragtninger har deres afsæt i Bibelens fortællinger, men læser man Bibelens fortællinger om engle, så finder man hurtigt ud af, at engle ikke bare er engle. Der findes mange forskellige slags engle med forskellige kræfter og opgaver. Og hvad et menneske eller en kirke lægger vægt på, er ikke nødvendigvis vigtigt for andre mennesker og kirker. En engel er et åndeligt væsen uden krop, skabt af Gud for at tjene kristenheden og kirken. Det er meget beskrivende for engle, men der kan siges meget mere end det... Den katolske kirke taler om mange forskellige typer engle: skytsengle, ærkeengle mm. I mange protestantiske kirker (heriblandt Den danske Folkekirke) er man mere skeptisk, når talen falder på engle - ikke at man benægter deres eksistens, men man anerkender, at Bibelens tale om engle er temmelig diffus. Martin Luther, der er en af kirkens grundlæggere, har skrevet mangt og meget om den kristne tro, men når talen falder på engle, er han bemærkelsesværdig tavs. Han skriver et sted: 11

12 2.1. Engle i Bibelen I Bibelen er der over 300 steder, hvor der optræder engle. Ikke alle de steder bruges betegnelsen engel, men man kan læse det ud af konteksten. Oftest bruges betegnelsen Herrens engel eller Guds engel, og meget markant er det, at engle i Bibelen ikke har noget navn og ikke anses for at være individuelle skabninger, men mere er skabninger af en samlet Guds kraft - lidt a la myrer i en myretue. Der er dog to undtagelser: to engle, som bærer navn, og som skiller sig markant ud fra myretuen : englen Michael og englen Gabriel (Se afsnit 2.4.). Så på trods af de utallige steder i Bibelen, hvor der optræder engle, er det meget svært at få styr på englene. Engle i Det Gamle Testamente Læser man Bibelen, kan man se en tydelig udvikling i begrebet engle. Fra begyndelsen og gennem Det Gamle Testamente er englene ofte næsten identisk med Gud. knuser soldater med i 2. Sam 24, Det er i Det Gamle Testamente vanskeligt at se, hvornår Guds kraft hører op, og englemagten begynder. Engle i Det Nye Testamente Anderledes forholder det sig i det Nye Testamente, fordi Gud her vælger at afgrænse sig selv ved at blive menneske i Jesus Kristus. Dermed bliver englene også lettere at adskille fra Gud selv. Englene bliver mere menneskelige og mere personlige, ja de ligner ofte mennesker til forveksling og bærer hvide klæder. Det er den udvikling, der fortsætter op gennem historien. I dag vil de fleste børn og voksne tegne en menneskelignende skabning, hvis de bliver bedt om at tegne en engel - og måske endda med hvide klæder, men sådan har det ikke altid været. Der er langt fra den egyptiske sfinks til englene, der sang for hyrderne julenat. I 1. Mos 32,23-30 hører vi om Jakobs kamp med en fremmed mand. Den mand præsenterer sig som Gud, men da det ifølge jøderne er utænkeligt, at Gud skulle vise sig som et menneske, er tanken nok nærmere, at der er tale om en Herrens engel. Eller når Gud i 2. Mos 12 fortæller Moses, at han (Gud) som en tiende plage vil gå gennem Egypten og dræbe alle førstefødte, så minder det meget om den kraft Herrens engel 12

13 2.2. Biblens fortællinger om engle Da englebegrebet er temmelig diffust i Bibelen, er det godt at tage udgangspunkt i nogle konkrete bibelfortællinger, som kan vise englenes mangfoldighed. Dermed får eleverne et fundament for det videre arbejde med engle. I det følgende har jeg udvalgt seks bibelfortællinger, hvor engle på forskellig vis optræder. Fortællingerne er her kort genfortalt. I undervisningen kan fortællingerne enten læses op eller genfortælles. Uddrivelsen af paradis (1. Mos 3) Adam og Eva var godt flove. De have gjort det eneste, Gud havde sagt, de ikke måtte. De havde spist af Kundskabens træ, og pludseligt forstod de og så en masse, de ikke havde set og forstået før. De lagde mærke til, at de var nøgne, og at der var forskel på Adam og Eva, på mand og kvinde. Det var bare dødpinligt, og de tænkte: Vi må lave noget tøj, så vi kan dække vores nøgne kroppe. på hinanden. Adam sagde: Det var Eva, der fik mig til det! Og Eva sagde: Det var slangen, der lokkede mig! Men slangen sagde ingenting. Den hvislede blot. Og Gud blev vred og straffede dem og sagde: Mennesker skal fra i dag hade slanger og knuse deres hoveder. Kvinder skal føde børn i smerte, og mænd skal arbejde hårdt for at skaffe mad. Og når jeres tid kommer, skal I alle dø. Og derefter sendte Gud dem ud af paradisets have, ud i verden, og han satte en kerub, en vogterengel til at vogte indgangen til paradis, så ingen ved egen kraft kunne komme derind. Og Guds mægtige kerub stod med sit flammesværd og så Adam og Eva drage ud i verden. Mens de stod der, dukkede Gud op og de skyndte at gemme sig bag nogle buske, for de var bange og flove. Gud kaldte: Hvor er du, Adam?. Stilhed. Gud kaldte igen og igen, og til sidst turde Adam ikke andet end at svare: Jeg skjuler mig, for jeg er bange for din straf og flov over at være nøgen. Bange, flov, nøgen! Har du spist af Kundskabens træ? spurgte Gud, og så begyndte Adam og Eva at skyde skylden 13

14 Assyrernes belejring af Jerusalem (2. Kong 19) Den store kong Hizkija regerede over landet Judæa. Han sad på sin trone i byen Jerusalem og ledte landet til stor rigdom. Nabolandet mod øst hed Assyrien. Da assyrernes konge, kong Sankerib, så, hvor godt det gik i nabolandet, blev han jaloux og sendte sin mægtige hær af sted for at plyndre riget. Og det gjorde hæren. De stjal alt, hvad de fandt på vej gennem landet, indtil de nåede Jerusalem og omringede byen. Udenfor stillede assyrernes største general sig og råbte op til soldaterne på muren: Overgiv jer, og jeres liv vil blive skånet! Alle jeres venner er blevet besejret. Deres guder kunne ikke hjælpe dem mod den mægtige Sankerib, og jeres Gud, Jahve, er ligeså magtesløs! Hizkija gik ind i Herrens tempel og bad: Hør, hvordan assyrerne håner dig. Frels os fra assyrerkongen, så han kan se, hvem du er. Svaret kom til profeten Esajas samme dag, og han gik først til kong Hizkija og siden til assyrerne med budskabet: Assyrerkonge, nu gik du for vidt. Du brøler som en tyr Jeg skal give dig ring i næsen og trække dig hjem ad den vej du kom. Jeg beskytter min by, Jerusalem. Her kommer du ikke ind! Men assyrerne blev, hvor de var, og om natten gik Herrens engel ud i deres lejr og dræbte mænd, og næste dag flygtede de overlevende ad den vej, de var kommet. Bileam og æslet (4. Mos 22) En gang var der i landet Moab en konge, Balak, der var vant til at få alt, hvad han pegede på. Men jo mere han fik, desto mere blev han bange for at miste alting. En dag hørte kongen, at en kæmpe gruppe mennesker havde slået sig ned ved landets grænser. De kaldte sig israelittere og var kommet som slaver af Egypten. De søgte sammen med deres leder Moses efter et sted, de kunne slå sig ned. Men Balak var bange for, at de skulle tage hans land, og han var bange for at sende sin hær imod israelitterne, for han havde hørt, hvordan det var gået faraoen i Egypten. Derfor sendte han bud efter en spåmand ved navn Bileam. 14

15 Balaks folk red til Bileam og sagde: Kongen har befalet, at du skal forbande israelitterne, så vores hær kan slå dem i kamp. Følg med os til kongen. Bileam bad Gud om råd, og Gud svarede ham om natten. Først sagde han: Nej. Israelitterne er mit folk. Det er velsignet. Det var mig, der førte dem ud af Egypten. Siden sagde han dog: ja til at Bileam måtte tage med til kongen, men han måtte ikke forbande israelitterne. Og så red kongens mænd og Bileam af sted på sit gamle æsel. Men Gud blev bange for, at Bileam alligevel skulle blive lokket til at forbande israelitterne og besluttede derfor at stoppe ham på rejsen. Gud sendte en mægtig engel med skinnende rustning og sværd, og englen stillede sig på vejen foran Bileam. Men ingen kunne se englen - undtagen det gamle æsel. Og da æslet så det mægtige sværd, red det ud på marken og uden om englen. Bileam troede, den var ved at stikke af, så han slog den med kæppen og fik den ind på vejen igen. på vejen. Bileam blev rasende og slog det med kæppen og sagde: Op, dit dovne æsel!. Men så åbnede Gud æslets mund og sagde: Hvorfor slår du mig? Og Bileam svarede rasende: Havde jeg haft et sværd, havde jeg slået dig ihjel! I det samme åbnede Gud Bileams øjne, og pludselig så han Herrens engel i skinnende rustning og hævet sværd, og englen sagde: Dit æsel har reddet dig tre gange. Ellers havde jeg slået dig ihjel. Og fra den dag slog Bileam aldrig æslet igen. Og Bileam fortalte kun kong Balak, hvad Gud befalede - også selvom det var ilde hørt. Englen stillede sig en gang til på vejen længere fremme. Denne gang på et smallere sted uden marker omkring. Men igen var det kun æslet, der så englen, og det klemte sig mellem englen og en klippe og kom forbi. Og igen slog Bileam det ulydige æsel, for han kunne jo ikke se englen. En tredje gang stillede englen sig på vejen. Nu et sted der var så smalt, at man ikke kunne komme udenom. Denne gang kunne æslet ikke komme forbi, og derfor lagde det sig Bileam møder englen 15

16 Mariæ bebudelse (Luk 1,26-38) Engang blev englen Gabriel af Gud sendt til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef. Jomfruens navn var Maria. Og Gabriel kom ind til hende og hilste hende med ordene: Gud er med dig! Maria blev bange over at se englen og forstod ikke ordene og spurgte sig selv: Hvad skal det betyde? Da sagde Gabriel til hende: Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud skal give ham den gamle kong Davids trone. Jesus skal være konge til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige. Maria sagde til englen: Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand. Englen svarede hende: Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn i sin alderdom. Hende, man kalder ufrugtbar, er gravid i sjette måned, for intet er umuligt for Gud. Da sagde Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter din vilje, og så forlod englen hende. Hyrderne på marken julenat (Luk 2,8-15) Det var den første julenat. Ikke langt fra byen Betlehem lå der hyrder ude på marken og holdt nattevagt over deres får. Da viste Herrens engel sig for dem, og Guds herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke! Se, jeg er kommet for at fortælle jer om en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser. Og her er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Gud har fortalt os. Hyrderne på marken julenat 16

17 Jesu opstandelse påskemorgen (Matt 28,1-8) Det var søndag morgen, tre dage efter Jesus var blevet korsfæstet, døde og blev begravet. Nogle kvinder gik ud til graven for at sørge, men da de kom derud, mærkede de et kraftigt jordskælv, fordi Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede en stor sten fra graven og satte sig på den. Englens udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt ved graven, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: Frygt ikke! Jeg ved, I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og at han skal møde jer i Galilæa. Og kvinderne skyndte sig væk fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det Det himmelske hierarki Som det fremgår af forrige afsnit rummer Bibelen et utal af beretninger om engle. Englene i Bibelen er ikke en homogen masse, for der findes typer engle med vidt forskellige evner, opgaver og udseende. I de første århundreder af kirkens historie blev der fortalt videre på Bibelens beretninger og føjet nye historier om engle til, og flere af disse engle fik med tiden navne og personlige attributter. På et tidspunkt ville man gerne have lidt styr på englene, og man begyndte at kategorisere dem og placere dem i et himmelsk hierarki. Det blev med tiden til en decideret englelære, en såkaldt angelogi. Grundlæggeren af dette arbejde var en mand, der kaldes Dionysios Areopagites. Han skrev omkring år 500 sit store værk: Om det himmelske hierarki. Om det himmelske hierarki Dionysios tog udgangspunkt i Bibelens mange beretninger om engle og forsøgte at placere dem i et himmelsk hierarki, alt efter hvilken type engel der var tale om, og hvor tæt på Gud de var. Tanken var, at jo tættere på Gud englene var placeret i himlen, desto mere hellige og magtfulde var de. Dionysios inddelte englene i tre overordnede grupper: de engle, der stod Gud nærmest. De engle, der tilhørte mellemgruppen. Og endelig de lavest rangerende engle. Jo højere placeret englene var i hierarkiet, desto mindre havde de med mennesker og verden at gøre. 17

18 Hver af de tre overordnede grupper blev efterfølgende underinddelt i tre typer, således at der i alt var ni englekor - ni typer engle. Dionysios oprindelige inddeling så således ud: 1) De højeste engle: Tronengle, Keruber og Serafer 2) Midtergruppen: Myndigheder, Herskere og Kræfter 3) De laveste engle: Engle, Ærkeengle og Magter Der er blevet byttet lidt rundt på rækkefølgen op gennem kirkens historie, men ganske hurtigt blev der bred enighed om nedenstående rangorden, som også kan ses på elevark 2: Serafer Keruber Tronengle Herskere Magter Myndigheder Kræfter Ærkeengle Engle Selvom der i dag tales væsentlig mere om engle i den katolske kirke, så er englene blevet en fast del af den kristne forestillingsverden, som er grundlaget også for Den danske Folkekirke. De ni englekor Biblen fortæller kun sparsomt om englenes udseende. Derfor er måden de er afbilledet på i høj grad præget af kirkekunsten og kunstnernes mere eller mindre frie fantasi (se kap. 4.). Det er heller ikke alle typer engle, der har spillet en lige stor rolle. Faktisk er det sådan, at de laveste engle har spillet den største rolle i kirkekunsten, fordi de høje engle, fordi disse ifølge traditionen ikke involverede sig i menneskers verden. Serafer Serafer er seksvingede væsner, der omgiver Guds himmelske trone. Serafernes farve er rød, og de hører sammen med ilden og det brændende. På hebraisk betyder seraf at brænde. Samme grundord bruges også som betegnelse for slanger (serafim), hvilket angiver en oprindelig forbindelse mellem slangevæsener og serafengle. I det hele taget er serafer blandingsvæsner, der ligesom keruberne ligner både mennesker og dyr. 18

19 Bedst kender vi seraferne fra profeten Esajas vision: I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: Hellig, hellig, hellig er Hærskarernes Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed (Esajas 6, 2-3). Denne råben er også blevet opfattet som sang, og seraferne er derfor førstesangere i englekoret. Undertiden ses de afbildet med harper. I Esajas bog fortælles det endvidere at seraferne flyver med glødende kul, der kan rense for synd og skyld. Af kærlighed til Gud står seraferne i evig brand, og de er flammeskæret om Guds trone. Derudover symboliseres de undertiden ved et hjerte i flammer. Deres størrelse er af kosmiske dimensioner. De er syv himle høje og med et vingefang, der er det dobbelte. I øvrigt blandes serafer og keruber ofte sammen. Begge typer afbildes fx ofte oversået med øjne, selvom det egentlig er et Kerubkendetegn. Keruber Sprogligt er ordet Kerub formentligt beslægtet med andre ord for vogtende fabelvæsener af mange forskellige slags (griffer, sfinxer o.a.). Keruberne er de første engle, der optræder i Bibelen. Vi hører om to keruber med flammesværd, der skal vogte indgangen til paradis, da Gud fordrev Adam og Eva (1 Mos 3). Efter syndefaldet måtte menneskerne ikke vende tilbage til det hellige Livets træ og på den måde blive udødelige igen. Som vogterengle er det naturligt, at det er to keruber af guld, der lå over Pagtens ark, israelitternes ældste helligdom, da arken stod i Salomos tempel, indtil det blev ødelagt i 587 f.kr. Derefter blev yderligere to Keruber sat til at vogte arken. (2 Mos. 25,17-22). Beskrivelserne af, hvordan Keruber ser ud, går tilbage til profeten Ezekiel. Han skuer i et syn fra Gud (Ez. 1,5-22) en hvirvlende ild med fire væsener i midten. De har menneskelig skikkelse, fødder som en kalv, fire vinger og fire ansigter: et menneskeansigt, et løveansigt, et okseansigt og et ørneansigt. Keruberne bevæger sig ved hjælp af hjul, og deres legemer og vinger er oversået med øjne. Det er sandsynligvis kirkefaderen Irenæus (ca. år ), der har fundet på at forbinde Ezekiels fire Kerubansigter med de fire evangelister, så de passede på indhold og detaljer i de fire evangelier. Senere byttede kirkefaderen Hieronimus ( ) lidt rundt på symboler, så Matthæus fik menneskeansigtet som symbol, Mar- Indiana Jones Eleverne kender måske filmen: Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat, hvor Pagtens ark optræder. Her kan man se, hvilken kraft det er, keruberne vogter. 19

20 kus løveansigtet, Lukas okseansigtet og Johannes ørneansigtet. Kerubernes farve er blå som himlen, og deres attributter i kristen kunst er især øjne og hjul eller en bog. Tronengle Tronengle afbildes som regel siddende eller placeret under en baldakin. Deres farve er gul eller grøn. Deres attributter er ofte krone, scepter og rigsæble eller glorie. Herskere, Magter, Myndigheder og Kræfter Sammen med tronenglene går disse englekor tilbage til Paulus, der opregner dem i brevet til kolossenserne (Kol 1). De omfatter, som navnene siger, en rækker kræfter og magter, der tjener og hjælper mennesker i forskellige situationer. Netop fordi de mest af alt er kræfter, er de en meget diffus størrelse og har ikke spillet så stor en rolle i de kristne fortællinger eller i kunsthistorien. Når engle afbilledes, afbilledes de med en lang række forskellige symboler og attributter, som gør dem svære at afgrænse. Ærkeengle Der er uenighed om, hvor mange ærkeengle der er. I Bibelen er de to eneste, der nævnes ved navn: Gabriel og Michael. Andre jødiske og kristne tekster regner dog med fire eller syv ærkeengle. Ud over Mikael og Gabriel nævnes ærkeenglen Rafael i Tobits Bog, som er et af de skrifter, der ikke kom med i Bibelen. I Enoks bog opregnes Uriel som en fjerde ærkeengel. Senere er Raguel, Sarakael og Remiel også nævnt, men har aldrig fået helt den samme status. Ærkeenglene har forskellige opgaver og har lagt grunden til den senere tro på skytsengle (se afsnit 2.5.), der er kendetegnende for den katolske kirke, men afvises i den protestantiske (heriblandt Den danske Folkekirke). Mikael betyder Hvem ser Gud?. Han regnes som overærkeenglen. Mikaels attributter er sværd og vægt. Sværdet har han, fordi det var ham, der kæmpede mod dragen i Johannes Åbenbaring (Åb 12 og 20), og fordi han ofte omtales som den store fyrste, idet han regnes som leder af den himmelske hærskare. Vægten har han, fordi det er ham, der vejer sjælene på Dommens dag. (se mere i afsnit 4.2.). Gabriel betyder Gud er min styrke. Ligesom Michael er Gabriel også en engel, der drager i krig. Mest kendt er Gabriel dog som budbringeren fra Gud. Gabriels attributter er ofte en lilje og en stav samt et skriftbånd med ordene til Maria: Ave Maria, Gratia Plena (Vær hilset Maria, du benådede). Rafael betyder Gud læger. Derfor forbindes Rafael ofte med helbredelse og hjælp til de syge og sårede. Oftest er Rafael dog fremstillet som de rejsendes engel. Derfor fremstilles han ofte med rejseklæder, sandaler og en vandrestav. Han ses også med en fisk, fordi han reddede Tobit fra en fisk i floden Tigris (Tobits bog 12). 20

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Juleevangeliet og de hellige tre konger Juleevangeliet og de hellige tre konger Matthæusevangeliet 1,18-2,22 og Lukasevangeliet 1,27-2,40 The Brick Testament og den danske bibeloversættelse Det her er historien om hvordan Jesus Kristus blev

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Og det skete i de dage...

Og det skete i de dage... Og det skete i de dage... Find ud af, hvor meget af din egen jul, der går helt tilbage til dengang Jesus blev født. Antikmuseet Aarhus universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Se vores hjemmeside for

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

De 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen

De 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen De 9 læsninger Tekst: Thyge Enevoldsen Musik: Inger Merete Tuxen Maleri: Lissen Margaard Bendix Jensen Forord De 9 læsninger er en musikgudstjeneste, som gennem 9 bibeltekster fortæller om syndefaldet,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst

om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Lektion 5 Julie Sløk Viden om Jesu liv, kærlighed og kirkekunst Jesus blev født julenat. Det er derfor vi fejrer jul. Jesus er Guds søn. Han er sand Gud og sandt menneske.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (kap. 18, v. 31-43): Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Lad os rejse os. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Lad os rejse os. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Prædiken til juleaften Salmer Indgangssalme: DDS 94: Det kimer nu til julefest Salme mellem læsningerne: DDS 104: Et barn er født i Betlehem Salme før prædikenen: DDS 136: Dejlig er den himmel blå Salme

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -2 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Luk. 1, 26-38 (Maria ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med engle.

Læs mere

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul.

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul. 1 af 6 Prædiken juleaften d. 24. december 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 2, 1-20. For alle - for dig. Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Maria Bebudelse en appetizer:

Maria Bebudelse en appetizer: Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 2. marts 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække Salmer DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik DDS 645: Stille er min sjæl til Gud FS3

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

studie Døden & opstandelsen

studie Døden & opstandelsen studie 13 Døden & opstandelsen 75 Åbningshistorie En dreng og hans far var ude at køre bil, da en bi fløj ind ad det åbne vindue. Drengen var så ekstremt allergisk over for bistik, at både han og faren

Læs mere

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ Ludo med Bibel-spørgsmål. Savner du en ide til hvad du kan lave en kold regnvejrsdag er der her et forslag. Hvad med en gang ludospil med spørgsmål fra Bibelen? Men inden du kan komme i gang med at spille

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere