Åndelig omsorg til den døende muslimske patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åndelig omsorg til den døende muslimske patient"

Transkript

1 Åndelig omsorg til den døende muslimske patient 5. eksterne prøve Bachelorprojekt Afleveringsdato: 3. april 2013 Projektets omfang: antal anslag svarende til 39 sider Vejleder: Cecilia Deleuran Laugesen Bækgaard Udarbejdet af: Farhiya Yahye Mohammed, Hold F11 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Det problembeskrivende afsnit 5 2.1samfundsmæssig dimension Sygeplejefaglig dimension Islam og forholdet til døden Afgrænsning af problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Formål Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang og metode Metode Valg af Empiri og begrundelse Valg af teori og begrundelse Præsentation af Joyce Travelbee Præsentation af Vibeke Steenfeldt Analysen Åndelige lidelse i forbindelse med den muslimske patient Den muslimske bøn Delkonklusion..19

3 8.0 Forestillinger om døden i en muslimsk kontekst Forhold til døden og prøvelserne i graven Dommedag og det evige liv Delkonklusion Håbets betydning i mødet med den døende muslimske patient Delkonklusion Forventninger til sygeplejersken Delkonklusion Diskussion Gennemgang af teori konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse 36

4 Resumé Projektet omhandler hvordan den døende muslimsk patients behov for åndelig omsorg kommer til udtryk, og hvad sygeplejersken kan gøre for at tilgodese disse behov. Med den hermeneutiske tilgang analyseres forskellige tekster hvorfra der udledes tre hovedtemaer og fire undertemaer. Hovedtemaerne der bearbejdes i analysen omhandler Åndelige lidelse i forbindelse med den muslimske patient, Forestillinger om døden i en muslimsk kontekst og Håbets betydning i mødet med den døende muslimske patient. Konklusionen bliver, at patient og pårørende udtrykker håb og forestillinger om døden, har nogle forventninger til sygeplejersken. Af sygeplejersken er der behov for en viden om patientens religiøse baggrund med hensyn til. Patientens håb afhænger af dødsforestillingen

5 1.0 Indledning Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med åndelig omsorg for patienter med muslimsk baggrund. Min interesse for området er opstået i forbindelse med en praktik periode, hvor jeg oplevede dette område blev forsømt. Adspurgt har nogle sygeplejersker uformelt udtalt sig, om hvor svært det er at håndtere eksistentielle sygepleje og deres følelse af manglende kompetencer især i forbindelse med muslimske patienter. Jeg vil derfor undersøge feltet for at opnå en bedre forståelse af åndelig omsorg for muslimske patienter. Min oplevelse er, at generelt det åndelige/ eksistentielle del af sygeplejen ikke værende fyldestgørende i forbindelse med patienter med kristen, muslimske eller anden overbevisning. Ifølge sygeplejeteoretikeren, Henderson, er en af sygeplejerskens grundlæggende funktion ud fra patientens behov, at hjælpe patienten til at praktisere sin religion og handle, som han mener, er rigtigt (Kirkevold, 2010 s.111). Desuden føler jeg som kommende sygeplejerske føler jeg, at jeg kan fremme forståelse for denne patientgruppe, idet jeg som muslim besidder baggrundsviden om Islam. 2.0 Det problembeskrivende afsnit Hensigten med dette afsnit er at beskrive og udfolde problemets omfang, afgrænse problemstillingen og komme med en problemformulering 2.1 samfundsmæssig dimension Som følge af globalisering af verden er Danmark også blevet til et multikulturelt samfund, hvor kulturer og religion mødes på kryds og tværs og hvor internationale retningsliner er en integreret del

6 i sundhedsvæsnet. Ifølge international council of nurses (ICN) kodeks skal sygeplejersken yde sygepleje til patienter som ligeværdige mennesker, uanset religion, alder, hudfarve, køn, nationalitet, race, kultur og sociale tilhørsforhold(icn 2001). World Health Organisastion (WHO) definerer den palliative indsats som; an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with lifethreatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritualat " (WHO, 2002 s.14 ). Af ovenstående definition udledes der, at sygeplejerskens opgave er at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, ved at lindre og behandle alle de problemer patienten har. Åndelig lidelse er et af de problemer, der kan opstå i forbindelse med en livstruende sygdom. Det er derfor sygeplejerskens opgave, at dække den åndelige omsorg for at lindre patientens lidelse (Ibid). Den Danske kvalitetsmodels Akkrediteringsstandart lægger op til, at det er plejepersonalets opgave at imødekomme patientens samt pårørendes kulturelle og religiøse behov (Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsnet, 2011). Man skal blandt andet ifølge vejledningen tage højde for patientens kostønsker, håndtering af patientens blufærdighed og religiøse bistand i forbindelse med dødsfald (ibid). Ifølge det etiske råd skal sygeplejersken være i stand til at opfange og agere med forståelse i forbindelse med religiøse behov. Sygeplejersken skal tilbyde udførelse af religiøse handlinger, men bør ikke betragtes som en sygeplejefaglig pligt, da det kan stride imod sygeplejerskens religionsfrihed, egen tro eller livssyn (Det Etiske Råd, 2002). Hvis sygeplejersken indser at hendes kompetencer ikke rækker til i forbindelse med et konkret religiøst behov, skal sygeplejersken henvise patienten til en mere kompetent samarbejdspartner præst, idet religiøs omsorg anses som en kirkelig/præst opgave (ibid.).

7 Derimod anser Nielsen på den åndelige omsorg som er en del af helhedsplejen og indebærer en positiv holdning sammen med et mod til at turde gå ind i lidelsens rum med ydmyghed og vilje til at lytte og være nærværende (Nielsen, 2006). Islam er den næste største religion i verden og i Danmark estimeres der at leve i Dette er mere en fordobling siden 1990, hvor antallet af muslimer var estimeret til (Friislund, 2012). 30 % af disse muslimer er meget religiøse, og sundhedsvæsnet konfronteres med udfordringer og spørgsmål omkring åndelig omsorg og kommunikation (Baig, 2010 s.16 ). Projektet Etniske ressourceteam(ert) består af frivillige med udenlandsk baggrund, og startede i region hovedstad 2003 og er nu en permanent ordning. Formålet med ERT er, at patienter med anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsnet således, at den generelle omsorg og åndelig omsorg for disse patienter og deres pårørende styrkes. I alt 480 patienter benyttede tilbuddet ERT, og 49 % af disse patienter fik behov for en imam til rådgivning og vejledning omkring åndelig omsorg, dødsritualer og hjælp til begravelse (Etnisk Ressourceteam, 2011). Hvilket indikerer, at der er behov for denne form for åndelig omsorg blandt terminale muslimske patienter (Baig & Torbøl, 2010 s.151). 2.2 Sygeplejefaglig dimension Ifølge sygeplejersken Frølunds artikel, er den åndelige dimension ofte forsømt, idet sygeplejerskerne har svært ved at varetage denne. Og selv om mål i sygeplejen er at yde helhedssygepleje, tager sygeplejersker ikke initiativ til at snakke om åndelig behov og efterlyser mere viden om og legalisering af emnet (Frølund, 2006 s.39-43). I en anden artikel fremgår der, at det åndelig dimension hos kroniske syge patienter er forsømt (Dam, Johansen, Jørgensen og Winck, 2006). Dette skyldes blandt andet, at sygeplejerskerne ikke føler sig tiltrækkelig rustet uddannelsesmæssigt, at religion og åndelighed er en privatsag, som patienten selv skal tage initiativ til at italesætte, og at de har berørings angst for emnet (ibid). Dette bevirker, at de patienter der ikke selv tager initiativ til det åndelig omsorg, ikke får dækket deres åndelig behov. Ifølge Steenfeldt er det vigtigt at udvikle den åndelige dimension i en dansk kontekst med fokus på patient perspektivet. Hun mener at sygeplejersken kan ved behov bruge hospitalsimanen i

8 forbindelse med de åndelige behov. Steenfeldt udvikler 5 komponenter i hendes speciale, hvori hun mener, kan fremme åndeligt velvære (Steenfeldt, 2003). I Riis kandidatspeciale indgår kristne døende patienter, hvor hun belyser, at religiøse behov opstår oftere jo mere progression i sygdommen. Ifølge Riis kan patienterne opleve reducerede smerter, fred og ro, når patienters religiøse behov opfyldes (Riis, 2008). Troen og håbet kan overvinde alt fortvivlelse, og kan ved meget alvorlig kronisk sygdom og hos døende patienter fremme en positiv religiøse coping-strategier (Rasmussen, 2012 s.106). Det er derfor vigtigt at sygeplejersken hjælper patienten til at få dækket sit religiøse behov. Dog anser det sygeplejeetiske råd ikke at hjælpe patienten med religiøse ritualer som en sygeplejefaglig pligt, af hensyn til sygeplejerskens religionsfrihed og retten til ikke at yde religiøse handlinger, som hun ikke deler (Det Etisk Råd, 2002). Det er et tværfagligt samarbejde at tilbyde religiøs omsorg, hvor sygeplejersken kan henvise patienten til præst (ibid). Trods de forskellige anbefalinger fra WHO, Det etiske råd og ikke mindst fra det sygeplejeetiske råd anses den åndelig omsorg forsømt ifølge ovenstående litteratur. I artiklen Palliative care for muslim patients angives der, at døende muslimer er en sårbar gruppe, der har behov sensitiv pleje, der tilgodeser de fysiske, psykosociale og spirituelle behov, hvilket kræver en bedre forståelse af patienternes religiøse baggrund (Zafir al-shahri, Abdullah al- Khenaizan, 2005 s ). Ifølge Gatrad & Sheik, kræves der af sundhedsprofessionelle viden om patientens religiøse baggrund, for at kunne yde patient-centreret pleje af respekt for alle religion og kulturer. De foreslår endvidere at man skal give rum til at patienter og pårørende skal kunne bede, kende få arabiske ord for at knække barrieren i relationen, samt at det skal være en sygeplejerske af samme køn, der plejer muslimske patienter (Gatrad & Sheik, 2002, Gatrad & Sheik 2006). I mødet med den muslimske patient er det vigtigt at sygeplejersken har basale viden om islam (Jensen-Tveit, 2012, Oberleitner, 2003, Pedersen, 2003, ), idet at islam er blevet mere fremtrædende i sundhedsvæsnet (Overgaard, 2005 s.328). Ifølge Oberleitner, skal sygeplejersken ikke holde sig tilbage for at drøfte religion med den muslimske patient, idet hun mener at muslimer er generelt åbne om deres religion (Oberleitner, 2003). Man skal spørge om patient og pårørende har behov for tilrettelægning i forhold til religiøs eller åndelige behov f. eks. om mad eller bøn (Jensen-Tveit, 2012). At spise betragtes som en helig

9 handling og døden anses som en del af livet, og den sidste del af livet handler om at bede om tilgivelse (ibid). Det er desuden vigtigt, at sygeplejersken har kendskab til forskellige kulturers regler og ritualer i forbindelse med sygdom og død, for at kunne opfylde patient og pårørendes behov under indlæggelsen (ibid). Sygeplejersken skal ifølge Pedersen gå i dialog med den enkelte muslimske patient og finde ud af om, der er nogle særlige hensyn hun bør tage for at tilgodese patientens religiøse behov. Åndelig omsorg indebærer mere end blot hjælp til bøn og religiøse ritualer og handler om at skabe en relation mellem to mennesker på ligeværdig plan, hvor sygeplejersken skal fokusere på individet (Pedersen, 2003). 2.3 Islam og forholdet til døden I religionen Islam går åndelighed, religiøse tanker og praksis hånd i hånd med hinanden og religion er den spirituelle vej til frelse, idet islam er en livstilsreligion. Islams filosofi fokuserer på to aspekter i livet: livet i den aktuelle verden og det evige liv efter døden. Forståelse, mening og formål med livet søges i det hinsides, og opnås via troen på Allah, der er skaberen og der findes ikke noget som er højere end Hans magt. Dermed betragtes døden ikke som tabu af muslimer, men en del af livet (Gartrad & Sheikh, 2002 s , Baig, 2010 s.22-23). I islamisk tradition har man pligt til besøge og evt. pleje de syge, bede sammen med eller for dem og vise åndelig omsorg, idet det anses for at bringe den syge tæt på Allah (Bechensten, 2002, Jensen-Tveit, 2012). Sygdom og lidelse ses som en test fra Allah for at afprøve og styrke den enkelte. Den der er tålmodig opnår større accept af sin sygdom som Allahs vilje, og vil blive belønnet hinsides (Baig, 2010 s.20-24). 3.0 Afgrænsning af problemstilling På baggrund af de tidligere nævnte undersøgelser, kan det konstateres at der er kommet større fokus og skærpet opmærksomhed på det åndelige omsorg som en integreret del i sygeplejen. I mellemtiden mangler jeg en belysning af åndelig omsorg til døende muslimske patienter. I dette projektet indgår alle muslimske patienter bosat i vesten uanset diagnoser, alder, køn, kultur eller nationalitet pga. sparsomt litteratur om emnet. Muslimer bosat uden for vesten eksluderes pga. overførebarhed. Desuden vil opgaven tage et sygeplejeperspektiv, for at skabe opmærksomhed

10 omkring åndelig omsorg til muslimske patienter. Denne afgrænsning leder mig til nedenstående problemformulering. 3.1 Problemformulering Hvordan kommer den døende muslimsk patients behov for åndelig omsorg til udtryk, og hvordan kan sygeplejersken tilgodese disse behov? 4.0 Begrebsafklaring I opgavens kontekst rummer åndelig omsorg både eksistentielle og religiøse aspekter af den åndelige dimension, og ordene defineres separat efterfølgende. Eksistentiel omsorg ser jeg, ud fra Jørgensen & Lyngaa beskrivelse, som det at spørge om det levede livs mening, om tabet af livet og pårørende, om håb og håbløshed, skyld og forsoning (Jørgensen & Lyngaa, 2007 s.407). Religiøs omsorg ses ligeledes som: forståelse for menneskets religiøse behov og plejen har til formål at hjælpe mennesker (ibid.) En muslim: er en person, der tror på Islam hvilket betyder at denne person har overgivet sig til Allah og ser livet som en test samt tror på skæbnen (Baig, 2010) 5.0 Formål Formålet med dette projekt er at skabe større fokus på åndelig omsorg i forbindelse med muslimske patienter. Dette vil opnås ved at undersøge, hvordan sygeplejersker kan yde åndelig omsorg i mødet med denne patientgruppe. 6.0 Metode Dette afsnit i opgaven indeholder præsentation af opgavens litteratursøgning, videnskabsteoretisk tilgang, valg af metode, teori og empiri samt begrundelser for valget. 6.1 Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget både internationalt og nationalt. For at skabe mig større viden og indsigt i området, er litteratursøgningen henholdsvis foretaget på internettet i diverse databaser:

11 deffnet, tidsskrifter og bibliotekets hjemmeside og brugt Cinahl og Pubmed, der er engelsksproget forskningsdatabaser med videnskabelige medicinske og sygeplejefaglige artikler (Buus, Kristiansen, Tingleff & Rossen, 2008). Formålet med valg for databaserne er at finde tilgængelige og relevante forskningsartikler, der giver større indblik i emnet. Søgningen foregik med søgeordene: palliative care, spirituel care, death, religion, end of life care, and Islam/muslims, and nursing. Af danske databaser er der brugt skolebibliotekets søgedatabase, og tidsskrifterne Sygeplejersken, Klinisk Sygepleje og bibliotek.dk. Søgningen foregik med følgende søgeord: åndelig omsorg, etnisk minoritet, palliativ sygepleje kombineret med islam/muslimer og sygepleje i flere sammenhænge. Flere artikler fra fagbladene Sygeplejersken og Klinisk Sygepleje, er brugt til det problembeskrivende afsnit. En artikel fra Klinisk Sygepleje, er brugt som opgavens empiri, idet den er lavet på baggrund af en dansk undersøgelse blandt ældre etnisk minoriteter og deres pårørendes forestillinger om døden. Søgning på bibliotek.dk gav et kapitel i en bog, som jeg også fandt i Deffnet og bruges i det problembeskrivende afsnit. 6.2 Videnskabsteoretisk tilgang og metode I humanvidenskaben anses mennesket som unikt og i centrum. Mennesket anskues som et subjektivt individ med bevidste hensigter og fri vilje (Birkler, 2006 s.11, 93-94). Projektet vil positionere sig indenfor den hermeneutiske erkendemåde, hvor menneskelige handlinger og ytringer skal forstås som en del af en kontekst (Bjerrum, 2005 s.89-90, Fjelland & Gjengedal, 1996 s.109). Ordet hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2006, s.95). To grundlæggende spørgsmål rejser sig inden for hermeneutikken; hvad er fortåelse? Og hvilken metode bør jeg anvende for at opnå forståelse? Ud fra denne erkendemåde fokuseres der på beskrivelse og tolkning af menneskelige udtryk (Malterud, 2004 s.50). Denne metodiske tilgang anses derfor værende relevant, idet den omhandler menneskelige samspil og forståelsen af den. I den hermeneutiske erkendemåde udgør forforståelse en central rolle, da den er en integreret del af det syn man ligger på det materiale der bearbejdes (Bjerrum, 2005 s.90, Gadamer, 2004 s ). Det der former ens forståelse er forforståelsen, idet de betinger hinanden (Dahlager og Fredslund, 2008 s.158). Ifølge Gadamer sker al ny forståelse cirkulært gennem den hermeneutiske cirkel, hvor helheden ikke kan forstås uden delene, og delene kan ikke forstås uden helheden (ibid, s.156). Et vigtigt princip i den hermeneutiske metode er, at forskeren forsøger at holde sin forforståelse i bevidsthed i relation til opgaven, da forforståelsen anses som en del af projektet (ibid., s.163). Af

12 den grund forsøger jeg at være bevidst om min forforståelse, selv om det ikke er muligt at se objektivt på min egen subjektive forforståelse. Indledningsvis nævnte jeg at min forforståelse af emnet er, at det er et forsømt område, og med afsæt i opgavens litteratursøgning, finder jeg emnet fortsat værende et forsømt område. Der er dog kommet større fokus, idet der er skrevet flere artikler af sygeplejersker, og der er i gangværende ph.d. afhandling om emnet. Fortolkning af en tekst består i at følge den hermeneutiske cirkel, indtil der nås en mening uden indre modsigelser (ibid., s.156). For hver gang teksterne læses opnås en ny forståelse, som igen er betinget af forforståelsen forud for forståelsen. Jeg har derfor læst teksterne igennem flere gange, for at opnå en helheds forståelse. Hvilket har ledt mig til projektets endelig problemformulering. 6.3 Metode Med henblik på at analysere opgavens empiri anvendes, Dahlager og Fredslunds metode med afsæt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik som analytisk metode. De opstiller 4 metodiske principper til at udfordre forforståelsen, som beskrives kort efterfølgende. Det første princip er, at forskeren bevidstgør sig sin egen forforståelse og sætter forståelseshorisont i samspil med andre horisonter i forskningsprojektet, idet det anses som en vigtig del af processen (ibid., s ). Det andet princip handler om at udfordre sin egen forforståelse, så den kommer i fokus hele tiden og derigennem bevidst forsøge at flytte den (ibid., s.165). Eftersom det er vanskeligt at opnå fuld bevidsthed om egen forforståelse, vil jeg gøre brug af medstuderende, pårørende og vejleder, for at udforske, udfordre og være parat til at flytte min forforståelseshorisont.. Det tredje princip indebærer, at forskeren forsøger at sætte sig ind i den andens situation, forforståelse og baggrunden for den andens udsagn eller handling. I situationer, hvor forståelse og dermed horisontsammensmeltning ikke opnås, skal forskeren igen fortolke situationen den anden taler og-eller handler ud fra jævnfør den hermeneutiske cirkel (ibid., s ). Det fundamentale er ifølge Gadamer åbenhed ved at stille spørgsmål og muligheden for flere mulige svar (Gadamer, 2004 s.285). Fjerde princip omhandler spørgsmålets struktur, og dets åbenhed begrænses af dets struktur og konkretiseres af svarets mulighed (Dahlager & Fredslund, 2008 s ).

13 I analyseafsnittet vil jeg bruge Dahlager og Fredslunds analyseredskab bestående af fire trin, som beskrives kort nedenstående. Trin 1: Helhedsindtryk omhandler at jeg læser hele teksten, for at opnå en helhedsforståelse. Trin 2: Meningsbærende enheder identificeres ved at jeg inddeler de meningsbærende emner i temaer eller kategorier. I analyseafsnittet er over- og undertemaer udledt fra teori og empiri anvendt i opgaven. Trin 3: Operationalisering handler om at vurdere om kategorierne bør inddeles yderligere, og om de er i overensstemmelse med hinanden. I fjerde trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, hvor jeg skal jeg se på hvordan teksten kan forstås -som svar på problemformuleringen. Hvilket jeg gør ved at se på teksten i sin helhed, og kategorierne som dele af teksten. Det fordrer, at jeg revurderer kategorierne i forhold tekstens dele, helhed, kontekst og fører til, at generelle antagelser udledes (ibid., s ). 6.4 Valg af Empiri og begrundelse I dette afsnit præsenteres og begrundes de valgte empiri, der skal være genstand for opgavens analytiske del. Artiklen med titlen, forestillinger om døden blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund i eget hjem og på plejehjem, er skrevet af forsker, lektor, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske, Mette Raunkjær. I artiklen beskrives forestillinger om og behovet ved døden i en hverdag tæt på døden hos ældre med etnisk minoritetsbaggrund samt pårørende. Artiklen er formet på baggrund af kvalitative interviews af 13 ældre med etniske minoritetsbaggrund og ni pårørende med forskellige nationaliteter. Artiklen er valgt, fordi den omhandler muslimers dødsforestillinger. Dermed kastes der lys over den åndelige dimension hos disse mennesker. Sygepleje beretningen, Fodvask, er det andet empiri i opgaven (Steenfeldt, 2006 s.45). Fortællingen omhandler plejepersonalets møde med en muslimsk patient, der anses for at være besværlig på grund af sprogbarriere. Valget falder for denne for beretning, idet den med sygeplejeperspektiv berør den åndelige dimension i forhold til en muslimsk patient. Artiklen Enhver skal smage døden Billeder af døden og det evige liv i et muslimsk perspektiv er skrevet af cand.mag. i religionsvidenskab og ph.d. studerende, Hanne Bess Boelsbjerg, og

14 Naveed Baig, Imam, underviser og projektleder for Etnisk Ressourceteam, og udgør projektets tredje empirisk materiale (Baig & Boelsbjerg, 2011). Artiklen omhandler muslimske patienters forhold til livet, dommedagen og livet efter døden, og er udviklet som et tema udledt af Boelsbjergs igangværende Ph.d. projekt, kræftpatienters religiøse ressourcer - en kvalitativ undersøgelse af muslimske og kristne kræftpatienters religiøse copingstrategier under palliative forløb. Selv om artiklen ikke er skrevet i en sygeplejefaglig sammenhæng finder jeg den relevant, fordi den beskriver og beskæftiger sig med opgaven fokusgruppe. 6.5 Valg af teori og begrundelse Projektets valg af teori udgør Travelbees teori om Håb og Menneske-til-menneske-forhold, og Steenfeldts teori om åndelig omsorg som bruges i analyseafsnittet, og præsenteres efterfølgende. 6.6 Præsentation af Joyce Travelbee I analysen vælges Joyce Travelbee med teorien mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. begreb om Håb, som har seks forskellige karakteristika. De seks karakteristika ved håbet er, at håb er stærkt relateret til afhængighed af andre, at håb er fremtidsorienteret, at håb er forbundet med valg, at håb er forbundet med at ønske, at håb er tæt forbundet med tillid og udholdenhed og, at håb er forbundet med mod (Travelbee, s ). Desuden bruges begrebet Menneske-til-menneskeforhold indeholdende 5 faser, der fører til gensidig forståelse, som er det overordnede mål for sygeplejen. De 5 faser er det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Teorien som er skrevet ud fra et eksistentialistisk menneskesyn, anses relevant og aktuelt brugbar, fordi den fokuserer på de mellemmenneskelige relationelle elementer af sygeplejen (ibid. s.9). 6.7 Præsentation af Vibeke Steenfeldt Steenfeldt er cand.cur, underviser i sygeplejerskeuddannelsen og interesserer sig for åndelige problemstillinger og behov hos patienter. Med inspiration fra Ruth Stoll, har Steenfeldt udviklet 3 begreber til belysning af den åndelige dimension i sygeplejen, der beskrives kort efterfølgende (Steenfeldt, 2006 s.16). Åndelig lidelse forstås som forstyrrelser i et individs grundlæggende værdier, oplevelse af tomhed og meningsløshed, og hænger for nogle individer sammen med tro (ibid., s.16).

15 Åndelig behov omhandler betydningsfulde forhold, der relaterer til det, der ligger uden for mennesket. Det kan være forhold til Gud, et andet menneske, til verden eller anden højere magt. Åndelig behov inddeles i følgende fem behovsområder: tilgivelse, kærlighed, tillid, håb og mening (ibid., s.16-24). Åndeligt velvære beskrives som en tilstand af harmoni, der ikke er statisk og som man stræber efter at opnå (ibid., s ). Jeg vil med Steenfeldts teori belyse, hvordan man konkret kan forholde sig til den åndelige dimension vha. hendes begreber. For at give et indblik i betydningen af bøn i forhold til muslimer, vil jeg i analysen kort beskrive om bøn vha. forskellige teorier. 7.0 Analysen I analyseafsnittet præsenteres der er 3 hovedtemaer med tilhørende 4 undertemaer udledt af empirien i lyset af teorien, og fundene præsenteres efterfølgende. 7.1 Åndelige lidelse i forbindelse med den muslimske patient Nedenstående afsnit beskrives af en sygeplejerske med indvandrer baggrund: Jeg mødte i aftenvagt Blandt de nye patienter var en ældre kvinde. Hun var indvandrer Under rapporten fik jeg hurtigt indtryk af, at denne kvinde var yderst besværlig. Hun ringede mange gange og klagede sig ret højtlydt Når hun ikke netop ringede, lå hun blot sammenkrøbet og stille, nærmest som om hun prøvede at gemme sig det viste sig, at hendes forpinte udtryk slet ikke havde noget at gøre med fysiske smerter, men hun var fortvivlet over, at hun ikke selv kunne vaske sine fødder inden bønnen, og hun havde ikke kunnet gøre sig forståelig over for personalet, så hun kunne bede dem om hjælp.. Jeg vaskede kvindens fødder Siden da hørte vi ikke beklagelser tværtimod var kvinden meget venlig og tilfreds (Steenfeldt, 2006, s.45). Her beskrives, hvordan en patient ikke formår at gøre sig sproglig forstået, så hun kunne få sit behov for vask inden bønnen opfyldt af plejepersonalet. Når behovet denne patient har for fodvask ikke opfyldes, kan det med Steenfelts teori anses som en form for åndelig lidelse. Åndelig lidelse opstår når ens åndelige behov ikke opfyldes, og forstås som forstyrrelser i et individs grundlæggende værdier, oplevelse af tomhed og meningsløshed, og hænger for nogle individer sammen med tro. Inspireret fra Overgaard, opfatter Steenfeldt åndelig lidelse som en del af

16 menneskelige lidelse, der inddeles i følgende tre stadier: legemlige lidelse, i forbindelse med fysiske smerter; den sjælelige lidelse, der relaterer sig til sociale og psykiske forhold og som skaber isolation; den åndelige lidelse relaterer sig til livets mening og kan føles som en tomhed, der viser sig ved meningsløshed, manglende betydning og ligegyldighed i livet (Steenfeldt, 2006, s.17). Ifølge citatet klager kvinden højlydt og formår ikke at udtrykke hendes behov rent sprogligt. Dette kan tolkes som det Steenfeldt kalder sjælelig lidelse, idet sjælelig lidelse også indbefatter sociale forhold. Endvidere betragtes det, at hun ligger sammenkrøbet i sengen som et forsøg på at isolerer sig, som i teorien siges at en del af den sjælelige lidelse fører til isolation (ibid.). Når man ser symptomer på åndelige lidelse, er det ifølge Steenfeldt et tegn på problemer i et individs grundlæggende livsanskuelser, som kan for nogen hænge sammen med ens tro (ibid.). Hvormed det formodes, at kvinden lider af religiøs årsag, idet hun ikke beder Den muslimske bøn For at kunne sætte denne sjælelig lidelse i forbindelse med kvindens behov for bøn, vil jeg kort beskrive, hvilken betydning bøn har for en muslim. Den rituelle afvaskning inden bønnen, er indgangen til bønnen og er derfor obligatorisk (Baig, 2010 s.25). Det er en forudsætning, at kroppen, tøjet og det sted man beder er rent, og urin, afføring og blod betragtes som uren (ibid., s.26). En udtalt intention om, at man vil bede med et rent hjerte går forud for enhver bøn (Busch, Jensen & Oved, 2002 s.215). Bønnen er en af de fem grundlæggende søjler i islam, og er derfor intimt og personligt måde, hvor mennesket henvender sig til Gud for at komme i direkte kontakt med Ham og takke for det gode man har, bede om tålmodighed, hjælp og styrke især under krise og sygdom (ibid., s.25-26). Med viden om bønnens betydning for en muslim ser jeg tilbage på citatet, hvori der siges om patienten: Hun ringede mange gange og klagede sig ret højtlydt Når hun ikke netop ringede, lå hun blot sammenkrøbet og stille, nærmest som om hun prøvede at gemme sig (Steenfeldt, 2006 s.45) Kvindens råben og sammenkrøbne og stille stilling i sengen kan indikere, at hun har svært ved at finde en mening med sin sygdom, idet hun ikke kan bede til sin Gud via sin daglige obligatoriske bøn. Det formodes at kvindens råb, uden det skyldes en fysisk smerte, kan skyldes åndelig lidelse, idet hun formentlig ikke kan finde mening med sin sygdom vha. hendes obligatoriske bøn

17 Ifølge Steenfeldt er åndelige behov betydningsfulde forhold, der relaterer til det, der ligger uden for mennesket og inddeles i behovsområderne: tilgivelse, kærlighed, tillid, håb og mening. Behovsområderne vil blive uddybet i forhold til det efterfølgende citat, hvor sygeplejersken siger: det viste sig, at hendes forpinte udtryk slet ikke havde noget at gøre med fysiske smerter, men hun var fortvivlet over, at hun ikke selv kunne vaske sine fødder inden bønnen (Steenfeldt, 2006 s.45). Citatet beskriver, at kvindens lidelse ikke skyldes fysisk smerte men fortvivlelse, idet hun ikke kan vaske sine fødder inden bønnen. Tilgivelse er ifølge Steenfeldt, et dagligt behov som intet menneske kommer uden om og hænger nøje sammen med skyld. Et menneske kan have behov for tilgivelse for sine synder af Gud. Steenfeldt påpeger endvidere, at mange opfatter Gud som en bogholdergud, der holder regnskab med vores synder, der enten noteres som plus eller minus og senere afregnes som fortjent (ibid., s.18-20). Når den førnævnte patient ikke kan bede til sin Gud kan det medføre at hun heller ikke kan bede om tilgivelse, for eventuelle synder hun har begået, hvilket kan betyde at hun lider åndeligt. Ydermere kan det tænkes at være troende og dermed i kontakt med Gud, kan være en måde at mestre sin lidelse og sygdom på ved, at man ikke står alene men at Gud er med igennem forløbet. Dette kan have betydning for patienten, idet det tænkes at hun ikke mestrer sygdommen som vil, da hun ikke er i stand til at bede. Ifølge Steenfeldt skal kærlighed forstås som behovet for at opleve betingelsesløs kærlighed. Mennesket har behov for at blive elsket uden at gøre sig fortjent til det, men blot elsket som det menneske det er, og har desuden behov for at vise sin kærlighed til andre (ibid., s.20-22). Den muslimske bøn er åndeligt anliggende mellem Allah og mennesket, hvor det er i kontakt med Allah under bønnen (Baig, 2010, Rasmussen, 2012). Da kvinden ikke beder, antages det at hun ikke kommer i kontakt med Allah, hvor hun gennem sin bøn kan opleve Hans kærlighed, og finde ro i sjælen. Når patienten kan tale med Allah formodes det at, følelsen af at opleve Allahs kærlighed opnås, hvilket er en vigtig komponent i den åndelige dimension af begrebet åndelige velvære (Steenfeldt). (ibid., s18-20). Ifølge Steenfeldt, kan åndelige velvære kun opnås ved opfyldelse af åndelige behov og fravær af åndelig lidelse, hvilket betyder at de er indbyrdes afhængige af hinanden (ibid., s.25). I citatet fremgår der yderligere følgende:

18 og hun havde ikke kunnet gøre sig forståelig over for personalet, så hun kunne bede dem om hjælp (Steenfeldt, 2006 s.45). Som citatet illustrerer, kan kvinden ikke gøre sig forståelig over for personalet, hvilket kan skabe mistillid. Tillid handler ifølge Steenfeldt om at kunne nære tiltro til nogen eller noget, der ligger uden for en selv (ibid. s.20-21). Det kan være til et andet menneske, Gud eller anden højere magt. Inspireret fra Løgstrup, henviser Steenfeldt til at mennesket er født med tillid som udgangspunkt i mødet med andre. Følelsen af tillid svækkes, hvis den anden ikke tager vare på en, og mistillid opstår når man skuffes i sine forventninger. Hvormed det formodes at personalets manglende forståelse for patientens behov, som beskrevet i citatet, kan være grobund for mistillid i relationen. I forhold til Gud vises tilliden ved, at man ikke er alene og overladt til sig selv, og at Gud hjælper med til at bære den byrde en sygdom kan være (ibid. s.21). Ligeledes kan det tænkes, at patienten mangler at føle, at Allah er med hende under hendes hospitals ophold, fordi hun ikke beder, og der igennem opnår en spirituel tillid til, at Allah deler byrden sygdommen kan medføre med hende.,, Jeg vaskede kvindens fødder Siden da hørte vi ikke beklagelser tværtimod var kvinden meget venlig og tilfreds (Steenfeldt, 2006 s.45) Ovenstående citat beskriver, at kvinden klager ikke mere fordi hun får fødderne vasket. Efterfølgende bliver hun tilfreds og kan skyldes at patienten får tillid til personalet og får indgydt håb, idet hun kan bede og finde mulig mening med sin lidelse. Ifølge Steenfeldt er mennesket ikke i stand til at håndtere livets vanskeligheder uden håb, og man er kun orienteret mod nutiden, og det er svært at rette opmærksomhed mod fremtiden. Håbet er knyttet til tillid til at opnå det man håber på (ibid., s.22). Behov for at opleve mening kan, ifølge Steenfeldt, hænge sammen med livet, døden og lidelsen, der er en mulig trussel mod livet og en påmindelse om døden. Den holdning man påtager sig med lidelse afgør den mening, der kan opdages midt i en lidelse. I det øjeblik mennesket mister følelsen af, at der mening med livet, kan mennesket opleve et eksistentielt tomrum (ibid., s.22-24). Hospitalsimamen citerer i sin bog et vers fra koranen, der lyder: I, der tror! Søg tilflugt i udholdenhed og bøn! Gud er med dem, der holder ud (Baig, 2010, s. 26). For at kunne søge tilflugt skal man blandt andet bede sine bønner, for derigennem er Gud med en. Ifølge Steenfeldts teori kan denne tilflugt, der søges via bønnen, kan formodes at give mening med lidelsen og

19 indgyde håb om, at Allah er med en og bede om hjælp, styrke og tålmodighed til at komme igennem den situation man er i. Efter at kvinden får vasket fødderne, beskrives hun i citatet som venlig og tilfreds. Igennem bøn antages det at hun kan bede om tilgivelse, finde mulig kærlighed hos Allah og mening med lidelsen, som så formodes at indgyde håb hos hende. Dermed antages det at alle 5 komponenter i begrebet åndelige behov er opfyldt. I og med at patienten er i stand til at bede kan hun fastholde hendes fundamentale værdier, hvor med det tænkes, at hun formodentlig har opnået tillid i relation med sygeplejerkerne som nu forstår hendes lidelse. Derfor anses denne religiøst behov opfyldt og dermed ophøres den åndelige lidelse, som så kan tyde på at medføre følelsen af åndelige velvære. Åndeligt velvære opnås, når åndelige behov er opfyldt og fravær af åndelidelse. Det vides ikke om sygeplejerskens forudsætning og eller om hun deler samme tro som patienten, men hun formår at forstå patientens behov og hjælpe hende til at få det opfyldt Delkonklusion Det fremgår af det valgte citat, at patienten udtrykker verbalt og nonverbalt klager i form af højlydt råben og sammenkrøben i sengen, ringer mange gange. Dette tolkes som at patienten gennemgår åndelig lidelse og det er først efter hendes behov identificeres og opfyldes, at hun opnår åndelige velvære. 8.0 Forestillinger om døden i en muslimsk kontekst I dette afsnit præsenteres nogle generelle metaforiske billeder af, hvordan døden og livet efter døden anses i islam efterfølgende 8.1 Forhold til døden og prøvelserne i graven Det nedenstående citat, beskriver dødens betydning i islam, og til det skrives der følgende: Når døden beskrives inden for islam som en over gang til det evige liv. Døden er dermed ikke enden på livet, men blot en anden form for eksistens og når mennesket dør, vågner det op (Baig & Boelsbjerg, 2011 s.25). Citatet illustrerer at døden ikke anses som enden på livet, men som en transaktion mellem en fase af eksistens til den næste fase. Idet døden anses som en anden form for eksistens, antages muslimer at have et konkret forhold til selve døden. Dette syn på døden kan bevirke, at det gør det lettere for en

20 sygeplejerske at forholde sig til den døende muslimske patient, fordi patienten kan have en formodning om det, der venter ham eller hende efter døden. Denne viden anses som relevant for sygeplejersker, idet den giver en baggrundsviden om patientens syn på døden, som er en ventet uundgåelig proces. Muslimer tror på faste og bestemte faser i døden, som både kan virke beroligende, men også urovækkende. Til dette skrives: Man kan forestille sig, at når man har klare ideer om det, der kommer til at ske i døden, så kan det medvirke til at give personen og de pårørende en afklaring og en styrke. De har et fælles sæt af billeder at støtte sig til, som er handlingsanvisende, hvilket kan virke både opløftende og beroligende (Baig & Boelsbjerg, 2011 s.26). Det ovenstående udsnit beskriver, hvordan de klare fælles sæt billeder af døden både kan være en styrke og støtte, hvis de opfattes sådan af individet og pårørende. Idet det formodes at dødsprocessen virker forudsigelig og dermed lettere at forholde sig til. På den anden side kan klare billeder af og forventninger til døden virke skræmmende, og til det skrives følgende: Det kan på den anden side også virke urovækkende at være overbevist om, at man efter døden kommer til at stå til regnskab for alle ens handlinger Men da Gud både beskrives som retfærdig, men også nådig og barmhjertig, vil et menneskes skæbne ind i døden altid være overladt til Gud ( Boelsbjerg & Baig, 2011, s.26). Modsat kan det virke, udledt af ovenstående, foruroligende, hvis man fokuserer på regnskabet over for Gud i forbindelse med ens gerninger livet igennem. Citatet angiver, at selv om Gud kan straffe en, skal man huske at Han også er retfærdig og barmhjertig. Dette anses for værende en vigtigt viden til sygeplejersker, fordi de kan henvise til viden om at Gud er retfærdig, nådig og barmhjertig i samarbejde med patienter, der oplever dødsangst på grund af frygt for Guds straf. Den specifikke forestilling omkring forløbet i graven, som en døende muslim kan kæmpe med, beskrives som: dødsenglen først vil adskille sjælen fra den døde krop en række prøvelser, der skal stadfæste, at der her er tale om en troende muslim, der er berettiget til at møde Gud Men svarer man forkert, da vil pladsen i graven blive trang, og der vil blæse en hed vind, mens en masse døre mod ilden i helvede vil blive åbnet (Baig & Boelsbjerg, 2011 s.26). Af ovenstående fremgår det, at sjæl og krop adskilles i graven, og der vil være prøvelser i graven, der afgør man kommer i helvede eller paradis. En troende muslim vil klare de prøvelser, der er i

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Du a i Qur anen I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Følgende er en samling af Ad iyah (Du a i flertal) fra den Noble Qur an, som er stillet op i rækkefølge i forhold til deres forekomst i Qur anen.

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sygeplejerskens håbsfremmende arbejde

Sygeplejerskens håbsfremmende arbejde Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navne: Lise Nørregaard Hansen (LH) og Katrine Piil (KP) Opgavetype: Bachelor, modul 14 Hold: Sep. 08, grønt hold Måned/år: Januar/2012 Antal tegn: 59.998 Sygeplejerskens

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Åndelig omsorg for den palliative muslimske patient

Åndelig omsorg for den palliative muslimske patient Bachelorprojekt i sygepleje 4. juni 2015 Rym Aysh (Sn11v030) Åndelig omsorg for den palliative muslimske patient Sygeplejestuderende: Rym Aysh (Sn11v030) Sygeplejestuderende: Hold: ss20va, Modul 14 Bachelorprojekt

Læs mere

Sygepleje til den palliative cancerpatient med behov for åndelig og eksistentiel omsorg

Sygepleje til den palliative cancerpatient med behov for åndelig og eksistentiel omsorg Sygepleje til den palliative cancerpatient med behov for åndelig og eksistentiel omsorg Nursing to the palliative cancer patient in need of spiritual and existential care Bachelorprojekt Antal anslag:

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag.

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. 14. s.e.trin. B. 2016 Johs 5,1-15 Salmer: 331-658-52 157-400-7 Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag. Også selvom man ikke er enig med foredragsholderen. Det er godt at høre

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Eksistentielle og åndelige behov. Døende patienters oplevelse af deres eksistentielle og åndelige behov

Eksistentielle og åndelige behov. Døende patienters oplevelse af deres eksistentielle og åndelige behov Eksistentielle og åndelige behov Døende patienters oplevelse af deres eksistentielle og åndelige behov Tanja Ahlstrøm maj 2011 Resumé Projektet omhandler hvorledes døende patienter selv opfatter den åndelige

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere