Profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5"

Transkript

1 Februar 2007 Profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 og løsningsforslag til den fremtidige indsats i Tønder

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og læsevejledning 3 SAMMENFATNING 5 Profilanalyse... 5 Løsningsmodel... 7 UNDERSØGELSESFORLØB 9 1. DEL - PROFIL AF KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 10 Kortlægning af kontanthjælpsmodtagere Statistisk kortlægning Beskrivelse af grupper Segmenter og tværgående karakteristika Motivation versus barrierer og ressourcer Barrierer, ressourcer og motivation fordelt på de fire segmenter DEL - LØSNINGSMODEL 36 Præsentation af løsningsmodellen Visitering efter borgernes egen vurdering af motivation Kompetencecenter for motiverede borgere Afklaringscenter for ikke-motiverede borgere Samarbejdskonstruktioner med virksomheder Samarbejdskonstruktion 1 motivationsfremmende virksomhedsrettede aktiviteter Samarbejdskonstruktion 2 Virksomhedscentre Samarbejdskonstruktion 3 Individuelle aftaler med virksomheder

3 FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Tønder har bedt DISCUS om at foretage en profilanalyse af kommunens kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 og på baggrund heraf udfærdige nogle løsningsforslag til, hvordan de bringes tættere på arbejdsmarkedet. På baggrund af profilanalysen grupperes segmenter med relativ fælles karakteristika, over for hvilke der i 2007 kan iværksættes nye tiltag og projekter, hvis gennemførelse skal bringe personerne i arbejde subsidiært tættere på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd disponerer hvert år over et nærmere angivet beløb i form af en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, som kan bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Bl.a. på baggrund af denne rapport kan Beskæftigelsesrådet tage stilling til, hvad disse midler skal anvendes til. Profilanalysen og de tilhørende løsningsforslag er udarbejdet ved hjælp af følgende aktiviteter: DREAM-kørsler på matchkategori 4 og 5 Fokusgruppeinterview med sagsbehandlere i Tønder 25 personlige interview med kontanthjælpsmodtagere, fortrinsvist i deres hjem Fokusgruppeinterview med ledere og projektledere i Tønder 5 fokusgruppeinterview med 36 kontanthjælpsmodtagere Research i mulige løsningsmodeller, som enten allerede anvendes i Tønder kommune eller er afprøvet i andre kommuner Jævnlige møder og drøftelser i en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Tønder og DISCUS Ovenstående aktiviteter beskrives nærmere under afsnittet Undersøgelsesdesign. Første del af rapporten er en profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Tønder. Afsnit 1 består som det første af en DREAM-kørsel, som beskriver gruppen af kontanthjælpsmodtagere efter matchkategori, alder, køn, ydelsens varighed, herkomst og om personerne er passive eller aktive. Disse tal er blevet drøftet med sagsbehandlere for yderligere konkretisering af forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere. Afsnit 2 foretager en yderligere segmentering af kontanthjælpsmodtagerne, ud fra hvilken de væsentligste barrierer for at komme ud på arbejdsmarkedet beskrives. Derudover beskrives en række tværgående karakteristika. Segmenteringen er primært foretaget på baggrund af de 25 interview med kontanthjælpsmodtagerne

4 Afsnit 3 analyserer kontanthjælpsmodtagernes motivation, kompetencer, ressourcer og barrierer. Dette afsnit er primært udarbejdet på baggrund af de 25 interview og 5 fokusgruppeinterview med kontanthjælpsmodtagere. Anden del af rapporten præsenterer DISCUS løsningsforslag til indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Afsnit 1 præsenterer en løsningsmodel for de initiativer, Tønder kan tage for at få borgere i matchgruppe 4 og 5 i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Afsnit 2 beskriver forslag til visitering af kontanthjælpsmodtagere efter borgernes egen vurdering af motivation. Afsnit 3 og 4 beskriver DISCUS forslag til indsatsen for motiverede og ikkemotiverede kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen deles i to centre: Et kompetencecenter for motiverede, hvor indsatsen tilrettelægges i tæt tilknytning til lokale virksomheder, og et afklaringscenter, hvor der arbejdes med at motivere borgerne. Afsnit 5 præsenterer en model for forskellige samarbejdskonstruktioner med lokale virksomheder. Samarbejdet spænder fra oprettelse af særlige afdelinger til åbne pladser fordelt i den ordinære produktion

5 SAMMENFATNING LBR i Tønder r har bedt DISCUS om at lave en profilanalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 med henblik på at komme med løsningsforslag til iværksættelse af nye tiltag, som kan bringe personerne i arbejde subsidiært tættere på arbejdsmarkedet. DISCUS har interviewet 25 borgere, gennemført fokusgrupper med 36 borgere og har haft jævnlige drøftelser med Tønder om undersøgelsens fremdrift og resultater. Læs mere under afsnittet Undersøgelsesforløb. Profilanalyse Fordeling 455 ud af 688 kontanthjælpsmodtagere er placeret i matchgruppe 4 eller er placeret i matchkategori 4 og 170 i matchkategori 5. Der er en overvægt af kvinder i matchkategori 4, mens kønsfordelingen er ligelig i matchgruppe 5. Der er en forholdsvis stor gruppe af unge under 30 år. 161 svarende til 36 % er under 30 år. 20 % af borgerne i matchkategori 4 og 5 kommer fra ikke-vestlige lande. Over halvdelen af disse kommer fra Bosnien (50 personer). Af de 455 kontanthjælpsmodtagere er 334 (73 %) passive, hvoraf lidt over halvdelen har været passive i over et år. 345, svarende til 79 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over et år. 4 segmenter Interviewene viser, at kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Tønder er kendetegnet ved, at der er en række sociale, personlige og helbredsmæssige problemstillinger, som tillige skal varetages i relation til beskæftigelsesindsatsen. De kan inddeles i fire segmenter, som har en række fællestræk af barriere, ressourcer og motivation Barsel eller hjemmegående pga. barselsrelaterede problemstillinger. Primært unge kvinder, hvoraf en del er passive i matchgruppe 4 og 5. Nogle er motiverede for at komme i job efter barsel, bl.a. fordi de mener, at det er lavstatus at være på kontanthjælp. En del tilpasser deres jobønsker i forhold til mulighederne på det lokale arbejdsmarked og tænker fx på job inden for restaurationsbranchen eller i butikker. Andre, som ligeledes er motiverede, har kun jobønsker i retning af noget kreativt og/eller pasning og pleje af børn eller ældre. Sidstnævnte er især dem, som har ingen eller meget lidt arbejdserfaring. De, der ikke er så motiverede, peger selv på, at det er et stort problem, at de går betydeligt ned i indtægt, hvis de får et job inden for lavtlønsområdet

6 Indlæringsvanskeligheder. En stor gruppe i dette segment er unge, men også de lidt ældre kan have indlæringsvanskeligheder. Der er forskellige grader af motivation, bl.a. betinget af hvor skoletræt man er. De motiverede efterlyser støtte og backup til at gennemføre ønskeuddannelsen. De unge skammer sig over at være på kontanthjælp, navnlig de, der kun har indlæringsvanskeligheder som barriere til arbejdsmarkedet. Andre er knap så motiverede typisk hvis de har andre problemer end indlæringsvanskeligheder (fx psykisk lidelse eller misbrugsproblemer). De har behov for ekstra støtte og vejledning, og for at arbejde med egen personlig udvikling. Alkohol- eller stofmisbrug. Alle grupper af kontanthjælpsmodtagere, dog er en forholdsvis stor andel mænd. Nogle er motiverede og vil gerne i gang med praktik eller job på rigtige virksomheder hurtigst muligt. De peger på, at et tæt samarbejde mellem behandlingsinstitution, sagsbehandler og jobkonsulent er afgørende for, om det lykkes. Andre ønsker ikke at samarbejde om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, primært pga. omfattende økonomisk gæld, som skal tilbagebetales, når indkomsten øges. Fysisk eller psykisk lidelse. Alle grupper af kontanthjælpsmodtagere, dog flest midaldrende. Der er flere, som mener, at de har en del ressourcer at bidrage med på arbejdsmarkedet og som samtidig er motiverede for at komme i gang hurtigst muligt. Dem, som har en psykisk lidelse (hvoraf en del er unge), og som har været i behandling, peger desuden på, at et tæt samarbejde mellem behandlingsinstitution, sagsbehandler og jobkonsulent er forudsætningen for, at man opnår tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med behandlingsforløbet. Andre er ikke motiverede for at samarbejde om den beskæftigelsesrettede indsats, primært fordi de mener, at det korrekte forsørgelsesgrundlag for dem er førtidspension. Forestillingen om en pension blokerer for deres ønske om at samarbejde om indsatsen. Motiveret eller ikke motiveret Der er forskellige grader af motivation hos kontanthjælpsmodtagerne. Nogle er top motiverede, og skal blot have hjælp til at overkomme fx fysisk eller psykisk barriere. Andre er motiverede, men skal også have hjælp til at overvinde den mentale barriere det er, at skulle ud på en arbejdsplads efter lang tids fravær fra arbejdsmarkedet. Og atter andre er slet ikke motiverede, og ønsker ikke at drøfte deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det er tydeligt i interviewene, at sammenblandingen af motiverede og ikkemotiverede kontanthjælpsmodtagere virker demotiverende på de motiverede borgere. Deltagelse i kommunal projekt- eller værkstedsaktivering uden klare formål og opfølgning er ligeledes demotiverende. De motiverede borgere er dem, der selv giver udtryk for, at de gerne vil i arbejde, men har behov for hjælp til det. En del kan have svært ved at se mulighederne, og nogle synes det kan virke lidt skræmmende at skulle ind på en arbejdsplads efter langs tids ledighed/ sygdom. De ikke-motiverede borgere er de borgere, som ikke ønsker at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. De ønsker fred eller førtidspension. Nogle har gæld, så det ikke kan betale sig at arbejde, mens andre har stillet sig tilfreds med en rolig - 6 -

7 hverdag på et kommunalt aktiveringssted, hvor der ikke stilles så store krav til dem, som der gør på en arbejdsplads. Løsningsmodel Løsningsmodellen er skitseret på side 38. Visitation efter borgernes egen motivation Det anbefales, at indsatsen adskilles på baggrund af borgernes egen vurdering af motivation, så der arbejdes med at fjerne de motivationsbarrierer, der er hos de ikke-motiverede borgere, mens der arbejdes med at understøtte de motiverede kontanthjælpsmodtageres muligheder for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kompetencecenter for motiverede borgere Indsatsen for de motiverede kontanthjælpsmodtagere skal finde sted i et kompetencecenter, som etablerer en række samarbejdskonstruktioner med virksomheder og involverer relevante samarbejdspartnere i arbejdet med at give kontanthjælpsmodtagerne en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Afklaringscenter for ikke-motiverede borgere For de ikke-motiverede kontanthjælpsmodtagere er der en lille omvej gennem et afklaringscenter, der arbejder med at fjerne de motivationshæmmende barrierer. En række af de interviewede borgere giver udtryk for, at de ønsker førtidspension. Det er en af de væsentligste motivationshæmmende barrierer, der skal arbejdes med. En anden er økonomisk gæld. Manglende kendskab til arbejdsmarkedet er ligeledes en stor barriere. DISCUS anbefaler holdforløb med fokus på arbejdsmarkedet i forhold til de 4 segmenters motivation, ressourcer og barrierer i stedet for værkstedsaktivering Samarbejdskonstruktioner med virksomheder Samarbejdet med virksomhederne anses som en central del af løsningen. Målet er fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlet er at samarbejde med virksomhederne om at etablere en række tilbud, som borgerne kan vælge imellem. Alene det at kunne få lov til at vælge er motiverende. For de ikke-motiverede kan virksomhederne være med til at give et billede af, hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet. Det foreslås, at der indgås aftaler med virksomheder i form af 1. Virksomhedsbesøg, småpraktikker, besøg fra virksomhedsrepræsentanter, eller præsentation af virksomhedstilbud. For de motiverede drejer det sig om at lave aftaler om afprøvnings-, praktik-, og jobtræningspladser på virksomheder. Det kan være i form af - 7 -

8 2. Forhåndsaftalte forløb på virksomheder (hyttefade/ virksomhedscentre). På de samme virksomheder kan der ligeledes være hensigtserklæringer om efterfølgende individuelle forløb i form af praktik, jobtræning, job på særlige vilkår, eller ganske enkelt ordinære job. 3. Individuelt tilrettelagte forløb. Indbefatter ligeledes aftaler om ordinære job, fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob), som ideelt set ligger i enden af de individuelt tilrettelagte forløb. Arbejdet med mål- og handleplan Flere kontanthjælpsmodtagere føler sig udnyttet af private og offentlige virksomheder, hvor de gentagne gange er i længerevarende praktik uden nogle mål og perspektiver for efterfølgende ansættelse, og hvor de blot afløses af en anden kontanthjælpsmodtager. Denne oplevelse af virksomhedspraktik kan elimineres ved, at der udarbejdes en mål- og handleplan med klare mål for det virksomhedsforløb, den enkelte borger vælger. En mulighed er at ansætte jobguides, der kan stå for virksomhedskontakten og evt. andre samarbejdspartnere. Jobguiden skal følge tæt op på de virksomhedsforløb, som borgerne er i, herunder aftale hvad der skal ske efterfølgende

9 UNDERSØGELSESFORLØB Undersøgelsesforløbet er skitseret nedenfor. Herudover har der været jævnlige møder og drøftelser mellem repræsentanter fra Tønder og DISCUS. 1. DREAM-kørsel, der kortlægger kontanthjælpsmodtagerne i forhold til ledighedens varighed, passivitet, køn, alder, herkomst og matchgruppe. 2. Fokusgruppe med sagsbehandlere med henblik på at kunne nuancere kortlægningen af kontanthjælpsmodtagerne i Tønder. 3. Personlige dybdeinterview med 25 kontanthjælpsmodtagere primært på borgernes egne adresser. 4. Fokusgruppedrøftelse med ledende medarbejdere inden for beskæftigelsesområdet med henblik på afklaring af hidtidige, nuværende og fremtidige løsningsmuligheder. 5. Research i mulige løsningsmodeller som kan hjælpe de enkelte grupper. Der er taget udgangspunkt i såvel Tønders egne erfaringer som erfaringer på landsplan. 6. Fem fokusgruppedrøftelser med 36 kontanthjælpsmodtagere med henblik på afklaring af arbejdsmarkedsperspektiver og løsningsmuligheder. K O R T L Æ G N I N G S E G M E N T E R I N G Borgernes motivation, kompetencer, barrierer og ressourcer L Ø S N I N G S M O D E L 7. Udarbejdelse af rapport, som kan omsættes til handling. 8. Fremlæggelse for LBR. FORMIDLING / ANVENDELSE - 9 -

10 1. DEL - PROFIL AF KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE I dette kapitel præsenteres en profil af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i Tønder. Profilen består af tre afsnit. Det første afsnit er en DREAM-kørsel, hvor kontanthjælpsmodtagerne grupperes efter drøftelser med sagsbehandlere i Tønder. I det andet afsnit foretages en segmentering af kontanthjælpsmodtagere, som er foretaget på baggrund af interview og fokusgrupper. Derudover beskrives tværgående karakteristika og behov, som kontanthjælpsmodtagerne har givet udtryk for. Det tredje afsnit beskæftiger sig med kontanthjælpsmodtagernes motivation, barrierer og ressourcer, som er en væsentlig faktor i vurderingen af, hvilke foranstaltninger der skal sættes i værk for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Kortlægning af kontanthjælpsmodtagere Til at kortlægge kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 4 og 5 er der gennemført en DREAM-kørsel, som efterfølgende har været drøftet med sagsbehandlerne for yderligere gruppering. Statistisk kortlægning Der er foretaget kørsler i DREAM på matchkategori, alder, køn, ydelsens varighed, herkomst og om de er passive eller aktive, dataene er fra 1. juni I alt 688 borgere modtog introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp (herefter kaldet kontanthjælpsmodtagere). Antal Ud af de 688 borgere er 455 placeret i matchgruppe 4 eller 5, fordelt således: 285 er placeret i matchkategori er placeret i matchkategori 5 Køn I den følgende tabel fremgår det, at 55 % er kvinder. Fordelingen er mere ligelig inden for matchkategori 5, hvor der er 50 % af hvert køn, mens der er 58 % kvinder i matchkategori

11 Kønsfordeling i forhold til matchkategori, Ny Tønder, 1. juni 2006 Køn Matchkategori 4 Matchkategori 5 Total Kvinde Mand I alt Alder Der er en forholdsvis stor gruppe af unge under 30 år. 161 svarende til 36 % er under 30 år, jf. nedenstående tabel. Der er forholdsmæssigt flere under 25 år i matchgruppe 4 (26 %) end i matchgruppe 5 (15 %). Til gengæld er der forholdsvis flere over 50 år i matchgruppe 5 (17 %) end i matchgruppe 4 (10 %). Aldersfordeling i forhold til matchkategori, Ny Tønder, 1. juni 2006 Alder Matchkategori 4 Matchkategori 5 Total Under 25 år år år Over 50 år I alt Herkomst Der er også foretaget en kørsel på herkomst, der fortæller, at 20 % af borgerne i matchkategori 4 og 5 kommer fra ikke-vestlige lande. Der er en overvægt af disse borgere i matchkategori 5, idet 28 % af borgerne i denne kategori kommer fra ikke vestlige lande. Herkomst i forhold til matchkategori, Ny Tønder, 1. juni 2006 Herkomst Matchkategori 4 Matchkategori 5 Total Dansk herkomst Vestlige lande Ikke vestlige lande I alt Der er kun en nationalitet ud over dansk, der er mange af i Tønder. Det drejer sig om 50 bosniere, heraf 29 kvinder og 21 mænd. 28 er mellem år og 16 er over 50 år

12 Passivitet Af de 455 kontanthjælpsmodtagere er 334 (73 %) passive. Af de 334 personer har 182 (54 %) været passive i over et år. 196 ud af 285 (68 %) af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 er passive, mens 138 ud af 170 (81 %) i matchgruppe 5 er passive. Der er altså forholdsmæssigt flest i matchgruppe 5, der ikke er i en aktivitet. Der er ingen væsentlige forskelle i forhold til herkomst. Varighed Kontanthjælpsmodtagerne har generelt været længe på kontanthjælp: 345, svarende til 79 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over et år 225, svarende til 50 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over to år 157, svarende til 34 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over tre år 88, svarende til 19 %, har uafbrudt været kontanthjælpsmodtagere i over fire år Beskrivelse af grupper En række udvalgte sagsbehandlere i Tønder er blevet præcenteret for ovenstående tal, hvor de forskellige grupper er blevet diskuteret på et fokusgruppemøde. Grupperingerne er blevet anvendt til at udvælge kontanthjælpsmodtagere til interview. Aktive kvinder i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 20 kontanthjælpsmodtagere er aktive kvinder i matchgruppe 4 under 30 år. Hovedparten af de unge kvinder er ifølge sagsbehandlerne enlige forsørgere med lavt uddannelsesniveau og manglende socialt netværk. De har lav motivation og behov for vejledning hvad angår uddannelse og arbejde. Eksisterende tilbud er virksomhedspraktik fx i børnepasning i vuggestuer og beskæftigelsesprojekter. 5 kvinder i matchgruppe 5 er aktive. For de unge er barriererne ofte dårlig begavelse og/eller omfattende sociale problemer. De deltager typisk i kommunal værksteds- eller projektaktivering, specialskoler og beskyttede værksteder. Over 30 år: 26 aktive i matchgruppe 4 er over 30 år. Hovedparten har ringe uddannelsesniveau, ingen eller ringe arbejdsmarkedserfaring og arbejdsidentitet og i nogle tilfælde sociale problemer. Der er for nogles vedkommende tale om, at denne tendens nedarves socialt til børnene, og man ser derfor ofte hele familier, der er på kontanthjælp. Det er svært at få øje på ressourcer pga. lang tid på

13 offentlig forsørgelse. De deltager typisk i kommunal værksteds- eller projektaktivering. 14 er midaldrende i matchgruppe 5. De har ofte samme problemer som gruppe 4, men med væsentligt større sociale problemer bag sig og ofte med en kombination af psykiske og fysiske problemer. Nogle er i arbejdsprøvning eller praktik evt. på sprogskoler, hvis de er fra ikke vestlige lande. Passive kvinder i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 46 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 er passive kvinder under 30 år. Igen er der overvejende tale om unge, enlige forsørgere; nogle har et lavt uddannelsesniveau og ingen eller kun meget svag arbejdsidentitet. Mange er passive, fordi de er på barsel eller er sygemeldt (ofte med en kombination af fysisk og psykisk lidelse). En anden gruppe er sygemeldt med psykisk lidelse efter endt uddannelse, men tilsyneladende uden socialt belastet baggrund. 16 kvinder i matchgruppe 5 er passive under 30 år. En stor gruppe af de unge har omfattende psykiske problemer; heraf en gruppe som følge af sociale forhold, en anden gruppe efter endt uddannelse. Over 30 år: 71 passive i matchgruppe 4 er over 30 år. De har ofte en lang historie på kontanthjælp eller tidligere sygedagpenge og med omfattende sociale og helbredsmæssige problemer (fysisk og psykisk). Nogle med misbrug. 50 kvinder i matchgruppe 5 er over 30 år. Mange har psykiske og sociale problemer som følge af misbrug og evt. vold i hjemmet. De har typisk en lang historie i systemet og en tendens til kontanthjælpsmodtageridentitet. En del er på vej mod pension, og det gælder navnlig for dem over 50 år. En gruppe midaldrende fra ikke vestlige lande er meget traumatiserede og med massive psykiske problemer. For manges vedkommende er næste skridt pension (de kan først søge pension efter 10 års bopæl i landet). Aktive mænd i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 19 kontanthjælpsmodtagere er aktive mænd under 30 år. Hovedparten af de unge er utilpassede/ antiautoritære og med kortere afbrudte ansættelsesperioder evt. sæsonarbejde (finder ofte selv jobs). Nogle bruger bevidst kontanthjælpen som forsørgelse mellem jobs. Mange er bogligt svage og har en socialt belastet baggrund. De er i praktik i offentlige eller private virksomheder, eller i kommunal værksteds- eller projektaktivering. 8 mænd i matchgruppe 5 er under 30 år. Størstedelen af de unge er sent udviklede med ringe sociale kompetencer. De er aktiveret i forbindelse med botræning, specialskoler og lign. Over 30 år: 21 i gruppe 4 er over 30 år. De midaldrende mænd har ofte alkoholproblemer og længerevarende periode på kontanthjælp bag sig, men ofte med nogen arbejdserfaring. Hyppigt fravær fra aktiveringstilbud. Ofte er økonomisk gæld årsagen til den manglende motivation for at finde job. De klarer sig og befinder sig ofte godt på den kommunale værksteds- eller projektaktivering, men ordinært arbejde stiller for store krav til dem og afbrydes ofte af sygemeldinger

14 5 mænd i matchgruppe 5 er over 30 år. De ligner kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4, blot med mere omfattende sociale problemer og misbrug. Passive mænd i matchgruppe 4 og 5 Under 30 år: 27 kontanthjælpsmodtagere er passive mænd under 30 år i matchgruppe 4. De unge har generelt et lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedsønsker. Nogle med omfattende misbrug, andre med psykiske problemer efter endt/afbrudt ungdomsuddannelse. 20 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 er passive unge under 30 år. Størstedelen af de unge har vold og misbrug som problem; nogle har begået omfattende kriminalitet og/eller er hjemløse. Over 30 år: 52 i matchgruppe 4 er over 30 år. De midaldrende har nogle af de samme problemer som de unge passive. De har været længe i systemet, nogle evt. afbrudt af kortvarige ufaglærte job og/eller sæsonarbejde. 52 i matchgruppe 5 er over 30 år. For de midaldrende gælder de samme barrierer, og at de samtidig har været i systemet længe, og ikke har nogle arbejdsmarkedsønsker (evt. lidt arbejdserfaring). Nogle har tidligere været aktiveret. En gruppe midaldrende fra ikke vestlige lande er meget traumatiserede og med massive psykiske problemer. For manges vedkommende er næste skridt pension (de kan først søge pension efter 10 års bopæl i landet). Segmenter og tværgående karakteristika På baggrund af ovenstående DREAM-kørsler samt interviews med sagsbehandlere i Tønder har DISCUS udvalgt og gennemført individuelle interviews med 25 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. I de individuelle interviews er der dels spurgt ind til vedkommendes baggrund, arbejdserfaringer og erfaringer med kommunens beskæftigelsesrettede indsats og dels vedkommendes ønsker og planer for fremtiden. Spørgsmålene i interviewene er inspireret af ressourceprofilen, og der har været lagt særlig vægt på den interviewedes egen opfattelse af ressourcer, barrierer og motivation til at samarbejde om den beskæftigelsesrettede indsats. Herefter er der fastlagt 4 segmenter med fælles problemstillinger i relation til arbejdsmarkedet, hvorefter der er gennemført 5 fokusgruppeinterview med i alt 36 kontanthjælpsmodtagere fordelt på de 4 segmenter. Det vil sige, at i alt 61 personer er interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Fokusgruppeinterviewene var sammensat således, at deltagerne i hvert gruppeinterview havde samme hovedbarriere i relation til arbejdsmarkedet, hhv. 1. Alkohol- eller stofmisbrug 2. Barsel eller hjemmegående pga. barselsrelaterede problemstillinger 3. Indlæringsvanskeligheder 4. Fysisk eller psykisk lidelse (der blev afholdt 2 fokusgrupper med sidstnævnte, hvor der også deltog borgere med andre problemer)

15 Endelig har DISCUS ført korte telefonsamtaler om den beskæftigelsesmæssige indsats i Tønder med 52 borgere i forbindelse med planlægning og afvikling af interviewene. Disse 52 personer har af forskellige grunde afvist at deltage i interviewene, og flere har i telefonen begrundet dette ud fra deres opfattelse af, hvorfor de er på kontanthjælp og hvad løsningen på deres problem er. Mange af dem mener, at deres korrekte forsørgelsesgrundlag er førtidspension. Den enkelte borgers placering i et segment er valgt ud fra, hvad vi - sammen med den interviewede - vurderede var hovedårsagen til, at vedkommende ikke er på arbejdsmarkedet. Ofte er der tale om sammensatte og komplekse problemstillinger, som tilsammen udgør en barriere for borgeren. Med hovedårsag til barrierer mener vi således ikke, at der er tale om et simpelt årsags-virkningsforhold, hvor borgeren automatisk opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man fjerner årsagen (dvs. afhjælper borgerens problem). Dertil kommer, at der oveni barrierer som misbrug, indlæringsvanskeligheder eller fysisk lidelse ofte også er tale om mentale barrierer, såsom usikkerhed, uvidenhed eller utilfredshed med forholdene på arbejdsmarkedet, som gør, at de mere håndgribelige barrierer forstørres. Løsningsforslagene i 2. del af rapporten afspejler denne kompleksitet. På baggrund af interviewene belyses i nedenstående de 4 segmenter hver for sig. I hvert segment præsenteres først små korte profiler af de interviewede i anonym og sløret form. Herefter redegøres for barrierer og ressourcer i relation til arbejdsmarkedet for personer tilhørende det enkelte segment og for, hvad der efter borgernes egen opfattelse har betydning for deres motivation eller mangel på samme for at samarbejde om indsatsen. Endnu engang skal det understreges, at når vi i det følgende taler om barrierer, ressourcer og motivation, er det borgerens egen opfattelse af disse. Formålet med denne analyse er at pege på potentialet for samarbejdet mellem borger og myndigheder om indsatsen. Derfor kan sagsbehandlerne som myndighed godt opleve mindre motivation og færre ressourcer hos disse borgere i dagligdagen end den præsenteres i det følgende. Alkohol- eller stofmisbrug Der er gennemført dybdeinterview med 4 personer, som har alkohol- eller stofmisbrug som den primære barriere i forhold til arbejdsmarkedet. I alt 9 personer, som har misbrug som primære barriere, har deltaget i fokusgruppeinterviewene. Samtidig har en del af de øvrige interviewede som har fx fysisk eller psykisk lidelse eller indlæringsvanskeligheder også misbrugsproblemer, men vi har vurderet, at misbrugsproblemet var sekundært i forhold til de øvrige barrierer. De interviewedes udsagn har naturligvis også bidraget til analysen af barrierer, ressourcer og motivation for dem, som har misbrug som hovedproblem ift. arbejdsmarkedet

16 Profil af de interviewede Person: Mand, mellem 30 og 50 år. Baggrund: Håndværksmæssig uddannelse som voksenlærling, og arbejdserfaring som murerarbejdsmand og senere rejsemontør. Periodisk ledig på kontanthjælp. Forskellige kommunale aktiveringer og senest behandling på amtslig misbrugsbehandlingsinstitution. En jobkonsulent kontaktede ham der og opfordrede ham til at søge praktikpladser. Han fandt selv en jobpraktik som ufaglært i en privat virksomhed. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Misbrug (nu stoffri på metadon). Kriminalitet. Han er god med sine hænder og har uddannelse samt flere års arbejdserfaring. Han er meget motiveret for at få et fast arbejde og få sit liv på skinner igen. Motivation: Er motiveret for at komme ud af misbrug og få en normal tilværelse. Håber på at få ansættelse i det firma, hvor han er i praktik. Målet for ham er at vise kommunen og arbejdspladsen, at han kan klare et 37 timers job og få bevilget et stort kørekort og dermed forøge sine jobchancer. Person: Kvinde, mellem 30 år og 50 år. Enlig mor til 2 børn. Baggrund: Arbejdet som ufaglært i 13 år, men blev ledig efter længerevarende sygemelding. Var ikke forsikret og kom derfor straks på kontanthjælp. Har nu været ledig i mere end 5 år (de første 2 år i en anden kommune). Aktiveret i 2001 og igen i Under aktiveringen kom hun ind i et misbrug og kom efter eget ønske på afvænning på amtslig institution. En familierådgiver frarådede, at hun kom tilbage til samme aktiveringsværksted, og hun har nu selv fundet en jobpraktik i en privat produktionsvirksomhed. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Misbrug. Lav selvtillid. Depression. Er meget motiveret for at få fastansættelse på virksomheden, hvor hun er i praktik. Hun er ude af sit misbrug og raskmeldt efter sin sygdom, der i sin tid kostede jobbet. Hun har fået meget selvtillid efter selv at have skaffet sig en praktikplads og fået gode kolleger. Motivation: Er motiveret. Hun ønsker et ordinært job efter praktikken og er næsten sikker på at få det. Alternativt vil hun forlænge praktikken en periode mere og håber på en ledig plads derefter. Person: Mand over 50 år. Har en kæreste, men bor alene. Baggrund: Håndværksmæssigt uddannet. Har militærbaggrund og har haft skiftende job som murerarbejdsmand, skovarbejder og fisker. Stoppede pga. nedslidt ryg. Har været på kontanthjælp i mere end 5 år. Han har været i aktivering hos en bygningshåndværker og på en fabrik, men arbejdet var for hårdt for ryggen. Det seneste år har han været sygemeldt med kræft, men er netop blevet opereret. Der har ikke været opfølgningssamtaler i sygeperioden. Matchgruppe 5. Barrierer og ressourcer: Slidgigt i ryggen og gener efter operation. Har desuden alkoholforbrug, der efter egen opfattelse tangerer misbrug. Han er ikke afvisende over for aktivering eller arbejdsprøvning, men afventer et tilbud fra kommunen. Motivation: Ikke motiveret for indsats mod arbejdsmarkedet. Vil gerne søge pension, men sagsbehandleren har afvist det. Person: Mand, mellem 30 år og 50 år. Baggrund: Han har mange år bag sig med ufaglært arbejde på fabrik, i entreprenørvirksomheder, som fisker og skovarbejder. Han har stemplet lidt ind imellem i a-kassen. Blev arbejdsløs i begyndelsen af 1990 erne og fik understøttelse fra a-kassen, men overgik til kontanthjælp for nogle år siden. Har været i aktivering på en kommunal arbejdsplads i flere år og holder meget af arbejdet og samværet med kollegerne. En forlængelse af praktikken kræver, at han tager imod et behandlingstilbud med afvænning for sit misbrug

17 Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Alkoholmisbrug. Fysisk rask og med en god arbejdsmoral. Mener ikke selv, at hans alkoholforbrug har indvirkning på hans arbejde og vil ikke tage imod et behandlingstilbud. Håber på en ordinær ansættelse, hvor han er i aktivering, men det kræver et kørekort og er derfor usandsynligt. Tror stadig på mulighed for job hos tidligere arbejdsgivere, men søger ikke i øjeblikket. Motivation: Ikke motiveret for at samarbejde om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Barrierer og ressourcer Ifølge de interviewede er det primært følgevirkningerne af at være misbruger, og ikke selve indtagelsen af alkohol eller stoffer, som udgør den væsentligste barriere over for arbejdsmarkedet. Følgevirkningerne kan være, at man har svært ved at passe sit arbejde, fordi man ikke kan komme op om morgenen, følge med arbejdstempoet på en arbejdsplads og at man i det hele taget mister lysten og drivet til at være på en arbejdsplads. Hertil kommer, at en del har psykisk lidelse oveni deres misbrugsproblem. Samtidig er der en del af de interviewede, som har nogen arbejdserfaring eller uddannelse at trække på, som de er klar over udgør en ressource i indsatsen for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det gælder især de borgere, som er mellem 30 og 50 år, hvoraf nogle har et langt liv på arbejdsmarkedet bag sig. Sagsbehandlerne vurderede i fokusgruppeinterviewet, at dette forhold gælder for en forholdsvis stor gruppe af de mandlige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Nogle med misbrug som hovedproblem er indstillet på at indgå i et behandlingsforløb for deres misbrug. Vi har spurgt ind til, hvornår det efter deres vurdering er relevant at tale om ønsker og muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når man er i behandling. Svaret er, at den rigtige timing er forskellig fra person til person og fra situation til situation. For nogle er det relevant at tale om arbejdsmarkedet tidligt i forløbet, for andre skal det først komme senere i forløbet, fx når behandlingen er overstået. Derfor peger de på, at et løbende samspil og samarbejde mellem behandlingsinstitution, sagsbehandler og jobkonsulent i et behandlingsforløb er afgørende for, om det lykkes. De interviewede beskriver idealforholdet mellem behandling og arbejdsmarkedsfokus. Man gennemgår følgende faser. fase 1 afgiftning, aftrapning fra misbrug, komme til sig selv, samt at få lidt sul på kroppen fase 2 begyndende arbejdsmarkedsfokus, fx let aktivering i form af en praktik på en virksomhed kombineret med dagbehandling og samtaler med jobkonsulent eller lignende om muligheder på arbejdsmarkedet. fase 3 udslusning fra behandling til arbejdsmarkedet, fx i form af praktik, løntilskud eller rigtigt job og bolig, evt. tæt på behandlingsinstitutionen, for at kunne få støtte derfra, hvis det kniber, når vedkommende skal videre ud på arbejdsmarkedet. Gerne tilknyttet en bestemt jobkonsulent, der er specialiseret i misbrug, og som virksomhederne kan kontakte som ambulancetjeneste, hvis det går galt

18 Motivation De interviewede har meget forskellig motivation for at samarbejde om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Nogle er meget motiverede og har i processen trukket på egne kontakter og på deres generelle erfaringer med arbejdsmarkedet. For dem er det vigtigt, at man meget hurtigt kommer i gang med at tale om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, ellers mister man nemt motivationen. Det gælder uanset, om de er i behandling eller ej. Samtidig peger de (især dem med mange arbejdserfaringer) på, at det er vigtigt for motivationen, at indsatsen sker på rigtige virksomheder og helst på private virksomheder, hvor de mener, at de har større chancer for at få et rigtigt job efterfølgende. Hvis jeg skal i job, vil jeg nok søge tilbage til nogle af de firmaer, jeg har været ved tidligere, og Det skal være praktik på en rigtig virksomhed for at det rykker, og for at man har lyst til at være med! De, der er i gang med et praktikforløb, er meget tilfredse med igen at være på en arbejdsplads. Deres motivation for behandling øges betydeligt, fordi et arbejdsforhold medvirker til, at man holdes væk fra kedsomhed, lediggang og dårlig social omgang. Omstændigheder, som ofte øger risikoen for, at man falder tilbage i misbruget igen. De giver samtidig udtryk for et stort ønske om, at tilbagevenden til arbejdsmarkedet skal lykkes. Der er fx en tidligere misbruger, som selv har fundet en praktikplads, mens han var i dagbehandling og som arbejder på at komme op på fuld tid den sidste periode i virksomhedspraktikforløbet for at vise den gode indstilling overfor arbejdspladsen og kommunen. Der er også nogle, som har arbejdsmarkedserfaring, men som mangler motivation for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En væsentlig årsag hos flere er, at de har en omfattende økonomisk gæld nogle som direkte følge af misbruget som de skal begynde at tilbagebetale, hvis deres indtægt øges. Nogle vil derfor hellere finde sig til rette på kontanthjælp på et aktiveringssted og vil hellere gå og passe sig selv stille og roligt som én udtrykte det frem for at komme i job. Både fordi de ikke kan overskue tilbagebetalingen, men også fordi en rolig hverdag på en kommunal værksteds- eller projektaktivering på mange måder synes mere tillokkende end en hård arbejdsdag på en privat virksomhed, som i øvrigt giver det afkast, at gæld til skattevæsen eller børnebidrag reducerer indtægten betydelig. Økonomisk gæld kan således hæmme motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. For nogle vil økonomisk rådgivning med henblik på at få afviklet (dele af) deres gæld være konstruktiv som en del af den samlede indsats for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hvis misbruget er en barriere ift. arbejdsmarkedet, kan en væsentlig motiverende faktor for de ikke-motiverede således være økonomisk rådgivning, så vedkommende kan se en vej ud af gældsfælden

19 Barsel eller hjemmegående pga. barselsrelaterede problemstillinger Der er gennemført dybdeinterview med 2 personer som har barsel eller barselsrelaterende problemstillinger som hovedbarriere ift. arbejdsmarkedet. I alt 7 personer, som har samme hovedbarriere, har deltaget i fokusgruppeinterviewene. Samtidig har en stor andel af de øvrige interviewede, som har fx fysisk eller psykisk lidelse eller indlæringsvanskeligheder, også prøvet at være på barsel og kontanthjælp på samme tidspunkt. Men vi har for deres vedkommende vurderet, at barsel var sekundært i forhold til de øvrige barrierer. Deres udsagn har naturligvis også bidraget til analysen af barrierer, ressourcer og motivation for dem, som har barsel som hovedproblem i relation til arbejdsmarkedet. Profil af de interviewede Person: Kvinde under 30 år, bor med sin kæreste og har 2 børn. Baggrund: 9. klasses afgangseksamen og uafsluttet mellemuddannelse, ingen arbejdserfaring. Efter et forløb på produktionsskole kom hun på kontanthjælp, da hun blev gravid. Har været på kontanthjælp i 1 år. Aktiveret på kommunal aktiveringsinstitution kort tid, men kedede sig bravt. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Barsel/hjemmegående. Har skiftevis være på barsel og sygemeldt på barsel. Er meget interesseret i dyr og motiveret for at påbegynde uddannelse i den retning igen og har derfor selv tilmeldt sig relevant uddannelsesinstitution samt lavet aftale med nærliggende relevant arbejdsplads om praktikforløb. Motivation: Er motiveret for uddannelse og arbejde. Er motiveret for at gennemføre uddannelsen og et praktikforløb på nærliggende gård og har et ønske om (og plan for) job efter endt uddannelse. Person: Kvinde under 30 år, gift, 3 børn (gravid med det 4.). Baggrund: 9. klasses afgangseksamen. Har været på kontanthjælp i næsten 12 år. Ingen arbejdserfaring. Arbejdsprøvning i et kommunalt projekt med praktik hos lokal virksomhed (arbejdsevnen er vurderet til 15 timer om ugen). Derefter aktiveret i forskellige kommunale aktiveringer og kurser. Senest har hun været flere år på en kommunal arbejdsplads, men der var desværre ikke en stilling, da perioden udløb. P.t. passiv pga. barselsorlov. Matchgruppe 4. Barrierer og ressourcer: Hjemmegående/barsel. Fysisk sygdom (slidgigt), som også gør, at hun ikke kan arbejde under graviditet. Derfor skiftevis på barsel og sygemeldt de sidste 1½ år. Er kreativ og holder af at arbejde med mennesker. Motivation: Ikke motiveret for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Søger pension. Alternativt ønsker hun et fleksjob inden for ældreplejen, men tror ikke selv på mulighederne for at finde en ledig plads. Barrierer og ressourcer De interviewede inden for dette segment er primært unge under 30 år og nogle er enlige forsørgere. De fleste har ingen eller meget lidt arbejdserfaring og nogle har et urealistisk forhold til vilkår og krav på arbejdsmarkedet

20 De påpeger selv, at børn jo ikke behøver at være en hindring for tilknytning til arbejdsmarkedet, og at mange andre med børn er i arbejde. Samtidig viser interviewene, at barsel og det, at have små børn hjemme kan være en barriere ift. arbejdsmarkedet. Især hvis den ledige er enlig. Åbningstiderne i børneinstitutionerne og hos dagplejen kan være en barriere ift. at nå at aflevere barnet, inden man skal møde på job, og tilsvarende hente barnet igen efter arbejde. Transport mellem hjemmet, børneinstitutionen og arbejdspladsen kan være endnu en barriere, især i de mindre byer, hvor den offentlige transport opleves som meget mangelfuld. Øget sygefravær pga. at små børn lettere bliver syge kan være en tredje barriere, fordi det er vanskeligt at passe et ordinært arbejde med meget fravær. På den måde er det for nogle meget bekvemt med mødetider og fremmødekrav på den kommunale værksteds- eller projektaktivering. Nogle går dog i interviewene flere gange tilbage til, at det tilsyneladende lykkes for mange andre på arbejdsmarkedet, og at ovenstående måske mere er en mental end en fysisk barriere. Nogle taler om, at forældre med mindre børn har særlige kompetencer og ressourcer til at arbejde enten kreativt eller med pleje og omsorg. De giver bl.a. udtryk for stor lyst til at arbejde med pasning af børn, ældre og dyr og er efter eget udsagn meget kreative, og vil gerne lave kreative ting med fx børn. For dem vil kurser i pleje og omsorg, børnepasning og pædagogik, samfundsforhold og edb, efterfulgt af praktik i børnehave eller plejehjem være motiverende og kvalificerende. Andre er afvisende over for, at de som unge mødre skulle have større ønsker om at arbejde med kreative arbejdsopgaver sammenlignet med andre kontanthjælpsgrupper. De peger i stedet på jobønsker inden for butiksområdet, turist- eller restaurationsbranchen. Det sidste gælder især dem, der har nogen arbejdserfaring at kunne trække på. De har i stedet behov for at blive kvalificeret til generel jobsøgning, fx udarbejdelse af cv, jobsparringssamtale (hvor en personaleleder på en arbejdsplads tager noget, der ligner en jobsamtale med vedkommende, og giver feedback på cv og fremtræden i jobsamtalen), og jobklub (hvor ledige mødes med jævne mellemrum og deler erfaringer med jobsøgning). Diskussionerne i fokusgrupperne tyder på, at lysten til at arbejde kreativt og med pasning og pleje af fx børn og ældre versus ønsket om at finde et job inden for andre brancher er afhængig af vedkommendes tidligere arbejdserfaringer og, at det måske udspringer af vedkommendes indsigt i muligheder på arbejdsmarkedet i øvrigt. Motivation Økonomien kan være en stor barriere for motivation til at tage et job inden for lavtlønsområdet og også for at påbegynde en uddannelse. Efter de interviewedes vurdering har enlige kontanthjælpsmodtagere med børn et mindre økonomisk udbytte af at arbejde inden for lavtlønsområdet end af at modtage kontanthjælp. Især når der medregnes boligsikring, friplads i børneinstitution osv. Det får nogle til at overveje deres karriereplaner en ekstra gang, og for nogle betyder det, at

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

DISCUS A/S RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4 og 5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

DISCUS A/S RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4 og 5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4 og 5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 Formålet med undersøgelsen skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet og iværksætte analyser af beskæftigelsespolitiske

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Motivator Projektperiode : 5.5.2008-12.9.2008 Sommerferie følger praktikstedets

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STU- forløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere