Åndelig omsorg til den døende muslimske patient

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åndelig omsorg til den døende muslimske patient"

Transkript

1 Åndelig omsorg til den døende muslimske patient 5. eksterne prøve Bachelorprojekt Afleveringsdato: 3. april 2013 Projektets omfang: antal anslag svarende til 39 sider Vejleder: Cecilia Deleuran Laugesen Bækgaard Udarbejdet af: Farhiya Yahye Mohammed, Hold F11 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Det problembeskrivende afsnit 5 2.1samfundsmæssig dimension Sygeplejefaglig dimension Islam og forholdet til døden Afgrænsning af problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Formål Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang og metode Metode Valg af Empiri og begrundelse Valg af teori og begrundelse Præsentation af Joyce Travelbee Præsentation af Vibeke Steenfeldt Analysen Åndelige lidelse i forbindelse med den muslimske patient Den muslimske bøn Delkonklusion..19

3 8.0 Forestillinger om døden i en muslimsk kontekst Forhold til døden og prøvelserne i graven Dommedag og det evige liv Delkonklusion Håbets betydning i mødet med den døende muslimske patient Delkonklusion Forventninger til sygeplejersken Delkonklusion Diskussion Gennemgang af teori konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse 36

4 Resumé Projektet omhandler hvordan den døende muslimsk patients behov for åndelig omsorg kommer til udtryk, og hvad sygeplejersken kan gøre for at tilgodese disse behov. Med den hermeneutiske tilgang analyseres forskellige tekster hvorfra der udledes tre hovedtemaer og fire undertemaer. Hovedtemaerne der bearbejdes i analysen omhandler Åndelige lidelse i forbindelse med den muslimske patient, Forestillinger om døden i en muslimsk kontekst og Håbets betydning i mødet med den døende muslimske patient. Konklusionen bliver, at patient og pårørende udtrykker håb og forestillinger om døden, har nogle forventninger til sygeplejersken. Af sygeplejersken er der behov for en viden om patientens religiøse baggrund med hensyn til. Patientens håb afhænger af dødsforestillingen

5 1.0 Indledning Jeg vil i denne opgave beskæftige mig med åndelig omsorg for patienter med muslimsk baggrund. Min interesse for området er opstået i forbindelse med en praktik periode, hvor jeg oplevede dette område blev forsømt. Adspurgt har nogle sygeplejersker uformelt udtalt sig, om hvor svært det er at håndtere eksistentielle sygepleje og deres følelse af manglende kompetencer især i forbindelse med muslimske patienter. Jeg vil derfor undersøge feltet for at opnå en bedre forståelse af åndelig omsorg for muslimske patienter. Min oplevelse er, at generelt det åndelige/ eksistentielle del af sygeplejen ikke værende fyldestgørende i forbindelse med patienter med kristen, muslimske eller anden overbevisning. Ifølge sygeplejeteoretikeren, Henderson, er en af sygeplejerskens grundlæggende funktion ud fra patientens behov, at hjælpe patienten til at praktisere sin religion og handle, som han mener, er rigtigt (Kirkevold, 2010 s.111). Desuden føler jeg som kommende sygeplejerske føler jeg, at jeg kan fremme forståelse for denne patientgruppe, idet jeg som muslim besidder baggrundsviden om Islam. 2.0 Det problembeskrivende afsnit Hensigten med dette afsnit er at beskrive og udfolde problemets omfang, afgrænse problemstillingen og komme med en problemformulering 2.1 samfundsmæssig dimension Som følge af globalisering af verden er Danmark også blevet til et multikulturelt samfund, hvor kulturer og religion mødes på kryds og tværs og hvor internationale retningsliner er en integreret del

6 i sundhedsvæsnet. Ifølge international council of nurses (ICN) kodeks skal sygeplejersken yde sygepleje til patienter som ligeværdige mennesker, uanset religion, alder, hudfarve, køn, nationalitet, race, kultur og sociale tilhørsforhold(icn 2001). World Health Organisastion (WHO) definerer den palliative indsats som; an approach that improves the quality of life of patients and their families facing the problem associated with lifethreatening illness, through the prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and spiritualat " (WHO, 2002 s.14 ). Af ovenstående definition udledes der, at sygeplejerskens opgave er at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, ved at lindre og behandle alle de problemer patienten har. Åndelig lidelse er et af de problemer, der kan opstå i forbindelse med en livstruende sygdom. Det er derfor sygeplejerskens opgave, at dække den åndelige omsorg for at lindre patientens lidelse (Ibid). Den Danske kvalitetsmodels Akkrediteringsstandart lægger op til, at det er plejepersonalets opgave at imødekomme patientens samt pårørendes kulturelle og religiøse behov (Institut for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsnet, 2011). Man skal blandt andet ifølge vejledningen tage højde for patientens kostønsker, håndtering af patientens blufærdighed og religiøse bistand i forbindelse med dødsfald (ibid). Ifølge det etiske råd skal sygeplejersken være i stand til at opfange og agere med forståelse i forbindelse med religiøse behov. Sygeplejersken skal tilbyde udførelse af religiøse handlinger, men bør ikke betragtes som en sygeplejefaglig pligt, da det kan stride imod sygeplejerskens religionsfrihed, egen tro eller livssyn (Det Etiske Råd, 2002). Hvis sygeplejersken indser at hendes kompetencer ikke rækker til i forbindelse med et konkret religiøst behov, skal sygeplejersken henvise patienten til en mere kompetent samarbejdspartner præst, idet religiøs omsorg anses som en kirkelig/præst opgave (ibid.).

7 Derimod anser Nielsen på den åndelige omsorg som er en del af helhedsplejen og indebærer en positiv holdning sammen med et mod til at turde gå ind i lidelsens rum med ydmyghed og vilje til at lytte og være nærværende (Nielsen, 2006). Islam er den næste største religion i verden og i Danmark estimeres der at leve i Dette er mere en fordobling siden 1990, hvor antallet af muslimer var estimeret til (Friislund, 2012). 30 % af disse muslimer er meget religiøse, og sundhedsvæsnet konfronteres med udfordringer og spørgsmål omkring åndelig omsorg og kommunikation (Baig, 2010 s.16 ). Projektet Etniske ressourceteam(ert) består af frivillige med udenlandsk baggrund, og startede i region hovedstad 2003 og er nu en permanent ordning. Formålet med ERT er, at patienter med anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsnet således, at den generelle omsorg og åndelig omsorg for disse patienter og deres pårørende styrkes. I alt 480 patienter benyttede tilbuddet ERT, og 49 % af disse patienter fik behov for en imam til rådgivning og vejledning omkring åndelig omsorg, dødsritualer og hjælp til begravelse (Etnisk Ressourceteam, 2011). Hvilket indikerer, at der er behov for denne form for åndelig omsorg blandt terminale muslimske patienter (Baig & Torbøl, 2010 s.151). 2.2 Sygeplejefaglig dimension Ifølge sygeplejersken Frølunds artikel, er den åndelige dimension ofte forsømt, idet sygeplejerskerne har svært ved at varetage denne. Og selv om mål i sygeplejen er at yde helhedssygepleje, tager sygeplejersker ikke initiativ til at snakke om åndelig behov og efterlyser mere viden om og legalisering af emnet (Frølund, 2006 s.39-43). I en anden artikel fremgår der, at det åndelig dimension hos kroniske syge patienter er forsømt (Dam, Johansen, Jørgensen og Winck, 2006). Dette skyldes blandt andet, at sygeplejerskerne ikke føler sig tiltrækkelig rustet uddannelsesmæssigt, at religion og åndelighed er en privatsag, som patienten selv skal tage initiativ til at italesætte, og at de har berørings angst for emnet (ibid). Dette bevirker, at de patienter der ikke selv tager initiativ til det åndelig omsorg, ikke får dækket deres åndelig behov. Ifølge Steenfeldt er det vigtigt at udvikle den åndelige dimension i en dansk kontekst med fokus på patient perspektivet. Hun mener at sygeplejersken kan ved behov bruge hospitalsimanen i

8 forbindelse med de åndelige behov. Steenfeldt udvikler 5 komponenter i hendes speciale, hvori hun mener, kan fremme åndeligt velvære (Steenfeldt, 2003). I Riis kandidatspeciale indgår kristne døende patienter, hvor hun belyser, at religiøse behov opstår oftere jo mere progression i sygdommen. Ifølge Riis kan patienterne opleve reducerede smerter, fred og ro, når patienters religiøse behov opfyldes (Riis, 2008). Troen og håbet kan overvinde alt fortvivlelse, og kan ved meget alvorlig kronisk sygdom og hos døende patienter fremme en positiv religiøse coping-strategier (Rasmussen, 2012 s.106). Det er derfor vigtigt at sygeplejersken hjælper patienten til at få dækket sit religiøse behov. Dog anser det sygeplejeetiske råd ikke at hjælpe patienten med religiøse ritualer som en sygeplejefaglig pligt, af hensyn til sygeplejerskens religionsfrihed og retten til ikke at yde religiøse handlinger, som hun ikke deler (Det Etisk Råd, 2002). Det er et tværfagligt samarbejde at tilbyde religiøs omsorg, hvor sygeplejersken kan henvise patienten til præst (ibid). Trods de forskellige anbefalinger fra WHO, Det etiske råd og ikke mindst fra det sygeplejeetiske råd anses den åndelig omsorg forsømt ifølge ovenstående litteratur. I artiklen Palliative care for muslim patients angives der, at døende muslimer er en sårbar gruppe, der har behov sensitiv pleje, der tilgodeser de fysiske, psykosociale og spirituelle behov, hvilket kræver en bedre forståelse af patienternes religiøse baggrund (Zafir al-shahri, Abdullah al- Khenaizan, 2005 s ). Ifølge Gatrad & Sheik, kræves der af sundhedsprofessionelle viden om patientens religiøse baggrund, for at kunne yde patient-centreret pleje af respekt for alle religion og kulturer. De foreslår endvidere at man skal give rum til at patienter og pårørende skal kunne bede, kende få arabiske ord for at knække barrieren i relationen, samt at det skal være en sygeplejerske af samme køn, der plejer muslimske patienter (Gatrad & Sheik, 2002, Gatrad & Sheik 2006). I mødet med den muslimske patient er det vigtigt at sygeplejersken har basale viden om islam (Jensen-Tveit, 2012, Oberleitner, 2003, Pedersen, 2003, ), idet at islam er blevet mere fremtrædende i sundhedsvæsnet (Overgaard, 2005 s.328). Ifølge Oberleitner, skal sygeplejersken ikke holde sig tilbage for at drøfte religion med den muslimske patient, idet hun mener at muslimer er generelt åbne om deres religion (Oberleitner, 2003). Man skal spørge om patient og pårørende har behov for tilrettelægning i forhold til religiøs eller åndelige behov f. eks. om mad eller bøn (Jensen-Tveit, 2012). At spise betragtes som en helig

9 handling og døden anses som en del af livet, og den sidste del af livet handler om at bede om tilgivelse (ibid). Det er desuden vigtigt, at sygeplejersken har kendskab til forskellige kulturers regler og ritualer i forbindelse med sygdom og død, for at kunne opfylde patient og pårørendes behov under indlæggelsen (ibid). Sygeplejersken skal ifølge Pedersen gå i dialog med den enkelte muslimske patient og finde ud af om, der er nogle særlige hensyn hun bør tage for at tilgodese patientens religiøse behov. Åndelig omsorg indebærer mere end blot hjælp til bøn og religiøse ritualer og handler om at skabe en relation mellem to mennesker på ligeværdig plan, hvor sygeplejersken skal fokusere på individet (Pedersen, 2003). 2.3 Islam og forholdet til døden I religionen Islam går åndelighed, religiøse tanker og praksis hånd i hånd med hinanden og religion er den spirituelle vej til frelse, idet islam er en livstilsreligion. Islams filosofi fokuserer på to aspekter i livet: livet i den aktuelle verden og det evige liv efter døden. Forståelse, mening og formål med livet søges i det hinsides, og opnås via troen på Allah, der er skaberen og der findes ikke noget som er højere end Hans magt. Dermed betragtes døden ikke som tabu af muslimer, men en del af livet (Gartrad & Sheikh, 2002 s , Baig, 2010 s.22-23). I islamisk tradition har man pligt til besøge og evt. pleje de syge, bede sammen med eller for dem og vise åndelig omsorg, idet det anses for at bringe den syge tæt på Allah (Bechensten, 2002, Jensen-Tveit, 2012). Sygdom og lidelse ses som en test fra Allah for at afprøve og styrke den enkelte. Den der er tålmodig opnår større accept af sin sygdom som Allahs vilje, og vil blive belønnet hinsides (Baig, 2010 s.20-24). 3.0 Afgrænsning af problemstilling På baggrund af de tidligere nævnte undersøgelser, kan det konstateres at der er kommet større fokus og skærpet opmærksomhed på det åndelige omsorg som en integreret del i sygeplejen. I mellemtiden mangler jeg en belysning af åndelig omsorg til døende muslimske patienter. I dette projektet indgår alle muslimske patienter bosat i vesten uanset diagnoser, alder, køn, kultur eller nationalitet pga. sparsomt litteratur om emnet. Muslimer bosat uden for vesten eksluderes pga. overførebarhed. Desuden vil opgaven tage et sygeplejeperspektiv, for at skabe opmærksomhed

10 omkring åndelig omsorg til muslimske patienter. Denne afgrænsning leder mig til nedenstående problemformulering. 3.1 Problemformulering Hvordan kommer den døende muslimsk patients behov for åndelig omsorg til udtryk, og hvordan kan sygeplejersken tilgodese disse behov? 4.0 Begrebsafklaring I opgavens kontekst rummer åndelig omsorg både eksistentielle og religiøse aspekter af den åndelige dimension, og ordene defineres separat efterfølgende. Eksistentiel omsorg ser jeg, ud fra Jørgensen & Lyngaa beskrivelse, som det at spørge om det levede livs mening, om tabet af livet og pårørende, om håb og håbløshed, skyld og forsoning (Jørgensen & Lyngaa, 2007 s.407). Religiøs omsorg ses ligeledes som: forståelse for menneskets religiøse behov og plejen har til formål at hjælpe mennesker (ibid.) En muslim: er en person, der tror på Islam hvilket betyder at denne person har overgivet sig til Allah og ser livet som en test samt tror på skæbnen (Baig, 2010) 5.0 Formål Formålet med dette projekt er at skabe større fokus på åndelig omsorg i forbindelse med muslimske patienter. Dette vil opnås ved at undersøge, hvordan sygeplejersker kan yde åndelig omsorg i mødet med denne patientgruppe. 6.0 Metode Dette afsnit i opgaven indeholder præsentation af opgavens litteratursøgning, videnskabsteoretisk tilgang, valg af metode, teori og empiri samt begrundelser for valget. 6.1 Litteratursøgning Litteratursøgningen er foretaget både internationalt og nationalt. For at skabe mig større viden og indsigt i området, er litteratursøgningen henholdsvis foretaget på internettet i diverse databaser:

11 deffnet, tidsskrifter og bibliotekets hjemmeside og brugt Cinahl og Pubmed, der er engelsksproget forskningsdatabaser med videnskabelige medicinske og sygeplejefaglige artikler (Buus, Kristiansen, Tingleff & Rossen, 2008). Formålet med valg for databaserne er at finde tilgængelige og relevante forskningsartikler, der giver større indblik i emnet. Søgningen foregik med søgeordene: palliative care, spirituel care, death, religion, end of life care, and Islam/muslims, and nursing. Af danske databaser er der brugt skolebibliotekets søgedatabase, og tidsskrifterne Sygeplejersken, Klinisk Sygepleje og bibliotek.dk. Søgningen foregik med følgende søgeord: åndelig omsorg, etnisk minoritet, palliativ sygepleje kombineret med islam/muslimer og sygepleje i flere sammenhænge. Flere artikler fra fagbladene Sygeplejersken og Klinisk Sygepleje, er brugt til det problembeskrivende afsnit. En artikel fra Klinisk Sygepleje, er brugt som opgavens empiri, idet den er lavet på baggrund af en dansk undersøgelse blandt ældre etnisk minoriteter og deres pårørendes forestillinger om døden. Søgning på bibliotek.dk gav et kapitel i en bog, som jeg også fandt i Deffnet og bruges i det problembeskrivende afsnit. 6.2 Videnskabsteoretisk tilgang og metode I humanvidenskaben anses mennesket som unikt og i centrum. Mennesket anskues som et subjektivt individ med bevidste hensigter og fri vilje (Birkler, 2006 s.11, 93-94). Projektet vil positionere sig indenfor den hermeneutiske erkendemåde, hvor menneskelige handlinger og ytringer skal forstås som en del af en kontekst (Bjerrum, 2005 s.89-90, Fjelland & Gjengedal, 1996 s.109). Ordet hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2006, s.95). To grundlæggende spørgsmål rejser sig inden for hermeneutikken; hvad er fortåelse? Og hvilken metode bør jeg anvende for at opnå forståelse? Ud fra denne erkendemåde fokuseres der på beskrivelse og tolkning af menneskelige udtryk (Malterud, 2004 s.50). Denne metodiske tilgang anses derfor værende relevant, idet den omhandler menneskelige samspil og forståelsen af den. I den hermeneutiske erkendemåde udgør forforståelse en central rolle, da den er en integreret del af det syn man ligger på det materiale der bearbejdes (Bjerrum, 2005 s.90, Gadamer, 2004 s ). Det der former ens forståelse er forforståelsen, idet de betinger hinanden (Dahlager og Fredslund, 2008 s.158). Ifølge Gadamer sker al ny forståelse cirkulært gennem den hermeneutiske cirkel, hvor helheden ikke kan forstås uden delene, og delene kan ikke forstås uden helheden (ibid, s.156). Et vigtigt princip i den hermeneutiske metode er, at forskeren forsøger at holde sin forforståelse i bevidsthed i relation til opgaven, da forforståelsen anses som en del af projektet (ibid., s.163). Af

12 den grund forsøger jeg at være bevidst om min forforståelse, selv om det ikke er muligt at se objektivt på min egen subjektive forforståelse. Indledningsvis nævnte jeg at min forforståelse af emnet er, at det er et forsømt område, og med afsæt i opgavens litteratursøgning, finder jeg emnet fortsat værende et forsømt område. Der er dog kommet større fokus, idet der er skrevet flere artikler af sygeplejersker, og der er i gangværende ph.d. afhandling om emnet. Fortolkning af en tekst består i at følge den hermeneutiske cirkel, indtil der nås en mening uden indre modsigelser (ibid., s.156). For hver gang teksterne læses opnås en ny forståelse, som igen er betinget af forforståelsen forud for forståelsen. Jeg har derfor læst teksterne igennem flere gange, for at opnå en helheds forståelse. Hvilket har ledt mig til projektets endelig problemformulering. 6.3 Metode Med henblik på at analysere opgavens empiri anvendes, Dahlager og Fredslunds metode med afsæt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik som analytisk metode. De opstiller 4 metodiske principper til at udfordre forforståelsen, som beskrives kort efterfølgende. Det første princip er, at forskeren bevidstgør sig sin egen forforståelse og sætter forståelseshorisont i samspil med andre horisonter i forskningsprojektet, idet det anses som en vigtig del af processen (ibid., s ). Det andet princip handler om at udfordre sin egen forforståelse, så den kommer i fokus hele tiden og derigennem bevidst forsøge at flytte den (ibid., s.165). Eftersom det er vanskeligt at opnå fuld bevidsthed om egen forforståelse, vil jeg gøre brug af medstuderende, pårørende og vejleder, for at udforske, udfordre og være parat til at flytte min forforståelseshorisont.. Det tredje princip indebærer, at forskeren forsøger at sætte sig ind i den andens situation, forforståelse og baggrunden for den andens udsagn eller handling. I situationer, hvor forståelse og dermed horisontsammensmeltning ikke opnås, skal forskeren igen fortolke situationen den anden taler og-eller handler ud fra jævnfør den hermeneutiske cirkel (ibid., s ). Det fundamentale er ifølge Gadamer åbenhed ved at stille spørgsmål og muligheden for flere mulige svar (Gadamer, 2004 s.285). Fjerde princip omhandler spørgsmålets struktur, og dets åbenhed begrænses af dets struktur og konkretiseres af svarets mulighed (Dahlager & Fredslund, 2008 s ).

13 I analyseafsnittet vil jeg bruge Dahlager og Fredslunds analyseredskab bestående af fire trin, som beskrives kort nedenstående. Trin 1: Helhedsindtryk omhandler at jeg læser hele teksten, for at opnå en helhedsforståelse. Trin 2: Meningsbærende enheder identificeres ved at jeg inddeler de meningsbærende emner i temaer eller kategorier. I analyseafsnittet er over- og undertemaer udledt fra teori og empiri anvendt i opgaven. Trin 3: Operationalisering handler om at vurdere om kategorierne bør inddeles yderligere, og om de er i overensstemmelse med hinanden. I fjerde trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, hvor jeg skal jeg se på hvordan teksten kan forstås -som svar på problemformuleringen. Hvilket jeg gør ved at se på teksten i sin helhed, og kategorierne som dele af teksten. Det fordrer, at jeg revurderer kategorierne i forhold tekstens dele, helhed, kontekst og fører til, at generelle antagelser udledes (ibid., s ). 6.4 Valg af Empiri og begrundelse I dette afsnit præsenteres og begrundes de valgte empiri, der skal være genstand for opgavens analytiske del. Artiklen med titlen, forestillinger om døden blandt ældre med etnisk minoritetsbaggrund i eget hjem og på plejehjem, er skrevet af forsker, lektor, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske, Mette Raunkjær. I artiklen beskrives forestillinger om og behovet ved døden i en hverdag tæt på døden hos ældre med etnisk minoritetsbaggrund samt pårørende. Artiklen er formet på baggrund af kvalitative interviews af 13 ældre med etniske minoritetsbaggrund og ni pårørende med forskellige nationaliteter. Artiklen er valgt, fordi den omhandler muslimers dødsforestillinger. Dermed kastes der lys over den åndelige dimension hos disse mennesker. Sygepleje beretningen, Fodvask, er det andet empiri i opgaven (Steenfeldt, 2006 s.45). Fortællingen omhandler plejepersonalets møde med en muslimsk patient, der anses for at være besværlig på grund af sprogbarriere. Valget falder for denne for beretning, idet den med sygeplejeperspektiv berør den åndelige dimension i forhold til en muslimsk patient. Artiklen Enhver skal smage døden Billeder af døden og det evige liv i et muslimsk perspektiv er skrevet af cand.mag. i religionsvidenskab og ph.d. studerende, Hanne Bess Boelsbjerg, og

14 Naveed Baig, Imam, underviser og projektleder for Etnisk Ressourceteam, og udgør projektets tredje empirisk materiale (Baig & Boelsbjerg, 2011). Artiklen omhandler muslimske patienters forhold til livet, dommedagen og livet efter døden, og er udviklet som et tema udledt af Boelsbjergs igangværende Ph.d. projekt, kræftpatienters religiøse ressourcer - en kvalitativ undersøgelse af muslimske og kristne kræftpatienters religiøse copingstrategier under palliative forløb. Selv om artiklen ikke er skrevet i en sygeplejefaglig sammenhæng finder jeg den relevant, fordi den beskriver og beskæftiger sig med opgaven fokusgruppe. 6.5 Valg af teori og begrundelse Projektets valg af teori udgør Travelbees teori om Håb og Menneske-til-menneske-forhold, og Steenfeldts teori om åndelig omsorg som bruges i analyseafsnittet, og præsenteres efterfølgende. 6.6 Præsentation af Joyce Travelbee I analysen vælges Joyce Travelbee med teorien mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. begreb om Håb, som har seks forskellige karakteristika. De seks karakteristika ved håbet er, at håb er stærkt relateret til afhængighed af andre, at håb er fremtidsorienteret, at håb er forbundet med valg, at håb er forbundet med at ønske, at håb er tæt forbundet med tillid og udholdenhed og, at håb er forbundet med mod (Travelbee, s ). Desuden bruges begrebet Menneske-til-menneskeforhold indeholdende 5 faser, der fører til gensidig forståelse, som er det overordnede mål for sygeplejen. De 5 faser er det første møde, fremvækst af identiteter, empati, sympati og gensidig forståelse. Teorien som er skrevet ud fra et eksistentialistisk menneskesyn, anses relevant og aktuelt brugbar, fordi den fokuserer på de mellemmenneskelige relationelle elementer af sygeplejen (ibid. s.9). 6.7 Præsentation af Vibeke Steenfeldt Steenfeldt er cand.cur, underviser i sygeplejerskeuddannelsen og interesserer sig for åndelige problemstillinger og behov hos patienter. Med inspiration fra Ruth Stoll, har Steenfeldt udviklet 3 begreber til belysning af den åndelige dimension i sygeplejen, der beskrives kort efterfølgende (Steenfeldt, 2006 s.16). Åndelig lidelse forstås som forstyrrelser i et individs grundlæggende værdier, oplevelse af tomhed og meningsløshed, og hænger for nogle individer sammen med tro (ibid., s.16).

15 Åndelig behov omhandler betydningsfulde forhold, der relaterer til det, der ligger uden for mennesket. Det kan være forhold til Gud, et andet menneske, til verden eller anden højere magt. Åndelig behov inddeles i følgende fem behovsområder: tilgivelse, kærlighed, tillid, håb og mening (ibid., s.16-24). Åndeligt velvære beskrives som en tilstand af harmoni, der ikke er statisk og som man stræber efter at opnå (ibid., s ). Jeg vil med Steenfeldts teori belyse, hvordan man konkret kan forholde sig til den åndelige dimension vha. hendes begreber. For at give et indblik i betydningen af bøn i forhold til muslimer, vil jeg i analysen kort beskrive om bøn vha. forskellige teorier. 7.0 Analysen I analyseafsnittet præsenteres der er 3 hovedtemaer med tilhørende 4 undertemaer udledt af empirien i lyset af teorien, og fundene præsenteres efterfølgende. 7.1 Åndelige lidelse i forbindelse med den muslimske patient Nedenstående afsnit beskrives af en sygeplejerske med indvandrer baggrund: Jeg mødte i aftenvagt Blandt de nye patienter var en ældre kvinde. Hun var indvandrer Under rapporten fik jeg hurtigt indtryk af, at denne kvinde var yderst besværlig. Hun ringede mange gange og klagede sig ret højtlydt Når hun ikke netop ringede, lå hun blot sammenkrøbet og stille, nærmest som om hun prøvede at gemme sig det viste sig, at hendes forpinte udtryk slet ikke havde noget at gøre med fysiske smerter, men hun var fortvivlet over, at hun ikke selv kunne vaske sine fødder inden bønnen, og hun havde ikke kunnet gøre sig forståelig over for personalet, så hun kunne bede dem om hjælp.. Jeg vaskede kvindens fødder Siden da hørte vi ikke beklagelser tværtimod var kvinden meget venlig og tilfreds (Steenfeldt, 2006, s.45). Her beskrives, hvordan en patient ikke formår at gøre sig sproglig forstået, så hun kunne få sit behov for vask inden bønnen opfyldt af plejepersonalet. Når behovet denne patient har for fodvask ikke opfyldes, kan det med Steenfelts teori anses som en form for åndelig lidelse. Åndelig lidelse opstår når ens åndelige behov ikke opfyldes, og forstås som forstyrrelser i et individs grundlæggende værdier, oplevelse af tomhed og meningsløshed, og hænger for nogle individer sammen med tro. Inspireret fra Overgaard, opfatter Steenfeldt åndelig lidelse som en del af

16 menneskelige lidelse, der inddeles i følgende tre stadier: legemlige lidelse, i forbindelse med fysiske smerter; den sjælelige lidelse, der relaterer sig til sociale og psykiske forhold og som skaber isolation; den åndelige lidelse relaterer sig til livets mening og kan føles som en tomhed, der viser sig ved meningsløshed, manglende betydning og ligegyldighed i livet (Steenfeldt, 2006, s.17). Ifølge citatet klager kvinden højlydt og formår ikke at udtrykke hendes behov rent sprogligt. Dette kan tolkes som det Steenfeldt kalder sjælelig lidelse, idet sjælelig lidelse også indbefatter sociale forhold. Endvidere betragtes det, at hun ligger sammenkrøbet i sengen som et forsøg på at isolerer sig, som i teorien siges at en del af den sjælelige lidelse fører til isolation (ibid.). Når man ser symptomer på åndelige lidelse, er det ifølge Steenfeldt et tegn på problemer i et individs grundlæggende livsanskuelser, som kan for nogen hænge sammen med ens tro (ibid.). Hvormed det formodes, at kvinden lider af religiøs årsag, idet hun ikke beder Den muslimske bøn For at kunne sætte denne sjælelig lidelse i forbindelse med kvindens behov for bøn, vil jeg kort beskrive, hvilken betydning bøn har for en muslim. Den rituelle afvaskning inden bønnen, er indgangen til bønnen og er derfor obligatorisk (Baig, 2010 s.25). Det er en forudsætning, at kroppen, tøjet og det sted man beder er rent, og urin, afføring og blod betragtes som uren (ibid., s.26). En udtalt intention om, at man vil bede med et rent hjerte går forud for enhver bøn (Busch, Jensen & Oved, 2002 s.215). Bønnen er en af de fem grundlæggende søjler i islam, og er derfor intimt og personligt måde, hvor mennesket henvender sig til Gud for at komme i direkte kontakt med Ham og takke for det gode man har, bede om tålmodighed, hjælp og styrke især under krise og sygdom (ibid., s.25-26). Med viden om bønnens betydning for en muslim ser jeg tilbage på citatet, hvori der siges om patienten: Hun ringede mange gange og klagede sig ret højtlydt Når hun ikke netop ringede, lå hun blot sammenkrøbet og stille, nærmest som om hun prøvede at gemme sig (Steenfeldt, 2006 s.45) Kvindens råben og sammenkrøbne og stille stilling i sengen kan indikere, at hun har svært ved at finde en mening med sin sygdom, idet hun ikke kan bede til sin Gud via sin daglige obligatoriske bøn. Det formodes at kvindens råb, uden det skyldes en fysisk smerte, kan skyldes åndelig lidelse, idet hun formentlig ikke kan finde mening med sin sygdom vha. hendes obligatoriske bøn

17 Ifølge Steenfeldt er åndelige behov betydningsfulde forhold, der relaterer til det, der ligger uden for mennesket og inddeles i behovsområderne: tilgivelse, kærlighed, tillid, håb og mening. Behovsområderne vil blive uddybet i forhold til det efterfølgende citat, hvor sygeplejersken siger: det viste sig, at hendes forpinte udtryk slet ikke havde noget at gøre med fysiske smerter, men hun var fortvivlet over, at hun ikke selv kunne vaske sine fødder inden bønnen (Steenfeldt, 2006 s.45). Citatet beskriver, at kvindens lidelse ikke skyldes fysisk smerte men fortvivlelse, idet hun ikke kan vaske sine fødder inden bønnen. Tilgivelse er ifølge Steenfeldt, et dagligt behov som intet menneske kommer uden om og hænger nøje sammen med skyld. Et menneske kan have behov for tilgivelse for sine synder af Gud. Steenfeldt påpeger endvidere, at mange opfatter Gud som en bogholdergud, der holder regnskab med vores synder, der enten noteres som plus eller minus og senere afregnes som fortjent (ibid., s.18-20). Når den førnævnte patient ikke kan bede til sin Gud kan det medføre at hun heller ikke kan bede om tilgivelse, for eventuelle synder hun har begået, hvilket kan betyde at hun lider åndeligt. Ydermere kan det tænkes at være troende og dermed i kontakt med Gud, kan være en måde at mestre sin lidelse og sygdom på ved, at man ikke står alene men at Gud er med igennem forløbet. Dette kan have betydning for patienten, idet det tænkes at hun ikke mestrer sygdommen som vil, da hun ikke er i stand til at bede. Ifølge Steenfeldt skal kærlighed forstås som behovet for at opleve betingelsesløs kærlighed. Mennesket har behov for at blive elsket uden at gøre sig fortjent til det, men blot elsket som det menneske det er, og har desuden behov for at vise sin kærlighed til andre (ibid., s.20-22). Den muslimske bøn er åndeligt anliggende mellem Allah og mennesket, hvor det er i kontakt med Allah under bønnen (Baig, 2010, Rasmussen, 2012). Da kvinden ikke beder, antages det at hun ikke kommer i kontakt med Allah, hvor hun gennem sin bøn kan opleve Hans kærlighed, og finde ro i sjælen. Når patienten kan tale med Allah formodes det at, følelsen af at opleve Allahs kærlighed opnås, hvilket er en vigtig komponent i den åndelige dimension af begrebet åndelige velvære (Steenfeldt). (ibid., s18-20). Ifølge Steenfeldt, kan åndelige velvære kun opnås ved opfyldelse af åndelige behov og fravær af åndelig lidelse, hvilket betyder at de er indbyrdes afhængige af hinanden (ibid., s.25). I citatet fremgår der yderligere følgende:

18 og hun havde ikke kunnet gøre sig forståelig over for personalet, så hun kunne bede dem om hjælp (Steenfeldt, 2006 s.45). Som citatet illustrerer, kan kvinden ikke gøre sig forståelig over for personalet, hvilket kan skabe mistillid. Tillid handler ifølge Steenfeldt om at kunne nære tiltro til nogen eller noget, der ligger uden for en selv (ibid. s.20-21). Det kan være til et andet menneske, Gud eller anden højere magt. Inspireret fra Løgstrup, henviser Steenfeldt til at mennesket er født med tillid som udgangspunkt i mødet med andre. Følelsen af tillid svækkes, hvis den anden ikke tager vare på en, og mistillid opstår når man skuffes i sine forventninger. Hvormed det formodes at personalets manglende forståelse for patientens behov, som beskrevet i citatet, kan være grobund for mistillid i relationen. I forhold til Gud vises tilliden ved, at man ikke er alene og overladt til sig selv, og at Gud hjælper med til at bære den byrde en sygdom kan være (ibid. s.21). Ligeledes kan det tænkes, at patienten mangler at føle, at Allah er med hende under hendes hospitals ophold, fordi hun ikke beder, og der igennem opnår en spirituel tillid til, at Allah deler byrden sygdommen kan medføre med hende.,, Jeg vaskede kvindens fødder Siden da hørte vi ikke beklagelser tværtimod var kvinden meget venlig og tilfreds (Steenfeldt, 2006 s.45) Ovenstående citat beskriver, at kvinden klager ikke mere fordi hun får fødderne vasket. Efterfølgende bliver hun tilfreds og kan skyldes at patienten får tillid til personalet og får indgydt håb, idet hun kan bede og finde mulig mening med sin lidelse. Ifølge Steenfeldt er mennesket ikke i stand til at håndtere livets vanskeligheder uden håb, og man er kun orienteret mod nutiden, og det er svært at rette opmærksomhed mod fremtiden. Håbet er knyttet til tillid til at opnå det man håber på (ibid., s.22). Behov for at opleve mening kan, ifølge Steenfeldt, hænge sammen med livet, døden og lidelsen, der er en mulig trussel mod livet og en påmindelse om døden. Den holdning man påtager sig med lidelse afgør den mening, der kan opdages midt i en lidelse. I det øjeblik mennesket mister følelsen af, at der mening med livet, kan mennesket opleve et eksistentielt tomrum (ibid., s.22-24). Hospitalsimamen citerer i sin bog et vers fra koranen, der lyder: I, der tror! Søg tilflugt i udholdenhed og bøn! Gud er med dem, der holder ud (Baig, 2010, s. 26). For at kunne søge tilflugt skal man blandt andet bede sine bønner, for derigennem er Gud med en. Ifølge Steenfeldts teori kan denne tilflugt, der søges via bønnen, kan formodes at give mening med lidelsen og

19 indgyde håb om, at Allah er med en og bede om hjælp, styrke og tålmodighed til at komme igennem den situation man er i. Efter at kvinden får vasket fødderne, beskrives hun i citatet som venlig og tilfreds. Igennem bøn antages det at hun kan bede om tilgivelse, finde mulig kærlighed hos Allah og mening med lidelsen, som så formodes at indgyde håb hos hende. Dermed antages det at alle 5 komponenter i begrebet åndelige behov er opfyldt. I og med at patienten er i stand til at bede kan hun fastholde hendes fundamentale værdier, hvor med det tænkes, at hun formodentlig har opnået tillid i relation med sygeplejerkerne som nu forstår hendes lidelse. Derfor anses denne religiøst behov opfyldt og dermed ophøres den åndelige lidelse, som så kan tyde på at medføre følelsen af åndelige velvære. Åndeligt velvære opnås, når åndelige behov er opfyldt og fravær af åndelidelse. Det vides ikke om sygeplejerskens forudsætning og eller om hun deler samme tro som patienten, men hun formår at forstå patientens behov og hjælpe hende til at få det opfyldt Delkonklusion Det fremgår af det valgte citat, at patienten udtrykker verbalt og nonverbalt klager i form af højlydt råben og sammenkrøben i sengen, ringer mange gange. Dette tolkes som at patienten gennemgår åndelig lidelse og det er først efter hendes behov identificeres og opfyldes, at hun opnår åndelige velvære. 8.0 Forestillinger om døden i en muslimsk kontekst I dette afsnit præsenteres nogle generelle metaforiske billeder af, hvordan døden og livet efter døden anses i islam efterfølgende 8.1 Forhold til døden og prøvelserne i graven Det nedenstående citat, beskriver dødens betydning i islam, og til det skrives der følgende: Når døden beskrives inden for islam som en over gang til det evige liv. Døden er dermed ikke enden på livet, men blot en anden form for eksistens og når mennesket dør, vågner det op (Baig & Boelsbjerg, 2011 s.25). Citatet illustrerer at døden ikke anses som enden på livet, men som en transaktion mellem en fase af eksistens til den næste fase. Idet døden anses som en anden form for eksistens, antages muslimer at have et konkret forhold til selve døden. Dette syn på døden kan bevirke, at det gør det lettere for en

20 sygeplejerske at forholde sig til den døende muslimske patient, fordi patienten kan have en formodning om det, der venter ham eller hende efter døden. Denne viden anses som relevant for sygeplejersker, idet den giver en baggrundsviden om patientens syn på døden, som er en ventet uundgåelig proces. Muslimer tror på faste og bestemte faser i døden, som både kan virke beroligende, men også urovækkende. Til dette skrives: Man kan forestille sig, at når man har klare ideer om det, der kommer til at ske i døden, så kan det medvirke til at give personen og de pårørende en afklaring og en styrke. De har et fælles sæt af billeder at støtte sig til, som er handlingsanvisende, hvilket kan virke både opløftende og beroligende (Baig & Boelsbjerg, 2011 s.26). Det ovenstående udsnit beskriver, hvordan de klare fælles sæt billeder af døden både kan være en styrke og støtte, hvis de opfattes sådan af individet og pårørende. Idet det formodes at dødsprocessen virker forudsigelig og dermed lettere at forholde sig til. På den anden side kan klare billeder af og forventninger til døden virke skræmmende, og til det skrives følgende: Det kan på den anden side også virke urovækkende at være overbevist om, at man efter døden kommer til at stå til regnskab for alle ens handlinger Men da Gud både beskrives som retfærdig, men også nådig og barmhjertig, vil et menneskes skæbne ind i døden altid være overladt til Gud ( Boelsbjerg & Baig, 2011, s.26). Modsat kan det virke, udledt af ovenstående, foruroligende, hvis man fokuserer på regnskabet over for Gud i forbindelse med ens gerninger livet igennem. Citatet angiver, at selv om Gud kan straffe en, skal man huske at Han også er retfærdig og barmhjertig. Dette anses for værende en vigtigt viden til sygeplejersker, fordi de kan henvise til viden om at Gud er retfærdig, nådig og barmhjertig i samarbejde med patienter, der oplever dødsangst på grund af frygt for Guds straf. Den specifikke forestilling omkring forløbet i graven, som en døende muslim kan kæmpe med, beskrives som: dødsenglen først vil adskille sjælen fra den døde krop en række prøvelser, der skal stadfæste, at der her er tale om en troende muslim, der er berettiget til at møde Gud Men svarer man forkert, da vil pladsen i graven blive trang, og der vil blæse en hed vind, mens en masse døre mod ilden i helvede vil blive åbnet (Baig & Boelsbjerg, 2011 s.26). Af ovenstående fremgår det, at sjæl og krop adskilles i graven, og der vil være prøvelser i graven, der afgør man kommer i helvede eller paradis. En troende muslim vil klare de prøvelser, der er i

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst

Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst Lavet af: Sv 4317 Hold: FV 08 Opgavetype: Bachelor Modul: 14 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Kirsten Tarri Bak Anslag: 79.994 Kommunikation til terminale patienter med eksistentiel angst Du kom grædende

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7

Indholdsfortegnelse. 1.0 Indledning 7 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken via forskellige redskaber, kan optimere samarbejdet med forældrene, således usikkerhed omkring rollefordeling ikke opstår. Projektets

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere