nørre alslev stubbekøbing ønslev moseby Nordbyen horreby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nørre alslev stubbekøbing ønslev moseby Nordbyen horreby"

Transkript

1 orehoved sortsø Nr. vedby vålse nørre alslev stubbekøbing øster kippinge guldborg slotsbryggen Nykøbing f eskilstrup revisionsbeslutning ønslev moseby horbelev Hesnæs Nordbyen horreby sakskøbing karleby Arbejdet med Kommuneplanen er koncentreret om en række debat-temaer. Vi har lagt vægt på nogle temaer, som dels rummer stof til en god diskussion, dels kan give indhold til de emner, som Kommuneplanen ifølge Planloven skal forholde sig til. i forbindelse med det kommende kommuneplan-arbejde. Dialogen forventes at finde sted i foråret Forslag til svar på spørgsmålene modtages imidlertid gerne allerede i forbindelse offentliggørelsen af denne planstrategi. Under hvert enkelt debat-tema er der fremlagt en række debatspørgsmål og indsatsområder. Indsatsområderne er byrådets forslag til emneområder, som kommunen forventer at arbejde målrettet med i udviklingen af Guldborgsund Kommune i planperioden debat-spørgsmålene vil blive drøftet med borgerne r adsted forslag og idéer nykøbing falster Repræsentanter for lokalsamfund, foreninger, interesse organisationer m.fl. har bidraget til denne planstrategi med stor inspiration til og mange gode idéer om kommunens udvikling. corselitze gr ænge sundby Borgerne har fortsat mulighed for at påvirke kommunens planlægning. Det videre arbejde vil blandt andet bestå i dialog med foreninger, erhvervsliv og interesserede borgere om de temaer, som er beskrevet nærmere på den anden side af kortet her. toreby nagelsti Dialogen om Kommuneplanstrategien vil primært foregå via en Blog på kommunens hjemmeside. Idéer og forslag kan også sendes til: idestrup hasselø plantage pl anafdelingen, Park vej 37, 4800 nykøbing f eller på til senest 1. februar 2008 maribo søerne Dialog med borgerne Byrådet ønsker en tæt dialog med borgere, foreninger og erhvervsliv om den nye Kommuneplan. Dialogen sker efter tre grundprincipper: Fuglsang musse Tidlig inddragelse: Inddragelse allerede inden og imens planforslag debatteres og udarbejdes. Målrettet inddragelse: Dialog med udvalgte borgere, foreninger og interesseorganisationer om temaer, som har deres særlige interesse. Tydelighed: Klarhed om, hvad der er til diskussion og hvilke muligheder, borgerne har for indflydelse. væggerløse frejlev øster ulslev af Miljømålsloven ske en særlig indsats for beskyttelse af vand- og naturressourcerne. Denne indsats skal afspejles i Kommuneplanen. Kommuneplanen omfatter også kommunens indsats for en bæredygtig udvikling sundhedsmæssigt, socialt, miljømæssigt og økonomisk. Planstrategien er således også vores strategi for arbejdet med Lokal Agenda 21. Spørgsmål og indsatsområder tingsted våbensted Planlægnings-grundlaget for Guldborgsund Kommune består i dag af seks kommuneplaner og en regionplan. Tilsammen afspejler de en myndigheds-struktur, som ikke længere findes, og et mere lokalt geografisk perspektiv. Byrådet har derfor besluttet at gennemføre en fuld revision af gældende planer. Desuden skal der som følge En ideal-model for et temaorienteret dialogforløb i Kommuneplanarbejdet kunne se således ud: marielyst kettinge 1. Borgermøde Åbent for alle, annonceret i aviser og på kommunens hjemmeside. På mødet informeres om dialogforløbet: Indhold, antallet af møder samt hvordan det forventes at spille ind i planarbejdet. Ved mødet kan borgerne melde deres interesse for at deltage i et dialogforløb. 2. Nedsættelse af Fokusgruppe, som indgår i dialogforløbet. Fokusgruppen sammensættes med en god blanding af foreningsrepræsentanter og aktive borgere, som har meldt sig på borgermødet. 3. Dialogforløb med Fokusgruppen; typisk 3-5 møder. Møderne forberedes af den kommunale forvaltning og afsluttes med et konkret forslag til plan eller indsats. Der er nedsat en ekstern følgegruppe for Kommuneplan-arbejdet. Gruppen har følgende repræsentanter: Erhvervsråd Lolland-Falster Guldborgsund Turistråd Dansk Landbrug Friluftsrådets lokalafdeling Kulturelt Samråd Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Vejdirektoratet (ad hoc) Uddannelsesrådet Arbejdsmarkedsråd Guldborgsund Sports- og Idrætsråd 1 repræsentant for kommunens liberale erhverv Denne gruppe forventes at bidrage til diskussionerne af planlægningsprincipper, herunder borgerinddragelsen, samt projektudvikling, der kan understøtte realiseringen af kommuneplanen på længere sigt. hoved-tidsplan for arbejdet marrebæk December 2007 februar 2008: Høring af planstrategi. Januar marts 2008: Forberedelse af dialogforløb. Marts juni 2008: Dialogforløb i plandebattemaerne. Juli 2008 oktober 2008: Opsamling af dialogforløb, udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan. November 2008 januar 2009: nysted Ålholm Politisk behandling af Forslag til Kommuneplan. Februar april 2009: Høring af Forslag til Kommuneplan. Maj august 2009: Opsamling af Høringssvar. September oktober 2009: Politisk behandling af Endelig Kommuneplan. November 2009: Byrådsvedtagelse af kommuneplan. Bilag til planstrategien Selve Kommuneplanstrategien er kortet her. Bilagene er udgivet som to selvstændige hæfter med titlerne Visioner & Overblik samt Tal & Tendenser. Fremtids-billeder fra workshops med borgerne kan du se på POLITIK - KOMMUNEPLAN 1 : (c) Copyright Kort & Matrikelst yrelsen vores forskelle er vores styrke Hvordan skal man kunne regere et land, der har 246 forskellige slags oste? Sådan spurgte Frankrigs præsident fra 1958 til 1969, Charles de Gaulle. I Guldborgsund kunne spørgsmålet i stedet lyde: Hvordan kan man lægge kurs for en kommune, der har seks med rette selvbevidste gamle lokalområder; mange turister, store landbrug og en hel stribe fredede naturområder; nye tilflyttere og solidt rodfæstede traditioner...? Svaret er: Ved god planlægning - og ved hele tiden at være bevidste om, hvor vi har vores styrker! Guldborgsund er arealmæssigt Region Sjællands største kommune, og den er sammensat af mange forskellige lokalsamfund. Alle har de en rolle at spille i udviklingen af vores kommune - men det kræver, at vi lægger en Kommuneplan, der tager udgangspunkt i de enkelte områders ressourcer og styrker. Nogle områder har store muligheder for vækst, og det skal understøttes. Andre steder skal der arbejdes med bevaring af lokalsamfundenes kvaliteter. Endelig er der områder, hvor opgaven går ud på at lægge godt gennemtænkte planer for en hensigtsmæssig afvikling. sydspidsen gedser gedesby Geografisk rollefordeling Byrådet ønsker en geografisk rollefordeling, som bygger på de forskellige områders styrker. Rollefordelingen er central for, hvordan vi prioriterer udviklings-projekter i kommunen. Ved at arbejde bevidst og konsekvent med udvikling, bevaring og afvikling forventer vi, at både offentlige og private investeringer kan målrettes i en effektiv udviklingsstrategi. Hvis det skal lykkes, skal vi tage afsæt i kommunens særlige styrker, lokalt, regionalt og nationalt. Denne planstrategi indeholder en række forslag, som kan understøtte kommunens positive udvikling. Forslagene er byrådets indspark til de kommende års budgetter og prioriteringer. Af gode grunde kan vi ikke prioritere alt på én gang. Derfor vil byrådet gerne høre bud på, hvordan forslagene skal prioriteres, og ikke mindst på, hvordan de bedst kan spille sammen med de planer, som borgere, foreninger og erhvervsliv har for de kommende år. Det er byrådets overbevisning, at vi sammen med borgere, foreninger og erhvervsliv kan gøre positiv forskel for fremtiden i Guldborgsund Kommune, så visioner og virkelighed kan gå hånd i hånd. K a j Petersen Borgmester Gedser TURISMEN skal videreudvikles på Øst- og Sydfalster samt på Nysted-kanten. Byerne Nysted, Gedser og Stubbekøbing har et særligt potentiale i forhold til Kultur og Naturturisme. Marielyst er kommunens største ferie- og fritids område, og den gunstige udvikling dér skal understøttes. ERHVERV skal målrettet udvikles ved Nørre Alslev og den vestlige del af Sakskøbing, når det gælder de tunge erhverv. Nye service- og kontorvirksomheder skal navnlig koncentreres i sammenhængende bymiljøer i Nykøbing og øst for Sakskøbing. KULTUR OG UDDANNELSE skal fortsat styrkes i kommunens hovedby og naturlige geografiske centrum, Nykøbing. Det brede foreningsliv understøttes i kommunens byer og landområder. BOSÆTNING skal særligt understøttes tre steder: I Nykøbing Falster med dens kulturelle og handelsmæssige styrker. På Nordfalster, hvor der er relativt kort til Storkøbenhavn, og hvor Stubbekøbing By har potentiale med sit købstadsmiljø og sin aktive og levende havn. Og i Sakskøbing, hvor havnen giver unikke muligheder for attraktive boliger ved vandet. Fritidsboliger skal være mulige i udvalgte områder med rig natur og et attraktivt kulturmiljø, f.eks. på Østfalster, i Gedser og i Nysted. Landsbyerne skal fortsat have mulighed for at udvikles der, hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats. Kommunen vil arbejde for at forbedre udviklingsmulighederne i udvalgte landsbyer med hensyn til mindre erhverv og alternative boformer. Det åbne land skal i nærheden af de større byer understøtte motion og fri tidsliv for byernes borgere. Langs kysterne skal markerede stier og fysiske faciliteter understøtte turist- og fritidslivet såvel i land som på vandet. Resten af det åbne land skal deles mere skarpt op og enten forbeholdes landbruget, der er det dominerede produktionserhverv, eller beskyttes bedre af hensyn til kommunens mange naturværdier. Der skal være fokus på de sammenhængende naturværdier, hvor større projekter som Naturpark Maribosøerne skal videreføres og en ny Naturpark Guldborgsund skal udvikles. Visioner & overblik Fælles udfordringer - fælles muligheder Visioner for Guldborgsund Kommune Kobling til økonomisk planlægning m.v. Bæredygtig udvikling - Lokal Agenda 21-strategi Gældende planer fra amtet og de 6 kommuner Tal & tendenser I Bilagshæfterne finder du følgende emner: Statistik for udviklingen i Guldborgsund Kommune kort og godt Kommuneplanstrategi for guldborgsund kommune

2 Kultur & fritid Infrastruktur spørgsmål til debat Hvordan gør vi vores flagskibe og fyrtårne mere synlige? Hvordan skaber vi et højt niveau for kulturog fritidsaktiviteter i landsbyer, og hvordan støtter vi organisationer, huse og haller, der danner rammen om disse aktiviteter? Hvordan skaber vi tilstrækkelige og tidssvarende aktivitetstilbud og faciliteter, hvor der er behov for dem, til både bredde og elite? Hvordan får vi et aktivt og levende kulturog fritidsliv for børn og unge i hele kommunen, så vi opnår status som én af landets førende kultur- og fritidskommuner? Hvordan opnår vi synergi mellem fritid, kultur, natur, turisme, sundhed og bosætning? Indsats-områder Vi vil sikre kvaliteten på Kultur- og Fritidsområdet ved at prioritere indsatsen. Vi mener, at der skal være tilbud til alle - børn, unge, voksne og ældre - indenfor sport, kultur, fritidsliv, festivaler og meget andet. Aktiviteter og kvalitets-udvikling Vi vil styrke udfoldelses- og oplevelsesmulighederne. Derfor vil vi: Skabe nye kultur- og fritidstilbud på baggrund af behovsanalyser. Give gode etablerings- og udviklings-muligheder for kultur- og fritidsaktører og aktiviteter. Udvikle kvaliteten af kommunalt støttede kultur- og fritidstilbud og aktiviteter. Fysiske rammer og faciliteter Vi vil sikre tilstrækkelige, tidssvarende og kvalitative rammer for udfoldelse og oplevelser. Derfor vil vi: Højne standarden af faciliteter til kultur- og fritidsaktiviteter. Tilpasse udbuddet af faciliteter til tidernes og borgernes skiftende behov. Fremme multi-funktionaliteten i og udvide brugerfeltet på eksisterende faciliteter. Flagskibe og synliggørelse Vi vil satse på flagskibe og fyrtårne på kultur- og fritidsområdet. Derfor vil vi: Udvikle en markant profil på kultur- og fritidsområdet, baseret på områdets unikke specialer. Satse på større, synliggørende, steds-specifikke og specialiserede events og projekter. Styrke og koordinere markedsføringen af kommu- nens specialer og profil på kultur- og fritidsområdet. Land og by Vi vil fremme det kultur- og fritidsliv, der naturligt hører land- og byområder til. Derfor vil vi: Koncentrere kulturudviklingen omkring eksisterende by- og kulturcentre, primært Nykøbing F. Understøtte udviklingen af foreningsliv og aktiviteter i landområder og mindre bysamfund. Sikre udvikling og optimalt samspil mellem kulturog fritidsaktiviteter på land og i by. Børn og unge Vi vil markere Guldborgsund Kommune som et attraktivt sted for børn og unge. Derfor vil vi: Vise resultater som modelforsøg-kommune indenfor børnekultur med projekt Sund Sans. Realisere visionen om, at alle børn skal møde kunst og kultur, alle kulturinstitutioner skal bidrage og alle kunstarter og kulturgenrer skal inddrages. Prioritere tilbud til børn og unge i kulturinstitutioner, fritidsorganisationer, kultur- og fritidstilbud der, hvor børnene færdes i det daglige. Skabe en (inter)national vidensplatform for børneog ungdomskultur. Samarbejde og netværk Vi vil styrke kultur- og fritidssamarbejdet på tværs af faggrænser, forvaltninger, sektorer og geografiske grænser. Derfor vil vi: Indgå kulturaftale med andre kommuner og staten samt indgå i samarbejde med regionale og nationale organer og organisationer som f.eks. Børnekulturens Netværk, Levende Musik i Skolen, Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund. Danne en kreativ tænketank, KreativTanken, som en alliance mellem kultur- og erhvervsliv. Etablere samarbejde mellem kommunens kultur- og fritidsaktører om større events og markedsføring. Iværksætte internationale samarbejds-projekter på kultur- og fritidsområdet. Bredde og elite Vi vil skabe grundlag for, at både elite og bredde kan dyrkes og opleves indenfor idræt, kunst og kultur. Derfor vil vi: Stille de faciliteter og udviklingsmuligheder til rådighed for eliteudøverne, som er nødvendige for at udvikle, tiltrække og fastholde talentmassen. Arbejde for indgåelse af aftaler med bl.a. Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Kulturministeriet og andre eliteaktører. Udbygge faciliteter og tilskudsordninger for breddeidræt og kultur, bl.a. ved matchpuljer, uddannelse af ledere og øget støtte til de fysiske rammer. Kulturarv og kulturmiljøer Vi vil værne om og øge kendskabet til vores kulturarv, og vi vil levendegøre vores byrum med kultur- og fritidstilbud. Derfor vil vi: Gøre den lokale kulturarv attraktiv, tilgængelig og synlig for både borgere og besøgende. Udvikle og synliggøre muligheder for oplevelser og udfoldelser i landskaber og i det offentlige rum. Udsmykke byrum med kunstværker og udstyre byen med motionsredskaber og bevægelsesmuligheder. spørgsmål til debat Hvordan skaber vi en god infrastruktur for erhverv, turisme og bosætning? Hvordan sikrer vi infrastrukturen i byerne, så både borgere og turister bedst kan bruge de forskellige tilbud? Hvordan udvikler vi infrastrukturen, så den kan understøtte livet i landdistrikterne? Hvordan udvikler vi flere naturstier til gavn for sundhed, naturoplevelser og turisme? Hvordan udvikler vi flere sammenhængende stisystemer til gavn for fremkommelighed, bevægelighed og trafiksikkerhed? Hvordan sikrer vi nye regionale vejes placering i forhold til landskab og bebyggelse? Indsats-områder Infrastrukturen er et væsentligt element, når det gælder borgernes og erhvervslivets tilgængelighed til natur, arbejdspladser, fritidsaktiviteter og verden uden for Guldborgsund Kommune. Infrastrukturen i kommunen Vi vil sikre en forbedret trafiksikkerhed og fremkommelighed for den infrastruktur, som kommunen selv administrerer. Der skal løbende foretages investeringer i infrastrukturen. Derfor vil vi: Vurdere og prioritere vejenes udbygning, tilstand, placering og sikkerhedsmæssige indretning. Vurdere og prioritere cykelstiers udbygning, sammenhæng, placering, tilstand og sikkerhedsmæssige indretning. Analysere parkeringspladsers antal, tilstand, placering og indretning. Udarbejde uhelds-statistikker og trafiktællinger som udgangspunkt for prioritering af sikkerhedsmæssige forbedringer. Udvikle den kollektive trafik, hvor busdrift og kommunal personbefordring ses som en helhed i Guldborgsund Kommune. Verden omkring Guldborgsund kommune Vi vil fremme den infrastruktur, som kommunen ikke selv administrerer, ved til stadighed at påvirke beslutninger om infrastruktur, der berører os. Derfor vil vi: Fremme forbedringer i togforbindelserne mellem Nykøbing Falster og resten af landet. Støtte op om færgeforbindelsen Gedser-Rostock. Fremme anlægget af omfartsvejen ved Nykøbing. Fremme forbedringer af motorvejene med fokus på tilgængeligheden til København. Påvirke afledte investeringer i vej- og baneanlæg i forhold til Femern Bælt-forbindelsen. nysted havn byudvikling & byfornyelse landdistrikter spørgsmål til debat Hvordan udvikler vi vores havnebyer i forhold til erhverv, bolig og turisme? Hvordan sikrer vi, at natur og kunst bliver tænkt ind i by- og områdefornyelse? Hvordan skaber vi synergi mellem by- og landområder, så bosætning og aktiviteter udvikles? Hvordan anvender og udvider vi bynære skove og naturområder i forbindelse med byudviklingen? Hvordan skaber vi byer med holdbarhed, brugsværdi og skønhed? Indsats-områder Vi vil sammenbinde og understøtte attraktioner og oplevelser i byudvikling og byfornyelse, og vi vil bruge kommunens kvaliteter aktivt til at styrke byer og centerby: Det blå - havne og kyststrækninger; det grønne - natur, bynære skove, nærhed mellem by og land; købstadsmiljøet - levende og kvalitative byrum. Holdbarhed, brugsværdi og skønhed Vi vil sikre smukkere byer, byrum og større kvalitet i gadeinventar. Derfor vil vi: Udarbejde designmanualer for byernes inventar på gader, torve og pladser under respekt for byernes kulturhistoriske egenart. Sætte fokus på boligforbedring og bygningsbevaring i byudvikling og byfornyelse. Sætte fokus på kvalitet i enhver form for byudvikling og anlæg i byerne og i det åbne land. Havnebyerne Vi vil sikre tæt samspil og helhed i havnebyernes udvikling, så de bevares som en attraktion. Derfor vil vi: Udarbejde helhedsplaner, der sammentænker erhvervsudvikling, bosætning og turisme. Sikre synergieffekt for havnebyen ved gennem havneplanerne at fastlægge en helhed i byudviklingen. Udlægge arealer til og fastlægge rammer for integrerede byfunktioner, herunder erhverv og boliger. Natur og kunst i byen Vi vil arbejde for en forskønnelse af byernes gader, torve og pladser. Derfor vil vi: Indtænke natur og kunst ved fornyelsesprojekter. Afsætte en fast procentdel af byfornyelses-bevillingen til naturtiltag og kunst i offentlige byrum. Udarbejde designmanualer for byrummenes indretning, hvor der tages stilling til mulighederne for placering af kunst og naturtiltag i byrummene. Synergi mellem by- og landområder Vi vil opfatte byerne som en ressource for det åbne land og indtænke byfornyelsen i vores arbejde for udvikling af det åbne land og landsbyer. Derfor vil vi: Udpege områder i det åbne land til rekreativt og støjsvagt område for bosætning, hvor hensynet til oplevelse og rekreation vægtes højt. Understøtte byaktiviteter som tilbud for oplandet, så de støjsvage rekreative landområder bliver attraktive for borgere, der ønsker at bo på landet med kort afstand til byens tilbud og aktiviteter. Sætte fokus på bygningsforbedring gennem byfornyelsesindsats i landsbyer og det åbne land. Bynære rekreative arealer Vi vil sikre en byudvikling, der giver større mulighed for forbindelser mellem skove og naturområder og nye byudviklingsområder. Derfor vil vi: Udvikle flere projekter for sammenhængende stisystemer, der binder byen og naturen sammen. Arbejde for, at der indarbejdes nyplantning af skovområder i byudviklingen. Sikre, at eksisterende bynære skove bevares og søges givet en strukturmæssig sammenhæng med beplantning ved nye byudviklingsområder. spørgsmål til debat Hvordan fremmer vi etablering af mindre virksomheder/mikrovirksomheder i landdistrikterne? Hvordan skaber vi meningsfulde kultur- og fritidstilbud, så det sociale fællesskab sikres? Hvordan får vi landdistrikter til at arbejde turistrelateret? (Kunst og fødevarer) Hvordan indtænker vi landdistrikterne tværfagligt i arbejdet med sundhed, natur, m.m.? Hvordan understøtter vi landbruget i en positiv rolle mht. erhvervsmæssig vækst og en bæredygtig naturforvaltning? Hvordan sikrer vi landsbyernes identitet? Hvordan skaber vi fleksible rammer og regler for bosætning og planlægning i landdistrikterne? indsats-områder Vi vil have fokus på udviklingen i landdistrikterne, og vi vil være en aktiv medspiller i forhold til de ønsker og initiativer, der iværksættes lokalt. Erhverv Vi vil fremme etableringen af mindre/mikrovirksomheder og turisterhverv i landdistrikterne. Derfor vil vi: Tilbyde en relevant og samlet erhvervsrådgivning af høj kvalitet til eksisterende virksomheder og virksomheder under etablering. Sætte fokus på iværksættere og innovation i landdistrikterne i samarbejde med Væksthus Sjælland. Formulere en aktiv bosætningspolitik, som sikrer, at der er attraktive boliger, og at de formidles til potentielle tilflyttere, der ønsker at etablere virksomheder i landdistrikterne. Arbejde for en fælles organisering og netværksdannelse, der kan danne rammen for udvikling af ideer og erfaringsudveksling inden for turistområdet. Fleksible rammer/regler Vi vil undersøge mulighederne for at skabe liv på landet gennem mere fleksible rammer og regler for bosætning og erhverv. Derfor vil vi: Identificere mulighederne i relevante love, regler og planlægningsværktøjer. Analysere og udvælge egnede landsbysamfund, hvor der kan åbnes for alternative udviklingsmuligheder. Landbruget Vi vil understøtte en indsats, der positivt kan tilgodese både landbrugets erhvervsmæssige vækst og en bæredygtig naturforvaltning. Derfor vil vi: Gennem en aktiv dialog med landbruget og miljøorganisationerne understøtte udviklingen af nye og bedre løsninger. Landsbyernes identitet og kulturmiljø Vi vil understøtte initiativer, der kan sikre og udvikle landsbyernes identitet. Derfor vil vi: Understøtte det lokale foreningsliv, som er rygraden i landsbyerne. Arbejde for, at lokalplanlægningen tager hensyn til landsbyernes arkitektur, historie og funktioner. Støtte aktiviteter, arrangementer og projekter, der specifikt fokuserer på landsbyernes identitet. Landdistrikts-politik Vi vil udarbejde en landdistriktspolitik, der tager udgangspunkt i den mangfoldighed, der er i vores landdistrikter, herunder Behandle spørgsmål om afvikling i de landdistrikter, hvor dette bliver nødvendigt. Være med til at skabe nye muligheder. Sikre, at kommunens planlægningsarbejde foregår i tværfaglige arbejds- og projektgrupper, der kan sikre landdistrikterne en positiv rolle i arbejdet med sundhed, natur, kultur og fritid m.m. himmelfuglen i nykøbing f erhverv & turisme sundhed spørgsmål til debat Hvordan får vi størst udbytte af den kommende Femern Bælt-forbindelse på bl.a. bosætnings-, erhvervs-, turisme- og uddannelsesområdet? Hvordan tiltrækker vi ressourcestærke borgere, børnefamilier og den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger? Skal vi satse på tiltrækning af særlige virksomhedstyper? Hvordan kan dette understøttes i vores udlæg af erhvervsarealer? Hvordan understøtter vi en større grad af innovation og iværksætteri i både offentlige og private virksomheder? Hvordan og hvor skal vi satse på nye tiltag i turisme, og hvordan skaber vi mere udvikling inden for oplevelsessektoren/-erhvervene? Hvordan sikrer vi udbuddet af mellemlange og lange videregående uddannelser? Indsats-områder Vi er inde i en positiv udvikling. Den faste Femern Bælt-forbindelse er besluttet, vores erhvervsliv og turismesektor blomstrer, og vi fremstår som en attraktiv bosætningskommune med et rigt og varieret uddannelses-, kultur- og fritidstilbud. Hvis den gode udvikling skal fortsætte, kræver det et fortsat fokus på: Bosætning Vi vil fremme bosætning i Guldborgsund Kommune. Derfor vil vi: Formulere en aktiv, målrettet bosætningsstrategi. Understøtte synliggørelsen af kommunens mange kvaliteter. Udvikle tilbud og faciliteter til tilflyttere. Erhvervsudvikling Vi vil forbedre de eksisterende vilkår for erhvervslivet og tiltrække flere vækstvirksomheder. Derfor vil vi: Arbejde for at fremme innovation og iværksætteri. Arbejde for at tiltrække nye vækstvirksomheder og fremme væksten i eksisterende virksomheder. Udvikle planlægningen for erhvervsområder langs motorvejene. Det skal modsvare virksomhedernes behov for nærhed til infrastruktur og muligheder for tungere industri. Sætte særligt fokus på at tiltrække udvalgte virksomhedstyper/brancher som IT-iværksættere, transport og logistik, økologi og fødevarer, energi og miljø (grøn energi), oplevelseserhverv. Sikre hurtig og effektiv sagsbehandling, bl.a. via etablering af én indgang for virksomheder. Turisme Vi vil fremme og videreudvikle rammerne for turist- og oplevelsesøkonomien. Derfor vil vi: Understøtte Guldborgsund Turistråd som forum for udvikling af oplevelsessektoren. Arbejde for øget sammenhæng mellem sejler- og indlandsturismen. Styrke og udvikle turismesektoren. Det gælder bl.a. købstadsturismen og Gedser-områdets muligheder for markedsføring som Danmarks sydspids. Uddannelse Vi vil videreudvikle positionen som uddannelseskommune. Derfor vil vi: Vedholdende arbejde for, at kommunen har både ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser. Understøtte tiltag, der kan medvirke til at fremme Guldborgsund som Uddannelseskommunen. EU Vi vil tiltrække og fremme anvendelsen af EU-midler til medfinansiering af udviklingsinitiativer, herunder: Yde en særlig indsats for at tiltrække EU-midler til finansiering af udviklingsinitiativer i kommunen. Femern Bælt Vi vil arbejde aktivt for at høste fordelene ved den faste Femern Bælt-forbindelse. Derfor vil vi: Koordinere og iværksætte initiativer, som understøtter erhvervsudviklingen og som tiltrækker investeringer, arbejdskraft m.v. Samarbejde med andre aktører, der iværksætter initiativer i forhold til brobyggeriet. spørgsmål til debat Hvordan får vi implementeret sund kost og motion i vores institutioner? Hvordan gør vi Guldborgsund Kommune til én af Danmarks sundeste arbejdspladser? Hvordan får vi vores borgere i alle aldre til at dyrke mere motion og gøre sig mere mobile? Hvordan får vi flere til at dyrke motion ved brug af naturen? Hvordan kan vi bruge en aktiv sundhedspolitik som en del af bosætningspolitikken? Hvordan øger vi sundheden inden for alle sociale grupper? Indsats-områder Vi prioriterer den sundhedsfremmende og forbyggende indsats for folkesundheden. Indsatsen skal ske på tværs af områderne i kommunen og i samarbejde med offentlige og private institutioner og virksomheder. Kost Vi vil sikre, at antallet af borgere, der spiser sundt, øges markant, og at sunde kostvaner bliver en naturlig del af hverdagen. Derfor vil vi: Oplyse, motivere og rådgive om sunde kostvaner. Øge tilgængeligheden til sund mad og skabe gode rammer for måltider på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i det offentlige. Gøre særlig indsats i forhold til børn, ældre og syge. Skabe tværfagligt samarbejde mellem sundhedspersonale og det pædagogiske personale. Samarbejde med private virksomheder, foreninger, sygehus og patient-organisationer. Rygning Vi vil sikre, at antallet af rygere reduceres markant - dels gennem rygestop, dels gennem begrænsning af antal af nye rygere. Derfor vil vi: Skabe regler for og aftaler om røgfri miljøer med fokus på hensynet til risikogrupper. Oplyse, motivere og rådgive om rygestop, bl.a. gennem afvænning for rygere i risikogrupper. Skabe oplysende og støttende rammer for at begrænse tilgangen af nye rygere. Give forebyggende undervisning i skolerne. Opgradere sundhedsfagligt og pædagogisk persona- le til brug for arbejdet med borgere i alle aldre samt i institutioner for fysisk og psykisk handicappede. Samarbejde med uddannelses-institutioner om kampagner. Samarbejde med sygehus, apoteker og praktiserende læger. Alkohol Vi vil sikre kommunens borgere viden om alkohols indflydelse på sundheden og sociale relationer til familie og venner. Derfor vil vi: Oplyse om alkoholens skadelige virkninger og de anbefalede genstandsgrænser. Skabe støttende miljøer for at begrænse alkoholforbruget, herunder miljøer med skærpet håndhævelse af eksisterende regler i forhold til børn og unge. Sikre tidlig indsats overfor storforbrugere af alkohol. Samarbejde med centrale og lokale institutioner om indsamling og bearbejdning af viden om alkohol. Motion Vi vil sikre, at antallet af fysisk aktive borgere i kommunes øges markant, og at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen. Derfor vil vi: Oplyse om anbefalingerne om fysisk aktivitet, herunder målrettet information til fysisk inaktive. Sikre et alsidigt tilbud om motion i nærmiljøet. Anvende fysisk aktivitet som led i behandling og genoptræning. Samarbejde med institutioner og foreninger. sakskøbing havn natur spørgsmål til debat Hvordan får vi gang i samarbejde med skole, kultur m.fl. om at bruge naturen i forbindelse med undervisning og oplevelser? Hvordan skaber vi mulighed for at opleve Guldborgsund fra vandsiden? Hvordan øger vi tilgængeligheden til vores naturområder? Hvordan får vi naturen ind som en del af børnekulturen? Hvordan gør vi naturen til en del af Guldborgsund Kommunes brand? Hvordan sikrer vi naturen og dens mangfoldighed - samtidig med, at vi bruger naturen? Indsats-områder Vi vil bevare og udvikle naturen, så der bliver mangfoldighed i naturen selv og i vores anvendelse af den. Naturparker Vi vil udlægge udvalgte naturområder til naturparker, så der skabes sammenhæng mellem nogle af Guldborgsund Kommunes mange værdifulde naturområder. Derfor vil vi: Udvikle Guldborgsund med tilstødende ådale til en ny naturpark. Guldborgsund skal danne rygraden, som et bredt blåt bånd ned gennem kommunen fra Østersø til Smålandshav. Herfra to smallere grønne bånd mod øst og vest. Det østlige langs Tingsted Å gennem Borremosen og Hannenov Skov, langs Virket sø og langs Fribrødre Å til Grønsund. Det vestlige langs Flintinge Å og Sakskøbing Å, ud gennem Sakskøbing Fjord til Smålandshavet. Fortsætte udviklingen af Naturpark Maribosøerne i samarbejde med Lolland Kommune. Maribosøerne rummer en rig og varieret natur og usædvanlig mange fortidsminder, som der allerede nu arbejdes på at formidle via stisystemer, info-tavler mv. Stisystemer for gående, cyklende og ridende Vi vil sikre befolkningen og turister adgang til naturen. Derfor vil vi: Sikre, at alle får adgang til naturoplevelser og rekreation i skove, ved søer, på strande og langs kyster - uden at naturen slides ned. Etablere veludbyggede stisystemer til forskellige formål i de naturområder, der er egnede til færdsel. Støttepunkter Vi vil skåne naturen og samtidig gøre naturoplevelser til en behagelig oplevelse for besøgende. Derfor vil vi: Etablere bænke, borde og toiletter, som kan bidrage til at skåne naturen for affald og efterladenskaber. Oplyse besøgende om naturområdets særegenhed, landskabets karaktertræk, naturtyper og arter. Oplyse besøgende om, hvad de særligt skal tage vare på i de forskellige områder. Give besøgende en større naturforståelse. Naturformidling Vi vil fremme indsatsen for en forståelse af naturen og dens mekanismer, så borgere og turister kan bruge naturen på den bedste og mest skånsomme måde uden at nedslide den. Derfor vil vi: Etablere en naturformidling og en naturvejledning med eksempelvis guidede grønne ture. Etablere et naturcenter, eventuelt med en tilhørende skoletjeneste. Naturpolitik Vi vil prioritere indsatsen i naturen og landskabet gennem en naturpolitik. Derfor vil vi: Sætte mål for udviklingen af vores naturområder. Arbejde med indsatsområder. Udarbejde en handlingsplan, der prioriterer vores indsatser, så vi tager hånd om de vigtigste emner først og støt og roligt arbejder os frem mod de mål, der er sat op. Klima-forandringer Vi vil tænke de kommende klimaforandringer ind i vores administration af naturen, landskabet og byudviklingen. Derfor vil vi: Følge udviklingen i vandstandens stigninger, som kan få væsentlig betydning langs kysterne, områderne omkring ådalene og visse lavbundsområder. Følge udviklingen i ændrede nedbørsmængder, som kan have betydning for søer og vandløb. Følge udviklingen i temperaturens stigninger, som kan have betydning for flora og fauna. Corselitze skov marielyst dige

3 visioner & overblik Bilag 1 til kommuneplanstrategien

4 indholdsfortegnelse Fælles udfordringer - fælles muligheder 4 Visioner - nær & dynamisk 7 - borgeren i centrum 8 - erhvervsliv vægtes højt - turister er gode ambassadører - kultur & fritid er et aktiv for alle 5 - sundhed har høj prioritet 6 - uddannelse sikrer fremtiden 9 - gode medarbejdere giver en god service 20 Bæredygtig udvikling - lokal agenda Kobling til økonomisk planlægning 6 Gældende planer 0 nykøbing falster

5 Fælles udfordringer fælles muligheder En stor kommune I så stor en kommune som Guldborgsund er der mange udfordringer og problemstillinger, som skal tages op i revisionen af kommuneplanen. Fra at være et område, hvor byerne indbyrdes konkurrerede, skal der nu tages samlet stilling til, i hvilken retning der skal arbejdes. Samtidig påvirker overordnede udviklingstendenser i samfundet kommunens struktur. Eksempelvis infrastrukturen, hvor overfarten Gedser-Rostock er inde i en rivende udvikling, og hvor en broforbindelse over Femern Bælt er på vej. Dertil kommer generelle udviklingstendenser imod større enheder. Positiv vækst Der er gang i virksomhederne, og ledighedsprocenten er nu på et niveau, der svarer til landsgennemsnittet. Udbuddet af arbejdspladser er koncentreret om offentlig administration og service inden for især sundheds- og uddannelsessektoren samt på traditionelle produktions- og fremstillingserhverv. Der er relativt få iværksættere, hvilket kan blive et problem i fremtiden, hvis væksten i den etablerede industri ikke fortsætter. Kommunen har dog sin andel af iværksættere og mikrovirksomheder inden for de kreative og innovative brancher, hvilket fra flere sider spås som fremtidens erhverv i Danmark. En aldrende befolkning Indbyggertallet ligger konstant omkring de og forventes at gøre det de næste mange år. Der er et stigende antal tilflyttere, og derfor er det vigtigt, at kommunen har gode kultur-, fritids- og uddannelsestilbud. spørgslen på service: Mindre pres på daginstitutioner og skoler mere pres på ældrepleje og aktiviteter for ældre. Befolkningsprognosen spår et fald i arbejdsstyrken. Fastholdes antallet af arbejdspladser, vil der i 2018 være flere arbejdspladser end personer på arbejdsmarkedet. Det giver mangel på arbejdskraft, hvis indpendling og/eller nytilflytning ikke samtidig øges. Den sunde livsstil Guldborgsund er én af de kommuner i landet, der kommer ud med røde tal i sundhedsstatistikken. Derfor er det en konkret opgave og en stor udfordring at forbedre folkesundheden. Der er samtidig mange gevinster at hente i form af mere raske borgere, som kan yde til samfundet og selv nyde et sundt langt liv. Naturen - en uvurderlig ressource Kommunens enestående natur er et væsentligt aktiv i forhold til motion, oplevelser, bosætning og turisme. Samtidig skal væsentlige naturværdier sikres. Udfordringen er at skabe plads til mangfoldighed i naturen selv og i vores anvendelse af den, og det skal kommuneplanlægningen - som noget nyt - tage hånd om. Kultur og Fritidslivet Guldborgsund Kommune præsterer i dag et kultur- og fritidsliv, der er blandt Regionens bedste. Samtidig bliver krav og forventninger til tilbudene stadig større. Behovene ændrer sig i takt med, at befolkningens sammensætning forandrer sig og trenden skifter. Ressourcerne til området bliver imidlertid ikke flere. Det kræver en balancegang mellem: At bruge ressourcer på de fysiske rammer for kultur- og fritidstilbud og på aktiviteterne. At bruge kræfter på driften af tilbud, som vi har, og på udviklingen af nye tilbud, som vi gerne vil have. Læs mere om udviklingen og forventningerne til fremtiden på hjemmesiden, - eller rekvirer materialet hos Planafdelingen, tlf Alderssammensætningen ændrer sig væsentligt de kommende år, hvor det forventes, at vi får færre unge og flere ældre. Det vil have stor betydning for efter- 4 gedser havn 5

6 visioner nær & DYNAMISK Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter og muligheder på vores indsatsområder: Bosætning Erhverv Turisme Kultur Sundhed Uddannelse Infrastruktur På den måde sikrer vi en bæredygtig udvikling i kommunen og gør forskelle til en styrke og en kvalitet. Guldborgsund Kommune er et kraftcenter for kultur, erhverv, turisme og uddannelse. Vi er både dygtige og bæredygtige med gejst, høj faglighed og stort engagement på alle planer. Guldborgsund Kommune er et grønt og attraktivt sted at bo og leve, samtidig med at vi ligger centralt placeret. Vi har motorvej og margueritrute, vandveje og Sundrute, så vi kan hurtigt komme både langt ud i Europa og dybt ind i naturen. Med en fremsynet og aktiv erhvervsstrategi og en klar miljøprofil vil vi sikre en god sammenhæng mellem turismen og de øvrige erhverv i kommunen. 6 vision for guldborgsund kommune 7

7 borgeren i centrum Vi sætter borgeren i centrum Derfor går vi ind for åbenhed, nærhed og en levende, demokratisk dialog. I Guldborgsund Kommune er der aldrig langt mellem borger og kommune - heller ikke fysisk, idet vi har servicecentre mange steder i kommunen. Vi støtter nærmiljø og demokrati gennem samarbejde med for eksempel borgerforeninger, lokale råd og brugerbestyrelser. Gennem et højt fagligt niveau i både servicetilbud og sagsbehandling sikrer vi, at alle borgere får en god behandling. På den måde tiltrækker vi nye borgere og fastholder dem, vi har. Nøgleordene er: God borgerservice i hele kommunen og på alle tidspunkter i livet Et aktivt og alsidigt kultur- og fritidsliv En aktiv og fremsynet socialpolitik Et varieret udbud af attraktive boliger både i byer og landområder God infrastruktur, også for pendlerne 8 vision for guldborgsund kommune 9

8 Vi vægter erhvervslivet højt erhvervsliv vægtes højt Derfor tilbyder vi en hurtig, kompetent og effektiv sagsbehandling, hvor vi også byder iværksættere velkommen. Vi udnytter vores centrale placering i forhold til København og resten af Europa, og vi arbejder aktivt for en endnu bedre infrastruktur, også på IT-området. På den måde sikrer vi Guldborgsund Kommune som et vækstområde, hvor eksisterende virksomheder kan udvikle sig og nye virksomheder placere sig strategisk fordelagtigt. Nøgleordene er: Dynamik i opgaveløsningen Gode rammevilkår Stabil og veluddannet arbejdskraft Et attraktivt nærmiljø for nye medarbejdere og borgere God infrastruktur 10 vision for guldborgsund kommune 11

9 turister er gode ambassadører Vi ved, at turister er gode ambassadører for vores egn Derfor anerkender vi turismen som ét af de væsentligste erhverv i en kommune med store herlighedsværdier. Vi bakker op om turisterhvervet, blandt andet gennem en indsats for bedre infrastruktur og ved at give turisterne mulighed for at bruge vores kultur- og fritidstilbud. Nøgleordene er: En fantastisk natur Et levende kulturliv Spændende aktiviteter God infrastruktur 12 vision for guldborgsund kommune 13

10 Vi synes, kultur og fritidsliv er et aktiv for os alle Derfor vil vi støtte og udbygge de gode rammer for kulturlivet og det rige foreningsliv i kommunen fysisk og økonomisk. kultur & fritid er et aktiv for alle Vi satser på både de kulturelle fyrtårne og den folkelige kultur. Vi vil sikre god sammenhæng i kulturelle tilbud og fritidsaktiviteter overalt i kommunen. Nøgleordene er: Aktive borgere Brugerdemokrati Mangfoldighed Plads til både elite og folkelighed 14 vision for guldborgsund kommune 15

11 sundhed har høj prioritet Vi prioriterer sundhed højt Vi ønsker at være kendt som en sund kommune, og vi mener, at navnet GuldborgSUND forpligter! Derfor vil vi skabe og støtte rammer, tilbud og indsatser til at fremme sundheden. En sund livsstil skal tænkes i helheder, ind i og på tværs af alle områder både inden for det private og det offentlige i Guldborgsund Kommune. Vi ved, at kommunen ikke kan forbedre borgernes sundhed alene. Det må ske i et samarbejde med den enkelte borger, familien, netværk, frivillige samt andre offentlige og private aktører. Vi anser kommunens ca medarbejdere som sundhedsformidlere, der i forbindelse med deres almindelige opgavevaretagelse skal være borgerne behjælpelige med at fremme en sund livsstil. Nøgleordene er: Sund livsstil for børn, unge, voksne og ældre Sundhed i og på tværs af alle opgaveområder Sundt arbejdsliv Mindre social ulighed i sundhed GuldborgSUNDE børn Sundt er sjovt 16 vision for guldborgsund kommune 17

12 Vi satser på fremtiden i form af uddannelse uddannelse sikrer fremtiden Derfor arbejder vi aktivt for at tiltrække nye og fastholde eksisterende uddannelser, også videregående uddannelser på et højt niveau. Vi lægger vægt på livslang læring og satser derfor også på uddannelse og efteruddannelse af voksne. Guldborgsund Kommune skal være kendt som uddannelses-kommunen. Nøgleordene er: En bred vifte af uddannelser og efteruddannelser Attraktive folkeskoler med et højt fagligt niveau Gode bomuligheder for unge Et attraktivt uddannelsesmiljø Et aktivt og alsidigt kultur- og fritidsliv 18 vision for guldborgsund kommune 19

13 gode medarbejdere giver en god service Vi ved, at gode medarbejdere giver en god service Derfor går vi ind for personaleudvikling for alle. Vi understøtter dynamiske faglige miljøer, vi uddelegerer ansvar og vi har fokus på kompetenceudvikling. Vi vil sikre, at kommunen er en servicevirksomhed, hvor individuelle styrker integreres til gavn for helheden. Vi vil skabe en arbejdsplads, som medarbejderne er stolte af at være en del af. Nøgleordene er: Høj faglighed Engagement Fællesskab og samarbejde Udfordringer Udvikling 20 vision for guldborgsund kommune 21

14 Bæredygtig udvikling Kommunernes arbejde for bæredygtig udvikling skal ifølge Planloven sætte fokus på fem områder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse, 3) Fremme af biologisk mangfoldighed, 4) Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5) Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Både visionerne for Guldborgsund Kommune og indsatsområderne i Kommuneplanstrategien sætter mål for kommunens arbejde med bæredygtig udvikling. Nedenfor er kommunens mål og indsatser beskrevet i forhold til hvert af planlovens fokusområder. Mindskelse af miljøbelastningen Et godt kendskab til naturen kan bidrage til, at man som menneske og lokalsamfund tager ansvar for jordens ressourcer. Ansvarlighed overfor naturens ressourcer skabes ofte tidligt i menneskers liv og kræver, at man løbende gøres opmærksom på naturens værdier. Det er en del af baggrunden for, at byrådet lægger vægt på, at beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd, og at naturformidling har en central placering. En øget naturformidling kan medvirke til, at borgere og turister får en bedre forståelse for, hvorfor vi skal passe på naturen. Øget cyklisme forbedrer folkesundheden og mindsker CO2-udslippet i og med, at cyklen ofte erstatter transport med bil. Ved byudviklings- og infrastrukturprojekter vil byrådet derfor arbejde på at forbedre forholdene for cyklister. Endvidere har kommunen mange pendlere, og derfor vil byrådet arbejde på at forbedre jernbaneforbindelsen til Sjælland og dermed bidrage til mere bæredygtige transportmønstre. Byrådet vil gennem Grønt Råd understøtte muligheder for en aktiv dialog mellem landbrug og miljøorganisationer. Det kan medvirke til en mere bæredygtig naturforvaltning, der kan mindske miljøbelastningen i det åbne land, hvor landbruget er ét af de dominerende erhverv. fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Byrådet vil udarbejde helhedsplaner og udnytte synergi-effekter mellem det åbne land og byerne. Gennem udvikling af sammenhængende stisystemer og bynære rekreative arealer kan vi f.eks. fremme motion og bevægelse. trafik/ infrastruktur natur & miljø skole, børn & UNGE turisme Bæredygtig udvikling afhænger af, at mange fagområder spiller sammen. Flere af kommunens ansvarsområder kan derfor bidrage til en bæredygtig udvikling. erhverv bæredygtig udvikling lokal planlægning friluftsliv økonomi borger service social & sundhed vejområde bosætning Blomsten symboliserer bæredygtig udvikling, hvor alle blomsterblade er nødvendige for, at kommunen udvikler sig i bæredygtig retning

15 Fremme af biologisk mangfoldighed Med en naturpolitik vil vi forbedre naturen og landskabet. Ved at udlægge naturområder til naturparker kan der skabes forbindelseslinier mellem værdifulde naturarealer. Det kan give dyr og planter spredningsmuligheder, forbedre deres livsgrundlag, og derved øge naturens mangfoldighed. Ved at undgå at etablere stier i sårbare naturområder giver vi naturen bedre mulighed for udvikling. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Under arbejdet med planstrategien samt arbejdet med den kommende kommuneplan inddrager vi borgere, interesseorganisationer, erhvervsorganisationer, landbruget mv. via vores følgegruppe, samt en række dialogforløb, som beskrevet i selve Kommuneplanstrategien under Forslag og Ideer: Dialog med borgerne. Flere rådgivende grupper er nedsat af byrådet med repræsentanter fra interesseorganisationer mv. for at rådgive og bidrage til de politiske udvalgs faglige arbejde. F.eks. er der nedsat et grønt råd, der rådgiver om forvaltningen af naturen, og et sundhedsråd, der rådgiver på sundhedsområdet. Fremme af tværgående samspil mellem beslutninger og indsatsområder Langt de fleste indsatsområder kræver et samspil mellem beslutninger fra forskellige faggrupper, og gennemførelsen af projekter vil i mange tilfælde medføre tværfagligt samarbejde og helhedstænkning. Derfor har direktionen nedsat en tværgående gruppe med medarbejdere fra bosætning, erhverv, turisme, arbejdsmarked og kultur, der koordinerer og rådgiver i mange større projekter. Andre eksempler, der viser samspillet mellem fagområder, er bl.a. sundhedsindsatsen, som vil have fokus på at forbedre sundheden for de dårligst stillede borgere. Herigennem forbedres deres muligheder på arbejdsmarkedet, hvilket øger social bæredygtighed. Kulturlivet er et andet væsentlig indsatsområde i forhold til den sociale bæredygtighed. Et godt kulturliv understøtter personlig identitet og sociale tilhørsforhold. Meget idræts- og kulturliv forgår således i foreningsregi, hvor de personlige interesser udfoldes i samspil med ligesindede. Det giver både social og sundhedsmæssig bæredygtighed. Samspillet mellem natur og sundhedsindsats er også væsentligt. Naturoplevelser er ofte forbundet med motion og bevægelse. Derfor vil byrådet forbedre mulighederne for fritidsliv og rekreation i naturen for derigennem at øge sundheden blandt kommunens borgere og besøgende. Handlingsplan Når kommuneplanstrategien er vedtaget, vil der blive udarbejdet en handlingsplan for, hvordan Guldborgsund Kommune kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Handlingsplanen vil blive udarbejdet af medarbejdere fra relevante fagområder i samarbejde med borgere og repræsentanter for foreninger, organisationer mv. med interesse for bæredygtighed. Bæredygtig udvikling og Lokal Agenda 21 Lokal Agenda 21 er en myndigheds dagsorden for, hvordan man lokalt opnår bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Begrebet stammer fra den såkaldte Earth Summit, som er FN s program for bæredygtig udvikling, den såkaldte Rio-konvention. FN-programmet blev vedtaget i Rio de Janeiro i juni 1992 af 178 lande. Programmet beskriver mål og midler for arbejdet mod bæredygtig udvikling i såvel I- som U-lande. Programmet omhandler både økonomisk, social, kulturel, miljømæssig og sundhedsmæssig bæredygtighed. Programmet er omsat til dansk lovgivning i Planloven. 24 stubbekøbing havn 25

16 kobling til økonomisk planlægning EVALUERING MÅLOPFYLDELSE (planredegørelse) VISIONERNE BUDGET ÅRLIG OPFØLGNING REVISION AF: Formålet med Kommuneplanen At skabe grundlag for en positiv udvikling af lokalsamfundene på Falster og Østlolland. At påvirke udviklingen gennem tværgående, helhedsorienteret og langsigtet planlægning for udnyttelse og udvikling af områdets fysiske ressourcer. At sikre en vedvarende forbedring af levevilkårene for mennesker, dyr og planter. At inddrage borgere og erhvervsliv aktivt i planlægningen for kommunens udvikling. Det vil ske gennem et systematisk arbejde med visioner, indsatsområder og målrettede investeringer, samt ikke mindst en tidlig og kvalificeret inddragelse af borgere, foreninger og erhvervsliv i planarbejdet. langsigtet Økonomisk planlægning Det er byrådets ambition, at visionerne skal være det fælles udgangspunkt for det politiske arbejde med mål og indsatsområder i kommunen. Herigennem vil arbejdet inden for de enkelte politikområder tilsammen blive den bærende plan, der sætter mål og rammer for udviklingen af hele kommunen; såvel i byerne som i det åbne land. Påvirkning af udviklingen i vores Kommune kan ske både ved at sætte rammer for udviklingen og ved aktivt at understøtte udviklingen. M.h.t. den sidstnævnte tilgang vil det være af afgørende betydning at investere dele af den kommunale økonomi målrettet i vigtige indsatsområder, der sikrer fremdrift i arbejdet med at realisere visionerne. Kommuneplanarbejdet tilrettelægges derfor som en cyklus, hvor budget- og målsætnings-processerne kobles sammen og holdes op mod visionerne og de politiske målsætninger for Guldborgsund Kommune, UDVIKLINGSMÅL & RAMMER FOR MYNDIGHEDSUDØVELSE INDSATSOMRÅDER jævnfør figuren ovenfor. Arbejdet med interne og eksterne indsatsområder og projekter vil i den sammenhæng understøtte kommuneplanens langsigtede mål

17 Organisering af kommuneplanarbejdet Det politiske arbejde med den nye Kommuneplan vil i høj grad blive båret af de enkelte politiske fagudvalg, som gennem igangværende og planlagt politikarbejde vil gå i dybden og udvikle strategier og sektorpolitikker, der understøtter det samlede arbejde med kommunens udvikling. Koordineringen af arbejdet vil politisk ske i Den Politiske Styregruppe for Kommuneplanarbejdet. Styregruppen består af økonomudvalget samt formændene for alle fagudvalg. Derudover vil der ske en koordinering i kommunens direktørområder, men endnu vigtigere er det, at borgerinddragelsen i planarbejdet vil kunne sikre, at Kommuneplanen giver mening og hænger sammen med borgernes, foreningernes og erhvervslivets syn på livet og udviklingsmulighederne i kommunen. Kommuneplanarbejdet koordineres og tilrettelægges overordnet i Kommunens Planafdeling i Direktørområdet for Økonomi & Planlægning. Desuden har direktionen samlet ansvar for udarbejdelsen og gennemførelsen af Kommuneplanen. 28 Sakskøbing fjord 29

18 gældende planer Nørre Alslev Kommuneplan Tillæg 1: Ændring af rammebestemmelser for det åbne land mht. institutioner Tillæg 2: Ændring af rammeafgrænsning nyt område til Erhvervsformål Tillæg 3: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til Krokodille Zoo Tillæg 4: Ændring af rammeafgrænsning nyt område til etagebyggeri Forslag til tillæg 5: Nyt rammeområde statsfængsel ved Gundslev Nykøbing Kommuneplan Tillæg 1: Ændring af rammebestemmelser for højde og etageantal - Kringelborg. Tillæg 2: Ændring af rammeafgrænsning indre Nørrebro Tillæg 3: Ændring af rammebestemmelser for boligbebyggelsesmuligheder - Sundby Tillæg 4: Ændring af rammeafgrænsning - Bymidten Tillæg 5: Ændring af rammebestemmelser mht. antal etager - Bymidten Tillæg 6: Nyt rammeområde til boligbebyggelse indre Østerbro Tillæg 7: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til boligformål sundby Forslag til tillæg 8: Ændring af rammebestemmelser mht. bygningshøjde Stubberup Forslag til tillæg 9: Ændring af rammebestemmelser mht. bygningshøjde kraghave Møllevej Sydfalster Kommuneplan Tillæg 1: Ændring af rammebestemmelser for feriecenter/beboelse Tillæg 2: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til Sommerhuse Tillæg 3: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til Sommerhuse Tillæg 4: Ændring af rammebestemmelser for campingplads - Gedser Tillæg 5: Ændring af områdeafgrænsning inddragelse af nye arealer til boligformål Tillæg 6: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til Sommerhuse Tillæg 7: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til Sommerhuse Tillæg 9: Ændring af rammebestemmelser for center område Forslag til Tillæg 10: Ændring af rammebestemmelse for tidligere rådhus mulighed for boligformål Stubbekøbing Kommuneplan Tillæg 1: Ændring af rammeafgrænsning Tillæg 3: Nyt rammeområde inddragelse af nye arealer til Offentlige formål Tillæg 4: Nyt rammeområde - inddragelse af nye arealer til Sommerhuse Tillæg 5: Nyt rammeområde fra Erhvervsformål til offentlige formål (Kolonihaver) Sakskøbing Kommuneplan Tillæg 1: Ændring af rammeafgrænsning nyt område til skole Nysted Kommuneplan Forslag til tillæg: Ændring af rammeafgrænsning mellem boligområde og erhvervsområde Storstrøms Amt Regionplan Tillæg 1: Svineproduktion på Næsgaard Tillæg 7: Vandlandsgrunden Tillæg 10: Svineproduktion Høvængegård Tillæg 12: Omfartsvej øst om Nykøbing 30 nysted havn 31

19 Guldborgsund kommune parkvej Nykøbing Falster Tlf

20 tal & tendenser Bilag 2 til kommuneplanstrategien

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere